Spring til indhold

Retsinformation

Ikke-forvekslelighed mellem det ansøgte varemærke DICLON og de to registrerede varemærker DICLOCIL og DICLOCILA

KEN nr 60496 af 11/10/1993Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Ikke-forvekslelighed mellem det ansøgte

varemærke DICLON og de to registrerede varemærker DICLOCIL og DICLOCILA

År 1993, den 11. oktober afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Gulmann)

følgende

KENDELSE

i sagen j.nr. V 67/91: Klage fra

Bristol-Myers Squibb Company,

USA,

v/Patentbureau Chas. Hude

over

Patentdirektoratets afgørelse

af 13. august 1991 af varemærke-

ansøgning VA 5177/89 fra

DuraScan Medical Products A/S,

Odense,

v/Larsen & Birkeholm A/S

Skandinavisk Patentbureau.

Den 14. juli 1989 indleverede DuraScan Medical Products A/S, Odense,

v/Larsen & Birkeholm A/S Skandinavisk Patentbureau en ansøgning om

registrering af varemærket DICLON (ordmærke) for varer i klasse 5, nemlig et

lægemiddel til behandling af gigtlidelser og andre inflammatoriske

smertetilstande.

Ansøgningen blev den 28. november 1990 bekendtgjort i Dansk

Varemærketidende.

Ved skrivelse af 25. januar 1991 nedlagde klageren i medfør af

varemærkelovens § 20, stk. 2, indsigelse mod registrering af det ansøgte

mærke.

Som indsigelsesbegrundelse anførtes følgende:

»Indsigelse nedlægges under henvisning til varemærkelovens § 14, stk.

Læs alt

1, nr. 6, idet det ansøgte mærke VA 5177/89 DICLON i navnet DuraScan Medical

Products A/S, Danmark, findes at være forveksleligt med følgende varemærker i

navnet Bristol-Myers Squibb Company, U.S.A.:

VR 3344/1965 DICLOCIL

VR 3433/1982 DICLOCILA

Ovennævnte to registreringer angår »alle varer« i klasse 5, og

da ansøgningen angår »et lægemiddel til behandling af gigtlidelser og

andre inflammatoriske smertetilstande« i samme klasse, er der tale om en

direkte varekollision, der medfører en skærpet vurdering af selve

mærkeligheden.

I relation til mærkeligheden skal understreges, at såvel de registrerede

mærker som det ansøgte mærke har bog staverne DICLO- som de første 5

bogstaver, og der er derfor tale om den væsentligste del af mærkerne både

visuelt og fonetisk. Der findes iøvrigt ikke andre varemærker i klasse 5 med

forleddet DICLO- og som følge deraf forekommer det utvivlsomt, at der er

risiko for forveksling. Hertil kommer, at indsigerne har anvendt varemærket

DICLOCIL i mere end 20 år og også af den grund ville det være urimeligt, om

ansøgerne kunne registrere DICLON for kolliderende varer.

Direktoratet anmodes efter omstændighederne høfligst om at afslå

ansøgningen VA 5177/89 DICLON, men såfremt ansøgerne ikke umiddelbart trækker

sagen tilbage og såfremt Direktoratet matte være i tvivl med hensyn til

forvekslingsrisikoen, anmoder jeg høfligst om at matte få lejlighed til at

udtale mig påny, i hvilken forbindelse det skulle glæde mig at høre fra

Direktoratet.'

I skrivelse af 24. maj 1991 begærede ansøgeren indsigelsen afvist med

følgende begrundelse:

»Indsigerne gør gældende, at det ansøgte mærke er forveksleligt med

deres to registrerede mærker DICLOCIL og DICLOCILA. Dette afvises.

Mærket DICLON er et relativt kort ord, bestående af seks bogstaver og to

stavelser. Heroverfor har man indsigernes mærker, der består af henholdsvis

otte bogstaver, fordelt på tre stavelser, og ni bogstaver fordelt på fire

stavelser. Man får således

DI-CLON

over for henholdsvis

Dl-CLO-CIL

DI-CLO-CI-LA.

Det vil her ses, at det ansøgte DICLON ud over den første stavelse DI ikke

har nogen stavelser til fælles med indsigernes to mærker DICLOCIL/DICLOCILA.

Ansøgerne oplyser, at den aktive substans i det præparat, der ønskes

beskyttet under varemærket DICLON, har betegnelsen »Diclofenac«.

Til orientering vedlægges en kopi fra the Merck Index, Tenth Edition, s. 447.

Et opslag i Lægemiddelkataloget fra 1989 viser, at indsigerne i Danmark

forhandler præparatet Diclocil. For god ordens skyld vedlægges kopi af s. 564

af det nævnte Lægemiddelkatalog. Det vil her ses, at mærket Diclocil anvendes

for syrestabilt og penicillinasestabilt penicillin til systemisk anvendelse,

og det nævnte præparat indeholder 0,5 g eller 1 g dicloxacillinum (som

natriumsalt). Vi vedlægger kopi fra the Merck Index, Tenth Edition, s. 448,

der oplyser alle de kemiske enkelt- heder vedrørende den kemiske substans

dicloxacillin. Det turde herefter være klart, at elementet DICLO i alle de

her omhandlede mærker, nemlig DICLON, DICLOCIL, DICLOCILA henviser til, at

den kemiske sammensætning af præparaterne bl.a. indeholder to kloratomer.

Ansøgerne gør gældende, at indsigerne ikke gennem deres to registreringer har

opnået eneret til at anvende elementet DICLO som varemærke eller bestanddel

deraf, i hvert fald ikke, når man som her, befinder sig inden for klasse

5-området, hvor der traditionelt anvendes mærker, der kan være stærkt

suggestive, for så vidt angår virkningen eller sammensætningen af de

præparater, der tænkes markedsført under de omhandlede mærker. En gennemgang

af det danske Varemærkeregister vil da også vise, at der findes i alt otte

RINN-betegnelser, der alle indeholder elementet DICLO som første led. For god

ordens skyld vedlægges en kopi af Skriptor Danskt Lexikon l991.

Indsigerne henviser til, at deres to registreringer for DICLOCIL og

DICLOCILA angår »alle varer« i klasse 5. Man gør gældende, at da

der er tale om en direkte varekollision, må dette medføre en skærpet

vurdering af selve mærkeligheden. For god ordens skyld skal vi gøre opmærksom

på, at vi her befinder os inden for lægemiddelklassen, dvs. inden for et

vareområde, hvor der ifølge gældende dansk praksis kræves større grad af

lighed, før der statueres forvekslelighed, end tilfældet er for andre

vareklasser.

Ansøgerne meddeler, at deres produktnavn DICLON er godkendt af

Sundhedsstyrelsen. Det vil sige, at DICLON/DICLOCIL begge af

Sundhedsstyrelsen er godkendt som produktnavne. Sluttelig skal vi for god

ordens skyld gøre opmærksom på, at Direktoratet da heller ikke under sin

behandling af vore klienters ansøgning har fundet anledning til at fremdrage

indsigernes to mærker DICLOCIL/DICLOCILA.

På den anførte baggrund tillader vi os at forvente, at Direktoratet vil

afvise den fremkommne indsigelse og lade vore klienters mærke DICLON

registrere.'

Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 13. august 1991 og afviste

indsigelsen med følgende begrundelse:

»Da der er varesammenfald, er det afgørende for, om mærkerne kan

anses for forvekslelige, om der er mærkelighed. Der findes ikke andre

varemærker, der begynder med Diclo-, men der findes en del Rinn-navne, der

begynder med denne forstavelse, og den må derfor anses for relativ svag, når

det drejer sig om klasse 5 varer. Det kan også af det indsendte materiale

ses, at det produkt, der forhandles under Diclocil indeholder Dicloxacillinum

(som natriumsalt).

For så vidt angår ordet Diclocila er dette et firstavelsesord, og det må

anses for at ligge langt fra ordet Diclon både lydligt og synsmæssigt. Der er

derfor ikke mærkelighed mellem ordene Diclon og Diclocila.

For så vidt angår ordet Diclocil er dette et trestavelsesord, medens

Diclon kun er på to stavelser. Dette bevirker en meget forskellig udtale,

idet der i ordet Diclon er tryk på clon, medens der i Diclocil er tryk på

cil. Det bevirker også at der er visuel forskel mellem de to mærker, at

Diclocil har otte bogstaver, selvom begge ord begynder med Diclo. Der er

derfor ej heller mærkelighed mellem ordet Diclon og Diclocil.

Da mærkerne herefter ikke kan anses for forvekslelige, kan indsigelsen

ikke tages til følge.«

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 10. oktober 1991 indbragt

for Patentankenævnet.

I skrivelse af 1. april 1992 anførtes som klagebegrundelse følgende:

»Der lægges for det første vægt på, at der er tale om fuldstændig

varelighed, eftersom de to registreringer begge angår »alle varer«

i klasse 5, medens ansøgningen i samme klasse angår »et lægemiddel til

behandling af gigtlidelser og andre inflammatoriske smertetilstande«.

Vurderingen af om der foreligger forvekslelighed foretages ud fra en samlet

bedømmelse af mærkelighed og varelighed. Det fremgår af Rigmor Carlsens bog

»Varemærker - Registreringspraksis« fra 1980, at hvis to mærker er

identiske eller klart forvekslelige, vil der snarere blive statueret

varesammenfald end i tilfælde, hvor der måske er nogen tvivl om

mærkeligheden. Den modsatte situation foreligger i det aktuelle tilfælde,

hvor varerne er identiske og følgelig bør der snarere statueres mærkelighed i

nærværende tilfælde, end i tilfælde, hvor der kunne herske tvivl om

vareligheden. Der må altså anlægges en forholdsvis streng vurdering af

mærkeligheden.

Der lægges desuden vægt på, at der her er tale om varemærker indenfor

området klasse 5 og når der netop er tale om lægemidler, er det

overordentligt vigtigt, at der ikke er nogen risiko for, at der bliver taget

fejl af to varemærker. Forveksling af to lægemidler kan have katastrofale

følger, og der er rent faktisk tale om en stor forvekslingsrisiko f.eks. i

forbindelse med indtelefonering af recepter og udskrivning af disse. Der skal

i denne forbindelse henvises til de aktuelle fejltagelser, der har fundet

sted og som har været nævnt i dagspressen og i fagpressen. Der har netop

været tale om ordinering eller indgivelse af et forkert præparat, og der ses

ikke at burde være tale om nogen lempeligere praksis på lægemiddelområdet,

end på andre områder. Snarere tværtimod.

Der kan i denne forbindelse henvises til Patentankenævnets afgørelse i

sagen J. nr. V 12/1990, der vedrørte varemærkerne HEXAKEN og NEXAPEN. Den 10.

september 1991 udtalte Ankenævnet følgende:

»Begge varemærker vedrører lægemidler i klasse 5 omend til forskellig

medicinsk brug. Der foreligger følgelig vare- artslighed i henseende til

klassen. Efter en samlet be- dømmelse heraf og af spørgsmålet om mærkelighed,

findes indsigelsen at burde tages til følge.«

Når varemærkerne HEXAKEN og NEXAPEN trods forskel mellem varerne blev

anset for at være forvekslelige, bør der i den foreliggende situation, hvor

varerne er identiske, desto mere anlægges en lignende betragtning på

varemærkerne DICLON og DICLO- CIL/DICLOCILA.

Med hensyn til mærkeligheden lægges der naturligvis også vægt på, at de

første 5 bogstaver i mærkerne er identiske. Der er naturligt tale om den

væsentligste og mest dominerende del af mærkerne, både visuelt og fonetisk.

Det bør også understreges, at der ikke findes andre varemærker indenfor

klasse 5 med forleddet DICLO- og som følge heraf er der klart risiko for

forveksling. Jeg skal i denne forbindelse ikke undlade at nævne, at den nye

varemærkelovs § 4 netop tager hensyn til tilfælde af denne art, hvor det for

forbrugerne er nærliggende at antage, at der er en forbindelse mellem

varemærkerne, jfr. § 4, stk. 1, nr. 2. Det er utvivlsomt, at forbrugerne der

stifter bekendtskab med 3 produkter under varemærkerne

DICLON

DICLOCIL

DICLOCILA

vil antage, at der er en nærmere forbindelse mellem varemærkerne og det

uanset, at forleddet DICLO- kan være suggestivt i relation til et præparat

som »dicloxacillinum«. Der kan ikke ved sammenligningen af mærkerne

ses bort fra en suggestiv for- stavelse, der tværtimod er med til at nærme

mærkerne til hinanden, ikke mindst da der er tale om forleddet, som fremhævet

ovenfor, hvilket dominerer de efterfølgende bogstavelser eller stavelser.

Det er naturligvis heller ikke uden betydning, at varemærket DICLOCIL

aktuelt anvendes i Danmark for et lægemiddel. Faktisk har væremærket været i

brug i Danmark siden 1973 og der er tale om et betydeligt lægemiddel med en

stor omsætning. Således omsattes der i 1988 for 5,5 mio. kr., i 1989 for 7,0

mio. kr. og i 1990 for 7,7 mio. kr. Til orientering vedlægges kopier af

fakturaer, der dokumenterer salget af DICLOCIL præparatet siden 1983 og

uanset hvilket præparat, der måtte blive markedsført under varemærket DICLON

indenfor området »lægemidler til behandling af gigtlidelser og andre

inflammatoriske smertetilstande«, vil der være tale om præparater, der

trænger sig ind på det amerikanske selskabs område og snylter på den

indarbejdede goodwill og skaber risiko for forveksling, såvel i forbindelse

med lægers, sygeplejerskers og apotekeres bestilling, ordinering eller

tildeling af lægemidler som i forbindelse med forbrugernes eget valg af

disse, når der måtte befinde sig flere præparater i samme medicinskab.

Til slut skal jeg blot endnu en gang tillade mig at fremføre, at

Direktoratets afgørelse dateret den 13. august 1991 findes at være truffet på

et forkert grundlag og det henstilles derfor høfligst til Patentankenævnet,

at afgørelsen under hensyntagen til ovennævnte anbringender ændres, således

at ansøgning VA 5177/89 om registrering af ordet DICLON afslås.'

Ansøgeren imødegik klagen ved skrivelse af 25. august 1992 og anførte i

skrivelsen følgende:

»Det er fortsat vor opfattelse, at ansøgers mærke DICLON ikke er

forveksleligt med de to tidligere registrerede mærker VR 3344 1965 DICLOCIL

og VR 3433 1982 DICLOCILA. Ansøgers mærke DICLON er et relativt kort ord,

bestående af seks bogstaver og to stavelser. Klagerens mærker derimod består

af henholdsvis otte bogstaver, fordelt på tre stavelser, og ni bogstaver

fordelt på fire stavelser. Stiller man mærkerne op under hinanden får man

således

DI-CLON

over for henholdsvis

DI-CLO-CIL

DI-CLO-CI-LA

Det vil her ses, at det ansøgte mærke ud over den indledende stavelse DI

ikke har nogen stavelser til fælles med klagerens to mærker.

Til de her anførte visuelle forskelle kommer tillige store fonetiske

forskelle. Ansøgers mærke vil blive udtalt med klart tryk på sidste stavelse

CLON, medens klagers mærker vil blive udtalt med tryk på henholdsvis CIL/CI.

Klageren henviser til, at der ikke inden for klasse 5 findes andre mærker

på det danske Register med forleddet DICLO-, hvorfor der klart skulle være

risiko for forveksling. Dette må vi ligeledes afvise. Et opslag på Registeret

viser, at der findes adskillige RINN-navne, der begynder med forstavelsen

DICLO. For god ordens skyld vedlægges en kopi af Skriptor Danskt Lexikon

1991.

Ansøger har oplyst, at den aktive substans i det præparat, der ønskes

beskyttet under varemærket DICLON, har betegnelsen diklofenak. Af

Lægemiddelkataloget fremgår det, at klagers produkt DICLOCIL har betegnelsen

dicloxacillin. Vi vedlægger kopi fra the Merck Index, Tenth Deition, s. 448,

der oplyser alle de kemiske enkeltheder vedr14rende den kemiske substans

dicloxacillin. Det turde herefter være klart, at elementet DICLO i alle de

her omhandlede mærker, nemlig DICLON, DICLOCIL, DICLOCILA, er stærkt

suggestiv og henviser til, at den kemiske sammensætning af præparaterne bl.a.

indeholder to kloratomer.

På den ovenfor anførte baggrund må mærkebestanddelen DICLO anses for svag,

når talen er om varer i klasse 5, og vi mener ikke, at klager gennem sine to

varemærkeregistreringer har opnået nogen eneret til brug af forstavelsen

DICLO som varemærke eller del deraf. Hvad angår klagerens henvisning til

reglen i den nye varemærkelovs § 4, stk. 1, nr. 2, må det antages, at den kun

kan finde anvendelse over for stærke mærker/mærkebestanddele.

Klageren lægger vægt på, at der her er tale om varemærker indenfor klasse

5-området, og at det netop der er vigtigt, at der ikke er nogen risiko for,

at der bliver taget fejl af to varemærker. Vi skal her tillade os at henvise

til tidligere dansk praksis inden for klasse 5 og vedlægger til nærmere

belysning heraf kopi af Rigmor Carlsens bog Registreringspraksis, ss. 51- 52,

hvor det bl.a. hedder:

»Lægemiddelområdet er således specielt ved, at der stilles større

krav end normalt for at statuere forvekslelighed end for andre produkter. Man

kunne i og for sig med lige så stor ret hævde, at forveksling af mærker og

dermed af produkter kan få alvorligere konsekvenser, når det drejer sig om

lægemidler, end når det drejer sig om vaskemidler eller strømper, men

Højesterets praksis er på dette punkt ganske klar og må følges af

direktoratet med hensyn til disse varer.«

Ansøgers mærke DICLON anvendes for et lægemiddel til behandling af

gigtlidelser og andre inflammatoriske smertetilstande. Der er tale om et

stærkt specialiceret præparat, der kun udleveres mod recept. Også på denne

baggrund må vi afvise, at der skulle være fare for, at et forkert præparat

udleveres til en patient, når der samtidig henses til, at der jo er tale om

veluddannet personale, nemlig f.eks. læger, sygeplejersker, farmaceuter eller

apoteksassistenter.

Vi kan iøvrigt oplyse, at Sundhedsstyrelsen der - netop af

sikkerhedsgrunde - anlægger et særdeles strengt syn på spørgsmålet om

forvekslelighed, har godkendt ansøgers produktnavn DICLON side om side med

klagerens mærke DICLOCIL. Vi må således endnu engang afvise, at der i den

konkrete sag kan være risiko for forveksling. Både klagers og ansøgers

præparater er receptpligtige, dvs. præparaterne ordineres af læger og

udleveres af farmaceuter. Af lægemiddelkataloget fremgår ligeledes, at

dispenseringsformerne for de to præparater er helt forskellige. Endelig er al

receptpligtig medicin forsynet med en etiket, der tydeligt angiver, hvad

produktet skal bruges til, og hvorledes det skal indtages.

Vi kan iøvrigt oplyse, at ansøger har været på markedet med sit

DICLON-præparat i næsten to år. Den årlige omsætning er på ca. 4,5 mio. kr.

Der er ikke rapporteret om et eneste tilfælde af forveksling af ansøgers og

klagers præparater.

Klageren oplyser, at varemærket DICLOCIL har været i brug i Danmark siden

1973, og det oplyses, at omsætningen i årene 1988, 1989 og 1990 har været

henholdsvis 5,5 mio. kr., 7,0 mio.kr. og 7,7 mio.kr. Man gør på denne

baggrund gældende, at »...uanset hvilket præparat, der måtte blive

markedsført under varemærket DICLON inden for området »lægemidler til

behandling af gigtlidelser og andre inflammatoriske smertetilstande«,

vil der være tale om præparater, der trænger sig ind på det amerikanske

selskabs område og snylter på den indarbejdede goodwill og skaber risiko for

forveksling...'.

Vi vedlægger kopier af Lægemiddelkataloget vedrørende de to præparater

DICLON/DILOCIL. Heraf fremgår det, at DICLOCIL bruges for »et

syrestabilt og penicillinasestabilt penicillin til systemisk

anvendelse«. DICLON er som tidligere nævnt et stærkt specialiseret

gigtpræparat. Der er således tale om helt forskellige behandlingsområder. Vi

må derfor afvise, at der kan være tale om, at ansøger skulle søge at trænge

sig ind på klagerens område og snylte på dennes indarbejdede goodwill.

På baggrund af ovenstående påstår vi klagen tilsidesat og ansøgningen

hjemvist til Direktoratet med henblik på registrering.'

Patentankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 25. juni 1993.

For klageren mødte cand.jur. Kaj L. Henriksen.

For ansøgeren mødte varemærkekonsulent Lilli Christensen.

Sagen procederedes under henvisning til de skriftlige indlæg og eksempler

fra registreringspraksis.

Ankenævnet skal udtale:

I henhold til de af Patentdirektoratet anførte grunde og idet det over for

Ankenævnet anførte ikke findes at kunne føre til andet resultat

bestemmes:

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. S. Gulmann.

Officielle noter

Ingen

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter