Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og
Anlægsvirksomhed.
Vedrører AB 92 § 24, stk. 3 og ABR 89 6.2.4.
I. Indledning
Sagen vedrører
udførelsen i 1997-98 af en om- og nybygning af et museum, navnlig med
opførelse
af en oceanarietank, en ellipseformet institu støbt betontank rummende ca.
4.500 m
3
vand ”med store krav til præcision og finish, bl.a. hensyn
til montage af acrylruder” (jf. fællesbetingelsernes pkt. 1.2).
Klager skulle som
hovedentreprenør varetage ny- og ombygningen, medens en underentreprenør
(saltvandsentreprenøren) stod for saltvandsanlægget. Endelig skulle en
rudeleverandør som en bygherreleverance varetage levering og montering af
oceanariets acrylruder, der var produceret i Japan.
Projekterende var
totalrådgiver, et arkitektfirma med et ingeniørfirma som underrådgiver.
Klager påbegyndte sin
entreprise den 5. marts 1997, og aflevering fandt sted den 27. april 1998.
Allerede fra starten opstod problemer i forbindelse med bygningens afsætning
ved en landinspektør, efterfulgt af en forsinkelse af saltvandsentreprisens
opstart og – ifølge klagers opfattelse – en lang række
projektuklarheder
kombineret med fejl og mangler ved projektmaterialet, der efter klagers
opfattelse påførte klager løbende betydelige forsinkelser, som alene blev
overvundet ved omfattende forceringsforanstaltninger. Det er klagers
opfattelse, at disse forhold har påført klager et tab, som bygherren,
indklagede, må erstatte. Indklagede havde på sin side i forbindelse med en
Læs alt
overskridelse af den sanktionsgivende mellemtermin den 8. september 1997 for
færdiggørelsen af betonarbejder i tanken i november 1997 foretaget et samlet
tilbagehold for dagbøder med i alt 3.750.000 kr. incl. moms, hvilket gav
klager
anledning til at begære udmeldt en sagkyndig med henblik på en hurtig
stillingtagen til de tilbageholdte dagbøder. Ved sagkyndig beslutning den 14.
januar 1998 blev det besluttet, at tilbageholdelsen af dagbøder for tiden
efter
færdiggørelsen af tanken – i alt 2.875.000 kr. incl. moms svarende til
46 dagbøder
– var ubegrundet, mens spørgsmålet om indklagedes tilbageholdelse af 14
dagbøder à 50.000 kr. excl. moms fra mellemfristen den 8. september 1997 til
tankstøbningens færdigmelding den 27. september 1997 blev udskudt til en
senere
voldgiftssag.
Ved klageskrift af 24.
februar 1999 mod indklagede (sag nr. C-6062) indbragte klager sagen for en af
Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed nedsat voldgiftsret bestående
af
civilingeniør Jens Fredborg, akademiingeniør Mogens Høgsted og
højesteretsdommer Mogens Hornslet, med sidstnævnte som voldgiftsrettens
formand.
Ved klageskrift af 11.
marts 1999 (sag nr. C-6091) mod indklagede indbragte totalrådgiveren en sag
om
betaling af resthonorar vedrørende oceanariet ved en af Voldgiftsnævnet
nedsat
voldgiftsret med samme dommersammensætning. Under denne sag nedlagde
indklagede
overfor totalrådgiveren en friholdelsespåstand for så vidt angår de
forpligtelser, der under C-6062 måtte blive pålagt indklagede over for
klager.
Efter afsluttet
skriftveksling var parterne enige om sammen med den mundtlige forhandling af
C-6062 (hovedsagen) at behandle regresdelen af C-6091, således at
honorarspørgsmålet i C-6091 udskilles til eventuel senere behandling.
I overensstemmelse
hermed blev der afholdt mundtlig forhandling af hovedsagen og regressagen
over
fire retsdage, den 29. januar til 1. februar 2002 begge dage inklusive.
II. Parternes påstande.
Under den mundtlige
forhandling nedlagde parterne følgende påstande:
Klageren:
Indklagede tilpligtes
til klageren at betale et beløb principalt
8.664.391
kr.
, subsidiært et efter Voldgiftsrettens skøn fastsat beløb mindre end
principalt påstået, alt med renter svarende til Nationalbankens til enhver
tid
værende officielle diskonto med tillæg af 5%, fra den 25. februar 1999 til
betaling finder sted.
(Påstand 1).
Indklagede tilpligtes
yderligere til klageren at
forrente
et beløb stort 7.414.713 kr. med renter svarende til Nationalbankens til
enhver
tid værende officielle diskonto med tillæg af 5% fra den 14. november 1998
til
25. februar 1999.
(Påstand 2)
.
Endelig tilpligtes
indklagede til klageren straks at betale forfaldne renter pr. 13. november
1998
596.298 kr.
(Påstand 3)
.
Indklagede:
Over for klager
påstås
principalt
frifindelse,
subsidiært
betaling af et mindre
beløb end det, som er påstået af klager.
Over for
totalentreprenøren:
Principal påstand:
Totalentreprenøren
tilpligtes til indklagede at betale ethvert beløb, som indklagede bliver
tilpligtet at betale til klager i voldgiftssagen C-6062, herunder renter i
henhold til endelig voldgiftskendelse.
Subsidiær påstand:
Totalrådgiveren
tilpligtes til indklagede at betale dele af det beløb, som indklagede bliver
tilpligtet at betale til klager i voldgiftssagen C-6062, herunder renter af
sådanne dele i henhold til endelig voldgiftskendelse.
Totalrådgiveren
har påstået frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb med renter
fra
den 16. september 1999, hvor friholdelsespåstanden blev nedlagt.
III. Voldgiftssagens behandling.
Under den mundtlige
forhandling blev sagens omfattende skriftlige materiale forelagt, hvorefter
der
blev afgivet forklaringer af 13 vidner. Der blev endvidere afgivet
forklaringer
af den procestilvarslede landinspektør, der mødte sammen med sin advokat, og
af
en ansat fra den procestilvarslede saltvandsentreprenør, der mødte ved
advokat.
Efter afslutning af
proceduren blev sagerne efter aftale med parterne optaget med henblik på
afsigelse af en summarisk kendelse, der ikke indeholder referat af det
skriftlige materiale, de afgivne forklaringer og parternes procedure, men som
alene redegør for voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.
IV.
De behandlede spørgsmål og voldgiftsrettens bemærkninger.
Sag C-6062. Hovedsagen.
Under den mundtlige
forhandling skete behandlingen under 17 punkter, som nedenfor gennemgås i
grupper
med angivelse af de overskrifter og litreringer, der blev anvendt af
parterne:
1.
Udbuds-/kontraktsdokumenter/tidsplaner/aflevering
2. Bygningsafsætning
3. Saltvandsentreprenøren
5. Oceanarietankens form m.v.
8. Elinstallationer i trapperumsvægge
Indledningsvis
bemærkes, at det på baggrund af de dokumenter, der er fremlagt vedrørende
tilbud, acceptdokumenter og referaterne af de første byggemøder, er
voldgiftsrettens opfattelse, at parterne havde aftalt, at projektet ville
være
rettet op den 1. april 1997, og at klager kunne opstarte betonarbejderne i
niveau –2, havbundsrummet, i uge 14, dvs. 1. april 1997. Dette må lægges
til
grund ved vurderingen af spørgsmålet om forsinkelse m.v.
Flere forhold
forsinkede imidlertid arbejdets fremdrift, således at støbningen af
betonkonstruktionerne i niveau –2, der er fundament for en del af den
store
tank, først blev afsluttet den 26. maj 1997. Dette må sammenholdes med, at
det
efter bevisførelsen må antages, at et uhindret forløb af dette arbejde kunne
være afsluttet i midten af april måned.
Starten på udførelse
af betonarbejdet på den egentlige tank blev således forsinket i perioden 15.
april til 26. maj 1997 svarende til 22 arbejdsdage.
De forhold, der
forsinkede igangsætning og fremdriften, var følgende:
·
Forsinket bygningsafsætning (2), 1. april til 22. april 1997.
·
El – udsparinger i trapperumsvægge (8), 2. maj til 6. maj 1997.
·
Saltvandsentreprenørens sene leverance af rør under tankbund (3), 9. maj til
16. maj 1997.
·
Projektændringer, der gav sig udtryk i løbende ændringer af betondimensioner
på
fundament (tå på bundplade) og – i perioden 15. til 21. april – af
væggen i
havbundskælderen, der er del af tankens basis. Det er herved voldgiftsrettens
opfattelse, at der for så vidt angår projektændringer ikke alene var tale om
en
tilretning af projektet, men om en egentlig omprojektering af fundamenterne,
idet man åbenbart havde måttet konstatere, at det oprindelige ingeniørprojekt
ikke havde den fornødne bæreevne.
De sidste sæt
rettelser fremkom først den 21. maj, og betonarbejdet her blev derfor først
afsluttet den 26. maj 1997.
Som det fremgår, var
der tale om flere sideløbende årsager til forsinkelserne. Det er imidlertid
voldgiftsrettens vurdering, at projektændringerne i havbundsrummets
konstruktioner var årsag til den væsentlige forsinkelse. Som nævnt androg
efter
voldgiftsrettens opfattelse forsinkelsen i denne periode 22 arbejdsdage.
5. Oceanarietankens form
m.v.
6. Rudefalse ved rude 3
og 4,
7. Fejl i
projektmaterialet vedr. tankens rudefalse generelt.
For så vidt angår perioden fra den 26. maj 1997 og frem til
delafleveringen af tanken, der i kontrakten blev fastsat til den 8.
september,
men først fandt sted den 27. september 1997, har klager anført, at flere
forhold forsinkede fremdriften i arbejdet på tanken:
·
Afsætningsproblemer vedrørende oceanarietanken (5),
·
Fejl og mangler i projektet vedr. rudefalse ¾ (6),
·
Mangelfuldt projekt vedr. rudefalse generelt (7).
Det er under den
mundtlige forhandling oplyst, at tankens teoretisk elliptiske form var
sammensat
af storcirkeludsnit i det autocad-program, som rådgiverne benyttede, og at
projektets afsætningsmål derfor på visse steder af tankens periferi afveg op
til 38 mm fra den teoretiske ellipseform. Dette betød, at placeringen af
rudefalsene ikke kunne afsættes i formen uden hjælp af en landinspektør, hvis
program kunne omsætte rådgivernes digitale koordinater for rudefalsenes
placering til en placering i forhold til den teoretiske ellipse.
Klager har gjort
gældende, at målsætning af rudernes betonfalse og falsenes facettering ikke
fremgik i tilstrækkeligt omfang af tegningsmaterialet, og at falsenes
betonmål
var mangelfulde og direkte fejlbehæftede i rude 3 – 4. Endvidere var
armeringsplaceringen i falsene ikke gennemarbejdet, og der var pladsproblemer
med armeringens placering, således at præfabrikerede
”bjælke-/søjle-armeringer”
måtte adskilles og ”syes” på stedet. Hertil kom, at præfabrikation
af
udsparingskasser i et vist omfang måtte omgøres, og at placeringen af
udsparingerne måtte etableres med hjælp fra landinspektør.
Indklagede har på sin
side bl.a. anført,
at
klager ikke udarbejdede og for rådgiver forelagde
arbejdstegninger, således som klager var forpligtet til,
at
klager måtte
forvente tilpasninger af projektet, og
at
der – efter projektets
karakter – ikke forekom tilpasninger i videre omfang, end klager måtte
have
påregnet.
Det er
voldgiftsrettens opfattelse, at målsætningen af rudefalsene og
rudeplaceringerne var mangelfuldt oplyst i projektmaterialet, og at disse
mangler havde et omfang, der åbenbart oversteg omfanget af tilretninger, der
altid – og ved et projekt som det foreliggende i særdeleshed – må
påregnes.
Efter manglernes karakter finder voldgiftsretten imidlertid intet grundlag
for
at fastslå, at klager burde være blevet opmærksom på manglerne allerede i
tilbudsfasen. Voldgiftsretten finder det utvivlsomt, at projektmaterialerne
har
forårsaget gener for og forsinkelser ved udførelse af tanken. Det findes
endvidere godtgjort, at de arbejdstegninger, som klager ifølge
kontraktsmaterialet
skulle udføre, og som skulle vise placering af spor og konusser, blev udført
af
klager og behandlet af bygherrens rådgivere.
Klager har vurderet
forsinkelsen ved udførelse af tanken i denne periode til at svare til 30
arbejdsdage.
Det fremgår af det
allerede anførte, at voldgiftsretten er enig med klager i, at
projektmanglerne
har medført forsinkelser ved udførelse af tanken, og at voldgiftsretten ikke
finder at kunne bebrejde klager, at man ikke selv blev opmærksom på manglerne
i
tilbudsfasen. På den anden side er det voldgiftsrettens opfattelse, at klager
burde have opdaget nogle af problemerne på et tidligere tidspunkt under
arbejdsprocessen, end det skete. Voldgiftsretten skønner, at tankens 12
støbeafsnit, der blev udført i perioden 26. maj til 27. september 1997, er
blevet forsinket svarende til en – gennemsnitlig – forsinkelse på
ca. 2 dage
pr. støbeafsnit. Idet voldgiftsretten tager hensyn til, at klager noget
tidligere burde have opdaget problemerne og taget skridt til deres løsning,
findes den del af forsinkelsen, der alene kan tilregnes rådgiverne, at svare
til ca. 18 arbejdsdage.
For tiden efter
delterminen er behandlet følgende spørgsmål:
9. Elinstallationer /
Betonelementvægge,
10. Elprojekt generelt,
11. Overfladebehandling af tanken,
12. Tillægsarbejder og projektuklarheder.
Klager har fremsat
krav om kompensation for forsinkelse på grund af manglende projektafklaring
vedrørende el i cafekøkkenets elementvægge.
Det må efter
bevisførelsen lægges til grund, at afklaringen, som indebar, at
elementstøbningen
skulle foretages uden indstøbninger vedrørende el i elementerne, først forelå
5
dage senere end elementfabrikkens deadline.
Det er imidlertid ikke
godtgjort, at elementleverancen blev forsinket, og merarbejdet med
efterfølgende boring og montering af elinstallationer er betalt som
ekstraarbejde.
Som følge heraf kan
voldgiftsretten ikke imødekomme klagers krav om kompensation vedrørende el i
cafekøkkenets elementvægge.
Klager har ligeledes
fremsat krav om kompensation for forsinkelse/forcering af en række arbejder
udført af underentreprenører, herunder elarbejde, hvor en successiv afklaring
af projektets omfang vitterlig trak ud, og hvor man først på et sent
tidspunkt
fik accept på tillægsarbejderne.
Der er imidlertid ikke
over for voldgiftsretten dokumenteret økonomiske krav fra
underentreprenørerne
i forbindelse med forcering af disse arbejder, og voldgiftsretten finder på
denne baggrund, at kravet fra klager vedrørende disse forhold ikke kan
imødekommes.
Klager har yderligere
rejst krav om kompensation for forøget tidsforbrug i forbindelse med
udførelse
af overfladebehandling af tanken.
Voldgiftsretten finder
imidlertid ikke grundlag for at give tidsmæssig kompensation i forbindelse
med
dette arbejde, der er betalt som ekstraarbejde, og som efter det oplyste ikke
lå på den kritiske vej.
Klager har endelig
rejst krav om kompensation for forøget tidsforbrug i forbindelse med
udførelse
af tillægsarbejder og afhjælpning af projektafklaringer, som er udført og
betalt som ekstraarbejde.
Heller ikke på dette
punkt kan voldgiftsretten give klager medhold. Det bemærkes herved, at det
hverken er dokumenteret, at disse arbejder ligger på den kritiske vej, eller
at
klager er påført et økonomisk tab.
13. Ekstraarbejder
Klager har rejst krav
om betaling af følgende 3 ekstraarbejder, som indklagede ikke vil acceptere:
a: Tå på tank
b: Bjælke over rude 3
c: Dørkplader over
pumpesumpe.
Om disse krav udtaler
voldgiftsretten:
ad a:
Tå på tankfundament er
ikke vist på udbudsmaterialets detailtegninger i 1:10 vedrørende
betonkonstruktioner og er først tilføjet i forbindelse med udførelse af
arbejdet.
Indklagede har gjort
gældende, at der på arkitektens hovedsnit er vist en bundplade, der rager
udenfor tanken, og at arbejdet derfor er omfattet af klagers entreprise.
Voldgiftsretten finder
klagers krav berettiget, og bemærker herved, at omfanget af betonarbejdet
selvsagt ikke skal ”gættes” ud fra hovedsnit i arkitektplanerne.
Kravet
anerkendes derfor med
38.951 kr. ex moms.
ad b:
Bjælke over rude 3.
Voldgiftsretten finder,
at indklagede ikke har godtgjort noget grundlag for sin afvisning af dette
krav, der derfor imødekommes med
14.940 kr. ex moms.
ad c:
Dørkplader på
pumpesumpe.
Klager har anført, at
der i beskrivelsen specifikt er angivet, at omfanget af aluminiumsdørkplader
er
angivet på arkitekttegningerne, medens detaljer er at finde på ingeniørens
tegninger. Aluminiumsdørkpladerne over pumpesumpene er ikke angivet på
arkitektens
plan, men der er på en armerings- og betonmålstegning angivet at være en
aluminiumsdørkplade.
Indklagede har gjort
gældende, at såfremt et emne er vist ét sted, skal det anses som indeholdt i
tilbudsprisen.
Voldgiftsretten
finder, at det er en åbenbar fejl, at de omhandlede dørkplader ikke er
angivet
på arkitektens plan, og at klager har været berettiget til efter
arkitekttegningens udvisende at forudsætte, at aluminiumsdørkpladen ikke var
omfattet af klagers entreprise men af saltvandsentreprisen. Klagers krav
anerkendes derfor med
24.970 kr. ex moms.
4. Usædvanligt vejr
14. Dagbøder
Som det fremgår af
ovenstående, finder voldgiftsretten, at klager har krav på en
tidsfristforlængelse begrundet i projektmæssige forhold, som overstiger den
periode, for hvilken der fortsat er tilbageholdt dagbøder, og disse må derfor
tilbagebetales med
700.000 kr. ex moms
. Det er herefter – og idet
spørgsmålet i sig selv er uden økonomiske konsekvenser – unødvendigt at
tage
stilling til, om klager – som hævdet – havde krav på
fristforlængelse for
usædvanligt vejrlig i flere dage end anerkendt af bygherren.
15. Forøget materialeforbrug
Klager har i det under
sagen fremlagte bilag VI under pkt. 2 opgjort udgiften til et merforbrug af
materialer som forskellen mellem de konstaterede udgifter under byggeriet og
tilbudsoverslagets udgiftsbudget.
Der er herved
konstateret et merforbrug på ca. 325 m
3
beton svarende til 346.680
kr. ex moms og ca. 32 tons armering svarende til 104.658 kr. ex moms.
Voldgiftsretten
finder, at klager ikke har godtgjort noget grundlag for at rette disse krav
mod
indklagede. Herefter, og idet det hævdede merforbrug hverken er dokumenteret
eller sandsynliggjort, kan klager ikke få medhold i disse krav.
Det samme gælder en
påstået udgift på 58.253 kr. ex moms vedrørende isolering. Heller ikke dette
krav kan derfor imødekommes.
Klager har endvidere
opgjort en merudgift til udsparings-snedkerelementer for formsætning af
rudefalsene på 320.800 kr. ex moms.
Ifølge det oplyste
måtte man kassere en del af disse elementer og fremstille nye, men der er
ingen
nærmere dokumentation for omfanget af merforbruget.
Voldgiftsretten finder
det godtgjort, at klager på grund af projektfejl er påført en merudgift, som
skønsmæssigt fastsættes til halvdelen af det krævede beløb, dvs. 160.000 kr.
ex
moms.
I det fremlagte bilag
V5 har klager gjort krav på betaling af landinspektørudgifter i forbindelse
med
afsætning af tankvægge og vinduesfalse m.m. på 72.574 kr. ex moms.
Som det fremgår
ovenfor, var dette nødvendiggjort af, at der af rådgiverne kun kunne leveres
afsætningsmål i digital form. Som følge heraf finder voldgiftsretten klagers
krav berettiget.
16. Økonomiske konsekvenser
I bilag VI har klager
opgjort sit krav vedrørende forcering til 14.631 timer, heraf 4.073 timer
overtid.
Efter de afgivne
forklaringer finder voldgiftsretten det godtgjort, at der blev arbejdet over
og
i visse perioder i 2-holdskift for at indhente de forsinkelser, der i det
væsentligste var forårsaget af rådgivernes fejl. Det nøjagtige omfang af
forceringen og af baggrunden herfor lader sig ikke fastlægge efter
bevisførelsen. Voldgiftsretten finder det imidlertid utvivlsomt, at klager på
grund af fejl fra bygherrens rådgivere er blevet påført udgifter, som kan
kræves betalt af indklagede. Kravets størrelse må fastlægges skønsmæssigt, og
voldgiftsretten finder, at kravet må anerkendes med
2,8 mio. kr. ex moms.
I denne fastsættelse indgår et forceringskrav vedrørende løn – svarende
til en
gennemsnitsbemanding på ca. 20 mand i ca. 40 dage – 1,7 mio. kr., et
krav
vedrørende øgede byggespladsomkostninger på ca. 650.000 kr. og et krav på
450.000 kr. i øgede byggestyringsomkostninger. I beløbet er indeholdt
sædvanligt dækningsbidrag.
Klagers samlede krav
vedrørende
påstand 1
kan
herefter opgøres således:
Dagbøder
retur
700.000
kr. ex moms,
Ekstra
regninger ..
78.861
kr. ex moms
Merforbrug ..
160.000
kr. ex moms
Landinspektør ..
72.574
kr. ex moms
Forcering .
2.800.000
kr. ex moms
I
alt ..
3.811.435
kr. ex moms
eller .
4.764.293,75 kr. inkl. moms
Hertil kommer renter
fra sagsanlægget i overensstemmelse med påstanden.
Generelt – vedrørende
samtlige fremsatte krav – bemærkes, at klager ikke – som hævdet af
indklagede –
på grund af passivitets- forældelses- eller reklamationsbetragtninger –
herunder bl.a. med henvisning til AB 92, § 24, stk. 3, og fællesbetingelser
og
særlige betingelser, tilføjelse 27.1 og 27.2 – kan anses for afskåret
fra at
gennemføre de krav, som voldgiftsretten efter det ovenfor anførte i øvrigt
finder berettigede.
Klagers
påstand 2
angår renter af 7.414.713 kr.
fra slutopgørelsen til sagsanlægget – jf. bilag V 6, side 10. –
Påstanden kan
imidlertid efter resultatet vedrørende påstand 1 alene imødekommes for så
vidt
angår renter af 4.764.293,75 kr. inkl. moms.
Vedrørende klagers
påstand 3
om betaling af forfaldne
renter pr. slutopgørelsen 13. november 1998 med 596.298 kr. bemærkes:
a: Opgørelsen fremgår
af klagers bilag (V 6), hvor manglende renter af den faste entreprisesum er
opgjort til 159.507 kr. på side 1.
Indklagede har anført,
at der er aftalt en betalingsfrist på 30 arbejdsdage.
Voldgiftsretten
finder, at renteopgørelsen skal imødekommes, da der tillige blev aftalt en
betalingsplan, og det må antages for dokumenteret, at betalingsdatoerne på
planen er overskredet som anført.
Ovennævnte beløb skal
dog reduceres med refunderet rentebeløb i forbindelse med tilbagebetaling af
dagbod i medfør af sagkyndig udtalelse med 43.474 kr. til i alt
116.033 kr.
b: Rentekrav på 38.812
kr. vedrørende tillægsydelser 1 må efter voldgiftsrettens opfattelse
imødekommes med et fradrag på 19 kr. vedrørende de få arbejder, hvor
betalingsfristen på 30 arbejdsdage er overholdt, eller i alt
38.793 kr.
c: Rentekrav på 14.976
kr. vedrørende tillægsydelser 2 er efter voldgiftsrettens opfattelse
berettiget
uden fradrag med i alt
14.976 kr.
d: Rentekrav
vedrørende tillægsydelser 3 omfatter rentekrav vedrørende ekstraarbejderne
side
6-7:
Opgørelse 17: Tå på
tankfundamentet. Opgørelse 43: Ændring af bjælke. Opgørelse 159: Dørkplader i
aluminium, medens opgørelse 187: vedrørende Cellglazing blev frafaldet under
sagen.
Rentekravet omfatter
således renter af det af voldgiftsretten godkendte beløb vedrørende
ovennævnte
ekstraarbejder med i alt 78.861 kr., der opgjort til 15.983 kr. med fradrag
af
renter vedrørende cell-glazing 7.111 kr. til i alt
8.872 kr.
e: Endelig omfatter
rentekravet renter vedrørende tillægsydelser 4 og 5, i perioden 10.06.1998
til
13.11.1998, som af klager var opgjort til renter af 6.275.000 kr. incl. moms,
svarende til 410.494 kr.
Da voldgiftsretten kun
imødekommer klagers krav vedrørende disse kategorier med 160.000 + 72.574 +
2.800.000 kr. med tillæg af moms, i alt 3.790.717,50 kr., kan rentekravet
vedrørende disse kategorier kun udgøre
247.978.73
kr.
Klagers samlede krav
vedrørende denne påstand kan på ovennævnte baggrund efter voldgiftsrettens
vurdering kun imødekommes med
426.652
kr.
Sag C-6091, Regressagen.
Det fremgår af det,
der er anført under hovedsagen, at indklagede på grund af rådgivernes fejl
bliver pålagt at betale klager følgende beløb:
Merforbrug .
160.000, 00
kr. ex moms
Landinspektør .
72.574,00
kr. ex moms
Forcering
2.800.000,00
kr. ex moms
3.032.574,00
kr. ex moms
+ moms ...
758.143,50
kr.
I alt ..
3.790.717,50 kr.
Det er ubestridt, at
totalrådgiveren hæfter solidarisk med underrådgiveren, og der er ikke
grundlag
– som anført af totalrådgiveren – for at fritage rådgiverne for
ansvar for
”indirekte tab” efter ABR 89 6.2.4.
Herefter, og idet
totalrådgiveren ikke i øvrigt har anført noget, der kan føre til et andet
resultat, finder voldgiftsretten indklagede berettiget til at videreføre det
nævnte krav til totalrådgiveren.
Det samme gælder
derimod efter voldgiftsrettens opfattelse ikke de øvrige beløb, som
indklagede
skal betale til klageren.
Hvad angår
dagbodsbeløbet – der ifølge indklagede skulle dække indklagedes udgifter
vedrørende midlertidig dæk over samt inddækning og opvarmning af tanken
–
bemærkes, at det er voldgiftsrettens vurdering, at den udførte afdækning af
tanken også skulle have været etableret af hensyn til at kunne sikre den for
rudesamlingen nødvendige temperatur og et støvfrit miljø, selv om tanken var
afsluttet efter den oprindelige udbudsplan.
Hertil kommer, at det
efter det oplyste var bygherren, der udskød valget af
overfladebehandlingstypen, således at en solid adskillelse af tanken mod
omgivelserne var nødvendig.
På den baggrund findes
indklagede selv at måtte bære udgiften til afdækning og opvarmning af
tankområdet uden ret til at videreføre dette krav til rådgiveren.
Heller ikke kravet
vedrørende de under 13 nævnte 3 ekstraarbejder findes at burde videreføres
til
rådgiveren. Ganske vist skyldes det projektfejl, at indklagede nu bliver
pålagt
at betale klager 78.861 kr. ex moms for ekstraarbejderne. Havde disse
arbejder
imidlertid været omfattet af klagers entreprise, må klager antages at have
indregnet de nævnte udgifter i sit tilbud, der derved var forhøjet med
beløbet.
Derfor må også dette beløb endeligt bæres af kommunen.
På samme måde må de
rentekrav, der i relation til klagers påstande 2 og 3 tillægges klager, og
som
er uden forbindelse med relevante rådgiverfejl, endeligt bæres af indklagede.
V. Sammenfatning og konklusion.
Det følger af det
under IV anførte,
at
klagers
påstand 1
tages til følge med
4.764.293,75 kr. inklusive moms,
at
påstand 2
tages til følge for
så vidt angår renter af samme beløb, og
at
påstand 3
imødekommes
med 426.652 kr.
Der afsiges derfor
følgende
Kendelse:
I sag
C-6062
skal indklagede til klager betale
4.764.293,75 kr. incl. moms med renter svarende til Nationalbankens til
enhver
tid værende diskonto med tillæg af 5 % fra den 25. februar 1999, til betaling
sker.
Indklagede skal
yderligere til klager forrente et beløb på 4.764.293,75 kr. med renter
svarende
til Nationalbankens til enhver tid værende officielle diskonto med tillæg af
5
% fra den 14. november 1998 til 25. februar 1999.
Indklagede skal
endelig til klager betale forfaldne renter pr. 13. november med 426.652 kr.
I sag
C-6091
skal totalrådgiveren til
indklagede betale 3.790.717,50 kr. incl. moms med tillæg af procesrente fra
den
16. september 1999, til betaling sker.
I sagsomkostninger
skal indklagede betale 175.000 kr. til klager, totalrådgiveren skal 125.000
kr.
til indklagede.
Samtlige beløb skal
betales inden 14 dage efter modtagelsen af voldgiftsrettens kendelse.
Voldgiftsrettens
omkostninger ved sagernes behandling skal efter opkrævning fra
voldgiftsnævnet
betales af klager med en fjerdedel, af indklagede med en fjerdedel og af
totalrådgiveren med halvdelen.
Lignende dokumenter
- Voldgiftssag afgjort af voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed. Retsinformation · 10. september 2003
- Tvist om restentreprisesummer, der tilbageholdtes til dækning af dagbøder m.m. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Tvist om mangler ved et klinkegulv. (*1) Retsinformation · 24. september 1997
- Tvist om ansvarsplaceringen for mangelfulde klinkegulve. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997