Spring til indhold

Retsinformation

Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed.

AFG nr 9975 af 15/03/2002AfgørelseSocial- og Boligministeriet10. februar 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og

Anlægsvirksomhed.

Vedrører AB 92 § 24, stk. 3 og ABR 89 6.2.4.

I. Indledning

Sagen vedrører

udførelsen i 1997-98 af en om- og nybygning af et museum, navnlig med

opførelse

af en oceanarietank, en ellipseformet institu støbt betontank rummende ca.

4.500 m

3

vand ”med store krav til præcision og finish, bl.a. hensyn

til montage af acrylruder” (jf. fællesbetingelsernes pkt. 1.2).

Klager skulle som

hovedentreprenør varetage ny- og ombygningen, medens en underentreprenør

(saltvandsentreprenøren) stod for saltvandsanlægget. Endelig skulle en

rudeleverandør som en bygherreleverance varetage levering og montering af

oceanariets acrylruder, der var produceret i Japan.

Projekterende var

totalrådgiver, et arkitektfirma med et ingeniørfirma som underrådgiver.

Klager påbegyndte sin

entreprise den 5. marts 1997, og aflevering fandt sted den 27. april 1998.

Allerede fra starten opstod problemer i forbindelse med bygningens afsætning

ved en landinspektør, efterfulgt af en forsinkelse af saltvandsentreprisens

opstart og – ifølge klagers opfattelse – en lang række

projektuklarheder

kombineret med fejl og mangler ved projektmaterialet, der efter klagers

opfattelse påførte klager løbende betydelige forsinkelser, som alene blev

overvundet ved omfattende forceringsforanstaltninger. Det er klagers

opfattelse, at disse forhold har påført klager et tab, som bygherren,

indklagede, må erstatte. Indklagede havde på sin side i forbindelse med en

Læs alt

overskridelse af den sanktionsgivende mellemtermin den 8. september 1997 for

færdiggørelsen af betonarbejder i tanken i november 1997 foretaget et samlet

tilbagehold for dagbøder med i alt 3.750.000 kr. incl. moms, hvilket gav

klager

anledning til at begære udmeldt en sagkyndig med henblik på en hurtig

stillingtagen til de tilbageholdte dagbøder. Ved sagkyndig beslutning den 14.

januar 1998 blev det besluttet, at tilbageholdelsen af dagbøder for tiden

efter

færdiggørelsen af tanken – i alt 2.875.000 kr. incl. moms svarende til

46 dagbøder

– var ubegrundet, mens spørgsmålet om indklagedes tilbageholdelse af 14

dagbøder à 50.000 kr. excl. moms fra mellemfristen den 8. september 1997 til

tankstøbningens færdigmelding den 27. september 1997 blev udskudt til en

senere

voldgiftssag.

Ved klageskrift af 24.

februar 1999 mod indklagede (sag nr. C-6062) indbragte klager sagen for en af

Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed nedsat voldgiftsret bestående

af

civilingeniør Jens Fredborg, akademiingeniør Mogens Høgsted og

højesteretsdommer Mogens Hornslet, med sidstnævnte som voldgiftsrettens

formand.

Ved klageskrift af 11.

marts 1999 (sag nr. C-6091) mod indklagede indbragte totalrådgiveren en sag

om

betaling af resthonorar vedrørende oceanariet ved en af Voldgiftsnævnet

nedsat

voldgiftsret med samme dommersammensætning. Under denne sag nedlagde

indklagede

overfor totalrådgiveren en friholdelsespåstand for så vidt angår de

forpligtelser, der under C-6062 måtte blive pålagt indklagede over for

klager.

Efter afsluttet

skriftveksling var parterne enige om sammen med den mundtlige forhandling af

C-6062 (hovedsagen) at behandle regresdelen af C-6091, således at

honorarspørgsmålet i C-6091 udskilles til eventuel senere behandling.

I overensstemmelse

hermed blev der afholdt mundtlig forhandling af hovedsagen og regressagen

over

fire retsdage, den 29. januar til 1. februar 2002 begge dage inklusive.

II. Parternes påstande.

Under den mundtlige

forhandling nedlagde parterne følgende påstande:

Klageren:

Indklagede tilpligtes

til klageren at betale et beløb principalt

8.664.391

kr.

, subsidiært et efter Voldgiftsrettens skøn fastsat beløb mindre end

principalt påstået, alt med renter svarende til Nationalbankens til enhver

tid

værende officielle diskonto med tillæg af 5%, fra den 25. februar 1999 til

betaling finder sted.

(Påstand 1).

Indklagede tilpligtes

yderligere til klageren at

forrente

et beløb stort 7.414.713 kr. med renter svarende til Nationalbankens til

enhver

tid værende officielle diskonto med tillæg af 5% fra den 14. november 1998

til

25. februar 1999.

(Påstand 2)

.

Endelig tilpligtes

indklagede til klageren straks at betale forfaldne renter pr. 13. november

1998

596.298 kr.

(Påstand 3)

.

Indklagede:

Over for klager

påstås

principalt

frifindelse,

subsidiært

betaling af et mindre

beløb end det, som er påstået af klager.

Over for

totalentreprenøren:

Principal påstand:

Totalentreprenøren

tilpligtes til indklagede at betale ethvert beløb, som indklagede bliver

tilpligtet at betale til klager i voldgiftssagen C-6062, herunder renter i

henhold til endelig voldgiftskendelse.

Subsidiær påstand:

Totalrådgiveren

tilpligtes til indklagede at betale dele af det beløb, som indklagede bliver

tilpligtet at betale til klager i voldgiftssagen C-6062, herunder renter af

sådanne dele i henhold til endelig voldgiftskendelse.

Totalrådgiveren

har påstået frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb med renter

fra

den 16. september 1999, hvor friholdelsespåstanden blev nedlagt.

III. Voldgiftssagens behandling.

Under den mundtlige

forhandling blev sagens omfattende skriftlige materiale forelagt, hvorefter

der

blev afgivet forklaringer af 13 vidner. Der blev endvidere afgivet

forklaringer

af den procestilvarslede landinspektør, der mødte sammen med sin advokat, og

af

en ansat fra den procestilvarslede saltvandsentreprenør, der mødte ved

advokat.

Efter afslutning af

proceduren blev sagerne efter aftale med parterne optaget med henblik på

afsigelse af en summarisk kendelse, der ikke indeholder referat af det

skriftlige materiale, de afgivne forklaringer og parternes procedure, men som

alene redegør for voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.

IV.

De behandlede spørgsmål og voldgiftsrettens bemærkninger.

Sag C-6062. Hovedsagen.

Under den mundtlige

forhandling skete behandlingen under 17 punkter, som nedenfor gennemgås i

grupper

med angivelse af de overskrifter og litreringer, der blev anvendt af

parterne:

1.

Udbuds-/kontraktsdokumenter/tidsplaner/aflevering

2. Bygningsafsætning

3. Saltvandsentreprenøren

5. Oceanarietankens form m.v.

8. Elinstallationer i trapperumsvægge

Indledningsvis

bemærkes, at det på baggrund af de dokumenter, der er fremlagt vedrørende

tilbud, acceptdokumenter og referaterne af de første byggemøder, er

voldgiftsrettens opfattelse, at parterne havde aftalt, at projektet ville

være

rettet op den 1. april 1997, og at klager kunne opstarte betonarbejderne i

niveau –2, havbundsrummet, i uge 14, dvs. 1. april 1997. Dette må lægges

til

grund ved vurderingen af spørgsmålet om forsinkelse m.v.

Flere forhold

forsinkede imidlertid arbejdets fremdrift, således at støbningen af

betonkonstruktionerne i niveau –2, der er fundament for en del af den

store

tank, først blev afsluttet den 26. maj 1997. Dette må sammenholdes med, at

det

efter bevisførelsen må antages, at et uhindret forløb af dette arbejde kunne

være afsluttet i midten af april måned.

Starten på udførelse

af betonarbejdet på den egentlige tank blev således forsinket i perioden 15.

april til 26. maj 1997 svarende til 22 arbejdsdage.

De forhold, der

forsinkede igangsætning og fremdriften, var følgende:

·

Forsinket bygningsafsætning (2), 1. april til 22. april 1997.

·

El – udsparinger i trapperumsvægge (8), 2. maj til 6. maj 1997.

·

Saltvandsentreprenørens sene leverance af rør under tankbund (3), 9. maj til

16. maj 1997.

·

Projektændringer, der gav sig udtryk i løbende ændringer af betondimensioner

på

fundament (tå på bundplade) og – i perioden 15. til 21. april – af

væggen i

havbundskælderen, der er del af tankens basis. Det er herved voldgiftsrettens

opfattelse, at der for så vidt angår projektændringer ikke alene var tale om

en

tilretning af projektet, men om en egentlig omprojektering af fundamenterne,

idet man åbenbart havde måttet konstatere, at det oprindelige ingeniørprojekt

ikke havde den fornødne bæreevne.

De sidste sæt

rettelser fremkom først den 21. maj, og betonarbejdet her blev derfor først

afsluttet den 26. maj 1997.

Som det fremgår, var

der tale om flere sideløbende årsager til forsinkelserne. Det er imidlertid

voldgiftsrettens vurdering, at projektændringerne i havbundsrummets

konstruktioner var årsag til den væsentlige forsinkelse. Som nævnt androg

efter

voldgiftsrettens opfattelse forsinkelsen i denne periode 22 arbejdsdage.

5. Oceanarietankens form

m.v.

6. Rudefalse ved rude 3

og 4,

7. Fejl i

projektmaterialet vedr. tankens rudefalse generelt.

For så vidt angår perioden fra den 26. maj 1997 og frem til

delafleveringen af tanken, der i kontrakten blev fastsat til den 8.

september,

men først fandt sted den 27. september 1997, har klager anført, at flere

forhold forsinkede fremdriften i arbejdet på tanken:

·

Afsætningsproblemer vedrørende oceanarietanken (5),

·

Fejl og mangler i projektet vedr. rudefalse ¾ (6),

·

Mangelfuldt projekt vedr. rudefalse generelt (7).

Det er under den

mundtlige forhandling oplyst, at tankens teoretisk elliptiske form var

sammensat

af storcirkeludsnit i det autocad-program, som rådgiverne benyttede, og at

projektets afsætningsmål derfor på visse steder af tankens periferi afveg op

til 38 mm fra den teoretiske ellipseform. Dette betød, at placeringen af

rudefalsene ikke kunne afsættes i formen uden hjælp af en landinspektør, hvis

program kunne omsætte rådgivernes digitale koordinater for rudefalsenes

placering til en placering i forhold til den teoretiske ellipse.

Klager har gjort

gældende, at målsætning af rudernes betonfalse og falsenes facettering ikke

fremgik i tilstrækkeligt omfang af tegningsmaterialet, og at falsenes

betonmål

var mangelfulde og direkte fejlbehæftede i rude 3 – 4. Endvidere var

armeringsplaceringen i falsene ikke gennemarbejdet, og der var pladsproblemer

med armeringens placering, således at præfabrikerede

”bjælke-/søjle-armeringer”

måtte adskilles og ”syes” på stedet. Hertil kom, at præfabrikation

af

udsparingskasser i et vist omfang måtte omgøres, og at placeringen af

udsparingerne måtte etableres med hjælp fra landinspektør.

Indklagede har på sin

side bl.a. anført,

at

klager ikke udarbejdede og for rådgiver forelagde

arbejdstegninger, således som klager var forpligtet til,

at

klager måtte

forvente tilpasninger af projektet, og

at

der – efter projektets

karakter – ikke forekom tilpasninger i videre omfang, end klager måtte

have

påregnet.

Det er

voldgiftsrettens opfattelse, at målsætningen af rudefalsene og

rudeplaceringerne var mangelfuldt oplyst i projektmaterialet, og at disse

mangler havde et omfang, der åbenbart oversteg omfanget af tilretninger, der

altid – og ved et projekt som det foreliggende i særdeleshed – må

påregnes.

Efter manglernes karakter finder voldgiftsretten imidlertid intet grundlag

for

at fastslå, at klager burde være blevet opmærksom på manglerne allerede i

tilbudsfasen. Voldgiftsretten finder det utvivlsomt, at projektmaterialerne

har

forårsaget gener for og forsinkelser ved udførelse af tanken. Det findes

endvidere godtgjort, at de arbejdstegninger, som klager ifølge

kontraktsmaterialet

skulle udføre, og som skulle vise placering af spor og konusser, blev udført

af

klager og behandlet af bygherrens rådgivere.

Klager har vurderet

forsinkelsen ved udførelse af tanken i denne periode til at svare til 30

arbejdsdage.

Det fremgår af det

allerede anførte, at voldgiftsretten er enig med klager i, at

projektmanglerne

har medført forsinkelser ved udførelse af tanken, og at voldgiftsretten ikke

finder at kunne bebrejde klager, at man ikke selv blev opmærksom på manglerne

i

tilbudsfasen. På den anden side er det voldgiftsrettens opfattelse, at klager

burde have opdaget nogle af problemerne på et tidligere tidspunkt under

arbejdsprocessen, end det skete. Voldgiftsretten skønner, at tankens 12

støbeafsnit, der blev udført i perioden 26. maj til 27. september 1997, er

blevet forsinket svarende til en – gennemsnitlig – forsinkelse på

ca. 2 dage

pr. støbeafsnit. Idet voldgiftsretten tager hensyn til, at klager noget

tidligere burde have opdaget problemerne og taget skridt til deres løsning,

findes den del af forsinkelsen, der alene kan tilregnes rådgiverne, at svare

til ca. 18 arbejdsdage.

For tiden efter

delterminen er behandlet følgende spørgsmål:

9. Elinstallationer /

Betonelementvægge,

10. Elprojekt generelt,

11. Overfladebehandling af tanken,

12. Tillægsarbejder og projektuklarheder.

Klager har fremsat

krav om kompensation for forsinkelse på grund af manglende projektafklaring

vedrørende el i cafekøkkenets elementvægge.

Det må efter

bevisførelsen lægges til grund, at afklaringen, som indebar, at

elementstøbningen

skulle foretages uden indstøbninger vedrørende el i elementerne, først forelå

5

dage senere end elementfabrikkens deadline.

Det er imidlertid ikke

godtgjort, at elementleverancen blev forsinket, og merarbejdet med

efterfølgende boring og montering af elinstallationer er betalt som

ekstraarbejde.

Som følge heraf kan

voldgiftsretten ikke imødekomme klagers krav om kompensation vedrørende el i

cafekøkkenets elementvægge.

Klager har ligeledes

fremsat krav om kompensation for forsinkelse/forcering af en række arbejder

udført af underentreprenører, herunder elarbejde, hvor en successiv afklaring

af projektets omfang vitterlig trak ud, og hvor man først på et sent

tidspunkt

fik accept på tillægsarbejderne.

Der er imidlertid ikke

over for voldgiftsretten dokumenteret økonomiske krav fra

underentreprenørerne

i forbindelse med forcering af disse arbejder, og voldgiftsretten finder på

denne baggrund, at kravet fra klager vedrørende disse forhold ikke kan

imødekommes.

Klager har yderligere

rejst krav om kompensation for forøget tidsforbrug i forbindelse med

udførelse

af overfladebehandling af tanken.

Voldgiftsretten finder

imidlertid ikke grundlag for at give tidsmæssig kompensation i forbindelse

med

dette arbejde, der er betalt som ekstraarbejde, og som efter det oplyste ikke

lå på den kritiske vej.

Klager har endelig

rejst krav om kompensation for forøget tidsforbrug i forbindelse med

udførelse

af tillægsarbejder og afhjælpning af projektafklaringer, som er udført og

betalt som ekstraarbejde.

Heller ikke på dette

punkt kan voldgiftsretten give klager medhold. Det bemærkes herved, at det

hverken er dokumenteret, at disse arbejder ligger på den kritiske vej, eller

at

klager er påført et økonomisk tab.

13. Ekstraarbejder

Klager har rejst krav

om betaling af følgende 3 ekstraarbejder, som indklagede ikke vil acceptere:

a: Tå på tank

b: Bjælke over rude 3

c: Dørkplader over

pumpesumpe.

Om disse krav udtaler

voldgiftsretten:

ad a:

Tå på tankfundament er

ikke vist på udbudsmaterialets detailtegninger i 1:10 vedrørende

betonkonstruktioner og er først tilføjet i forbindelse med udførelse af

arbejdet.

Indklagede har gjort

gældende, at der på arkitektens hovedsnit er vist en bundplade, der rager

udenfor tanken, og at arbejdet derfor er omfattet af klagers entreprise.

Voldgiftsretten finder

klagers krav berettiget, og bemærker herved, at omfanget af betonarbejdet

selvsagt ikke skal ”gættes” ud fra hovedsnit i arkitektplanerne.

Kravet

anerkendes derfor med

38.951 kr. ex moms.

ad b:

Bjælke over rude 3.

Voldgiftsretten finder,

at indklagede ikke har godtgjort noget grundlag for sin afvisning af dette

krav, der derfor imødekommes med

14.940 kr. ex moms.

ad c:

Dørkplader på

pumpesumpe.

Klager har anført, at

der i beskrivelsen specifikt er angivet, at omfanget af aluminiumsdørkplader

er

angivet på arkitekttegningerne, medens detaljer er at finde på ingeniørens

tegninger. Aluminiumsdørkpladerne over pumpesumpene er ikke angivet på

arkitektens

plan, men der er på en armerings- og betonmålstegning angivet at være en

aluminiumsdørkplade.

Indklagede har gjort

gældende, at såfremt et emne er vist ét sted, skal det anses som indeholdt i

tilbudsprisen.

Voldgiftsretten

finder, at det er en åbenbar fejl, at de omhandlede dørkplader ikke er

angivet

på arkitektens plan, og at klager har været berettiget til efter

arkitekttegningens udvisende at forudsætte, at aluminiumsdørkpladen ikke var

omfattet af klagers entreprise men af saltvandsentreprisen. Klagers krav

anerkendes derfor med

24.970 kr. ex moms.

4. Usædvanligt vejr

14. Dagbøder

Som det fremgår af

ovenstående, finder voldgiftsretten, at klager har krav på en

tidsfristforlængelse begrundet i projektmæssige forhold, som overstiger den

periode, for hvilken der fortsat er tilbageholdt dagbøder, og disse må derfor

tilbagebetales med

700.000 kr. ex moms

. Det er herefter – og idet

spørgsmålet i sig selv er uden økonomiske konsekvenser – unødvendigt at

tage

stilling til, om klager – som hævdet – havde krav på

fristforlængelse for

usædvanligt vejrlig i flere dage end anerkendt af bygherren.

15. Forøget materialeforbrug

Klager har i det under

sagen fremlagte bilag VI under pkt. 2 opgjort udgiften til et merforbrug af

materialer som forskellen mellem de konstaterede udgifter under byggeriet og

tilbudsoverslagets udgiftsbudget.

Der er herved

konstateret et merforbrug på ca. 325 m

3

beton svarende til 346.680

kr. ex moms og ca. 32 tons armering svarende til 104.658 kr. ex moms.

Voldgiftsretten

finder, at klager ikke har godtgjort noget grundlag for at rette disse krav

mod

indklagede. Herefter, og idet det hævdede merforbrug hverken er dokumenteret

eller sandsynliggjort, kan klager ikke få medhold i disse krav.

Det samme gælder en

påstået udgift på 58.253 kr. ex moms vedrørende isolering. Heller ikke dette

krav kan derfor imødekommes.

Klager har endvidere

opgjort en merudgift til udsparings-snedkerelementer for formsætning af

rudefalsene på 320.800 kr. ex moms.

Ifølge det oplyste

måtte man kassere en del af disse elementer og fremstille nye, men der er

ingen

nærmere dokumentation for omfanget af merforbruget.

Voldgiftsretten finder

det godtgjort, at klager på grund af projektfejl er påført en merudgift, som

skønsmæssigt fastsættes til halvdelen af det krævede beløb, dvs. 160.000 kr.

ex

moms.

I det fremlagte bilag

V5 har klager gjort krav på betaling af landinspektørudgifter i forbindelse

med

afsætning af tankvægge og vinduesfalse m.m. på 72.574 kr. ex moms.

Som det fremgår

ovenfor, var dette nødvendiggjort af, at der af rådgiverne kun kunne leveres

afsætningsmål i digital form. Som følge heraf finder voldgiftsretten klagers

krav berettiget.

16. Økonomiske konsekvenser

I bilag VI har klager

opgjort sit krav vedrørende forcering til 14.631 timer, heraf 4.073 timer

overtid.

Efter de afgivne

forklaringer finder voldgiftsretten det godtgjort, at der blev arbejdet over

og

i visse perioder i 2-holdskift for at indhente de forsinkelser, der i det

væsentligste var forårsaget af rådgivernes fejl. Det nøjagtige omfang af

forceringen og af baggrunden herfor lader sig ikke fastlægge efter

bevisførelsen. Voldgiftsretten finder det imidlertid utvivlsomt, at klager på

grund af fejl fra bygherrens rådgivere er blevet påført udgifter, som kan

kræves betalt af indklagede. Kravets størrelse må fastlægges skønsmæssigt, og

voldgiftsretten finder, at kravet må anerkendes med

2,8 mio. kr. ex moms.

I denne fastsættelse indgår et forceringskrav vedrørende løn – svarende

til en

gennemsnitsbemanding på ca. 20 mand i ca. 40 dage – 1,7 mio. kr., et

krav

vedrørende øgede byggespladsomkostninger på ca. 650.000 kr. og et krav på

450.000 kr. i øgede byggestyringsomkostninger. I beløbet er indeholdt

sædvanligt dækningsbidrag.

Klagers samlede krav

vedrørende

påstand 1

kan

herefter opgøres således:

Dagbøder

retur

700.000

kr. ex moms,

Ekstra

regninger ..

78.861

kr. ex moms

Merforbrug ..

160.000

kr. ex moms

Landinspektør ..

72.574

kr. ex moms

Forcering .

2.800.000

kr. ex moms

I

alt ..

3.811.435

kr. ex moms

eller .

4.764.293,75 kr. inkl. moms

Hertil kommer renter

fra sagsanlægget i overensstemmelse med påstanden.

Generelt – vedrørende

samtlige fremsatte krav – bemærkes, at klager ikke – som hævdet af

indklagede –

på grund af passivitets- forældelses- eller reklamationsbetragtninger –

herunder bl.a. med henvisning til AB 92, § 24, stk. 3, og fællesbetingelser

og

særlige betingelser, tilføjelse 27.1 og 27.2 – kan anses for afskåret

fra at

gennemføre de krav, som voldgiftsretten efter det ovenfor anførte i øvrigt

finder berettigede.

Klagers

påstand 2

angår renter af 7.414.713 kr.

fra slutopgørelsen til sagsanlægget – jf. bilag V 6, side 10. –

Påstanden kan

imidlertid efter resultatet vedrørende påstand 1 alene imødekommes for så

vidt

angår renter af 4.764.293,75 kr. inkl. moms.

Vedrørende klagers

påstand 3

om betaling af forfaldne

renter pr. slutopgørelsen 13. november 1998 med 596.298 kr. bemærkes:

a: Opgørelsen fremgår

af klagers bilag (V 6), hvor manglende renter af den faste entreprisesum er

opgjort til 159.507 kr. på side 1.

Indklagede har anført,

at der er aftalt en betalingsfrist på 30 arbejdsdage.

Voldgiftsretten

finder, at renteopgørelsen skal imødekommes, da der tillige blev aftalt en

betalingsplan, og det må antages for dokumenteret, at betalingsdatoerne på

planen er overskredet som anført.

Ovennævnte beløb skal

dog reduceres med refunderet rentebeløb i forbindelse med tilbagebetaling af

dagbod i medfør af sagkyndig udtalelse med 43.474 kr. til i alt

116.033 kr.

b: Rentekrav på 38.812

kr. vedrørende tillægsydelser 1 må efter voldgiftsrettens opfattelse

imødekommes med et fradrag på 19 kr. vedrørende de få arbejder, hvor

betalingsfristen på 30 arbejdsdage er overholdt, eller i alt

38.793 kr.

c: Rentekrav på 14.976

kr. vedrørende tillægsydelser 2 er efter voldgiftsrettens opfattelse

berettiget

uden fradrag med i alt

14.976 kr.

d: Rentekrav

vedrørende tillægsydelser 3 omfatter rentekrav vedrørende ekstraarbejderne

side

6-7:

Opgørelse 17: Tå på

tankfundamentet. Opgørelse 43: Ændring af bjælke. Opgørelse 159: Dørkplader i

aluminium, medens opgørelse 187: vedrørende Cellglazing blev frafaldet under

sagen.

Rentekravet omfatter

således renter af det af voldgiftsretten godkendte beløb vedrørende

ovennævnte

ekstraarbejder med i alt 78.861 kr., der opgjort til 15.983 kr. med fradrag

af

renter vedrørende cell-glazing 7.111 kr. til i alt

8.872 kr.

e: Endelig omfatter

rentekravet renter vedrørende tillægsydelser 4 og 5, i perioden 10.06.1998

til

13.11.1998, som af klager var opgjort til renter af 6.275.000 kr. incl. moms,

svarende til 410.494 kr.

Da voldgiftsretten kun

imødekommer klagers krav vedrørende disse kategorier med 160.000 + 72.574 +

2.800.000 kr. med tillæg af moms, i alt 3.790.717,50 kr., kan rentekravet

vedrørende disse kategorier kun udgøre

247.978.73

kr.

Klagers samlede krav

vedrørende denne påstand kan på ovennævnte baggrund efter voldgiftsrettens

vurdering kun imødekommes med

426.652

kr.

Sag C-6091, Regressagen.

Det fremgår af det,

der er anført under hovedsagen, at indklagede på grund af rådgivernes fejl

bliver pålagt at betale klager følgende beløb:

Merforbrug .

160.000, 00

kr. ex moms

Landinspektør .

72.574,00

kr. ex moms

Forcering

2.800.000,00

kr. ex moms

3.032.574,00

kr. ex moms

+ moms ...

758.143,50

kr.

I alt ..

3.790.717,50 kr.

Det er ubestridt, at

totalrådgiveren hæfter solidarisk med underrådgiveren, og der er ikke

grundlag

– som anført af totalrådgiveren – for at fritage rådgiverne for

ansvar for

”indirekte tab” efter ABR 89 6.2.4.

Herefter, og idet

totalrådgiveren ikke i øvrigt har anført noget, der kan føre til et andet

resultat, finder voldgiftsretten indklagede berettiget til at videreføre det

nævnte krav til totalrådgiveren.

Det samme gælder

derimod efter voldgiftsrettens opfattelse ikke de øvrige beløb, som

indklagede

skal betale til klageren.

Hvad angår

dagbodsbeløbet – der ifølge indklagede skulle dække indklagedes udgifter

vedrørende midlertidig dæk over samt inddækning og opvarmning af tanken

–

bemærkes, at det er voldgiftsrettens vurdering, at den udførte afdækning af

tanken også skulle have været etableret af hensyn til at kunne sikre den for

rudesamlingen nødvendige temperatur og et støvfrit miljø, selv om tanken var

afsluttet efter den oprindelige udbudsplan.

Hertil kommer, at det

efter det oplyste var bygherren, der udskød valget af

overfladebehandlingstypen, således at en solid adskillelse af tanken mod

omgivelserne var nødvendig.

På den baggrund findes

indklagede selv at måtte bære udgiften til afdækning og opvarmning af

tankområdet uden ret til at videreføre dette krav til rådgiveren.

Heller ikke kravet

vedrørende de under 13 nævnte 3 ekstraarbejder findes at burde videreføres

til

rådgiveren. Ganske vist skyldes det projektfejl, at indklagede nu bliver

pålagt

at betale klager 78.861 kr. ex moms for ekstraarbejderne. Havde disse

arbejder

imidlertid været omfattet af klagers entreprise, må klager antages at have

indregnet de nævnte udgifter i sit tilbud, der derved var forhøjet med

beløbet.

Derfor må også dette beløb endeligt bæres af kommunen.

På samme måde må de

rentekrav, der i relation til klagers påstande 2 og 3 tillægges klager, og

som

er uden forbindelse med relevante rådgiverfejl, endeligt bæres af indklagede.

V. Sammenfatning og konklusion.

Det følger af det

under IV anførte,

at

klagers

påstand 1

tages til følge med

4.764.293,75 kr. inklusive moms,

at

påstand 2

tages til følge for

så vidt angår renter af samme beløb, og

at

påstand 3

imødekommes

med 426.652 kr.

Der afsiges derfor

følgende

Kendelse:

I sag

C-6062

skal indklagede til klager betale

4.764.293,75 kr. incl. moms med renter svarende til Nationalbankens til

enhver

tid værende diskonto med tillæg af 5 % fra den 25. februar 1999, til betaling

sker.

Indklagede skal

yderligere til klager forrente et beløb på 4.764.293,75 kr. med renter

svarende

til Nationalbankens til enhver tid værende officielle diskonto med tillæg af

5

% fra den 14. november 1998 til 25. februar 1999.

Indklagede skal

endelig til klager betale forfaldne renter pr. 13. november med 426.652 kr.

I sag

C-6091

skal totalrådgiveren til

indklagede betale 3.790.717,50 kr. incl. moms med tillæg af procesrente fra

den

16. september 1999, til betaling sker.

I sagsomkostninger

skal indklagede betale 175.000 kr. til klager, totalrådgiveren skal 125.000

kr.

til indklagede.

Samtlige beløb skal

betales inden 14 dage efter modtagelsen af voldgiftsrettens kendelse.

Voldgiftsrettens

omkostninger ved sagernes behandling skal efter opkrævning fra

voldgiftsnævnet

betales af klager med en fjerdedel, af indklagede med en fjerdedel og af

totalrådgiveren med halvdelen.

Lignende dokumenter