Spring til indhold

Retsinformation

1990 LSF 50 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM OFFENTLIGE MYNDIGHEDERS REGISTRE (FRITAGELSE AF VISSE REGISTERTYPER FOR FORSKRIFTSKRAVET M.V.)

1990/2 LSF 50Lovforslag som fremsatFolketinget11. juni 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om offentlige myndigheders registre, jf. lovbekendtgørelse nr. 621

af 2. oktober 1987, som ændret ved lov nr. 192 af 29. marts 1989, foretages

følgende ændringer:

1. § 7, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Kommunalbestyrelsen eller den, kommunalbestyrelsen

bemyndiger dertil, kan bestemme, at kommunen tilslutter sig et register eller

et system af registre af den i stk. 1 nævnte karakter. Beslutningen skal

inden 4 uger meddeles til Registertilsynet med oplysning om eventuelle

særlige vilkår for tilslutningen.«

2. § 8, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet indsættes

efter kapitel 2 som nyt kapitel 2 a:

»Kapitel 2 a

Undtagelse af visse registertyper fra forskriftskravet m.v.

§ 8 a. Registre, der føres for en statslig myndighed, og som ikke

indeholder oplysninger af fortrolig karakter, er undtaget fra bestemmelserne

i § 4, stk. 2 og 3, jf. § 5.

Stk. 2. I de i stk. 1 nævnte registre kan der uden fastsættelse af

forskrifter endvidere registreres identifikationsoplysninger, herunder

personnummer, og oplysninger om betaling til og fra en offentlig myndighed.

Stk. 3. En statslig myndighed, der opretter et register uden

registerforskrifter, jf. stk. 1, skal inden 4 uger efter oprettelsen anmelde

registret til Registertilsynet med angivelse af registrets formål,

personkreds, dataindhold og størrelse.

Stk. 4. Registertilsynet kan bestemme, at der under hensyn til

registrets formål, personkreds, dataindhold, størrelse og anvendelsesområde

skal fastsættes forskrift for registret.

§ 8 b. Registre, der føres for en kommunal myndighed, og som ikke

indeholder oplysninger af fortrolig karakter, er undtaget fra bestemmelserne

i § 6, stk. 2-4, og § 7, stk. 1-3.

Læs alt

Stk. 2. I de i stk. 1 nævnte registre kan der uden fastsættelse af

forskrifter endvidere registreres identifikationsoplysninger, herunder

personnummer, og oplysninger om betaling til og fra en offentlig myndighed.

Stk. 3. Vedkommende kommunalbestyrelse kan uanset bestemmelsen i §

6, stk. 1, bestemme, at de i stk. 1, jf. stk. 2, nævnte registre, kan

oprettes efter beslutning i kommunale udvalg eller i den kommunale

forvaltning.

Stk. 4. Forinden et enkeltkommunalt register, som er omfattet af

stk. 1, jf. stk. 2, tages i brug, skal den, der opretter registret, udarbejde

en beskrivelse af registrets formål, personkreds, dataindhold og størrelse,

der kan danne grundlag for udarbejdelsen af den i stk. 5 nævnte oversigt.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal hvert kvartal udarbejde en

oversigt over de nye registre, der er oprettet i kommunen uden forskrifter.

Oversigten skal indeholde en beskrivelse af det enkelte registers formål,

personkreds, dataindhold og størrelse. Oversigten indberettes inden 4 uger

efter kvartalets udløb til Registertilsynet.

Stk. 6. Finansministeren skal godkende oprettelsen af et

fælleskommunalt register, som er omfattet af stk. 1, jf. stk. 2, og skal

inden 4 uger efter godkendelsen anmelde registret til Registertilsynet med

angivelse af registrets formål, personkreds, dataindhold og størrelse.

Stk. 7. Registertilsynet kan bestemme, at der under hensyn til et

registers formål, personkreds, dataindhold, størrelse og anvendelsesområde

skal udfærdiges forskrifter for registret.

§ 8 c. Registertilsynet kan bestemme, at anmeldelser og

indberetninger efter § 8 a, stk. 3, og § 8 b, stk. 5-6, skal ske på nærmere

angiven måde, herunder ved anvendelse af blanketter, som udfærdiges af

Registertilsynet.

§ 8 d. Samkøring af registre, der indeholder fortrolige

oplysninger, jf. § 8 a, stk. 2, og § 8 b, stk. 2, må ikke finde sted uden

forskrifter. Det gælder dog ikke samkøring, som udelukkende foretages med

henblik på uddrag i statistisk eller videnskabeligt øjemed eller med henblik

på opdatering af identifikationsoplysninger og betalingsoplysninger.

§ 8 e. Justitsministeren kan efter indhentet udtalelse fra

Registertilsynet fastsætte regler om, at bestemte typer af registre undtages

fra bestemmelserne i § 4, stk. 2 og 3, jf. § 5, § 6 samt § 7, stk. 1-3. Det

gælder dog ikke registre, der indeholder oplysninger om rent private forhold,

jf. § 9, stk. 2.«

3. I § 10 ophæves 2. pkt., og som stk. 2 og

3 indsættes:

»Stk. 2. Justitsministeren kan med hensyn til registre, som

indeholder oplysninger som nævnt i § 9, stk. 2, efter indhentet udtalelse fra

Registertilsynet fastsætte regler om, at den registeransvarlige myndighed

inden 4 uger efter registreringen skal give meddelelse til den, der første

gang optages i registret.

Stk. 3. Meddelelser efter stk. 1 og 2 skal indeholde oplysning om

den registreredes adgang til at få oplysninger fra registret efter

bestemmelserne i §§ 13-15.«

4. I § 13 ophæves stk. 4, og i stk. 2 udgår

3. pkt.

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6.

I stk. 6 og 7, der bliver stk. 5 og 6, ændres »stk.

1-4«, »stk. 5« og »3-4« til henholdsvis: »stk.

1-3«, »4« og »3«.

5. I § 13, stk. 7, der bliver stk. 6, ændres »12

måneder« til: »6 måneder«.

6. I § 14, stk. 1, ændres »jf. stk. 5,» til:

»jf. stk. 4,», og § 14, stk. 2, ophæves.

7. I § 15 ændres »stk. 1, 2, 4, 5 og 7« og

»og 6« til henholdsvis: »stk. 1, 2, 4 og 6« og »og

5«.

8. I § 16 ophæves stk. 5 og 6.

Stk. 7 bliver herefter stk. 5.

9. Efter § 16 indsættes:

»§ 16 a. Med mundtligt eller skriftligt samtykke fra

patienten kan der fra sygehusregistre og andre patient- eller sygdomsregistre

videregives oplysninger om patienten til den alment praktiserende læge, som

patienten har valgt, eller til en læge, der har den pågældende i behandling.

Stk. 2. Fra de i stk. 1 nævnte registre kan der også videregives

identifikationsoplysninger og oplysninger om diagnoser m.v. til læger til

brug ved konkrete forskningsprojekter. Der må kun ske efterfølgende

henvendelse til de registrerede i det omfang, de læger, der har behandlet de

pågældende, giver tilladelse hertil.

Stk. 3. Herudover kan der fra registre som nævnt i stk. 1 med

Sundhedsstyrelsens godkendelse og på nærmere angivne vilkår videregives

oplysninger til brug ved forskning eller planlægning.

Stk. 4. Oplysninger, der er videregivet til brug i statistisk

eller forskningsmæssigt øjemed, må ikke yderligere videregives.«

10. I § 28, stk. 2, ændres »§ 8, stk. 3« til:

»§ 8 a, stk. 4, § 8 b, stk. 7, § 8 e«.

11. § 29, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2) overtræder § 16, stk. 5, § 16 a, stk. 2, 2. pkt., og § 16 a, stk.

4, eller«.

12. I § 29, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 16, stk. 6,»

til: » § 16 a, stk. 3,».

§ 2

Loven træder i kraft den 1. september 1991.

§ 3

Loven gælder ikke for registre, der føres for det færøske eller

grønlandske hjemmestyres myndigheder eller for rigsmyndighederne på Færøerne

eller i Grønland. Lovens § 1 kan ved kgl. anordning sættes i kraft for

rigsmyndighedernes registre med de afvigelser, som de særlige færøske eller

grønlandske forhold tilsiger.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om offentlige myndigheders registre, jf. lovbekendtgørelse nr. 621

af 2. oktober 1987, som ændret ved lov nr. 192 af 29. marts 1989, foretages

følgende ændringer:

1. § 7, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Kommunalbestyrelsen eller den, kommunalbestyrelsen

bemyndiger dertil, kan bestemme, at kommunen tilslutter sig et register eller

et system af registre af den i stk. 1 nævnte karakter. Beslutningen skal

inden 4 uger meddeles til Registertilsynet med oplysning om eventuelle

særlige vilkår for tilslutningen.«

2. § 8, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet indsættes

efter kapitel 2 som nyt kapitel 2 a:

»Kapitel 2 a

Undtagelse af visse registertyper fra forskriftskravet m.v.

§ 8 a. Registre, der føres for en statslig myndighed, og som ikke

indeholder oplysninger af fortrolig karakter, er undtaget fra bestemmelserne

i § 4, stk. 2 og 3, jf. § 5.

Stk. 2. I de i stk. 1 nævnte registre kan der uden fastsættelse af

forskrifter endvidere registreres identifikationsoplysninger, herunder

personnummer, og oplysninger om betaling til og fra en offentlig myndighed.

Stk. 3. En statslig myndighed, der opretter et register uden

registerforskrifter, jf. stk. 1, skal inden 4 uger efter oprettelsen anmelde

registret til Registertilsynet med angivelse af registrets formål,

personkreds, dataindhold og størrelse.

Stk. 4. Registertilsynet kan bestemme, at der under hensyn til

registrets formål, personkreds, dataindhold, størrelse og anvendelsesområde

skal fastsættes forskrift for registret.

§ 8 b. Registre, der føres for en kommunal myndighed, og som ikke

indeholder oplysninger af fortrolig karakter, er undtaget fra bestemmelserne

i § 6, stk. 2-4, og § 7, stk. 1-3.

Stk. 2. I de i stk. 1 nævnte registre kan der uden fastsættelse af

forskrifter endvidere registreres identifikationsoplysninger, herunder

personnummer, og oplysninger om betaling til og fra en offentlig myndighed.

Stk. 3. Vedkommende kommunalbestyrelse kan uanset bestemmelsen i §

6, stk. 1, bestemme, at de i stk. 1, jf. stk. 2, nævnte registre, kan

oprettes efter beslutning i kommunale udvalg eller i den kommunale

forvaltning.

Stk. 4. Forinden et enkeltkommunalt register, som er omfattet af

stk. 1, jf. stk. 2, tages i brug, skal den, der opretter registret, udarbejde

en beskrivelse af registrets formål, personkreds, dataindhold og størrelse,

der kan danne grundlag for udarbejdelsen af den i stk. 5 nævnte oversigt.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal hvert kvartal udarbejde en

oversigt over de nye registre, der er oprettet i kommunen uden forskrifter.

Oversigten skal indeholde en beskrivelse af det enkelte registers formål,

personkreds, dataindhold og størrelse. Oversigten indberettes inden 4 uger

efter kvartalets udløb til Registertilsynet.

Stk. 6. Finansministeren skal godkende oprettelsen af et

fælleskommunalt register, som er omfattet af stk. 1, jf. stk. 2, og skal

inden 4 uger efter godkendelsen anmelde registret til Registertilsynet med

angivelse af registrets formål, personkreds, dataindhold og størrelse.

Stk. 7. Registertilsynet kan bestemme, at der under hensyn til et

registers formål, personkreds, dataindhold, størrelse og anvendelsesområde

skal udfærdiges forskrifter for registret.

§ 8 c. Registertilsynet kan bestemme, at anmeldelser og

indberetninger efter § 8 a, stk. 3, og § 8 b, stk. 5-6, skal ske på nærmere

angiven måde, herunder ved anvendelse af blanketter, som udfærdiges af

Registertilsynet.

§ 8 d. Samkøring af registre, der indeholder fortrolige

oplysninger, jf. § 8 a, stk. 2, og § 8 b, stk. 2, må ikke finde sted uden

forskrifter. Det gælder dog ikke samkøring, som udelukkende foretages med

henblik på uddrag i statistisk eller videnskabeligt øjemed eller med henblik

på opdatering af identifikationsoplysninger og betalingsoplysninger.

§ 8 e. Justitsministeren kan efter indhentet udtalelse fra

Registertilsynet fastsætte regler om, at bestemte typer af registre undtages

fra bestemmelserne i § 4, stk. 2 og 3, jf. § 5, § 6 samt § 7, stk. 1-3. Det

gælder dog ikke registre, der indeholder oplysninger om rent private forhold,

jf. § 9, stk. 2.«

3. I § 10 ophæves 2. pkt., og som stk. 2 og

3 indsættes:

»Stk. 2. Justitsministeren kan med hensyn til registre, som

indeholder oplysninger som nævnt i § 9, stk. 2, efter indhentet udtalelse fra

Registertilsynet fastsætte regler om, at den registeransvarlige myndighed

inden 4 uger efter registreringen skal give meddelelse til den, der første

gang optages i registret.

Stk. 3. Meddelelser efter stk. 1 og 2 skal indeholde oplysning om

den registreredes adgang til at få oplysninger fra registret efter

bestemmelserne i §§ 13-15.«

4. I § 13 ophæves stk. 4, og i stk. 2 udgår

2. pkt.

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6.

I stk. 6 og 7, der bliver stk. 5 og 6, ændres »stk.

1-4«, »stk. 5« og »3-4« til henholdsvis: »stk.

1-3«, »4« og »3«.

5. I § 13, stk. 7, der bliver stk. 6, ændres »12

måneder« til: »6 måneder«.

6. I § 14, stk. 1, ændres »jf. stk. 5,» til:

»jf. stk. 4,», og § 14, stk. 2, ophæves.

7. I § 15 ændres »stk. 1, 2, 4, 5 og 7« og

»og 6« til henholdsvis: »stk. 1, 2, 4 og 6« og »og

5«.

8. I § 16 ophæves stk. 5 og 6.

Stk. 7 bliver herefter stk. 5.

9. Efter § 16 indsættes:

»§ 16 a. Med mundtligt eller skriftligt samtykke fra

patienten kan der fra sygehusregistre og andre patient- eller sygdomsregistre

videregives oplysninger om patienten til den alment praktiserende læge, som

patienten har valgt, eller til en læge, der har den pågældende i behandling.

Stk. 2. Fra de i stk. 1 nævnte registre kan der også videregives

identifikationsoplysninger og oplysninger om diagnoser m.v. til læger til

brug ved konkrete forskningsprojekter. Der må kun ske efterfølgende

henvendelse til de registrerede i det omfang, de læger, der har behandlet de

pågældende, giver tilladelse hertil.

Stk. 3. Herudover kan der fra registre som nævnt i stk. 1 med

Sundhedsstyrelsens godkendelse og på nærmere angivne vilkår videregives

oplysninger til brug ved forskning eller planlægning.

Stk. 4. Oplysninger, der er videregivet til brug i statistisk

eller forskningsmæssigt øjemed, må ikke yderligere videregives.«

10. I § 28, stk. 2, ændres »§ 8, stk. 3« til:

»§ 8 a, stk. 4, § 8 b, stk. 7, § 8 e«.

11. § 29, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2) overtræder § 16, stk. 5, § 16 a, stk. 2, 2. pkt., og § 16 a, stk.

4, eller«.

12. I § 29, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 16, stk. 6,»

til: » § 16 a, stk. 3,».

§ 2

Loven træder i kraft den 1. september 1991.

§ 3

Loven gælder ikke for registre, der føres for det færøske eller

grønlandske hjemmestyres myndigheder eller for rigsmyndighederne på Færøerne

eller i Grønland. Lovens § 1 kan ved kgl. anordning sættes i kraft for

rigsmyndighedernes registre med de afvigelser, som de særlige færøske eller

grønlandske forhold tilsiger.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om offentlige myndigheders registre, jf. lovbekendtgørelse nr. 621

af 2. oktober 1987, som ændret ved lov nr. 192 af 29. marts 1989, foretages

følgende ændringer:

1. § 7, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Kommunalbestyrelsen eller den, kommunalbestyrelsen

bemyndiger dertil, kan bestemme, at kommunen tilslutter sig et register eller

et system af registre af den i stk. 1 nævnte karakter. Beslutningen skal

inden 4 uger meddeles til Registertilsynet med oplysning om eventuelle

særlige vilkår for tilslutningen.«

2. § 8, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet

indsættes:

» Stk. 3. Justitsministeren kan efter indhentet udtalelse fra

Registertilsynet fastsætte regler om, at registre, som ikke indeholder

oplysninger af fortrolig karakter, undtages fra bestemmelserne i § 4, stk. 2

og 3, jf. § 5, § 6 samt § 7, stk. 1-3. Det samme gælder registre, som ikke

indeholder andre fortrolige oplysninger end identifikationsoplysninger,

herunder personnummer, samt oplysninger om betaling til og fra en offentlig

myndighed.

Stk. 4. Justitsministeren kan efter indhentet udtalelse fra

Registertilsynet fastsætte regler om, at bestemte typer af registre undtages

fra bestemmelserne i § 4, stk. 2 og 3, jf. § 5, § 6 samt § 7, stk. 1-3.«

3. I § 13 ophæves stk. 4 og i stk. 2 udgår

ordene: »For sygehusregistre eller andre patient- og sygdomsregistre

gælder bestemmelsen i stk. 4.«. Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6. I

stk. 6 og 7, der bliver stk. 5 og 6 ændres

»stk. 1-4«, »stk. 5« og »3-4« til henholdsvis:

»stk. 1-3«, »4« og »3«.

4. I § 14, stk. 1, ændres »jf. stk. 5,» til:

»jf. stk. 4,», og § 14, stk. 2, ophæves.

5. I § 15 ændres »stk. 1, 2, 4, 5 og 7« og

»og 6« til henholdsvis: »stk. 1, 2, 4 og 6« og »og

5«.

6. I § 28, stk. 2, ændres »§ 8, stk. 3« til:

»§ 8, stk. 3 og 4«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1991.

§ 3

Loven gælder ikke for registre, der føres for det færøske eller

grønlandske hjemmestyres myndigheder eller for rigsmyndighederne på Færøerne

eller i Grønland. Lovens § 1 kan ved kgl. anordning sættes i kraft for

rigsmyndighedernes registre med de afvigelser, som de særlige færøske eller

grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Formålet med lovforslaget er at gennemføre en forenkling af lov om

offentlige myndigheders registre især med hensyn til den administrative

sagsbehandling i forbindelse med oprettelse af registre.

Lovforslaget er udformet under hensyn til de synspunkter, der kom frem

under den registerkonference, som Kommunernes Landsforening og

Amtsrådsforeningen i Danmark afholdt den 21. og 22. august 1990 med

deltagelse af blandt andet repræsentanter for kommunerne og for Folketingets

partier.

2. Loven om offentlige myndigheders registre er fra 1978 og blev til på

baggrund af et omfattende udvalgsarbejde, jf. betænkning nr. 767/1976 om

offentlige registre. Lovforslaget er gengivet i Folketingstidende 1977/78,

tillæg A, sp. 653 ff. Folketingets behandling er gengivet i forhandlingerne,

sp. 445, 1860 ff, 10598 ff og 10948 f. Retsudvalgets betænkning findes i

tillæg B, sp. 975 ff.

Loven er ændret ved lov nr. 383 af 10. juni 1987. Lovforslaget er gengivet

i Folketingstidende 1986/87, tillæg A, sp. 479 ff. Folketingets behandling af

lovforslaget er gengivet i forhandlingerne, sp. 99, 1484 ff, 12904 ff og

13254 ff. Retsudvalgets betænkninger er gengivet i tillæg B, sp. 2437 ff og

2573 f. Ved loven blev der blandt andet givet hjemmel til i en bekendtgørelse

at fastsætte regler om, at bestemte registertyper ikke omfattes af

forskriftskravet. Hjemlen er udnyttet i Justitsministeriets bekendtgørelse

nr. 120 af 11. marts 1988.

Ved lov nr. 192 af 29. marts 1989 udgik henvisningen til Hovedstadsrådet i

§ 6, stk. 1, som en konsekvens af Hovedstadsrådets nedlæggelse.

3. Siden lovens gennemførelse i 1978 er der sket en omfattende teknologisk

udvikling på edb-området. Udviklingen har ført til en langt mere udbredt

anvendelse af edb i den offentlige forvaltning. Den større udbredelse af edb

i forvaltningen skyldes også myndighedernes bestræbelser på at forenkle og

effektivisere sagsbehandlingen samtidig med, at der ydes borgerne en bedre og

hurtigere betjening, ligesom Folketinget på forskellige områder har vedtaget

en lovgivning, som forudsætter, at de forskellige ordninger administreres ved

hjælp af edb.

Hovedvægten i anvendelsen af edb-systemer i 1970'erne og i begyndelsen af

1980'erne lå på store centrale anlæg, som ofte var opbygget som de såkaldte

batch-systemer, hvor der ikke var direkte adgang til oplysningerne for

brugerne over terminaler. I de tilfælde, hvor der var terminaladgang, havde

kun forholdsvis få personer adgang til oplysningerne. Navnlig udviklingen af

de såkaldte PC'ere sidst i 80'erne har påvirket anvendelsen af edb i

forvaltningen i væsentlig grad, ligesom både antallet af terminaler og

antallet af personer beskæftiget med sagsbehandlling på edb, er steget

betydeligt. Sammenknytningen af de enkelte forvaltningers og myndigheders

edb-anlæg i lokale netværk har også ændret billedet af edb-anvendelsen i den

offentlige forvaltning og har tillige medført en ændring i tilrettelæggelsen

af den enkelte medarbejders sagsbehandling og funktioner. Udviklingen i

edb-teknikken har således afstedkommet et øget antal mindre, men også mindre

følsomme edb-registre med personoplysninger.

Edb-udviklingen har sammen med overførslen af stadigt flere administrative

opgaver til kommunerne ført til et ønske fra kommunal og amtskommunal side om

at få lempet registerlovgivningens bestemmelser således, at der bliver en

nemmere adgang til at etablere edb-registre til støtte for den daglige

opgaveløsning og sagsbehandling som led i en bedre borgerbetjening.

Det gælder navnlig med hensyn til, hvad kommunerne har kaldt

»banale« registre, det vil sige registre, som ikke indeholder

oplysninger af fortrolig karakter. Ønsket omfatter imidlertid også fra

kommunernes side registre med almindeligt fortrolige oplysninger, f.eks.

registre med økonomiske oplysninger, idet sådanne registre efter kommunernes

opfattelse ikke skønnes at kunne indebære en risiko for krænkelse af

privatlivets fred eller i øvrigt at kunne komme i strid med ønsket om at

beskytte den personlige integritet. Kommunerne lægger i den forbindelse vægt

på, at sådanne registre ikke vil indeholde oplysninger om enkeltpersoners

rent private forhold, jf. lovens § 9, stk. 2.

Fra kommunal side er det især reglerne om, at kommunalbestyrelsen som

sådan skal godkende oprettelsen af registre og kravene til udarbejdelse af

til tider ganske omfattende forskrifter for det enkelte register, der har

givet anledning til kritik. De kommunale organisationer har i den forbindelse

peget på, at Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 120 af 11. marts 1988 om

undtagelse af visse typer registre, ikke har ført til de fornødne lettelser i

den kommunale administration. Det skyldes navnlig, at bekendtgørelsen, som

følge af hjemmelsgrundlagets udformning i den gældende § 8, stk. 3, ikke

giver mulighed for, at sådanne mindre følsomme registre kan oprettes uden

selve kommunalbestyrelsens medvirken i hvert enkelt tilfælde. Det er også et

problem, at dataindholdet er fuldstændigt reguleret i bekendtgørelsen, og at

der derfor, og som følge af bindingerne i lovens forarbejder, ikke har været

mulighed for løbende at tilpasse dataindholdet i det omfang, det er

nødvendigt for at sikre en effektiv administration.

4. Justitsministeriet er enig med de kommunale organisationer i, at der

som følge af den øgede udbredelse af edb i sagsbehandlingen, ikke mindst som

led i etableringen af de kommunale servicesystemer, er behov for en

forenkling og en afbureaukratisering af registerlovgivningen. Det gælder

særligt for så vidt angår reglerne om oprettelse af registre, der ikke er

»registerfølsomme«. Det vil sige registre, som ud fra en samlet

bedømmelse af registrets dataindhold, personkreds, størrelse og formål, under

brug i den moderne administration ikke kan siges at indebære en særlig risiko

for krænkelse af den personlige integritet. Det gælder, selv om nogle af

oplysningerne i registret efter omstændighederne vil være fortrolige af

hensyn til private interesser efter lovgivningens almindelige regler om

tavshedspligt.

Justitsministeriet har i den forbindelse overvejet forskellige

løsningsmuligheder. Blandt andet har det været overvejet at give adgang til

at undtage registre, som ikke indeholder oplysninger om enkeltpersoners rent

private forhold, fra forskriftskravet. En sådan løsningsmodel vil medføre, at

en lang række edb-registre, f.eks. inden for det sociale område og inden for

skatteområdet, ville kunne undtages fra lovens krav til oprettelsen af

registre, og dermed ikke umiddelbart ville være undergivet den mere

detaljerede regulering, der kan være behov for ved sådanne systemer, gennem

forskriftskravet. Justitsministeriet finder ikke, at sådanne registre, under

hensyn til blandt andet formål og personkreds, kan betegnes som

»ikke-registerfølsomme«, og der er derfor efter Justitsministeriets

opfattelse ikke behov for, at der gives adgang til at undtage sådanne

registre fra forskriftskravet.

Som en anden løsningsmodel har Justitsministeriet overvejet kun at åbne

mulighed for at undtage registre, som ikke indeholder fortrolige oplysninger.

Denne løsningsmodel vil dog efter Justitsministeriets opfattelse være for

snæver, idet en række oplysninger efter forvaltningslovens almindelige regler

om tavshedspligt vil være af fortrolig karakter af hensyn til private

interesser, uden at de dog kan anses som følsomme i registermæssig henseende.

Det gælder navnlig oplysninger om personnumre og andre almindelige

identifikationsoplysninger, som offentlige myndigheder benytter. Det kan også

være forskellige betalingsoplysninger. Oplysninger af denne karakter kan,

uden at det kan give anledning til betænkeligheder, indgå i f.eks.

myndighedernes servicesystemer, hvorfra oplysningerne ikke videregives til

private, medmindre det i ganske særlige tilfælde vil være berettiget, f.eks.

fordi det følger af lov, at oplysningerne skal videregives.

Justitsministeriet har på den baggrund foreslået en mellemløsning,

hvorefter der gives justitsministeren adgang til at fastsætte regler om, at

registre, der ikke indeholder andre fortrolige oplysninger end

identifikations- og betalingsoplysninger, kan oprettes uden forskrifter. Det

foreslås endvidere, at der gives ministeren adgang til at bestemme, at

registre af denne karakter kan oprettes uden forelæggelse for

kommunalbestyrelsen, i det omfang kommunalbestyrelsen finder grundlag for at

delegere sin kompetence til et udvalg eller til den kommunale forvaltning.

Herudover foreslår Justitsministeriet at opretholde adgangen til at fastsætte

regler om, at visse nærmere angivne registertyper undtages fra

forskriftskravet. Undtagelsesadgangen udvides dog således, at der også gives

mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan henlægge beslutningen om at oprette

sådanne registre til den kommunale forvaltning.

5. Lovforslaget indebærer på den baggrund, at der i § 8, stk. 3,

gives justitsministeren en bemyndigelse til at undtage registre, der ikke

indeholder fortrolige oplysninger, fra lovens krav om oprettelse i § 4, stk.

2 og 3, jf. § 5, § 6 og § 7, stk. 1-3. Registrene kan tillige indeholde

oplysninger om personnumre og andre identifikationsoplysninger samt

oplysninger om betaling til og fra en offentlig myndighed.

Bemyndigelsen tænkes blandt andet udmøntet således, at registre, der ikke

indeholder andre fortrolige oplysninger end de nævnte identifikations- og

betalingsoplysninger, i almindelighed undtages fra forskriftskravet.

Kommunale registre undtages endvidere fra kravet om, at der i alle tilfælde

skal ske forelæggelse for kommunalbestyrelsen, idet der vil blive givet

mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan delegere sin kompetence helt eller

delvist til den kommunale forvaltning.

Det vil dog samtidig blive sikret, at registrene skal følge lovens

almindelige ordning med hensyn til forskrifter, hvis de må anses for

registerfølsomme. Registertilsynet vil derfor, under hensyn til registrets

indhold, personkreds, størrelse, formål og anvendelsesområde, få adgang til i

det enkelte tilfælde at fastsætte, at der skal udfærdiges forskrift for et

register, hvis det findes påkrævet. Der tænkes endvidere fastsat regler om,

at der ikke må ske samkøring af registrene med andre registre i

kontroløjemed, med mindre der tilvejebringes hjemmel.

For at sikre, at der såvel hos myndighederne som i tilsynet er en oversigt

over, hvilke edb-registre myndigheden har, er det tanken at fastsætte regler

om, at registret skal anmeldes til Registertilsynet, eller at der kvart-

eller halvårligt skal udfærdiges oversigter over nyoprettede registre, for

hvilke der ikke skal fastsættes forskrifter. Oversigterne skal indsendes til

tilsynet. Indberetningerne til Registertilsynet vil være omfattet af

offentlighedslovens almindelige regler om aktindsigt, og der vil således også

for pressen og borgerne være adgang til at følge med i myndighedens

oprettelse af edb-registre, for hvilke der ikke skal være en forskrift.

Lovforslaget indebærer endvidere, at der i § 8, stk. 4, gives

justitsministeren bemyndigelse til at undtage visse typer af registre fra

lovens bestemmelser om oprettelse. Det vil være en betingelse, at registrene

ikke indeholder andre fortrolige oplysninger end de, der opregnes i den

bekendtgørelse, der udfærdiges i medfør af bestemmelsen. Ordningen svarer til

den, der følger af den gældende lovs § 8, stk. 3, med den ændring, at

registerindholdet kun fastlægges med hensyn til fortrolige oplysninger,

medens indholdet af ikke-fortrolige oplysninger kan fastlægges af myndigheden

selv. Fastlæggelsen skal dog ske inden for registrets formål. Der foreslås

endvidere den ændring, at registre, der undtages ved bekendtgørelsen, skal

kunne oprettes uden godkendelse i kommunalbestyrelsen, i det omfang

kommunalbestyrelsen henlægger sine beføjelser til den kommunale forvaltning.

Det er tanken at fastsætte regler om, at Registertilsynet også med hensyn

til registre af denne type skal kunne træffe bestemmelse om, at registeret

under hensyn til formål, dataindhold m.v. skal dækkes af en forskrift. Det er

endvidere tanken at fastsætte regler om, at registrene ikke må samkøres med

andre registre i kontroløjemed. Det vil også med hensyn til disse registre,

blive bestemt, at der etableres en offentlig tilgængelig indberetningsordning

til tilsynet.

Hovedformålet med de foreslåede ændringer i lovens § 8, stk. 3 og 4, er

således at sikre, at offentlige myndigheder kan benytte den moderne

edb-teknologi i den daglige administration, uden at der i hvert enkelt

tilfælde skal oprettes særskilte registerforskrifter, blot fordi der i

edb-systemerne indgår personoplysninger, når disse oplysninger ikke kan anses

for at være følsomme eller fortrolige. Myndighederne skal således uden videre

kunne oprette personaleoversigtsregistre, telefon- og adressefortegnelser,

leverandør- og kreditorregistre m.v., når der ikke i disse registre indgår

fortrolige oplysninger ud over identifikationsoplysninger og oplysninger om

betalingsforhold.

En række af de registre, som i dag er særskilt undtaget fra

forskriftskravet efter bekendtgørelse nr. 120 af 11. marts 1988, vil fremover

generelt kunne undtages efter de regler, som påtænkes udfærdiget i medfør af

forslagets § 8, stk. 3. Forslaget indebærer for disse registre, at de kan

oprettes uden forskrifter også selv om de har et bredere registerformål eller

dataindhold end i dag, når blot der ikke er tale om andre fortrolige

oplysninger end de oven for nævnte identifikations- og betalingsoplysninger.

Det er også tanken, at andre registertyper, som f.eks.

ejendomsskattelåneregistre, skal kunne oprettes uden forskrift.

Karakteristisk for disse registre er, at de er oprettet i alle kommuner

manuelt eller på edb for at administrere en bestemt social ordning, i det

foreliggende tilfælde lån til pensionister til betaling af ejendomsskatter.

Selv om der er tale om oplysninger om sociale forhold, indeholder registrene

ikke oplysninger om væsentlige sociale problemer. Det er derfor fundet

ubetænkeligt at lade disse registre omfatte af undtagelsesadgangen. Andre

registre på social- og sundhedsområdet og en række registre på skatteområdet

vil derimod fortsat kun kunne oprettes i henhold til nærmere fastsatte

forskrifter. Det gælder en række fælleskommunale registre som allerede på

grund af deres størrelse og dataindhold falder uden for undtagelsesadgangen

efter forslagets § 8, stk. 3. Men også enkeltkommunale registre på social-,

sundheds- og skatteområdet, som indeholder andre fortrolige oplysninger end

betalingsoplysninger og identifikationsoplysninger, vil falde uden for.

Skal et register samkøres med andre registre i andet øjemed end opdatering

af identifikationsoplysninger og betalingsoplysninger eller til statistisk

eller videnskabelig brug, er det tanken, at der fortsat skal fastsættes

forskrifter for registret.

I tilfælde, hvor registret fremtræder i en sådan sammenhæng, at der

derigennem gives oplysninger om de registrerede, som må siges at vedrøre

deres rent private forhold, må registret efter omstændighederne anses for

registerfølsomt. Registre inden for social- og sundhedsområdet, som f.eks.

gennem fastlæggelsen af personkredsen direkte eller indirekte kan vise noget

om væsentlige sociale problemer eller helbredsforhold, vil derfor ikke blive

undtaget, men skal dækkes af en forskrift. Registre over personer med

vidtgående fysiske eller psykiske handicap, registre, som føres af

skolepsykologer og lignende, vil således fortsat kun kunne oprettes med

forskrift.

Lovens almindelige krav om sikkerhedsforanstaltninger i § 12 gælder for de

registre, for hvilke der efter ordningen ikke udfærdiges forskrifter. Loven

forudsætter således stadig, at myndighederne udarbejder generelle

sikkerhedsregler for deres brug af edb. Der henvises i den forbindelse til

Registertilsynets årsberetning 1989, side 23 f.

Gennemføres lovforslaget, skønnes der ikke at være behov for at opretholde

den gældende adgang i § 8, stk. 4, til at lade Registertilsynet træffe

afgørelse om, at der i enkeltstående tilfælde ikke skal udarbejdes

forskrifter. Adgangen foreslås derfor ophævet.

Med hensyn til § 7, stk. 4, er det foreslået, at kravet om, at

kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde skal godkende tilslutningen til

et register eller et system af registre, der er indrettet med henblik på at

kunne føres for kommunale myndigheder fra flere kommuner (de såkaldte

fælleskommunale registre), ændres således, at beslutningen kan tages af

kommunalbestyrelsen eller den, som kommunalbestyrelsen bemyndiger dertil.

Ændringen er fundet ubetænkelig under hensyn til, at et fælleskommunalt

register, der indeholder fortrolige oplysninger, kun kan oprettes i henhold

til godkendelse af finansministeren efter forhandling med Registertilsynet og

i praksis de kommunale organisationer. Ønsker kommunalbestyrelsen selv på

visse områder at følge udviklingen, kan den på disse områder undlade at

henlægge sine beføjelser til den kommunale forvaltning. Yderligere kontrol

med oprettelsen og tilslutningen til sådanne registre skønnes ikke nødvendig.

Ophævelsen af de særlige regler for registerindsigt i sygehusregistre

m.v., jf. den gældende lovs § 13, stk. 4, er en ændring som følge af

gennemførelsen af offentlighedslovens § 9, hvorefter der uden videre er

adgang for patienten til aktindsigt i hele sygehusjournalen. Adgangen til

aktindsigt efter offentlighedslovens § 9 omfatter også de udskrifter af

sygehusregistret, som måtte ligge på sygehusjournalen. Som det fremgår af

Indenrigsministeriets vejledning af 5. november 1986 om aktindsigt i

sygehusjournaler, kan der jævnligt være behov for, at patienten vejledes om

forståelsen af journalen. Sygehuset bør i den forbindelse tilbyde den

fornødne hjælp og vejledning. Samme hensyn gælder ved indsigt i

sygehusregistre, der føres på edb. På baggrund af den hjælp og vejledning,

som patienterne kan få i forbindelse med gennemgang af sygehusjournalen, er

der efter Justitsministeriets opfattelse ikke grundlag for at opretholde de

særlige regler om, at man alene kan få registerindsigt gennem en læge. Er der

oplysninger i registerudskriften, som patienten ikke forstår, kan den

pågældende få den fornødne vejledning af den læge eller myndighed, som fører

registret.

6. I september måned 1990 har EF-Kommissionen fremlagt forskellige

initiativer til fælles EF-regler om databeskyttelse. Reglerne skal, som et af

hovedformålene, være et led i beskyttelsen af den enkelte borger i

forbindelse med brugen af personoplysninger.

Disse EF-regler vil sammen med udviklingen i edb-teknikken og i

edb-anvendelsen i den offentlige forvaltning føre til, at der inden for de

kommmende år kan blive behov for en mere gennemgribende revision af

registerlovgivningen og af de forvaltningsretlige regler, som i dag gælder

for sagsbehandlingen. Indførelsen af edb i den daglige forvaltning og

udviklingen af edb-teknikken er dog i dag ikke kommet så langt, at det er

muligt allerede på nuværende tidspunkt at angive behovet og rammerne for

sådanne nye regler. Udviklingen af større databaser for de enkelte

myndigheder synes dog at måtte føre til overvejelser om en eventuel ændring

eller en ophævelse af det traditionelle registerbegreb. Disse mere generelle

spørgsmål vil Folketinget få lejlighed til senere at tage op til drøftelse,

når det bliver muligt at give et klarere billede af mulighederne i denne

udvikling.

7. Lovforslaget har været forelagt Finansministeriet, Registertilsynet,

Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen i Danmark.

8. Med hensyn til lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

for kommunerne skønner Justitsministeriet, at gennemførelse af de foreslåede

regler vil medføre en betydelig administrativ lettelse af kommunernes arbejde

i forbindelse med etablering af edb-registre. Kommunerne vil således blive

fritaget for udfærdigelsen af et stort antal forskrifter og fritaget for den

bestående pligt til at forelægge oprettelsen af alle edb-registre for

kommunalbestyrelsen i et kommunabestyrelsesmøde efter forudgående behandling

i et eller flere udvalg.

Med henblik på nærmere stillingtagen til de kommunal-økonomiske

konsekvenser af regelændringen, og herunder spørgsmålet om eventuelle

konsekvenser for fastsættelsen af de kommunale bloktilskud, er

Justitsministeriet indstillet på at optage forhandling med de kommunale

organisationer samt Københavns og Frederiksberg kommuner.

Gennemførelsen af de ændrede regler vil medføre en omlægning af

Registertilsynets arbejde, idet tilsynet ikke skal udtale sig om forskrifter

i samme omfang som hidtil. Regelændringen må imidlertid forventes at medføre

en administrativ merbelastning i forbindelse med den anmeldelsespligt, som

det er tanken at fastsætte i merfør af lovforslagets bestemmelser. Der

påregnes samtidig en væsentlig stigning i antallet af nyoprettede mindre

registre, der vil blive omfattet af en sådan anmeldelsespligt.

Registertilsynet forventes tillige at få en øget arbejdsbyrde i

forbindelse med rådgivning om, hvorvidt registre kan oprettes uden

forskrifter, og om bestemte oplysninger kan anses for fortrolige. Med henblik

på fortsat at sikre en overholdelse af reglerne, er det herudover hensigten

at styrke Registertilsynets kontrolfunktion ved inspektioner, stikprøver og

lignende.

Gennemførelsen af lovforslaget skønnes på denne baggrund ikke at få

væsentlige administrative eller økonomiske konsekvenser for staten.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ændringen indebærer, at kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at

delegere beslutning om vedkommende kommunes deltagelse i eller tilslutning

til fælleskommunale registre til den kommunale administration. Ændringen

omfatter også fælleskommunale registre, der er undtaget fra forskriftskravet.

Fælleskommunale registre er registre eller et system af registre, der er

indrettet med henblik på at kunne føres for kommunale myndigheder fra flere

kommuner. Fælleskommunale registre findes navnlig inden for social-,

sundheds- og skattelovgivningen og oprettes hovedsagelig med hjælp fra eller

udvikles af de kommunale organisationers fælles edb-virksomheder, f.eks.

Kommunedata. Udarbejdelsen af forskrifter sker i et nært samarbejde mellem

disse, Finansministeriet og Registertilsynet.

Af reglerne i lovens § 7, stk. 1 og 2, følger iøvrigt, at

Finansministeriet skal godkende eventuelle forskrifter for registre, ligesom

der skal indhentes en udtalelse fra Registertilsynet om forskrifterne. Det

bemærkes dog, at mindre ændringer af et bestående register, hvorved registret

ikke skifter karakter, kan ske uden forelæggelse for Registertilsynet.

Om baggrunden for bestemmelsen henvises til de almindelige bemærkninger,

pkt. 5.

Til nr. 2

Bestemmelsen giver justitsministeren en bemyndigelse til, efter indhentet

udtalelse fra Registertilsynet, at undtage visse registre fra lovens

bestemmelser om oprettelse af registre.

Efter den gældende bemyndigelse i lovens § 8, stk. 3, har

justitsministeren undtaget visse nærmere opregnede typer af offentlige

edb-registre fra kravet om forskrifter. Den gældende § 8, stk. 4,

giver Registertilsynet mulighed for konkret at træffe beslutning om, at der

ikke skal fastsættes forskrifter for et bestemt register.

Ved forslaget indsættes en ny § 8, stk. 3, medens

justitsministerens nuværende bemyndigelse, med enkelte udvidelser, bevares i

forslaget, som en ny § 8, stk. 4. Registertilsynets mulighed for

konkret at undtage bestemte registre, vil efter forslaget være overflødig og

foreslås derfor ophævet.

Bemyndigelsen i forslagets § 8, stk. 3 og 4, er i forhold

til den gældende § 8, stk. 3, udvidet til også at omfatte reglerne om

politisk godkendelse.

Lovens øvrige regler gælder for registre, der undtages efter

bestemmelserne. Det gælder blandt andet reglerne om sikkerhed, registrering,

registerindsigt og videregivelse.

Om baggrunden for bestemmelserne henvises i øvrigt til pkt. 4 og 5 i de

almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Ophævelsen af den særlige bestemmelse om registerindsigt i

sygehusregistre m.v. efter § 13, stk. 4, medfører, at lovens almindelige

bestemmelser om registerindsigt i offentlige myndigheders registre finder

anvendelse. Disse regler fremgår af §§ 13-15, jf. lovens kapitel 4.

Det følger blandet andet heraf, at den registreredes interesse i at få

kendskab til oplysningerne kan vige for hensynet til den pågældende selv.

Dette svarer til den ordning, der gælder efter offentlighedslovens § 9, stk.

2, om aktindsigt i sygehusjournaler.

Ophævelsen af § 13, stk. 4, medfører envidere en række konsekvensændringer

af redaktionel karakter i § 13.

Til nr. 4 og 5

Ændringerne er alene af redaktionel karakter som en konsekvens af

ophævelsen af § 13, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 6

Ændringen er en konsekvens af ændringen af lovens § 8, stk. 3 og

4, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, og skal give Registertilsynet samme

mulighed som hidtil for at kunne offentliggøre tilsynets udtalelser.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

1. § 7, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Kommunalbestyrelsen eller den, kommunalbestyrelsen

bemyndiger dertil, kan bestemme, at kommunen tilslutter sig et register eller

et system af registre af den i stk. 1 nævnte karakter. Beslutningen skal

inden 4 uger meddeles til Registertilsynet med oplysning om eventuelle

særlige vilkår for tilslutningen.«

§ 7. . . .

Stk. 4. En kommunal myndighed må kun tilslutte sig et register

eller et system af registre som nævnt i stk. 1 i henhold til vedkommende

kommunalbestyrelses beslutning, der træffes i et møde. Kommunalbestyrelsens

beslutning skal straks meddeles Registertilsynet med oplysning om eventuelle

særlige vilkår for tilslutningen.

2. § 8, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet

indsættes:

» Stk. 3. Justitsministeren kan efter indhentet udtalelse fra

Registertilsynet fastsætte regler om, at registre, som ikke indeholder

oplysninger af fortrolig karakter, undtages fra bestemmelserne i § 4, stk. 2

og 3, jf. § 5, § 6 samt § 7, stk. 1-3. Det samme gælder registre, som ikke

indeholder andre fortrolige oplysninger end identifikationsoplysninger,

herunder personnummer, samt oplysninger om betaling til og fra en offentlig

myndighed.

Stk. 4. Justitsministeren kan efter indhentet udtalelse fra

Registertilsynet fastsætte regler om, at bestemte typer af registre undtages

fra bestemmelserne i § 4, stk. 2 og 3, jf. § 5, § 6 samt § 7, stk. 1-3.«

§ 8. . . .

Stk. 3. Justitsministeren kan efter indhentet udtalelse fra

Registertilsynet fastsætte, at bestemte typer af registre undtages fra

bestemmelserne i § 4, stk. 2 og 3, jf. § 5, § 6, stk. 2-4, samt § 7, stk.

1-3.

Stk. 4. Registertilsynet kan tillade, at der uanset bestemmelserne

i § 4, stk. 2, § 6, stk. 2, og § 7, stk. 1, ikke skal fastsættes forskrifter

for et bestemt register, når dette efter registrets karakter må anses for

ubetænkeligt.

3. I § 13 ophæves stk. 4 og i stk. 2 udgår

ordene: »For sygehusregistre eller andre patient- og sygdomsregistre

gælder bestemmelsen i stk. 4.«. Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6. I

stk. 6 og 7, der bliver stk. 5 og 6 ændres

»stk. 1-4«, »stk. 5« og »3-4« til henholdsvis:

»stk. 1-3«, »4« og »3«.

§ 13. Fremsætter en registreret person begæring herom, skal den

registeransvarlige myndighed snarest muligt give den registrerede meddelelse

om de oplysninger, der er registreret om ham.

Stk. 2. Hvis en person, hvorom der er registreret oplysninger som

nævnt i § 9, stk. 2, fremsætter begæring herom, skal den pågældende med

mellemrum, der fastsættes i forskrifterne, have udskrift af de oplysninger,

der er registreret om ham. Dette gælder dog kun, hvis den registrerede ikke

på anden måde gøres bekendt med de registrerede oplysninger. For

sygehusregistre eller andre patient- og sygdomsregistre gælder bestemmelsen i

stk. 4. Der kan fastsættes regler om betaling for meddelelser som nævnt i 1.

pkt.

Stk. 3. Det kan i forskrifterne for registret fastsættes, at den

registrerede med nærmere fastsatte mellemrum skal have udskrift af de

oplysninger, der er registreret om ham, eller at den registrerede skal kunne

fremsætte begæring herom. Der kan fastsættes regler om betaling herfor.

Stk. 4. Såfremt en person, der er registreret i et sygehusregister

eller andet patient- eller sygdomsregister, ønsker at blive gjort bekendt med

de oplysninger,der er registreret om ham, skal han fremsætte begæring herom

over for sin læge, der herefter snarest muligt retter henvendelse til den

registeransvarlige myndighed. Denne meddeler snarest muligt lægen de

oplysninger, der er registreret om patienten, således at lægen kan videregive

oplysningerne til ham.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke, hvis den

registreredes interesse i at få kendskab til oplysningerne findes at burde

vige for afgørende hensyn til offentlige eller private interesser, herunder

hensynet til den pågældende selv. Gør sådanne hensyn sig kun gældende for en

del af oplysningerne, skal den registrerede gøres bekendt med de øvrige

oplysninger.

Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1-4 finder ikke anvendelse for

registre, der udelukkende er oparbejdet med henblik på at foretage

statistiske uddrag. For andre registre kan der fastsættes undtagelser fra

retten til at få oplysninger efter stk. 1-2, for så vidt bestemmelsen i stk.

5 må antages at medføre, at sådanne begæringer i almindelighed må afslås.

Stk. 7. En registreret person, der har fået meddelelse efter stk.

1 og 3-4, har ikke krav på en ny meddelelse før 12 måneder efter sidste

meddelelse, medmindre han kan godtgøre en særlig interesse heri.

Efter 2. behandling den 23. maj 1991

§ 1

I lov om offentlige myndigheders registre, jf. lovbekendtgørelse nr. 621

af 2. oktober 1987, som ændret ved lov nr. 192 af 29. marts 1989, foretages

følgende ændringer:

1. § 7, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Kommunalbestyrelsen eller den, kommunalbestyrelsen

bemyndiger dertil, kan bestemme, at kommunen tilslutter sig et register eller

et system af registre af den i stk. 1 nævnte karakter. Beslutningen skal

inden 4 uger meddeles til Registertilsynet med oplysning om eventuelle

særlige vilkår for tilslutningen.«

2. § 8, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet indsættes

efter kapitel 2 som nyt kapitel 2 a:

»Kapitel 2 a

Undtagelse af visse registertyper fra forskriftskravet m.v.

§ 8 a. Registre, der føres for en statslig myndighed, og som ikke

indeholder oplysninger af fortrolig karakter, er undtaget fra bestemmelserne

i § 4, stk. 2 og 3, jf. § 5.

Stk. 2. I de i stk. 1 nævnte registre kan der uden fastsættelse af

forskrifter endvidere registreres identifikationsoplysninger, herunder

personnummer, og oplysninger om betaling til og fra en offentlig myndighed.

Stk. 3. En statslig myndighed, der opretter et register uden

registerforskrifter, jf. stk. 1, skal inden 4 uger efter oprettelsen anmelde

registret til Registertilsynet med angivelse af registrets formål,

personkreds, dataindhold og størrelse.

Stk. 4. Registertilsynet kan bestemme, at der under hensyn til

registrets formål, personkreds, dataindhold, størrelse og anvendelsesområde

skal fastsættes forskrift for registret.

§ 8 b. Registre, der føres for en kommunal myndighed, og som ikke

indeholder oplysninger af fortrolig karakter, er undtaget fra bestemmelserne

i § 6, stk. 2-4, og § 7, stk. 1-3.

Stk. 2. I de i stk. 1 nævnte registre kan der uden fastsættelse af

forskrifter endvidere registreres identifikationsoplysninger, herunder

personnummer, og oplysninger om betaling til og fra en offentlig myndighed.

Stk. 3. Vedkommende kommunalbestyrelse kan uanset bestemmelsen i §

6, stk. 1, bestemme, at de i stk. 1, jf. stk. 2, nævnte registre, kan

oprettes efter beslutning i kommunale udvalg eller i den kommunale

forvaltning.

Stk. 4. Forinden et enkeltkommunalt register, som er omfattet af

stk. 1, jf. stk. 2, tages i brug, skal den, der opretter registret, udarbejde

en beskrivelse af registrets formål, personkreds, dataindhold og størrelse,

der kan danne grundlag for udarbejdelsen af den i stk. 5 nævnte oversigt.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal hvert kvartal udarbejde en

oversigt over de nye registre, der er oprettet i kommunen uden forskrifter.

Oversigten skal indeholde en beskrivelse af det enkelte registers formål,

personkreds, dataindhold og størrelse. Oversigten indberettes inden 4 uger

efter kvartalets udløb til Registertilsynet.

Stk. 6. Finansministeren skal godkende oprettelsen af et

fælleskommunalt register, som er omfattet af stk. 1, jf. stk. 2, og skal

inden 4 uger efter godkendelsen anmelde registret til Registertilsynet med

angivelse af registrets formål, personkreds, dataindhold og størrelse.

Stk. 7. Registertilsynet kan bestemme, at der under hensyn til et

registers formål, personkreds, dataindhold, størrelse og anvendelsesområde

skal udfærdiges forskrifter for registret.

§ 8 c. Registertilsynet kan bestemme, at anmeldelser og

indberetninger efter § 8 a, stk. 3, og § 8 b, stk. 5-6, skal ske på nærmere

angiven måde, herunder ved anvendelse af blanketter, som udfærdiges af

Registertilsynet.

§ 8 d. Samkøring af registre, der indeholder fortrolige

oplysninger, jf. § 8 a, stk. 2, og § 8 b, stk. 2, må ikke finde sted uden

forskrifter. Det gælder dog ikke samkøring, som udelukkende foretages med

henblik på uddrag i statistisk eller videnskabeligt øjemed eller med henblik

på opdatering af identifikationsoplysninger og betalingsoplysninger.

§ 8 e. Justitsministeren kan efter indhentet udtalelse fra

Registertilsynet fastsætte regler om, at bestemte typer af registre undtages

fra bestemmelserne i § 4, stk. 2 og 3, jf. § 5, § 6 samt § 7, stk. 1-3. Det

gælder dog ikke registre, der indeholder oplysninger om rent private forhold,

jf. § 9, stk. 2.«

3. I § 10 ophæves 2. pkt., og som stk. 2 og

3 indsættes:

»Stk. 2. Justitsministeren kan med hensyn til registre, som

indeholder oplysninger som nævnt i § 9, stk. 2, efter indhentet udtalelse fra

Registertilsynet fastsætte regler om, at den registeransvarlige myndighed

inden 4 uger efter registreringen skal give meddelelse til den, der første

gang optages i registret.

Stk. 3. Meddelelser efter stk. 1 og 2 skal indeholde oplysning om

den registreredes adgang til at få oplysninger fra registret efter

bestemmelserne i §§ 13-15.«

4. I § 13 ophæves stk. 4, og i stk. 2 udgår

3. pkt.

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6.

I stk. 6 og 7, der bliver stk. 5 og 6, ændres »stk.

1-4«, »stk. 5« og »3-4« til henholdsvis: »stk.

1-3«, »4« og »3«.

5. I § 13, stk. 7, der bliver stk. 6, ændres »12

måneder« til: »6 måneder«.

6. I § 14, stk. 1, ændres »jf. stk. 5,» til:

»jf. stk. 4,», og § 14, stk. 2, ophæves.

7. I § 15 ændres »stk. 1, 2, 4, 5 og 7« og

»og 6« til henholdsvis: »stk. 1, 2, 4 og 6« og »og

5«.

8. I § 16 ophæves stk. 5 og 6.

Stk. 7 bliver herefter stk. 5.

9. Efter § 16 indsættes:

»§ 16 a. Med mundtligt eller skriftligt samtykke fra

patienten kan der fra sygehusregistre og andre patient- eller sygdomsregistre

videregives oplysninger om patienten til den alment praktiserende læge, som

patienten har valgt, eller til en læge, der har den pågældende i behandling.

Stk. 2. Fra de i stk. 1 nævnte registre kan der også videregives

identifikationsoplysninger og oplysninger om diagnoser m.v. til læger til

brug ved konkrete forskningsprojekter. Der må kun ske efterfølgende

henvendelse til de registrerede i det omfang, de læger, der har behandlet de

pågældende, giver tilladelse hertil.

Stk. 3. Herudover kan der fra registre som nævnt i stk. 1 med

Sundhedsstyrelsens godkendelse og på nærmere angivne vilkår videregives

oplysninger til brug ved forskning eller planlægning.

Stk. 4. Oplysninger, der er videregivet til brug i statistisk

eller forskningsmæssigt øjemed, må ikke yderligere videregives.«

10. I § 28, stk. 2, ændres »§ 8, stk. 3« til:

»§ 8 a, stk. 4, § 8 b, stk. 7, § 8 e«.

11. § 29, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2) overtræder § 16, stk. 5, § 16 a, stk. 2, 2. pkt., og § 16 a, stk.

4, eller«.

12. I § 29, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 16, stk. 6,»

til: » § 16 a, stk. 3,».

§ 2

Loven træder i kraft den 1. september 1991.

§ 3

Loven gælder ikke for registre, der føres for det færøske eller

grønlandske hjemmestyres myndigheder eller for rigsmyndighederne på Færøerne

eller i Grønland. Lovens § 1 kan ved kgl. anordning sættes i kraft for

rigsmyndighedernes registre med de afvigelser, som de særlige færøske eller

grønlandske forhold tilsiger.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter