1990 LSF 50 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM OFFENTLIGE MYNDIGHEDERS REGISTRE (FRITAGELSE AF VISSE REGISTERTYPER FOR FORSKRIFTSKRAVET M.V.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om offentlige myndigheders registre, jf. lovbekendtgørelse nr. 621
af 2. oktober 1987, som ændret ved lov nr. 192 af 29. marts 1989, foretages
følgende ændringer:
1. § 7, stk. 4, affattes således:
» Stk. 4. Kommunalbestyrelsen eller den, kommunalbestyrelsen
bemyndiger dertil, kan bestemme, at kommunen tilslutter sig et register eller
et system af registre af den i stk. 1 nævnte karakter. Beslutningen skal
inden 4 uger meddeles til Registertilsynet med oplysning om eventuelle
særlige vilkår for tilslutningen.«
2. § 8, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet indsættes
efter kapitel 2 som nyt kapitel 2 a:
»Kapitel 2 a
Undtagelse af visse registertyper fra forskriftskravet m.v.
§ 8 a. Registre, der føres for en statslig myndighed, og som ikke
indeholder oplysninger af fortrolig karakter, er undtaget fra bestemmelserne
i § 4, stk. 2 og 3, jf. § 5.
Stk. 2. I de i stk. 1 nævnte registre kan der uden fastsættelse af
forskrifter endvidere registreres identifikationsoplysninger, herunder
personnummer, og oplysninger om betaling til og fra en offentlig myndighed.
Stk. 3. En statslig myndighed, der opretter et register uden
registerforskrifter, jf. stk. 1, skal inden 4 uger efter oprettelsen anmelde
registret til Registertilsynet med angivelse af registrets formål,
personkreds, dataindhold og størrelse.
Stk. 4. Registertilsynet kan bestemme, at der under hensyn til
registrets formål, personkreds, dataindhold, størrelse og anvendelsesområde
skal fastsættes forskrift for registret.
§ 8 b. Registre, der føres for en kommunal myndighed, og som ikke
indeholder oplysninger af fortrolig karakter, er undtaget fra bestemmelserne
i § 6, stk. 2-4, og § 7, stk. 1-3.
Læs alt
Stk. 2. I de i stk. 1 nævnte registre kan der uden fastsættelse af
forskrifter endvidere registreres identifikationsoplysninger, herunder
personnummer, og oplysninger om betaling til og fra en offentlig myndighed.
Stk. 3. Vedkommende kommunalbestyrelse kan uanset bestemmelsen i §
6, stk. 1, bestemme, at de i stk. 1, jf. stk. 2, nævnte registre, kan
oprettes efter beslutning i kommunale udvalg eller i den kommunale
forvaltning.
Stk. 4. Forinden et enkeltkommunalt register, som er omfattet af
stk. 1, jf. stk. 2, tages i brug, skal den, der opretter registret, udarbejde
en beskrivelse af registrets formål, personkreds, dataindhold og størrelse,
der kan danne grundlag for udarbejdelsen af den i stk. 5 nævnte oversigt.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal hvert kvartal udarbejde en
oversigt over de nye registre, der er oprettet i kommunen uden forskrifter.
Oversigten skal indeholde en beskrivelse af det enkelte registers formål,
personkreds, dataindhold og størrelse. Oversigten indberettes inden 4 uger
efter kvartalets udløb til Registertilsynet.
Stk. 6. Finansministeren skal godkende oprettelsen af et
fælleskommunalt register, som er omfattet af stk. 1, jf. stk. 2, og skal
inden 4 uger efter godkendelsen anmelde registret til Registertilsynet med
angivelse af registrets formål, personkreds, dataindhold og størrelse.
Stk. 7. Registertilsynet kan bestemme, at der under hensyn til et
registers formål, personkreds, dataindhold, størrelse og anvendelsesområde
skal udfærdiges forskrifter for registret.
§ 8 c. Registertilsynet kan bestemme, at anmeldelser og
indberetninger efter § 8 a, stk. 3, og § 8 b, stk. 5-6, skal ske på nærmere
angiven måde, herunder ved anvendelse af blanketter, som udfærdiges af
Registertilsynet.
§ 8 d. Samkøring af registre, der indeholder fortrolige
oplysninger, jf. § 8 a, stk. 2, og § 8 b, stk. 2, må ikke finde sted uden
forskrifter. Det gælder dog ikke samkøring, som udelukkende foretages med
henblik på uddrag i statistisk eller videnskabeligt øjemed eller med henblik
på opdatering af identifikationsoplysninger og betalingsoplysninger.
§ 8 e. Justitsministeren kan efter indhentet udtalelse fra
Registertilsynet fastsætte regler om, at bestemte typer af registre undtages
fra bestemmelserne i § 4, stk. 2 og 3, jf. § 5, § 6 samt § 7, stk. 1-3. Det
gælder dog ikke registre, der indeholder oplysninger om rent private forhold,
jf. § 9, stk. 2.«
3. I § 10 ophæves 2. pkt., og som stk. 2 og
3 indsættes:
»Stk. 2. Justitsministeren kan med hensyn til registre, som
indeholder oplysninger som nævnt i § 9, stk. 2, efter indhentet udtalelse fra
Registertilsynet fastsætte regler om, at den registeransvarlige myndighed
inden 4 uger efter registreringen skal give meddelelse til den, der første
gang optages i registret.
Stk. 3. Meddelelser efter stk. 1 og 2 skal indeholde oplysning om
den registreredes adgang til at få oplysninger fra registret efter
bestemmelserne i §§ 13-15.«
4. I § 13 ophæves stk. 4, og i stk. 2 udgår
3. pkt.
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6.
I stk. 6 og 7, der bliver stk. 5 og 6, ændres »stk.
1-4«, »stk. 5« og »3-4« til henholdsvis: »stk.
1-3«, »4« og »3«.
5. I § 13, stk. 7, der bliver stk. 6, ændres »12
måneder« til: »6 måneder«.
6. I § 14, stk. 1, ændres »jf. stk. 5,» til:
»jf. stk. 4,», og § 14, stk. 2, ophæves.
7. I § 15 ændres »stk. 1, 2, 4, 5 og 7« og
»og 6« til henholdsvis: »stk. 1, 2, 4 og 6« og »og
5«.
8. I § 16 ophæves stk. 5 og 6.
Stk. 7 bliver herefter stk. 5.
9. Efter § 16 indsættes:
»§ 16 a. Med mundtligt eller skriftligt samtykke fra
patienten kan der fra sygehusregistre og andre patient- eller sygdomsregistre
videregives oplysninger om patienten til den alment praktiserende læge, som
patienten har valgt, eller til en læge, der har den pågældende i behandling.
Stk. 2. Fra de i stk. 1 nævnte registre kan der også videregives
identifikationsoplysninger og oplysninger om diagnoser m.v. til læger til
brug ved konkrete forskningsprojekter. Der må kun ske efterfølgende
henvendelse til de registrerede i det omfang, de læger, der har behandlet de
pågældende, giver tilladelse hertil.
Stk. 3. Herudover kan der fra registre som nævnt i stk. 1 med
Sundhedsstyrelsens godkendelse og på nærmere angivne vilkår videregives
oplysninger til brug ved forskning eller planlægning.
Stk. 4. Oplysninger, der er videregivet til brug i statistisk
eller forskningsmæssigt øjemed, må ikke yderligere videregives.«
10. I § 28, stk. 2, ændres »§ 8, stk. 3« til:
»§ 8 a, stk. 4, § 8 b, stk. 7, § 8 e«.
11. § 29, stk. 1, nr. 2, affattes således:
»2) overtræder § 16, stk. 5, § 16 a, stk. 2, 2. pkt., og § 16 a, stk.
4, eller«.
12. I § 29, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 16, stk. 6,»
til: » § 16 a, stk. 3,».
§ 2
Loven træder i kraft den 1. september 1991.
§ 3
Loven gælder ikke for registre, der føres for det færøske eller
grønlandske hjemmestyres myndigheder eller for rigsmyndighederne på Færøerne
eller i Grønland. Lovens § 1 kan ved kgl. anordning sættes i kraft for
rigsmyndighedernes registre med de afvigelser, som de særlige færøske eller
grønlandske forhold tilsiger.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om offentlige myndigheders registre, jf. lovbekendtgørelse nr. 621
af 2. oktober 1987, som ændret ved lov nr. 192 af 29. marts 1989, foretages
følgende ændringer:
1. § 7, stk. 4, affattes således:
» Stk. 4. Kommunalbestyrelsen eller den, kommunalbestyrelsen
bemyndiger dertil, kan bestemme, at kommunen tilslutter sig et register eller
et system af registre af den i stk. 1 nævnte karakter. Beslutningen skal
inden 4 uger meddeles til Registertilsynet med oplysning om eventuelle
særlige vilkår for tilslutningen.«
2. § 8, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet indsættes
efter kapitel 2 som nyt kapitel 2 a:
»Kapitel 2 a
Undtagelse af visse registertyper fra forskriftskravet m.v.
§ 8 a. Registre, der føres for en statslig myndighed, og som ikke
indeholder oplysninger af fortrolig karakter, er undtaget fra bestemmelserne
i § 4, stk. 2 og 3, jf. § 5.
Stk. 2. I de i stk. 1 nævnte registre kan der uden fastsættelse af
forskrifter endvidere registreres identifikationsoplysninger, herunder
personnummer, og oplysninger om betaling til og fra en offentlig myndighed.
Stk. 3. En statslig myndighed, der opretter et register uden
registerforskrifter, jf. stk. 1, skal inden 4 uger efter oprettelsen anmelde
registret til Registertilsynet med angivelse af registrets formål,
personkreds, dataindhold og størrelse.
Stk. 4. Registertilsynet kan bestemme, at der under hensyn til
registrets formål, personkreds, dataindhold, størrelse og anvendelsesområde
skal fastsættes forskrift for registret.
§ 8 b. Registre, der føres for en kommunal myndighed, og som ikke
indeholder oplysninger af fortrolig karakter, er undtaget fra bestemmelserne
i § 6, stk. 2-4, og § 7, stk. 1-3.
Stk. 2. I de i stk. 1 nævnte registre kan der uden fastsættelse af
forskrifter endvidere registreres identifikationsoplysninger, herunder
personnummer, og oplysninger om betaling til og fra en offentlig myndighed.
Stk. 3. Vedkommende kommunalbestyrelse kan uanset bestemmelsen i §
6, stk. 1, bestemme, at de i stk. 1, jf. stk. 2, nævnte registre, kan
oprettes efter beslutning i kommunale udvalg eller i den kommunale
forvaltning.
Stk. 4. Forinden et enkeltkommunalt register, som er omfattet af
stk. 1, jf. stk. 2, tages i brug, skal den, der opretter registret, udarbejde
en beskrivelse af registrets formål, personkreds, dataindhold og størrelse,
der kan danne grundlag for udarbejdelsen af den i stk. 5 nævnte oversigt.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal hvert kvartal udarbejde en
oversigt over de nye registre, der er oprettet i kommunen uden forskrifter.
Oversigten skal indeholde en beskrivelse af det enkelte registers formål,
personkreds, dataindhold og størrelse. Oversigten indberettes inden 4 uger
efter kvartalets udløb til Registertilsynet.
Stk. 6. Finansministeren skal godkende oprettelsen af et
fælleskommunalt register, som er omfattet af stk. 1, jf. stk. 2, og skal
inden 4 uger efter godkendelsen anmelde registret til Registertilsynet med
angivelse af registrets formål, personkreds, dataindhold og størrelse.
Stk. 7. Registertilsynet kan bestemme, at der under hensyn til et
registers formål, personkreds, dataindhold, størrelse og anvendelsesområde
skal udfærdiges forskrifter for registret.
§ 8 c. Registertilsynet kan bestemme, at anmeldelser og
indberetninger efter § 8 a, stk. 3, og § 8 b, stk. 5-6, skal ske på nærmere
angiven måde, herunder ved anvendelse af blanketter, som udfærdiges af
Registertilsynet.
§ 8 d. Samkøring af registre, der indeholder fortrolige
oplysninger, jf. § 8 a, stk. 2, og § 8 b, stk. 2, må ikke finde sted uden
forskrifter. Det gælder dog ikke samkøring, som udelukkende foretages med
henblik på uddrag i statistisk eller videnskabeligt øjemed eller med henblik
på opdatering af identifikationsoplysninger og betalingsoplysninger.
§ 8 e. Justitsministeren kan efter indhentet udtalelse fra
Registertilsynet fastsætte regler om, at bestemte typer af registre undtages
fra bestemmelserne i § 4, stk. 2 og 3, jf. § 5, § 6 samt § 7, stk. 1-3. Det
gælder dog ikke registre, der indeholder oplysninger om rent private forhold,
jf. § 9, stk. 2.«
3. I § 10 ophæves 2. pkt., og som stk. 2 og
3 indsættes:
»Stk. 2. Justitsministeren kan med hensyn til registre, som
indeholder oplysninger som nævnt i § 9, stk. 2, efter indhentet udtalelse fra
Registertilsynet fastsætte regler om, at den registeransvarlige myndighed
inden 4 uger efter registreringen skal give meddelelse til den, der første
gang optages i registret.
Stk. 3. Meddelelser efter stk. 1 og 2 skal indeholde oplysning om
den registreredes adgang til at få oplysninger fra registret efter
bestemmelserne i §§ 13-15.«
4. I § 13 ophæves stk. 4, og i stk. 2 udgår
2. pkt.
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6.
I stk. 6 og 7, der bliver stk. 5 og 6, ændres »stk.
1-4«, »stk. 5« og »3-4« til henholdsvis: »stk.
1-3«, »4« og »3«.
5. I § 13, stk. 7, der bliver stk. 6, ændres »12
måneder« til: »6 måneder«.
6. I § 14, stk. 1, ændres »jf. stk. 5,» til:
»jf. stk. 4,», og § 14, stk. 2, ophæves.
7. I § 15 ændres »stk. 1, 2, 4, 5 og 7« og
»og 6« til henholdsvis: »stk. 1, 2, 4 og 6« og »og
5«.
8. I § 16 ophæves stk. 5 og 6.
Stk. 7 bliver herefter stk. 5.
9. Efter § 16 indsættes:
»§ 16 a. Med mundtligt eller skriftligt samtykke fra
patienten kan der fra sygehusregistre og andre patient- eller sygdomsregistre
videregives oplysninger om patienten til den alment praktiserende læge, som
patienten har valgt, eller til en læge, der har den pågældende i behandling.
Stk. 2. Fra de i stk. 1 nævnte registre kan der også videregives
identifikationsoplysninger og oplysninger om diagnoser m.v. til læger til
brug ved konkrete forskningsprojekter. Der må kun ske efterfølgende
henvendelse til de registrerede i det omfang, de læger, der har behandlet de
pågældende, giver tilladelse hertil.
Stk. 3. Herudover kan der fra registre som nævnt i stk. 1 med
Sundhedsstyrelsens godkendelse og på nærmere angivne vilkår videregives
oplysninger til brug ved forskning eller planlægning.
Stk. 4. Oplysninger, der er videregivet til brug i statistisk
eller forskningsmæssigt øjemed, må ikke yderligere videregives.«
10. I § 28, stk. 2, ændres »§ 8, stk. 3« til:
»§ 8 a, stk. 4, § 8 b, stk. 7, § 8 e«.
11. § 29, stk. 1, nr. 2, affattes således:
»2) overtræder § 16, stk. 5, § 16 a, stk. 2, 2. pkt., og § 16 a, stk.
4, eller«.
12. I § 29, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 16, stk. 6,»
til: » § 16 a, stk. 3,».
§ 2
Loven træder i kraft den 1. september 1991.
§ 3
Loven gælder ikke for registre, der føres for det færøske eller
grønlandske hjemmestyres myndigheder eller for rigsmyndighederne på Færøerne
eller i Grønland. Lovens § 1 kan ved kgl. anordning sættes i kraft for
rigsmyndighedernes registre med de afvigelser, som de særlige færøske eller
grønlandske forhold tilsiger.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om offentlige myndigheders registre, jf. lovbekendtgørelse nr. 621
af 2. oktober 1987, som ændret ved lov nr. 192 af 29. marts 1989, foretages
følgende ændringer:
1. § 7, stk. 4, affattes således:
» Stk. 4. Kommunalbestyrelsen eller den, kommunalbestyrelsen
bemyndiger dertil, kan bestemme, at kommunen tilslutter sig et register eller
et system af registre af den i stk. 1 nævnte karakter. Beslutningen skal
inden 4 uger meddeles til Registertilsynet med oplysning om eventuelle
særlige vilkår for tilslutningen.«
2. § 8, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet
indsættes:
» Stk. 3. Justitsministeren kan efter indhentet udtalelse fra
Registertilsynet fastsætte regler om, at registre, som ikke indeholder
oplysninger af fortrolig karakter, undtages fra bestemmelserne i § 4, stk. 2
og 3, jf. § 5, § 6 samt § 7, stk. 1-3. Det samme gælder registre, som ikke
indeholder andre fortrolige oplysninger end identifikationsoplysninger,
herunder personnummer, samt oplysninger om betaling til og fra en offentlig
myndighed.
Stk. 4. Justitsministeren kan efter indhentet udtalelse fra
Registertilsynet fastsætte regler om, at bestemte typer af registre undtages
fra bestemmelserne i § 4, stk. 2 og 3, jf. § 5, § 6 samt § 7, stk. 1-3.«
3. I § 13 ophæves stk. 4 og i stk. 2 udgår
ordene: »For sygehusregistre eller andre patient- og sygdomsregistre
gælder bestemmelsen i stk. 4.«. Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6. I
stk. 6 og 7, der bliver stk. 5 og 6 ændres
»stk. 1-4«, »stk. 5« og »3-4« til henholdsvis:
»stk. 1-3«, »4« og »3«.
4. I § 14, stk. 1, ændres »jf. stk. 5,» til:
»jf. stk. 4,», og § 14, stk. 2, ophæves.
5. I § 15 ændres »stk. 1, 2, 4, 5 og 7« og
»og 6« til henholdsvis: »stk. 1, 2, 4 og 6« og »og
5«.
6. I § 28, stk. 2, ændres »§ 8, stk. 3« til:
»§ 8, stk. 3 og 4«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1991.
§ 3
Loven gælder ikke for registre, der føres for det færøske eller
grønlandske hjemmestyres myndigheder eller for rigsmyndighederne på Færøerne
eller i Grønland. Lovens § 1 kan ved kgl. anordning sættes i kraft for
rigsmyndighedernes registre med de afvigelser, som de særlige færøske eller
grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Formålet med lovforslaget er at gennemføre en forenkling af lov om
offentlige myndigheders registre især med hensyn til den administrative
sagsbehandling i forbindelse med oprettelse af registre.
Lovforslaget er udformet under hensyn til de synspunkter, der kom frem
under den registerkonference, som Kommunernes Landsforening og
Amtsrådsforeningen i Danmark afholdt den 21. og 22. august 1990 med
deltagelse af blandt andet repræsentanter for kommunerne og for Folketingets
partier.
2. Loven om offentlige myndigheders registre er fra 1978 og blev til på
baggrund af et omfattende udvalgsarbejde, jf. betænkning nr. 767/1976 om
offentlige registre. Lovforslaget er gengivet i Folketingstidende 1977/78,
tillæg A, sp. 653 ff. Folketingets behandling er gengivet i forhandlingerne,
sp. 445, 1860 ff, 10598 ff og 10948 f. Retsudvalgets betænkning findes i
tillæg B, sp. 975 ff.
Loven er ændret ved lov nr. 383 af 10. juni 1987. Lovforslaget er gengivet
i Folketingstidende 1986/87, tillæg A, sp. 479 ff. Folketingets behandling af
lovforslaget er gengivet i forhandlingerne, sp. 99, 1484 ff, 12904 ff og
13254 ff. Retsudvalgets betænkninger er gengivet i tillæg B, sp. 2437 ff og
2573 f. Ved loven blev der blandt andet givet hjemmel til i en bekendtgørelse
at fastsætte regler om, at bestemte registertyper ikke omfattes af
forskriftskravet. Hjemlen er udnyttet i Justitsministeriets bekendtgørelse
nr. 120 af 11. marts 1988.
Ved lov nr. 192 af 29. marts 1989 udgik henvisningen til Hovedstadsrådet i
§ 6, stk. 1, som en konsekvens af Hovedstadsrådets nedlæggelse.
3. Siden lovens gennemførelse i 1978 er der sket en omfattende teknologisk
udvikling på edb-området. Udviklingen har ført til en langt mere udbredt
anvendelse af edb i den offentlige forvaltning. Den større udbredelse af edb
i forvaltningen skyldes også myndighedernes bestræbelser på at forenkle og
effektivisere sagsbehandlingen samtidig med, at der ydes borgerne en bedre og
hurtigere betjening, ligesom Folketinget på forskellige områder har vedtaget
en lovgivning, som forudsætter, at de forskellige ordninger administreres ved
hjælp af edb.
Hovedvægten i anvendelsen af edb-systemer i 1970'erne og i begyndelsen af
1980'erne lå på store centrale anlæg, som ofte var opbygget som de såkaldte
batch-systemer, hvor der ikke var direkte adgang til oplysningerne for
brugerne over terminaler. I de tilfælde, hvor der var terminaladgang, havde
kun forholdsvis få personer adgang til oplysningerne. Navnlig udviklingen af
de såkaldte PC'ere sidst i 80'erne har påvirket anvendelsen af edb i
forvaltningen i væsentlig grad, ligesom både antallet af terminaler og
antallet af personer beskæftiget med sagsbehandlling på edb, er steget
betydeligt. Sammenknytningen af de enkelte forvaltningers og myndigheders
edb-anlæg i lokale netværk har også ændret billedet af edb-anvendelsen i den
offentlige forvaltning og har tillige medført en ændring i tilrettelæggelsen
af den enkelte medarbejders sagsbehandling og funktioner. Udviklingen i
edb-teknikken har således afstedkommet et øget antal mindre, men også mindre
følsomme edb-registre med personoplysninger.
Edb-udviklingen har sammen med overførslen af stadigt flere administrative
opgaver til kommunerne ført til et ønske fra kommunal og amtskommunal side om
at få lempet registerlovgivningens bestemmelser således, at der bliver en
nemmere adgang til at etablere edb-registre til støtte for den daglige
opgaveløsning og sagsbehandling som led i en bedre borgerbetjening.
Det gælder navnlig med hensyn til, hvad kommunerne har kaldt
»banale« registre, det vil sige registre, som ikke indeholder
oplysninger af fortrolig karakter. Ønsket omfatter imidlertid også fra
kommunernes side registre med almindeligt fortrolige oplysninger, f.eks.
registre med økonomiske oplysninger, idet sådanne registre efter kommunernes
opfattelse ikke skønnes at kunne indebære en risiko for krænkelse af
privatlivets fred eller i øvrigt at kunne komme i strid med ønsket om at
beskytte den personlige integritet. Kommunerne lægger i den forbindelse vægt
på, at sådanne registre ikke vil indeholde oplysninger om enkeltpersoners
rent private forhold, jf. lovens § 9, stk. 2.
Fra kommunal side er det især reglerne om, at kommunalbestyrelsen som
sådan skal godkende oprettelsen af registre og kravene til udarbejdelse af
til tider ganske omfattende forskrifter for det enkelte register, der har
givet anledning til kritik. De kommunale organisationer har i den forbindelse
peget på, at Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 120 af 11. marts 1988 om
undtagelse af visse typer registre, ikke har ført til de fornødne lettelser i
den kommunale administration. Det skyldes navnlig, at bekendtgørelsen, som
følge af hjemmelsgrundlagets udformning i den gældende § 8, stk. 3, ikke
giver mulighed for, at sådanne mindre følsomme registre kan oprettes uden
selve kommunalbestyrelsens medvirken i hvert enkelt tilfælde. Det er også et
problem, at dataindholdet er fuldstændigt reguleret i bekendtgørelsen, og at
der derfor, og som følge af bindingerne i lovens forarbejder, ikke har været
mulighed for løbende at tilpasse dataindholdet i det omfang, det er
nødvendigt for at sikre en effektiv administration.
4. Justitsministeriet er enig med de kommunale organisationer i, at der
som følge af den øgede udbredelse af edb i sagsbehandlingen, ikke mindst som
led i etableringen af de kommunale servicesystemer, er behov for en
forenkling og en afbureaukratisering af registerlovgivningen. Det gælder
særligt for så vidt angår reglerne om oprettelse af registre, der ikke er
»registerfølsomme«. Det vil sige registre, som ud fra en samlet
bedømmelse af registrets dataindhold, personkreds, størrelse og formål, under
brug i den moderne administration ikke kan siges at indebære en særlig risiko
for krænkelse af den personlige integritet. Det gælder, selv om nogle af
oplysningerne i registret efter omstændighederne vil være fortrolige af
hensyn til private interesser efter lovgivningens almindelige regler om
tavshedspligt.
Justitsministeriet har i den forbindelse overvejet forskellige
løsningsmuligheder. Blandt andet har det været overvejet at give adgang til
at undtage registre, som ikke indeholder oplysninger om enkeltpersoners rent
private forhold, fra forskriftskravet. En sådan løsningsmodel vil medføre, at
en lang række edb-registre, f.eks. inden for det sociale område og inden for
skatteområdet, ville kunne undtages fra lovens krav til oprettelsen af
registre, og dermed ikke umiddelbart ville være undergivet den mere
detaljerede regulering, der kan være behov for ved sådanne systemer, gennem
forskriftskravet. Justitsministeriet finder ikke, at sådanne registre, under
hensyn til blandt andet formål og personkreds, kan betegnes som
»ikke-registerfølsomme«, og der er derfor efter Justitsministeriets
opfattelse ikke behov for, at der gives adgang til at undtage sådanne
registre fra forskriftskravet.
Som en anden løsningsmodel har Justitsministeriet overvejet kun at åbne
mulighed for at undtage registre, som ikke indeholder fortrolige oplysninger.
Denne løsningsmodel vil dog efter Justitsministeriets opfattelse være for
snæver, idet en række oplysninger efter forvaltningslovens almindelige regler
om tavshedspligt vil være af fortrolig karakter af hensyn til private
interesser, uden at de dog kan anses som følsomme i registermæssig henseende.
Det gælder navnlig oplysninger om personnumre og andre almindelige
identifikationsoplysninger, som offentlige myndigheder benytter. Det kan også
være forskellige betalingsoplysninger. Oplysninger af denne karakter kan,
uden at det kan give anledning til betænkeligheder, indgå i f.eks.
myndighedernes servicesystemer, hvorfra oplysningerne ikke videregives til
private, medmindre det i ganske særlige tilfælde vil være berettiget, f.eks.
fordi det følger af lov, at oplysningerne skal videregives.
Justitsministeriet har på den baggrund foreslået en mellemløsning,
hvorefter der gives justitsministeren adgang til at fastsætte regler om, at
registre, der ikke indeholder andre fortrolige oplysninger end
identifikations- og betalingsoplysninger, kan oprettes uden forskrifter. Det
foreslås endvidere, at der gives ministeren adgang til at bestemme, at
registre af denne karakter kan oprettes uden forelæggelse for
kommunalbestyrelsen, i det omfang kommunalbestyrelsen finder grundlag for at
delegere sin kompetence til et udvalg eller til den kommunale forvaltning.
Herudover foreslår Justitsministeriet at opretholde adgangen til at fastsætte
regler om, at visse nærmere angivne registertyper undtages fra
forskriftskravet. Undtagelsesadgangen udvides dog således, at der også gives
mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan henlægge beslutningen om at oprette
sådanne registre til den kommunale forvaltning.
5. Lovforslaget indebærer på den baggrund, at der i § 8, stk. 3,
gives justitsministeren en bemyndigelse til at undtage registre, der ikke
indeholder fortrolige oplysninger, fra lovens krav om oprettelse i § 4, stk.
2 og 3, jf. § 5, § 6 og § 7, stk. 1-3. Registrene kan tillige indeholde
oplysninger om personnumre og andre identifikationsoplysninger samt
oplysninger om betaling til og fra en offentlig myndighed.
Bemyndigelsen tænkes blandt andet udmøntet således, at registre, der ikke
indeholder andre fortrolige oplysninger end de nævnte identifikations- og
betalingsoplysninger, i almindelighed undtages fra forskriftskravet.
Kommunale registre undtages endvidere fra kravet om, at der i alle tilfælde
skal ske forelæggelse for kommunalbestyrelsen, idet der vil blive givet
mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan delegere sin kompetence helt eller
delvist til den kommunale forvaltning.
Det vil dog samtidig blive sikret, at registrene skal følge lovens
almindelige ordning med hensyn til forskrifter, hvis de må anses for
registerfølsomme. Registertilsynet vil derfor, under hensyn til registrets
indhold, personkreds, størrelse, formål og anvendelsesområde, få adgang til i
det enkelte tilfælde at fastsætte, at der skal udfærdiges forskrift for et
register, hvis det findes påkrævet. Der tænkes endvidere fastsat regler om,
at der ikke må ske samkøring af registrene med andre registre i
kontroløjemed, med mindre der tilvejebringes hjemmel.
For at sikre, at der såvel hos myndighederne som i tilsynet er en oversigt
over, hvilke edb-registre myndigheden har, er det tanken at fastsætte regler
om, at registret skal anmeldes til Registertilsynet, eller at der kvart-
eller halvårligt skal udfærdiges oversigter over nyoprettede registre, for
hvilke der ikke skal fastsættes forskrifter. Oversigterne skal indsendes til
tilsynet. Indberetningerne til Registertilsynet vil være omfattet af
offentlighedslovens almindelige regler om aktindsigt, og der vil således også
for pressen og borgerne være adgang til at følge med i myndighedens
oprettelse af edb-registre, for hvilke der ikke skal være en forskrift.
Lovforslaget indebærer endvidere, at der i § 8, stk. 4, gives
justitsministeren bemyndigelse til at undtage visse typer af registre fra
lovens bestemmelser om oprettelse. Det vil være en betingelse, at registrene
ikke indeholder andre fortrolige oplysninger end de, der opregnes i den
bekendtgørelse, der udfærdiges i medfør af bestemmelsen. Ordningen svarer til
den, der følger af den gældende lovs § 8, stk. 3, med den ændring, at
registerindholdet kun fastlægges med hensyn til fortrolige oplysninger,
medens indholdet af ikke-fortrolige oplysninger kan fastlægges af myndigheden
selv. Fastlæggelsen skal dog ske inden for registrets formål. Der foreslås
endvidere den ændring, at registre, der undtages ved bekendtgørelsen, skal
kunne oprettes uden godkendelse i kommunalbestyrelsen, i det omfang
kommunalbestyrelsen henlægger sine beføjelser til den kommunale forvaltning.
Det er tanken at fastsætte regler om, at Registertilsynet også med hensyn
til registre af denne type skal kunne træffe bestemmelse om, at registeret
under hensyn til formål, dataindhold m.v. skal dækkes af en forskrift. Det er
endvidere tanken at fastsætte regler om, at registrene ikke må samkøres med
andre registre i kontroløjemed. Det vil også med hensyn til disse registre,
blive bestemt, at der etableres en offentlig tilgængelig indberetningsordning
til tilsynet.
Hovedformålet med de foreslåede ændringer i lovens § 8, stk. 3 og 4, er
således at sikre, at offentlige myndigheder kan benytte den moderne
edb-teknologi i den daglige administration, uden at der i hvert enkelt
tilfælde skal oprettes særskilte registerforskrifter, blot fordi der i
edb-systemerne indgår personoplysninger, når disse oplysninger ikke kan anses
for at være følsomme eller fortrolige. Myndighederne skal således uden videre
kunne oprette personaleoversigtsregistre, telefon- og adressefortegnelser,
leverandør- og kreditorregistre m.v., når der ikke i disse registre indgår
fortrolige oplysninger ud over identifikationsoplysninger og oplysninger om
betalingsforhold.
En række af de registre, som i dag er særskilt undtaget fra
forskriftskravet efter bekendtgørelse nr. 120 af 11. marts 1988, vil fremover
generelt kunne undtages efter de regler, som påtænkes udfærdiget i medfør af
forslagets § 8, stk. 3. Forslaget indebærer for disse registre, at de kan
oprettes uden forskrifter også selv om de har et bredere registerformål eller
dataindhold end i dag, når blot der ikke er tale om andre fortrolige
oplysninger end de oven for nævnte identifikations- og betalingsoplysninger.
Det er også tanken, at andre registertyper, som f.eks.
ejendomsskattelåneregistre, skal kunne oprettes uden forskrift.
Karakteristisk for disse registre er, at de er oprettet i alle kommuner
manuelt eller på edb for at administrere en bestemt social ordning, i det
foreliggende tilfælde lån til pensionister til betaling af ejendomsskatter.
Selv om der er tale om oplysninger om sociale forhold, indeholder registrene
ikke oplysninger om væsentlige sociale problemer. Det er derfor fundet
ubetænkeligt at lade disse registre omfatte af undtagelsesadgangen. Andre
registre på social- og sundhedsområdet og en række registre på skatteområdet
vil derimod fortsat kun kunne oprettes i henhold til nærmere fastsatte
forskrifter. Det gælder en række fælleskommunale registre som allerede på
grund af deres størrelse og dataindhold falder uden for undtagelsesadgangen
efter forslagets § 8, stk. 3. Men også enkeltkommunale registre på social-,
sundheds- og skatteområdet, som indeholder andre fortrolige oplysninger end
betalingsoplysninger og identifikationsoplysninger, vil falde uden for.
Skal et register samkøres med andre registre i andet øjemed end opdatering
af identifikationsoplysninger og betalingsoplysninger eller til statistisk
eller videnskabelig brug, er det tanken, at der fortsat skal fastsættes
forskrifter for registret.
I tilfælde, hvor registret fremtræder i en sådan sammenhæng, at der
derigennem gives oplysninger om de registrerede, som må siges at vedrøre
deres rent private forhold, må registret efter omstændighederne anses for
registerfølsomt. Registre inden for social- og sundhedsområdet, som f.eks.
gennem fastlæggelsen af personkredsen direkte eller indirekte kan vise noget
om væsentlige sociale problemer eller helbredsforhold, vil derfor ikke blive
undtaget, men skal dækkes af en forskrift. Registre over personer med
vidtgående fysiske eller psykiske handicap, registre, som føres af
skolepsykologer og lignende, vil således fortsat kun kunne oprettes med
forskrift.
Lovens almindelige krav om sikkerhedsforanstaltninger i § 12 gælder for de
registre, for hvilke der efter ordningen ikke udfærdiges forskrifter. Loven
forudsætter således stadig, at myndighederne udarbejder generelle
sikkerhedsregler for deres brug af edb. Der henvises i den forbindelse til
Registertilsynets årsberetning 1989, side 23 f.
Gennemføres lovforslaget, skønnes der ikke at være behov for at opretholde
den gældende adgang i § 8, stk. 4, til at lade Registertilsynet træffe
afgørelse om, at der i enkeltstående tilfælde ikke skal udarbejdes
forskrifter. Adgangen foreslås derfor ophævet.
Med hensyn til § 7, stk. 4, er det foreslået, at kravet om, at
kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde skal godkende tilslutningen til
et register eller et system af registre, der er indrettet med henblik på at
kunne føres for kommunale myndigheder fra flere kommuner (de såkaldte
fælleskommunale registre), ændres således, at beslutningen kan tages af
kommunalbestyrelsen eller den, som kommunalbestyrelsen bemyndiger dertil.
Ændringen er fundet ubetænkelig under hensyn til, at et fælleskommunalt
register, der indeholder fortrolige oplysninger, kun kan oprettes i henhold
til godkendelse af finansministeren efter forhandling med Registertilsynet og
i praksis de kommunale organisationer. Ønsker kommunalbestyrelsen selv på
visse områder at følge udviklingen, kan den på disse områder undlade at
henlægge sine beføjelser til den kommunale forvaltning. Yderligere kontrol
med oprettelsen og tilslutningen til sådanne registre skønnes ikke nødvendig.
Ophævelsen af de særlige regler for registerindsigt i sygehusregistre
m.v., jf. den gældende lovs § 13, stk. 4, er en ændring som følge af
gennemførelsen af offentlighedslovens § 9, hvorefter der uden videre er
adgang for patienten til aktindsigt i hele sygehusjournalen. Adgangen til
aktindsigt efter offentlighedslovens § 9 omfatter også de udskrifter af
sygehusregistret, som måtte ligge på sygehusjournalen. Som det fremgår af
Indenrigsministeriets vejledning af 5. november 1986 om aktindsigt i
sygehusjournaler, kan der jævnligt være behov for, at patienten vejledes om
forståelsen af journalen. Sygehuset bør i den forbindelse tilbyde den
fornødne hjælp og vejledning. Samme hensyn gælder ved indsigt i
sygehusregistre, der føres på edb. På baggrund af den hjælp og vejledning,
som patienterne kan få i forbindelse med gennemgang af sygehusjournalen, er
der efter Justitsministeriets opfattelse ikke grundlag for at opretholde de
særlige regler om, at man alene kan få registerindsigt gennem en læge. Er der
oplysninger i registerudskriften, som patienten ikke forstår, kan den
pågældende få den fornødne vejledning af den læge eller myndighed, som fører
registret.
6. I september måned 1990 har EF-Kommissionen fremlagt forskellige
initiativer til fælles EF-regler om databeskyttelse. Reglerne skal, som et af
hovedformålene, være et led i beskyttelsen af den enkelte borger i
forbindelse med brugen af personoplysninger.
Disse EF-regler vil sammen med udviklingen i edb-teknikken og i
edb-anvendelsen i den offentlige forvaltning føre til, at der inden for de
kommmende år kan blive behov for en mere gennemgribende revision af
registerlovgivningen og af de forvaltningsretlige regler, som i dag gælder
for sagsbehandlingen. Indførelsen af edb i den daglige forvaltning og
udviklingen af edb-teknikken er dog i dag ikke kommet så langt, at det er
muligt allerede på nuværende tidspunkt at angive behovet og rammerne for
sådanne nye regler. Udviklingen af større databaser for de enkelte
myndigheder synes dog at måtte føre til overvejelser om en eventuel ændring
eller en ophævelse af det traditionelle registerbegreb. Disse mere generelle
spørgsmål vil Folketinget få lejlighed til senere at tage op til drøftelse,
når det bliver muligt at give et klarere billede af mulighederne i denne
udvikling.
7. Lovforslaget har været forelagt Finansministeriet, Registertilsynet,
Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen i Danmark.
8. Med hensyn til lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser
for kommunerne skønner Justitsministeriet, at gennemførelse af de foreslåede
regler vil medføre en betydelig administrativ lettelse af kommunernes arbejde
i forbindelse med etablering af edb-registre. Kommunerne vil således blive
fritaget for udfærdigelsen af et stort antal forskrifter og fritaget for den
bestående pligt til at forelægge oprettelsen af alle edb-registre for
kommunalbestyrelsen i et kommunabestyrelsesmøde efter forudgående behandling
i et eller flere udvalg.
Med henblik på nærmere stillingtagen til de kommunal-økonomiske
konsekvenser af regelændringen, og herunder spørgsmålet om eventuelle
konsekvenser for fastsættelsen af de kommunale bloktilskud, er
Justitsministeriet indstillet på at optage forhandling med de kommunale
organisationer samt Københavns og Frederiksberg kommuner.
Gennemførelsen af de ændrede regler vil medføre en omlægning af
Registertilsynets arbejde, idet tilsynet ikke skal udtale sig om forskrifter
i samme omfang som hidtil. Regelændringen må imidlertid forventes at medføre
en administrativ merbelastning i forbindelse med den anmeldelsespligt, som
det er tanken at fastsætte i merfør af lovforslagets bestemmelser. Der
påregnes samtidig en væsentlig stigning i antallet af nyoprettede mindre
registre, der vil blive omfattet af en sådan anmeldelsespligt.
Registertilsynet forventes tillige at få en øget arbejdsbyrde i
forbindelse med rådgivning om, hvorvidt registre kan oprettes uden
forskrifter, og om bestemte oplysninger kan anses for fortrolige. Med henblik
på fortsat at sikre en overholdelse af reglerne, er det herudover hensigten
at styrke Registertilsynets kontrolfunktion ved inspektioner, stikprøver og
lignende.
Gennemførelsen af lovforslaget skønnes på denne baggrund ikke at få
væsentlige administrative eller økonomiske konsekvenser for staten.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Ændringen indebærer, at kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at
delegere beslutning om vedkommende kommunes deltagelse i eller tilslutning
til fælleskommunale registre til den kommunale administration. Ændringen
omfatter også fælleskommunale registre, der er undtaget fra forskriftskravet.
Fælleskommunale registre er registre eller et system af registre, der er
indrettet med henblik på at kunne føres for kommunale myndigheder fra flere
kommuner. Fælleskommunale registre findes navnlig inden for social-,
sundheds- og skattelovgivningen og oprettes hovedsagelig med hjælp fra eller
udvikles af de kommunale organisationers fælles edb-virksomheder, f.eks.
Kommunedata. Udarbejdelsen af forskrifter sker i et nært samarbejde mellem
disse, Finansministeriet og Registertilsynet.
Af reglerne i lovens § 7, stk. 1 og 2, følger iøvrigt, at
Finansministeriet skal godkende eventuelle forskrifter for registre, ligesom
der skal indhentes en udtalelse fra Registertilsynet om forskrifterne. Det
bemærkes dog, at mindre ændringer af et bestående register, hvorved registret
ikke skifter karakter, kan ske uden forelæggelse for Registertilsynet.
Om baggrunden for bestemmelsen henvises til de almindelige bemærkninger,
pkt. 5.
Til nr. 2
Bestemmelsen giver justitsministeren en bemyndigelse til, efter indhentet
udtalelse fra Registertilsynet, at undtage visse registre fra lovens
bestemmelser om oprettelse af registre.
Efter den gældende bemyndigelse i lovens § 8, stk. 3, har
justitsministeren undtaget visse nærmere opregnede typer af offentlige
edb-registre fra kravet om forskrifter. Den gældende § 8, stk. 4,
giver Registertilsynet mulighed for konkret at træffe beslutning om, at der
ikke skal fastsættes forskrifter for et bestemt register.
Ved forslaget indsættes en ny § 8, stk. 3, medens
justitsministerens nuværende bemyndigelse, med enkelte udvidelser, bevares i
forslaget, som en ny § 8, stk. 4. Registertilsynets mulighed for
konkret at undtage bestemte registre, vil efter forslaget være overflødig og
foreslås derfor ophævet.
Bemyndigelsen i forslagets § 8, stk. 3 og 4, er i forhold
til den gældende § 8, stk. 3, udvidet til også at omfatte reglerne om
politisk godkendelse.
Lovens øvrige regler gælder for registre, der undtages efter
bestemmelserne. Det gælder blandt andet reglerne om sikkerhed, registrering,
registerindsigt og videregivelse.
Om baggrunden for bestemmelserne henvises i øvrigt til pkt. 4 og 5 i de
almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Ophævelsen af den særlige bestemmelse om registerindsigt i
sygehusregistre m.v. efter § 13, stk. 4, medfører, at lovens almindelige
bestemmelser om registerindsigt i offentlige myndigheders registre finder
anvendelse. Disse regler fremgår af §§ 13-15, jf. lovens kapitel 4.
Det følger blandet andet heraf, at den registreredes interesse i at få
kendskab til oplysningerne kan vige for hensynet til den pågældende selv.
Dette svarer til den ordning, der gælder efter offentlighedslovens § 9, stk.
2, om aktindsigt i sygehusjournaler.
Ophævelsen af § 13, stk. 4, medfører envidere en række konsekvensændringer
af redaktionel karakter i § 13.
Til nr. 4 og 5
Ændringerne er alene af redaktionel karakter som en konsekvens af
ophævelsen af § 13, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.
Til nr. 6
Ændringen er en konsekvens af ændringen af lovens § 8, stk. 3 og
4, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, og skal give Registertilsynet samme
mulighed som hidtil for at kunne offentliggøre tilsynets udtalelser.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
1. § 7, stk. 4, affattes således:
» Stk. 4. Kommunalbestyrelsen eller den, kommunalbestyrelsen
bemyndiger dertil, kan bestemme, at kommunen tilslutter sig et register eller
et system af registre af den i stk. 1 nævnte karakter. Beslutningen skal
inden 4 uger meddeles til Registertilsynet med oplysning om eventuelle
særlige vilkår for tilslutningen.«
§ 7. . . .
Stk. 4. En kommunal myndighed må kun tilslutte sig et register
eller et system af registre som nævnt i stk. 1 i henhold til vedkommende
kommunalbestyrelses beslutning, der træffes i et møde. Kommunalbestyrelsens
beslutning skal straks meddeles Registertilsynet med oplysning om eventuelle
særlige vilkår for tilslutningen.
2. § 8, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet
indsættes:
» Stk. 3. Justitsministeren kan efter indhentet udtalelse fra
Registertilsynet fastsætte regler om, at registre, som ikke indeholder
oplysninger af fortrolig karakter, undtages fra bestemmelserne i § 4, stk. 2
og 3, jf. § 5, § 6 samt § 7, stk. 1-3. Det samme gælder registre, som ikke
indeholder andre fortrolige oplysninger end identifikationsoplysninger,
herunder personnummer, samt oplysninger om betaling til og fra en offentlig
myndighed.
Stk. 4. Justitsministeren kan efter indhentet udtalelse fra
Registertilsynet fastsætte regler om, at bestemte typer af registre undtages
fra bestemmelserne i § 4, stk. 2 og 3, jf. § 5, § 6 samt § 7, stk. 1-3.«
§ 8. . . .
Stk. 3. Justitsministeren kan efter indhentet udtalelse fra
Registertilsynet fastsætte, at bestemte typer af registre undtages fra
bestemmelserne i § 4, stk. 2 og 3, jf. § 5, § 6, stk. 2-4, samt § 7, stk.
1-3.
Stk. 4. Registertilsynet kan tillade, at der uanset bestemmelserne
i § 4, stk. 2, § 6, stk. 2, og § 7, stk. 1, ikke skal fastsættes forskrifter
for et bestemt register, når dette efter registrets karakter må anses for
ubetænkeligt.
3. I § 13 ophæves stk. 4 og i stk. 2 udgår
ordene: »For sygehusregistre eller andre patient- og sygdomsregistre
gælder bestemmelsen i stk. 4.«. Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6. I
stk. 6 og 7, der bliver stk. 5 og 6 ændres
»stk. 1-4«, »stk. 5« og »3-4« til henholdsvis:
»stk. 1-3«, »4« og »3«.
§ 13. Fremsætter en registreret person begæring herom, skal den
registeransvarlige myndighed snarest muligt give den registrerede meddelelse
om de oplysninger, der er registreret om ham.
Stk. 2. Hvis en person, hvorom der er registreret oplysninger som
nævnt i § 9, stk. 2, fremsætter begæring herom, skal den pågældende med
mellemrum, der fastsættes i forskrifterne, have udskrift af de oplysninger,
der er registreret om ham. Dette gælder dog kun, hvis den registrerede ikke
på anden måde gøres bekendt med de registrerede oplysninger. For
sygehusregistre eller andre patient- og sygdomsregistre gælder bestemmelsen i
stk. 4. Der kan fastsættes regler om betaling for meddelelser som nævnt i 1.
pkt.
Stk. 3. Det kan i forskrifterne for registret fastsættes, at den
registrerede med nærmere fastsatte mellemrum skal have udskrift af de
oplysninger, der er registreret om ham, eller at den registrerede skal kunne
fremsætte begæring herom. Der kan fastsættes regler om betaling herfor.
Stk. 4. Såfremt en person, der er registreret i et sygehusregister
eller andet patient- eller sygdomsregister, ønsker at blive gjort bekendt med
de oplysninger,der er registreret om ham, skal han fremsætte begæring herom
over for sin læge, der herefter snarest muligt retter henvendelse til den
registeransvarlige myndighed. Denne meddeler snarest muligt lægen de
oplysninger, der er registreret om patienten, således at lægen kan videregive
oplysningerne til ham.
Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke, hvis den
registreredes interesse i at få kendskab til oplysningerne findes at burde
vige for afgørende hensyn til offentlige eller private interesser, herunder
hensynet til den pågældende selv. Gør sådanne hensyn sig kun gældende for en
del af oplysningerne, skal den registrerede gøres bekendt med de øvrige
oplysninger.
Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1-4 finder ikke anvendelse for
registre, der udelukkende er oparbejdet med henblik på at foretage
statistiske uddrag. For andre registre kan der fastsættes undtagelser fra
retten til at få oplysninger efter stk. 1-2, for så vidt bestemmelsen i stk.
5 må antages at medføre, at sådanne begæringer i almindelighed må afslås.
Stk. 7. En registreret person, der har fået meddelelse efter stk.
1 og 3-4, har ikke krav på en ny meddelelse før 12 måneder efter sidste
meddelelse, medmindre han kan godtgøre en særlig interesse heri.
Efter 2. behandling den 23. maj 1991
§ 1
I lov om offentlige myndigheders registre, jf. lovbekendtgørelse nr. 621
af 2. oktober 1987, som ændret ved lov nr. 192 af 29. marts 1989, foretages
følgende ændringer:
1. § 7, stk. 4, affattes således:
» Stk. 4. Kommunalbestyrelsen eller den, kommunalbestyrelsen
bemyndiger dertil, kan bestemme, at kommunen tilslutter sig et register eller
et system af registre af den i stk. 1 nævnte karakter. Beslutningen skal
inden 4 uger meddeles til Registertilsynet med oplysning om eventuelle
særlige vilkår for tilslutningen.«
2. § 8, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet indsættes
efter kapitel 2 som nyt kapitel 2 a:
»Kapitel 2 a
Undtagelse af visse registertyper fra forskriftskravet m.v.
§ 8 a. Registre, der føres for en statslig myndighed, og som ikke
indeholder oplysninger af fortrolig karakter, er undtaget fra bestemmelserne
i § 4, stk. 2 og 3, jf. § 5.
Stk. 2. I de i stk. 1 nævnte registre kan der uden fastsættelse af
forskrifter endvidere registreres identifikationsoplysninger, herunder
personnummer, og oplysninger om betaling til og fra en offentlig myndighed.
Stk. 3. En statslig myndighed, der opretter et register uden
registerforskrifter, jf. stk. 1, skal inden 4 uger efter oprettelsen anmelde
registret til Registertilsynet med angivelse af registrets formål,
personkreds, dataindhold og størrelse.
Stk. 4. Registertilsynet kan bestemme, at der under hensyn til
registrets formål, personkreds, dataindhold, størrelse og anvendelsesområde
skal fastsættes forskrift for registret.
§ 8 b. Registre, der føres for en kommunal myndighed, og som ikke
indeholder oplysninger af fortrolig karakter, er undtaget fra bestemmelserne
i § 6, stk. 2-4, og § 7, stk. 1-3.
Stk. 2. I de i stk. 1 nævnte registre kan der uden fastsættelse af
forskrifter endvidere registreres identifikationsoplysninger, herunder
personnummer, og oplysninger om betaling til og fra en offentlig myndighed.
Stk. 3. Vedkommende kommunalbestyrelse kan uanset bestemmelsen i §
6, stk. 1, bestemme, at de i stk. 1, jf. stk. 2, nævnte registre, kan
oprettes efter beslutning i kommunale udvalg eller i den kommunale
forvaltning.
Stk. 4. Forinden et enkeltkommunalt register, som er omfattet af
stk. 1, jf. stk. 2, tages i brug, skal den, der opretter registret, udarbejde
en beskrivelse af registrets formål, personkreds, dataindhold og størrelse,
der kan danne grundlag for udarbejdelsen af den i stk. 5 nævnte oversigt.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal hvert kvartal udarbejde en
oversigt over de nye registre, der er oprettet i kommunen uden forskrifter.
Oversigten skal indeholde en beskrivelse af det enkelte registers formål,
personkreds, dataindhold og størrelse. Oversigten indberettes inden 4 uger
efter kvartalets udløb til Registertilsynet.
Stk. 6. Finansministeren skal godkende oprettelsen af et
fælleskommunalt register, som er omfattet af stk. 1, jf. stk. 2, og skal
inden 4 uger efter godkendelsen anmelde registret til Registertilsynet med
angivelse af registrets formål, personkreds, dataindhold og størrelse.
Stk. 7. Registertilsynet kan bestemme, at der under hensyn til et
registers formål, personkreds, dataindhold, størrelse og anvendelsesområde
skal udfærdiges forskrifter for registret.
§ 8 c. Registertilsynet kan bestemme, at anmeldelser og
indberetninger efter § 8 a, stk. 3, og § 8 b, stk. 5-6, skal ske på nærmere
angiven måde, herunder ved anvendelse af blanketter, som udfærdiges af
Registertilsynet.
§ 8 d. Samkøring af registre, der indeholder fortrolige
oplysninger, jf. § 8 a, stk. 2, og § 8 b, stk. 2, må ikke finde sted uden
forskrifter. Det gælder dog ikke samkøring, som udelukkende foretages med
henblik på uddrag i statistisk eller videnskabeligt øjemed eller med henblik
på opdatering af identifikationsoplysninger og betalingsoplysninger.
§ 8 e. Justitsministeren kan efter indhentet udtalelse fra
Registertilsynet fastsætte regler om, at bestemte typer af registre undtages
fra bestemmelserne i § 4, stk. 2 og 3, jf. § 5, § 6 samt § 7, stk. 1-3. Det
gælder dog ikke registre, der indeholder oplysninger om rent private forhold,
jf. § 9, stk. 2.«
3. I § 10 ophæves 2. pkt., og som stk. 2 og
3 indsættes:
»Stk. 2. Justitsministeren kan med hensyn til registre, som
indeholder oplysninger som nævnt i § 9, stk. 2, efter indhentet udtalelse fra
Registertilsynet fastsætte regler om, at den registeransvarlige myndighed
inden 4 uger efter registreringen skal give meddelelse til den, der første
gang optages i registret.
Stk. 3. Meddelelser efter stk. 1 og 2 skal indeholde oplysning om
den registreredes adgang til at få oplysninger fra registret efter
bestemmelserne i §§ 13-15.«
4. I § 13 ophæves stk. 4, og i stk. 2 udgår
3. pkt.
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6.
I stk. 6 og 7, der bliver stk. 5 og 6, ændres »stk.
1-4«, »stk. 5« og »3-4« til henholdsvis: »stk.
1-3«, »4« og »3«.
5. I § 13, stk. 7, der bliver stk. 6, ændres »12
måneder« til: »6 måneder«.
6. I § 14, stk. 1, ændres »jf. stk. 5,» til:
»jf. stk. 4,», og § 14, stk. 2, ophæves.
7. I § 15 ændres »stk. 1, 2, 4, 5 og 7« og
»og 6« til henholdsvis: »stk. 1, 2, 4 og 6« og »og
5«.
8. I § 16 ophæves stk. 5 og 6.
Stk. 7 bliver herefter stk. 5.
9. Efter § 16 indsættes:
»§ 16 a. Med mundtligt eller skriftligt samtykke fra
patienten kan der fra sygehusregistre og andre patient- eller sygdomsregistre
videregives oplysninger om patienten til den alment praktiserende læge, som
patienten har valgt, eller til en læge, der har den pågældende i behandling.
Stk. 2. Fra de i stk. 1 nævnte registre kan der også videregives
identifikationsoplysninger og oplysninger om diagnoser m.v. til læger til
brug ved konkrete forskningsprojekter. Der må kun ske efterfølgende
henvendelse til de registrerede i det omfang, de læger, der har behandlet de
pågældende, giver tilladelse hertil.
Stk. 3. Herudover kan der fra registre som nævnt i stk. 1 med
Sundhedsstyrelsens godkendelse og på nærmere angivne vilkår videregives
oplysninger til brug ved forskning eller planlægning.
Stk. 4. Oplysninger, der er videregivet til brug i statistisk
eller forskningsmæssigt øjemed, må ikke yderligere videregives.«
10. I § 28, stk. 2, ændres »§ 8, stk. 3« til:
»§ 8 a, stk. 4, § 8 b, stk. 7, § 8 e«.
11. § 29, stk. 1, nr. 2, affattes således:
»2) overtræder § 16, stk. 5, § 16 a, stk. 2, 2. pkt., og § 16 a, stk.
4, eller«.
12. I § 29, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 16, stk. 6,»
til: » § 16 a, stk. 3,».
§ 2
Loven træder i kraft den 1. september 1991.
§ 3
Loven gælder ikke for registre, der føres for det færøske eller
grønlandske hjemmestyres myndigheder eller for rigsmyndighederne på Færøerne
eller i Grønland. Lovens § 1 kan ved kgl. anordning sættes i kraft for
rigsmyndighedernes registre med de afvigelser, som de særlige færøske eller
grønlandske forhold tilsiger.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1990 BTL 50 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM OFFENTLIGE MYNDIGHEDERS REGISTRE (FRITAGELSE AF VISSE REGISTERTYPER FOR FORSKRIFTSKRAVET M.V.) NR L 50 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 28. maj 1991
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2018/884 af 16. oktober 2017 om støtteforanstaltning SA.32874 (2012/C) (ex SA.32874 (2011/NN)) iværksat af Danmark (meddelt under nummer C(2017) 4461) (Kun den danske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 16. oktober 2017
- 1990 LSF 65 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM OFFENTLIGE MYNDIGHEDERS REGISTRE Retsinformation · 8. november 1990
- 1990 LSF 80 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM OFFENTLIGE MYNDIGHEDERS REGISTRE Retsinformation · 22. januar 1991
- 1989 LSF 197 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM OFFENTLIGE MYNDIGHEDERS REGISTRE Retsinformation · 6. marts 1990
- 1997 LSF 82 FORSLAG TIL LOV OM BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER(* 1) Retsinformation · 30. april 1998