Spring til indhold

Retsinformation

Markedsføring, samkøring, medlemsregister, kunderegister, edb-servicebureau, videregivelse

KEN nr 51515 af 07/12/1988Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Markedsføring, samkøring, medlemsregister,

kunderegister, edb-servicebureau, videregivelse

Registertilsynet modtog en forespørgsel vedrørende lovligheden af, at en

dansk almenvelgørende fond ønskede at foretage en indsamlingskampagne i

Danmark, som skulle gennemføres af et svensk firma.

Fonden ønskede at udnytte egne medlemsadresser samt 30.000 adresser over

danskere, som fonden havde købt af et dansk forlag, som drev

postordrevirksomhed.

I efteråret 1987 havde fonden til både egne og det danske forlags

adressater udsendt en opfordring til at støtte fondens arbejde. Der ønskedes

nu for at gennemføre en ny, tilsvarende kampagne foretaget en samkøring af

fondens og forlagets registre med henblik på at undgå dobbeltudsendelse af

reklamemateriale til samme adressat. Efter endt samkøring skulle de to

registre sendes tilbage til ejerne, og adresserne fra de samkørte registre

skulle udskrives direkte på reklamematerialet, mens de ikke ville blive gemt

på datamedie. Databehandlingen skulle finde sted i Sverige.

Registertilsynet udtalte indledningsvis, at der var tale om et

fondsregister og et erhvervsregister, som var baseret på oplysninger

indsamlet og registreret i Danmark, hvorfor reglerne i lov om private

registre m.v. skulle iagttages, uanset der i det foreliggende tilfælde skulle

foretages databehandling m.v. i Sverige. Efter lov om private registre m.v.

må edb-registrering af personoplysninger og anden systematisk registrering af

oplysninger om personers, institutioners, foreningers og virksomheders

private eller økonomiske for- hold eller i øvrigt oplysninger om personlige

forhold, som med rimelighed kan forlanges unddraget offentligheden, kun finde

sted efter reglerne i lovens kapitler 2 og 3.

Registertilsynet udtalte endvidere, at der i lovens § 4 er fastsat regler

om, hvornår en virksomhed m.v. kan videregive oplysninger fra et register.

Videregivelse af oplysninger, som ikke vedrører enkeltpersoners rent private

forhold, måtte kun finde sted uden den registreredes samtykke, såfremt det

Læs alt

kan anses for at være et naturligt led i den normale drift af virksomheder

m.v. af den pågældende art, jf. § 4, stk. 2.

Af bemærkningerne til § 4 fremgår, at det efter lovens § 4, stk. 2, er

selve videregivelsen - og ikke blot registreringen - der skal være et

naturligt led i den normale drift. Det fremgår endvidere, at det må bero på

en konkret vurdering, hvornår videregivelse af oplysninger uden den

registreredes samtykke opfylder betingelserne i bestemmelsen i § 4, stk. 2,

1. pkt.

Overladelse af registrerede oplysninger til maskinel bearbejdning i et

edb-servicebureau, der alene anvender oplysningerne i forbindelse med en

arbejdsopgave for en virksomhed, betragtes ikke som videregivelse i lovens

forstand.

Registertilsynet henledte i øvrigt opmærksomheden på, at der i lovens § 4

b, stk. 1, om videregivelse af registrerede oplysninger om forbrugere til

andre virksomheder til brug ved markedsføring er fastsat særlige betingelser

for en sådan anvendelse. Desuden er der fastsat en regel for samkøring af

forskellige virksomheders registre, idet det som udgangspunkt ikke er tilladt

at foretage en sådan samkøring, medmindre der alene er tale om ajourføring af

navne, adresser og lignende, jf. lovens § 4, stk. 4 og 5.

Det bemærkedes, at udtrykket »virksomhed« ifølge forarbejderne

til lov om private registre m.v. omfatter erhvervsvirksomheder og

erhvervsdrivende, hvad enten virksomheden drives i selskabsform eller på

anden måde. Udtrykket omfatter således ikke foreninger eller institutioner

m.v., der ikke er erhvervsdrivende.Da der var tale om videregivelse til en

almenvelgørende fond, som ikke blev drevet erhvervsmæssigt, var

Registertilsynet af den opfattelse, at reglerne om samtykke fra forbrugeren

og de øvrige betingelser i § 4 b ikke skulle bringes i anvendelse i det

konkrete tilfælde, men at det danske forlag uden den registreredes samtykke

ville kunne videregive oplysninger om kunders navne og adresser til fonden,

idet en sådan videregivelse ikke kunne antages at stride mod lovens § 4, stk.

2.

Registertilsynet fandt desuden, at samkøringen af de to registre, som

teknisk skulle foretages af et svensk firma, kunne finde sted, uden at den

danske fond skulle indhente tilladelse fra Registertilsynet til at gennemføre

samkøringen, idet tilladelse alene skal indhentes, såfremt samkøringen

omfatter forskellige virksomheders registre.

Officielle noter

Registertilsynets årsberetning 1988 s. 83.

Lignende dokumenter