Spring til indhold

Retsinformation

Samordnet praksis - leveringsnægtelse (* 1)

AFG nr 60408 af 07/11/1990AfgørelseErhvervsministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Samordnet praksis - leveringsnægtelse (* 1)

To kølerreparationsværksteder havde forgæves forsøgt at opnå leverancer

fra leverandørerne på markedet for autokølere, Nissens Kølerfabrik A/S,

Horsens Kølerfabrik A/S og NRF Services A/S, på samme vilkår, som medlemmerne

af Kølerreparatørforeningen for Danmark (KFD). Samtidig var klagerne blevet

nægtet optagelse i KFD. Den ene klager kunne ikke få en begrundelse for

afslaget, medens den anden fik afslag med den begrundelse, at området, hvor

virksomheden opererer, i forvejen var dækket ind af foreningens medlemmer.

Markedet:

Klagerne vedrører markedet for reparation og udskiftning af kølere på det

såkaldte eftermarked, dvs. efter at fabriksgarantien på biler og andre

maskiner med kølere er udløbet. Der er altså tale om specialiserede

værksteder, der ligesom f.eks. koblings- og bremseværksteder navnlig er

baseret på underleverancer til almindelige autoværksteder samt i en vis

udstrækning reparation til private kunder.

Markedet domineres af medlemmerne af KFD, med ca. 60 mindre værksteder

spredt ud over landet. Derudover er de tre væsentlige leverandører på

markedet alle medlemmer af foreningen.

Medlemmerne af KFD har tradition for et udbredt samarbejde. Foreningen har

således haft særlige indkøbsaftaler med leverandørerne, ligesom der udsendes

fælles vejledende udsalgspiser og foretages fælles markedsføring.

Der foreligger fra 1985 en kendelse fra Monopol-ankenævnet om foreningens

fremfærd. Dengang blev der grebet ind med påbud til foreningen om at fjerne

en bestemmelse i foreningens vedtægter om at: »Videresalg af elementer,

komplette kølere til kølerværksteder, der ikke er medlemmer af KFD, er ikke

tilladt« (Monopoltilsynet: Kendelser og domme 1985, s. 46-50).

Andre leveringsmuligheder ikke tilfredsstillende for klagerne:

I den foreliggende sag er klagerne af leverandørerne blevet henvist til at

handle gennem lokale KFD-medlemmer. Klagerne fandt imidlertid ikke denne

løsning tilfredsstillende. Først og fremmest fordi ekspeditionstiden derved

Læs alt

forlænges med hensyn til bestillinger og levering, og fordi indkøb gennem en

forhandler, som samtidig er en konkurrent, vil være dyrere end indkøb direkte

fra fabrik. Efter det til Konkurrencerådet oplyste, er hurtig ekspedition et

afgørende konkurrenceparameter inden for autokølerreparationsbranchen.

Der er mulighed for import, men det er ikke altid et konkurrencedygtigt

alternativ, bl.a. fordi leveringstiden for de individuelt afpassede kølere

bliver for lang.

KFD's praksis fastlåser strukturen og skaber ulighed:

Konkurrencerådet fandt, at det konkurrencebegrænsende samarbejde inden for

kølerbranchen mindede om de forhold, der var grebet ind over for i 1985 med

påbud. Ved deres adfærd cementerede de etablerede kølerværksteder sammen med

leverandørerne branchestrukturen, og klagerne blev udsat for en urimelig

forskelsbehandling i deres indkøbsforhold og indskrænkning i deres

erhvervsfrihed i forhold til KFD-værkstederne, der kan få leverancer direkte

fra producenterne.

På den baggrund besluttede rådet på sit møde den 7. november l990 at

optage forhandling med KFD med henblik på at ændre foreningens praksis

omkring optagelse af nye medlemmer.

På en ekstraordinær generalforsamling den 18. november 1990 ændrede KFD

imidlertid sine vedtægter således, at foreningen fremover ikke skulle

beskæftige sig med forretningsmæssige forhold. I forbindelse hermed ophævede

foreningen sine aftaler med leverandørerne.

Forhandling og påbud om at levere til klagerne:

De ændrede bestemmelser, foreningen henviste til i den forbindelse, var

imidlertid så vage, at de ikke kunne ses at betyde, at den urimelige

diskrimination af klagerne ophørte.

Rådet besluttede derfor at indkalde de to største kølerfabrikanter til en

forhandling om leveringsproblemerne i henhold til konkurrencelovens § 11.

Horsens Kølerfabrik A/S udeblev fra den berammede § 11-forhandling, og

rådet besluttede derfor at benytte konkurrencelovens § 12, stk. 2, og udstede

påbud til Horsens Kølerfabrik A/S om at levere på normale vilkår til

klagerne.

Nissens Kølerfabrik A/S tilkendegav, at selskabet indtil videre var

indstillet på at levere til klagerne på almindelige vilkår.

Da dette løfte imidlertid ikke blev indfriet, har Konkurrencerådet i

henhold til konkurrencelovens § 12, stk.2, efterfølgende udstedt

leveringspålæg til Nissens Kølerfabrik A/S.

Selskabet har i øvrigt over for rådet oplyst, at man var ved at udarbejde

eneforhandleraftaler. Når disse aftaler foreligger, vil rådet tage stilling

til spørgsmålet om disses overensstemmelse med konkurrencelovens principper.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter