Bod 2.3.1. Organisationsansvar 2.2. Særoverenskomst. Til lidsrepræsentant. Brud på reglerne om orientering af tillidsrepræsentanter om overarbejde i Industriens overenskomst.(* 1)(* 2) Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Ino Dimsits) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for Aalborg Portland (advokat Helge Werner) Dommere: Arnold Hansen, Otto Hansen, Thorkild E. Jensen, Kiil (retsformand), Henrik Lind, Sløk og Nicolai Westergaard.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bod 2.3.1. Organisationsansvar 2.2.
Særoverenskomst. Til lidsrepræsentant. Brud på reglerne om orientering af
tillidsrepræsentanter om overarbejde i Industriens overenskomst.(* 1)(* 2)
Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark
(konsulent Ino Dimsits) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri og
Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for Aalborg Portland (advokat
Helge Werner) Dommere: Arnold Hansen, Otto Hansen, Thorkild E. Jensen, Kiil
(retsformand), Henrik Lind, Sløk og Nicolai Westergaard.
På en virksomhed var der i ca. et halvt år kun blevet givet tillidsmanden
orientering om overarbejdets omfang hver 14. dag i form af lister med
angivelse af den enkelte medarbejders tilgodehavende afspadseringspligtige
timer. Herefter suppleredes listerne med afdelingsledernes optegnelser, der
var ufuldstændige og først fremkom med mellemrum nogen tid efter
overarbejdets udførelse. Denne orientering opfyldte ikke overenskomstens
krav. I den konkrete sag var endvidere ikke alt overarbejde blevet
afspadseret som fastsat i en lokalaftale. Det var ikke godtgjort, at
virksomheden havde iværksat systematisk overarbejde, og der var ikke grundlag
for organisationsansvar. Virksomheden idømtes en bod på 50.000 kr.
1. Ved klageskrift af 13. december 1993 har klagerne, Landsorganisationen
i Danmark for Specialarbejderforbundet i Dan mark, indklaget Dansk
Arbejdsgiverforening såvel for Dansk Industri som for Dansk Industri for
virksomheden Aalborg Portland i anledning af, at virksomheden efter klagernes
opfattelse har brudt både Industriens overenskomst og en gældende lokalaftale
i forbindelse med udførelsen af overarbejde i virksomhedens afdeling PRO2,
ligesom Dansk Industri efter klagernes opfattelse har gjort sig delagtig i
dette overenskomstbrud ved ikke på det afholdte fællesmøde at have pålagt
virksomheden at overholde overenskomsten.
Klagerne har nedlagt følgende påstande:
Den indklagede virksomhed har begået brud på gældende overenskomst § 12,
stk. 1.
Læs alt
Den indklagede virksomhed har begået brud på gældende lokalaftale
vedrørende afspadsering.
Den indklagede virksomhed tilpligtes at betale en efter Arbejdsrettens
skøn fastsat bod til Specialarbejderforbundet i Danmark.
Medindklagede Dansk Industri har gjort sig delagtig i overenskomstbruddet.
Medindklagede Dansk Industri skal betale en efter Arbejdsrettens skøn
fastsat bod til Specialarbejderforbundet i Danmark.
De indklagede har påstået frifindelse.
2. Den indklagede virksomhed, der indtil den 1. marts 1993 var omfattet af
den såkaldte Fællesoverenskomst, indgik den 30. april 1985 en endnu gældende
lokalaftale med cementarbejderne, hvori det bl.a. hedder:
»Med tillidsmandsområdet Kridtgrav, Gl. Lergrav, Slemmeri og
Ovnafdeling II er der opnået enighed om følgende:
I prøvetid på 3 måneder skal alt overarbejde afspadseres som hele fridage
så vidt mulig næste lønningsperiode dog inden 1 måned efter den lønperiode,
hvor overarbejdet er udført.
-Overarbejdstimerne registreres i EDB, og der trækkes kr. 40,00 pr. time
til udbetaling ved afspadseringen. --»
Fællesoverenskomsten indeholdt - modsat Jernets overenskomst - ingen
bestemmelse om, at tillidsmanden skulle holdes orienteret om overarbejdets
omfang. Som det fremgår af lokalaftalen, bliver samtlige overarbejdstimer
imidlertid registreret i lønningsregnskabet, og virksomheden har stedse siden
den 30. april 1985 fulgt og følger stadig den praksis, at
tillidsrepræsentanterne - herunder tillidsrepræsentant Finn Thomsen i
produktionsområde 2, PRO2 - får i hvert fald en vis oversigt over
overarbejdets omfang ved efter hver lønperiode - d.v.s. hver 14. dag - at
udlevere EDB-udskrifter indeholdende bl.a. »saldotimer« til
afspadsering for hver enkelt medarbejder.
Ved overenskomstfornyelsen pr. 1. marts 1993 blev virksomheden omfattet af
Industriens overenskomst, der er en sammenskrivning af Fællesoverenskomsten
og Jernets overenskomst, og som i § 12, stk. 1, indeholder følgende
bestemmelse, svarende - med tilføjelsen af ordet »skal« - til
bestemmelsen i den tidligere Jernoverenskomsts § 12, stk. 2:
»Tillidsrepræsentanten skal holdes orienteret om overarbejdets
omfang.«
Industrioverenskomstens § 12, stk. 1, indeholder i øvrigt følgende forbud
mod systematisk overarbejde:
»Organisationerne er enige om, at overarbejde så vidt muligt bør
undgås, men at der kan forekomme forhold, der nødvendiggør overarbejde af
hensyn til virksomhedens drift eller rettidig færdiggørelse af indgåede
ordrer, forpligtelser etc.«
3. I august 1993 rettede tillidsrepræsentant Finn Thomsen efter det
oplyste henvendelse til afdelingslederen for at gøre denne opmærksom på, at
overenskomstens § 12, stk. 1, efter hans mening ikke blev overholdt. Ganske
vist modtog han nu håndskrevne lister med navnene på medarbejdere i
afdelingen, der i en forudgående periode havde udført overarbejde, tillige
med oplysning om tidspunktet for overarbejdets udførelse og om årsagen
hertil, men listerne var både efterfølgende i forhold til de tidspunkter,
hvor overarbejdet havde fundet sted, og indeholdt - ubestridt - ikke altid
samtlige de medarbejdere, som havde arbejdet over i den pågældende periode.
Henvendelsen gav anledning til, at der den 30. august 1993 blev afholdt en
lokal forhandling. I referatet herfra hedder det bl.a.:
»Redegørelse for sagen:
Arbejderpartens påstand og oplysninger:
Under henvisning til Industrioverenskomsten § 12, protesterer vi på det
kraftigste over virksomhedens brud på overenskomsten ved overarbejde og
manglende information af tillidsmanden af ovennævnte, samt brud på
Arbejdsmiljøloven kapitel 9 og bekendtgørelse nr. 372 af 15. august 1980.
(Hviletid og fridøgn)
Virksomhedens påstand og oplysninger:
Der har ikke været aftalt en fast procedure vedr. information til
tillidsrepræsentanten om overarbejdets omfang.
Tillidsrepræsentanten har, hver 14. dag, modtaget en liste med
medarbejdernes afspadseringssaldo. Det bemærkes, at der foreligger en
lokalaftale om afspadsering af al overarbejde. - Der er for ca. 2 uger siden
aftalt med tillidsrepræsentanten, at han modtager skriftlig meddelelse om
overarbejde. Da tillidsrepræsentanten nu ønsker en anden procedure, er vi
naturligvis indstillet på dette, da Aalborg Portland ikke har til hensigt at
tilsidesætte Industrioverenskomstens §12. --»
4. Fællesmøde afholdtes den 19. oktober 1993. I referatet fra mødet hedder
det bl.a.:
»Fra arbejdstagerside anførte man, at der var begået brud på
overenskomstens § 12, herunder orientering af tillidsmændene om overarbejde.
Fra arbejdsgiverside anførte man, at man havde orienteret tillidsmanden om
overarbejde i overensstemmelse med overenskomsten § 12, men var indstillet
på, såfremt det hidtidige lokalt aftalte informationssystem efter
tillidmandens opfattelse ikke havde fungeret tilfredsstillende, at påbegynde
forhandlinger med tillidsmanden om at udarbejde et system, som sikrer, at
tillidsmanden er bedre orienteret om overarbejdets omfang.
Fra arbejdstagerside bestred man, at tillidsmanden var blevet orienteret
om overarbejde i overensstemmelse med § 12 og forbeholdt sig ret til at
indbringe sagen for Arbejdsretten og herunder gøre organisationsansvar
gældende.
Fra arbejdsgiverside anførte man, at der ikke var grundlag for at gøre
organisationsansvar gældende.«
5. Efter fællesmødet har virksomheden alene orienteret om overarbejdets
omfang på den oprindelige måde, d.v.s. ved hjælp af saldolisterne over
tilgodehavende afspadsering, men har - ifølge svarskriftet forgæves -
opfordret Finn Thomsen til sammen med de øvrige tillidsrepræsentanter at
komme med forslag til udformningen af en eventuel ændret information.
Efter det første forberedende retsmøde i Arbejdsretten den 3. februar 1994
rettede virksomheden imidlertid på ny henvendelse til Finn Thomsen i et brev
af 7. s.m., hvori det hedder:
»Vedr.: Information om overarbejdets omfang
Efter det forberedende retsmøde den 03.02.94 vil vi endnu en gang bede dig
beskrive, hvordan den information, du hidtil har fået, skal omformes.
Vi har ved møder efter fællesmødet den 19.10.93 gentagne gange opfordret
dig til at fremkomme med forslag til, hvordan oplysningen skal udformes, og
vi har direkte foreslået, at den liste, du hidtil har fået, kan ændres.
Som anført på fællesmødet den 19.10.93 vil vi ikke længere lave den
håndskrevne liste, fordi den - som også anført af dig - kan være behæftet med
fejl, hvorimod den, du hidtil har fået, hænger sammen med lønkørslen og
derfor altid indeholder de korrekte oplysninger.«
Henvendelsen og efterfølgende mundtlige henvendelser resul terede i, at
Finn Thomsen afleverede et skriftligt forslag »til kommunikationsaftale
i forbindelse med etablering af overarbejde«. I forslaget hedder det:
»I forbindelse med uopsettelig planlagt overarbejde er det aftalt, at
den/de berørte tillidsrepræsentanter skal orienteres skriftligt før og senest
2 dage inden afviklingen af overarbejdet.
I forbindelse med force majeure situationer hvor en udsættelse af
overarbejde er umuliggjort, skal den/de berørte tillidsrepræsentanter have
besked herom så tidlig som mulig og senest 2 dage efter afviklingen af
overarbejdet.
Denne aftale kan på ingen måde forringe de i Industrioverenskomsten
beskrevne bestemmelser eller de i tilknytning hertil berørte lokalaftaler.
Aalborg Portland A/S SiD
- overarbejdets omfang
- årsag
- medarbejder«
Fra virksomhedens side afviste man forslaget som for vidtgående. I
skrivelsen herom af 3. marts 1994 hedder det:
»Det fremsendte forslag til kommunikationsaftale er efter vor
opfattelse langt ud over såvel teksten som hensigten i overenskomsten.
Vi kan nævne flere problemer med ordene i teksten, eksempelvis vil ordene
planlagt og uopsætteligt kræve en nærmere definition og enighed, ligesom vi
gør opmærksom på, at tidsgrænsen for orientering ikke er nævnt i
overenskomsten.
Vi vil gerne igen tilbyde, at den liste, De hele tiden har modtaget, kan
udbygges, eksempelvis som vedlagte lister.«
6. For Arbejdsretten er der afgivet forklaring af følgende vidner:
Tillidsrepræsentant Finn Thomsen har forklaret bl.a., at han har været
tillidsrepræsentant i 3 år. Overarbejde i hans afdeling er ret udbredt.
Indtil august 1993 fik han kun saldolisten med tilgodehavende
afspadseringstimer. Den dækker en 14-dages periode og viser ikke, om der i
denne periode er udført overarbejde, som er afspadseret i samme periode.
Listen har derfor intet at gøre med den orienteringspligt, som nu er gældende
efter Industriens overenskomst. Fra begyndelsen af august 1993 fik han så de
håndskrevne lister med oplysning også om årsagen til overarbejdet. Han sagde
imidlertid til afdelingslederen, at han gerne ville orienteres løbende om
overarbejdets omfang. Det skulle være så »tæt på« som muligt, og
hvis der ikke var tale om en force majeure- situation, ville han orienteres,
inden overarbejdet kom til udførelse. Under lokalforhandlingen den 30. august
1993 protesterede han både mod den manglende orientering og mod omfanget af
overarbejdet. Alligevel skete der ingen ændringer. Han blev ikke orienteret
om, hvad der var passeret under fællesmødet den 19. oktober 1993, men efter
mødet gik virksomheden tilbage til kun at udlevere saldolisterne over
tilgodehavende afspadseringstimer. De mange overarbejdstimer skyldes efter
vidnets opfattelse, at virksomheden har for få ansatte, idet man ikke har
taget højde for fravær på grund af sygdom, ferie, kurser og afspadsering.
Forretningsfører i SiD Verner Klemmensen har forklaret bl.a., at han
deltog i de drøftelser, der resulterede i sammenskrivningen af bestemmelserne
i Fællesoverenskomsten og Jernoverenskomsten ved overenskomstfornyelsen i
1993. Tanken var, at bestemmelsen om orientering af tillidsmanden om
overarbejdets omfang skulle forstås som hidtil. Det indebærer, at
orienteringen skal gives forud, hvis der er tale om planlagt overarbejde, og
ellers snarest muligt efter arbejdets udførelse.
Sektionschef i Dansk Industri Thorkil Jensen har forklaret bl.a., at han
deltog i arbejdet i det tekniske udvalg, som forberedte tilblivelsen af
Industriens overenskomst. I den gamle Jernoverenskomst var det et væsentligt
element - som ikke fandtes i den gamle Fællesoverenskomst - at
tillidsrepræsentanten reelt var indrømmet en vetoret i to situationer. Det
krævede således tillidsrepræsentantens samtykke, hvis der af tvingende grunde
skulle gives tilladelse til udførelse af overarbejde ud over en nærmere
angiven grænse, og skulle sådant overarbejde fritages for afspadsering,
skulle parterne indsende ansøgning herom til deres respektive organisationer.
I Industriens overenskomst udgik disse bestemmelser, hvad der var ret
afgørende for arbejdsgiversiden. Til gengæld bibeholdt man så
Jernoverenskomstens orienteringsbestemmelse, der ikke fandtes i
Fællesoverenskomsten, for at gøre det muligt for tilldsrepræsentanten at
kontrollere, om afspadsering skete, som det var aftalt. Teksten siger
imidlertid intet om, hvornår denne orientering skal ske. Praksis før
overenskomstfornyelsen i 1993 var, at orienteringen skulle ske umiddelbart i
forbindelse med overarbejdets udførelse eller så hurtigt som muligt efter.
Efter overenskomstfornyelsen er der imidlertid ikke længere samme behov som
tidligere for en hurtig orientering om overarbejdets omfang, fordi
tillidsrepræsentantens vetoret er afskaffet. Dansk Industris medlemmer er
blevet underrettet om, at orienteringsbestemmelsen er gældende, men ikke om
den ændrede forståelse, som vidnet har forklaret om.
Afdelingschef i Aalborg Portland Bent Kanstrup har forklaret bl.a., at
lokalaftalen fra 1985 om afspadsering af alt overarbejde inden visse frister
blev til efter en temmelig langvarig konflikt. Orienteringen om overarbejdets
omfang skete herefter med de afspadseringslister, som tillidsrepræsentanterne
fik og stadig får hver 14. dag. Det er rigtigt, at disse lister ikke
nødvendigvis er helt korrekte, idet overarbejde kan være afspadseret inden
for den pågældende 14-dages periode. Det er dog kun Finn Thomsen, som har
besværet sig herover. Det er ikke alt overarbejde, som er blevet afspadseret
inden for de frister, der fremgår af lokalaftalen. Årsagen hertil har som
regel været, at den pågældende medarbejder har ønsket at vente med at
afspadsere til senere. I august 1993 indgik afdelingslederne og
tillidsrepræsentanterne aftale om, at afdelingslederne skulle notere ned,
hvem der havde haft overarbejde, samt årsagen hertil. Det viste sig
imidlertid, at der var fejl i disse lister. Efter fællesmødet den 19. oktober
1993 holdt man derfor op med at lave listerne og tilbød i stedet, at man
kunne udvide afspadseringslisterne. Det blev der holdt flere møder om, også
med inddragelse af fællestillidsmanden, uden at der dog kom noget resultat ud
af det. Man planlægger ikke driften med indregning af overarbejde. Tværtimod
tager man ved planlægningen rimeligt hensyn til såvel ferie som sygdom.
7. Til støtte for de nedlagte påstande har klagerne anført, at
sammenskrivningen af Fællesoverenskomsten og Jernets overenskomst ikke som
påstået af de indklagede har medført nogen realitetsændring af den
bestemmelse om pligt til at orientere tillidsrepræsentanten om overarbejdet
omfang, som før sammenskrivningen pr. 1. marts 1993 alene fandtes i Jernets
overenskomst. Bestemmelsen må forstås som hidtil, hvilket indebærer, at
orienteringen skal gives umiddelbart efter overarbejdets iværksættelse eller
udførelse. Dette krav har den indklagede virksomhed ikke opfyldt, heller ikke
efter august 1993, hvor de lister, afdelingslederen lavede, hverken var
fuldstændige eller fremkom rettidigt. Hertil kommer, at den indklagede
virksomhed helt bevidst har indkalkuleret overarbejde ved tilrettelæggelsen
af virksomhedens drift, hvilket klart fremgår af de fremlagte lister, der
viser såvel mængden af overarbejde som årsagen hertil. Overarbejdet har været
nødvendigt, fordi man konstant har kørt med underbemanding. Der har således i
strid med overenskomsten været etableret systematisk overarbejde.
Efter den fortsat gældende lokalaftale vedrørende afspadsering skal alt
overarbejde afspadseres inden visse frister. Af de fremlagte saldolister
vedrørende afspadsering fremgår, at også denne aftale er tilsidesat, hvilket
da heller ikke er bestridt af de indklagede, der blot har henvist til, at det
er sket efter de pågældende medarbejderes eget ønske.
For disse overenskomstbrud må der idømmes virksomheden en alvorlig bod.
Det samme gælder den medindklagede arbejdsgiverorganisation, som ikke på
fællesmødet gav virksomheden pålæg om at overholde overenskomstens § 12, stk.
1, hvilket var medvirkende årsag til den efterfølgende optrapning af
konflikten.
8. De indklagede har anført, at overenskomstens § 12, stk. 1, nok er
videreført fra Jernets overenskomst med en enkelt - uvæsentlig - sproglig
ændring, men at baggrunden for bestemmelsen er ændret ved sammenskrivningen
med Fællesoverenskomsten pr. 1. marts 1993. Som forklaret af sektionschef
Thorkil Jensen var baggrunden for bestemmelsen, at tillidsrepræsentanterne
havde vetoret over for overarbejde ud over en vis grænse, ligesom der skulle
ansøges om fritagelse for afspadsering af sådant overarbejde. Det var på
denne baggrund af væsentlig betydning, at tillidsrepræsentanterne blev
orienteret om overarbejdets omfang så tidligt som muligt. Med vetorettens
afskaffelse er der ikke længere det samme behov for hurtig orientering. Det
måtte derfor for virksomheden fremstå som tilstrækkeligt, at man efter
overenskomstfornyelsen pr. 1. marts 1993 fortsatte med at orientere
tillidsrepræsentanterne som hidtil gennem saldolisterne, der for hver
14-dages periode indeholder en opgørelse over hver enkelt medarbejders
afspadseringspligtige timer. Først senere indledte man forhandlinger om en
anden procedure for orienteringen, en forhandling, som resulterede i de
lister, afdelingslederne udfærdigede. De var undertiden behæftet med mindre
fejl, men virksomheden har hele tiden tilbudt at udbygge saldolisterne med
yderligere oplysninger, uden at der fra tillidsrepræsentant Finn Thomsens
side er kommet nogen reaktion herpå. Man har stedse søgt at efterleve
lokalaftalen om afspadsering, men det kan ikke afvises, at man har
dispenseret herfra efter ønske herom fra de pågældende medarbejdere. Man har
aldrig tilrettelagt driften på en sådan måde, at den forudsatte systematisk
overarbejde. Overarbejdets omfang skyldes i det væsentlige et meget
betydeligt sygefravær.
De indklagede har endelig anført, at der heller ikke er grundlag for at
tage påstanden om organisationsansvar til følge. Dels fandt man på
fællesmødet den 19. oktober 1993, at virksomhedens forståelse af
overenskomstens § 12, stk. 1 - efter at baggrunden for bestemmelsen var
ændret ved sammen skrivningen pr. 1. marts 1993 - bestyrkedes af
Arbejdsrettens dom af 24. juni 1991 i sag nr. 90.406 (AT.1991.113), hvorefter
det ikke af overenskomsten fremgår, hvorledes orienteringen skal ske, dels
blev der ikke på fællesmødet fremsat begæring om, at det blev pålagt
virksomheden at ændre den hidtidige praksis for orientering af
tillidsrepræsentanterne. Selv om det derfor nu - efterfølgende - måtte blive
lagt til grund, at virksomheden ikke har levet op til overenskomstens krav om
orientering af tillidsrepræsentanten, kan der ikke pålægges Dansk Industri
noget bodsansvar herfor.
9. ARBEJDSRETTEN SKAL UDTALE:
Som sagen foreligger, findes det mod klagernes bestridelse heraf ikke
godtgjort, at bestemmelsen i overenskomstens § 12, stk. 1, hvorefter
tillidsrepræsentanten skal holdes orienteret om overarbejdets omfang, skal
forstås anderledes efter sammenskrivningen af Fællesoverenskomsten og Jernets
overenskomst pr. 1. marts 1993 end forud herfor.
Det må derfor - i overensstemmelse med udtalelsen herom i Arbejdsrettens
dom af 24. juni 1991 i sag.nr. 90.406 (AT.1991.113) - fortsat være
udgangspunktet ved sagens afgørelse, at det ikke i overenskomsten er fastsat,
hvorledes orienteringen nærmere skal finde sted, men at orienteringen i
overensstemmelse med hidtidig praksis bør ske så hurtigt som muligt, efter at
der er truffet beslutning om iværksættelse af overarbejde, eller - hvor dette
i praksis ikke lader sig gøre - efter at overarbejdet er udført.
I perioden fra den 1. marts 1993 til august s.å. blev orientering om
overarbejdets omfang kun givet hver 14. dag i form af lister med angivelse af
den enkelte medarbejders tilgodehavende afspadseringspligtige timer, og efter
august og indtil fællesmødet den 19. oktober 1993 suppleredes disse lister
med afdelingsledernes håndskrevne optegnelser, der var ufuldstændige og først
fremkom med mellemrum nogen tid efter overarbejdets udførelse. Da denne
orientering efter det anførte ikke opfylder overenskomstens krav, tager
Arbejdsretten for så vidt klagernes påstand om, at den indkla gede virksomhed
har begået brud på overenskomstens § 12, stk. 1, til følge. Derimod finder
retten det ikke med tilstrækkelig sikkerhed godtgjort, at virksomheden har
tilrettelagt driften på en sådan måde, at der har været iværksat systematisk
overarbejde.
Da det er ubestridt, at ikke alt overarbejde er blevet afspadseret som
fastsat i lokalaftalen vedrørende afspadsering, gives der endvidere klagerne
medhold i påstanden om, at der er begået brud på denne aftale.
Den af virksomheden forskyldte bod fastsættes til 50.000 kr.
Af de grunde, der er anført af de indklagede, frifindes medindklagede
Dansk Industri for påstanden om at have gjort sig delagtig i
overenskomstbruddet.
Thi kendes for ret
Den indklagede virksomhed Aalborg Portland har begået brud på
overenskomstens § 12, stk. 1, og lokalaftalen om afspadsering og skal herfor
betale en bod på 50.000 kr. til Specialarbejderforbundet i Danmark.
Medindklagede Dansk Industri frifindes.
I sagsomkostninger til Arbejdsretten skal den indklagede virksomhed betale
2.000 kr.
Officielle noter
(* 1) Henvisninger: Kommentar, s. 79 f., AD 90.409 (A 1991, s. 113), AD
89.260 (A1990, s. 67).
Lignende dokumenter
- Bod 2.3.1. Organisationsansvar 2.2. Tillidsrepræsentant.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Malerforbundet i Danmark og Dansk El-Forbund (konsulent Ino Dimsits) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for Ålborg Ciserv International A/S, Ålborg (advokat Merete Preisler) Dommere: Arnold Hansen, Erik Jensen, Kiil (retsformand), Mads Kofod, Henrik Lind, Ross Pedersen og Sløk. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.3.1., Overenskomstbrud og bod pålagt. 2.3.2. Bod ikke pålagt. Fællesmøde. Særoverenskomst. (* 1) (* 2) Arbejdsgiver idømt bod for overenskomstbrud ved bl.a. at have undladt at opfylde aftale på timandsmøde om at forhandle om plan for afvikling af afspadsering af overarbejde. Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Industriens Arbejdsgivere for Maersk Air I/S (advokat Helge Werner) Dommere: Bangert (retsformand), Arnold Hansen, Otto Hansen, Kjærgaard, Lillian Knudsen, Sløk og Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997
- Processuelle spørgsmål 3.7. Arbejdsretsproces i øvrigt Temponedsættelse. Temponedsættelse ikke godtgjort. (* 1) Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Provins Bogtrykkerforening for Bording Formulartryk A/S (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf-Forbund og Specialarbejderforbundet i Danmark for et antal medlemmer af disse forbund (konsulent Ino Dimsits). Dommere: Bæhring, Arnold Hansen, Niklasson, Riis (retsformand), Sløk, Spang-Hanssen og Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 1.2.1.1. bodsnedsættelse/fritagelse sket Bod 1.2.1.2. bodsnedsættelse/fritagelse ikke sket Bod 1.3. Bodsstørrelse og bodssatser (for så vidt angår størrelsen af bod til organisationer, se Organisationsansvar.) Overarbejdsvægring. Systematisk aktion. (* 1) Overarbejdsvægringer led i systematisk aktion. Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for Århus Flydedok A/S, Århus (advokat Merete Preisler) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund, Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark, Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark, Træindustriforbundet i Danmark og Dansk El- Forbund for et antal medlemmer af disse forbund (konsulent Ino Dimsits) Dommere: Agnete Halmind, Arnold Hansen, Erik Jensen, Kiil (retsformand), Bent Nielsen, Albæk Petersen og Sløk. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.3.2. Faglig voldgift. Kutyme. Organisationsansvar 2.1.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Træindustriarbejderforbundet i Danmark (konsulent Ino Dimsits) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for Novopan Træindustri A/S, Pindstrup (advokat Merete Preisler) og Landsorganisationen i Danmark for Træindustriarbejderforbundet i Danmark (konsulent Ino Dimsits) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri (advokat Merete Preisler). Dommere: Peter Andersen, Arnold Hansen, Carsten Holm, Bollerup Jensen, Kardel (retsformand), Mads Kofod og Lind. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.3.1. Processuelle spørgsmål 8. Arbejdsgiver pålagt bod for manglende opfyldelse af forlig indgået i et mæglingsmøde(* 1)(* 2) Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Ino Dimsits) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for Schubert Seals A/S (advokat Helge Werner) Dommere: Brink, Thorkild E. Jensen, Kardel (retsformand), Pors, Ross Pedersen, Sløk og Westergaard Retsinformation · 24. september 1997