Bod 2.3.1., Overenskomstbrud og bod pålagt. 2.3.2. Bod ikke pålagt. Fællesmøde. Særoverenskomst. (* 1) (* 2) Arbejdsgiver idømt bod for overenskomstbrud ved bl.a. at have undladt at opfylde aftale på timandsmøde om at forhandle om plan for afvikling af afspadsering af overarbejde. Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Industriens Arbejdsgivere for Maersk Air I/S (advokat Helge Werner) Dommere: Bangert (retsformand), Arnold Hansen, Otto Hansen, Kjærgaard, Lillian Knudsen, Sløk og Westergaard.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bod 2.3.1., Overenskomstbrud og bod pålagt.
2.3.2. Bod ikke pålagt. Fællesmøde. Særoverenskomst. (* 1) (* 2) Arbejdsgiver
idømt bod for overenskomstbrud ved bl.a. at have undladt at opfylde aftale på
timandsmøde om at forhandle om plan for afvikling af afspadsering af
overarbejde. Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i
Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for
Industriens Arbejdsgivere for Maersk Air I/S (advokat Helge Werner) Dommere:
Bangert (retsformand), Arnold Hansen, Otto Hansen, Kjærgaard, Lillian
Knudsen, Sløk og Westergaard.
Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for
Specialarbejderforbundet i Danmark indklaget Dansk Arbejdsgiverforening for
Industriens Arbejdsgivere for Maersk Air I/S for Arbejdsretten for
overenskomstbrud i forbindelse med udførelse af overarbejde.
Klagerne har nedlagt følgende påstande:
1. Indklagede, Maersk Air I/S, har brudt gældende overenskomsts § 12, stk.
4, ved ikke at foranledige udført overarbejde afspadseret.
2. Indklagede har begået overenskomstbrud ved ikke at forhandle med
arbejdstagerne om en plan for afvikling af afspadsering i overensstemmelse
med pålæg på fællesmøde den 15. juli 1988.
3. Indklagede har begået overenskomstbrud ved i 1987 og 1988 at have
iværksat overenskomststridig systematisk overarbejde.
4. Indklagede pålægges at betale bod for de begåede overenskomstbrud.
Indklagede har taget bekræftende til genmæle over for påstand nr. 1, men i
øvrigt påstået sig frifundet, subsidiært at der alene ikendes en mild bod.
Parternes overenskomst indeholder i § 12 følgende bestemmelse om
overarbejde:
»Stk. 1
Organisationerne er enige om, at overarbejde så vidt muligt bør undgås,
men at der kan forekomme forhold, der nødvendiggør overarbejde af hensyn til
virksomhedens drift eller rettidig færdiggørelse af indgåede ordrer,
Læs alt
forpligtelser etc.
Stk. 2
Omfanget af overarbejde bør som regel ordnes mellem arbejdsgiverens
repræsentant og den enkelte arbejder personligt under hensyn til vedkommende
arbejdssteds særlige og den enkelte arbejders personlige forhold.
Den enkelte arbejder må - udover 39 præsterede arbejdstimer pr. uge - ikke
udføre mere afspadseringsfrit overarbejde end 12 timer i alt i 4 på hinanden
følgende uger.
Den enkelte arbejder kan ikke systematisk nægte at påtage sig overarbejde.
Tillidsmanden holdes orienteret om overarbejdets omfang.
Stk. 3
Når tvingende grunde foranlediger det, kan virksomhedens ledelse og
tillidsmanden i forening lokalt give tilladelse til udførelse af overarbejde
ud over den i stk. 2 angivne grænse.
Stk. 4. Afspadsering
1. Overarbejde, der overstiger den i stk. 2 anførte grænse, skal
afspadseres inden for 6 måneder måneder efter arbejdets udførelse. Såfremt de
lokale parter er enige herom, kan der etableres en ordning vedr.
tilbageholdelse af indtjent løn til brug for afspadsering. Sådant overarbejde
skal afspadseres inden arbejderens eventuelle afgang fra virksomheden.
2. Såfremt overarbejde ud over den i stk. 2 anførte grænse ønskes fritaget
for afspadsering, må parterne omgående indsende ansøgning til deres
respektive organisationer om dispensation for afspadseringen. En sådan
ansøgningspligt må dog i intet tilfælde hindre overarbejdets påbegyndelse og
udførelse.
3. Dispensationsansøgningen skal være organisationerne i hænde senest 3
dage efter det udvidede overarbejdes påbegyndelse, således at der umiddelbart
herefter mellem organisationerne kan træffes afgørelse om dispensationen.
4. Såfremt dispensationsansøgningen ikke imødekommes, kan sagen behandles
fagretligt.«
er oplyst følgende om sagens nærmere omstændigheder:
Virksomheden beskæftiger foruden medlemmer af det i sagen omhandlede
forbund medlemmer af Dansk Metalarbejderforbund og Dansk El-Forbund.
I 1986 opstod der problemer med afvikling af overarbejde i virksomheden.
Sagen blev behandlet ved lokal forhandling og på et timandsmøde, hvor den
blev afsluttet med en aftale om, at der inden 14 dage lokalt skulle aftales
en plan for afvikling af det ophobede overarbejde, hvilket skete.
I en rapport om flyvedligeholdelse af 19. november 1987 gives der udtryk
for, at bemandingen i en længere periode har været utilstrækkelig til
udførelse af nødvendige aktiviteter. Der er foretaget en beregning, hvorefter
der ønskedes nyansat yderligere 16 mekanikere og 1 flyarbejder. Kun
flyarbejderne er medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark. Denne
utilstrækkelige bemanding havde medført opsparing af betydelig overtid, at
liggetiden var blevet mere end fordoblet, at fejlretning kun blev udført i
strengt nødvendigt omfang, og at det ikke længere var muligt at udføre større
eftersyn i eget regi.
I maj måned 1988 rejste værkstedsklubben på ny spørgsmål om afspadsering
og gjorde gældende, at virksomheden gjorde sig skyldig i brud på
overenskomsten. Sagen blev behandlet lokalt og på et mæglingsmøde, hvor man
opnåede enighed om samme retningslinier som i 1986.
Sagen blev endvidere behandlet på et fællesmøde den 15. juli 1988, hvor
man fra arbejdsgiverside erkendte, at virksomheden havde begået brud på
overenskomstens § 12, stk. 4. Organisationerne var enige om at pålægge
parterne lokalt at aftale en plan for afvikling af afspadsering ud over det i
§ 12, stk. 4, nævnte, som rettelig skulle have været afspadseret inden for en
6 måneders periode. Såfremt der ikke lokalt kunne opnås enighed, forbeholdt
arbejdstagerne sig at indbringe sagen for Arbejdsretten.
Der afholdtes herefter lokal forhandling den 21. juli 1988. Ifølge
referatet gentog virksomheden et tidligere fremsat forslag, der gik ud på
dels afkøb af afspadseringspligtige timer, dels afspadsering efter nærmere
anførte retningslinier. Fra arbejdstagerside fremsattes krav om enten
indførelse af en pensionsordning, eller om en to-årig aftale om
timelønsforhøjelse og forhøjelse af forskellige tillæg. Til gengæld ville
arbejdstagerne udstrække perioden for afspadsering til et år og lade det være
frit for den enkelte, hvorvidt han ville afspadsere eller i stedet have
penge. Afspadsering skulle dog fortrinsvis ske på frivillig basis, men
tillidsmændene ville være behjælpelige med afviklingen. Mødet endte uden
enighed, men nyt møde blev fastsat til den følgende dag.
Der foreligger et bilag af 22. juli 1988, hvori virksomheden giver udtryk
for, at man har overvejet de af arbejdstagerne fremsatte forslag og er kommet
til den konklusion, at man ikke vil betale ekstra for at få lov til at
afvikle det afspadseringspligtige overarbejde. Man ville herefter efterleve
organisationernes pålæg ved med virkning fra uge 30 at iværksætte
afspadsering inden for de enkelte klubber i henhold til de vedlagte
oversigter.
Der er fremlagt en plan for afspadsering fra uge 30 til og med uge 39. Det
har ikke kunnet fastslås, om denne plan, der er dateret den 20. juli 1988,
blev udleveret til arbejdstagerne på mødet den 21. juli eller først den 22.
juli.
Klagerne indbragte ved klageskrift af 2. august 1988 sagen for
Arbejdsretten. I et forberedende møde den 4. august 1988 blev sagen udsat på
fortsat lokal forhandling.
Der blev herefter ved aftaler af 19. og 24. august 1988 opnået enighed om
afvikling af afspadseringen.
Arbejdsretssagen, som oprindelig var anlagt også på vegne af Dansk
Metalarbejderforbund og Dansk El-Forbund, er senere blevet hævet for disse
forbunds vedkommende.
Det er oplyst, at antallet af afspadseringstimer pr. 30. juni 1988 var 568
timer for 28 medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark.
Der er under domsforhandlingen afgiver forklaring af tillidsmand Jens
Boserup Jensen, personalechef Jørgen Raben Korch og teknisk chef Ole Skytte.
Jens Boserup Jensen har forklaret, at han har været forbundets tillidsmand
i virksomheden siden 1975. Arbejdet var organiseret, således at 5 hold
arbejdede kontinuerligt i 7 dages uge og 3 hold arbejdede kontinuerligt i 5
dages uge. På de førstnævnte 5 hold var der 3 flyarbejdere og på de øvrige
hold 2 flyarbejdere på hvert hold. Vanskelighederne opstod, fordi der kun
kunne være 1 flyarbejder væk fra hvert hold ad gangen, og der kunne ikke fås
afløsere udefra. Når der manglede en mand til et hold, blev tillidsmanden
bedt om at skaffe en. Han er blevet orienteret om alt overarbejde, og hvis
det var over 12 timer, har han givet tilladelse til overarbejdet mod
afspadsering. Han troede i øvrigt ikke, at han kunne nægte det. Når
overarbejdet var mindre end 12 timer, blev det overladt til den enkelte, om
han ville afspadsere eller have overtidsbetaling. Afspadseringen skete ikke,
som den skulle, men det gamle overarbejde er afspadseret, og nu overholdes
fristen. Det er svært at sige, hvor mange der behøvedes, for at overarbejde
normalt kunne undgås.
Han havde ved mødet den 21. juli fået det indtryk, at virksomheden ville
afkøbe overtimerne, og at der skulle handles herom. Derfor blev der også
forhandlet om eventuel lønforhøjelse og pension, uden at der opnåedes
enighed. Der havde været den forhandling om lønstigning, som overenskomsten
gav ret til. Den 22. juli fik man udleveret referat fra mødet den foregående
dag og liste over afvikling af afspadsering. Der blev ikke forhandlet herom,
men blot sagt »nu går vi i gang«. Det hele tog højst fem minutter.
Senere kom en ny liste på grund af fejl i den første, og den blev også bare
fremlagt. Efter mødet i Arbejdsretten blev der i fællesskab aftalt en
ordning. Han ved ikke, hvad de to øvrige forbund har opnået til gengæld for
at opgive sagen i Arbejdsretten.
Jørgen Raben Korch har forklaret, at han tiltrådte i Maersk Air I/S den 1.
januar 1990. Han kendte sagen fra arbejdsgiverforeningen. Han har gennemgået
beregningen af de henstående afspadseringstimer. Afspadsering sker i
forholdet 1,5 eller 2 afspadseringstimer for hver overarbejdstime. Af de 568
timer er 352 ikke overarbejdstimer. Hertil kommer, at virksomheden ikke
sondrede strengt mellem afspadseringsfrit og andet overarbejde. Var § 12,
stk. 4, udnyttet fuldt ud, var der næppe noget overenskomstbrud. Det er ikke
muligt at opgøre behovet for mandskab med en margen på 1 person. Overarbejde
kan ikke undgås. Der er ikke nu problemer med afspadsering.
Ole Skytte har forklaret, at planen for mandskabsbehov fra november 1987
er udarbejdet på den måde, at man indregner skæve helligdage, ferier og et
skønnet antal sygedage. Derefter laves skiftene. Arbejdets omfang vekslede
meget. Omfanget heraf, der beror på, hvor meget flyene bruges, hvilket
veksler, og hertil kommer leasing af fly. I det pågældende tidsrum foretog
virksomheden desuden udskiftning af Dashfly med Fokkerfly. Dette betød, at
man dels havde eftersyn af de nye fly, dels skulle lave check på solgte fly.
Dette kan ikke planlægges på forhånd, men fører til overarbejde, når et fly
pludselig kan sælges og derfor skal efterses. Når man skulle foretage et
sådant eftersyn, orienterede man tillidsmændene og så, om der kunne skaffes
folk. Derefter traf man bestemmelse, om man selv skulle foretage eftersynet
eller sende eftersynet ud af landet. Hvis en mand blev syg, foretog man
omrokeringer, og dette kan give overarbejde.
Virksomheden har prøvet i videst muligt omfang at imødekomme medarbejderne
med hensyn til afspadsering. I juli 1988 lavede man en plan for
afspadseringen. Vanskeligheden var at skaffe kvalificerede folk, f.eks. en
mand med kort til store traktorer, til hvert hold. Der var nogle fejl i de
første lister, men de blev efterhånden rettet, og så kørte man efter dem. Det
er rigtigt, at man først forsøgte at afkøbe medarbejderne afspadseringstimer.
Klagerne har til støtte for deres påstande anført, at der i den første
påstand, over for hvilken indklagede har taget bekræftende til genmæle,
foreligger et overenskomstbrud uden formildende omstændigheder. Afspadsering
har været undladt gennem længere tid, og det angår et større antal
afspadseringstimer, som - således som virksomheden havde tilrettelagt
arbejdet - ikke kunne komme til afspadsering. Det har krævet mange møder at
få afspadseringsforholdene bragt i orden. For så vidt angår den anden
påstand, må det efter tillidsmandens forklaring lægges til grund, at der ikke
blev foretaget egentlige forhandlinger om afspadseringen forud for sagens
indbringelse for Arbejdsretten. Det må herved tages i betragtning, at der
ikke fra indklagedes side er afgivet forklaring om forløbet af møderne den
21. og 22. juli. Det i den tredie påstand omhandlede overenskomstbrud er det
alvorligste. Tillidsmandens forklaring må forstås således, at ferier ikke
kunne afvikles uden overarbejde. Dette må anses for systematisk overarbejde,
og det kan ikke undskyldes med, at man regnede med, at arbejdets omfang ville
gå ned. Virksomhedens indsigelse bærer præg af, at man nu søger at finde en
forklaring. De alvorlige overenskomstbrud må føre til, at der pålægges en
betydelig bod.
Indklagede har anført, at de 568 afspadseringstimer repræsenterer et
væsentligt mindre antal overarbejdstimer, som ikke kan anses for et
betydeligt overarbejde. Virksomheden har opfyldt pålægget om at forhandle.
Der blev forhandlet den 21. juli 1988, og virksomheden har fremlagt en plan
for afspadsering, men blev mødt med krav om pension og almindelig
lønregulering. Under disse omstændigheder har virksomheden gjort, hvad der
kunne forlanges, og afspadseringen fandt stort set sted efter den oprindelige
plan. Det bestrides, at der har foreligget systematisk overarbejde. Der har
kun været en tilfældig ekstra produktionsbelastning på grund af udfasning af
fly, hvilket sker med kort varsel. Der kan ikke lægges vægt på den skønnede
beregning af mandskabsbehov fra november 1987. Tillidsmanden har hele tiden
været orienteret om overarbejdets omfang og ikke på noget tidspunkt
protesteret, og afspadsering kunne da også gennemføres, da man nåede til
enighed herom. Det overenskomstbrud, som erkendes, er af så ringe omfang, og
der foreligger formildende omstændigheder, således at der ikke bør pålægges
bod eller højst en rent symbolsk bod.
Arbejdsretten skal udtale:
Den af klagerne nedlagte første påstand, over for hvilken indklagede har
taget bekræftende til genmæle, tages til følge.
Med hensyn til den anden påstand bemærkes, at der på fællesmødet var givet
pålæg om at forhandle om afspadseringen. Det må efter bevisførelsen lægges
til grund, at indklagede indledte forhandlinger den 21. juli 1988 og
forelagde en plan, hvorefter der dels skulle søges afkøbt afspadseringsdage,
dels skulle foretages afspadsering. Selv om der må gives indklagede medhold
i, at der fra arbejdstagerside blev fremsat nogle helt urimelige krav, som
ville vanskeliggøre yderligere forhandlinger, var der aftalt nyt møde til den
følgende dag. På dette møde fremlagde indklagede, som havde opgivet at afkøbe
arbejdstagerne afspadseringsdage, en plan for afspadseringen, men efter
tillidsmandens forklaring, som ikke er søgt imødegået fra indklagedes side og
derfor må lægges til grund, erklærede indklagede uden forhandling herom, at
denne plan ville blive fulgt. Egentlige forhandlinger, som førte til
ændringer af planen, blev først iværksat, efter at klage var indgivet til
Arbejdsretten. Retten finder ikke, at denne fremgangsmåde opfyldte pålægget
om forhandling. Klagernes anden påstand tages derfor til følge.
Derimod finder retten ikke, at der foreligger systematisk overarbejde. Det
er ikke bevist, at indklagede i sin tilrettelæggelse af det almindelige
arbejde har regnet med en fast mængde overarbejde. Det i skønnet fra november
1987 over behovet for arbejdskraft indeholdte ønske om yderligere 1
flyarbejder var afhængig af, hvor meget arbejde virksomheden ønskede at
udføre på eget værksted, og hvilken liggetid for flyene man ville acceptere.
Dette spørgsmål må det være op til ledelsen at afgøre. Det er ikke godtgjort,
at sygdom og ferie under sædvanlige forhold ville medføre overarbejde, og
antallet af afspadseringstimer viser ikke i sig selv, at der var tale om
systematisk overarbejde. Arbejdet med udfasning af fly må efter det oplyste
anses for ekstraordinært. Indklagede vil derfor være at frifinde for
klagernes tredie påstand.
Boden for de begåede overenskomstbrud fastsættes til 50.000 kr.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Indklagede, Maersk Air I/S, har begået overenskomstbrud dels ved ikke at
opfylde reglen om afspadsering af overarbejde, dels ved ikke at efterkomme
fællesmødets pålæg om forhandling, men frifindes for så vidt angår påstanden
om systematisk overarbejde.
Indklagede skal til Specialarbejderforbundet i Danmark betale en bod på
50.000 kr.
Indklagede skal endvidere betale 2.000 kr. i sagsomkostninger til
Arbejdsretten.
Officielle noter
(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.567 (note 109), K. 90.014.
Lignende dokumenter
- Organisationsansvar 4.2. Bod ikke pålagt. Lovindgreb. Særoverenskomst. Kutyme.(* 1) (* 2) Cirkulære ikke indblanding i individuel lønfastsættelse. Forlængelsesloven ej til hinder for opsigelse af lokale kutymer/lokalaftaler om betalte pauser. Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening (afdelingschef H.C. Springborg). Dommere: Bredmose, Arnold Hansen, Kofod, Mundt (retsformand), Sløk, Spang-Hanssen og Wistisen. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.1.2., Faglig voldgift, Organisationsansvar 1.1. Arbejdsgiveres bodsansvar m.v. Bodsansvar i anledning af afskedigelse eller afvisning af at modtage arbejdsydelse i forbindelse med eller efter arbejdsstandsning. Bod ikke pålagt Organisationsansvar Overenskomstbrud og bod pålagt Arbejdsgiverorganisation idømt 100.000 kr. i bod for overenskomststridig vejledning af sine medlemmer om forståelsen af overarbejdsbestemmelser.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for Ørskov Staalskibsværft A/S, Frederikshavn (advokat Helge Werner). Retsinformation · 24. september 1997
- Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Ino Dimsits) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for Maersk Air I/S (advokat Henrik Uldal). Dommere: Vejgaard Andersen, Erik Jensen, Mads Kofod, Maabjerg, Niklasson, Riis (retsformand) og Spang-Hanssen. Arbejdsgivers ledelsesret. Bod 2.3.2. Organisationsansvar 4.2. Særoverenskomst. Ændring af arbejdsgivers administration af lokalaftales bestemmelser om feriebetaling stred ikke imod lokalaftalen og var derfor ikke overenskomststridig.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 1.2.1.2., 1.3., 2.3.2. Organisationsansvar 2.2. og 3.1. Systematisk aktion. Støtte til overenskomststridig virksomhed. Temponedsættelse.(* 1) (* 2) Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service for Danbor Service A/S, Esbjerg (advokat Henrik Uldal) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Leo Lybæk Hansen) og Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service for Danbor Service A/S, Esbjerg (advokat Henrik Uldal) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for SiD Transport, Esbjerg, og samme mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) Dommere: Bollerup-Jensen, Arnold Hansen, Thorkild E. Jensen, Lind, Sløk, Per Sørensen (retsformand) og Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.3.1. Overenskomstbrud og bod pålagt. Organisationsansvar 2.2. Bod ikke pålagt. Særoverenskomst.(* 1) (* 2) Virksomhed idømt bod for at have tilsidesat overenskomstbestemmelse om opsigelse af lokale aftaler m.v. Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund (konsulent cand.jur. Leo Lybæk Hansen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening og for Leyland DAB A/S (advokat Helge Werner). Dommere: Bjerregaard (retsformand), Bredmose, Agnete Halmind, Arnold Hansen, Georg Kofod, Gert Kristensen og Erik Nielsen. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.3.2. Arbejdsgiveres bodsansvar m.v. Arbejdsgivers bodsansvar i øvrigt Bod ikke pålagt Hovedaftalens § 7, stk. 2. Organisationsansvar 1.1. Organisationsansvar for medlemmers overenskomststridige adfærd Overenskomstbrud og bod pålagt En til Hovedaftalens § 7, stk. 2 svarende overenskomstbestemmelse overtrådt.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for S & Q Tech A/S, Vejen, og for Jernets Arbejdsgiverforening (kontorchef Henrik Marstrand Dahl). Retsinformation · 24. september 1997