Spring til indhold

Retsinformation

Bod 2.3.1., Overenskomstbrud og bod pålagt. 2.3.2. Bod ikke pålagt. Fællesmøde. Særoverenskomst. (* 1) (* 2) Arbejdsgiver idømt bod for overenskomstbrud ved bl.a. at have undladt at opfylde aftale på timandsmøde om at forhandle om plan for afvikling af afspadsering af overarbejde. Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Industriens Arbejdsgivere for Maersk Air I/S (advokat Helge Werner) Dommere: Bangert (retsformand), Arnold Hansen, Otto Hansen, Kjærgaard, Lillian Knudsen, Sløk og Westergaard.

DOM nr 60597 af 14/06/1990DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bod 2.3.1., Overenskomstbrud og bod pålagt.

2.3.2. Bod ikke pålagt. Fællesmøde. Særoverenskomst. (* 1) (* 2) Arbejdsgiver

idømt bod for overenskomstbrud ved bl.a. at have undladt at opfylde aftale på

timandsmøde om at forhandle om plan for afvikling af afspadsering af

overarbejde. Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i

Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for

Industriens Arbejdsgivere for Maersk Air I/S (advokat Helge Werner) Dommere:

Bangert (retsformand), Arnold Hansen, Otto Hansen, Kjærgaard, Lillian

Knudsen, Sløk og Westergaard.

Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for

Specialarbejderforbundet i Danmark indklaget Dansk Arbejdsgiverforening for

Industriens Arbejdsgivere for Maersk Air I/S for Arbejdsretten for

overenskomstbrud i forbindelse med udførelse af overarbejde.

Klagerne har nedlagt følgende påstande:

1. Indklagede, Maersk Air I/S, har brudt gældende overenskomsts § 12, stk.

4, ved ikke at foranledige udført overarbejde afspadseret.

2. Indklagede har begået overenskomstbrud ved ikke at forhandle med

arbejdstagerne om en plan for afvikling af afspadsering i overensstemmelse

med pålæg på fællesmøde den 15. juli 1988.

3. Indklagede har begået overenskomstbrud ved i 1987 og 1988 at have

iværksat overenskomststridig systematisk overarbejde.

4. Indklagede pålægges at betale bod for de begåede overenskomstbrud.

Indklagede har taget bekræftende til genmæle over for påstand nr. 1, men i

øvrigt påstået sig frifundet, subsidiært at der alene ikendes en mild bod.

Parternes overenskomst indeholder i § 12 følgende bestemmelse om

overarbejde:

»Stk. 1

Organisationerne er enige om, at overarbejde så vidt muligt bør undgås,

men at der kan forekomme forhold, der nødvendiggør overarbejde af hensyn til

virksomhedens drift eller rettidig færdiggørelse af indgåede ordrer,

Læs alt

forpligtelser etc.

Stk. 2

Omfanget af overarbejde bør som regel ordnes mellem arbejdsgiverens

repræsentant og den enkelte arbejder personligt under hensyn til vedkommende

arbejdssteds særlige og den enkelte arbejders personlige forhold.

Den enkelte arbejder må - udover 39 præsterede arbejdstimer pr. uge - ikke

udføre mere afspadseringsfrit overarbejde end 12 timer i alt i 4 på hinanden

følgende uger.

Den enkelte arbejder kan ikke systematisk nægte at påtage sig overarbejde.

Tillidsmanden holdes orienteret om overarbejdets omfang.

Stk. 3

Når tvingende grunde foranlediger det, kan virksomhedens ledelse og

tillidsmanden i forening lokalt give tilladelse til udførelse af overarbejde

ud over den i stk. 2 angivne grænse.

Stk. 4. Afspadsering

1. Overarbejde, der overstiger den i stk. 2 anførte grænse, skal

afspadseres inden for 6 måneder måneder efter arbejdets udførelse. Såfremt de

lokale parter er enige herom, kan der etableres en ordning vedr.

tilbageholdelse af indtjent løn til brug for afspadsering. Sådant overarbejde

skal afspadseres inden arbejderens eventuelle afgang fra virksomheden.

2. Såfremt overarbejde ud over den i stk. 2 anførte grænse ønskes fritaget

for afspadsering, må parterne omgående indsende ansøgning til deres

respektive organisationer om dispensation for afspadseringen. En sådan

ansøgningspligt må dog i intet tilfælde hindre overarbejdets påbegyndelse og

udførelse.

3. Dispensationsansøgningen skal være organisationerne i hænde senest 3

dage efter det udvidede overarbejdes påbegyndelse, således at der umiddelbart

herefter mellem organisationerne kan træffes afgørelse om dispensationen.

4. Såfremt dispensationsansøgningen ikke imødekommes, kan sagen behandles

fagretligt.«

er oplyst følgende om sagens nærmere omstændigheder:

Virksomheden beskæftiger foruden medlemmer af det i sagen omhandlede

forbund medlemmer af Dansk Metalarbejderforbund og Dansk El-Forbund.

I 1986 opstod der problemer med afvikling af overarbejde i virksomheden.

Sagen blev behandlet ved lokal forhandling og på et timandsmøde, hvor den

blev afsluttet med en aftale om, at der inden 14 dage lokalt skulle aftales

en plan for afvikling af det ophobede overarbejde, hvilket skete.

I en rapport om flyvedligeholdelse af 19. november 1987 gives der udtryk

for, at bemandingen i en længere periode har været utilstrækkelig til

udførelse af nødvendige aktiviteter. Der er foretaget en beregning, hvorefter

der ønskedes nyansat yderligere 16 mekanikere og 1 flyarbejder. Kun

flyarbejderne er medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark. Denne

utilstrækkelige bemanding havde medført opsparing af betydelig overtid, at

liggetiden var blevet mere end fordoblet, at fejlretning kun blev udført i

strengt nødvendigt omfang, og at det ikke længere var muligt at udføre større

eftersyn i eget regi.

I maj måned 1988 rejste værkstedsklubben på ny spørgsmål om afspadsering

og gjorde gældende, at virksomheden gjorde sig skyldig i brud på

overenskomsten. Sagen blev behandlet lokalt og på et mæglingsmøde, hvor man

opnåede enighed om samme retningslinier som i 1986.

Sagen blev endvidere behandlet på et fællesmøde den 15. juli 1988, hvor

man fra arbejdsgiverside erkendte, at virksomheden havde begået brud på

overenskomstens § 12, stk. 4. Organisationerne var enige om at pålægge

parterne lokalt at aftale en plan for afvikling af afspadsering ud over det i

§ 12, stk. 4, nævnte, som rettelig skulle have været afspadseret inden for en

6 måneders periode. Såfremt der ikke lokalt kunne opnås enighed, forbeholdt

arbejdstagerne sig at indbringe sagen for Arbejdsretten.

Der afholdtes herefter lokal forhandling den 21. juli 1988. Ifølge

referatet gentog virksomheden et tidligere fremsat forslag, der gik ud på

dels afkøb af afspadseringspligtige timer, dels afspadsering efter nærmere

anførte retningslinier. Fra arbejdstagerside fremsattes krav om enten

indførelse af en pensionsordning, eller om en to-årig aftale om

timelønsforhøjelse og forhøjelse af forskellige tillæg. Til gengæld ville

arbejdstagerne udstrække perioden for afspadsering til et år og lade det være

frit for den enkelte, hvorvidt han ville afspadsere eller i stedet have

penge. Afspadsering skulle dog fortrinsvis ske på frivillig basis, men

tillidsmændene ville være behjælpelige med afviklingen. Mødet endte uden

enighed, men nyt møde blev fastsat til den følgende dag.

Der foreligger et bilag af 22. juli 1988, hvori virksomheden giver udtryk

for, at man har overvejet de af arbejdstagerne fremsatte forslag og er kommet

til den konklusion, at man ikke vil betale ekstra for at få lov til at

afvikle det afspadseringspligtige overarbejde. Man ville herefter efterleve

organisationernes pålæg ved med virkning fra uge 30 at iværksætte

afspadsering inden for de enkelte klubber i henhold til de vedlagte

oversigter.

Der er fremlagt en plan for afspadsering fra uge 30 til og med uge 39. Det

har ikke kunnet fastslås, om denne plan, der er dateret den 20. juli 1988,

blev udleveret til arbejdstagerne på mødet den 21. juli eller først den 22.

juli.

Klagerne indbragte ved klageskrift af 2. august 1988 sagen for

Arbejdsretten. I et forberedende møde den 4. august 1988 blev sagen udsat på

fortsat lokal forhandling.

Der blev herefter ved aftaler af 19. og 24. august 1988 opnået enighed om

afvikling af afspadseringen.

Arbejdsretssagen, som oprindelig var anlagt også på vegne af Dansk

Metalarbejderforbund og Dansk El-Forbund, er senere blevet hævet for disse

forbunds vedkommende.

Det er oplyst, at antallet af afspadseringstimer pr. 30. juni 1988 var 568

timer for 28 medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark.

Der er under domsforhandlingen afgiver forklaring af tillidsmand Jens

Boserup Jensen, personalechef Jørgen Raben Korch og teknisk chef Ole Skytte.

Jens Boserup Jensen har forklaret, at han har været forbundets tillidsmand

i virksomheden siden 1975. Arbejdet var organiseret, således at 5 hold

arbejdede kontinuerligt i 7 dages uge og 3 hold arbejdede kontinuerligt i 5

dages uge. På de førstnævnte 5 hold var der 3 flyarbejdere og på de øvrige

hold 2 flyarbejdere på hvert hold. Vanskelighederne opstod, fordi der kun

kunne være 1 flyarbejder væk fra hvert hold ad gangen, og der kunne ikke fås

afløsere udefra. Når der manglede en mand til et hold, blev tillidsmanden

bedt om at skaffe en. Han er blevet orienteret om alt overarbejde, og hvis

det var over 12 timer, har han givet tilladelse til overarbejdet mod

afspadsering. Han troede i øvrigt ikke, at han kunne nægte det. Når

overarbejdet var mindre end 12 timer, blev det overladt til den enkelte, om

han ville afspadsere eller have overtidsbetaling. Afspadseringen skete ikke,

som den skulle, men det gamle overarbejde er afspadseret, og nu overholdes

fristen. Det er svært at sige, hvor mange der behøvedes, for at overarbejde

normalt kunne undgås.

Han havde ved mødet den 21. juli fået det indtryk, at virksomheden ville

afkøbe overtimerne, og at der skulle handles herom. Derfor blev der også

forhandlet om eventuel lønforhøjelse og pension, uden at der opnåedes

enighed. Der havde været den forhandling om lønstigning, som overenskomsten

gav ret til. Den 22. juli fik man udleveret referat fra mødet den foregående

dag og liste over afvikling af afspadsering. Der blev ikke forhandlet herom,

men blot sagt »nu går vi i gang«. Det hele tog højst fem minutter.

Senere kom en ny liste på grund af fejl i den første, og den blev også bare

fremlagt. Efter mødet i Arbejdsretten blev der i fællesskab aftalt en

ordning. Han ved ikke, hvad de to øvrige forbund har opnået til gengæld for

at opgive sagen i Arbejdsretten.

Jørgen Raben Korch har forklaret, at han tiltrådte i Maersk Air I/S den 1.

januar 1990. Han kendte sagen fra arbejdsgiverforeningen. Han har gennemgået

beregningen af de henstående afspadseringstimer. Afspadsering sker i

forholdet 1,5 eller 2 afspadseringstimer for hver overarbejdstime. Af de 568

timer er 352 ikke overarbejdstimer. Hertil kommer, at virksomheden ikke

sondrede strengt mellem afspadseringsfrit og andet overarbejde. Var § 12,

stk. 4, udnyttet fuldt ud, var der næppe noget overenskomstbrud. Det er ikke

muligt at opgøre behovet for mandskab med en margen på 1 person. Overarbejde

kan ikke undgås. Der er ikke nu problemer med afspadsering.

Ole Skytte har forklaret, at planen for mandskabsbehov fra november 1987

er udarbejdet på den måde, at man indregner skæve helligdage, ferier og et

skønnet antal sygedage. Derefter laves skiftene. Arbejdets omfang vekslede

meget. Omfanget heraf, der beror på, hvor meget flyene bruges, hvilket

veksler, og hertil kommer leasing af fly. I det pågældende tidsrum foretog

virksomheden desuden udskiftning af Dashfly med Fokkerfly. Dette betød, at

man dels havde eftersyn af de nye fly, dels skulle lave check på solgte fly.

Dette kan ikke planlægges på forhånd, men fører til overarbejde, når et fly

pludselig kan sælges og derfor skal efterses. Når man skulle foretage et

sådant eftersyn, orienterede man tillidsmændene og så, om der kunne skaffes

folk. Derefter traf man bestemmelse, om man selv skulle foretage eftersynet

eller sende eftersynet ud af landet. Hvis en mand blev syg, foretog man

omrokeringer, og dette kan give overarbejde.

Virksomheden har prøvet i videst muligt omfang at imødekomme medarbejderne

med hensyn til afspadsering. I juli 1988 lavede man en plan for

afspadseringen. Vanskeligheden var at skaffe kvalificerede folk, f.eks. en

mand med kort til store traktorer, til hvert hold. Der var nogle fejl i de

første lister, men de blev efterhånden rettet, og så kørte man efter dem. Det

er rigtigt, at man først forsøgte at afkøbe medarbejderne afspadseringstimer.

Klagerne har til støtte for deres påstande anført, at der i den første

påstand, over for hvilken indklagede har taget bekræftende til genmæle,

foreligger et overenskomstbrud uden formildende omstændigheder. Afspadsering

har været undladt gennem længere tid, og det angår et større antal

afspadseringstimer, som - således som virksomheden havde tilrettelagt

arbejdet - ikke kunne komme til afspadsering. Det har krævet mange møder at

få afspadseringsforholdene bragt i orden. For så vidt angår den anden

påstand, må det efter tillidsmandens forklaring lægges til grund, at der ikke

blev foretaget egentlige forhandlinger om afspadseringen forud for sagens

indbringelse for Arbejdsretten. Det må herved tages i betragtning, at der

ikke fra indklagedes side er afgivet forklaring om forløbet af møderne den

21. og 22. juli. Det i den tredie påstand omhandlede overenskomstbrud er det

alvorligste. Tillidsmandens forklaring må forstås således, at ferier ikke

kunne afvikles uden overarbejde. Dette må anses for systematisk overarbejde,

og det kan ikke undskyldes med, at man regnede med, at arbejdets omfang ville

gå ned. Virksomhedens indsigelse bærer præg af, at man nu søger at finde en

forklaring. De alvorlige overenskomstbrud må føre til, at der pålægges en

betydelig bod.

Indklagede har anført, at de 568 afspadseringstimer repræsenterer et

væsentligt mindre antal overarbejdstimer, som ikke kan anses for et

betydeligt overarbejde. Virksomheden har opfyldt pålægget om at forhandle.

Der blev forhandlet den 21. juli 1988, og virksomheden har fremlagt en plan

for afspadsering, men blev mødt med krav om pension og almindelig

lønregulering. Under disse omstændigheder har virksomheden gjort, hvad der

kunne forlanges, og afspadseringen fandt stort set sted efter den oprindelige

plan. Det bestrides, at der har foreligget systematisk overarbejde. Der har

kun været en tilfældig ekstra produktionsbelastning på grund af udfasning af

fly, hvilket sker med kort varsel. Der kan ikke lægges vægt på den skønnede

beregning af mandskabsbehov fra november 1987. Tillidsmanden har hele tiden

været orienteret om overarbejdets omfang og ikke på noget tidspunkt

protesteret, og afspadsering kunne da også gennemføres, da man nåede til

enighed herom. Det overenskomstbrud, som erkendes, er af så ringe omfang, og

der foreligger formildende omstændigheder, således at der ikke bør pålægges

bod eller højst en rent symbolsk bod.

Arbejdsretten skal udtale:

Den af klagerne nedlagte første påstand, over for hvilken indklagede har

taget bekræftende til genmæle, tages til følge.

Med hensyn til den anden påstand bemærkes, at der på fællesmødet var givet

pålæg om at forhandle om afspadseringen. Det må efter bevisførelsen lægges

til grund, at indklagede indledte forhandlinger den 21. juli 1988 og

forelagde en plan, hvorefter der dels skulle søges afkøbt afspadseringsdage,

dels skulle foretages afspadsering. Selv om der må gives indklagede medhold

i, at der fra arbejdstagerside blev fremsat nogle helt urimelige krav, som

ville vanskeliggøre yderligere forhandlinger, var der aftalt nyt møde til den

følgende dag. På dette møde fremlagde indklagede, som havde opgivet at afkøbe

arbejdstagerne afspadseringsdage, en plan for afspadseringen, men efter

tillidsmandens forklaring, som ikke er søgt imødegået fra indklagedes side og

derfor må lægges til grund, erklærede indklagede uden forhandling herom, at

denne plan ville blive fulgt. Egentlige forhandlinger, som førte til

ændringer af planen, blev først iværksat, efter at klage var indgivet til

Arbejdsretten. Retten finder ikke, at denne fremgangsmåde opfyldte pålægget

om forhandling. Klagernes anden påstand tages derfor til følge.

Derimod finder retten ikke, at der foreligger systematisk overarbejde. Det

er ikke bevist, at indklagede i sin tilrettelæggelse af det almindelige

arbejde har regnet med en fast mængde overarbejde. Det i skønnet fra november

1987 over behovet for arbejdskraft indeholdte ønske om yderligere 1

flyarbejder var afhængig af, hvor meget arbejde virksomheden ønskede at

udføre på eget værksted, og hvilken liggetid for flyene man ville acceptere.

Dette spørgsmål må det være op til ledelsen at afgøre. Det er ikke godtgjort,

at sygdom og ferie under sædvanlige forhold ville medføre overarbejde, og

antallet af afspadseringstimer viser ikke i sig selv, at der var tale om

systematisk overarbejde. Arbejdet med udfasning af fly må efter det oplyste

anses for ekstraordinært. Indklagede vil derfor være at frifinde for

klagernes tredie påstand.

Boden for de begåede overenskomstbrud fastsættes til 50.000 kr.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Indklagede, Maersk Air I/S, har begået overenskomstbrud dels ved ikke at

opfylde reglen om afspadsering af overarbejde, dels ved ikke at efterkomme

fællesmødets pålæg om forhandling, men frifindes for så vidt angår påstanden

om systematisk overarbejde.

Indklagede skal til Specialarbejderforbundet i Danmark betale en bod på

50.000 kr.

Indklagede skal endvidere betale 2.000 kr. i sagsomkostninger til

Arbejdsretten.

Officielle noter

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.567 (note 109), K. 90.014.

Lignende dokumenter