Spring til indhold

Retsinformation

Bod 2.3.2. Organisationsansvar 4.2. Arbejdsgivers nægtelse af at genoptage lokale forhandlinger om en afskedigelse var overenskomststridig, men bod idømtes ikke, da der forelå et vanskeligt fortolkningsspørgsmål(* 1)(* 2) Landsorganisationen i Danmark for Dansk El-Forbund (konsulent Ulrik Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Elinstallatørernes Landsforening ELFO på egne vegne og for E. Kallesøe, Vanløse (advokat Merete Preisler) Dommere: Brink, Arnold Hansen, Poul Flemming Hansen, Holm, Hornslet (retsformand), Strube og Westergaard.

DOM nr 3903 af 06/02/1995DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bod 2.3.2. Organisationsansvar 4.2.

Arbejdsgivers nægtelse af at genoptage lokale forhandlinger om en

afskedigelse var overenskomststridig, men bod idømtes ikke, da der forelå et

vanskeligt fortolkningsspørgsmål(* 1)(* 2) Landsorganisationen i Danmark for

Dansk El-Forbund (konsulent Ulrik Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening

for Elinstallatørernes Landsforening ELFO på egne vegne og for E. Kallesøe,

Vanløse (advokat Merete Preisler) Dommere: Brink, Arnold Hansen, Poul

Flemming Hansen, Holm, Hornslet (retsformand), Strube og Westergaard.

Arbejdsretten lagde til grund, at den reelle begrundelse for afskedigelsen

var arbejdsmangel, at de nyansattes ansættelsesperiode var begrænset til 14

dage, at nyansættelserne skyldtes, at man skulle udbedre skader efter en

brand, og at tillidsmanden ikke var klar over, at de nyansatte kun var ansat

for 14 dage, da han anmodede om genoptagelse af lokalforhandlingerne om

afskedigelsen. Arbejdsretten fandt, at virksomhedens ledelse under disse

omstændigheder - der kunne rejse tvivl om rigtigheden af de under

lokalforhandlingen den 25/8-93 meddelte oplysninger - ikke havde haft nogen

rimelig begrundelse for at nægte en genoptagelse af den lokale forhandling om

afskedigelsen. Herefter, og idet Hovedaftalens § 4, stk. 3, b) ikke fandtes

af afskære et krav om en genoptagelse af de lokale forhandlinger under

sådanne omstændigheder, havde virksomheden begået overenskomstbrud ved at

afvise at deltage i lokalforhandlinger i oktober 1993. Da sagen imidlertid

angik et tvivlsomt fortolkningsspørgsmål vedrørende den nyaffattede

bestemmelse i Hovedaftalens § 4, stk. 3, b), fandtes der ikke tilstrækkeligt

grundlag for at pålægge virksomheden bod. Af samme grund frifandtes

arbejdsgiveren for en påstand om organisationsansvar.

Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Dansk El-Forbund

indklaget Dansk Arbejdsgiverforening for Elinstallatørernes Landsforening

ELFO på egne vegne og for E. Kallesøe, Vanløse, for Arbejdsretten. Klager har

nedlagt følgende påstand:

Den indklagede virksomhed har begået overenskomstbrud ved at afvise at

Læs alt

deltage i lokalforhandling om afskedigelse af elektriker Mads Møller.

ELFO har brudt gældende overenskomst ved at undlade at pålægge

virksomheden at deltage i en sådan lokal forhandling. Den indklagede

virksomhed og ELFO betaler en efter Arbejdsrettens skøn fastsat bod.

Indklagede har påstået frifindelse, subsidiært frifindelse for påstanden

om bod.

Sagen har sin baggrund i virksomhedens opsigelse i august 1993 af

elektriker Mads Møller og drejer sig om, hvorvidt virksomheden, efter at der

havde været afholdt et møde - der havde karakter af en lokal forhandling - om

afskedigelsen, havde pligt til at deltage i en ny lokal forhandling, da dette

senere blev begæret af tillidsmanden.

Om hændelsesforløbet er det oplyst, at elektriker Mads Møller, der var

ansat i den indklagede virksomhed, den 20. august 1993 blev opsagt fra sin

stilling med arbejdsmangel som begrundelse. Opsigelsen skete med 3 ugers

varsel, men da han var medlem af et underudvalg under samarbejdsudvalget,

havde han krav på yderligere 6 ugers varsel. Opsigelsen fremkaldte en

skrivelse af 22. august 1993 fra tillidsmand Peter Rønnebæk til ledelsen,

hvori tillidsmanden under henvisning til, at klubbestyrelsen fandt

afskedigelsen urimelig, bad om indkaldelse af et ekstraordinært

samarbejdsudvalgsmøde. I skrivelsen henvistes til hovedaftalens § 4, b). Den

25. august 1993 blev der afholdt et ekstraordinært møde i samarbejdsudvalget,

hvor både opsigelsesvarslet og fyringsgrunden blev drøftet. Der var enighed

om, at opsigelsesvarslet retteligt var 9 uger, men ledelsen fastholdt

fyringen på grund af arbejdsmangel. Mads Møller skulle herefter fratræde den

22. oktober 1993. Få dage før dette tidspunkt blev tillidsmanden imidlertid

bekendt med, at der skete nyansættelse af elektrikere. Da dette ikke syntes i

overensstemmelse med den af ledelsen oplyste baggrund for opsigelsen af Mads

Møller, anmodede tillidsmanden den følgende dag om en ny lokalforhandling,

men dette blev afvist af ledelsen. Samtidig hermed anmodede Dansk El-Forbund

ELFO om et mæglingsmøde om opsigelsen, men ELFO svarede samme dag, at man

ville indhente yderligere oplysninger og derefter vende tilbage, men at man

allerede nu ville henlede forbundets opmærksomhed på, at krav om mægling

skulle være fremsat senest 6 uger efter, at lokalforhandling var afsluttet

uden enighed. Der henvistes herved til § 20 i parternes overenskomst og til

lokalforhandlingen den 25. august 1993. Den 22. oktober 1993 var sagen

herefter genstand for drøftelse på et fællesmøde. Herefter var der yderligere

brevveksling mellem forbundet og ELFO om afholdelse af mæglingsmøde om

afskedigelsen, og den 2. december 1993 blev mæglingsmøde afholdt.

Af mæglingsmødereferatet fremgår, at:

»Dansk El-Forbunds påstand er, at afskedigelsen af Mads Møller er

urimelig, da der i opsigelsesperioden sker nyansættelse, og begrundelsen for

afskedigelsen er arbejdsmangel. Afskedigelsen er efter Dansk El-Forbunds

opfattelse begrundet i Mads Møllers tidligere virke som

sikkerhedsrepræsentant, og hans virke som medlem af SU nedsat

underudvalg.«

Om arbejdsgiversidens standpunkt hedder det i referatet, at

»Det er arbejdsgiversidens opfattelse, at tidsfristen for begæring af

afholdelse af mæglingsmøde er overskredet for så vidt angår 6-ugers fristen i

Elektrikeroverenskomstens § 20,2,1. Det er ligeledes arbejdsgiversidens

opfattelse, at tidsfristen i henhold til Hovedaftalens § 4, stk. 3b er

overskredet, idet organisationsforhandling ikke er begæret af Forbundet

omgående efter afholdelse af de lokale forhandlinger... den 25. august 1993.

Hvorfor ELFOs principale påstand, såfremt sagen begæres i Afskedigelsesnævnet

af Dansk El-Forbund, er afvisning. Arbejdsgiversiden gør desuden gældende, at

der ikke er tale om en usaglig opsigelse af Mads Møller.... Der er ikke tale

om en ny situation i relation til afskedigelsen af Mads Møller, idet der på

opsigelsestidspunktet var arbejdsmangel, hvilket også er den begrundelse,

hvormed Mads Møller er opsagt. Der er ikke fra virksomhedens side givet

åbenbart urigtige oplysninger om grunden til afskedigelsen, som er af

væsentlig betydning for sagen....«

På mæglingsmødet forbeholdt forbundet sig at føre sagen videre i

Afskedigelsesnævnet, hvilket skete den 7. december 1993. Her påstod ELFO

principalt afvisning og subsidiært frifindelse. Efter mundtlig forhandling i

nævnet den 10. marts 1994 hævede forbundet sagen efter nævnsformandens

tilkendegivelse.

Der er afgivet forklaring af virksomhedens indehaver, Erik Kallesøe, og af

tillidsmanden, Peter Rønnebæk.

Erik Kallesøe har forklaret, at Mads Møller var beskæftiget på en

entreprise på Svanemølleværket, og at han blev afskediget som følge af

nødvendig nedmanding i forbindelse med færdiggørelsen af entreprisen.

Lokalforhandlingen, der efter tillidsmandens begæring fandt sted den 25.

august 1993, drejede sig i det hele om afskedigelsen af Mads Møller, både om

opsigelsesvarslet - der ved en fejl var for kort og derfor blev forlænget -

og om mulighederne for at beholde Mads Møller i virksomheden, hvad man ikke

kunne på grund af arbejdsmangel. I opsigelsesperioden blev Mads Møller sendt

ud på Novo Nordisk, for at han ikke skulle gå uden at bestille noget. I uge

42 og 43 måtte han ansætte to elektrikere til arbejde på Svanemølleværket,

idet el-chefen på værket havde ringet, at han på grund af en brand havde brug

for to elek trikere i en uge til 14 dage. Ansættelserne var i

overensstemmmelse hermed tidsbegrænsede til en 14 dages periode. På det

tidspunkt, hvor de tidsbegrænsede ansættelser fandt sted, havde Mads Møller

ferie.

Peter Rønnebæk har forklaret, at han - da han i anden omgang begærede

lokalforhandling om afskedigelsen - ikke vidste, at de nyansatte kun var

ansat for en 14 dages periode.

Klager har til støtte for sine påstande gjort gældende, at virksomhedens

forpligtelse til at deltage i en lokal forhandling den 20. oktober 1993

følger af en fortolkning af Hovedaftalens § 4, stk. 3, b), således som denne

bestemmelse må forstås efter de sidste ændringer pr. 1. januar 1993. Når

tillidsrepræsentanten begærer en lokal forhandling under henvisning til nye

oplysninger om grunden til en afskedigelse, må ledelsen have pligt til at

deltage i en sådan forhandling, uanset om afskedigelsen allerede har været

genstand for en lokal forhandling, og uanset ledelsen mener, at de allerede

meddelte oplysninger har været rigtige. Indklagedes afvigende fortolkning af

Hovedaftalen har efter klagerens opfattelse hverken støtte i bestemmelsens

ordlyd eller i dens formål. Hertil kommer, at forpligtelsen til at deltage i

en lokal forhandling om en uenighed af faglig karakter følger af § 20, stk.

1, pkt. 1, i parternes overenskomst, der gælder selvstændigt ved siden af

Hovedaftalen, og som også gælder, selvom uenigheden tidligere har været

drøftet lokalt mellem parterne. Klager har herved anført, at der ikke er

noget som helst, der tyder på, at tillidsrepræsentanten med sin anmodning om

en ny lokalforhandling havde til hensigt at misbruge reglerne, og at der ikke

fra virksomhedens side er godtgjort nogen legitim interesse i at afvise

deltagelse i en sådan forhandling. Havde virksomheden taget en ny forhandling

og herunder forklaret om baggrunden for nyansættelserne og om

tidsbegrænsningen, havde man undgået det videre forløb ved Arbejdsretten.

Indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at

virksomhedens ledelse ikke har afvist en lokal forhandling om afskedigelsen.

Der er afholdt en lokal forhandling om denne den 25. august 1993, og hverken

Hovedaftalens § 4, stk. 3, b), eller § 20 i parternes overenskomst giver

hjemmel for et krav om mere end en forhandling. Hvad angår Hovedaftalens § 4,

stk. 3, b), så forudsætter bestemmelsen om forlængelse af fristen til 3

måneder, at der ikke rettidigt har været rejst krav om lokalforhandling, og

det er endvidere en forudsætning, at arbejdsgiveren har givet åbenbart

urigtige oplysninger om grunden til afskedigelsen, hvilket ikke er tilfældet

her. Overenskomstens § 20 kan heller ikke anvendes af klageren, dels fordi

overenskomstens generelle regler om lokal forhandling fortrænges af de

specielle bestemmelser i Hovedaftalens § 4, når uenigheden angår rimeligheden

af en afskedigelse, og dels fordi - som nævnt - overenskomsten lige så lidt

som Hovedaftalen giver noget krav på en genforhandling. Endvidere har

indklagede påberåbt sig passivitet fra klagerens side, der førte til, at

forbundet måtte hæve den anlagte sag ved afskedigelsesnævnet. Endelig har

indklagede gjort gældende, at der er tale om et så tvivlsomt

fortolkningsspørgsmål, at dette under alle omstændigheder må føre til, at der

ikke bør idømmes virksomheden bod og heller ikke pålægges ELFO

organisationsansvar.

ARBEJDSRETTEN SKAL UDTALE

Det må lægges til grund, at der i anledning af afskedigelsen blev afholdt

en lokal forhandling den 25. august 1993, hvor virksomhedens ledelse

fastholdt opsigelsen og den meddelte begrundelse herfor - arbejdsmangel. Det

er ikke godtgjort, at den meddelte begrundelse ikke også var den reelle på

tidspunktet for opsigelsen. Det må videre lægges til grund, at tillidsmanden,

da han den 20. oktober 1993 anmodede virksomhedens ledelse om en ny

forhandling, gjorde det på baggrund af oplysninger om, at der var sket

nyansættelser på den arbejdsplads, hvor den afskedigede elektriker havde

været beskæftiget, og at tillidsmanden ikke var bekendt med, at

nyansættelserne var tidsbegrænsede for en 14 dages periode og skyldtes en

efterfølgende brand på arbejdspladsen.

Arbejdsretten finder, at virksomhedens ledelse efter det oplyste ikke

havde nogen rimelig begrundelse for under de foreliggende omstændigheder -

der kunne rejse tvivl om rigtigheden af de under lokalforhandlingen den 25.

august 1993 meddelte oplysninger - at nægte en genoptagelse af den lokale

forhandling om afskedigelsen. Herefter, og idet Hovedaftalens § 4, stk. 3, b)

ikke findes at afskære et krav om en genoptagelse af de lokale forhandlinger

under sådanne omstændigheder, må klageren have medhold i, at den indklagede

virksomhed har begået overenskomstbrud ved at afvise at deltage i

lokalforhandlingen i oktober 1993. Da sagen imidlertid angår et tvivlsomt

fortolkningsspørgsmål vedrørende den nyaffattede bestemmelse i Hovedaftalens

§ 4, stk. 3, b), findes der ikke tilstrækkeligt grundlag for at pålægge

virksomheden bod. Af samme grund må ELFO frifindes for påstanden om

organisationsansvar.

Thi kendes for ret

Indklagede E. Kallesøe, Vanløse, har begået overenskomstbrud ved at afvise

at deltage i lokalforhandling om afskedigelse af elektriker Mads Møller.

I øvrigt frifindes denne indklagede og indklagede Elinstallatørernes

Landsforening ELFO for de nedlagte påstande.

I sagsomkostninger til Arbejdsretten skal de indklagede betale 2.000 kr.

Officielle noter

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen, s. 340, Kommentar, s. 163.

Lignende dokumenter