Bod 2.3.2. Arbejdsgiveres bodsansvar m.v. Arbejdsgivers bodsansvar i øvrigt Bod ikke pålagt Kollektiv overenskomst 3. Fortolkning af kollektiv overenskomst Organisationsansvar 1.2. Organisationsansvar for medlemmers overenskomststridige adfærd Bod ikke pålagt Særoverenskomst. Virksomhed fandtes at have brudt lokalaftale om fuld lønkompensation under sygdom, men blev ikke pålagt bod, da fortolkningsspørgsmålet var tvivlsomt.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (konsulent Ulrik Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Plastindustrien i Danmark for Lego System A/S, Billund (advokat Merete Preisler)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bod 2.3.2. Arbejdsgiveres bodsansvar m.v.
Arbejdsgivers bodsansvar i øvrigt Bod ikke pålagt Kollektiv overenskomst 3.
Fortolkning af kollektiv overenskomst Organisationsansvar 1.2.
Organisationsansvar for medlemmers overenskomststridige adfærd Bod ikke
pålagt Særoverenskomst. Virksomhed fandtes at have brudt lokalaftale om fuld
lønkompensation under sygdom, men blev ikke pålagt bod, da
fortolkningsspørgsmålet var tvivlsomt.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i
Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund
i Danmark (konsulent Ulrik Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for
Plastindustrien i Danmark for Lego System A/S, Billund (advokat Merete
Preisler)
Dommere: Erik Balle, Arnold Hansen, Otto Hansen, Erik Jensen,
Jørgen Pedersen, Pontoppidan (retsformand) og Sløk.
Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for
Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark
indklaget Dansk Arbejdsgiverforening for Plastindustrien i Danmark for Lego
System A/S, Billund, for Arbejdsretten for overenskomstbrud.
Klagerne har nedlagt påstand om, at den indklagede virksomhed har
brudt lokalaftale 7.5.2. ved ikke at udbetale fuld løn til chauffør Erik S.
Andersen for den del af den pågældendes sygeperiode, der lå efter 1. april
1988, at den indklagede organisation har gjort sig delagtig i
virksomhedens overenskomstbrud ved ikke at pålægge virksomheden at overholde
den nævnte lokalaftale, at efterbetalingsspørgsmålet henskydes til
sædvanlig fagretlig behandling og at den indklagede virksomhed og den
indklagede organisation betaler en efter Arbejdsrettens skøn fastsat bod.
De indklagede har påstået frifindelse.
Sagens nærmere omstændigheder er følgende:
På Lego System A/S blev der den 6. februar 1987 indgået en aftale om fuld
lønkompensation ved fravær på grund af tilskadekomst på virksomheden. I
aftalen, der betegnes som lokalaftale 7.5.2., hedder det bl.a.
Læs alt
»1.1. Tilskadekomst defineres i henhold til arbejdstilsynets
meddelelse nr. 6.02.1. som:
Arbejdsulykker og forgiftningstilfælde der opstår ved pludselige uventede
og skadevoldende hændelser, og som medfører legemsbeskadigelse eller
helbredsskade.
1.2. Der skal foreligge ulykkesrapport i henhold til gældende regler.
2.0. Betaling
2.1. Den i henhold til dagpengeloven beregnede betalingssats (90%)
konverteres til 100%.
2.2. LEGO Gruppen udbetaler lønkompensationen under hele fraværsperioden.
2.3. LEGO Gruppen modtager refusion fra det offentlige i henhold til
dagpengeloven.
2.4. Der beregnes sygeferiepenge og SH i hele fraværsperioden.«
Chauffør Erik S. Andersen var den 14. marts 1988 udsat for en
arbejdsulykke, der medførte længere tids sygemelding.
I perioden frem til den 31. marts udbetalte virksomheden lønkompensation
med et beløb, der svarede til den løn, som Erik S. Andersen hidtil havde
modtaget.
Fra 1. april udbetaltes et mindre beløb, idet virksomheden henviste til,
at Erik S. Andersen fra denne dato under alle omstændigheder ville være
overflyttet til et dårligere lønnet arbejde.
Baggrunden herfor var følgende:
I forbindelse med en ændring af strukturen i den indklagede virksomhed
ophørte man med eksportkørsel i eget regi. I konsekvens heraf afskaffedes
stillingen som eksportchauffør og dermed muligheden for at oppebære den
særligt høje timeløn for eksportkørsel til det sydlige udland.
Strukturændringen trådte i kraft pr. 1. april 1988.
Ledelsens beslutning om denne strukturændring drøftedes på et
ekstraordinært lokaludvalgsmøde i transportafdelingen den 27. november 1987
med deltagelse af transportafdelingens tillidsrepræsentant.
I mødereferatet anføres:
»1.0. CBR meddelte, at ledelsen nu har besluttet at overgå til
Vekselladsystemet.
2.0. Tidspunktet for overgang 01.04.1988.
Ledelsen har således forlænget medarbejdernes ønske om en overgangsperiode
på tre måneder, med en måned til fire måneder.
3.0. Anden beskæftigelse
Alle eksportchauffører vil få tilbudt anden beskæftigelse i LEGO Gruppen.
Man er velkommen til at kontakte personaleafdelingen, såfremt der er
spørgsmål, og alle ledige stillinger vil blive opslået i LEGO Inform.
4.0. Løn i overgangsperioden
Lokalaftale nr. 5.1. Kørsel til det sydlige udland.
Såfremt eksportchaufførerne overflyttes/søger overflytning til andet
arbejde i LEGO Gruppen i denne periode, aflønnes de med deres personlige
løngennemsnit i de seneste 2 lønperioder (lokalaftale nr. 7.1.
Udlån/overflytning pkt. 1.4.).
5.0. Lån
Da ledelsen erkender, at den enkelte chauffør kan få likviditetsmæssige
problemer i forbindelse med lønnedgangen, tilbydes de chauffører, som tager
imod tilbuddet om genansættelse i et andet job i LEGO Gruppen, et individuelt
udmålt lån, maksimalt svarende til den fratrædelsesgodtgørelse der ville
været kommet til udbetaling, såfremt der var tale om en afskedigelse.
Af skattemæssige grunde er den mindste rentesats, vi kan beregne os
Nationalbankens diskonto (p.t. 7%). Lånet afdrages over 10 år.«
Det er oplyst, at virksomheden indtil 1. april 1988 havde egne
eksportchauffører, som udførte transport fra Billund til udlandet. Fra 1.
april gik man over til det i mødereferatet nævnte vekselladsystem, som
indebærer, at varer køres med bil fra Billund til en jernbanestation i
Danmark og derfra videresendes til udlandet pr. jernbane. Der er således
efter nyordningen ikke længere tale om eksportkørsel med bil.
Fra 1. april 1988 udbetalte virksonheden kompensation til
Erik S. Andersen på grundlag af den (lavere) løn, som han ville have
modtaget, hvis han efter 1. april var fortsat som chauffør med intern
transport.
Fra arbejderside gjorde man gældende, at Erik S. Andersen også efter 1.
april skulle have lønkompensation beregnet på grundlag af sin hidtidige løn.
Uoverensstemmelsen blev behandlet på mæglings-, organisations- og
fællesmøde, uden at enighed opnåedes. På fællesmødet den 8. september 1988
gjorde forbundet bl.a. gældende, at Plastindustrien i Danmark gjorde sig
medskyldige i overenskomstbrud ved ikke at pålægge virksomheden at efterleve
lokalaftalen.
Der er afgivet vidneforklaring af eksportchauffør Erik S. Andersen,
tillidsmand Benny Petersen og personalechef Jørgen Hylgaard.
Erik S. Andersen har forklaret, at han var ansat i virksomheden som
eksportchauffør fortrinsvis med henblik på kørsel fra Billund til Tyskland.
Han var bekendt med, at virksomheden fra 1. april 1988 ville overgå til et
nyt transportsystem. Det nye system betød en væsentlig ændring for
eksportchaufførerne, idet de ikke længere ville blive lønnet med den særlige
timeløn for eksportkørsel, men efter timelønnen for indenlandsk kørsel,
hvilket betød en væsentlig lønnedgang. Dette var baggrunden for de i
mødereferatet nævnte ordninger. Han fik, ligesom de øvrige eksportchauffører,
ved skrivelse af 16. december 1987 underretning om den i referatet nævnte
låneordning med meddelelse om, hvor meget han kunne låne. I øvrigt har han
ikke fået nogen direkte henvendelse fra ledelsen. Han var under sit
sygefravær jævnligt i kontakt med virksomheden (transportafdelingen). Han
vendte tilbage til arbejdet den 27. maj 1988. Han havde allerede inden da
fået arbejde på en anden virksomhed som eksportchauffør. Hans nye
arbejdsgiver ønskede, at han over for Lego respekterede det gældende 14 dages
opsigelsesvarsel. Dette var baggrunden for, at han først tiltrådte sin nye
stilling efter at have arbejdet 14 dage hos Lego.
Benny Petersen har forklaret, at der var ansat 16 eksportchauffører i
virksomheden. Heraf forlod 4 virksomheden. 3 fik arbejde i andre afdelinger
og 9 fortsatte med intern transport.
Jørgen Hylgaard har forklaret, at overgang til vekselladsystemet indebar
væsentlige besparelser for virksomheden. Det første år har der således været
tale om 6 mio.kr. Besparelsen hænger bl.a. sammen med, at timelønnen for
eksportchauffører er væsentlig højere end for chauffører, der udfører intern
transport. For eksportchauffører er timelønnen ca. 136 kr., for chauffører
med intern transport ca. 75 kr. For de chauffører, som blev på virksomheden,
var der således tale om en betydelig lønnedgang. Virksomheden havde også
forud for mødet den 27. november 1987 orienteret om nyordningen.
Overgangsperioden skulle give eksportchaufførerne mulighed for at søge anden
beskæftigelse enten i virksomheden eller andetsteds. Erik S. Andersen søgte
ikke anden beskæftigelse inden arbejdsulykken. Da han vendte tilbage til
virksomheden den 27. maj 1988 var han beskæftiget med intern transport,
indtil kan fratrådte den 8. juni.
Til støtte for påstandene har klagerne anført, at pkt. 2.1. og 2.2. i
lokalaftalen af 6. februar 1987 indebærer den ændring i forhold til
dagpengeloven, at betalingssatsen er 100% og ikke - som det er tilfældet
efter loven - 90%, og at virksomheden betaler lønkompensation under hele
fraværsperioden. Derimod skal spørgsmålet om hvilken løn, som skal lægges til
grund ved beregningen, afgøres efter dagpengeloven. Af dagpengelovens § 9,
stk. 1 fremgår utvetydigt, at dagpengene skal beregnes på grundlag af
lønmodtagerens gennemsnitlige lønindtægt hos arbejdsgiveren i de sidste 4
uger før sygdommens indtræden. Der er ingen undtagelse fra denne regel, og
virksomheden har derfor været uberettiget til at nedsætte udbetalingen fra 1.
april 1988 med den begrundelse, at Erik S. Andersen, hvis han ikke havde
pådraget sig en arbejdsskade, ville være gået ned på lavere løn fra denne
dato. Hertil kommer, at nyordningen betød en så væsentlig ændring af Erik S.
Andersens stilling, at den efter almindelige ansættelsesretlige regler kun
kunne gennemføres under iagttagelse af reglerne om opsigelse og genansættelse
og kun ved en klar individuel meddelelse til ham. En sådan meddelelse er ikke
givet, og forhandlingerne på mødet den 27. november 1987 kan ikke erstatte en
individuel meddelelse.
De indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at det må
lægges til grund, at Erik S. Andersen, hvis han ikke var kommet til skade,
fra 1. april 1988 ville være overgået til ansættelse som chauffør med intern
transport. Dette bekræftes af, at han efter sin sygdomsperiode vendte tilbage
til virksomheden, hvor han i 14 dage var ansat i en sådan stilling. Ifølge
dagpengelovens § 1 har loven til formål at yde erstatning for tab af indtægt
ved uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, herunder tilskadekomst. Det ville
være i strid med denne grundlæggende regel, hvis Erik S. Andersen under sin
sygdom kunne oppebære en højere løn end den, som han ville have modtaget,
hvis han havde været i arbejde. Det fremgår da også af Sikringsstyrelsens
vejledning om dagpengeloven (nr. 64 af 30. januar 1987), at reglen i lovens §
9 ikke er absolut. I vejledningens pkt. 56 - som er baseret på
dagpengeudvalgets praksis - anføres således:
»Det er kun i ganske særlige tilfælde, at dagpenge efter praksis
beregnes på et andet grundlag end den gennemsnitlige ugentlige indtægt i
beregningsperioden før sygdommens indtræden. Det gælder, når det faktiske
indtægtstab i sygeperioden afviger væsentligt fra indtægten før sygefraværet,
f.eks. ved ændringer i ansættelsesforholdet som ved overgang fra lærling til
svend, aftalt skifte fra fuldtids- til deltidsbeskæftigelse m.v.«
Den indtægtsnedgang, som Erik S. Andersen fik ved overgang fra
eksportchauffør til ansættelse som chauffør med intern transport var
væsentlig. Betingelserne for som beregningsgrundlag at anvende den lavere
løn, han ville have oppebåret fra 1. april 1988, hvis han havde været i
arbejde, har derfor været opfyldt. Det modsatte standpunkt ville føre til
urimelige resultater. Erik S. Andersen var dels gennem lokaludvalgsmødet den
27. november 1987 dels gennem skrivelsen af 16. december 1987 fuldt
orienteret om nyordningen, der var tiltrådt af tillidsrepræsentanterne. Der
kunne ikke med rette stilles krav om, at han derudover fik en særskilt
meddelelse om stillingsændringen.
Arbejdsretten skal udtale:
Som anført af klagerne fremgår det af dagpengelovens § 9, at dagpengene
for lønmodtagere, der som Erik S. Andersen har været ansat i mere end 4 uger
uden skiftende ugentlig arbejdstid skal beregnes på grundlag af lønindtægten
i de sidste 4 uger før sygdommens indtræden. Loven indeholder ingen
undtagelser fra denne regel. Det findes betænkeligt med henvisning til lovens
§ 1 og de administrative bestemmelser, som indklagede har påberåbt sig, at
fravige den ubetingede regel i § 9. Virksomheden har herefter været
forpligtet til at udbetale Erik S. Andersen fuld løn også for den del af
hans sygdomsperiode, som lå efter 1. april 1988.
Arbejdsretten tager derfor første og tredie led i klagernes påstand til
følge.
Da der er tale om et tvivlsomt fortolkningsspørgsmål, er der ikke grundlag
for at pålægge virksomheden bod eller for at tage klagernes påstande over for
Plastindustrien i Danmark til følge.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Dansk Arbejdsgiverforening for Plastindustrien i Danmark for Lego System
A/S, bør anerkende, at virksomheden har brudt lokalaftale 7.5.2. ved ikke at
udbetale fuld løn til chauffør Erik S. Andersen for den del af den
pågældendes sygdomsperiode, der lå efter 1. april 1988.
Efterbetalingsspørgsmålet henskydes til sædvanlig fagretlig behandling.
I øvrigt frifindes de indklagede for klagernes påstande.
De indklagede skal betale sagens omkostninger til Arbejdsretten med 2.000
kr.
Officielle noter
(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.626, note 95, Knud Illum s.316, K
87.285 (A 1988 s.77), K 86.127 (A 1988 s.20).
Lignende dokumenter
- Bod 2.3.2. Bod ikke pålagt Faglig Voldgift. Organisationsansvar 2.2. Bod ikke pålagt Underbetaling. (* 1) (* 2) Ikke bod for underbetaling, da spørgsmålet om, hvorvidt underbetaling forelå, var tvivlsomt og først fandt sin endelige afgørelse ved faglig voldgift. Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Ulrik Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Plastindustrien i Danmark og Polysheet A/S, Herlev (advokat Merete Preisler). Dommere: Vejgaard Andersen, Bollerup-Jensen, Arnold Hansen, Erik Jensen, Kiil (retsformand), Spang-Hanssen og Margit Vognsen. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 1.2.2.2. Arbejdstageres bodsansvar m.v. Spørgsmål om bodsfritagelse eller bodsnedsættelse Arbejdsmiljø begrundelse for overenskomstridigt forhold bodsnedsættelse/fritagelse ikke sket Fællesmøder. Normens § 5, stk. 2. Organisationsansvar 2.1. Organisationsansvar for passivitet over for medlemmers overenskomstridige adfærd Overenskomstbrud og bod pålagt Organisationsansvar 2.2. Organisationsansvar for passivitet over for medlemmers overenskomstridige adfærd Bod ikke pålagt Bod pålagt arbejdstagere, der havde nedlagt arbejdet under påberåbelse af Normens § 5, stk. 2 uden at sikre sig, at forholdene berettigede til arbejdsvægring.(* 1) (* 2) Amtsrådsforeningen i Danmark for Københavns Amtskommune (advokat Bjarke Vejby) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark på egne vegne og for en række medlemmer og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark på egne vegne og for en række medlemmer (konsulent Ulrik Jørgensen). Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.3.2. Arbejdsgiveres bodsansvar m.v. Arbejdsgivers bodsansvar i øvrigt Bod ikke pålagt Særoverenskomst. Holddriftsaftalen omfatter ikke arbejdere, der ikke skifter periodisk arbejdstid.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Ulrik Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Industrifagene for Scanglas A/S (advokat Merete Preisler). Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.3.2. Arbejdsgiveres bodsansvar m.v. Arbejdsgivers bodsansvar i øvrigt Bod ikke pålagt Hovedaftalens § 7, stk. 2. Organisationsansvar 1.1. Organisationsansvar for medlemmers overenskomststridige adfærd Overenskomstbrud og bod pålagt En til Hovedaftalens § 7, stk. 2 svarende overenskomstbestemmelse overtrådt.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for S & Q Tech A/S, Vejen, og for Jernets Arbejdsgiverforening (kontorchef Henrik Marstrand Dahl). Retsinformation · 24. september 1997
- Akkord. Bod 2.3.2. Bod ikke pålagt. Faglig voldgift. Organisationsansvar 4.2. Bod ikke pålagt. (* 1) (* 2) Arbejdsgivers forståelse af overenskomstbestemmelse, der tilsidesattes ved faglig voldgiftskendelse ikke bodspådragende. Landsorganisationen i Danmark for Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Specialarbejderforbundet i Danmark (advokat Bent Osborg) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Industrifagene og firma P. Taabbel & Co. A/S, Hanstholm (advokat Helge Werner) Dommere: Agnete Halmind, Otto Hansen, Erik Jensen Bent Knap, G.P.Kofod, Albæk Petersen og Pontoppidan (retsformand). Retsinformation · 24. september 1997
- Normens § 5, stk. 2. Orgnisationsansvar 1.1. Overenskomstbrud og bod pålagt. Politisk aktion.(* 1) (* 2) Fagforeningen idømt bod for iværksættelse af arbejdsnedlæggelse på byggeplads ejet af det Sydafrikanske konsulat. Dansk Arbejdsgiverforening for Entreprenørforeningen for B.L. Jensen ApS, Hellerup, (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Murerforbundet i Danmark for Murersvendenes fagforening af 1919 for København og Omegn og for Specialarbejderforbundet i Danmark for Murerarbejdsmændenes fagforening, København (advokat Bent Osborg). Dommere: Bredmose, Otto Hansen, Erik Jensen, Mads Kofod, Halmind, Erik Nielsen, Pontoppidan (retsformand). Retsinformation · 24. september 1997