Spring til indhold

Retsinformation

Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Benzin- og Oliebranchens Arbejdsgiverforening for Q 8 Energidepotet, Thisted (advokat Merete Preisler). Dommere: Brink, Annette B. Elmer, Arnold Hansen, Hornslet (retsformand), Bollerup Jensen, Gert Kristensen og Jørn E. Møller. Bod 2.3.1. Bod for ikke at have afholdt lokal forhandling om afskedigelse.(* 1) (* 2)

DOM nr 3511 af 09/07/1992DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Landsorganisationen i Danmark for

Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk

Arbejdsgiverforening for Benzin- og Oliebranchens Arbejdsgiverforening for Q

8 Energidepotet, Thisted (advokat Merete Preisler). Dommere: Brink, Annette

B. Elmer, Arnold Hansen, Hornslet (retsformand), Bollerup Jensen, Gert

Kristensen og Jørn E. Møller. Bod 2.3.1. Bod for ikke at have

afholdt lokal forhandling om afskedigelse.(* 1) (* 2)

Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for

Specialarbejderforbundet i Danmark indklaget Dansk Arbejdsgiverforening for

Benzin- og Oliebranchens Arbejdsgiverforening for Q 8 Energidepotet, Thisted,

og nedlagt følgende påstande:

Indklagede, Q 8 Energidepotet, Thisted, har handlet overenskomststridigt

ved i strid med Hovedaftalens § 4, stk. 3, ikke at have afholdt

lokalforhandling.

Indklagede tilpligtes til Specialarbejderforbundet i Danmark at betale en

efter rettens skøn fastsat bod.

Indklagede har påstået frifindelse.

Baggrunden for sagen er virksomhedens afskedigelse den 30. august 1991 af

et af forbundets medlemmer, Ebbe Jensen.

Om sagens nærmere omstændigheder er det oplyst:

Den 30. august 1991 om morgenen blev Ebbe Jensen kaldt ind på depotleder

Thorning Damgaards kontor, hvor han fik overrakt en kuvert med en opsigelse,

som han blev anmodet om at underskrive. Opsigelsesskrivelsen lød således:

»Det er med stor beklagelse, at vi ser os nødsaget til af afslutte

dit ansættelsesforhold i vort selskab.

På grund af kraftig nedgang i udkørslen af fyringsolie og motorgasolie, og

en kraftig konkurrence fra naturgas, fjernvarme og andre energimæssige

tiltag, er vi desværre nødsaget til, at lave strukturmæssige ændringer samt

omlægge vores distribution.

Dette bevirker, at vi ikke kan opretholde vor mandskabsmæssige styrke, så

Læs alt

derfor denne opsigelse, der er gældende fra den 30. august 1991, med de i

overenskomsten gældende regler.

Ferie optjent i 1990 (excl. 6 feriedage) samt alle afspadseringstimer,

skal afholdes i opsigelsesperioden.

Vi vil gerne rette en varm tak til dig for dit virke og håber, på trods af

denne kedelige meddelelse, at du meget hurtigt må finde dig et nyt job.

Held og lykke i fremtiden.«

Afskedigelsen skulle finde sted med virkning fra den 1. februar 1992.

Specialarbejderforbundets Thisted afdeling ønskede et møde om opsigelsen

med virksomhedens ledelse, men mødet fandt ikke sted. Det er dette ikke

afholdte møde, der er stridens genstand.

Specialarbejderforbundet i Danmark anmodede ved skrivelse af 5. september

1991 Benzin- og Oliebranchens Arbejdsgiverforening om afholdelse af et

fællesmøde til drøftelse af sagen. Under fællesmødet den 12. september 1991

kunne enighed ikke opnås. Forbundet gjorde gældende, at der efter forbundets

opfattelse ikke havde været afholdt lokal forhandling, og at afskedigelsen

ikke var rimeligt begrundet i chaufførens eller virksomhedens forhold. Fra

arbejdsgiverside var standpunktet, at der havde været lokal drøftelse, og at

afskedigelsen skyldtes en klar arbejdsmangel.

Under et afholdt fællesmøde den 2. oktober 1991 var holdningerne de samme,

jf. mødereferatet:

»Fra arbejdsgiverside gjorde man gældende, at der havde fundet en

lokalforhandling sted direkte med den pågældende medarbejder, og at en

lokalforhandling i henhold til Hovedaftalens § 4, stk. 3, i øvrigt skal være

uden organisationsmæssig deltagelse.

Fra arbejdstagerside fastholdt man, at virksomheden havde begået brud på

Hovedaftalens § 4, stk. 3, og tog forbehold om at videreføre sagen.«

Det er oplyst, at spørgsmålet om afskedigelsens berettigelse blev indbragt

for afskedigelsesnævnet, men at denne sag blev hævet under et forberedende

møde den 23. september 1991.

Der er under domsforhandlingen afgivet følgende forklaringer vedrørende

begivenhederne omkring opsigelsen og det ikke afholdte møde, der var ønsket

af Specialarbejderforbundets lokale afdeling:

Ebbe Jensen har forklaret, at han i næsten 26 år havde været ansat som

chauffør i den indklagede virksomhed, hvor der foruden ham var tre yderligere

chauffører. Han var på afspadsering den uge, hvor han blev opsagt, men blev

torsdag den 29. august 1991 pr. telefon indkaldt til

»personalemøde« den følgende dag, fredag den 30. august 1991

klokken 8. Det var Thorning Damsgaard, der ringede. Da vidnet kom næste

morgen, var Thorning Damsgaard endnu ikke kommet, og vidnet spurgte Anna

Poulsen, der arbejdede på kontoret, om personalemødet, men hun havde ikke

hørt noget om et personalemøde den morgen. 5-10 minutter over klokken 8 kom

Thorning Damsgaard, der bad vidnet gå med ind på Damsgaards kontor, hvor han

sagde, at det var blevet ham pålagt at fyre vidnet. Han sagde, det skyldtes

strukturændringer, men vidnet sagde, at han var ligeglad med, hvad der skulle

ske, når han blev fyret. Damsgaard gik ud i forkontoret og tog en kopi af

fyresedlen, som vidnet havde skrevet under. Vidnet afleverede sin nøgle til

virksomheden, og Damsgaard sagde, at han var velkommen til at komme forbi og

få en kop kaffe, hvis han havde lyst. De snakkede ikke nærmere om fyringen

udover, at vidnet, der fandt afskedigelsen urimelig, spurgte: »Hvorfor

mig?». Hertil svarede Damsgaard, at vidnet nok var den, der havde den

bedste psyke til at gå ud og finde et nyt arbejde. Det kom som et chok for

vidnet, der blev fritstillet, vistnok efter at have fået sin fyreseddel. Det

tog vel i det hele 5-7 minutter, og vidnet gik så hjem, idet han til Anna,

som han passerede på vejen fra Damsgaards kontor sagde, at »Nå, så blev

det min tur.« Ved 9.30-tiden gik vidnet hen til Specialarbejderforbundet

i Danmarks lokalafdeling, hvor han fortalte Bent Kold, at han havde fået sin

fyreseddel. Vidnet vidste ikke, hvad man gjorde i en sådan situation, og så

tog Bent Kold sagen.

Anna Poulsen har forklaret, at hun i 5 år var ansat i den indklagede

virksomhed. Hun var salgsassistent. Fredag den 30. august 1991 var hun på

kontoret, da Ebbe Jensen kom klokken 8. Han spurgte vidnet, om der skulle

være personalemøde, men det havde hun ikke hørt noget om. Hun overværede ikke

samtalen mellem Ebbe Jensen og Thorning Damsgaard på Damsgaards kontor. Hun

mener, samtalen varede 10 minutter. »Så var han ud af døren igen«.

Bent Kold, der er næstformand i Specialarbejderforbundet i Danmark's

Thisted afdeling, har forklaret, at han fredag den 30. august 1991 blev

opsøgt af Ebbe Jensen. Denne stod og ventede udenfor døren, da kontoret

åbnede. Han sagde til vidnet, at han var blevet fyret, og at det var gået

meget stærkt. Han ville spørge, hvad man gjorde i et sådant tilfælde, for han

vidste det ikke. Vidnet snakkede med Ebbe Jensen og ringede ca. 1 time senere

- d.v.s. ca. klokken 11 - til Thorning Damsgaard, og de aftalte et møde til

mandag den 2. september 1991 kl. 11 om afskedigelsen. Om mandagen ringede

Damsgaard imidlertid og sagde, at han gerne ville have mødet ændret til

torsdag den 5. september kl. 10.00, idet dette tidspunkt passede virksomheden

bedre. Det sagde vidnet bare ja til og bekræftede det ved skrivelse af 2.

september 1991. Tirsdag morgen blev vidnet ringet op af Thorning Damsgaard,

der nu sagde, at mødet var aflyst, idet han ikke kunne se, der var noget at

holde møde om. Det kunne vidnet kun »tage til efterretning«, og han

rettede henvendelse til forbundet.

Thorning Damsgaard har forklaret, at han, der dengang var afdelingsleder

for Q 8 i Thisted, nu er kørselsleder i Aalborg. Af ansatte i Thisted var der

udover vidnet 4 chauffører - herunder Ebbe Jensen - 1 lagerarbejder og 2

kontorassistenter. Vidnet var daglig leder og var beføjet til at foretage

afskedigelser. Han refererede til Klaus Johansen i Aalborg. Vidnet ringede

torsdag den 29. august 1991 til Ebbe Jensen og bad om et møde med denne den

følgende morgen. Han gav ikke udtryk for, at der var tale om et

personalemøde, hvad det heller ikke var. Da vidnet fredag morgen lidt over

klokken 8 kom til kontoret, bad han Ebbe Jensen, der ventede, komme med ind

på kontoret. Han gav Ebbe Jensen opsigelsesskrivelsen, som han havde skrevet

i forvejen. Han sagde til Ebbe Jensen, at han havde en kedelig meddelelse til

ham og bad ham læse brevet. Det gjorde han »stille og roligt«,

hvorefter han sagde: »Hvorfor er det mig, der skal afskediges?».

Vidnet fortalte så Ebbe Jensen om vanskelighederne ved at vælge, hvem man

skulle fyre i en situation som den foreliggende. Vidnet fortalte, hvordan man

var nødt til at stille forskellige kriterier op. Ebbe Jensen kunne ikke

forstå, det skulle være ham efter godt 25 års ansættelse. Det snakkede de

lidt frem og tilbage om, idet vidnet fortalte om de kriterier man som en

servicevirksomhed måtte gennemgå ved udvælgelsen af den, der skulle fyres.

Ebbe Jensen var meget chokeret og sagde meget lidt. Han spurgte dog om

muligheden for at få en fratrædelsesgodtgørelse, og her kunne vidnet fortælle

Ebbe Jensen, at man efter virksomhedens klare regler ikke kunne få

fratrædelsesgodtgørelse, medmindre der var tale om nedlæggelse af

arbejdspladsen. Det havde ikke været meningen, at Ebbe Jensen skulle

fritstilles, men han var skuffet og bitter, og vidnet sagde så, at det nok

var bedst, at han blev fritstillet, og herefter afleverede han sine nøgler.

Samtalen varede efter vidnets mening 20-25 minutter. De var igennem mange

ting. Vidnet kendte ikke dengang Hovedaftalens § 4, stk. 3, pkt. b, men efter

et personalecirkulære havde han en forpligtelse til at forhandle en

afskedigelse med den medarbejder, der skulle fyres, og vidnet opfattede

samtalen med Ebbe Jensen som en sådan forhandling. Havde vidnet ikke efter

personalecirkulæret været forpligtet til en forhandling, ville han ikke have

kaldt Ebbe Jensen til samtalen den nævnte fredag morgen. Ebbe Jensen var som

forklaret meget chokeret og ked af det, og han opnåede at blive fritstillet,

og vidnet lovede ham endvidere at ville hjælpe ham, hvis han kunne, med

hensyn til at få arbejde andetsteds. Bent Kold ringede først til vidnet om

mandagen og bad om et møde den følgende dag. Vidnet sagde, at mødet var i

orden for ham under forudsætning af, at hans chef, Klaus Johansen,

accepterede. Klaus Johansen kunne imidlertid først deltage torsdag den 5.

september 1991, og tidspunktet blev derfor ændret. Herefter viste det sig, at

BOA - d.v.s. Benzin- og Oliebranchens Arbejdsgiverforening - ikke ville

acceptere et sådant møde, idet der ikke var grundlag for det. Det forklarede

vidnet onsdag Bent Kold, der sagde, at det kunne vidnet og Kold, der var

»små fisk« i den sammenhæng, ikke gøre noget ved.

Til støtte for de nedlagte påstande har klagerne gjort gældende, at den

blotte meddelelse til Ebbe Jensen om afskedigelsen og dennes begrundelse ikke

kan betragtes som en lokal forhandling, og at virksomheden under alle

omstændigheder burde have efterkommet afdelingens ønske om en

lokalforhandling. Ønsket om en lokal forhandling skyldtes, at Ebbe Jensen

følte sig udsat for et overgreb og havde henvendt sig til sin lokale afdeling

om bistand. Virksomheden har ved at nægte at efterkomme dette ønske ikke

imødekommet det i Hovedaftalens § 4, stk. 3, fastsatte krav om

lokalforhandling og har hermed handlet overenskomststridigt og bør pålægges

en bod herfor.

Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede gjort gældende, dels

at den i henhold til Hovedaftalens § 4, stk. 3, pkt. b, fornødne lokale

forhandling - under hensyn til virksomhedens beskedne størrelse - har fundet

sted den 30. august 1991 ved samtalen mellem den stedlige leder og Ebbe

Jensen, dels at den i henhold til Hovedaftalens § 4, stk. 3, pkt. b,

omhandlede forhandling forudsættes at finde sted uden organisationsmæssig

deltagelse, hvorfor indklagede allerede af denne grund var berettiget til at

afvise den lokale afdelings begæring om forhandling. Indklagede har særlig

henvist til, at Ebbe Jensen ved samtalen opnåede at blive fritstillet, og at

han herved var kommet igennem med det, man ville kunne komme igennem med over

for virksomheden.

Arbejdsretten skal udtale:

Indklagede må have medhold i, at bestemmelsen om lokalforhandling i

Hovedaftalens § 4, stk. 3, pkt. b, navnlig ved små virksomheder må fortolkes

liberalt, og at den i bestemmelsen nævnte lokale forhandling ikke er et

organisationsanliggende. Når henses til de konkrete omstændigheder i

forbindelse med opsigelsen, Ebbe Jensens omgående henvendelse til sin lokale

forbundsafdeling om bistand og virksomhedens oprindelige accept af et møde,

findes den indklagede virksomhed imidlertid at have handlet

overenskomststridigt ved at nægte at deltage i det aftalte møde. Boden herfor

fastsættes til 10.000 kr.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Indklagede, Q 8 Energidepotet, Thisted, har handlet overenskomststridigt

ved i strid med Hovedaftalens § 4, stk. 3, pkt. b, ikke at have afholdt

lokalforhandling.

Indklagede skal til Specialarbejderforbundet i Danmark betale en bod på

10.000 kr.

I sagsomkostninger skal Dansk Arbejdsgiverforening for Benzin- og

Oliebranchens Arbejdsgiverforening for Q 8 Energidepotet, Thisted, betale

2.000 til Arbejdsretten.

Officielle noter

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s. 607 (note 52).

Lignende dokumenter