Bod 2.3.1. Arbejdsgiveres bodansvar m.v. Arbejdsgivers bodansvar i øvrigt Overenskomstbrud og bod pålagt Faglig voldgift. Organisationsansvar 1.2. Organisationsansvar for medlemmers overenskomststridige adfærd Bod ikke pålagt Rederi idømt bod for ikke at efterleve voldgiftskendelse om størrelse af dæksbesætning.(* 1) (* 2) Sømændenes Forbund i Danmark (kontorchef, cand.jur. Keld Olsen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Danmarks Rederiforening og samme for Rederiet Aalborg Portland (advokat H.C. Springborg).
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bod 2.3.1. Arbejdsgiveres bodansvar m.v.
Arbejdsgivers bodansvar i øvrigt Overenskomstbrud og bod pålagt Faglig
voldgift. Organisationsansvar 1.2. Organisationsansvar for medlemmers
overenskomststridige adfærd Bod ikke pålagt Rederi idømt bod for ikke at
efterleve voldgiftskendelse om størrelse af dæksbesætning.(* 1) (* 2)
Sømændenes Forbund i Danmark (kontorchef, cand.jur. Keld Olsen) mod Dansk
Arbejdsgiverforening for Danmarks Rederiforening og samme for Rederiet
Aalborg Portland (advokat H.C. Springborg).
Dommere: Vejgaard Andersen, Bollerup-Jensen, Arnold Hansen,
Nyløkke Jørgensen, Henrik Lind, Mundt (retsformand) og Strube.
Under denne ved klageskrift af 10. november 1987 indbragte sag har
Sømændenes Forbund i Danmark indklaget Dansk Arbejdsgiverforening for
Danmarks Rederiforening og samme for Rederiet Aalborg Portland for
Arbejdsretten og nedlagt følgende endelige påstande:
1. Rederiet Aalborg Portland har begået brud på overenskomsterne af 18.
juni 1985 og 2. marts 1987 mellem Danmarks Rederiforening og Sømændenes
Forbund i Danmark ved i M/S Kongsdal i perioden 2. oktober 1985 - 2. marts
1986 at have forhyret en ubefaren matros i stedet for en befaren og ved i
perioden 2. oktober 1985 - 31. oktober 1987 yderligere at have forringet
besætningen med en befaren matros.
2. Rederiet Aalborg Portland idømmes en af retten fastsat bod.
3.Danmarks Rederiforening har på overenskomststridig vis gjort sig
delagtig i overenskomstbrud begået af Rederiet Aalborg Portland og idømmes en
af retten fastsat bod.
Indklagede har taget bekræftende til genmæle over for klagerens påstand 1.
Over for påstand 2 har indklagede principalt påstået, at bod ikke bør
pålægges, subsidiært at bod alene har karakter af en ordensbod. Indklagede
har påstået frifindelse for den nedlagte påstand 3.
Den bestemmelse i overenskomsten mellem Danmarks Rederiforening og
Sømændenes Forbund i Danmark - enslydende i 1985 og 1987 overenskomsterne -
Læs alt
der er af betydning for denne sag, indeholdes i § 15 b, der er sålydende:
»Stk.1. I overenskomstperioden må besætningens størrelse i de enkelte
skibe ikke forringes, medmindre:
der foretages sådanne ændringer med hensyn til skibets anvendelse, fart,
rute eller indretning, at en forringelse af denne grund bliver berettiget.
Stk.2. Spørgsmålet om berettigelsen af en påtænkt forringelse af
besætningens størrelse kan indankes for den i overenskomsten fastsatte
voldgiftsdomstol.
Stk.3. Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan besætningens størrelse dog
reduceres i overensstemmelse med den i medfør af lov nr. 158 af 7. maj 1964
om ændring i lov om skibes bemanding fastsatte bemanding.......«
De spørgsmål, der foreligger til pådømmelse under denne sag, er, om
rederiet har gjort sig skyldig i bodspådragende overenskomststridig adfærd,
ved at rederiet har reduceret dæksbesætningen i overensstemmelse med de
besætningsfastsættelser, der som minimumsbesætninger blev fastsat af Statens
Skibstilsyn og Besætningsnævnet i henhold til lov nr. 239 af 6. juni 1985 om
skibes besætning, uanset at overenskomsten af 18. juni 1985 indeholder den
ovennævnte bestemmelse om, at besætningens størrelse i de enkelte skibe,
fastsat efter 1964-bemandingsloven, ikke må forringes i overenskomstperioden,
og om Rederiforeningen er medansvarlig herfor.
Det er ved en faglig voldgiftskendelse af 7. juli 1986 bl.a. bestemt, at
»Danmarks Rederiforening..... tilpligtes at anerkende, at forringelse i
overenskomstperioden af besætninger i skibe tilsluttet (Danmarks
Rederiforening) er et brud på overenskomst af 18. juni 1985...., såfremt
besætningernes størrelse udelukkende reduceres på grundlag af den i medfør af
lov nr. 239 af 6. juni 1985 om skibes besætning fastsatte bemanding.«
M/S Kongsdal havde i 1985 i overensstemmelse med dispensation, meddelt i
medfør af den indtil den 1. juli 1985 gældende lov om skibes bemanding
(lovbekendtgørelse nr. 556 af 12. november 1975), en dæksbesætning, bestående
af 1 bådsmand og 5 befarne matroser.
Den 6. juni 1985 afholdtes der et møde i Direktoratet for Statens
Skibstilsyn med repræsentanter fra redernes og de søfarendes organisationer,
på hvilket møde det blev meddelt, at man ville påbegynde arbejdet med
besætningsfastsættelse efter den nye lov ved at udpege en række skibe,
»som hver især er repræsentative for en større gruppe skibe«. M/S
Kongsdal blev senere udpeget som et sådant »pilot«-skib.
Den 22. august 1985 traf Statens Skibstilsyn afgørelse om
besætningsfastsættelsen for M/S Kongsdal. Herefter skulle den minimale
dæksbesætning være på 4 befarne og 1 ubefaren matros.
Den 17. september 1985 påklagede Sømændenes Forbund afgørelsen til
Besætningsnævnet.
Den 2. oktober 1985 reducerede rederiet dæksbesætningen i overensstemmelse
med besætningsfastsættelsen af 22. august 1985.
Den 3. december 1985 fastsatte Besætningsnævnet dæksbesætningen til 5
befarne matroser.
I skrivelse af 17. december 1985 rejste Sømændenes Forbund over for
Rederiforeningen spørgsmålet om forholdet mellem den nye besætningslov og
overenskomstens § 15b.
Den 2. marts 1986 blev dæksbesætningen på M/S Kongsdal bragt op på 5
befarne matroser, idet en ubefaren matros blev erstattet af en befaren
matros.
Den 9. april 1986 indbragte Sømandsforbundet en sag for Arbejdsretten (nr.
86.127) vedrørende besætningsreduktion, oprindelig kun på Rederiet A.P.Møller
A/S's skibe. Denne sag blev udsat på faglig voldgift.
Efter at den faglige voldgiftsret ved den ovennævnte kendelse af 7. juli
1986 havde bestemt, at det var overenskomststridigt at reducere
besætningernes størrelse udelukkende på grundlag af den i medfør af den nye
besætningslov fastsatte bemanding, underrettede Danmarks Rederiforening dels
telefonisk, dels skriftligt sine medlemmer om afgørelsen. I
cirkulæreskrivelse nr. 49/1986 af 8. juli 1986 skrev Rederiforeningen således
til sine medlemmer:
Til Deres orientering fremsendes vedlagt opmandskendelse af 7. juli
1986.....
Som det fremgår af kendelsen, fik Danmarks Rederiforening ikke medhold i
den nedlagte påstand.
Vi vil snarest vende tilbage med henblik på at orientere rederierne om
kendelsens virkning for de enkelte skibes fastsatte bemanding.'
Den 5. september 1986 fulgte Rederiforeningen sagen op ved følgende
skrivelse til rederierne:
1. Forhandlingsudvalget henstiller på baggrund af voldgiftskendelsen og
som tidligere meddelt, at bemandingen af skibe tilhørende medlemsrederier
snarest gørligt - såfremt dette ikke allerede er sket - bringes i
overensstemmelse med den seneste besætningsfastsættelse til skibene udstedt i
medfør af 1964-loven.
2. Som en følge heraf henstiller Forhandlingsudvalget, at rederierne
snarest udbetaler forkortsejlads til dæksbesætningen fra det tidspunkt,
besætningsreduktionerne har fundet sted i henhold til de nye
besætningsfastsættelser og lov om skibes besætning, § 24, stk. 2 i de
tilfælde, hvor besætningen kvantitativt er nedsat.
3. På grundlag af indhentede juridiske vurderinger af kendelsens
rækkevidde henstiller Forhandlingsudvalget endvidere, at der udbetales
forkortsejlads såvel i de tilfælde, hvor besætningsfastsættelsen kvantitativt
skal ændres eller er ændret, som hvor den kvalitativt skal ændres eller er
ændret. I sådanne tilfælde skal udbetales f.eks. forskellen mellem befaren
matros og ubefaren matros eller ubefaren skibsassistent, der er påmønstret i
henhold til den nye lov om skibes besætning........'
Til brug for den da verserende arbejdsretssag (nr. 86.127) anmodede
Danmarks Rederiforening til opfyldelse af en provokation fra Sømandsforbundet
sine medlemmer om ved besvarelsen af et den 6. november 1986 udsendt
spørgeskema at meddele, hvorvidt der var sket genbemanding som følge af
voldgiftskendelsen af 7. juli 1986 samt udbetalt sparet hyre i henhold til
Sømandslovens § 23.
I februar 1987 var bemandingen af et andet af Rederiet Aalborg Portlands
skibe, M/S Norden, genstand for tvist mellem Sømandsforbundet og
Rederiforeningen. Forbundet hævdede, at besætningen var reduceret i strid med
forbud om reduktion i overenskomstperioden. Der var imidlertid tale om et nyt
skib, for hvilket Statens Skibstilsyn i henhold til 1985-besætningsloven den
29. juli 1985 havde fastsat besætningen til 4 befarne og 1 ubefaren matros,
hvilken afgørelse blev ændret ved Besætningsnævnets kendelse af 14. november
1985, hvor dæksbesætningen blev bestemt til 4 befarne matroser.
Den 2. april 1987 udleverede Rederiforeningen til brug for den verserende
arbejdsretssag oversigt over besvarelserne af ovennævnte spørgeskemaer til
Sømandsforbundet. Besvarelsen for så vidt angår Rederiet Aalborg Portland går
ud på, at rederiet ikke har foretaget reduktion i dæksbesætningen i henhold
til 1985-besætningsloven.
Den 8. oktober 1987 meddelte Sømandsforbundet Rederiforeningen, at man
havde underretning om, at der - uanset det i oversigten anførte - havde
fundet besætningsreduktion sted på M/S Kongsdal.
Den 26. oktober 1987 fremsendte Rederiforeningen herefter en oversigt over
det forhyrede dæksmandskab på M/S Kongsdal i perioden fra den 1. juli 1985.
Den 27. oktober 1987 afholdtes der fællesmøde i sagen. På dette erkendte
man fra arbejdsgiverside, at der var sket en overenskomststridig reduktion,
og gav tilsagn om, at man for den periode, som reduktionen havde eksisteret,
ville udbetale et beløb efter Sømandslovens § 23 for forkortsejlads.
Den 31. oktober 1987 genbemandede rederiet M/S Kongsdal, således at skibet
på ny bemandedes i overensstemmelse med reglerne efter den tidligere gældende
bemandingslov.
Den 11. november 1987 betalte det indklagede rederi 109.048,93 kr. i
erstatning i henhold til sømandslovens § 23, men afviste at være forpligtet
til betaling herudover. Uenigheden mellem parterne om det yderligere krav
angik fortolkningen af ordene i sømandslovens § 23, stk.1: »sparet hyre
for den tid, skibet er i søen.« Ved Sø- og Handelsrettens dom af 5.
oktober 1988, stadfæstet af Højesteret ved dom af 7. april 1989, fik
Sømandsforbundet medhold i sin påstand om, at der skulle betales
forkortsejladshyre for alle de dage, hvor M/S Kongsdal havde været i søen,
herunder også de dage, hvor skibet var ankommet til og afsejlet fra en havn.
Herefter udbetalte rederiet den 23. maj 1989 yderligere 170.466 kr.
Medens nærværende sag har verseret for Arbejdsretten, har spørgsmålet, om
rederiet i medfør af bestemmelsen i § 15b, stk. 1, om ændringer med hensyn
til skibets anvendelse, fart, rute eller indretning, havde været berettiget
til at reducere besætningen, af Rederiforeningen været indbragt til afgørelse
ved faglig voldgift. Ved kendelse af 11. maj 1988 blev Sømandsforbundet
frifundet for Rederiforeningens påstand herom.
Der har endelig været strid mellem parterne om, fra hvilket tidspunkt der
kan kræves renter af de beløb, rederiet har betalt. Efter Rederiforeningens
indhentelse af et responsum fra en advokat er det indklagede rederi indgået
på at betale i overensstemmelse med forbundets krav om betaling af renter fra
hyrekravenes forfaldstid. Renter er derefter betalt den 28. juni 1989 med
ialt 76.572,52 kr.
Der er den 20. februar 1989 mellem Sømændenes Forbund i Danmark og
Danmarks Rederiforening underskrevet et protokollat, hvorefter
overenskomstens § 15b, stk. 3, ændres således:
»Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan besætningens størrelse bringes i
overensstemmelse med den til enhver tid gældende
besætningsfastsættelse.«
Formandssekretær i Sømandsforbundet Henrik Berlau har forklaret, at
voldgiftskendelsen af 7. juli 1986 hurtigt efter afsigelsen blev almindeligt
kendt i søfartskredse. Der skete i løbet af eftersommeren og efteråret 1986
genbemanding af ca. 90 skibe. Den ved protokollatet af 20. februar 1989
aftalte ændring af overenskomsten har sammenhæng med, at en bestemmelse
svarende til § 15b, stk. 3, ikke findes i overenskomsten vedrørende de i
Dansk internationalt Skibsregister optagne skibe. M/S Kongsdal har i dag en
dæksbesætning på 6 befarne matroser.
Afdelingschef i personaleafdelingen på Aalborg Portland Bent Kanstrup har
forklaret, at virksomheden beskæftiger ca. 900 timelønnede medarbejdere, ca.
450 funktionærer og derudover ca. 100 søfolk, fordelt med 50 officerer og 50
menige. Når rederiet ikke havde foretaget genbemanding på M/S Kongsdal efter
voldgiftskendelsen i sommeren 1986, skyldtes det, at man havde ment sig i sin
gode ret til at anvende de besætningsfastsættelser, der var foretaget af
Statens Skibstilsyn og Besætningsnævnet i 1985. M/S Kongsdal var udtaget som
»pilotskib«, og man gik derfor ud fra, at myndigheder og øvrige
interesserede ønskede at drage erfaringer på grundlag af de således fastsatte
besætninger. Der skete ikke besætningsreduktioner på rederiets øvrige skibe.
Det var baggrunden for, at rederiet ikke besvarede Rederiforeningens
spørgeskema. Man havde ment sig berettiget til at fortsætte med den mindre
dæksbesætning som sket.
Klageren har til støtte for sin påstand om, at der pålægges det indklagede
rederi bod for det erkendt overenskomststridige brud på overenskomsten,
anført, at det ikke er nogen undskyldende omstændighed, at M/S Kongsdal var
udtaget som »pilotskib« ved Statens Skibstilsyns gennemførelse af
besætningsfastsættelser i henhold til den nye besætningslov af 1985.
Overenskomstens bestemmelse om opretholdelse af den hidtidige bemanding var
ikke i strid med denne lov. Det var en selvfølge, at Sømandsforbundet deltog
i behandlingen af besætningsfastsættelserne i henhold til besætningsloven af
1985, hvorfor der ikke deri kan indlægges nogen accept af, at overenskomstens
bestemmelser ikke skulle overholdes. Rederiet burde have gjort sig nøjere
bekendt med Rederiforeningens meddelelser i anledning af voldgiftskendelsen
og besvaret det fremsendte spørgeskema korrekt. Der var sket reduktion af
besætningen, og det skulle man straks have meddelt Rederiforeningen og
derigennem Sømandsforbundet. I hvert fald under behandlingen af sagen om M/S
Norden burde rederiet være blevet opmærksom på, at der var begået en fejl med
hensyn til bemandingen af M/S Kongsdal.
For så vidt angår Rederiforeningens medansvar for overenskomstbruddet har
klageren anført, at foreningen ikke på tilstrækkelig grundig måde har
informeret sine medlemmer, når det indklagede rederi har kunnet opfatte det
således, at man kunne fortsætte med besætningsreduktionen efter
voldgiftskendelsen. Rederiforeningen burde have foranstaltet selvstændige
undersøgelser af besætningsstørrelsen på de enkelte skibe for at sikre, at
voldgiftskendelsen blev efterlevet. Dertil kommer, at Rederiforeningen ikke
har opfyldt sin pligt til på tilstrækkelig hurtig og effektiv måde at søge at
formå rederiet til at opfylde sine forpligtelser, efter at
overenskomstbruddet var konstateret. På den baggrund må de sager, der senere
måtte føres: Sagen for Højesteret om beregningen af forkortsejladshyre,
voldgiftssagen om berettigelsen af besætningsnedsættelse i medfør af
overenskomstens § 15b, stk. 1, og sagen om renteberegningen, ses.
Indklagede har til støtte for påstanden om, at der ikke bør pålægges det
indklagede rederi nogen bod, subsidiært kun en ordensbod, anført, at rederiet
befandt sig i en undskyldelig vildfarelse med hensyn til betydningen af
voldgiftskendelsen. M/S Kongsdal var udtaget som prøveskib for anvendelsen af
reglerne i den nye besætningslov for en lang række lignende skibe. Derfor
havde rederiet opfattet det således, at voldgiftskendelsen ikke havde
betydning for dette skib. Rederiet havde følt det som en forpligtelse at
gennemføre bemandingen som et forsøg med dette skib, hvortil kom, at
Sømandsforbundet havde deltaget i behandlingen af besætningsfastsættelsen
både for Statens Skibstilsyn og i Besætningsnævnet. Forbundet rejste først
voldgiftssagen i december 1985.
Så snart sagen vedrørende M/S Kongsdal blev rejst af Sømandsforbundet i
oktober 1987, traf rederiet foranstaltning til genbemanding, og det erkendtes
straks på fællesmødet den 27. oktober 1987, at der havde foreligget et brud
på overenskomsten. Allerede den 11. november 1987 betalte rederiet den
ubestridte del af forkortsejladshyren. For så vidt angår de senere udbetalte
beløb, var det berettiget ved de respektive instanser først at få afgjort, om
der forelå en retlig forpligtelse til betaling. Omfanget af forpligtelsen til
betaling af forkortsejladshyre på dage, hvor et skib anløb eller afsejlede
fra havn, var tvivlsomt og havde ikke tidligere været forelagt danske
domstole til afgørelse.
For så vidt angår Rederiforeningen gøres det gældende, at foreningen på
enhver måde har bestræbt sig for at søge de forpligtelser, der var en følge
af voldgiftskendelsen, opfyldt af sine medlemmer. Der er dels telefonisk,
dels skriftligt givet underretning om kendelsen og dens konsekvenser. Det er
ikke ansvarspådragende, at foreningen har bistået sine medlemmer med at få
tvivlsspørgsmål vedrørende fortolkningen af Sømandsloven og af overenskomsten
afgjort, før betaling fandt sted.
Arbejdsretten skal udtale:
Da indklagede har taget bekræftende til genmæle over for den af klageren
nedlagte påstand 1 om, at de angivne besætningsreduktioner har været
overenskomststridige, vil der i så henseende være at give dom efter klagerens
påstand.
Da der ved Rederiforeningens telefoniske underretning om
voldgiftskendelsen af 7. juli 1986, efterfulgt af foreningens skrivelse af 8.
juli 1986 med opmandskendelsen og foreningens skrivelse af 5. september 1986
om konsekvenserne deraf, findes at have været al anledning for Rederiet
Aalborg Portland til at undersøge, om besætningen på M/S Kongsdal var i
overensstemmelse med de nu fastslåede regler, og da rederiet på trods heraf
undlod at besvare Rederiforeningens forespørgsel af 6. november 1986 på
korrekt måde, findes det indklagede rederi at have forskyldt bod for det
skete brud på overenskomsten som af klageren påstået. Der findes på baggrund
af det anførte ikke at kunne gives indklagede medhold i, at det begåede brud
på overenskomsten er af undskyldelig karakter, fordi M/S Kongsdal var udtaget
som prøveskib af Statens Skibstilsyn. Ved fastsættelsen af bodens størrelse
findes udgangspunktet at burde tages i det beløb på 109.048,93 kr., som
rederiet erkendte at måtte betale i forkortsejladshyre for tiden 2. oktober
1985 - 31. oktober 1987, hvorimod der findes at kunne bortses fra de senere
betalinger, der var afhængige af afgørelsen af tvivlsomme retlige spørgsmål.
Boden, der tilfalder klageren, vil herefter passende være at fastsætte til
200.000 kr.
Danmarks Rederiforening findes ikke at have gjort sig delagtig i det af
rederiet begåede overenskomstbrud, idet Rederiforeningen har opfyldt de
forpligtelser, der som organisation påhviler foreningen til at underrette
medlemmerne om den trufne voldgiftsafgørelse og de konsekvenser, den medførte
for medlemmerne. Indklagedes påstand om frifindelse af Rederiforeningen vil
derfor være at tage til følge.
Indklagede findes at burde betale sagens omkostninger til Arbejdsretten
med 2.000 kr.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Rederiet Aalborg Portland har begået brud på overenskomsterne af 18. juni
1985 og 2. marts 1987 mellem Danmarks Rederiforening og Sømændenes Forbund i
Danmark ved i M/S Kongsdal i perioden 2. oktober 1985 - 2. marts 1986 at have
forhyret en ubefaren matros i stedet for en befaren og ved i perioden 2.
oktober 1985 - 31. oktober 1987 yderligere at have forringet besætningen med
en befaren matros.
Rederiet Aalborg Portland betaler inden 14 dage en bod på 200.000 kr. til
Sømændenes Forbund i Danmark.
Danmarks Rederiforening frifindes for den af Sømændenes Forbund i Danmark
under denne sag nedlagte påstand.
Sagens omkostninger til Arbejdsretten, 2.000 kr., betales inden 14 dage af
indklagede. NOTER (* 1) Henvisninger: K.86.127 (A 1988 s.20), K.87.174 (A
1988, s.65).
Lignende dokumenter
- Bod 2.3.2. Bod ikke pålagt. Fællesmøder. Organisationsansvar 4.2.(* 1) (* 2) Ikke bod for arbejdsgiverens overenskomststridige adfærd, da spørgsmålet om rette fortolkning af overenskomsten var tvivlsom og først havde fundet sin afgørelse ved voldgiftskendelse. Sømændenes Forbund i Danmark (cand.jur. Keld Olsen) mod Dansk Arbejdsgiverforening og samme for Danmarks Rederiforening og samme for Rederiet A.P. Møller, A/S Dampskibsselskabet Norden Rederiet Mortensen og Lange, Kosan Tankers A/S og Rederiet Knud I. Larsen (advokat H.C. Springborg). Dommere: Vejgaard Andersen, Bredmose, Bæhring, Arnold Hansen, Nyløkke Jørgensen, Mundt (retsformand) og Ebbe Nielsen. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.3.2. Bod ikke pålagt Kollektiv arbejdsret, generelt. Kollektiv overenskomst 2. Forhandling om, indgåelse og fornyelse af kollektiv overenskomst Lovligt fagligt formål. Organisationsansvar 4.2. Bod ikke pålagt Organisationsforhold. (* 1) (* 2) Rederi havde indgået overenskomster med to fagforbund. Ikke overenskomststridigt i forhold til det første forbund at aflønne medlemmer af det andet forbund eller uorganiserede i overensstemmelse med overenskomsten med det andet forbund, men ringere end efter overenskomsten med det første forbund. Sømændenes Forbund i Danmark (cand.jur. Keld Olsen) mod Danmarks Rederiforening på egne vegne og for Rederiet A.P. Møller (advokat H.C. Springborg) Hovedintervenient: Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund (konsulent Leo Lybæk Hansen). Dommere: Secher Assens, Bangert (retsformand), Bollerup- Jensen, Anker Christoffersen, Arnold Hansen, Gert Kristensen og Peter Thorning. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.3.2. Bod ikke pålagt. Organisationsfjentlig virksomhed.(* 1) (* 2) Ikke overenskomststridigt, at rederi gennemførte ændringer i mandskabets ansættelsesforhold, der indebar overgang til ansættelse under anden overenskomst. Sømændenes Forbund i Danmark (cand.jur. Keld Olesen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Danmarks Rederiforening for rederiet H.H. Faddersbøl A/S (advokat H.C.Springborg). Dommere: Vejgaard Andersen, Bredmose, Friis Christensen, Arnold Hansen, Spang-Hanssen, Pontoppidan (retsformand) og Strube. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.3.1. Overenskomstbrud og bod pålagt. Faglig Voldgift. Hovedaftalerns § 7, stk. 2. Kollektiv overenskomst 4. Ophør af kollektiv overenskomst. Processuelle spørgsmål 7. Retskraft. Særoverenskomst. Underbetaling.(* 1) (* 2) Rederi fandtes bundet af en tiltrædelsesoverenskomst, der var opsagt uden frigørelseskonflikt og idømtes bod for at have tilsidesat voldgiftskendelse. Sømændenes Forbund i Danmark (cand.jur. Keld Olsen) mod Wonsild & Søn (advokat N. Koch Michelsen). Dommere: Bangert (retsformand), Bæhring, Friis Christensen, Gade, Arnold Hansen, Sløk og Wahl. Retsinformation · 24. september 1997
- Processuelle spørgsmål 2.2. og 3.1. Arbejdsrettens kompetence - i forhold til faglige voldgifter Arbejdsretsprocessen Arbejdsretsprocessens parter Arbejdsgiverorganisation kunne vægre sig ved deltagelse i faglig voldgift.(* 1) (* 2) Sømændenes Forbund i Danmark (kontorchef Keld Olsen) mod Danmarks Rederiforening (advokat H.C. Springborg) Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.3.1. Overenskomstbrud og bod pålagt. Hovedaftalens § 7, stk. 2, Kollektiv overenskomst 4. Ophør af kollektiv overenskomst. Særoverenskomst.(* 1) (* 2) Sømændenes Forbund i Danmark (cand.jur. Keld Olsen) mod Messrs. Kjaer and Kjaer Company, P.O. Box 272, Nassau, Bahamas, (advokat Alex Laudrup ved advokatfuldmægtig Gunnar Sørensen) Dommere: Bjerregaard (retsformand), Max Bæhring, H.G. Carlsen, Gade, Arnold Hansen, Sarroe og Spang-Hanssen. Retsinformation · 24. september 1997