Bod 2.3.2. Bod ikke pålagt. Organisationsfjentlig virksomhed.(* 1) (* 2) Ikke overenskomststridigt, at rederi gennemførte ændringer i mandskabets ansættelsesforhold, der indebar overgang til ansættelse under anden overenskomst. Sømændenes Forbund i Danmark (cand.jur. Keld Olesen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Danmarks Rederiforening for rederiet H.H. Faddersbøl A/S (advokat H.C.Springborg). Dommere: Vejgaard Andersen, Bredmose, Friis Christensen, Arnold Hansen, Spang-Hanssen, Pontoppidan (retsformand) og Strube.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bod 2.3.2. Bod ikke pålagt.
Organisationsfjentlig virksomhed.(* 1) (* 2) Ikke overenskomststridigt, at
rederi gennemførte ændringer i mandskabets ansættelsesforhold, der indebar
overgang til ansættelse under anden overenskomst. Sømændenes Forbund i
Danmark (cand.jur. Keld Olesen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Danmarks
Rederiforening for rederiet H.H. Faddersbøl A/S (advokat H.C.Springborg).
Dommere: Vejgaard Andersen, Bredmose, Friis Christensen, Arnold Hansen,
Spang-Hanssen, Pontoppidan (retsformand) og Strube.
Under denne sag har Sømændenes Forbund i Danmark indklaget Dansk
Arbejdsgiverforening for Danmarks Rederiforening for rederiet H.H. Faddersbøl
A/S for Arbejdsretten for overenskomstbrud. Klageren har nedlagt følgende
påstande:
1. Indklagede, rederiet H.H. Faddersbøl A/S, har handlet
overenskomststridigt ved at opfordre medlemmer af klageren til at indlevere
deres opsigelser for at udmønstre på den mellem rederiet og Metal Søfart
gældende overenskomst.
2. Indklagede, rederiet H.H. Faddersbøl A/S og Dansk Arbejdsgiverforening,
idømmes er af retten fastsat bod.
3. Indklagede tilpligtes at anerkende , at medlemmer af Sømændenes Forbund
forhyret som skibsassistenter skal aflønnes i henhold til Særoverenskomst af
7.4.1987 mellem rederiet H.H. Faddersbøl A/S og Sømændenes Forbund i Danmark.
Indklagede har påstået frifindelse.
Det er oplyst, at det indklagede rederi er erklæret konkurs i august 1988.
Boet har ikke ønsket at indtræde i sagen. Sagen er herefter videreført af de
øvrige indklagede.
Sagens nærmere omstændigheder er følgende:
Rederiet H.H. Faddersbøl A/S er medlem af Danmarks Rederiforening og
omfattet af hovedoverenskomst mellem Rederiforeningen og klageren og af
hovedoverenskomst mellem Rederiforeningen og Metal Søfart. Rederiet ejede
skatteeftersøgningsskibet Holger Dane.
Læs alt
Med virkning fra 1. oktober 1986 indgik rederiet særoverenskomst med Metal
Søfart. Efter overenskomsten finder forhyring sted på gældende sømandslovs
vilkår og efter de i hovedoverenskomsten for rederiansatte gældende
bestemmelser med de af særoverenskomsten følgende afvigelser.
Hovedoverenskomstens regler om rederiansættelse findes i pkt. 2 i protokollat
til overenskomsten. Efter pkt. 2 indebærer rederiansættelse bl.a. en gensidig
forlængelse af de i sømandsloven fastsatte opsigelsesvarsler.
Den 7. april 1987 indgik rederiet særoverenskomst med klageren.
Særoverenskomsten dækker skibe, der hovedsageligt anvendes ved
offshoreoperationer, herunder bjærgning.
Efter særoverenskomsten finder ansættelse sted på gældende sømandslovs
vilkår og efter hovedoverenskomsten mellem Danmarks Rederiforening og
klageren med de afvigelser, der følger af særoverenskomsten.
Særoverenskomsten indeholder i § 3 følgende regler om tjenesteperiode:
»§ 3
Tjenesteperiode
Ved beskæftigelse inden for dansk søterritorium og sokkelområde (ekskl.
Færøerne og Grønland) er tjenesteperioden om bord normalt 4 uger efterfulgt
af 4 ugers frihed i land.
For tjeneste uden for dansk søterritorium og sokkelområde er den maksimale
udmønstringsperiode i Europa inkl. Middelhavet 2 måneder, og uden for Europa
er den maksimale udmønstringsperiode 4 måneder. Forholdet mellem
tjenesteperiode om bord og frihed i land er dog fortsat gældende. Forlængelse
af ferie i.h.t. Lov nr. 145 af 4. april 1979 om ændring af ferieloven
anvendes til forlænget hjemmeperiode.
Efter 1 måneds sejlads ydes et tillæg på 10 % af hyre og dyrtidstillæg,
indtil den pågældende atter kommer til hjemlandet.
Under en årlig hjemmeperiode på samlet 28 dage afvikles lovpligtig ferie.
Under den nævnte periode ydes kostpenge i.h.t. hovedoverenskomsten samt et
supplement til ferielønnen på 3 1/2 % af den i ferieårets løb indtjente hyre
med tillæg. Resterende feriedage indgår i øvrige hjemmeperioder.«
I § 6 bestemmes:
»§ 6
Andre forhold
Den del af det tjenestegørende dæksmandskab, der har fri, må opgive
adresse og eventuelt telefonnummer, således at de kan tilkaldes med 3/4 times
varsel i tilfælde af sejlads. Besætningen betragtes som fast stand by.«
§ 7 er sålydende:
»§ 7
Dæksmandskabet er pligtig til at gøre tjeneste i ethvert af de
offshorefartøjer, som Rederiet driver.«
Særoverenskomsten mellem rederiet og Metal Søfart indeholder bestemmelser,
der ganske svarer til §§ 3, 6 og 7. Derimod er der betydelige forskelle med
hensyn til aflønningen, idet særoverenskomsten mellem klageren og rederiet
indebærer en månedlig hyre, som er 3.973 kr. højere end hyren efter
særoverenskomsten mellem Metal Søfart og rederiet.
Holger Dane's besætning blev af Direktoratet for Statens Skibstilsyn i
december 1986 fastsat således, at skibet skulle have mindst enten 4 befarne
matroser og 1 befaren motormand eller 4 befarne skibsassistenter.
I juni 1987 besluttede rederiet, at de af dæks- og maskinmandskabet, som
ikke allerede var uddannet til skibsassistenter, skulle gennemgå denne
uddannelse, således at de kunne gøre tjeneste både på dækket og i maskinen.
Dette blev accepteret af de ansatte.
Uddannelsen blev afsluttet den 25. november 1987. Samme dag overgik de
medlemmer af Sømandsforbundet, som hidtil havde været ansat efter
særoverenskomsten mellem klageren og rederiet, til rederiansættelse efter
hoved- og særoverenskomsterne med Metal Søfart.
Der er under domsforhandlingen afgivet forklaring af bl.a. direktør
Henning Houdahl Faddersbøl og skibsfører Finn Hørdam Madsen.
Direktør Faddersbøl har forklaret, at rederiet blev medlem af Danmarks
Rederiforening i efteråret 1986. I perioden fra oktober til april 1987 indgik
rederiet, som ejede skibet Holger Dane, særoverenskomster med de respektive
besætningsorganisationer. Særoverenskomsterne var nødvendige på grund af
Holger Dane's specielle indretning og arbejdsopgaver. Forud for indgåelsen af
særoverenskomsten med Sømændenes Forbund i Danmark havde forbundet presset
stærkt på. Bl.a. havde man truet med at lade forbundets medlemmer forlade
skibet. Særoverenskomsten gav de besætningsmedlemmer, som var dækket af
overenskomsten, en i forhold til de øvrige besætningsmedlemmer
uforholdsmæssig høj løn. Dette gav anledning til utilfredshed hos de øvrige
besætningsmedlemmer, ikke mindst officererne, og rederiet fik henvendelse fra
Dansk Styrmandsforening, hvor man i lyset af de høje lønninger, som
matroserne modtog, ønskede en forhøjelse af officerslønningerne. Rederiets
beslutning om at uddanne dæks- og maskinpersonalet til skibsassistenter var
begrundet i, at man herved kunne spare et besætningsmedlem. Beslutningen
havde imidlertid også sammenhæng med rederiets tanke om at knytte besætninger
nærmere til rederiet. Efter at uddannelsen var gennemført, ville det være
lovligt at opnå dette ved at lade alle skibsassistenter overgå til
rederiansættelse efter hoved- og særoverenskomsterne med Metal Søfart. En
medvirkede årsag til beslutningen var den uro, som de nævnte lønforskelle gav
anledning til. Rederiet lagde ikke skjul på, at det var hensigten, at alle
skibsassistenter, efter at uddannelsen var gennemført, skulle overgå til
rederiansættelse efter Metal Søfart-overenskomsten. Alle, herunder
medlemmerne af Sømandsforbundet, var klar over, at dette ville betyde en
lønnedgang i forhold til aflønning efter særoverenskomsten med klageren, men
alle accepterede dette, idet man godt var klar over, at de opståede
lønforskelle var uholdbare på længere sigt. Der var ikke tale om, at
mandskabet blev truet til at acceptere, men det stod klart, at de, som ikke
ville overgå til ansættelse efter Metal Søfart-overenskomsterne, ville blive
afskediget.
Skibsfører Finn Hørdam Madsen, der var fører af Holger Dane, har
forklaret, at de uhensigtsmæssige lønrelationer gav anledning til uro og
dårlig stemning om bord. Alle var interesseret i at blive uddannet som
skibsassistenter, og alle var helt klar over, at konsekvenserne ville være
overgang til ansættelse under Metal Søfart- overenskomsterne, når uddannelsen
var afsluttet.
Klagerne har til støtte for påstanden gjort gældende, at særoverenskomsten
mellem klageren og rederiet indebærer, at klagernes medlemmer er
rederiansatte, således som dette udtryk skal forstås efter sømandslovens §
35, hvorefter rederiansættelse er aftale om, at sømændenes tjenesteforhold er
knyttet til rederiet, således at hans ansættelse hos rederen skal fortsætte,
selv om tjeneste på det enkelte skib ophører.
Særoverenskomstens § 3 om tjenesteperioder, § 6 om stand by og navnlig § 7
om pligt til at give tjeneste i ethvert af rederiets offshore-fartøjer viser,
at der er tale om et ansættelsesforhold, der klart adskiller sig fra det
gængse, og som sikrer en sådan tilknytning til rederiet, at der er tale om
rederiansættelse.
Overfor indklagedes henvisning til, at hovedoverenskomsten mellem Danmarks
Rederiforening og klageren, i modsætning til hvad der er tilfældet med hensyn
til hovedoverenskomsten mellem Rederiforeningen og Metal Søfart, ikke
indeholder regler om rederiansættelse, har klageren anført, at
Sømandsforbundet, på trods af sin indtil for nylig opretholdte principielle
modstand mod rederiansættelse, tidligere har indgået særoverenskomster om en
sådan ansættelse, herunder med Svitzer.
At rederiet selv har været af den opfattelse, at der var tale om
rederiansættelse, fremgår af, at rederiet i de hyrekontrakter, som blev
oprettet med forbundets medlemmer efter indgåelse af særoverenskomsten, har
angivet, at de pågældende var rederiansat.
Den reelle grund til, at rederiet lod mandskabet gå over fra ansættelse
efter overenskomsten med klageren til Metal Søfart-overenskomsten, var, at
man herigennem mente, at man kunne undgå at betale klagerens medlemmer den
betydeligt højere løn, som de havde krav på efter særoverenskomsten med
klageren.
Da også særoverenskomsten med klageren som nævnt hjemler rederiansættelse,
har rederiet handlet overenskomststridigt ved at opfordre klagerens medlemmer
til at indlevere deres opsigelse for at udmønstre fra overenskomsten mellem
rederiet og Metal Søfart.
Dansk Arbejdsgiverforening støttede på fællesmødet den 30. november 1987
rederiet og Danmarks Rederiforenings afvisning af at have handlet
overenskomststridigt. Da det må have stået Dansk Arbejdsgiverforening klart,
at dette standpunkt var uholdbart, har Arbejdsgiverforeningen gjort sig
delagtig i overenskomstbruddet og bør derfor pålægges bod.
Indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at
hovedoverenskomsten mellem Rederiforeningen og klageren - som også erkendt af
klageren - ikke indeholder adgang til rederiansættelse. Rederiforeningen har
gentagne gange foreslået klageren, at en sådan adgang blev skabt, men indtil
for ganske nylig har klagerne konsekvent afvist at acceptere
rederiansættelse. Den overenskomst med Svitzer, som klageren henviser til, er
uden betydning, allerede fordi Svitzer ikke er omfattet af
hovedoverenskomsten.
Efter overenskomsten af 7. april 1987 gælder hovedoverenskomsten mellem
Rederiforeningen og klageren med de i særoverenskomsten hjemlede afvigelser.
Også på baggrund af klagerens modstand mod rederiansættelsesformen må
formodningen herefter være imod, at særoverenskomsten skulle hjemle
rederiansættelse. Efter indklagedes opfattelse kan man da heller ikke af de
bestemmelser i særoverenskomsten, som klageren har påberåbt sig, udlede, at
der skulle være tale om rederiansættelse. Dette gælder også § 7 om pligten
til at gøre tjeneste i andre af rederiets skibe. Der er forskel på en sådan
pligt og en rederiansættelse, som ikke er tilknyttet til et eller flere
skibe, men til virksomheden.
Hertil kommer, at særoverenskomsten savner en række bestemmelser, herunder
navnlig bestemmelser om forlænget opsigelsesvarsel, som er centrale elementer
i rederiansættelsesbegrebet.
Rederiets ønske om at lade de ansatte overgå til Metal Søfart
overenskomsten var sagligt begrundet. Man opnåede herved bl.a. ved de
forlængede opsigelsesvarsler at knytte de ansatte nærmere til rederiet.
Hertil kommer, at de lønninger, som de ansatte havde krav på efter
særoverenskomsten med klageren, dels stod i misforhold til de øvrige ansattes
lønforhold, dels var af en sådan størrelse, at det af hensyn til rederiets
fortsatte drift var nødvendigt at søge lønudgifterne nedbragt. Dette var de
ansatte helt klar over og de accepterede, at de - efter at uddannelse til
skibsassistent var afsluttet - gik over til ansættelse efter Metal Søfart
overenskomsten.
Metal Søfart overenskomsten hjemler en anden ansættelsesform end
overenskomsten med klageren. Rederiet var derfor berettiget til - med de
ansattes indforståelse - at lade dem overgå til Metal Søfart overenskomsten.
Der er reelt tale om en grænsekonflikt mellem klageren og Metal Søfart, og
klageren bør ikke ved indførelse af særbestemmelser, der hævdes at minde om
rederiansættelse, kunne hindre, at de ansatte overgår til en regulær
rederiansættelse efter en overenskomst, som udtrykkeligt hjemler denne
ansættelsesform.
Det er i bedste fald tvivlsomt, om der er tale om overenskomstbrud, og der
er derfor intet grundlag for organisationsansvar.
Arbejdsretten skal udtale:
Som erkendt af klageren indeholder hovedoverenskomsten mellem Danmarks
Rederiforening og klageren ingen regler om rederiansættelse. Heller ikke
særoverenskomsten af 7. april 1987 bruger betegnelsen rederiansættelse. Der
måtte herefter kræves særlige holdepunkter for at antage, at
særoverenskomsten skulle hjemle rederiansættelse. Klageren findes ikke at
have antageliggjort, at dette er tilfældet. Et sådant ansættelsesforhold
findes ikke at kunne udledes af bestemmelserne i særoverenskomstens § 3 og §
6 og heller ikke af § 7 om tjeneste i andre skibe findes med den fornødne
klarhed at indebære rederiansættelse.
Retten lægger også vægt på, at særoverenskomsten ikke indeholder de
elementer, herunder navnlig forlænget opsigelsesvarsel, som sædvanligt indgår
i aftaler om rederiansættelse.
Rederiets beslutning om at lade de ansatte uddanne som skibsassistenter
for derefter at overgå til ansættelse under Metal Søfart-overenskomsten
findes, som anført af indklagede, at have været sagligt begrundet, og det må,
som sagen er oplyst, lægges til grund, at klagerens medlemmer selv
accepterede beslutningen.
Under disse omstændigheder findes rederiet ikke at have handlet
overenskomststridigt ved at lade medlemmer af det klagende forbund overgå til
ansættelse efter Metal Søfart- overenskomsterne.
Herefter frifindes indklagede for klagerens påstande.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening for Danmarks Rederiforening for
rederiet H.H. Faddersbøl A/S frifindes.
I sagsomkostninger betaler klageren, Sømændenes Forbund i Danmark 2.000
kr. til Arbejdsretten.
Officielle noter
(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.194 (note 127) og s.534 f, Rise og
Degerbøl s.41, Knud Illum s.144.
Lignende dokumenter
- Bod 1.2.4.1. bodsnedsættelse/fritagelse sket (* 1) (* 2) Ikke bod trods overenskomststridig arbejdsnedlæggelse. Dansk Arbejdsgiverforening for Bilfærgernes Rederiforening for Nordisk Færgefart A/S (advokat Helge Werner) mod Sømændenes Forbund i Danmark for et antal medlemmer af dette forbund. (cand.jur. Keld Olsen) Dommere: Bredmose, Bæhring, Arnold Hansen, Høeg (retsformand), Erik Nielsen, Spang-Hanssen og Wahl. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.3.1. Arbejdsgiveres bodansvar m.v. Arbejdsgivers bodansvar i øvrigt Overenskomstbrud og bod pålagt Faglig voldgift. Organisationsansvar 1.2. Organisationsansvar for medlemmers overenskomststridige adfærd Bod ikke pålagt Rederi idømt bod for ikke at efterleve voldgiftskendelse om størrelse af dæksbesætning.(* 1) (* 2) Sømændenes Forbund i Danmark (kontorchef, cand.jur. Keld Olsen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Danmarks Rederiforening og samme for Rederiet Aalborg Portland (advokat H.C. Springborg). Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.3.1. Overenskomstbrud og bod pålagt. Hovedaftalens § 7, stk. 2, Kollektiv overenskomst 4. Ophør af kollektiv overenskomst. Særoverenskomst.(* 1) (* 2) Sømændenes Forbund i Danmark (cand.jur. Keld Olsen) mod Messrs. Kjaer and Kjaer Company, P.O. Box 272, Nassau, Bahamas, (advokat Alex Laudrup ved advokatfuldmægtig Gunnar Sørensen) Dommere: Bjerregaard (retsformand), Max Bæhring, H.G. Carlsen, Gade, Arnold Hansen, Sarroe og Spang-Hanssen. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.3.2. Bod ikke pålagt. Fællesmøder. Organisationsansvar 4.2.(* 1) (* 2) Ikke bod for arbejdsgiverens overenskomststridige adfærd, da spørgsmålet om rette fortolkning af overenskomsten var tvivlsom og først havde fundet sin afgørelse ved voldgiftskendelse. Sømændenes Forbund i Danmark (cand.jur. Keld Olsen) mod Dansk Arbejdsgiverforening og samme for Danmarks Rederiforening og samme for Rederiet A.P. Møller, A/S Dampskibsselskabet Norden Rederiet Mortensen og Lange, Kosan Tankers A/S og Rederiet Knud I. Larsen (advokat H.C. Springborg). Dommere: Vejgaard Andersen, Bredmose, Bæhring, Arnold Hansen, Nyløkke Jørgensen, Mundt (retsformand) og Ebbe Nielsen. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.3.1. Overenskomstbrud og bod pålagt. Faglig Voldgift. Hovedaftalerns § 7, stk. 2. Kollektiv overenskomst 4. Ophør af kollektiv overenskomst. Processuelle spørgsmål 7. Retskraft. Særoverenskomst. Underbetaling.(* 1) (* 2) Rederi fandtes bundet af en tiltrædelsesoverenskomst, der var opsagt uden frigørelseskonflikt og idømtes bod for at have tilsidesat voldgiftskendelse. Sømændenes Forbund i Danmark (cand.jur. Keld Olsen) mod Wonsild & Søn (advokat N. Koch Michelsen). Dommere: Bangert (retsformand), Bæhring, Friis Christensen, Gade, Arnold Hansen, Sløk og Wahl. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.1.2. Bod ikke pålagt.(* 1) (* 2) Hjemsendelse driftsmæssigt begrundet. Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf-Forbund (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation for Berlingske Tidende (fuldmægtig Mona Davidsen). Dommere: Bjerregaard (retsformand), Bredmose, Agner Christensen, Degerbøl, Kofod, Spang-Hanssen og Willy Strube. Retsinformation · 24. september 1997