Spring til indhold

Retsinformation

Bod 2.3.2. Bod ikke pålagt. Organisationsfjentlig virksomhed.(* 1) (* 2) Ikke overenskomststridigt, at rederi gennemførte ændringer i mandskabets ansættelsesforhold, der indebar overgang til ansættelse under anden overenskomst. Sømændenes Forbund i Danmark (cand.jur. Keld Olesen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Danmarks Rederiforening for rederiet H.H. Faddersbøl A/S (advokat H.C.Springborg). Dommere: Vejgaard Andersen, Bredmose, Friis Christensen, Arnold Hansen, Spang-Hanssen, Pontoppidan (retsformand) og Strube.

DOM nr 3038 af 10/12/1988DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bod 2.3.2. Bod ikke pålagt.

Organisationsfjentlig virksomhed.(* 1) (* 2) Ikke overenskomststridigt, at

rederi gennemførte ændringer i mandskabets ansættelsesforhold, der indebar

overgang til ansættelse under anden overenskomst. Sømændenes Forbund i

Danmark (cand.jur. Keld Olesen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Danmarks

Rederiforening for rederiet H.H. Faddersbøl A/S (advokat H.C.Springborg).

Dommere: Vejgaard Andersen, Bredmose, Friis Christensen, Arnold Hansen,

Spang-Hanssen, Pontoppidan (retsformand) og Strube.

Under denne sag har Sømændenes Forbund i Danmark indklaget Dansk

Arbejdsgiverforening for Danmarks Rederiforening for rederiet H.H. Faddersbøl

A/S for Arbejdsretten for overenskomstbrud. Klageren har nedlagt følgende

påstande:

1. Indklagede, rederiet H.H. Faddersbøl A/S, har handlet

overenskomststridigt ved at opfordre medlemmer af klageren til at indlevere

deres opsigelser for at udmønstre på den mellem rederiet og Metal Søfart

gældende overenskomst.

2. Indklagede, rederiet H.H. Faddersbøl A/S og Dansk Arbejdsgiverforening,

idømmes er af retten fastsat bod.

3. Indklagede tilpligtes at anerkende , at medlemmer af Sømændenes Forbund

forhyret som skibsassistenter skal aflønnes i henhold til Særoverenskomst af

7.4.1987 mellem rederiet H.H. Faddersbøl A/S og Sømændenes Forbund i Danmark.

Indklagede har påstået frifindelse.

Det er oplyst, at det indklagede rederi er erklæret konkurs i august 1988.

Boet har ikke ønsket at indtræde i sagen. Sagen er herefter videreført af de

øvrige indklagede.

Sagens nærmere omstændigheder er følgende:

Rederiet H.H. Faddersbøl A/S er medlem af Danmarks Rederiforening og

omfattet af hovedoverenskomst mellem Rederiforeningen og klageren og af

hovedoverenskomst mellem Rederiforeningen og Metal Søfart. Rederiet ejede

skatteeftersøgningsskibet Holger Dane.

Læs alt

Med virkning fra 1. oktober 1986 indgik rederiet særoverenskomst med Metal

Søfart. Efter overenskomsten finder forhyring sted på gældende sømandslovs

vilkår og efter de i hovedoverenskomsten for rederiansatte gældende

bestemmelser med de af særoverenskomsten følgende afvigelser.

Hovedoverenskomstens regler om rederiansættelse findes i pkt. 2 i protokollat

til overenskomsten. Efter pkt. 2 indebærer rederiansættelse bl.a. en gensidig

forlængelse af de i sømandsloven fastsatte opsigelsesvarsler.

Den 7. april 1987 indgik rederiet særoverenskomst med klageren.

Særoverenskomsten dækker skibe, der hovedsageligt anvendes ved

offshoreoperationer, herunder bjærgning.

Efter særoverenskomsten finder ansættelse sted på gældende sømandslovs

vilkår og efter hovedoverenskomsten mellem Danmarks Rederiforening og

klageren med de afvigelser, der følger af særoverenskomsten.

Særoverenskomsten indeholder i § 3 følgende regler om tjenesteperiode:

»§ 3

Tjenesteperiode

Ved beskæftigelse inden for dansk søterritorium og sokkelområde (ekskl.

Færøerne og Grønland) er tjenesteperioden om bord normalt 4 uger efterfulgt

af 4 ugers frihed i land.

For tjeneste uden for dansk søterritorium og sokkelområde er den maksimale

udmønstringsperiode i Europa inkl. Middelhavet 2 måneder, og uden for Europa

er den maksimale udmønstringsperiode 4 måneder. Forholdet mellem

tjenesteperiode om bord og frihed i land er dog fortsat gældende. Forlængelse

af ferie i.h.t. Lov nr. 145 af 4. april 1979 om ændring af ferieloven

anvendes til forlænget hjemmeperiode.

Efter 1 måneds sejlads ydes et tillæg på 10 % af hyre og dyrtidstillæg,

indtil den pågældende atter kommer til hjemlandet.

Under en årlig hjemmeperiode på samlet 28 dage afvikles lovpligtig ferie.

Under den nævnte periode ydes kostpenge i.h.t. hovedoverenskomsten samt et

supplement til ferielønnen på 3 1/2 % af den i ferieårets løb indtjente hyre

med tillæg. Resterende feriedage indgår i øvrige hjemmeperioder.«

I § 6 bestemmes:

»§ 6

Andre forhold

Den del af det tjenestegørende dæksmandskab, der har fri, må opgive

adresse og eventuelt telefonnummer, således at de kan tilkaldes med 3/4 times

varsel i tilfælde af sejlads. Besætningen betragtes som fast stand by.«

§ 7 er sålydende:

»§ 7

Dæksmandskabet er pligtig til at gøre tjeneste i ethvert af de

offshorefartøjer, som Rederiet driver.«

Særoverenskomsten mellem rederiet og Metal Søfart indeholder bestemmelser,

der ganske svarer til §§ 3, 6 og 7. Derimod er der betydelige forskelle med

hensyn til aflønningen, idet særoverenskomsten mellem klageren og rederiet

indebærer en månedlig hyre, som er 3.973 kr. højere end hyren efter

særoverenskomsten mellem Metal Søfart og rederiet.

Holger Dane's besætning blev af Direktoratet for Statens Skibstilsyn i

december 1986 fastsat således, at skibet skulle have mindst enten 4 befarne

matroser og 1 befaren motormand eller 4 befarne skibsassistenter.

I juni 1987 besluttede rederiet, at de af dæks- og maskinmandskabet, som

ikke allerede var uddannet til skibsassistenter, skulle gennemgå denne

uddannelse, således at de kunne gøre tjeneste både på dækket og i maskinen.

Dette blev accepteret af de ansatte.

Uddannelsen blev afsluttet den 25. november 1987. Samme dag overgik de

medlemmer af Sømandsforbundet, som hidtil havde været ansat efter

særoverenskomsten mellem klageren og rederiet, til rederiansættelse efter

hoved- og særoverenskomsterne med Metal Søfart.

Der er under domsforhandlingen afgivet forklaring af bl.a. direktør

Henning Houdahl Faddersbøl og skibsfører Finn Hørdam Madsen.

Direktør Faddersbøl har forklaret, at rederiet blev medlem af Danmarks

Rederiforening i efteråret 1986. I perioden fra oktober til april 1987 indgik

rederiet, som ejede skibet Holger Dane, særoverenskomster med de respektive

besætningsorganisationer. Særoverenskomsterne var nødvendige på grund af

Holger Dane's specielle indretning og arbejdsopgaver. Forud for indgåelsen af

særoverenskomsten med Sømændenes Forbund i Danmark havde forbundet presset

stærkt på. Bl.a. havde man truet med at lade forbundets medlemmer forlade

skibet. Særoverenskomsten gav de besætningsmedlemmer, som var dækket af

overenskomsten, en i forhold til de øvrige besætningsmedlemmer

uforholdsmæssig høj løn. Dette gav anledning til utilfredshed hos de øvrige

besætningsmedlemmer, ikke mindst officererne, og rederiet fik henvendelse fra

Dansk Styrmandsforening, hvor man i lyset af de høje lønninger, som

matroserne modtog, ønskede en forhøjelse af officerslønningerne. Rederiets

beslutning om at uddanne dæks- og maskinpersonalet til skibsassistenter var

begrundet i, at man herved kunne spare et besætningsmedlem. Beslutningen

havde imidlertid også sammenhæng med rederiets tanke om at knytte besætninger

nærmere til rederiet. Efter at uddannelsen var gennemført, ville det være

lovligt at opnå dette ved at lade alle skibsassistenter overgå til

rederiansættelse efter hoved- og særoverenskomsterne med Metal Søfart. En

medvirkede årsag til beslutningen var den uro, som de nævnte lønforskelle gav

anledning til. Rederiet lagde ikke skjul på, at det var hensigten, at alle

skibsassistenter, efter at uddannelsen var gennemført, skulle overgå til

rederiansættelse efter Metal Søfart-overenskomsten. Alle, herunder

medlemmerne af Sømandsforbundet, var klar over, at dette ville betyde en

lønnedgang i forhold til aflønning efter særoverenskomsten med klageren, men

alle accepterede dette, idet man godt var klar over, at de opståede

lønforskelle var uholdbare på længere sigt. Der var ikke tale om, at

mandskabet blev truet til at acceptere, men det stod klart, at de, som ikke

ville overgå til ansættelse efter Metal Søfart-overenskomsterne, ville blive

afskediget.

Skibsfører Finn Hørdam Madsen, der var fører af Holger Dane, har

forklaret, at de uhensigtsmæssige lønrelationer gav anledning til uro og

dårlig stemning om bord. Alle var interesseret i at blive uddannet som

skibsassistenter, og alle var helt klar over, at konsekvenserne ville være

overgang til ansættelse under Metal Søfart- overenskomsterne, når uddannelsen

var afsluttet.

Klagerne har til støtte for påstanden gjort gældende, at særoverenskomsten

mellem klageren og rederiet indebærer, at klagernes medlemmer er

rederiansatte, således som dette udtryk skal forstås efter sømandslovens §

35, hvorefter rederiansættelse er aftale om, at sømændenes tjenesteforhold er

knyttet til rederiet, således at hans ansættelse hos rederen skal fortsætte,

selv om tjeneste på det enkelte skib ophører.

Særoverenskomstens § 3 om tjenesteperioder, § 6 om stand by og navnlig § 7

om pligt til at give tjeneste i ethvert af rederiets offshore-fartøjer viser,

at der er tale om et ansættelsesforhold, der klart adskiller sig fra det

gængse, og som sikrer en sådan tilknytning til rederiet, at der er tale om

rederiansættelse.

Overfor indklagedes henvisning til, at hovedoverenskomsten mellem Danmarks

Rederiforening og klageren, i modsætning til hvad der er tilfældet med hensyn

til hovedoverenskomsten mellem Rederiforeningen og Metal Søfart, ikke

indeholder regler om rederiansættelse, har klageren anført, at

Sømandsforbundet, på trods af sin indtil for nylig opretholdte principielle

modstand mod rederiansættelse, tidligere har indgået særoverenskomster om en

sådan ansættelse, herunder med Svitzer.

At rederiet selv har været af den opfattelse, at der var tale om

rederiansættelse, fremgår af, at rederiet i de hyrekontrakter, som blev

oprettet med forbundets medlemmer efter indgåelse af særoverenskomsten, har

angivet, at de pågældende var rederiansat.

Den reelle grund til, at rederiet lod mandskabet gå over fra ansættelse

efter overenskomsten med klageren til Metal Søfart-overenskomsten, var, at

man herigennem mente, at man kunne undgå at betale klagerens medlemmer den

betydeligt højere løn, som de havde krav på efter særoverenskomsten med

klageren.

Da også særoverenskomsten med klageren som nævnt hjemler rederiansættelse,

har rederiet handlet overenskomststridigt ved at opfordre klagerens medlemmer

til at indlevere deres opsigelse for at udmønstre fra overenskomsten mellem

rederiet og Metal Søfart.

Dansk Arbejdsgiverforening støttede på fællesmødet den 30. november 1987

rederiet og Danmarks Rederiforenings afvisning af at have handlet

overenskomststridigt. Da det må have stået Dansk Arbejdsgiverforening klart,

at dette standpunkt var uholdbart, har Arbejdsgiverforeningen gjort sig

delagtig i overenskomstbruddet og bør derfor pålægges bod.

Indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at

hovedoverenskomsten mellem Rederiforeningen og klageren - som også erkendt af

klageren - ikke indeholder adgang til rederiansættelse. Rederiforeningen har

gentagne gange foreslået klageren, at en sådan adgang blev skabt, men indtil

for ganske nylig har klagerne konsekvent afvist at acceptere

rederiansættelse. Den overenskomst med Svitzer, som klageren henviser til, er

uden betydning, allerede fordi Svitzer ikke er omfattet af

hovedoverenskomsten.

Efter overenskomsten af 7. april 1987 gælder hovedoverenskomsten mellem

Rederiforeningen og klageren med de i særoverenskomsten hjemlede afvigelser.

Også på baggrund af klagerens modstand mod rederiansættelsesformen må

formodningen herefter være imod, at særoverenskomsten skulle hjemle

rederiansættelse. Efter indklagedes opfattelse kan man da heller ikke af de

bestemmelser i særoverenskomsten, som klageren har påberåbt sig, udlede, at

der skulle være tale om rederiansættelse. Dette gælder også § 7 om pligten

til at gøre tjeneste i andre af rederiets skibe. Der er forskel på en sådan

pligt og en rederiansættelse, som ikke er tilknyttet til et eller flere

skibe, men til virksomheden.

Hertil kommer, at særoverenskomsten savner en række bestemmelser, herunder

navnlig bestemmelser om forlænget opsigelsesvarsel, som er centrale elementer

i rederiansættelsesbegrebet.

Rederiets ønske om at lade de ansatte overgå til Metal Søfart

overenskomsten var sagligt begrundet. Man opnåede herved bl.a. ved de

forlængede opsigelsesvarsler at knytte de ansatte nærmere til rederiet.

Hertil kommer, at de lønninger, som de ansatte havde krav på efter

særoverenskomsten med klageren, dels stod i misforhold til de øvrige ansattes

lønforhold, dels var af en sådan størrelse, at det af hensyn til rederiets

fortsatte drift var nødvendigt at søge lønudgifterne nedbragt. Dette var de

ansatte helt klar over og de accepterede, at de - efter at uddannelse til

skibsassistent var afsluttet - gik over til ansættelse efter Metal Søfart

overenskomsten.

Metal Søfart overenskomsten hjemler en anden ansættelsesform end

overenskomsten med klageren. Rederiet var derfor berettiget til - med de

ansattes indforståelse - at lade dem overgå til Metal Søfart overenskomsten.

Der er reelt tale om en grænsekonflikt mellem klageren og Metal Søfart, og

klageren bør ikke ved indførelse af særbestemmelser, der hævdes at minde om

rederiansættelse, kunne hindre, at de ansatte overgår til en regulær

rederiansættelse efter en overenskomst, som udtrykkeligt hjemler denne

ansættelsesform.

Det er i bedste fald tvivlsomt, om der er tale om overenskomstbrud, og der

er derfor intet grundlag for organisationsansvar.

Arbejdsretten skal udtale:

Som erkendt af klageren indeholder hovedoverenskomsten mellem Danmarks

Rederiforening og klageren ingen regler om rederiansættelse. Heller ikke

særoverenskomsten af 7. april 1987 bruger betegnelsen rederiansættelse. Der

måtte herefter kræves særlige holdepunkter for at antage, at

særoverenskomsten skulle hjemle rederiansættelse. Klageren findes ikke at

have antageliggjort, at dette er tilfældet. Et sådant ansættelsesforhold

findes ikke at kunne udledes af bestemmelserne i særoverenskomstens § 3 og §

6 og heller ikke af § 7 om tjeneste i andre skibe findes med den fornødne

klarhed at indebære rederiansættelse.

Retten lægger også vægt på, at særoverenskomsten ikke indeholder de

elementer, herunder navnlig forlænget opsigelsesvarsel, som sædvanligt indgår

i aftaler om rederiansættelse.

Rederiets beslutning om at lade de ansatte uddanne som skibsassistenter

for derefter at overgå til ansættelse under Metal Søfart-overenskomsten

findes, som anført af indklagede, at have været sagligt begrundet, og det må,

som sagen er oplyst, lægges til grund, at klagerens medlemmer selv

accepterede beslutningen.

Under disse omstændigheder findes rederiet ikke at have handlet

overenskomststridigt ved at lade medlemmer af det klagende forbund overgå til

ansættelse efter Metal Søfart- overenskomsterne.

Herefter frifindes indklagede for klagerens påstande.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening for Danmarks Rederiforening for

rederiet H.H. Faddersbøl A/S frifindes.

I sagsomkostninger betaler klageren, Sømændenes Forbund i Danmark 2.000

kr. til Arbejdsretten.

Officielle noter

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.194 (note 127) og s.534 f, Rise og

Degerbøl s.41, Knud Illum s.144.

Lignende dokumenter