Bod 2.3.1. Overenskomstbrud og bod pålagt. Faglig Voldgift. Hovedaftalerns § 7, stk. 2. Kollektiv overenskomst 4. Ophør af kollektiv overenskomst. Processuelle spørgsmål 7. Retskraft. Særoverenskomst. Underbetaling.(* 1) (* 2) Rederi fandtes bundet af en tiltrædelsesoverenskomst, der var opsagt uden frigørelseskonflikt og idømtes bod for at have tilsidesat voldgiftskendelse. Sømændenes Forbund i Danmark (cand.jur. Keld Olsen) mod Wonsild & Søn (advokat N. Koch Michelsen). Dommere: Bangert (retsformand), Bæhring, Friis Christensen, Gade, Arnold Hansen, Sløk og Wahl.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bod 2.3.1. Overenskomstbrud og bod pålagt.
Faglig Voldgift. Hovedaftalerns § 7, stk. 2. Kollektiv overenskomst 4. Ophør
af kollektiv overenskomst. Processuelle spørgsmål 7. Retskraft.
Særoverenskomst. Underbetaling.(* 1) (* 2) Rederi fandtes bundet af en
tiltrædelsesoverenskomst, der var opsagt uden frigørelseskonflikt og idømtes
bod for at have tilsidesat voldgiftskendelse. Sømændenes Forbund i Danmark
(cand.jur. Keld Olsen) mod Wonsild & Søn (advokat N. Koch Michelsen).
Dommere: Bangert (retsformand), Bæhring, Friis Christensen, Gade, Arnold
Hansen, Sløk og Wahl.
Under denne sag har Sømændenes Forbund i Danmark indklaget Wonsild &
Søn for Arbejdsretten for overenskomstbrud. Wonsild & Søn er et
interessentskab bestående af to interessenter. Interessentskabet er
partredere i tre skibe Anne Wonsild, Ebba Wonsild og Inger Wonsild.
Om overenskomstforholdene er oplyst følgende:
Den 30. august 1972 indgik Partrederiet Anne Mac og Wonsild & Søn
tiltrædelsesaftale med Sømændenes Forbund. Ifølge aftalen tiltræder rederiet
den til enhver tid gældende overenskomst samt andre aftaler og overenskomster
- herunder de fagretslige regler og en eventuel hovedaftale - mellem Danmarks
Rederiforening og Sømændenes Forbund i Danmark. Overenskomsten kunne opsiges
med 3 måneders skriftligt varsel, første gang den 1. marts 1973. Parterne var
i øvrigt enige om at optage forhandlinger med henblik på en forenkling af
hovedoverenskomsten. På tiltrædelsesaftalen skulle påføres, hvilke skibe
rederiet for tiden disponerede over. Her var anført: »Anne Mac«
OZIR.
Ved en skrivelse af 30. november 1972 opsagde rederiet med virkning fra
den 1. marts 1973 samtlige overenskomster indgået for de skibe, der
disponeredes af dette. Forbundet har anerkendt modtagelse af opsigelsen.
I en skrivelse af 5. december 1972 fra rederiet til forbundet hedder det
blandt andet:
»I fortsættelse af vor opsigelse af tiltrædelseserklæringen af august
Læs alt
1972 skal vi herved fremsætte vort foreløbige forhandlingsoplæg til ændring
af den bestående aftale:»
Forneden på skrivelsen er anført:
»Rederierne for:» hvorefter nævnes navn på 16 skibe, hvoriblandt
Ebba Victor, Inger Victor og Anne Mac. Skrivelsen er underskrevet for
ovennævnte rederier Wonsild & Søn og påtegnet følgende fuldmagt:
»Hermed giver undertegnede rederi/rederier fuldmagt til
forhandlingsudvalget nedsat af Rederiforeningen af 1895 for de af os
ejede/disponerede skibe, der er indmeldt i Rederiforeningen af 1895, til på
vore vegne at indgå i forhandling med Sømændenes Forbund i Danmark med
henblik på fornyelse af aftale.«
Der kom imidlertid ikke forhandlinger i gang, og der blev ikke indgået
nogen ny overenskomst.
Såvel Danmarks Rederiforening som Sømændenes Forbund var på det tidspunkt
omfattet af Hovedaftalen, som også dengang indeholdt en bestemmelse svarende
til den nugældende Hovedaftales § 7, stk. 2.
Samtlige de nævnte skibe har været solgt. Anne Mac blev solgt i 1974 til
Anne Mac ApS med Wonsild & Søn som korresponderende reder og i 1978 købt
af Anne Wonsild ApS fortsat med Wonsild & Søn som redere, og skibet fik
samtidig navneforandring til Anne Wonsild. Ebba Wonsild overgik til rederiet
den 7. januar 1980 og Inger Wonsild i foråret 1981, men blev solgt på ny den
30. december 1987.
Rederiet har stedse betalt hyre med overtidstillæg og tanktillæg i
overensstemmelse med den på det pågældende tidspunkt gældende overenskomst.
Et antal fremlagte hyrekontrakter fra 1979 til 1986 vedrørende Ebba Wonsild
og Anne Wonsild underskrevet af forskellige skibsførere henviser om øvrige
ansættelsesvilkår til overenskomsten.
I en skrivelse af 18. september 1981 vedrørende Inger Wonsild har
forbundet under henvisning til, at rederiet hæfter for overenskomsten i det
enkelte skib, afkrævet det manglende kontingent. Dette medførte, at der blev
fremsendt kontingent for fire medlemmer samt to indmeldelser i forbundet.
Om baggrunden for denne sag er i øvrigt oplyst:
Bestemmelsen i § 15 b i overenskomsten mellem Danmarks Rederiforening og
Sømændenes Forbund i Danmark lyder således:
»b. Stk. 1. I overenskomstperioden må besætningens størrelse i de
enkelte skibe ikke forringes, medmindre:
der foretages sådanne ændringer med hensyn til skibets anvendelse, fart,
rute eller indretning, at en forringelse af denne grund bliver berettiget.
Stk. 2. Spørgsmålet om berettigelsen af en påtænkt forringelse af
besætningens størrelse kan indankes for den i overenskomsten fastsatte
voldgiftsdomstol.
Stk. 3. Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan besætningens størrelse dog
reduceres i overensstemmelse med den i medfør af lov nr. 158 af 7. maj 1964
om ændring i lov om skibes bemanding fastsatte bemanding.«
Ved lov nr. 239 af 6. juni 1985 om skibes besætning ændredes
bemandingsreglerne. Med hjemmel i denne lov nedsattes antallet af
besætningsmedlemmer på en række skibe tilhørende medlemmer af Danmarks
Rederiforening og andre rederier heriblandt besætningerne på Anne Wonsild og
Ebba Wonsild.
Forbundet, som fandt, at en sådan reduktion var i strid med
overenskomstens § 15b, fik ved en faglig voldgiftskendelse af 7. juli 1986
fastslået, at en forringelse i overenskomstperioden af besætninger i skibe
tilsluttet Danmarks Rederiforening er et brud på overenskomsten af 18. juni
1985, såfremt besætningernes størrelse udelukkende reduceres på grundlag af
den i medfør af loven af 6. juni 1985 fastsatte bemanding.
Efter at denne kendelse var afsagt, skrev forbundet til en række rederier,
heriblandt indklagede, og meddelte, at det nu var fastslået, at den nye
besætningslov ikke ændrede parternes overenskomst, hvilket betød, at
besætninger ikke lovligt kunne forringes, selv om der var givet meddelelse
fra Statens Skibstilsyn herom. Det hedder herefter i skrivelsen:
»Såfremt De allerede har forringet besætningen, er der tale om
overenskomstbrud, som kan medføre bod i Arbejdsretten. I så fald skal
besætningen straks suppleres op, og der skal betales forkortsejlads for den
tid, der har været sejlet med for lidt mandskab.«
Efter kendelsen har et antal rederier foretaget genbemanding, således at
besætningsforringelserne blev bragt til ophør, og foretaget efterbetaling og
betaling for forkortsejlads.
Da indklagede ikke foretog genbemanding og efterbetaling, indkaldte
forbundet til mæglingsmøde, men indklagede udeblev. Herefter foregik en
brevveksling mellem parterne om, hvorvidt overenskomsten og den afsagte
voldgiftskendelse var bindende for indklagede. Da der ikke kunne opnås
enighed, indbragte klageren ved klageskrift af 27. marts 1987 sagen for
Arbejdsretten.
Den 1. august 1987 fastsatte rederiet en fastlønsordning for matroser
ansat i Inger Wonsild, Anne Wonsild og Ebba Wonsild. I denne er hyren, fast
overtid og tillæg fastsat til 13.000 kr. pr. måned. Der er endvidere givet
regler om tjenestetid, rejsepenge, vagt og gensidigt opsigelsesvarsel. I § 6
er bestemt, at sømanden selv er ansvarlig for betaling af kontingent til en
eventuel A-kasse.
Efter at indklagede havde afgivet svarskrift, blev sagen udsat på
afgørelsen i en af forbundet mod Dansk Arbejdsgiverforening, Danmarks
Rederiforening og et antal medlemmer af denne anlagt sag. Ved Arbejdsrettens
dom af 26. januar 1988 i denne sag (nr. 86.127) blev det fastslået, at
besætningsreduktioner svarende til de i denne sag omhandlede var
overenskomststridige, men der blev ikke pålagt bod, hvorved der blev lagt
vægt på, at der var sket fuldstændig efterbetaling af de krav, som forbundet
havde rejst.
Efter afsigelse af denne dom udvekslede parterne replik og duplik,
hvorefter sagen berammedes.
Klagerne har nedlagt påstand om, at overenskomsten af 30. august 1972 er
gældende for MT Anne Wonsild, MT Ebba Wonsild og MT Inger Wonsild, og at
indklagede idømmes bod.
Indklagede har påstået frifindelse.
Under domsforhandlingen er der afgivet forklaring af matros Sten Højmand
Hansen og regnskabschef Steen Nielsen.
Sten Højmand Hansen har forklaret, at han fra 1981 til 1987 var
repræsentant for forbundet i Antwerpen og Amsterdam. Hans opgave var at
besøge danske skibe og påse, at overenskomsten blev overholdt, herunder også
eksklusivbestemmelsen. Han har besøgt et af de omhandlede skibe hver måned.
Forholdene var som regel i orden, men var de ikke, snakkede man sig som regel
til rette. Han har flere gange været i telefonisk forbindelse med rederiet,
men der var ikke megen kontakt og ingen faglige sager. Samtaler med
skibsførerne skete altid ud fra det synspunkt, at overenskomsten var
gældende.
Steen Nielsen har forklaret, at Anne Mac, da tiltrædelsesoverenskomsten
blev indgået, ejedes af partrederiet Anne Mac, som havde forskellige ejere.
Wonsild & Søn var bestyrende redere. I 1974 blev skibet solgt til Anne
Mac ApS, der bestod af de svenske interessenter, som havde chartret skibet
med Wonsild & Søn som korresponderende redere, hvilket de fortsat er,
efter at skibet i 1978 blev solgt til Anne Wonsild ApS. Wonsild & Søn er
et skibsmæglerfirma og har ingen overenskomst. Lønninger har stedse været
betalt efter overenskomsten med forbundet, indtil aftalen af 1. august 1987 -
kaldet Woson-aftalen - blev indgået. Han ved ikke, med hvem denne aftale er
indgået, men det er vist med de enkelte besætningsmedlemmer.
Klagerne har til støtte for deres påstand anført, at indklagede som følge
af tiltrædelseserklæringen er bundet af hovedoverenskomsten.
Tiltrædelseserklæringen blev opsagt, men der har ikke været nogen
frigørelseskonflikt. Salget af Anne Mac i 1974 er uden betydning, da
indklagede hele tiden var været reder for skibet. Der er sket nogle
udskiftninger af skibe i de forløbne år, men erklæringen må også være
bindende med hensyn til disse. Indklagede har ikke på noget tidspunkt, før
denne sag blev rejst, tilkendegivet, at overenskomsten ikke skulle gælde for
alle skibe. I hvert fald har indklagede stiltiende indgået overenskomst for
de andre skibe. Rederiet har ikke blot i 15 år fulgt overenskomstens
lønsatser, men direkte henvist til overenskomsten i hyrekontrakterne med de
enkelte besætningsmedlemmer og også på anden måde handlet, som om man var
bundet af overenskomsten. Der blev således sørget for, at besætningsmedlemmer
blev indmeldt i forbundet og sørget for indbetaling af kontingent. Dette
forudsættes ligefrem i Woson-aftalen, der udtrykkeligt foreskriver, at
sømanden selv er ansvarlig for betaling af kontingent til en eventuel
A-kasse.
Da der således foreligger en gyldig overenskomst, har indklagede gjort sig
skyldig i overenskomstbrud, dels ved ikke at følge voldgiftskendelsen om
forståelsen af overenskomstens § 15b, dels ved at indføre lønregler, der er
ringere end overenskomsten.
Med hensyn til bodsspørgsmålet har klagerne anført, at man efter
Arbejdsrettens dom i sag nr. 86.127 ikke kræver bod for tiden før 7. juli
1986. Boden bør indeholde efterbetaling og betaling for forkortsejlads.
Klageren har i en skrivelse, der er fremlagt ved domsforhandlingen, opgjort
disse beløb til henholdsvis 309.014,35 kr. og 929.250 kr. Man har i sin
replik provokeret indklagede til at gøre indsigelse, hvis man ikke kan
anerkende, at aflønningen indtil den 31. juli 1987 har udgjort mindst 20.000
kr. om måneden for hvert dæksbesætningsmedlem. Da indklagede ikke har
besvaret denne provokation, kan man ikke i dag gøre indsigelse mod klagernes
opgørelse. Klagerne kræver endvidere bod, fordi indklagede, medens sagen om
overenskomstens eksistens verserede, har fastsat forringende lønregler.
Indklagede har til støtte for sin påstand anført, at klagerne ikke har
ført bevis for, at der eksisterer nogen overenskomst. Det erkendes, at der i
sin tid er underskrevet en tiltrædelsesaftale vedrørende Anne Mac. Den blev
imidlertid gyldigt opsagt og må være ophørt. Rederiet fremsendte udkast til
en ny overenskomst, men der blev aldrig indledt forhandlinger herom.
Indklagede mener ikke, at Hovedaftalen er gældende, og overenskomsten må i
hvert fald være bortfaldet, da skibet blev solgt. Der foreligger ikke nogen
overenskomst for andre skibe. Det bestrides ikke, at der hele tiden har været
aflønnet efter overenskomsten, men dette indebærer ikke, at der stiltiende er
indgået overenskomst. Der er intet bevis for, at rederiet har sørget for, at
besætningsmedlemmerne blev indmeldt i forbundet, men det erkendes, at der er
sket kontingenttræk.
Selv om der skulle foreligge en overenskomst, kan voldgiftskendelsen af 7.
juli 1986 ikke være bindende for partrederierne eller Wonsild & Søn.
Voldgiftskendelsen lægger afgørende vægt på subjektive forhold hos Danmarks
Rederiforening. Indklagede kan ikke blive bundet af en fortolkning, som i det
væsentlige støtter sig på subjektive momenter og forudsætninger, som har
ligget uden for indklagedes erkendelse, men tiltrædelseserklæringen må i
forhold til indklagede fortolkes selvstændigt i relation til indklagede. I
øvrigt er voldgiftskendelsen forkert. Under alle omstændigheder har
indklagede ikke tilsigtet at begå overenskomstbrud og bør derfor ikke
pålægges bod. Rederiet beskæftiger nu kun rederiansatte besætningsmedlemmer.
Indklagede har bestridt klagernes opgørelse.
Arbejdsretten skal udtale:
Ved tiltrædelseserklæringen tiltrådte partrederiet ved indklagede for Anne
Mac den til enhver tid gældende overenskomst samt andre aftaler og
overenskomster, herunder de fagretslige regler og en eventuel hovedaftale.
Indklagede blev derved bundet af Hovedaftalen.
Rederiet kunne herefter i tilfælde af opsigelse først blive frigjort for
aftalen under de i Hovedaftalen fastsatte betingelser. Der har ikke været
frigørelseskonflikt, og de interne køb og salg af Anne Mac, for hvilket
indklagede stadig optrådte som reder, har ikke medført frigørelse. Det
fremgår af tiltrædelseserklæringen, at denne var tilsigtet at gælde for alle
af rederiet disponerede skibe, og rederiets skrivelse af 5. december 1972 om
indgåelse af ny overenskomst angik alle rederiets skibe. Det må lægges til
grund, at rederiet i de følgende 15 år ikke blot har fulgt overenskomstens
bestemmelser om løn, men også i øvrigt fulgt dennes bestemmelser i et sådant
omfang, at forbundet ikke har haft grund til at betvivle, at også rederiet,
som alene optrådte på skibenes vegne overfor forbundet, anså overenskomsten
som gældende for alle skibene. For Arbejdsretten har indklagede først i
duplikken gjort gældende, at der ikke skulle foreligge overenskomst. Der må
derfor i hvert fald anses indgået en stiltiende overenskomst for de
omhandlede skibe. 1. del af indklagedes påstand tages herefter til følge.
Da indklagede således er bundet af den til enhver tid gældende
overenskomst mellem Danmarks Rederiforening og forbundet, må dette også gælde
den fortolkning af overenskomsten, som er sket ved voldgiftskendelsen af 7.
juli 1986. Indklagede har herefter begået overenskomstbrud ved ikke at
efterleve voldgiftskendelsen.
Indklagede har endvidere begået overenskomstbrud ved at indføre en
fastlønsordning for matroser, der medfører en ringere aflønning end
overenskomsten.
Retten finder ikke ved fastsættelse af bod at kunne indregne efterbetaling
og betaling for forkortsejlads heri.
Selv om indklagede har undladt at besvare klagerens provokation vedrørende
beregningsgrundlaget for efterbetalinger, er opgørelsen først fremlagt under
domsforhandlingen, og indklagede har derfor ikke haft fornøden mulighed for
at præcisere sine indsigelser mod opgørelsen. Disse spørgsmål henvises derfor
til forhandling mellem parterne, og såfremt enighed ikke kan opnås, til
afgørelse ved fagretslig behandling.
Den forskyldte bod for de begåede overenskomstbrud fastsættes til 250.000
kr.
Sagens omkostninger til Arbejdsretten, 2.000 kr. betales af indklagede.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Indklagede, Wonsild & Søn, skal anerkende, at overenskomst af 30.
august 1972 er gældende for MT Anne Wonsild, MT Ebba Wonsild og MT Inger
Wonsild.
Indklagede skal til klagerne, Sømændenes Forbund i Danmark i Danmark,
betale en bod på 250.000 kr.
Klagernes krav om efterbetaling og betaling for forkortsejlads henvises
til forhandling mellem parterne og, såfremt enighed ikke opnås, til
fagretslig behandling.
Indklagede skal betale sagens omkostninger til Arbejdsretten, 2.000 kr.
Officielle noter
(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.114, K 86.127, K 87.423.
Lignende dokumenter
- Bod 2.3.1.,Overenskomstbrud og bod pålagt 2.3.2. Bod ikke pålagt Eksklusivklausul. Faglig Voldgift. Kollektiv overenskomst. Processuelle spørgsmål 2.2 - i forhold til faglige voldgiftsretter og 3.7. Arbejdsproces i øvrigt Underbetaling. (* 1) (* 2) Virksomhed idømt bod for forskellige tilfælde af overenskomstbrud. Landsorganisationen i Danmark for Hotel- og Restaurationspersonalets Samvirke for Gastronomisk Landsforbund (konsulent Evelyn Jørgensen) mod Hotel Mercur, A (advokat Lars Bang Christensen) og sag nr. 90.091: Landsorganisationen i Danmark for Hotel- og Restaurationspersonalets Samvirke for Hotel og Restaurationspersonalets Forbund i Danmark (konsulent Evelyn Jørgensen) mod 1. Hotel Atlantic, Europa Plads, 8000 Århus C 2. Hotel Mercur, Viby Torv, 8260 Viby Jylland. (advokat Lars Bang Christensen) Dommere: Secher Assens, Bangert (retsformand), Bæhring, Erik Jensen, Agnete Halmind, Arnold Hansen og Sløk. Retsinformation · 24. september 1997
- Kollektiv overenskomst 2. Forhandling om, indgåelse og fornyelse af kollektiv overenskomst. Konfliktvarsel. Særoverenskomst.(* 1) (* 2) 'Køreplanen' anset som en overenskomst, som også omfattede medlemmer indmeldt i Dansk Arbejdsgiverforening efter at 'køreplanen' var aftalt. Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund og Dansk El-Forbund mod Dansk Arbejdsgiverforening for A/S Kjøbenhavns Sommer-Tivoli. Dommere: Bangert (retsformand), Bredmose, Geertsen, Agnete Halmind, Mads Kofod, Erik Nielsen og Jørgen Pedersen. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.3.1. Overenskomstbrud og bod pålagt Boycot, Kollektiv arbejdsret generelt. Processuelle spørgsmål 3.7. Arbejdsproces i øvrigt Særoverenskomst.(* 1) (* 2) Frifindelse for forsøg på boycot. Landsorganisationen i Danmark for Dansk El-Forbund (konsulent Ulrik Jørgensen) mod H.S. Alarm Handels- og Ingeniørfirma A/S (direktør H.B. Sørensen) Dommere: Bangert (retsformand), Bæhring, Gade, Agnete Halmind, Erik Jensen, Maabjerg og Albæk Petersen. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.3.2. Hovedaftalens § 7, stk. 2. Kollektiv overenskomst 4. Lærlinge. Særoverenskomst. Underbetaling.(* 1)(* 2) Arbejdsgiver fortsat bundet af overenskomst trods opsigelse af tiltrædelsesoverenskomst og udmeldelse af arbejdsgiverforening, jf. hovedaftalens § 7, stk. 2. Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (konsulent Evelyn Jørgensen) mod Michel Matern, tidligere Frederiksberg Rådhuskælder (selv) Dommere: Peter Andersen, Arnold Hansen, Otto Hansen, Finn Hoffmann, Erik Jensen, Carl Erik Johansen og Kiil (retsformand) Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.2.1. Overenskomstbrud og bod pålagt. Kollektiv arbejdsret, generelt.(* 1) (* 2) Bod for afskedigelse af medarbejder uden forhandling, herom med vedkommende fagforbund, således som der var foreskrevet i overenskomsten. Landsorganisationen i Danmark for Centralorganisationen for Overenskomstansatte i Staten (CO-STAT) på vegne af Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark (advokat Bent Osborg) mod Finansministeriet for Den Selvejende Institution Ankerhus. (Kammeradvokaten v/advokat Søren Skov Knudsen) Dommere: Secher Assens, Bæhring, Arnold Hansen, Mads Kofod, Mundt (retsformand), Sløk og Wahl. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.2.1. Overenskomstbrud og bod pålagt. Kollektiv arbejdsret, generelt. Kollektiv overenskomst 1. Spørgsmål om, hvorvidt kollektiv overenskomst foreligger (* 1) (* 2) Bod pålagt P & T for opsigelse af medarbejder uden orientering af dennes organisation. Landsorganisationen i Danmark for Centralorganisationen for Overenskomstansatte i Staten (CO-STAT) på vegne af Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark (advokat Bent Osborg) mod Finansministeriet på vegne af Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet. (Kammeradvokaten v/advokat Søren Skov Knudsen) Dommere: Secher Assens, Bæhring, Arnold Hansen, Mads Kofod, Mundt (retsformand), Sløk og Wahl. Retsinformation · 24. september 1997