Bod 2.3.1. Overneskomstbrug og bod pålagt Eksklusivklausul. Faglig voldgift. Fællesmøde. Kollektiv overenskomst 3. Fortolkning af kollektiv overenskomst Organisationsansvar 1.1. Overenskomstbrud og bod pålagt Processuelle spørgsmål 3.7. Arbejdsproces i øvrigt. (* 1) (* 2) Virksomhed og organisation idømt bod for bl.a. brud på aftale indgået under mæglingsmøde. Landsorganisationen i Danmark for Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet (konsulent Ino Dimsits) mod Københavns Bagerlaug for A (konsulent Finn Bjørn). Dommere: Bollerup-Jensen, Dresling, Jens A. Engelbrechtsen, Agnete Halmind, Arnold Hansen, Bent Larsen og Pontoppidan (retsformand).
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bod 2.3.1. Overneskomstbrug og bod pålagt
Eksklusivklausul. Faglig voldgift. Fællesmøde. Kollektiv overenskomst 3.
Fortolkning af kollektiv overenskomst Organisationsansvar 1.1.
Overenskomstbrud og bod pålagt Processuelle spørgsmål 3.7. Arbejdsproces i
øvrigt. (* 1) (* 2) Virksomhed og organisation idømt bod for bl.a. brud på
aftale indgået under mæglingsmøde. Landsorganisationen i Danmark for Nærings-
og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet (konsulent Ino Dimsits) mod Københavns
Bagerlaug for A (konsulent Finn Bjørn). Dommere: Bollerup-Jensen, Dresling,
Jens A. Engelbrechtsen, Agnete Halmind, Arnold Hansen, Bent Larsen og
Pontoppidan (retsformand).
Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Nærings- og
Nydelsesmiddelarbejder Forbundet (i det følgende benævnt NNF) indklaget
Københavns Bagerlaug for A for Arbejdsretten for brud på
gensidighedsbestemmelsen i bilag 4 til overenskomsten mellem bl.a. Københavns
Bagerlaug og NNF Bagergruppen/Møllergruppen.
Klagerne har nedlagt følgende påstande:
1. Den indklagede virksomhed tilpligtes at overholde overenskomstens bilag
4 samt protokollat af 20. oktober 1989.
2. For brud på overenskomstens bilag 4 samt protokollat af 20. oktober
1989 tilpligtes den indklagede virksomhed til Nærings- og
Nydelsesmiddelarbejder Forbundet at betale en efter rettens skøn fastsat bod
for begået overenskomstbrud.
3. Indklagedes organisation er delagtig i det begåede overenskomstbrud og
tilpligtes til Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet at betale en
efter rettens skøn fastsat bod herfor.
Indklagede har principalt påstået afvisning, subsidiært frifindelse,
herunder at NNF tilpligtes at betale en efter rettens skøn fastsat bod for
brud på overenskomstens bilag 4, idet man har nægtet at anvise organiserede
medarbejdere til virksomheden.
Det i påstanden nævnte bilag 4 har følgende ordlyd:
Læs alt
»Gensidighedsbestemmelse.
Enkeltfirmaer eller selskaber, der er medlemmer af Centralforeningen, er
forpligtet til fortrinsvis at beskæftige medlemmer af NNF
Bager/Møllergruppen.
Inden for centralforeningernes interesseområde forpligter forbundets
medlemmer sig til fortrinsvis at arbejde hos virksomheder, der er medlemmer
af disse foreninger.
Ved fortrinsvis forstås, at arbejdsgiveren ved nyansættelser er forpligtet
til at sikre sig, at medarbejderen er medlem af NNF Bager/Møllergruppen.
Kun i de tilfælde hvor det
- efter forespørgsel hos arbejdsformidlingen,
- den lokale afdeling af NNF,
- eller på anden måde er konstateret, at der ikke kan skaffes organiseret
arbejdskraft, kan uorganiseret arbejdskraft ansættes.«
Sagens nærmere omstændigheder er følgende:
I efteråret 1989 konstaterede NNF, at A beskæftigede uorganiseret
arbejdskraft i sin virksomhed på Tuborgvej. Der blev i den anledning afholdt
mæglingsmøde den 20. oktober 1989. Mødet resulterede i følgende protokollat:
»Der har d.d. været afholdt mæglingsmøde i sagen vedrørende
uorganiseret arbejdskraft i A's virksomhed på Tuborgvej.
Arbejdsgiverside anerkendte at der i virksomheden er beskæftiget to
uorganiserede medarbejdere. Det blev videre oplyst at arbejdsgiveren var
indstillet på straks at afskedige de to medarbejdere såfremt der istedet
kunne skaffes organiseret arbejdskraft.
NNF lovede i den forbindelse, at der ville møde organiseret arbejdskraft
op i virksomheden søndag d. 22. oktober 1989, kl. 23.30 med henblik på
påbegyndelse i virksomheden.
Parterne forbeholdt sig for god ordens skyld ret til at videreføre sagen.
Valby, den 20. oktober 1989.
For NNF-Forbundet For Københavns Bagerlaug
Ole Wehlast Finn Bjørn«
I overensstemmelse med protokollatet mødte 2 medlemmer af NNF - J1 og J2 -
på virksomheden på det i protokollatet aftalte tidspunkt. De pågældende kom
imidlertid ikke i arbejde. I den anledning skrev NNF den 25. oktober 1989
således til Landsorganisationen:
»Vedr.: Uorganiseret arbejdskraft hos A.
Den 20. oktober 1989 blev der afholdt mæglingsmøde mellem ovennævnte
bagermesters organisation, Københavns Bagerlaug, Bjerregårdsvej 16, 2500
Valby og NNF-Bager/Møllergruppen, der havde begæret mæglingsmøde, fordi A
havde 2 uorganiserede bagersvende ansat.
På mæglingsmødet oplyste Københavns Bagerlaug, at de 2 bagersvende ikke
ville indmelde sig i NNF, hvorfor NNF- Bager/Møllergruppen krævede dem
afskediget, hvilket fremgår af vedlagte protokollat indgået 20. oktober 1989.
Det fremgår tillige af protokollatet, at NNF-Bager/Møllergruppen til
virksomheden ville anvise organiseret arbejdskraft, der skulle påbegynde
arbejdet søndag den 22. oktober 1989 kl. 23.30, hvilket vi er forpligtet til
jf. gældende overenskomst bilag 4 - gensidighedsbestemmelsen.
Søndag den 22. oktober 1989 kl. 23.30 mødte 2 organiserede bagersvende i
virksomheden, men der var ingen arbejdsgiver til stede, på trods af at dette
var aftalt. Kl. 23.55 mødte de 2 uorganiserede svende op og påbegyndte
arbejdet. De 2 organiserede bagersvende gik ind og blev af de 2 uorganiserede
svende henvist til omklædningsrummet. Efter omklædning gik de op for at
påbegynde arbejdet, men de 2 uorganiserede svende ville ikke sætte de anviste
organiserede i arbejde.
Klokken 00.25 forlod de 2 organiserede svende bageriet, dels fordi de ikke
blev sat i arbejde og dels fordi de ikke ville arbejde sammen med
uorganiseret arbejdskraft.
På ovennævnte baggrund anmoder vi Landsorganisationen om at foranledige et
fællesmøde afholdt, idet de 2 uorganiserede fortsat er beskæftiget i
virksomheden. Da overenskomstbruddet fortsat er løbende, anmoder vi om, at
fællesmødet afholdes hurtigt med henblik på sagens indbringelse for
Arbejdsretten.
Da virksomheden ikke har levet op til indgået protokollat, kræver vi
ligeledes skærpet bod for overenskomstbruddet.«
Fællesmøde blev afholdt den 3. november 1989. I skrivelse af 31. oktober
1989 bemyndigede Landsorganisationen NNF til at repræsentere
Landsorganisationen ved forhandlingen.
Forinden havde Københavns Bagerlaug den 25. oktober 1989 skrevet således
til NNF:
»Under henvisning til tidligere korrespondance i ovennævnte sag
senest protokollat udarbejdet på mæglingsmødet afholdt den 20. oktober i år,
skal vi herved tillade os at vende tilbage til sagen.
Indledningsvist kan vi oplyse, at der, som aftalt i protokollatet, natten
mellem søndag den 22. oktober og mandag den 23. oktober kl. 23.30 mødte to
organiserede medarbejdere op på virksomhedens adresse på Tuborgvej med
henblik på påbegyndelse af beskæftigelse i virksomheden.
Bagermesteren og hans hustru var ekstraordinært og helt akut blevet
forhindret i at møde op på virksomheden. Man havde derfor hasteindkaldt de to
tidligere (uorganiserede) medarbejdere, med henblik på at disse medarbejdere,
indtil bagermesteren og hans hustru kunne nå frem, skulle starte med at vise
de to nye medarbejdere på plads.
De to uorganiserede medarbejdere mødte, de af afdelingen anviste
medarbejdere i virksomheden kl. 23.55 om søndagen. De to nye medarbejdere
blev vist til omklædningsrummet, hvor de omklædte og derefter mødte frem i
bageriet. Her fik de oplyst, at bagermesteren og hans hustru desværre ikke
var til stede lige nu, men at de ville komme meget snart, og at det var
aftalt, at de to uorganiserede medarbejdere indtil da skulle sætte de nye
medarbejdere ind i arbejdsopgaverne.
De to anviste medarbejdere nægtede herefter kategorisk at arbejde i
virksomheden. Man henviste til, at man ikke ønskede at arbejde med
uorganiseret arbejdskraft, og at man var aldeles ligegyldig over for den
forklaring om bagermesterens og hans hustrus ekstraordinære fravær.
De forlod derfor virksomheden uden videre mandag kl. 00.20.
Sidstnævnte sagsforløb er bekræftet over for undertegnede af Forbundet
v/hr. Ole Wehlast.
Samme formiddag ringede bagermesteren til den lokale afdeling af NNF for
at fortælle, hvad der var sket.
Han anmodede samtidig om, at man anviste to nye medarbejdere.
Afdelingens repræsentant Bente Cohr meddelte kort og kategorisk, at man
nægtede at anvise medarbejdere til virksomheden. Hun afbrød herefter
samtalen.
Samme dag anmodede bagermesteren og hans hustru den lokale
arbejdsformidling ved en fru Linda Berg om at anvise organiseret arbejdskraft
til virksomheden.
Fru Linda Berg meddelte, at det ville blive meget svært, men hun lovede,
at der ville møde en J2 op på virksomheden ved arbejdstidens begyndelse samme
dag med henblik på at starte i virksomheden. Den pågældende person mødte
imidlertid ikke op, hvilket iøvrigt er meddelt arbejdsformidlingen. Ved samme
lejlighed fik bagermesteren og hans hustru oplyst, at man på
arbejdsformidlingen ikke så sig i stand til at anvise organiseret
arbejdskraft.
Bagermesteren har herudover forsøgt at skaffe sig organiseret
arbejdskraft. Disse forsøg har imidlertid beklageligvis ikke båret frugt.
Vi skal på denne baggrund tillade os at bemærke, at vi efter de
foreliggende oplysninger må være af den opfattelse, at bagermesteren herefter
har bragt sine medarbejderes ansættelsesforhold i overensstemmelse med
overenskomsten, idet det således åbenbart er ganske umuligt at få stillet
organiseret arbejdskraft til rådighed.
Vi vil på denne baggrund tillade os at betragte sagen som afsluttet.
Måtte Forbundet have nogle indvendinger herimod, hører vi gerne snarest
belejligt.«
I fællesmødereferatet anføres:
»Der er d.d. været afholdt fællesmøde i sagen vedrørende A og
beskæftigelse af uorganiseret arbejdskraft.
Arbejdsgiverside protesterede indledningsvist over manglende habilitet,
idet Landsorganisationen i Danmark lod sig repræsentere med en repræsentant
fra NNF-Forbundet, endog den damme person, som repræsenterede NNF-Forbundet i
forbindelse med sagens behandling på mæglingsmødet. Arbejdsgiverside fandt,
at der var tale om en tilsidesættelse af det arbejdsretslige system, og at
man ved en sådan fremgangsmåde gjorde det arbejdsretslige system illusorisk.
Mødets afholdelse var således under protest og arbejdsgiverside forbeholdt
sig ret til ved sagens eventuelle senere behandling at gøre indsigelser på
grund heraf.
Sagen forhandledes iøvrigt, men enighed kunne ikke opnås.
Arbejdstagerside anførte, at man ikke fandt at arbejdsgiveren havde
overholdt det indgåede protokollat den 20. oktober 1989.
Arbejdstagerside anførte videre, at der var tale om skærpende
omstændigheder, idet overenskomstbruddet fortsat er løbende.
Arbejdsgiverside anførte, at protokollatet måtte anses for opfyldt, idet
der skal tages hensyn til ekstraordinært opståede omstændigheder.
Arbejdsgiverside fandt således, som sagen er oplyst af arbejdsgiveren, at
arbejdsgiveren har opfyldt sine forpligtelser i henhold til protokollatet,
jvf. iøvrigt Laugets skrivelse af den 25. oktober 1989.
Parterne forbeholdt sig ret til at videreføre sagen.
Valby, den 3. november 1989.
For Landsorganisationen For Københavns i Danmark Bagerlaug Ole Wehlast
Oldermand M. Borg Lauritzen Finn Bjørn
For NNF-Forbundet
Ole Wehlast«
Efter fællesmødet drøftede parterne på ny spørgsmålet om anvisning af
organiseret arbejdskraft til virksomheden. I den anledning skrev NNF den 23.
november 1989 således til Københavns Bagerlaug:
»Vedr.: Deres medlem A.
I henhold til vor telefonsamtale den 22. november 1989 meddeles det
hermed, at vor Københavns afdeling endnu engang vil anvise 2 bagersvende til
arbejde hos A, således at de overenskomstmæssige forhold bliver bragt i
overensstemmelse med overenskomstens bilag 4.
Vi gør opmærksom på, at når der er truffet aftale om, hvornår de 2 anviste
bagersvende skal påbegynde arbejdet, vi vi kræve, at A er tilstede i bageriet
på det aftalte tidspunkt. Vi gør samtidig opmærksom på, at en repræsentant
fra vor København afdeling vil møde frem og sikre sig, at de anviste
bagersvende kommer i arbejde, og vi foreslår, at Københavns Bagerlaug også
sender en repræsentant.
Vi afventer hurtigst muligt Deres oplysning om, hvornår de 2 anviste
bagersvende skal møde i bageriet.«
Lauget besvarede henvendelsen ved følgende skrivelse af 30. november 1989:
»Vi har modtaget Forbundets skrivelse af den 23. november 1989.
Skrivelsen har været forelagt vort medlem til udtalelse.
Vi kan på denne baggrund meddele, at bagermesteren henholder sig til hvad
fremgår af sagen, herunder bl.a. protokollaterne udfærdiget ved henholdsvis
mæglingsmødet og fællesmødet.
Bagermesteren er på baggrund heraf fortsat af den opfattelse, at han har
opfyldt sine forpligtelser i henhold til overenskomsten, herunder bilag 4 -
gensidighedsbestemmelsen.
For god ordens skyld skal vi tage afstand fra de krav, som Forbundet
iøvrigt fremsætter i førnævnte skrivelse.
Vi håber at have besvaret Forbundets skrivelse tilstrækkeligt, men stiller
os iøvrigt på sædvanlig vis til rådighed i det omfang, Forbundet måtte
ønske.«
Lauget uddybede sin opfattelse i skrivelse af 18. december 1989, hvori det
bl.a. hedder:
»Indledningsvist skal vi henvise til vor skrivelse til Forbundet af
den 30. november 1989, som vi på den givne foranledning har fundet det
rigtigst at uddybe nærmere. Af skrivelsens afsnit 3 fremgår det, at
bagermesteren bl.a. henholder sig til, hvad fremgår af sagen og på denne
baggrund finder, at han opfylder sine forpligtelser i henhold til
overenskomsten, herunder bilag 4 - gensidighedsbestemmelsen.
Vi kan i den forbindelse yderligere oplyse, at baggrunden for
bagermesterens bemærkninger mere præcist var, at produktionen, som blev
udført af de to bagersvende på Tuborgvej var under afvikling og forventedes
at være endeligt afviklet ved udgangen af november måned 1989. På dette
grundlag var der således ikke brug for, den af NNF- Forbundet ved skrivelse
af den 23. november 1989 foreslåede anviste erstatningsarbejdskraft for de
uorganiserede svende.«
Der er under sagen afgivet partsforklaring af bagermester Gert Sørensen og
vidneforklaring af J1, J2, bagersvend J3 og næstformand i NNF's
Københavnsafdeling Bente Cohr.
A har forklaret, at der var 2 svende beskæftiget i virksomheden. I januar
1989 skulle han bruge 1 ny svend. Han var bekendt med
gensidighedsbestemmelsen og søgte derfor gennem NNF og Arbejdsformidlingen at
få anvist organiseret arbejdskraft. Dette var imidlertid ikke muligt, idet
der enten ikke blev anvist nogen, eller de anviste ikke ønskede at arbejde i
virksomheden. Han ansatte derefter J4, som ikke var medlem af NNF. Det samme
gentog sig i maj 1989 i forbindelse med ansættelse af J3. Det var på baggrund
af gensidighedsbestemmelsen, at han på mæglingsmødet den 20. oktober 1989 gik
med til at erstatte J3 og J4 med 2 organiserede svende. Efter mæglingsmødet
opsagde han mundtligt J3 og J4. På grund af pludselig opstået sygdom hos hans
1 1/2 år gamle barn, blev han forhindret i at være til stede på virksomheden
den 22. oktober kl. 23.30, idet han var nødt til at køre barnet på
hospitalet. Han bad derfor J3 og J4 om at møde for at sætte de 2 svende, som
ville komme fra forbundet, ind i arbejdet. Han bad J3 og J4 om at meddele de
to andre, at han ville komme til stede i virksomheden, så snart han kunne
komme fra hospitalet. Han nåede frem til virksomheden kl. 1, men da havde de
2 organiserede svende forladt arbejdspladsen. Den 23. oktober om formiddagen
ringede han til Bente Cohr i NNF's Københavnsafdeling for at få anvist 2
andre organiserede svende. Dette nægtede Bente Cohr at medvirke til. Han
henvendte sig derefter på Arbejdsformidlingen, hvor han fik anvist J2, som
skulle møde den 23. oktober kl. 23.30. Leif Treibert mødte imidlertid ikke.
J1 har forklaret, at han af forbundet fik besked om at møde på
virksomheden den 22. oktober kl. 23.30 sammen med J2. Begge mødte til det
meddelte tidspunkt. Der var imidlertid ingen til stede. De ventede ca. en
halv time, hvorefter de blev lukket ind af J3 og J4, som i mellemtiden var
ankommet. De fik at vide, at A ikke var til stede og blev anvist plads til
omklædning. Efter at have klædt om anmodede de om at blive sat ind i
arbejdet. Dette skete imidlertid ikke, idet J3 og J4 fortsatte arbejdet. Han
spurgte, om J3 og J4 var organiserede, hvilket de meddelte, at de ikke var.
Han har af forbundet fået at vide, at man ikke måtte arbejde sammen med
uorganiserede, men han sagde ikke noget direkte herom til J3 og J4.
Stemningen var dog ikke venlig. Da de ikke kunne blive sat i gang, tjente det
ikke noget formål at blive i virksomheden, som de derfor forlod ca. kl.00.20.
J2 har om hændelsesforløbet den 22. oktober om aftenen forklaret som J1.
Den 23. oktober fik han et ekspresbrev fra Arbejdsanvisningen med besked om
at møde hos Gert Sørensen samme aften kl. 23.30. Han mødte op kl. 23.30, men
blev ikke lukket ind. De 2 uorganiserede svende kom kl. 24 og gik i gang med
arbejdet.
J3 har forklaret, at han startede hos Gert Sørensen i maj 1989. Han fik
stillingen gennem en annonce. Han er ikke medlem af NNF. A havde meddelt ham,
at han skulle holde op, når der kunne skaffes organiseret arbejdskraft. A
havde samtidig stillet i udsigt, at han kunne få beskæftigelse i et bageri,
som A's samlever drev i City II i Tåstrup. Den 22. oktober mødte han som
sædvanlig på arbejde kl. 23.30. Hans opgave var at sætte de 2 organiserede i
gang. Gert Sørensen havde forinden meddelt, at han på grund af et barns
sygdom ikke selv kunne være til stede til den aftalte tid, men at han ville
komme, så snart han kunne. J1 og J2 blev lukket ind kl. ca. 24, og fik anvist
omklædningsplads. De spurgte, om han og J4 var organiserede, og da de fik at
vide, at det ikke var tilfældet, nægtede de at gå i arbejde. Han havde
forinden underrettet J1 og J2 om årsagen til A's fravær og om, at A ville
komme, så snart han kunne.
Bente Cohr har forklaret, at hun var til stede på virksomheden den 22.
oktober kl. 23.30. Hun blev på stedet til kl. 0.25, hvor J1 og J2 kom ud og
meddelte, at A ikke var til stede, og at de ikke kunne komme i arbejde. A
ringede den 23. oktober om formiddagen for at få anvist 2 nye svende. Hun
meddelte A, at hun ikke kunne medvirke hertil, idet der var tale om manglende
opfyldelse af protokollatet af 20. oktober 1989, og at spørgsmålet om, hvad
der herefter skulle ske, måtte drøftes under medvirken af Københavns
Bagerlaug.
Til støtte for afvisningspåstanden har indklagede anført, at Hovedaftalen
mellem Landsorganisationen i Danmark og Dansk Arbejdsgiverforening ifølge
overenskomsten mellem Bagerlauget og NNF er gældende mellem parterne. Ifølge
Hovedaftalens § 10 skal fællesmøde afholdes under hovedorganisationernes
medvirken. Denne regel har klagerne tilsidesat, idet Landsorganisationen i
Danmark ikke deltog i fællesmødet den 3. november 1989. Herved forskertses
det formål, som ligger bag kravet om hovedorganisationernes medvirken, og det
gælder særligt, hvor Landsorganisationen i Danmark giver møde ved den person,
som havde deltaget i mæglingsmødet. Fællesmødet har derfor ikke været
lovligt. Da det fremgår af § 10, at en sag ikke kan indbringes for
Arbejdsretten, før fællesmøde har været afholdt, må sagen afvises.
Heroverfor har klagerne anført, at Landsorganisationen i Danmark var
forhindret i at være til stede på fællesmødet den 3. november. Man
bemyndigede derfor NNF til at repræsentere Landsorganisationen på mødet. Det
er fast praksis, at en sådan konkret begrundet bemyndigelse accepteres, idet
systemet ellers ville bryde sammen. Det er vedkommende hovedorganisation
selv, der afgør, hvem man vil lade sig repræsenterer af, og den anden part
har ingen adkomst til at blande sig heri. Da Landsorganisationen i Danmark
således har været berettiget til at lade NNF møde for sig på fællesmødet, er
der intet grundlag for indklagedes afvisningspåstand.
For så vidt angår sagens realitet har klagerne anført, at det følger af
overenskomstens bilag 4, at A som medlem af Københavns Bagerlaug har været
forpligtet til kun at beskæftige medlemmer af NNF. Undtagelse herfra gælder
alene, hvor organiseret arbejdskraft ikke kan ansættes. Det er
arbejdsgiveren, som har bevisbyrden herfor, og indklagede har ikke godtgjort,
at det ikke har været muligt at skaffe organiseret arbejdskraft. På det
tidspunkt, hvor J3 og J4 blev ansat, var der ledige organiserede bagersvende.
Det må derfor lægges til grund, at A ved at ansætte uorganiserede svende har
tilsidesat gensidighedsbestemmelsen. Det blev da også indirekte anerkendt af
indklagede på mæglingsmødet den 20. oktober 1989, hvor det blev aftalt, at
NNF skulle anvise 2 organiserede svende til afløsning af de 2 uorganiserede,
som da var ansat. Hverken på mæglingsmødet eller fællesmødet blev det fra
indklagedes side gjort gældende, at A i kraft af undtagelsesbestemmelsen i
bilag 4 havde været berettiget til at ansætte uorganiseret arbejdskraft.
Klagerne har endvidere anført, at indklagede har tilsidesat den aftale,
som blev indgået på mæglingsmødet. Det må efter bevisførelsen lægges til
grund, at der ikke som aftalt var nogen til at tage imod J1 og J2, da de den
22. oktober om aftenen mødte til det aftalte tidspunkt. J1 og J2 blev først
lukket ind ca. 1/2 time senere og blev da modtaget af de 2 uorganiserede
svende, som hidtil havde arbejdet i bageriet. Det må endvidere i
overensstemmelse med J1 og J2's forklaringer lægges til grund, at J3 og J4
ikke ville eller kunne sætte J1 og J2 i gang med arbejdet, og at det var
dette, som var grunden til, at J1 og J2 efter ca. en halv times forløb forlod
virksomheden. A har ved sin handlemåde tilsidesat protokollatet og derved
handlet overenskomststridigt. Den omstændighed, at A muligt på grund af sit
barns sygdom ikke kunne være til stede til den aftalte tid, kan ikke føre til
andet resultat. Det måtte i den givne situation påhvile A at sende andre end
de 2 uorganiserede svende til at modtage J1 og J2. Hvis A havde haft et
seriøst ønske om at leve op til aftalen, virker det påfaldende, at både J3 og
J4 var til stede og gik i gang med deres sædvanlige arbejde. Det måtte stå A
klart, at J3 og J4's overtagelse af arbejdet under disse omstændigheder ikke
kunne forventes at blive effektueret. Da A den 23. oktober om formiddagen
ringede til Bente Cohr, reagerede Bente Cohr helt korrekt ved at henvise A
til at rejse spørgsmålet om fornyet anvisning gennem sin organisation. Der er
derfor intet grundlag for indklagedes bodskrav. Det må efter J2's forklaring
endvidere lægges til grund, at han efter henvendelsen fra Arbejdsformidlingen
mødte på virksomheden den 23. oktober om aftenen uden at blive lukket ind.
Også dette viser, at A ikke har haft noget seriøst ønske om at leve op til
aftalen af 20. oktober.
Til støtte for bodspåstanden over for Københavns Bagerlaug har klagerne
anført, at lauget ved sin holdning på fællesmødet den 3. november - fastholdt
ved laugets skrivelse af 30. november 1989 - har gjort sig delagtig i
overenskomstbruddet. Den omstændighed, at lauget på fællesmødet formentlig
har baseret sin opfattelse på oplysningerne i laugets skrivelse af 25.
oktober 1989, hvortil der henvises i referatet, kan ikke føre til andet
resultat. Selv om det hændelsesforløb, som skildres i skrivelsen, lægges til
grund, har A ikke levet op til protokollatet, og det må i øvrigt være laugets
risiko, at man - også efter at være gjort bekendt med forbundets opfattelse,
således som der er tilkendegivet i forbundets skrivelse af 25. oktober til
Landsorganisationen i Danmark - på fællesmødet og senere fastholdt, at der
ikke forelå et overenskomstbrud. Lauget har ved sin handlemåde groft
tilsidesat sine forpligtelser til at medvirke til, at
gensidighedsbestemmelsen i bilag 4 blev efterlevet, og der bør derfor ikendes
lauget en alvorlig bod.
Indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at det i
overensstemmelse med A's forklaring må lægges til grund, at A forud for
ansættelsen af J3 og J4 forgæves havde forsøgt at skaffe organiseret
arbejdskraft gennem NNF og Arbejdsformidlingen. Der forelå således ikke forud
for mæglingsmødet nogen tilsidesættelse af gensidighedsbestemmelsen. Når
indklagede alligevel på mødet accepterede, at den uorganiserede arbejdskraft
skulle afløses af arbejdskraft anvist gennem NNF, skyldes det, at man, som
sagen dengang var oplyst, var i tvivl om, hvorvidt det kunne godtgøres, at
betingelserne for at anvende undtagelsesbestemmelsen i bilag 4 var opfyldt.
Indklagede har endvidere anført, at der ikke foreligger noget brud på
protokollatet af 20. oktober. Det skyldes udelukkende uforudsigelige, klart
acceptable grunde - nemlig et mindreårigt barns sygdom - at A var afskåret
fra at være til stede, da J1 og J2 mødte på virksomheden den 22. oktober om
aftenen. A har i den givne situation gjort, hvad kan kunne for at afbøde den
opståede situation ved at anmode J3 og J4 om at møde op for at sætte J1 og J2
ind i arbejdet og samtidig give besked om, at A ville komme til stede, så
snart det var muligt. Det skyldes udelukkende J1 og J2's vægring ved at
arbejde sammen med J3 og J4, at arbejdsforholdet ikke kom i gang. Under disse
omstændigheder foreligger der ikke noget brud på protokollatet i forbindelse
med hændelsesforløbet den 22. oktober. At A gjorde, hvad han kunne, for at
leve op til aftalen illustreres af, at han den 23. oktober ringede til Bente
Cohr og bad om anvisning af 2 andre organiserede svende.
NNF nægtede imidlertid at anvise arbejdskraft og har derved tilsidesat
sine forpligtelser efter gensidighedsbestemmelsen og bør derfor idømmes bod.
Det må efter A forklaring endvidere lægges til grund, at J2 ikke efterkom
Arbejdsanvisningens pålæg om at møde på virksomheden den 23. oktober om
aftenen. At det ikke lykkedes at få organiseret arbejdskraft i beskæftigelse,
da man gjorde et nyt forsøg i november, skyldes udelukkende, at produktionen
på Tuborgvej da var under afvikling. Der foreligger derfor ikke i
hændelsesforløbet, hverken forud for protokollatet af 20. oktober eller
efterfølgende, noget brud på gensidighedsbestemmelsen.
Hvad angår bodskravet over for lauget har indklagede anført, at lauget
hverken i forbindelse med fællesmøde eller senere har gjort sig skyldig i
noget overenskomstbrud. Lauget måtte på fællesmødet den 3. november lægge den
fremstilling af hændelsesforløbet, som fremgår af laugets skrivelse af 25.
oktober, til grund, og der var efter denne fremstilling intet grundlag for
klagernes påstand om, at Gert Sørensen havde tilsidesat
gensidighedsbestemmelsen eller protokollatet af 20. oktober. Selv om
Arbejdsretten efter bevisførelsen kommer til en anden opfattelse med hensyn
til begivenhedsforløbet, kan dette ikke føre til, at der kan pålægges lauget
organisationsansvar.
Arbejdsretten skal udtale:
Vedrørende afvisningspåstanden
Det må lægges til grund, at Landsorganisationen i Danmark var forhindret i
at deltage i fællesmødet den 3. november 1989, og at man derfor bemyndigede
NNF til at møde for sig på fællesmødet. At Landsorganisationen herefter på
fællesmødet - ligesom klagerne - var repræsenteret af den samme organisation
og af de samme personer som på mæglingsmødet findes under disse
omstændigheder ikke at kunne anses som en tilsidesættelse af Hovedaftalens §
10. Der kan derfor ikke gives indklagede medhold i afvisningspåstanden.
Vedrørende sagens realitet.
Efter bevisførelsen findes indklagede ikke at have godtgjort, at
betingelserne i bilag 4 i parternes overenskomst for at anvende ikke
organiseret arbejdskraft i indklagedes virksomhed har været opfyldt. Der må
derfor gives klagerne medhold i, at A har begået overenskomstbrud ved ikke at
efterleve gensidighedsbestemmelsen i bilag 4.
For så vidt angår protokollatet af 20. oktober 1989 finder Arbejdsretten,
at protokollatet bygger på den klare forudsætning, at der den 22. oktober
1989 kl. 23.30 skulle være personer til stede i virksomheden, som kunne sørge
for, at de af NNF anviste svende kunne komme i arbejde. Denne forudsætning
kan ikke anses for opfyldt ved J3 og J4's tilstedeværelse i virksomheden, og
dette må gælde, selv om J4's forklaring om begivenhedsforløbet, efter at J1
og J2 havde fået adgang til virksomheden, lægges til grund. Den omstændighed,
at A som følge af sit barns sygdom var lovligt forhindret i at være til
stede, da J1 og J2 mødte op, kan herefter ikke føre til, at der ikke
foreligger en tilsidesættelse af protokollatet.
Efter det anførte findes Københavns Bagerlaug at have gjort sig delagtigt
i A's overenskomstbrud ved på fællesmødet og senere at gøre gældende, at A
havde opfyldt sine forpligtelser i henhold til protokollatet.
For de begåede overenskomstbrud findes A at burde betale en bod på 30.000
kr. til klagerne. For så vidt angår Københavns Bagerlaug findes boden at
burde fastsættes til 70.000 kr. Ved fastsættelse af bodsstørrelserne har
retten lagt vægt på, at der som følge af A's lovlige forfald foreligger
formildende omstændigheder.
Af de grunde, der er anført af klagerne findes NNF ikke at have tilsidesat
sine forpligtelser ved ikke den 23. oktober om formiddagen at medvirke til at
anvise ny organiseret arbejdskraft. Klagerne frifindes derfor for indklagedes
bodskrav.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Indklagede, A, tilpligtes at overholde overenskomstens bilag 4 og
protokollatet af 20. oktober 1989.
Til Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet betaler bagermester Gert
Sørensen og Københavns Bagerlaug en bod på henholdsvis 30.000 kr. og 70.000
kr.
Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet frifindes for indklagedes
bodskrav.
I sagsomkostninger betaler indklagede 2.000 kr. til Arbejdsretten.
Officielle noter
(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.599.
Lignende dokumenter
- Bod 2.3.1. Overenskomstbrud og bod pålagt. Eksklusivaftale. Virksomhedsoverdragelse. Processuelle spørgsmål 2.2. - i forhold til de almindelige domstole (* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet (konsulent Jørgen Rønnow Bruun) mod Bageriet Holmegården I/S, Ordrupvej 62, 2920 Charlottenlund (advokat Torben Gertz) Dommere: Bredmose, Espersen, Agnete Halmind, Arnold Hansen, Erik Jensen, Mundt (retsformand) og Tjellesen. Retsinformation · 24. september 1997
- Landsorganisationen i Danmark for Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet (konsulent Ino Dimsits) mod Løjt Bageri A/S, Løjt Skolegade 7 A, 6200 Åbenrå (advokat Jørn Underbjerg) Dommere: Marie-Louise Andreasen (retsformand), Lund-Nielsen, Jørn Møller, Strube, Sven F. Thomsen, Tjellesen og Westergaard. Bod 2.3.1. Eksklusivaftale. Kollektiv overenskomst 4. Virksomhedsoverdragelse. Virksomhed fortsat bundet af overenskomst, efter at den var afhændet til et aktieselskab.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.3.1. Eksklusivaftale. Hovedaftalens § 7, stk. 2. Kollektiv overenskomst 4.(* 1)(* 2) Arbejdsgiver pålagt bod for overtrædelse af gensidighedsbestemmelse. Landsorganisationen i Danmark for Nærings- og nydelsesmiddelarbejder Forbundet (konsulent Ino Dimsits) mod Løjt Bageri A/S ved bagermester Ejner Jørgensen, Løjt Skolegade 7A, 6200 Aabenraa (advokat Rene Offersen) Dommere: Arnold Hansen, Carl Erik Johansen, Terkel Lund- Nielsen, Erik Riis (retsformand), Axel Sløk, Willy Strube og Nicolai Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997
- Landsorganisationen i Danmark for Hotel- og Restaurationspersonalets Samvirke for Hotel- og Restaurationspersonalets Forbund i Danmark, Gastronomisk Landsforbund og Tjenerforbundet i Danmark (konsulent Evelyn Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter (advokat Henrik Uldal). Dommere: Vejgaard Andersen, John Bangert (retsformand), Bollerup-Jensen, Jens Engelbrechtsen, Agnete Halmind, Anne M. Pedersen og Westergaard. Eksklusivaftale. Organisationsansvar 4.2. Arbejdsgiverformands udtalelse til dagblad ikke brud på overenskomst.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger for Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger for TULIP Slagterierne a.m.b.a., Horsens afdeling, (advokat Niels Nehrkorn) mod Landsorganisationen i Danmark for Nydelsesmiddelarbejder Forbundet for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Ino Dimsits). Dommere: Bæhring, Arnold Hansen, Hornslet (retsformand), Gert Kristensen, Lund-Nielsen, Erik Nielsen og Jørgen Pedersen. Bod 1.2.4.2., 1.4. Kollektiv arbejdsret, generelt. Kutyme. Praksis for, at der ikke skulle betales bod for overenskomststridige arbejdsnedlæggelser f.s.v. angår godkendte feriedage.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.3.2. Arbejdsgiveres bodsansvar m.v. Arbejdsgivers bodsansvar i øvrigt Bod ikke pålagt Faglig voldgift. Fællesmøder. Organisationsansvar 4.2. Arbejdsgiverorganisationers ansvar i øvrigt Bod ikke pålagt Processuelle spørgsmål 2.2. Arbejdsrettens kompetence - i forhold til faglige voldgifter Særoverenskomst. Fællesmødebeslutning om en tryghedsaftales opsigelsesbestemmelse bindende. Sagen udsat på faglig voldgift med genoptagelse af domsforhandlingen efter opmandskendelsens fremkomst.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund og Dansk El-Forbund (konsulent Jørgen Rønnow Bruun) mod Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger for Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger for Royal Dane Quality A/S (advokat Niels Finn Nehrkorn). Retsinformation · 24. september 1997