Landsorganisationen i Danmark for Hotel- og Restaurationspersonalets Samvirke for Hotel- og Restaurationspersonalets Forbund i Danmark, Gastronomisk Landsforbund og Tjenerforbundet i Danmark (konsulent Evelyn Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter (advokat Henrik Uldal). Dommere: Vejgaard Andersen, John Bangert (retsformand), Bollerup-Jensen, Jens Engelbrechtsen, Agnete Halmind, Anne M. Pedersen og Westergaard. Eksklusivaftale. Organisationsansvar 4.2. Arbejdsgiverformands udtalelse til dagblad ikke brud på overenskomst.(* 1) (* 2)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Landsorganisationen i Danmark for Hotel- og
Restaurationspersonalets Samvirke for Hotel- og Restaurationspersonalets
Forbund i Danmark, Gastronomisk Landsforbund og Tjenerforbundet i Danmark
(konsulent Evelyn Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for
Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter (advokat Henrik Uldal).
Dommere: Vejgaard Andersen, John Bangert (retsformand), Bollerup-Jensen, Jens
Engelbrechtsen, Agnete Halmind, Anne M. Pedersen og Westergaard.
Eksklusivaftale. Organisationsansvar 4.2. Arbejdsgiverformands udtalelse til
dagblad ikke brud på overenskomst.(* 1) (* 2)
Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Hotel- og
Restaurationspersonalets Samvirke for Hotel og Restaurationspersonalets
Forbund i Danmark, Gastronomisk Landsforbund og Tjenerforbundet i Danmark
indklaget Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen af Hoteller
og Restauranter for Arbejdsretten for brud på § 21, stk. 3 i parternes
overenskomst.
Den nævnte bestemmelse lyder således:
»Stk. 3. Arbejdsgiveren forpligter sig til i videst mulig udstrækning
at beskæftige organiseret personale og at opfordre uorganiseret personale til
at melde sig ind i forbundet, under henvisning til, at der arbejdes på
overenskomstmæssige vilkår samt så vidt muligt at træffe fornødne
foranstaltninger til gennemførelse af kravet.«
Da der mellem parterne opstod uoverensstemmelse om rækkevidden af denne
bestemmelse, blev spørgsmålet indbragt for en faglig voldgift.
Ved en opmandskendelse af 29. juli 1989 blev det fastslået, at
bestemmelsen i § 21, stk. 3 ikke er en fortrinsklausul og heller ikke stiller
et ubetinget krav om ansættelse af Samvirkepersonale, men at arbejdsgiveren
med de begrænsninger, som følger af driftsmæssige grunde, må udfolde
relevante bestræbelser herpå.
Under en strid inden for Tjenerforbundet bragtes i Dagbladet BT for den
26. februar 1990 en artikel under overskriften: »Uorganiserede stemplet
Læs alt
med »jødestjerne«. I artiklen beskrives en aktion foretaget af
Tjenerforbundet Fyns Amts afdeling. Ifølge artiklen skal afdelingen have
tilsendt arbejdsgiveren en skrivelse, hvori man under henvisning til
overenskomstens § 21, stk. 3 anmodede dem om ikke at beskæftige 158 navngivne
tjenere, der alene var medlemmer af arbejdsløshedskassen, men ikke af
forbundet. I denne forbindelse rettede BT henvendelse til formanden for
Tjenerforbundet og formanden for forbundets Fyns Amts afdeling, som begge
afviste henvendelsen, og til formanden for Arbejdsgiverforeningen, som ifølge
referatet udtalte:
»Jeg tager helt og aldeles afstand fra den slags metoder. Vores
medlemmer har selvfølgelig ret til at ansætte, hvem de vil.
Det er ligegyldigt, hvor de er organiserede - eller om de overhovedet ikke
er organiserede.
Vi vælger de dygtigste. Men det er klart, at vi bliver en slags gidsler i
interne fagforeningsstridigheder.«
Da klagerne fandt disse udtalelser i strid med overenskomsten og den
afsagte opmandskendelse, begærede man afholdt fællesmøde.
På fællesmødet gav Arbejdsgiverforeningen udtryk for, at formanden var
blevet fejlciteret, og tilkendegav, at man agtede at efterleve kendelsen, men
opfordrede Samvirket til en drøftelse af, hvorledes kendelsen skal anvendes i
forskellige konkrete situationer.
Klagerne indgav imidlertid den 3. juli 1990 et klageskrift til
Arbejdsretten, der indeholdt følgende under domsforhandlingen fastholdte
påstand:
»Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter tilpligtes for
brud på gældende overenskomsts § 21, stk. 3, at betale en bod fastsat efter
Arbejdsrettens skøn til Hotel- og Restaurationspersonalets Forbund i Danmark,
Gastronomisk Landsforbund og Tjenerforbundet i Danmark.«
Indklagede har påstået frifindelse.
Under domsforhandlingen har indklagede fremlagt fotokopi af en artikel i
bladet Danske Restauranter for den 8. august 1990 med overskriften
»AHR's formand bliver slæbt i Arbejdsretten.« Artiklen havde
følgende ordlyd:
»I forbindelse med balladen mellem Tjenerforbundet i Danmark og de
amter, der er brudt ud af TFD, opstod der i foråret rygter om, at TFD havde
sendt breve ud til AHR's medlemmer på Fyn, om at man skulle blackliste
medlemmer af udbryderamterne.
Dagbladet B.T. spurgte i den forbindelse AHR's formand Poul Schwartzlose
om hans syn på sagen. Poul Schwartzlose udtalte, at han helt tog afstand fra
den slags metoder og fandt, at AHR's medlemmer var blevet en slags gidsler i
en intern fagforeningsstrid, som man ikke ønskede at blive blandet ind i. Han
fortsatte:
- Vore medlemmer har selvfølgelig ret til at ansætte hvem de vil. Det er
ligegyldigt, hvor de er organiserede. Vi vælger de dygtigste.
Belastning
Denne udtalelse finder Samvirket så ødelæggende, at man nu har indbragt
sagen for Arbejdsretten med krav om bod for organisationsansvar for AHR.
AHR har tidligere meddelt, at forhandlingsmodparten fortsat alene er
Tjenerforbundet og ikke udbryderamterne, men har også opfordret parterne til
at finde en løsning på deres strid, så der atter kunne blive ro på området.
- Når Samvirket nu reagerer så voldsomt på mine udtalelser, må jeg
konstatere, at man åbenbart ikke selv magter at løse konflikten, men det er
ikke og bliver ikke vores bord. Til gengæld vil arbejdsretssagen belaste
vores samarbejde med Samvirket, og det er ikke i nogens interesse, siger
AHR's formand Poul Schwartzlose, til Danmarks Restauranter.«
Indklagedes formand, restauratør Poul Schwartzlose har forklaret, at han
blev ringet op af journalisten, der gjorde ham bekendt med den henvendelse,
som Fyns Amts afdeling havde foretaget til en række restauratører, og
spurgte, hvad han sagde hertil. Referatet af hans udtalelse er ikke
fuldstændigt. Han sagde også »vi tager de bedste og ser i den
forbindelse på, om de er uddannede«. Han anser uddannelse for en
kvalifikation i sig selv. Han sagde endvidere, at hvis vi har to lige gode,
tager vi selvfølgelig den organiserede, for det skal vi. Referatet i Danmarks
restauranter er en korrekt afskrift af, hvad der har stået i BT.
Klagerne har til støtte for sin påstand anført, at udtalelsen, hvis den er
rigtigt citeret, er i strid med overenskomsten og med kendelsen. Kendelsen
åbner kun mulighed for at ansætte uorganiserede, hvis vedkommende har ganske
særlige kvalifikationer, eller der foreligger et akut personalebehov.
Schwartzlose har udtalt sig på organisationens vegne, og ansvaret påhviler
derfor organisationen. Udtalelsen på fællesmødet er ikke tilstrækkelig til at
fritage organisationen for ansvar. Der kunne have været vejledet i
medlemsbladet, og der må være en pligt til at give en redegørelse, selv om
der foreligger en fejlcitering. I øvrigt viser artiklen i Danmarks
Restauranter, at der ikke er tale om en fejlcitering, da udtalelsen her
fastholdes. Uanset Schwartzloses forklaring har udtalelsen haft en så generel
karakter, at man må tro, at restauratørerne står frit. Forudsætningen for
overenskomstens § 21, stk. 3 er ikke bristet på grund af konflikten på Fyn,
og Arbejdsretten skal ikke tage stilling til tjenernes fremgangsmåde.
Indklagede har anført, at udtalelsen i BT må ses på baggrund af
fagforeningsstriden på Fyn, hvor afdelingen i strid med både overenskomst og
kendelse og den almindelige lovgivning havde blacklistet en række tjenere.
Schwartzloses udtalelse til BT tager afstand fra denne fremgangsmåde, og den
følgende sætning er vendt mod blacklistning og eksklusivbestemmelse. Hvis
hans udtalelse var blevet citeret fuldstændigt, ville det være fremgået, at
der ses på kvalifikationerne, og det kan ikke være organisationsfjendtligt.
Kendelsen er ikke særlig tydelig, men indebærer, at der i et vist omfang er
pligt til at beskæftige organiserede. Dette har indklagede ikke bestridt,
hvilket klart fremgår af udtalelsen på fællesmødet. Der har ikke været
anledning til at fremkomme med noget dementi. Modparten har ikke villet
udtale sig til BT, og dette kan opfattes som en accept af forbundets
fremgangsmåde. Artiklen i Danmarks Restauranter er uden betydning. Den
indeholder blot en redegørelse for arbejdsretssagen.
Arbejdsretten skal udtale:
Selv om der må gives klagerne medhold i, at Arbejdsretten ikke skal tage
stilling til den fremgangsmåde, som tjenerne har anvendt på Fyn, må det dog
tages i betragtning, på hvilken baggrund restauratør Schwartzloses udtalelse
til BT er fremkommet.
Arbejdsretten lægger Schwartzloses forklaring til grund. Udtalelsen til BT
kunne i den form, hvori den er gengivet, nok give indtryk af, at
restauratørerne i forhold til forbundet var helt frit stillet ved antagelse
af personale, og at indklagede således ikke ville efterleve overenskomstens §
21, stk. 3 og den afsagte opmandskendelse. Imidlertid fremgår det af den
afgivne forklaring, at der i forbindelse med udtalelsen var givet udtryk for,
at der var begrænsninger i retten til ansættelse, og indklagede gav på
fællesmødet klart udtryk for, at man ville efterleve kendelsen. Artiklen i
Danmarks Restauranter indeholder alene en redegørelse for, at der er anlagt
sag ved Arbejdsretten og baggrunden for denne, og klageren har da også alene
påberåbt den som et bevis for, at udtalelsen til BT er fremsat.
Efter det anførte og under hensyn til den baggrund, på hvilken udtalelsen
er fremkommet, og til at denne ikke har kunnet opfattes om en vejledning til
organisationens medlemmer, finder Arbejdsretten ikke, at udtalelsen kan
pådrage organisationen ansvar. Arbejdsretten frifinder derfor indklagede.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Indklagede, Arbejdsgiverforeningen for Hoteller og Restauranter,
frifindes.
Klagerne skal betale sagens omkostninger til Arbejdsretten med 2.000 kr.
Officielle noter
(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.498 ff, K. 9908 (A 1984, s.31) K.
90.257.
Lignende dokumenter
- Bod 1.2.4.1., Arbejdstageres bodsansvar m.v. Spørgsmål om bodsfritagelse eller bodsnedsættelse Andre omstændigheder bodsnedsættelse/fritagelse sket Bod 2.2.2., Systematisk aktion. Arbejdsgiveres bodsansvar m.v. Anden afskedigelse eller afvisning af at modtage arbejdsydelse Bod ikke pålagt Afvisning af arbejdere, der havde nægtet at tilkendegive om de ville genoptage nedlagt arbejde, ikke overenskomststridig lock-out. Bodsnedsættelse på grund af årsagen til arbejdsnedlæggelsen.(* 1) (* 2) Dansk Arbejdsgiverforening for Industrifagenes Almindelige Arbejdsgiverforening for Langeland-Kiel-Linien I/S (advokat Michael v. Kauffmann) mod Landsorganisationen i Danmark for Hotel- og Restaurationspersonalets Forbund i Danmark, Gastronomisk Landsforbund og Tjenerforbundet i Danmark for et antal medlemmer af disse forbund (konsulent Morten Ulrich). Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.2.1. Overenskomstbrud og bod pålagt Faglig voldgift. Kollektiv arbejdsret generelt. Omgåelse. Organisationsforhold. Processuelle spørgsmål 2.2. - i forhold til faglige voldgiftsretter og 3.1. Arbejdsprocessens parter Virksomhedsoverdragelse. (* 1) (* 2) Kroejer, der bortforpagtede kroen til et selskab, han selv kontrollerede, blev identificeret med selskabet i relation til opfyldelse af en kollektivoverenskomst. Landsorganisationen i Danmark for Hotel- og Restaurationspersonalets Samvirke for Hotel- og Restaurationspersonalets Forbund i Danmark, Gastronomisk Landsforbund og Tjenerforbundet i Danmark (konsulent Morten Ulrich) mod 1. Hejse Kro ved kroejer Knud Pedersen, Skærbækvej 17, Hejse, 7000 Fredericia (advokat Ib Skovbo) samme mod 2. Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter for Hejse Kro ved kroejer Knud Pedersen, samme mod 3. Dansk Arbejdsgiverforening for Hejse Kro ved kroejer Knud Pedersen, (advokat Henrik Uldal) Dommere: Ole Espersen, Otto Hansen, Erik Nielsen, Anne M. Pedersen, Pontoppidan (retsformand), Sarroe og Sløk. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.3.1.,Overenskomstbrud og bod pålagt 2.3.2. Bod ikke pålagt Eksklusivklausul. Faglig Voldgift. Kollektiv overenskomst. Processuelle spørgsmål 2.2 - i forhold til faglige voldgiftsretter og 3.7. Arbejdsproces i øvrigt Underbetaling. (* 1) (* 2) Virksomhed idømt bod for forskellige tilfælde af overenskomstbrud. Landsorganisationen i Danmark for Hotel- og Restaurationspersonalets Samvirke for Gastronomisk Landsforbund (konsulent Evelyn Jørgensen) mod Hotel Mercur, A (advokat Lars Bang Christensen) og sag nr. 90.091: Landsorganisationen i Danmark for Hotel- og Restaurationspersonalets Samvirke for Hotel og Restaurationspersonalets Forbund i Danmark (konsulent Evelyn Jørgensen) mod 1. Hotel Atlantic, Europa Plads, 8000 Århus C 2. Hotel Mercur, Viby Torv, 8260 Viby Jylland. (advokat Lars Bang Christensen) Dommere: Secher Assens, Bangert (retsformand), Bæhring, Erik Jensen, Agnete Halmind, Arnold Hansen og Sløk. Retsinformation · 24. september 1997
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 28. februar 2008 om udpegning af EF-fiskerikontrolagenturet som det organ, der skal udføre visse opgaver under forordning (EF) nr. 1042/2006, og om ændring af afgørelse 2007/166/EF om vedtagelse af en fortegnelse over EF-fiskeriinspektører og inspektionsmateriel (2008/201/EF) EU-lovgivning · 28. februar 2008
- KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2017/902 af 23. maj 2017 om en fortegnelse over EU-kontrollører, der må udføre inspektioner i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (meddelt under nummer C(2017) 3252) EU-lovgivning · 23. maj 2017
- Bod 2.3.1. Overenskomstbrud og bod pålagt. (* 1) (* 2) Bod pålagt arbejdsgiver for brud på tiltrædelsesoverenskomst. Landsorganisationen i Danmark for Gastronomisk Landsforbund (konsulent Morten Ulrich) mod Cafeteriet v/A, Dommere: Degerbøl, Arnold Hansen, Otto Hansen, Mads Kofod, Bent Larsen, Allan Nielsen og Pontoppidan (retsformand). Retsinformation · 24. september 1997