Spring til indhold

Retsinformation

Bod 2.1.2. Bod ikke pålagt. Processuelle spørgsmål 7. Retskraft. (* 1) (* 2) Hjemsendelse driftsmæssigt begrundet. Voldgiftskendelse vedrørende lignende spørgsmål ikke afgørende. Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Papirvareindustriens Arbejdsgiverforening for Colon Øst, Glostrup (fuldmægtig Mona Davidsen). Dommere: Bjerregaard (retsformand), Jon Palle Buhl, Arnold Hansen, Bent Knap, Kofod, Sløk og Wahl.

DOM nr 3829 af 13/11/1987DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bod 2.1.2. Bod ikke pålagt. Processuelle

spørgsmål 7. Retskraft. (* 1) (* 2) Hjemsendelse driftsmæssigt begrundet.

Voldgiftskendelse vedrørende lignende spørgsmål ikke afgørende.

Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark

(konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for

Papirvareindustriens Arbejdsgiverforening for Colon Øst, Glostrup (fuldmægtig

Mona Davidsen). Dommere: Bjerregaard (retsformand), Jon Palle Buhl, Arnold

Hansen, Bent Knap, Kofod, Sløk og Wahl.

Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for

Specialarbejderforbundet i Danmark indklaget Dansk Arbejdsgiverforening for

Papirvareindustriens Arbejdsgiverforening for Colon Øst, Glostrup, for

Arbejdsretten for overenskomstbrud.

Klagerne har nedlagt påstand om, at indklagede Colon Øst har handlet

overenskomststridigt ved den 23. april 1986 at have hjemsendt 5 chauffører

uden løn, at indklagede tilpligtes til Specialarbejderforbundet i Danmark at

betale en efter rettens skøn fastsat bod, og at spørgsmålet om eventuel

betaling henskydes til afgørelse ad sædvanlig fagretlig vej, eventuelt ved

faglig voldgift.

De indklagede har påstået frifindelse.

Sagens omstændigheder er efter det oplyste følgende:

Virksomheden Colon Øst fremstiller kartonnagevarer. I virksomheden er

ansat et antal kartonnagearbejdere, der er organiseret i Dansk Bogbinder og

Kartonnagearbejder Forbund. Til udkørsel af virksomhedens produktion til

kunderne er der ansat 8 chauffører, som er organiseret i Chaufførernes

Fagforening for Københavns Chauffører.

Den 2. april 1986 nedlagde kartonnagearbejderne arbejdet, og på et

fællesmøde den 3. april erkendte man fra arbejderside, at arbejdsnedlæggelsen

var overenskomststridig, ligesom man gav tilsagn om at pålægge arbejderne at

genoptage arbejdet omgående. Arbejdet blev imidlertid ikke genoptaget, og den

7. april 1986 blev arbejdsnedlæggelsen indbragt for Arbejdsretten. På et

Læs alt

forberedende retsmøde den 10. april 1986 blev det på ny erkendt, at

arbejdsstandsningerne var overenskomststridige. I retsmødet forbeholdt

virksomheden sig at foretage indskrænkninger i arbejdsstyrken, hvis

arbejdsnedlæggelserne fortsatte. Det gjorde de, og på et nyt retsmøde den 17.

april 1986 blev der pålagt kartonnagearbejderne bod. I dette retsmøde

fastholdt virksomheden sit forbehold om indskrænkning af arbejdsstyrken.

Efter den 17. april 1986 etablerede kartonnagearbejderne et større antal

arbejdsnedlæggelser af kortere varighed, op til 1 1/2 time, og iværksatte

samtidig temponedsættelser. På et fællesmøde den 22. april 1986 erkendte man

fra arbejderside, at aktionerne var overenskomststridige, ligesom man lovede

at give arbejderne pålæg om at normalisere arbejdet omgående. Arbejdet blev

imidlertid ikke normaliseret den følgende dag, og ved en skrivelse af 23.

april 1986 til 5 chauffører blev de hjemsendt uden løn på grund af

arbejdsmangel som følge af de fortsatte arbejdsnedlæggelser blandt

kartonnagearbejderne.

På et mæglingsmøde den 15. maj 1986 gjorde Specialarbejderforbundet

gældende, at hjemsendelsen var overenskomststridig, idet der ikke var givet

chaufførerne det i deres overenskomst § 7, stk. 1, foreskrevne varsel på 14

dage. Der blev ikke på dette møde og heller ikke på et fællesmøde den 27.

august 1986 opnået enighed, og sagen blev herefter ved et klageskrift af 12.

september 1986 indbragt for Arbejdsretten.

Efter at kartonnagearbejdernes aktioner hos Colon Øst var ebbet ud, blev

de 5 hjemsendte chauffører indkaldt til at genoptage arbejdet den 2. og 5.

maj 1986.

Samtidig med kartonnagearbejdernes arbejdsnedlæggelser hos Colon Øst

forekom der tilsvarende arbejdsnedlæggelser hos virksomhedens afdelinger i

Stevnstrup og Fredericia, og fra arbejderside erkendte man på fællesmøde, at

også disse arbejdsnedlæggelser var overenskomststridige. Hos afdelingen i

Fredericia blev udkørslen af varer foretaget af en selvstændig vognmand.

Ifølge afdelingens kontrakt med vognmanden havde denne forpligtet sig til

ikke at benytte de til udkørslen specialindrettede køretøjer til anden

kørsel. Vognmanden, der normalt havde omkring 14 lastvogne i arbejde, udførte

i alt væsentligt kun transporter for Colon afdelingen. Da udkørslernes omfang

som følge af kartonnagearbejdernes arbejdsnedlæggelse faldt væsentligt,

opsagde vognmandsfirmaet fredag den 18. april 1986 6 af de beskæftigede 14

chauffører med virkning fra og med mandag den 21. april 1986. Som begrundelse

blev angivet arbejdsmangel som følge af overenskomststridige

arbejdsnedlæggelser i Colon afdelingen. Specialarbejderforbundet anså også

disse afskedigelser for at være overenskomststridige, fordi der ikke var

givet chaufførerne opsigelsesvarsler efter deres overenskomst. Spørgsmålet

blev indbragt for en faglig voldgiftsret, og ved en opmandskendelse af 20.

oktober 1986 blev det afgjort, at hjemsendelsen af de 6 chauffører havde

været stridende mod § 16, stk. 1, i deres overenskomst, og at vognmanden

skulle betale løn til chaufførerne i opsigelsesperioden, der var en uge.

Driftsleder Bent Pollas har for Arbejdsretten forklaret, at Colon Øst's 8

chauffører udelukkende er beskæftiget med udkørsel af virksomhedens

produktion. Den normale daglige produktion er 200.000 kvadratmeter, men i den

periode, hvori kartonnagearbejdernes aktioner fandt sted, faldt

dagsproduktionen til omkring 100.000 kvadratmeter. Virksomheden har kun

lagerkapacitet til en til to dages produktion. Da virksomheden dagen efter

fællesmødet den 22. april 1986 måtte konstatere, at de overenskomststridige

aktioner fortsatte, besluttede man at hjemsende 5 af de 8 chauffører, fordi

der ikke var arbejde til dem. 10-12 andre arbejdere blev samtidig hjemsendt.

Klagerne har anført, at Colon Øst har handlet overenskomststridigt ved at

hjemsende de 5 chauffører, idet overenskomsten ikke indeholder nogen force

majeure bestemmelse. Efter overenskomsten havde chaufførerne krav på 14 dages

opsigelsesvarsel, og virksomheden kunne på et tidligere tidspunkt under

kartonnagearbejdernes langvarige aktioner have afskediget chaufførerne med

overenskomstmæssigt varsel. Situationen i denne sag er ganske den samme som i

voldgiftssagen vedrørende chaufførerne i Fredericia. Disse chauffører havde

også kun krav på et kort opsigelsesvarsel, og det kan ikke gøre nogen

forskel, at de var ansat hos en selvstændig vognmand og ikke hos Colons

afdeling i Fredericia. Med henblik på fastsættelsen af en bod har klagerne

oplyst, at chaufførernes lønkrav andrager 12-13.000 kr.

De indklagede har anført, at hjemsendelsen af de 5 chauffører den 23.

april 1986 skyldtes arbejdsmangel som følge af kartonnagearbejdernes

overenskomststridige aktioner, idet der kun var arbejde til 3 chauffører. Det

er en almindelig arbejdsretlig grundsætning, at arbejdere, hvis arbejdskraft

i en periode bliver overflødig på grund af andre arbejderes

overenskomststridige arbejdsnedlæggelser, kan hjemsendes uden løn, også i

tilfælde hvor overenskomsten ikke indeholder nogen force majeurebestemmelse.

Opmandskendelsen vedrørende chaufførerne i Fredericia kan ikke tillægges

betydning i denne sag, hvor der er tale om hjemsendelse af chauffører, der er

ansat af selve den konfliktramte virksomhed.

Arbejdsretten skal udtale:

Det må efter det oplyste, herunder driftsleder Pollas' forklaring, lægges

til grund, at hjemsendelsen af de 5 chauffører var begrundet i arbejdsmangel

som følge af kartonnagearbejdernes overenskomststridige aktioner.

Arbejdsretten må give de indklagede medhold i, at arbejdere, hvis

arbejdskraft midlertidigt bliver overflødig på grund af andre arbejderes

overenskomststridige aktioner, efter arbejdsretlig praksis kan hjemsendes

uden løn, også i tilfælde hvor overenskomsten ikke indeholder nogen force

majeurebestemmelse.

Opmandskendelsen vedrørende chaufførerne i Fredericia er ikke afgørende

for denne sag, allerede fordi der var tale om chauffører ansat hos en

selvstændig vognmand - og ikke som i denne sag om chauffører ansat hos selve

den konfliktramte virksomhed.

At virksomheden ikke straks ved den overenskomststridige aktions

begyndelse afskedigede sine chauffører med overenskomstmæssig varsel, men

valgte at se tiden an og først hjemsendte dem, efter at det for tredie gang

havde vist sig, at pålæg til kartonnagearbejderne om at normalisere arbejdet

ikke blev fulgt, kan ikke gøre hjemsendelsen overenskomststridig.

De indklagedes frifindelsespåstand tages herefter til følge.

Sagens omkostninger, 2.000 kr., skal betales af klagerne.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Dansk Arbejdsgiverforening for Papirvareindustriens Arbejdsgiverforening

for Colon Øst, Glostrup, frifindes i denne sag.

Sagens omkostninger, 2.000 kr., betales af klagerne.

Officielle noter

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s. 386 ff, s.576 (note 134), Rise

Overenskomstfortolkning ved faglig voldgift 5. udg. s.345, s.350 (kendelse af

14. maj 1979), K 10.702 og de herunder anførte henvisninger, K 86.009.

Lignende dokumenter