Spring til indhold

Retsinformation

Systematisk aktion. Bod 2.1.1. Overenskomstbrud og bod pålagt. Hjemsendelse ikke driftsmæssigt begrundet.(* 1) (* 2) Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for M.A.N. - B & W Diesel A/S, København (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Leo Lybæk Hansen). Dommere: Arnold Hansen, Knap, Pontoppidan (retsformand), Sløk, Spang-Hanssen, Wahl og Nicolai Westergaard.

DOM nr 3891 af 03/12/1987DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Systematisk aktion. Bod 2.1.1. Overenskomstbrud

og bod pålagt. Hjemsendelse ikke driftsmæssigt begrundet.(* 1) (* 2) Dansk

Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for M.A.N. - B & W

Diesel A/S, København (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i

Danmark for Dansk Metalarbejderforbund for et antal medlemmer af dette

forbund (konsulent Leo Lybæk Hansen). Dommere: Arnold Hansen, Knap,

Pontoppidan (retsformand), Sløk, Spang-Hanssen, Wahl og Nicolai Westergaard.

Under denne sag har Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets

Arbejdsgiverforening for M.A.N. - B & W Diesel A/S indklaget

Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund for et antal

medlemmer af dette forbund for Arbejdsretten i anledning af

overenskomststridige arbejdsnedlæggelser på den klagende virksomhed.

Sagens nærmere omstændigheder er efter det oplyste følgende:

I marts 1986 etablerede virksomheden et nyt system for betjening af

maskinerne (såkaldt »2-maskinbetjening«) i en afdeling af

virksomheden, hvor der var beskæftiget 33 medlemmer af det indklagede

forbund. Arbejdstagerne fandt, at den måde, systemet var etableret på, stred

mod den gældende bonusordning.

På baggrund af den opståede uoverensstemmelse afholdt de på afdelingen

beskæftigede medlemmer af Dansk Metalarbejderforbund faglige møder den 18.

marts, 19. marts, 21. marts, 9. april og 26. maj 1986. Møderne blev afholdt i

tilknytning til frokostpausen, som ligger mellem kl. 11.15 og 11.45. De

indklagede har opgjort den tidsmæssige udstrækning af arbejdsnedlæggelserne

på de nævnte 5 dage til 4 timer og 15 minutter, og denne opgørelse er ikke

bestridt fra klagernes side.

Forud for arbejdsnedlæggelsen den 18. marts blev der samme dag mellem kl.

8.30 og 9.00 afholdt møde i fællesklubbens forretningsudvalg med deltagelse

af bl.a. 4 medlemmer af Dansk Metalarbejderforbund og mellem kl. 9 og 10

tillidsmandsmøde med deltagelse af bl.a. 11 medlemmer af forbundet.

Fra virksomhedens side reagerede man over for de faglige møder ved at

Læs alt

inddrage de deltagende arbejderes stempelkort og hjemsende arbejderne resten

af den pågældende dag.

Arbejdsnedlæggelserne den 18. og 19. marts blev behandlet på et fællesmøde

den 20. marts. Fra arbejdstagerside erkendte man, at arbejdsnedlæggelserne

var overenskomststridige. Fra arbejdsgiverside gjorde man gældende, at der

var tale om en systematisk aktion, hvilket blev bestridt fra

arbejdstagerside.

Klagerne indbragte sagen for Arbejdsretten ved klageskrift af 14. april

1986.

Klagerne har ifølge deres endelige påstand påstået de på navnelisterne

(sagens bilag 1) anførte medlemmer af Dansk Metalarbejderforbund tilpligtet

at betale en af Arbejdsretten fastsat bod for hver time, hvori de pågældende

har deltaget i overenskomststridige kollektive arbejdsnedlæggelser i dagene

18. marts, 19. marts, 21. marts, 9 april og 26. maj 1986.

De indklagede har påstået frifindelse og har påstået virksomheden idømt

bod for på nævnte dage overenskomststridigt at have hjemsendt de i

arbejdsnedlæggelserne deltagende medlemmer af Dansk Metalarbejderforbund.

Afdelingsleder Ib Larsson har forklaret, at han i marts 1986 var ansat som

værkfører på den afdeling, hvor arbejdsnedlæggelserne fandt sted. Han har

været på virksomheden i 48 år. Da ledelsen den 18. marts blev bekendt med, at

der skulle afholdes fagligt møde, meddelte den daværende overværkfører

tillidsmanden, at han ikke ville tolerere, at møderne strakte sig ud over

frokostpausen, og at man ville inddrage stempelkortene og hjemsende

arbejderne resten af dagen, hvis arbejdet ikke var genoptaget ved

frokostpausens slutning kl. 11.45. En sådan tilkendegivelse fremkom

afdelingslederen med forud for de faglige møder på de øvrige 4 dage, der er

omfattet af sagen. Baggrunden for ledelsens reaktion var, at det ikke var

muligt at tilrettelægge en rationel arbejdsgang i afdelingen, hvis man ikke

kunne disponere over arbejdskraften i hele arbejdstiden. Afdelingen har ca.

30 maskiner, der anvendes til fremstilling af komponenter til dieselmotorer.

Arbejdet ved de enkelte maskiner tilrettelægges fra dag til dag. Afdelingen

får ofte hasteanmodninger om fremstilling af komponenter.

Tillidsmand Ingvar Grøn har forklaret, at han er tillidsmand i afdelingen

og fællestillidsmand. Han har været ansat på virksomheden i 32 år. Der er

ikke nogen almindelig adgang til at afholde tillidsmandsmøder i arbejdstiden.

Sådanne møder kan afholdes ca. 1 gang månedlig, men kun efter forudgående

anmeldelse til virksomheden. Møderne den 18. marts 1986 om formiddagen var

ikke anmeldt. På møderne drøftede man, hvorledes man skulle reagere på

regeringens »påskepakke«. Der blev også givet meddelelse om

problemerne i forbindelse med 2-maskinbetjeningen, men spørgsmålet blev ikke

drøftet. Møderne var fællesmøder for hele virksomheden og med repræsentanter

for de 3 forbund, som har medlemmer på virksomheden. Det er aldrig tidligere

sket, at man fra virksomhedens side har reageret på ulovlige faglige møder af

kortere varighed ved at hjemsende arbejderne. Der var efter hans opfattelse

tale om en straffeekspedition fra afdelingslederens side. Afdelingen

producerer hovedsagelig til lager, og der var intet driftsmæssigt eller

teknisk i vejen for, at arbejdet ved de enkelte maskiner kunne være

genoptaget efter afslutningen af de faglige møder.

Klagerne har til støtte for påstanden anført, at der på de i sagen nævnte

5 dage var tale om ulovlige arbejdsnedlæggelser, der skete som en reaktion på

virksomhedens tilrettelæggelse af 2-maskinbetjeningen. Arbejdsnedlæggelserne

var led i en systematisk aktion og er derfor bodspådragende. Også møderne i

fællesklubbens forretningsudvalg og tillidsmandsmødet den 18. marts om

formiddagen må anses som led i den systematiske aktion. Virksomhedens

reaktion - hjemsendelserne - var begrundet i driftsmæssige hensyn og var

derfor berettiget.

De indklagede - som ikke har villet bestride, at arbejdsnedlæggelserne i

tilknytning til frokostpauserne var led i en systematisk aktion - har til

støtte for frifindelsespåstanden vedrørende klagernes bodskrav anført, at

arbejdsnedlæggelserne var ganske kortvarige og en forståelig reaktion på

virksomhedens ensidige ændring af bonusordningen. Møderne den 18. marts om

formiddagen i forretningsudvalget og blandt tillidsmændene havde til formål

at drøfte mulige reaktioner på regeringens påskepakke. De var således ikke

led i den systematiske aktion og er derfor ikke bodspådragende.

Til støtte for bodskravet over for virksomheden har de indklagede anført,

at hjemsendelse efter arbejdsretlig teori og praksis kun kan ske, når der

foreligger en væsentlig misligholdelse fra arbejdstagerside. Det var der ikke

tale om her. Hertil kommer, at hjemsendelserne ikke var driftsmæssigt

begrundede, men derimod et kampskridt som reaktion på de ulovlige faglige

møder.

Arbejdsretten skal udtale:

Arbejdsnedlæggelserne i tilknytning til frokostpausen på de i sagen

omhandlede 5 dage var overenskomststridige og må anses som led i en

systematisk aktion foranlediget af utilfredshed med virksomhedens ændring af

bonusordningen ved etablering af 2-maskinbetjening. Også de møder, som fandt

sted den 18. marts 1986 om formiddagen, findes efter den tidsmæssige

sammenhæng at måtte anses som led i den systematiske aktion for så vidt angår

de deltagende medlemmer af Dansk Metalarbejderforbund. Der findes ikke at

være grundlag for bortfald eller lempelse af den bod, som de i aktionerne

deltagende medlemmer af forbundet har forskyldt. Boden findes derfor at burde

fastsættes i overensstemmelse med de sædvanligt anvendte takster.

Som sagen er oplyst, er der ikke grundlag for at fastslå, at de

hjemsendelser, som virksomheden foretog de nævnte dage, var tilstrækkelig

begrundet i driftsmæssige hensyn. Hjemsendelserne findes herefter at have

været overenskomststridige, og virksomheden bør pålægges bod. Boden

fastsættes til 50.000 kr., hvori indgår et beløb på 41.707,80 kr., som ifølge

de indklagedes ikke bestridte opgørelse udgør løntabet for de hjemsendte

arbejdere.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Hver af de medlemmer af Dansk Metalarbejderforbund, som er anført på den

som bilag 1 fremlagte navneliste, betaler til Dansk Arbejdsgiverforening en

bod på 24 kr. for hver time, i hvilken de har deltaget i overenskomststridige

arbejdsnedlæggelser i dagene 18. marts, 19. marts, 21. marts, 9. april og 26.

maj 1986.

Til Landsorganisationen i Danmark betaler M.A.N.-

B & W Diesel A/S en bod på 50.000 kr.

Sagens omkostninger, 2.000 kr., betales med halvdelen af hver af parterne.

Officielle noter

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s. 577 (note 134), K 10.851 og de

herunder anførte henvisninger, K 8207 (A 1978 s.34).

Lignende dokumenter