Spring til indhold

Retsinformation

Bod 2.3.2. Bod ikke pålagt Organisationsfjendtlig virksomhed. Passivitet. Tillidsrepræsentant. (* 1) Frifindelse for organisationsforfølgelse allerede på grund af klagerens passivitet. Teknisk Landsforbund (advokat Chr. Harlang) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Industriens Arbejdsgivere for Scanvægt A/S (advokat Merete Preisler) Dommere: Bangert (retsformand), Brink, Arnold Hansen, Friis Christensen, Knap, Jørgen Pedersen og Sløk.

DOM nr 3824 af 08/11/1990DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bod 2.3.2. Bod ikke pålagt

Organisationsfjendtlig virksomhed. Passivitet. Tillidsrepræsentant. (* 1)

Frifindelse for organisationsforfølgelse allerede på grund af klagerens

passivitet. Teknisk Landsforbund (advokat Chr. Harlang) mod Dansk

Arbejdsgiverforening for Industriens Arbejdsgivere for Scanvægt A/S (advokat

Merete Preisler) Dommere: Bangert (retsformand), Brink, Arnold Hansen, Friis

Christensen, Knap, Jørgen Pedersen og Sløk.

Under denne sag har Teknisk Landsforbund indklaget Dansk

Arbejdsgiverforening for Industriens Arbejdsgivere for Scanvægt A/S for

Arbejdsretten for overenskomstbrud.

Klageren har nedlagt følgende påstande:

1. Dansk Arbejdsgiverforening tilpligtes at anerkende, at den indklagede

virksomhed Scanvægt A/S, har handlet overenskomststridigt ved at nægte

tillidsmand J den årlige lønregulering i 1987.

2. Den indklagede virksomhed betaler til klageren en alvorlig bod, hvis

størrelse fastsættes af Arbejdsretten.

Indklagede har påstået frifindelse.

Der er oplyst følgende om sagens nærmere omstændigheder:

Den 22. juli 1985 blev J, der er medlem af forbundet, ansat som

elektroniktekniker på Scanvægt A/S. Arbejdstageren, som var nyuddannet, fik

arbejde i virksomhedens datasystemafdeling. I december 1986 blev der oprettet

en klub i virksomheden, og J blev valgt til formand for klubben og tillige

valgt til tillidsrepræsentant. I begyndelsen af marts 1987 blev han sygemeldt

og genoptog først arbejdet den 10. august 1987.

Overenskomst I mellem Jernets Arbejdsgiverforening og Teknisk Landsforbund

indeholder følgende bestemmelse om lønfastsættelsen:

»§ 8. Tillæg til lønsatsen

1. Det forudsættes, at der normalt til den i overenskomsten fastsatte

minimalløn, jfr. § 4, ydes et tillæg, der giver udtryk for den enkeltes

indsats, kvalifikationer, uddannelse og dygtighed samt stillingens indhold og

Læs alt

ansvar.

2. Vurdering og eventuel regulering af teknikerens lønforhold sker

individuelt mindst en gang om året.

3. Uoverensstemmelser om lønforhold kan kræves behandlet ved faglig

voldgift i tilfælde, hvor misforhold - som helhed taget - skønnes at være til

stede. Der kan ikke føres voldgift om lønforhold for en enkelt person.«

J begyndelsesløn var aftalt til 14.000 kr., men blev i april 1986 forhøjet

til 15.100 kr. og i juni 1986 yderligere til 15.700 kr.

I løbet af foråret 1987 foretoges den i overenskomsten aftalte vurdering

af teknikernes lønforhold, og dette førte til en regulering af lønnen for de

øvrige elektronikteknikere i datasystemafdelingen, men ikke for J.

Efter sin genoptagelse af arbejdet havde J i december 1987 en forhandling

med virksomhedens ledelse om sin løn, men virksomheden ville ikke forhøje

den.

I en skrivelse af 21. januar 1988 udbad forbundets afdeling i Århus sig en

forhandling med virksomheden for at borteliminere de problemer, som man

gennem nogle medlemmer var blevet bekendt med. Virksomheden svarede herpå i

et brev af 22. januar 1988, at det ikke var oplyst, hvilke problemer det

drejede sig om, og at man ikke kunne se noget formål med et møde.

I en skrivelse af 22. februar 1988 anmodede afdelingen under henvisning

til overenskomstens § 12, stk. 1, sammenholdt med funktionærlovens § 10 om et

møde om arbejdsvilkårene for forbundets medlemmer på virksomheden. Et sådant

møde kom heller ikke i stand, men efter klagerens begæring afholdtes der den

30. maj 1988 mæglingsmøde vedrørende J, uden at der opnåedes enighed.

I mellemtiden var J efter egen opsigelse fratrådt den 1. maj 1988.

Den 6. oktober 1988 meddelte klageren indklagede, at det måtte påregnes,

at sagen ville blive fortsat over for Scanvægt med henblik på at drage

virksomheden til ansvar for organisationsforfølgelse.

Der har den 11. maj og 8. august 1989 været afholdt organisationsmøder, og

den 15. november 1989 indgav klageren klageskrift.

Under domsforhandlingen er der afgivet forklaring af afdelingsformand Per

Bent Kjær, elektronikteknikerne Søren Nielsen-Man og John Matthiesen,

ingeniørerne Flemming Skjoldborg, Jesper Jørgensen og Kim Aarslev,

EDB-assistent Marianne Graversen og direktør Lars Grundtvig.

Klageren har til støtte for sine påstande anført, at indklagede har gjort

sig skyldig i en organisationsfjendtlig handling ved i 1987 at undlade at

forhøje lønnen ene af alle for J, der var blevet valgt til

tillidsrepræsentant i december 1986. Der er ikke udvist passivitet ved først

at indbringe sagen for Arbejdsretten i november 1989, idet der stadig har

været ført forhandlinger om en forligsmæssig løsning.

Indklagede har til støtte for sin påstand anført, at der ikke er begået

overenskomstbrud, idet der ikke efter overenskomsten er krav på en årlig

lønforhøjelse. Undladelse heraf skyldtes, at der ikke var en saglig

begrundelse for på ny at forhøje lønnen for J, hvis løn var blevet forhøjet

to gange i løbet af 1986. Endvidere har klageren udvist passivitet ved først

i maj 1988 1 år efter, at de øvrige elektronikteknikere havde fået

lønforhøjelse at gøre kravet gældende over for virksomheden og ved først i

november 1989 at indgive klageskrift med påstand om organisationsforfølgelse.

Arbejdsretten skal udtale:

Det er af afgørende betydning, at den, der påstås at have begået et

overenskomstbrud, hurtigt bliver gjort bekendt med, at man agter at gøre

dette gældende, og at sagen forfølges inden for en rimelig tid.

Indklagede undlod at forhøje J løn ved den almindelige vurdering i foråret

1987 og afslog ved den pågældendes møde med ledelsen i december 1987 at

forhøje lønnen i 1987. Det må lægges til grund, at indklagede først i

forbindelse med mæglingsmødet den 30. maj 1988 blev gjort bekendt med, at det

var den manglende lønforhøjelse til J, der på det tidspunkt var fratrådt,

forbundet ønskede at klage over, og at det først ved skrivelse af 6. oktober

1988 blev tilkendegivet, at man påregnede at drage virksomheden til ansvar

for organisationsforfølgelse, hvorefter klageskrift blev indgivet den 15.

november 1989.

Uanset at der har været afholdt organisationsmøder den 11. maj og 8.

august 1989, findes indklagede at have udvist en sådan passivitet, at

indklagede allerede af denne grund må frifindes.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Indklagede, Scanvægt A/S, frifindes.

Klageren, Teknisk Landsforbund, skal betale de med Arbejdsrettens

behandling af sagen forbundne omkostninger, 2.000 kr.

Officielle noter

(* 1) Offentliggjort i Arbejdsretligt Tidsskrift 1990, side 101

Lignende dokumenter