Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Industriens Arbejdsgivere for Bilia Motor A/S, (advokat Henrik Uldal) Dommere: Brink, Cruse, Arnold Hansen, Erik Jensen, Kardel (retsformand), Kofod og Spang-Hanssen. Arbejdsgivers ledelsesret. Bod 2.3.2. Organisationsfjendtlig virksomhed. Temponedsættelse. Tillidsrepræsentant. Virksomhed frifundet for påstand om overenskomstbrud i 3 arbejdsretssager.(* 1) (* 2)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Landsorganisationen i Danmark for Dansk
Metalarbejderforbund (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Dansk
Arbejdsgiverforening for Industriens Arbejdsgivere for Bilia Motor A/S,
(advokat Henrik Uldal) Dommere: Brink, Cruse, Arnold Hansen, Erik Jensen,
Kardel (retsformand), Kofod og Spang-Hanssen. Arbejdsgivers ledelsesret. Bod
2.3.2. Organisationsfjendtlig virksomhed. Temponedsættelse.
Tillidsrepræsentant. Virksomhed frifundet for påstand om overenskomstbrud i 3
arbejdsretssager.(* 1) (* 2)
I Arbejdsrettens sager nr. 90.347, 91.026 og 91.113, der er behandlet
under et, har Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund
indklaget Dansk Arbejdsgiverforening for Industriens Arbejdsgivere for Bilia
Motor A/S med følgende påstande:
I sag nr. 90.347: Indklagede Bilia Motor A/S tilpligtes for
overenskomstbrud at betale en efter rettens skøn fastsat bod til Dansk
Metalarbejderforbund.
Industriens Arbejdsgivere tilpligtes for delagtighed i overenskomstbruddet
at betale en efter rettens skøn fastsat bod til Dansk Metalarbejderforbund.
I sag nr. 91.026: Indklagede Bilia Motor A/S tilpligtes at overholde
gældende overenskomst og for overenskomstbrud at betale en efter rettens skøn
fastsat bod til Dansk Metalarbejderforbund.
Og i sag nr. 91.113: Bilia Motor A/S tilpligtes at normalisere
arbejdstiden for tillidsmanden og sikkerhedsrepræsentanten på Turbinevej og
til Dansk Metalarbejderforbund for brud på gældende overenskomst at betale en
efter rettens skøn fastsat bod.
Industriens Arbejdsgivere tilpligtes for delagtighed i det begåede
overenskomstbrud til Dansk Metalarbejderforbund at betale en efter rettens
skøn fastsat bod.
De indklagede har i det hele påstået frifindelse.
I sag nr. 90.347 er klageskriftet dateret den 1. oktober 1990.
Sagen vedrører et forbud fra virksomheden mod, at mekanikerne førte
Læs alt
dagsliste over udført arbejde.
I oktober 1989 blev den hidtil gældende bonusaftale opsagt. Mekanikerne
har siden været aflønnet med timeløn. En sag om temponedsættelse i perioden
indtil den 1. september 1990 blev afgjort ved Arbejdsrettens dom af 30.
januar 1991 i sag nr. 89.389. I denne sag fandt Arbejdsretten, at der ikke
var tilstrækkeligt bevis for påstanden om overenskomststridig
temponedsættelse. Efter det oplyste verserer der en ny tilsvarende sag for så
vidt angår perioden efter den 1. september 1990.
Vedrørende nærværende sag er det oplyst, at Metalarbejderforbundets
afdeling 14 i København i marts måned 1990 blev bekendt med, at virksomheden
havde udstedt forbud mod, at de ansatte mekanikere førte dagsliste over
udført arbejde. Under en lokal forhandling den 1. marts 1990 protesterede
klubben herimod. Virksomheden henviste til en tidligere lokal forhandling af
5. december 1989, samt til at arbejdstiden efter overenskomsten er effektiv.
Den 8. juni 1990 blev der holdt mæglingsmøde. Der kunne ikke opnås
enighed.
Under et timandsmøde den 20. august 1990 fastholdt Industriens
Arbejdsgivere, at medarbejderne på virksomheden ikke måtte kopiere
virksomhedens arbejdskort, medens Metalarbejderforbundet fastholdt, at
medarbejderne måtte føre personlige notater.
Den 3. september 1990 blev der afholdt fællesmøde. Af fællesmødereferatet
fremgår følgende.:
»Fra arbejderside gjorde man gældende, at virksomheden bryder
overenskomsten ved ikke at medvirke til at fremme et godt og roligt
samarbejdsklima, jf. udleverede referater af henholdsvis lokal forhandling,
mæglingsmøde og timandsmøde, idet virksomheden nægter arbejderne at føre
personlige notater over deres arbejdsoperationer.
Fra arbejdsgiversiden bestred man ovennævnte og gjorde gældende, at
arbejdstiden er effektiv, og at arbejderne på virksomheden kun har adgang til
gennemsyn af arbejdssedlerne, jf. referat af lokal forhandling af 5.12.1989.
Fra arbejdsgiverside gjorde man endvidere gældende, at § 2, stk. 3 ikke
bliver iagttaget fra medarbejdernes side, idet medarbejderne i arbejdstiden
foretager afskrift af arbejdssedler på trods af mødereferat af 5.12.1989.
Dette blev bestridt af arbejdstagerside. .....«
Det nævnte referat af lokal forhandling den 15. december 1989 er
sålydende.:
»Klubben protestere imod at dens medlemmer bliver nægted adgang til
at tage kopier af de udfyldte arbejdskort.
Firmaet hindre derved klubben i at dokumentere at arbejdskortene bliver
udfyldt efter givne anvisninger.
Vi betragter det som bevist chikane og systematisk overenskomstbrud, samt
forbeholder os ret til at videreføre sagen i arbejdsretten.
Virksomhedens påstand og oplysninger:
Ønsker tillidsmanden Knud A Jensen adgang til firmaets arkiver, og se
disse, kan dette kun lade sig gøre med undertegnede, efter arbejdstids ophør.
Kopiering tillades ikke......«
Den 6. september 1990 blev der meddelt to mekanikere advarsel for at have
afskrevet arbejdskort. Disse advarsler er sålydende.:
»Under henvisning til den d.d. stedfundne episode, samt tidl.
påtaler, hvor under du afskrev arbejdskort, dette uagtet, at du i henhold til
overenskomsten har pligt til, at efterkomme virksomhedens instrukser, selv om
en fagretslig sag er under behandling, skal vi hermed meddele dig en
advarsel, for forholdet.
I gentagelsestilfælde vil dit fortsatte ansættelsesforhold blive taget
under overvejelse, idet virksomheden hverken kan eller vil acceptere disse
opstruktioner.«
Dansk Metalarbejderforbund har den 13. februar 1991 oplyst, at der ikke
har været tale om egentlig kopiering, men alene en kontrol med »forbrugt
tid«.
Klagerne har anført, dels at det nedlagte forbud er misbrug af
ledelsesretten, dels at der foreligger overtrædelse af overenskomstens § 2,
stk. 1, hvorefter arbejdsgiveren har pligt til at fremme et roligt og godt
samarbejde på arbejdspladsen. Det var helt naturligt at forsvare sig mod
påstanden om temponedsættelse på den måde, som medarbejderne gjorde det, og
der er intet juridisk grundlag for at nægte medarbejderne at se, hvad de
laver. Også Industriens Arbejdsgivere er ansvarlige og bør idømmes bod.
De indklagede har - i overensstemmelse med en af driftleder Jørgen Steen
Frederiksen afgivet vidneforklaring - fastholdt, at der ikke er noget behov
for kopiering af arbejdskort, når der sker aflønning ved timeløn.
Virksomheden er i sin gode ret til at nedlægge forbud herimod, idet den har
krav på, at arbejdstiden udnyttes effektivt. Hertil kommer, at en kopiering
af virksomhedens arbejdskort indebærer en uacceptabel risiko for, at
oplysninger af konkurrencemæssig betydning for virksomheden udbredes til
skade for denne. Endelig har de indklagede henvist til, at tillidsmanden har
fået tilbud om at gennemgå virksomhedens edb-registrede oplysninger. Dette
ville kunne foretages fuldt ud effektivt, idet det er muligt at søge
oplysninger enten for så vidt angår hver enkelt mekaniker eller for så vidt
angår hver enkelt dag.
I sag nr. 91.026 er der indgivet klageskrift den 23. januar 1991.
Denne sag drejer sig om, hvorvidt direktør Ole Jakobsen har udøvet vold
overfor tillidsmand Brian Hørringsen, da denne den 17. august 1990 henvendte
sig til Jakobsen på dennes kontor i fagligt øjemed. Endvidere drejer sagen
sig om, hvorvidt virksomheden har begået overenskomstbrud ved ikke at
inddrage Hørringsen i lønforhandlinger i virksomheden den 16. august og 17.
august 1990.
Klagerne gør gældende, at virksomheden har overtrådt § 2, stk. 1 og stk.
2, samt § 19, stk. 2.2, i overenskomsten.
I følge § 2, stk. 2, fungerer tillidsmanden som talsmand for de arbejdere,
han er valgt iblandt, og kan som sådan over for virksomheden forelægge
forslag, henstillinger og klager fra arbejderne, ligesom han skal være
bemyndiget til at indgå aftaler med arbejdsgiveren eller dennes repræsentant.
Efter § 19, der drejer sig om akkord og andre produktivitetsfremmende
lønsystemer, er hver af parterne i medfør af stk. 2.2, berettiget til at
tilkalde tillidsmanden til at deltage i den videre forhandling, hvis enighed
ikke kan opnås.
Fra referatet af lokal forhandling den 21. august 1990 fremgår følgende:
»Klub 388 protesterer kraftigt imod virksomhedens fremgangsmåde, da
firmaet nægtede at give tillidsmanden adgang til et møde, hvor ledelsen
forelagde et nyt bonussystem for automekanikerne, fredag den 17. august 1990.
Der protesteres også imod den måde hvorpå ledelsen forsøger at presse
automekanikerne til at acceptere det af virksomheden forelagte bonussystem.
Ledelsens adfærd strider imod overenskomsten bestemmelser, og klub 388 vil
indbringe sagen for arbejdsretten.
Virksomhedens påstand og oplysninger:
På opfordring af automekanikerne i klub 388 drøftedes det tidligere
udleverede oplæg til bonusaftale. Endvidere blev mekanikerne orienteret om
ændringerne i fastprisværket, hvorefter virksomheden forlod
konferencelokalet, da mekanikerne ønskede at drøfte det indbyrdes.
Iøvrigt kan virksomheden henvise til overenskomstens §19, stk. 2.1.«
Efter § 19, stk. 2.1, fastsattes akkorden ved fri forhandling med den
eller de arbejdere, hvem den pågældende akkord tilbydes.
Den 3. september 1990 blev der afholdt fællesmøde. Af fællesmødereferatet
fremgår følgende.:
»Fra arbejderside gjorde man gældende, at virksomheden bryder
overenskomsten ved ikke at medvirke til at fremme et godt og roligt
samarbejdsklima, idet virksomheden søger at gennemføre generelt bonussystem
uden tillidsmandens medvirken.
Fra arbejdsgiverside blev der taget afstand fra ovennævnte, og der blev
bl.a. henvist til, at man har søgt at gennemføre generelt bonussystem via
tillidsmanden uden resultat. Der blev endvidere henvist til, at der i henhold
til overenskomstens § 19, stk. 2 pågår individuelle forhandlinger om
akkord.......«
Der er afgivet vidneforklaring af tillidsmand Brian Hørringsen samt af
driftleder Jørgen Steen Frederikssen og værkstedschef Teddy Johansen, der
begge var tilstede under episoden på direktør Ole Jakobsens kontor den 17.
august 1990. Endvidere er der afgivet forklaring af værkførerassistent Henrik
Jensen.
Det må efter de afgivne forklaringer lægges til grund, at direktør Ole
Jakobsen ved den pågældende lejlighed afviste at tale med tillidsmand Brian
Hørringsen under henvisning til, at han sad i møde med andre, men at der ikke
er udøvet vold overfor Brian Hørringsen. Det må endvidere lægges til grund,
at Henrik Jensen sammen med en anden nyansat mekaniker den 16. august 1980
rettede henvendelse til driftsleder Jørgen Steen Frederiksen og bad om
orientering om bonusreglerne. Det blev aftalt, at en sådan orientering skulle
gives dagen efter umiddelbart før fyraften. Mødet blev holdt i
forhandlingslokalet og varede 15 til 20 minutter. En del andre - måske alle
andre - mekanikere var til stede, og der blev udleveret kopi af
bestemmelserne. Under mødet bankede Brian Hørringsen på døren og ønskede at
være til stede. Han fik at vide, at der ikke foregik nogen forhandling, og at
mødet blev afholdt på initiativ af mekanikerne. Han trak sig derefter
tilbage.
Klagerne har gjort gældende, at virksomheden ved ikke at inddrage
tillidsmanden i forhandlingerne om et nyt bonussystem, ved at forsøge at
gennemføre dette individuelt ved at forhandle med de enkelte medarbejdere, og
ved direktør Ole Jakobsens voldelige adfærd overfor tillidsmanden har handlet
overenskomststridigt.
De indklagede har heroverfor gjort gældende, at der ikke er foregået nogen
forhandling, men alene en orientering om bonussystemet efter begæring fra
medarbejdernes side. Efter overenskomstens § 19, stk 2.2, har der derfor ikke
været nogen pligt til at tilkalde tillidsmanden, der alene har ret til at
være til stede, såfremt medarbejderne ønsker dette. Ole Jacobsen har ikke
udvist et forhold, der kan bebrejdes ham.
I sag nr. 91.113 er der indgivet klageskrift den 26 marts 1991.
Sagen drejer sig om, at virksomheden med virkning fra den 14 januar 1991
har iværksat forskudt arbejdstid for tillidsmanden og
sikkerhedsrepræsentanten på virksomhedens afdeling på Turbinevej. I
modsætning til de øvrige arbejdere på dagholdet, der afslutter deres arbejde
kl. 15.30, er tillidsmanden og sikkerhedsrepræsentanten blevet pålagt en
arbejdstid fra kl. 10.00 til kl. 18.00.
Den 21 januar 1991 rettede Dansk Metalarbejderforbund henvendelse til
Industriens Arbejdsgivere og oplyste, at man havde modtaget henvendelse om,
at virksomheden havde indført ny arbejdstid gældende fra mandag den 14.
januar 1991. Man fandt, at forholdet var ukorrekt varslet, idet der for to af
medarbejderne var tale om, at den daglige arbejdstid blev flyttet. Dette
kunne kun ske i henhold til et varsel på 14 dage. Man protesterede yderligere
over, at det var tillidsmanden og sikkerhedsrepræsentanten, sagen drejede sig
om, og man opfattede forholdet som en klar forfølgelse af de valgte
tillidsrepræsentanter. Den 24. januar 1991 meddelte Industriens Arbejdsgivere
bl.a., at man var af den opfattelse, at der var sket korrekt varsling for så
vidt angår forskudt arbejdstid. Under et fællesmøde den 14. februar 1991
fastholdt man fra arbejdstagerside klagen, mens det fra arbejdsgiverside blev
bestridt, at der forelå forfølgelse.
Der er under sagen afgivet vidneforklaring af fællestillidsmand og
bestyrelsesmedlem Willy Jørgensen og direktør Tonny Wendt.
Klagerne har gjort gældende, at der ikke er nogen saglig begrundelse for,
at tillidsmanden og sikkerhedsrepræsentanten skal arbejde på forskudt
arbejdstid, og at pålægget herom er overenskomsstridig
organisationsforfølgelse. Endvidere har klagerne gjort gældende, at det -
ikke mindst på baggrund af de øvrige fagretslige sager vedrørende indklagede,
som klagerne har redegjort for under sagen - må stå Industriens Arbejdsgivere
klart, at virksomhedens flytning af arbejdstiden er udtryk for en
organisationsforfølgelse. På denne baggrund gøres det gældende, at der
tillige er organisationsansvar for Industriens Arbejdsgivere.
De indklagede har gjort gældende, at der alene er tale om forskudt
arbejdstid, som er varslet korrekt i overenstemmelse med overenskomsten. Den
forskudte arbejdstid er saglig og driftmæssig begrundet. I overenstemmelse
med Tonny Wendts forklaring har man i denne forbindelse anført, at Willy
Jørgensen som elektriker er særlig kvalificeret til at foretage
kontrolarbejde, der udføres, efter at dagholdet er gået hjem. For så vidt
angår sikkerhedsrepræsentanten er begrundelsen den, at den pågældende ved at
arbejde på forskudt arbejdstid kan danne sig et overblik over det arbejde,
der udføres på dagholdet, og det arbejde, der udføres på aftenholdet, og han
vil have mulighed for at afslutte arbejder, som dagholdet ikke har
færdiggjort.
Arbejdsretten skal udtale:
Vedrørende sag nr. 90.347:
Arbejdsretten finder, at virksomhedens forbud mod, at de ansatte fører
dagslister på grundlag af virksomhedens arbejdskort ikke er et
overenskomststridigt forhold, som kan medføre, at virksomheden har pådraget
sig bod. Arbejdsretten lægger herved vægt på, at medarbejderne er
timelønnede, og at virksomheden har tilbudt tillidsmanden at gøre sig bekendt
med de ønskede oplysninger gennem virksomhedens edb-registre.
Vedrørende sag nr. 91.026:
Som anført må det lægges til grund, at der ikke er udvist voldelig adfærd
af direktør Ole Jakobsen. Medarbejderne har ikke anmodet om, at tillidsmanden
skulle være til stede ved gennemgangen af bonusreglerne. Virksomhedens
forhold kan herefter ikke betragtes som en tilsidesættelse af overenskomstens
§ 19, stk. 2, eller i øvrigt som et forhold, der kan begrunde, at
virksomheden ifalder bod.
Vedrørende sag nr. 91.113:
Den iværksatte forskudt arbejdstid for tillidsmanden og
sikkerhedsrepræsentanten er lovligt varslet, og Arbejdsretten finder det ikke
bevist, at der foreligger usaglige hensyn som begrundelse herfor, eller at
der skulle foreligge organisationsforfølgelse.
I overensstemmelse med det anførte vil virksomheden herefter være at
frifinde i hvert af de påtalte forhold, og spørgsmålet om organisationsansvar
bortfalder derfor.
Arbejdsretten har tillige overvejet, om forholdene set under et og i
sammenhæng med det meget betydelige antal fagretslige sager vedrørende
forholdende i virksomheden i de senere år - som påpeget af klagerne - kan
give anledning til en arbejdsretlig reaktion over for virksomheden. Efter
overenskomstens § 2, stk. 1, bør begge parter søge at fremme et roligt og
godt samarbejde. Det må efter de forliggende oplysninger antages, at
samarbejdet i virksomheden ikke lever op til forudsætningerne i
overenskomstens § 2, stk. 1. Det er dog ikke muligt at vurdere, hvad der er
den egentlige baggrund herfor, og denne betragtning kan derfor heller ikke
føre til en arbejdsretlig reaktion over for virksomheden. Alt taget i
betragtning finder Arbejdsretten dog, at begge parter bør bære halvdelen af
omkostningerne ved disse sager.
T h i k e n d e s f o r r e t :
De indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening for Industriens Arbejdsgivere
for Bilia Motor A/S, frifindes.
I sagsomkostninger skal klagerne, Landsorganisationen i Danmark for Dansk
Metalarbejderforbund, og indklagede hver betale 3.000 kroner til
Arbejdsretten.
Officielle noter
(* 1) Henvisninger: K. 89.389.
Lignende dokumenter
- Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for Bilia Motor A/S, Herlev, i virksomhedens afdelinger: Jagtvej, Vallensbækvej, Turbinevej (PV-afdeling) og Turbinevej (LV-afdeling) (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Leo Lybæk Hansen) og sag nr. 90.054: Dansk Arbejdsgiverforening for Industriens Arbejdsgivere for Bilia Motor A/S, LV-afd., Turbinevej 7, Herlev (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Leo Lybæk Hansen) Dommere: Marie-Louise Andreasen (retsformand), Marstrand Dahl, Ole Espersen, Arnold Hansen, Otto Hansen, Maabjerg og Jørgen Pedersen. Arbejdsvægring. Bod 1.2.1.1., 2.3.2. Faglig voldgift. Systematisk aktion. Temponedsættelse. Såvel virksomhed som medarbejdere frifundet for modpartens bodspåstande.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- Dansk Arbejdsgiverforening for Industriens Arbejdsgivere for Bilia Motor A/S, LV-afdelingen, (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Evelyn Jørgensen). Dommere: Arnold Hansen, Otto Hansen, Hornslet (retsformand), Erik Jensen, Henrik Lind, Albæk Petersen og Westergaard. Bod 1.2.4.1., 1.3. Temponedsættelse. Temponedsættelse fundet godtgjort.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 1.2.1.2., 1.3., 2.3.2. Organisationsansvar 2.2. og 3.1. Systematisk aktion. Støtte til overenskomststridig virksomhed. Temponedsættelse.(* 1) (* 2) Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service for Danbor Service A/S, Esbjerg (advokat Henrik Uldal) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Leo Lybæk Hansen) og Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service for Danbor Service A/S, Esbjerg (advokat Henrik Uldal) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for SiD Transport, Esbjerg, og samme mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) Dommere: Bollerup-Jensen, Arnold Hansen, Thorkild E. Jensen, Lind, Sløk, Per Sørensen (retsformand) og Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997
- Dansk Arbejdsgiverforening for Industriens Arbejdsgivere for Wittenborg A/S, Odense (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund, Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark, Dansk El-Forbund og Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark for et antal medlemmer af disse forbund (konsulent Ino Dimsits). Dommere: Cruse, Arnold Hansen, Poul Flemming Hansen, Mads Kofod, Erik Nielsen, Albæk Petersen og Riis (retsformand). Temponedsættelse Overenskomststridig temponedsættelse ikke godtgjort.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (konsulent Ino Dimsits) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Industriens Arbejdsgivere for Wittenborg A/S, Odense (advokat Helge Werner) Dommere: Brink, Cruse, Arnold Hansen, Mads Kofod, Gert Kristensen, Erik Nielsen og Riis (retsformand). Bod 2.2.2. Kutyme Afskedigelser ikke overenskomststridige.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.3.1. Overenskomstbrud og bod pålagt Tillidsrepræsentant.(* 1) (* 2) Bod for virksomheds iværksættelse af overarbejde uden orientering af eller aftale med tillidsrepræsentanter Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund, Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Industriens Arbejdsgivere for Bruel og Kjær Industri A/S (advokat Henrik Uldal). Dommere: Bollerup-Jensen, Agnete Halmind, Arnold Hansen, Kardel (retsformand), Henrik Lind, Svend Maabjerg og Erik Nielsen. Retsinformation · 24. september 1997