Spring til indhold

Retsinformation

Bod 2.3.2. Organisationsfjendtlig virksomhed. Tillidsrepræsentant. Organisationsfjendtlig virksomhed ikke godtgjort(* 1)(* 2) Landsorganisationen i Danmark for Teknisk Landsforbund (konsulent Ulrik Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for Stebhøj Autolift A/S (advokat Helge Werner) Dommere: Peter Andersen, Brink, Arnold Hansen, Sløk, Spang-Hanssen, Per Sørensen (retsformand) og Westergaard

DOM nr 3916 af 07/06/1995DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bod 2.3.2. Organisationsfjendtlig virksomhed.

Tillidsrepræsentant. Organisationsfjendtlig virksomhed ikke godtgjort(* 1)(*

2) Landsorganisationen i Danmark for Teknisk Landsforbund (konsulent Ulrik

Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for Stebhøj

Autolift A/S (advokat Helge Werner) Dommere: Peter Andersen, Brink, Arnold

Hansen, Sløk, Spang-Hanssen, Per Sørensen (retsformand) og Westergaard

Virksomheden blev indklaget for Arbejdsretten af for

organisationsfjendtlig virksomhed, idet det anførtes, at virksomheden efter

arbejdsnedlæggelsen i juni, som A ikke deltog i, havde forfulgte det klagende

forbund T og dets repræsentant, A, at virksomheden forsøgte at holde T helt

ude fra det nye udvalg, og at virksomheden udelukkede A fra at deltage i

valget af sikkerhedsrepræsentanter ved at opsige hende forinden. Ved

opsigelsen af A fulgte virksomheden endvidere ikke den fremgangsmåde, der var

angivet i lokalaftalen.

Arbejdsretten fandt, at det var strukturændringerne af den indklagede

virksomhed, hvorved virksomheden blev opdelt i 4 selskaber, og som bevirkede

at T nu havde få medlemmer blandt de ansatte i det indklagede selskab, og

ikke A's forhold, der medførte, at T ikke længere kunne have en

tillidsrepræsentant i samarbejdsudvalget. Heller ikke forklaringerne om

forløbet af valget af sikkerhedsrepræsentanter i februar 1994 gav grundlag

for at statuere, at der var handlet på en organisationsfjendtlig måde.

Det måtte endvidere lægges til grund, at den ansvarlige for afskedigelsen

af A ikke kendte lokalaftalen. Herefter fandtes det ikke tilstrækkeligt

godtgjort, at virksomheden på nogen bevidst måde har optrådt

organisationsfjendtligt over for T, og de indklagede blev derfor frifundet.

PÅSTANDE

Under denne sag har klagerne, Landsorganisationen i Danmark for Teknisk

Landsforbund, nedlagt følgende påstande:

Den indklagede virksomhed har begået overenskomstbrud ved at handle

organisationsfjendtligt over for Teknisk Landsforbund.

Læs alt

Den indklagede virksomhed skal til Teknisk Landsforbund betale en efter

Arbejdsrettens skøn fastsat bod.

De indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for Stenhøj

Autolift A/S, har påstået frifindelse.

SAGSFREMSTILLING

De aktiviteter, som det indklagede selskab udfører, udgjorde indtil den

10. oktober 1992 en del af den daværende Stenhøj- koncerns samlede

aktiviteter. Med virkning fra 11. oktober 1992 blev koncernen og samtlige

medarbejdere overtaget af BROEN ARMATUR A/S, og med virkning fra den 10.

oktober 1992 blev der dannet et nyt selskab, Stenhøj A/S, der overtog aktiver

og passiver fra selskaberne i den tidligere koncern. I den følgende periode

blev de ansatte flere gange orienteret om, at selskabet befandt sig i en

økonomisk vanskelig situation, og denne resulterede i, at selskabet blev

opdelt i 4 selvstændige nye selskaber.

Den 25. maj 1993 meddelte virksomheden medarbejderne, at der ikke var

mulighed for forhøjelse af lønningerne i 1993. Dette resulterede i juni 1993

i en kortvarig arbejdsnedlæggelse, og den 25. juni 1993 afholdtes

mæglingsmøde med deltagelse af bl.a. Aase Laursen, der er medlem af Teknisk

Landsforbund, som tillidsrepræsentant. På mødet udtrykte parterne forståelse

for hinandens synspunkter.

Ved brev af 8. oktober 1993 til Teknisk Landsforbund meddelte Dansk

Industri, at der i det indklagede selskab pr. 1. januar 1994 kun ville være

ansat 2 tekniske assistenter og 2 praktikanter, og at Aase Laursens stilling

som tillidsrepræsentant derfor bortfaldt med udgangen af 1993. Ved brev af

10. november 1993 til Dansk Industri meddelte Teknisk Landsforbund, at det

var indforstået hermed, og at sagen betragtedes som afsluttet. Samme måned

afholdtes et møde i det indklagede selskabs samarbejdsudvalg. Der var ikke

tale om et ordinært samarbejdsudvalgsmøde, og der foreligger ikke noget

referat herfra. I en erklæring af 29. marts 1994, udarbejdet af Svend Erik

Sørensen og Mogens Juhlsen, hedder det om mødet:

»På et ikke-ordinært SU-møde hos Stenhøj Autolift A/S afholdt sidst i

nov. mdr. 1993, hvorfra der ikke foreligger referat, deltog flg. personer:

HTH, MOM, KNL, KBØ, LR samt undertegnede.

Formålet med mødet var, at man skulle finde frem til SU's 4. medlem på

B-siden.

Medarbejderrepræsentanterne anbefalede TL's tillidsrepræsentant med

begrundelsen, at denne gruppe havde været repræsenteret i SU i en årrække, og

at TL pr. 1. januar 1994 ville være medlem af LO.

Ledelsen afviste forslaget, hvorunder HTH udtalte følgende: at TL ikke vil

blive repræsenteret i SU på noget tidspunkt. Virksomheden vil sørge for, at

der ikke fremover bliver ansat TL-medlemmer i et omfang, der gør at de er

berettiget til at vælge en tillidsrepræsentant. I øvrigt mener HTH, at

TL-medlem Bodil Lyse Hansen bestrider et job, der normalt ikke hører under

TL's område, men bør overflyttes til anden organisation.«

De indklagede har bestridt, at divisionschef Hans Thomsen under mødet

skulle have udtalt sig som gengivet i erklæringen, der ikke inden

fremlæggelsen under denne sag har været forelagt for ham.

I februar 1994 skulle der vælges nye sikkerhedsrepræsentanter på

virksomheden. Ved fristens udløb var den eneste kandidat fra kontorområdet

Aase Laursen, der den 8. februar 1994 skriftligt var blevet bragt i forslag

af tillidsrepræsentant Lissi Rasmussen på HK-klubbens vegne. Det skriftlige

forslag var blevet afleveret til valgudvalgets formand, regnskabschef Kenneth

Nielsen Leth. På foranledning af Aase Laursen, der havde gjort opmærksom på

en fejl i valgopstillingen, blev valget, der skulle have fundet sted den 14.

februar 1994, udskudt til den 17. februar 1994, således at opstillingsfristen

udløb den 15. februar. Imidlertid blev Aase Laursen ved en skrivelse af 14.

februar 1994 opsagt til fratrædelse den 21. august 1994. I skrivelsen hed det

bl.a., at selskabet i løbet af foråret skulle »foretage en

organisatorisk ændring indenfor det tekniske område med det formål på den ene

side at rationalisere og bespare og herigennem samtidig danne basis for at

kunne forstærke vores organisation med yderligere en ingeniør. Vi må desværre

meddele dig, at din stilling vil blive nedlagt og arbejdet sammenlagt med

andre funktioner.«

Indklagede har oplyst, at beslutningen om at afskedige Aase Laursen blev

truffet den 9. februar 1994, idet virksomheden ikke havde mulighed for at

tilbyde hende, der var teknisk assistent, ansættelse andetsteds i selskabet.

Som regnskabsansvarlig modtog regnskabschef Kenneth Nielsen Leth kopi af

afskedigelsesskrivelsen den 14. februar 1994, hvorefter han undlod at

opstille Aase Laursen til valget som sikkerhedsrepræsentant.

I en lokalaftale af 12. august 1986 om »AFSKEDIGELSESRUTINE FOR

FUNKTIONÆRER«, indgået mellem den administrerende direktør i den

daværende virksomhed - »Barrit« - og repræsentanter for Teknisk

Landsforbund og Værkstedsfunktionærforeningen, hed det:

»Rutinen i de undtagelsestilfælde, hvor afskedigelser af funktionærer

skønnes nødvendige, fastlægges således:

1) Når en leder efter moden overvejelse og efter forudgående orientering

af den ansatte om de punkter, der giver anledning til opsigelse, stadig

finder en afskedigelse nødvendig, orienteres lederens nærmeste foresatte

herom for rapportering til den administrerende direktør.

2) Forud for den endelige beslutning om opsigelse skal foretages en

indgående vurdering af mulighederne for overflytning til anden afdeling eller

stilling i virksomheden.

3) Den ansatte, der står over for afskedigelse, skal, hvis vedkommende

ønsker det, have lejlighed til ved et møde at fremkomme med sine synspunkter

over for den administrerende direktør.

Efter forudgående aftale med den administrerende direktør kan andre

parter, herunder kolleger og andre ledere med berøringsflader til

medarbejderen, deltage i mødet.

Medarbejderens tillidsrepræsentant vil normalt deltage i nævnte møde,

medmindre medarbejderen modsætter sig dette.

4) Såfremt ingen alternativ løsning er mulig, foretages den ifølge

lovgivningen krævede skriftlige opsigelse.«

Det er ubestridt, at afskedigelsen ikke blev drøftet med Aase Laursen,

inden hun modtog opsigelsesskrivelsen af 14. februar 1994. I et internt notat

af 12. april 1994 vedr. status for konstruktionsafdelingen i virksomheden

hedder det bl.a.:

»I den situation, som vi nu befinder os i her pr. 5. april, er der

følgende status:

1) Ny medarbejder, maskiningeniør, er ansat pr. 28. marts 1994.

2) Aase har opsagt sin stilling og fratræder pr. 30. april 1994. De

opgaver hun har beskæftiget sig med er:

Produktændringer med tilhørende ændring af dokumentation (netop

arbejdsopgaven dokumentation vil jeg komme tilbage til).

Derfor skal der nu tages hul på drøftelserne omkring:

1) »en organisatorisk ændring inden for det tekniske område med det

formål at rationalisere og bespare«

2) De opgaver, Aase udfører i dag skal, da hendes stilling nedlægges,

»sammenlægges med andre funktioner«.'

Klagerne har til støtte for påstanden om organisationsfjendtlige

handlinger henvist til Hans Thomsens udtalelse på mødet i oktober 1993, til,

at virksomheden har forhindret Aase Laursen i at opstille som

sikkerhedsrepræsentant, og til, at afskedigelsen af hende er sket uden

iagttagelse af lokalaftalen og uden, at der på virksomheden er foretaget

sådanne organisatoriske ændringer, som blev anført i opsigelsesskrivelsen.

FORKLARINGER

Aase Laursen har forklaret, at hun var ansat i virksomheden i 10 år, og at

hun havde været medlem af samarbejdsudvalget i 4 år. Hun deltog ikke i

arbejdsnedlæggelserne i juni 1993, men blev alligevel trukket i løn. Da hun

protesterede, fik hun udbetalt det tilbageholdte beløb med en undskyldning.

Umiddelbart efter, at medarbejderne var blevet informeret om, at selskabet

var blevet opdelt i 4 selskaber, blev hun kaldt ind til divisionschef Hans

Thomsen, der bad hende om at underskrive en erklæring om, at Teknisk

Landsforbund havde for få ansatte til, at hun kunne fortsætte som

tillidsrepræsentant. Efter arbejdsnedlæggelsen i juni 1993 sagde Hans

Thomsen, at det ville få konsekvenser for hende, såfremt hun gik videre med

lønspørgsmålet. Da hun spurgte, om udtalelsen skulle opfattes som en trussel,

svarede han, at der var tale om »et vink med en vognstang«. Hun

deltog for sidste gang i samarbejdsudvalgsmøderne i december 1993, hvor det

blev sagt, at virksomheden manglede en ingeniør og/eller en teknisk

assistent.

Svend Erik Sørensen har forklaret, at han siden 1988 har været

tillidsrepræsentant for de ansatte, der er medlemmer af Dansk

Metalarbejderforbund. På det ikke-ordinære møde i oktober 1993 var

tillidsrepræsentanterne enige om, at Teknisk Landsforbund fortsat skulle have

en repræsentant i samarbejdsudvalget, hvorfor de foreslog, at Aase Laursen

skulle være den fjerde deltager. Hans Thomsen udtalte dertil, at Teknisk

Landsforbund og forbundets repræsentant aldrig ville komme til at deltage i

samarbejdsudvalget igen. Han gav ikke nogen nærmere begrundelse herfor. Han

udfærdigede erklæringen om forløbet af mødet den 29. marts 1994 på opfordring

af Teknisk Landsforbund.

Leif D. Nielsen, der er administrerende direktør i det indklagede selskab,

har forklaret, at Stenhøj-koncernen befandt sig i en katastrofal økonomisk

situation, da BROEN ARMATUR A/S overtog den i oktober 1992. Året forinden

havde der været et underskud på 16 mio.kr. Efter koncernens opdeling i 4

selskaber med hver sin organisation skulle hvert selskab have et

samarbejdsudvalg. Ændringen af arbejdsgangen i den konstruktionsafdeling,

hvor Aase Laursen var ansat, bevirkede, at hendes stilling blev

overflødiggjort, idet der skulle ansættes en ingeniør til at forestå en række

funktioner. Allerede da han tiltrådte som direktør ved BROEN ARMATUR's

overtagelse af koncernen i 1992, havde han udarbejdet en plan for, hvorledes

rekonstruktionen af selskabet skulle ske. Planen var den samme, som han med

held tidligere havde fulgt under en rekonstruktion af det købende selskab.

Der gik nogen tid, inden planen var fuldt gennemført, hvorfor afskedigelsen

af Aase Laursen først blev aktuel i februar 1994. I januar 1994 var Hans

Thomsen fratrådt. Selv var han slet ikke bekendt med, at der omkring

tidspunktet for afskedigelsen af Aase Laursen foregik valg af

sikkerhedsrepræsentanter. Det var regnskabschef Kenneth Nielsen Leth, der

stod for valget. Lokalaftalen blev han først bekendt med, da det blev

fremdraget under denne sag. I tiden mellem underskrivelsen af aftalen og hans

egen tiltrædelse som direktør har der været 6 direktører i selskabet. Aftalen

er ikke blevet iagttaget under en række tidligere afskedigelser af

funktionærer.

Kenneth Nielsen Leth, der har været regnskabschef i den indklagede

virksomhed, har forklaret, at han var ansvarlig for valget af

sikkerhedsrepræsentanter. Direktør Lars Nielsen havde meget travlt på det

pågældende tidspunkt og havde ikke tid til at være formand for

sikkerhedsudvalget. Han havde ikke selv meget forstand på, hvordan et sådant

valg skulle foregå, og den 11. februar 1994 blev han ringet op af Aase

Laursen, der spurgte, hvem der var opstillet. Hun henledte samtidig hans

opmærksomhed på, at der var sket en fejl. Han ændrede derfor straks fristen

for tilmelding af kandidater. Den 14. februar modtog han en kopi af

opsigelsesskrivelsen, og da han ikke mente, at Aase Laursen som opsagt kunne

opstilles til valget, kontaktede han Lissi Rasmussen fra HK-klubben. Hun gav

ham telefonisk besked om, hvem der skulle opstilles som kandidat, og på

vidnets udtrykkelige forespørgsel sagde hun, at hun havde informeret Aase

Laursen herom. For en sikkerheds skyld bad han dog om at få kandidatens navn

oplyst skriftligt, og det kom dagen efter.

Hans Thomsen har forklaret, at det var ham, der indkaldte til mødet i

oktober 1993. Han indkaldte tillidsrepræsentanterne fra Dansk

Metalarbejderforbund, Specialarbejderforbundet i Danmark og Handels- og

Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, fordi disse måtte anses for fødte

medlemmer af samarbejdsudvalget. Ud af i alt 160 ansatte var der kun 3 fra

Teknisk Landsforbund og 4 praktikanter, og på hans forespørgsel oplyste Dansk

Industri, at Teknisk Landsforbund ikke skulle have nogen repræsentant i

samarbejdsudvalget. I øvrigt viste det sig yderligere, at 1 af de 3 ikke var

medlem af Teknisk Landsforbund. Han bestrider, at han på mødet skulle have

udtalt sig, således som det er gengivet i erklæringen af 29. marts 1994 fra

Svend Erik Sørensen og Mogens Juhlsen. Resultatet blev, at der blev valgt

yderligere 1 repræsentant fra Dansk Metalarbejderforbund.

PARTERNES ARGUMENTER

Klagerne har gjort gældende, at virksomheden efter afholdelsen af det

faglige møde den 26. juni 1993 har forfulgt det klagende forbund og dets

repræsentant, Aase Laursen. Selv om hun ikke havde deltaget i

arbejdsnedlæggelsen, blev hun uberettiget trukket i løn, og Hans Thomsen

forsøgte dels at få hende til at skrive under på, at hun ikke længere skulle

være tillidsrepræsentant, dels at true hende til ikke at fortsætte lønsagen.

Selv om Teknisk Landsforbund altid havde haft et medlem i samarbejdsudvalget,

forsøgte Hans Thomsen at holde forbundet helt ude fra det nye udvalg, og

under det senere valg af sikkerhedsrepræsentanter udelukkede virksomheden

Aase Laursen fra at deltage i valget, idet den sørgede for at opsige hende

forinden. Også den omstændighed, at virksomheden ved afskedigelsen ikke

fulgte den fremgangsmåde, der var angivet i lokalaftalen, bestyrker

antagelsen af, at der er sket forfølgelse. I denne forbindelse kan

virksomheden ikke skubbe ansvaret fra sig ved at henvise til, at den ikke var

bekendt med lokalaftalen. Det interne notat af 12. april 1994, hvori

afskedigelsen af Aase Laursen blev begrundet, er først udfærdiget

efterfølgende, men som det er formuleret, kan det kun forstås på den måde, at

det var Aase Laursens fratræden, der bevirkede, at der skulle ske

organisatoriske ændringer, og ikke omvendt. Ellers er notatet ukorrekt.

De indklagede har gjort gældende, at klagerne ikke har bevist den meget

alvorlige beskyldning om, at virksomheden skulle have handlet

organisationsfjendtligt over for Teknisk Landsforbund. I en længere periode

forud for afskedigelsen af Aase Laursen havde selskabet alvorlige økonomiske

problemer, der nødvendiggjorde væsentlige omstruktureringer og

rationaliseringer af driftsøkonomisk karakter. Divisioneringen af de enkelte

arbejdsområder og den efterfølgende omdannelse til selvstændige selskaber

nødvendiggjorde således indskrænkninger i medarbejderstaben, og da Aase

Laursens stilling blev nedlagt, og de arbejdsopgaver, der var knyttet til

stillingen, blev fordelt blandt ingeniørerne, blev en afskedigelse af hende

nødvendig. Da Teknisk Landsforbund kun havde få ansatte, kunne forbundet ikke

få en repræsentant i samarbejdsudvalget, og klagerne har ikke med

fremlæggelsen af den efterfølgende erklæring af 29. marts 1994, der ensidigt

er udarbejdet til brug for klager, godtgjort, at Hans Thomsen skulle være

fremkommet med udtalelser af den art, der er gengivet i erklæringen. I øvrigt

havde Hans Thomsen ret i, at forbundet ikke kunne få en repræsentant i

samarbejdsudvalget. Heller ikke forløbet af valget af

sikkerhedsrepræsentanter kan på nogen måde karakteriseres som

organisationsfjendtlig. Kenneth Nielsen Leth, der ikke havde særligt kendskab

til afviklingen af et sådant valg, stolede umiddelbart på Aase Laursens

oplysning om, at der var begået en fejl, og tog straks konsekvensen heraf. Da

han modtog kopien af opsigelsesskrivelsen, kunne han ikke gøre andet end at

undlade at tage Aase Laursen med på valglisten og straks sørge for, at en

anden kandidat blev opstillet. Direktør Lars Nielsen var ikke klar over, at

der foregik valg af sikkerhedsrepræsentanter samtidig med, at beslutningen om

afskedigelse af Aase Laursen blev truffet, og da lokalaftalen fra 1986 ikke

havde været fulgt i en årrække, kan det ikke bebrejdes Lars Nielsen, at han

ikke havde kendskab til den.

ARBEJDSRETTENS BEMÆRKNINGER

Strukturændringerne af den indklagede virksomhed i 1992 og 1993, hvorved

virksomheden blev opdelt i 4 selskaber, bevirkede - som også erkendt af

Teknisk Landsforbund - at forbundet, der kun havde få medlemmer blandt de

ansatte i Stenhøj A/S, ikke længere kunne have en tillidsrepræsentant i

samarbejdsudvalget. Det var således denne omstændighed og ikke Aase Laursens

deltagelse i drøftelserne omkring lønforholdene i sommeren 1993, der

bevirkede, at hun ikke kunne fortsætte som tillidsrepræsentant. Der

foreligger ikke noget referat fra det ikke-ordinære møde i oktober 1993, og

erklæringen af 29. marts 1994, der er udarbejdet knapt et halvt år senere,

kan som bestridt ikke nu anses som tilstrækkeligt bevis for, hvad der skete

på det pågældende møde.

Heller ikke forklaringerne om forløbet af valget af

sikkerhedsrepræsentanter i februar 1994 giver grundlag for at statuere, at

der er handlet på en organisationsfjendtlig måde. Kenneth Nielsen Leth var

efter det oplyste uerfaren med hensyn til håndteringen af et sådant valg, og

det kan ikke bebrejdes ham, at han efter udsættelsen af valget som følge af

Aase Laursens henvendelse undlod at opføre hende på kandidatlisten, da han

blev bekendt med opsigelsen af hende. Det må endvidere lægges til grund, at

Lars Nielsen, der var ansvarlig for afskedigelsen af Aase Laursen - en

afskedigelse, som virksomheden skønnede nødvendig på grund af

omorganiseringen - ikke kendte lokalaftalen fra 1986. Under disse

omstændigheder findes det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at virksomheden på

nogen bevidst måde har optrådt organisationsfjendtligt over for Teknisk

Landsforbund. De indklagedes frifindelsespåstand tages derfor til følge.

Thi kendes for ret

De indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for Stenhøj

Autolift A/S, frifindes.

Klagerne, Landsorganisationen i Danmark for Teknisk Landsforbund, skal

betale 2.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten.

Officielle noter

(* 1) Henvisninger: Hasselbalch Tillidsmandsret, s. 44

Lignende dokumenter