Dansk Arbejdsgiverforening for Industriens Arbejdsgivere for Bilia Motor A/S, LV-afdelingen, (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Evelyn Jørgensen). Dommere: Arnold Hansen, Otto Hansen, Hornslet (retsformand), Erik Jensen, Henrik Lind, Albæk Petersen og Westergaard. Bod 1.2.4.1., 1.3. Temponedsættelse. Temponedsættelse fundet godtgjort.(* 1) (* 2)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Dansk Arbejdsgiverforening for Industriens
Arbejdsgivere for Bilia Motor A/S, LV-afdelingen, (advokat Helge Werner) mod
Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund for et antal
medlemmer af dette forbund (konsulent Evelyn Jørgensen). Dommere: Arnold
Hansen, Otto Hansen, Hornslet (retsformand), Erik Jensen, Henrik Lind, Albæk
Petersen og Westergaard. Bod 1.2.4.1., 1.3. Temponedsættelse.
Temponedsættelse fundet godtgjort.(* 1) (* 2)
Under denne sag har Dansk Arbejdsgiverforening for Industriens
Arbejdsgivere for Bilia Motor A/S, LV- afdelingen, indklaget
Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund for et antal
medlemmer af dette forbund og nedlagt følgende påstande:
1. De på bilag 1 anførte arbejdstagere - bortset fra Per Lindahl -
tilpligtes straks at normalisere arbejdet.
2. De ovennævnte arbejdstagere skal betale en efter rettens skøn fastsat
bod for hver time, de pågældende har deltaget i en overenskomststridig
temponedsættelse fra den 1. september 1990.
Indklagede har påstået frifindelse.
Sagen er en fortsættelse af en sag mellem de samme parter (nr. 89.389 og
nr. 90.054), der bl.a. angik påståede temponedsættelser fra den 30. oktober
1989. Om sagens baggrund henvises til fremstillingen i Arbejdsrettens dom af
30. januar 1991, hvorved indklagede blev frifundet. Om temponedsættelserne
siges det i dommens præmisser:
»Med hensyn til temponedsættelser finder Arbejdsretten ikke at kunne
bortse fra de indvendinger, indklagede har fremført over for
revisionsfirmaets beregninger. Der er derfor ikke i sagen tilstrækkeligt
bevis for påstanden om overenskomststridige temponedsættelser, og de
indklagede frifindes herfor.«
Indklagedes indvendinger imod revisionsfirmaets beregninger er gengivet
således i dommen:
»Beregningerne bestrides, fordi der indgår personer ansat til mindre
Læs alt
timeløn, fordi der ikke er taget udgangspunkt i den faktisk anvendte tid,
fordi pauserne i givet fald måtte indgå også i beregningen af den lovlige
temponedsættelse, og fordi korrektionen vedrørende udfyldelse af
arbejdssedler urigtigt forudsætter, at mekanikerne sparer (tilsvarende) tid
til sådan udfyldelse. De ansatte var i øvrigt stillet i en umulig situation
derved, at de først i juni 1990 fik oplyst, hvor stor temponedsættelse,
arbejdsgiveren ville acceptere, og ved at fastprisværket blev fjernet fra
værkstederne. Også efter klagernes beregninger er temponedsættelsen i nogle
afdelinger på under 10 %, og sådanne nedsættelser kan i hvert fald ikke
begrunde bod.«
Det er oplyst, at bevisførelsen i den nævnte sag fandt sted den 15. august
1990, og at proceduren blev afviklet den 7. januar 1991. Som ovenfor nævnt
angår nærværende sag påståede temponedsættelser fra den 1. september 1990.
Af sagen fremgår, at Dansk Arbejdsgiverforening ved skrivelse af 3. juli
1991 til Landsorganisationen i Danmark anmodede om afholdelse af et
fællesmøde i anledning af en indberettet overenskomststridig temponedsættelse
på mellem 5 - 30 % hos Bilia Motor A/S, LV-afdelingen. Baggrunden for
temponedsættelsen skulle efter det oplyste være »fortsatte
lønuoverensstemmelser«. Under fællesmødet, der blev afholdt den 10. juli
1991, kunne man fra arbejdstagerside ikke på det foreliggende grundlag
erkende, at der pågik en overenskomststridig temponedsættelse, men hvis
arbejdsgiversidens oplysninger var korrekte, kunne man erkende, at en sådan
temponedsættelse var overenskomststridig, og man gav tilsagn om i givet fald
at pålægge arbejdstagerne at normalisere arbejdstempoet. Virksomheden oplyste
under mødet, at man havde afventet Arbejdsrettens ovennævnte dom af 30.
januar 1991, og at virksomheden for den efterfølgende periode havde revideret
dokumentationsmaterialet for den overenskomststridige temponedsættelse.
Sagen blev som hastesag indbragt for Arbejdsretten ved klageskrift af 17.
juli 1991. Klageren har fremlagt en af statsautoriseret revisor Tom-Will
Nordby, Revisions- og Forvaltnings Instituttet A/S, udarbejdet tempoopgørelse
for perioden 1. september 1990 til 8. november 1991 med 1. kvartal 1989 som
sammenligningsperiode. Herefter forelå der for 7 ansatte ulovlige
temponedsættelser - d.v.s. efter fradrag for lovlige temponedsættelser under
hensyn til bortfaldet af den tidligere bonusordning - på henholdsvis 10,56,
20,16, 22,07, 29,12, 29,77, 30,25 og 30,94 %.
Indklagede har bl.a. fremlagt en oversigt - udarbejdet af
fællestillidsmand Willy Jørgensen - over »de forhold, som forringer
mekanikernes omsætning«, samt et notat udarbejdet af samme vedrørende en
gennemgang den 4. december 1991 af 2 måneders arbejdskort (9. måned 1990 og
2. måned 1991), der skal vise fejl og mangler, der er med til at forringe
omsætningen for de indklagede arbejdstagere og herved også indtjeningen til
virksomheden. Heroverfor har klagerne fremlagt en af virksomheden udarbejdet
redegørelse, dateret den 13. december 1991, indeholdende virksomhedens
kommentarer til de af indklagede påståede fejl.
Der er under domsforhandlingen afgivet forklaring af statsautoriseret
revisor Tom-Will Nordby, teknisk direktør Tonny Wendt Jensen og
fællestillidsmand Willy Jørgensen.
Tom-Will Nordby har nærmere forklaret om den af ham udarbejdede
tempoopgørelse. Han har bl.a. forklaret, at der ved opgørelsen er taget
hensyn til de indsigelser, der var rejst mod beregningerne af
temponedsættelser under den tidligere sag. Under afhøringen har han
forklaret, at det nok vil være rigtigt at korrigere opgørelsen af de ulovlige
temponedsættelser efter en timeløn på 112,62 kr. - i stedet for 115,47 kr. -
hvilket vil betyde, at den ovenfor beregnede ulovlige temponedsættelse for de
7 ansatte bliver henholdsvis 8,25, 17,87, 19,79, 26,80, 27,45, 27,94 og 28,66
%. Foreholdt indklagedes kritik af beregningerne har han fastholdt, at
temponedsættelserne - med den nævnte korrektion - er korrekt opgjort.
Tonny Wendt Jensen har bl.a. forklaret om den af virksomheden udarbejdede
redegørelse af 13. december 1991 vedrørende fællestillidsmand Willy
Jørgensens kritik af arbejdskortene. Efter hans opfattelse er der ikke fejl i
arbejdskortene, men havde man haft ret i sine indvendinger, ville det højst
have betydning for 1 % af temponedsættelserne. Foreholdt en række
indvendinger fremført af indklagede imod beregningerne af de påståede
ulovlige temponedsættelser - herunder den af Willy Jørgensen udarbejdede
oversigt (nævnt ovenfor) og Willy Jørgensens forklaring under
domsforhandlingen - har han dels bestridt rigtigheden af Willy Jørgensens
oplysninger, dels afvist, at de nævnte forhold skulle have betydning for
beregningerne. Han har påtalt temponedsættelserne på alle mulige måder, både
individuelt over for de enkelte ansatte og generelt under
samarbejdsudvalgsmøder. Dette er sket løbende også før mødet den 13. juli
1991, som Willy Jørgensen har forklaret om.
Willy Jørgensen har uddybet de af ham skriftligt meddelte oplysninger, der
efter indklagedes opfattelse viser, at omsætningsnedgang kan skyldes andre
forhold end ulovlige temponedsættelser. Han har bl.a. yderligere forklaret,
at han under et møde den 3. juli 1991 af virksomhedens ledelse fik udleveret
en oversigt med opgørelse af påståede temponedsættelser for hver enkelt mand.
Han fik samtidig pålæg om at fortælle de pågældende, at de skulle sætte
tempoet i vejret, og det gjorde han. Dette var første gang, det blev sagt
»officielt« fra virksomhedens ledelse, hvad man mente med
temponedsættelser. Tidligere havde der kun været tale om »sjove
bemærkninger«, f.eks. formuleret som et spørgsmål til vidnet om, hvornår
han skulle have »skiftet de sutsko«. Han mener ikke, tempoet har
været for lavt, og tror i øvrigt ikke på, at man bevidst kan holde tempoet
nede over en længere periode end ca. 1 måned. Han har tilføjet, at det ville
være mest fornuftigt, hvis man fik en bonusaftale igen, eller at man fik at
vide, hvad de enkelte arbejdsopgaver var sat til i fastprisværket.
Klagerne har til støtte for sine påstande gjort gældende, at det ved det
af den statsautoriserede revisor udarbejdede dokumentationsmateriale - der
har taget hensyn til de indvendinger, der førte til frifindelse af indklagede
under den tidligere sag - er bevist, at der fra den 1. september 1990 har
været tale om overenskomststridige temponedsættelser, der for de ansatte, der
er omfattet af sagen, udgør de af revisoren for hver enkelt udregnede
procentsatser. Rigtigheden af de indvendinger, der er rejst af indklagede mod
beregningen, bestrides af klagerne, der i øvrigt har gjort gældende, at der
under ingen omstændigheder er sandsynliggjort fejl i en sådan
størrelsesorden, at dette er relevant for bedømmelsen. Det må derfor pålægges
de indklagede arbejdstagere straks at normalisere arbejdet, og de bør
pålægges bod på tilsvarende måde, som det skete ved Arbejdsrettens dom af 25.
november 1985 i sag nr. 10.445 vedrørende samme virksomhed. Det må herved
lægges til grund, at de ansatte løbende over hele perioden er blevet
adviseret om de påståede individuelle temponedsættelser, og at der ikke fra
virksomhedens side er udvist passivitet, der kan føre til bortfald af
bodsansvaret.
Indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at de af den
statsautoriserede revisor foretagne beregninger ikke kan lægges til grund ved
afgørelsen af, om der er tale om overenskomststridige temponedsættelser,
hvilket i øvrigt bestrides. Indklagede har herved bl.a. henvist til, at
revisoren under sin forklaring for Arbejdsretten erkendte at have anvendt en
forkert timelønssats ved beregningen, hvilket under domsforhandlingen førte
til en korrektion af de ulovlige temponedsættelser med 2 - 3 %. Herudover har
indklagede på en række punkter påvist forhold, der i hvert fald betyder, at
revisorens tal ikke ukritisk kan lægges til grund. Hertil kommer, at det ikke
forekommer sandsynligt, at der over så lang en periode kan være foregået
bevidst overenskomststridige temponedsættelser, og det er ikke dokumenteret,
at klagerne før den 3. juli 1991 har tilkendegivet - med angivelse af
procenter - omfanget af de påståede temponedsættelser. Klagerne har herved
udvist en betydelig grad af passivitet, der må afskære klagerne fra at gøre
noget krav gældende. I øvrigt er forskellen imellem de påståede
temponedsættelser for hver enkelt af de ansatte så stor, at dette modsiger
tanken om en fælles overensstemmelse om ulovligt at nedsætte arbejdstempoet.
Under disse omstændigheder bør der ikke blive tale om bod eller højst om
idømmelse af en symbolsk bod.
Arbejdsretten finder, at klagerne ved det nu tilvejebragte statistiske
materiale, suppleret med statsautoriseret revisor Tom-Will Nordbys
vidneforklaring, har godtgjort, at de i bilag 1 anførte arbejdstagere -
bortset fra Per Lindahl - har deltaget i en overenskomststridig
temponedsættelse hos Bilia Motor A/S, LV-afdelingen, i perioden fra den 1.
september 1990. Der må gives indklagede medhold i, at fastlæggelsen af det
præcise omfang af temponedsættelserne er behæftet med visse
usikkerhedsfaktorer. Indklagede har imidlertid ikke sandsynliggjort, at disse
forhold i væsentlig grad kan forklare de ved klagernes materiale påviste
betydelige, uberettigede temponedsættelser.
Klagernes påstand 1 om normalisering af arbejdet må derfor tages til
følge.
Med hensyn til bodspåstanden bemærkes, at temponedsættelserne har fundet
sted over en meget lang periode, men at virksomhedens ledelse ikke før den 3.
juli 1991 over for arbejdstagerne præciserede de krav til
arbejdspræstationerne, man mente at kunne stille. Under disse omstændigheder
finder Arbejdsretten det betænkeligt at anse temponedsættelserne for
bodspådragende før dette tidspunkt. De omhandlede arbejdstagere pålægges
herefter hver at betale en bod på 20 kr. for hver dag, de efter den 3. juli
1991 har deltaget i de uberettigede temponedsættelser.
T h i k e n d e s f o r r e t :
De på bilag 1 anførte arbejdstagere - bortset fra Per Lindahl - tilpligtes
straks at normalisere arbejdet. De skal endvidere hver betale en bod, der
fastsættes til 20 kr. for hver dag, de efter den 3. juli 1991 har deltaget i
den uberettigede temponedsættelse. Boden tilfalder Dansk
Arbejdsgiverforening. I sagsomkostninger skal indklagede, Landsorganisationen
i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund for et antal medlemmer af dette
forbund, betale 2.000 kr. til Arbejdsretten.
Officielle noter
(* 1) Henvisninger: K. 91.213, K. 89.389, K. 90.054 (A 1991, s. 31).
Lignende dokumenter
- Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for Bilia Motor A/S, Herlev, i virksomhedens afdelinger: Jagtvej, Vallensbækvej, Turbinevej (PV-afdeling) og Turbinevej (LV-afdeling) (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Leo Lybæk Hansen) og sag nr. 90.054: Dansk Arbejdsgiverforening for Industriens Arbejdsgivere for Bilia Motor A/S, LV-afd., Turbinevej 7, Herlev (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Leo Lybæk Hansen) Dommere: Marie-Louise Andreasen (retsformand), Marstrand Dahl, Ole Espersen, Arnold Hansen, Otto Hansen, Maabjerg og Jørgen Pedersen. Arbejdsvægring. Bod 1.2.1.1., 2.3.2. Faglig voldgift. Systematisk aktion. Temponedsættelse. Såvel virksomhed som medarbejdere frifundet for modpartens bodspåstande.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Industriens Arbejdsgivere for Bilia Motor A/S, (advokat Henrik Uldal) Dommere: Brink, Cruse, Arnold Hansen, Erik Jensen, Kardel (retsformand), Kofod og Spang-Hanssen. Arbejdsgivers ledelsesret. Bod 2.3.2. Organisationsfjendtlig virksomhed. Temponedsættelse. Tillidsrepræsentant. Virksomhed frifundet for påstand om overenskomstbrud i 3 arbejdsretssager.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 28. februar 2008 om udpegning af EF-fiskerikontrolagenturet som det organ, der skal udføre visse opgaver under forordning (EF) nr. 1042/2006, og om ændring af afgørelse 2007/166/EF om vedtagelse af en fortegnelse over EF-fiskeriinspektører og inspektionsmateriel (2008/201/EF) EU-lovgivning · 28. februar 2008
- Dansk Arbejdsgiverforening for Industriens Arbejdsgivere for Wittenborg A/S, Odense (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund, Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark, Dansk El-Forbund og Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark for et antal medlemmer af disse forbund (konsulent Ino Dimsits). Dommere: Cruse, Arnold Hansen, Poul Flemming Hansen, Mads Kofod, Erik Nielsen, Albæk Petersen og Riis (retsformand). Temponedsættelse Overenskomststridig temponedsættelse ikke godtgjort.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2017/902 af 23. maj 2017 om en fortegnelse over EU-kontrollører, der må udføre inspektioner i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (meddelt under nummer C(2017) 3252) EU-lovgivning · 23. maj 2017
- Temponedsættelse. Bod 1.2.4.1. Bodsnedsættelse/fritagelse sket. (* 1) (* 2) Temponedsættelse uberettiget, men i det konkrete tilfælde forståelig. Ikke bod for temponedsættelsen. Dansk Arbejdsgiverforening for Entreprenørforeningen for H?nnebeck Danmark A/S, Stilladsforretningen Mars A/S, Stilladsgruppen Danmark (Bera Stilladser) og Multi Stillads (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark og for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Leo Lybæk Hansen) og sag nr. 87.380: Dansk Arbejdsgiverforening for Entreprenørforeningen for H?nnebeck Danmark A/S (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Leo Lybæk Hansen). Dommere: Erik Balle, Bjerregaard (retsformand), Degerbøl, Arnold Hansen, Otto Hansen, Mads Kofod og Spang-Hanssen. Retsinformation · 24. september 1997