Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (konsulent Ino Dimsits) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Industriens Arbejdsgivere for Wittenborg A/S, Odense (advokat Helge Werner) Dommere: Brink, Cruse, Arnold Hansen, Mads Kofod, Gert Kristensen, Erik Nielsen og Riis (retsformand). Bod 2.2.2. Kutyme Afskedigelser ikke overenskomststridige.(* 1) (* 2)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Landsorganisationen i Danmark for
Specialarbejderforbundet i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund og Kvindeligt
Arbejderforbund i Danmark (konsulent Ino Dimsits) mod Dansk
Arbejdsgiverforening for Industriens Arbejdsgivere for Wittenborg A/S, Odense
(advokat Helge Werner) Dommere: Brink, Cruse, Arnold Hansen, Mads Kofod, Gert
Kristensen, Erik Nielsen og Riis (retsformand). Bod 2.2.2. Kutyme
Afskedigelser ikke overenskomststridige.(* 1) (* 2)
Landsorganisationen i Danmark har for Specialarbejderforbundet i Danmark,
Dansk Metalarbejderforbund og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark indklaget
Dansk Arbejdsgiverforening for Industriens Arbejdsgivere for Wittenborg A/S,
Odense, for Arbejdsretten og nedlagt følgende påstande:
Indklagede har i forbindelse med afskedigelse af 28 medarbejdere den 25.
april 1991 begået brud på gældende overenskomsts § 2, stk. 6.
Indklagede har brudt gældende lokalaftale af 22. september 1980 i
forbindelse med de foretagne afskedigelser.
Indklagede har brudt gældende kutyme i forbindelse med afskedigelserne,
idet indklagede ikke har fulgt den sædvanlige procedure i forbindelse med
afskedigelserne.
Den indklagede virksomhed tilpligtes at betale en efter Arbejdsrettens
skøn fastsat bod for ovennævnte brud til de klagende forbund.
De indklagede har påstået frifindelse.
Overenskomstens § 2, stk. 6, er sålydende:
»Tillidsmanden skal ved forestående afskedigelser bedst muligt holdes
orienteret herom og har i øvrigt påtaleret ved eventuelt forekommende
urimeligheder ved antagelser og afskedigelser.
Jernets Arbejdsgiverforening er indforstået med at tage en drøftelse med
forbundene eller Centralorganisationen om sådanne spørgsmål, når særlige
forhold gør det rimeligt.«
Lokalaftalen af 22. september 1980 er sålydende:
»Fratrædelsespolitik
Læs alt
På grundlag af en drøftelse i »fratrædelsesudvalget«, som består
af DM/Freddy Hansen, SID/Børge Frederiksen, KAD/Anna Pallisborg og WP/Gunnar
Vestergaard, WP/Gert Fischer, blev følgende fastlagt.
1. Ordninger og politikker for fratrædelse må fastlægges således at man på
samme tid opnår hensynet til driften af de enkelte produktionsafdelinger,
stigende tryghed med stigende anciennitet og inddækning af forhold, som er
fastlagt ved »tryghedsaftalen« eller andre lokalaftaler.
Der tilstræbes i henhold til det under pkt. 1 nævnte:
2. Ansatte med anciennitet fra 0 mdr. til 2 år:
Mandskabsjusteringer sker i henhold til VF-vurderinger og foretages ved
samråd med tillidsmanden for den pågældende afdeling.
3. Ansatte med anciennitet fra 2 år til 10 år:
Mandskabsjusteringer sker under hensyn til den opnåede anciennitet år for
år.
Fratrædelser kan for denne gruppe, uanset anciennitet forekomme for
ansatte, såfremt disse er belastet af påtaler i henhold til gældende regler,
d.v.s. stamkort noterede påtaler, idet disse altid er meddelt tillidsmanden i
forbindelse med notatet. En betingelse herfor er imidlertid, at
påtalen/påtalerne er maximalt eet år gamle.
Mandskabsjusteringer sker under hensyn til vurdering af mulighederne for
overflytning til andre områder. I den forbindelse understreges det at
skifteholdsarbejde må påregnes.
Mandskabsjusteringer/overflytninger som berører ansatte i denne gruppe
forelægges tillidsmandsgrupperne, som tages med på råd ved bedømmelse af
mulighederne.
4. Ansatte med over 10 års anciennitet.
Vil normalt ikke blive berørt af mandskabsjusteringer.
Generelt:
Foranstående ordninger og politik medfører ikke, at gældende regler for
afskedigelse ved overtrædelse af almindelige værkstedsregler bortfalder.
Forhold som medfører øjeblikkelig bortvisning vil blive meddelt
tillidsmandsorganisationen snarest muligt efter bortvisningen.'
Sagen blev den 2. maj 1991 behandlet på et fællesmøde. Referatet herfra er
sålydende:
»Sagen forhandledes.
Fra arbejderside gjorde man gældende, at afskedigelserne var en
overenskomststridig lockout. Endvidere gjorde arbejdersiden gældende, at der
i forbindelse med afskedigelserne var begået brud på Hovedaftalens § 4,
gældende overenskomst, § 2, stk. 6, og en på virksomheden gældende kutyme
vedrørende inddragelse af tillidsmænd ved beslutning om afskedigelser.
Arbejdsgiversiden afviste klagen i sin helhed og bemærker, at
afskedigelserne blev meddelt de på virksomheden tilstedeværende tillidsmænd
og i mangel af disse deres suppleanter. Afskedigelserne er i øvrigt en
konsekvens af det på mødet i samarbejdsudvalget den 17. april 1991 meddelte
om, at det ikke var muligt at fastholde beskæftigelsen. Forretningsudvalget
for fællesklubben blev den 24. april 1991 informeret om antallet (28) af
afskedigelser som en konsekvens af en 10%»s afmatning. Proceduren og
kriterierne for afskedigelserne blev oplyst. Det blev endvidere oplyst, at
afskedigelserne ville blive foretaget den 25. april 1991. I konsekvens heraf
blev afskedigelserne effektueret den 25. april 1991.
Arbejdersiden forbeholder sig at indbringe sagen for Arbejdsretten.«
På et samarbejdsudvalgsmøde på Wittenborg A/S den 18. februar 1981 var der
en drøftelse af medarbejderpolitik og fratrædelsesaftale. Referatet herom er
sålydende:
»Helmuth Drevs fremførte, at det var Fællesklubbens holdning, at
firmaet ved afskedigelserne i november 1980 ikke levede op til den
fratrædelsespolitik, som blev fastlagt den 22. september 1980.
Gunnar Vestergaard henviste til, at politikken var opstillet for at
tydeliggøre de hensyn, der vil blive taget, når afskedigelser var nødvendige
på grund af forhold, der ikke var dækket af overenskomstens almindelige
værkstedsregler. Han fastholdt, at firmaet havde tilstræbt overholdelsen af
de nævnte hensyn og fortsat ønskede at fastholde disse hensyn, men det er
helt klart, at firmaet - sådan som det indledningsvis er beskrevet i
politikken - er nødt til at tage hensyn til driften af de enkelte afdelinger.
Børge Frederiksen ønskede oplyst fra Svend Åge Brandt, om han havde fået
at vide, at afskedigelser skal ske i samråd med tillidsmanden.
Svend Åge Brandt svarede, at det havde han og de øvrige værkførere fået at
vide mere end een gang.
Freddy Hansen spurgte, om Gunnar Vestergaard ville bruge politikken på
samme måde ved behov for fremtidige afskedigelser.
Gunnar Vestergaard bekræftede dette og tilføjede, at det ikke var muligt
at køre en afskedigelsespolitik efter reglen »sidst ind - først
ud«. Der er flere hensyn, der må tilgodeses end ancienniteten.
Gert Fischer understregede, at afskedigelserne i november måned var sket
ifølge fratrædelsespolitikken, der var i høj grad foretaget vurderinger
vedrørende mulighederne for forflytninger imellem arbejdsområder og
afdelinger, men det er klart, at der ved flyttemuligheder må bedømmes, både
om den pågældende kan forventes at kunne udføre jobbet, eller om oplæring kan
gennemføres indenfor en rimelig tid, man kan ikke bare flytte.
Børge Frederiksen spurgte, om Gunnar Vestergaard var indstillet på at
ændre ordene »tilstræbe« og »tages med på råd« i
politikken.
Gunnar Vestergaard fandt det ikke muligt at ændre på ordene.
Børge Frederiksen ville derefter vide, om man kunne komme ud for, at folk,
der har været her i 5 år eller mere, bliver afskediget, selvom der findes
folk, der kun har været her i 1 år.
Gunnar Vestergaard svarede, at det under afvejning af øvrige hensyn godt
kunne tænkes.
Såvel Børge Frederiksen som Freddy Hansen var af den mening, at politikken
i så fald var uden værdi, og at Fællesklubben måtte bryde aftalen og alene
henvise til overenskomsten.
Gunnar Vestergaard ønskede ikke at påvirke denne holdning, men påpegede,
at politikken var en holdningstilkendegivelse, og at den angav procedurer,
som ikke var dækket af de overenskomstfastlagte regler.
Det blev afslutningsvis understreget af repræsentanterne fra
Fællesklubben, at firmaet efter deres mening bryder aftalen.
Gunnar Vestergaard og Gert Fischer henviste til det afholdte 10-mandsmøde
vedrørende fratrædelsespolitikken og meddelte, at de - ligesom de havde
udtrykt det der - var af den overbevisning, at de havde holdt aftalen.'
På et samarbejdsudvalgsmøde den 30. oktober 1985 blev personalehåndbogen
omtalt. Referatet herom er sålydende:
»Arbejdet med at revidere personalehåndbogen vil være tilendebragt i
den allernærmeste fremtid, når en beskrivelse af medarbejderintroduktionen er
færdig. Materialet er skrevet på tekstbehandlingsanlæg, hvilket letter
fremtidige tilføjelser/rettelser.«
Personalehåndbogen af 1. november 1985 indeholder følgende afsnit om
»hvis virksomheden tvinges til afskedigelser:»
»Større ændringer eller omlægninger af virksomheden kan nødvendiggøre
reduktioner af den samlede medarbejderstab. I sådanne tilfælde fastlægges de
regler, hvorefter afskedigelser gennemføres, i samarbejde med repræsentanter
fra de berørte medarbejdergrupper.«
Referatet fra samarbejdsudvalgsmødet den 16. december 1991 indeholder i
afsnittet om »personaleretningslinier/-håndbog« blandt andet
følgende afsnit:
»Jørgen Houge Laursen gennemgik de på sidste møde behandlede punkter,
der skulle revideres. Efter et par tilføjelser godkendte Samarbejdsudvalget
personaleretningslinierne, der forventes udsendt omkring 1. februar
1992.«
Personalehåndbogen fra februar 1992 indeholder følgende bestemmelser om
fratrædelse:
»Wittenborg forventer en varig tilknytning af medarbejdere til
virksomheden. Men der kan naturligvis opstå situationer, hvor et
ansættelsesforhold må bringes til ophør enten på virksomhedens eller den
enkelte medarbejders foranledning.
Der kan opstå situationer, hvor Wittenborg vurderer, at et
ansættelsesforhold må ophæves. Det er f.eks. i de tilfælde, hvor det
personlige og/eller faglige samarbejde ikke kan bringes til at fungere i
overensstemmelse med de krav, Wittenborg naturligt må stille til
medarbejderne.
Afskedigelser kan også forekomme i de tilfælde, hvor medarbejderen gennem
sin optræden nedbryder virksomhedens muligheder for en effektiv drift eller
hvor han/hun på grund af ustabilitet ikke fungerer som forventet.
Vores aktivitetsniveau har indflydelse på, hvor mange vi skal være ansat.
Hvis der er tale om nedgang i aktivitet, arbejdsomlægning og lignende, kan
Wittenborg se sig nødsaget til at reducere medarbejderstaben. Dette vil i så
fald ske under hensyntagen til den enkelte medarbejders engagement,
kvalifikationer samt personlige og sociale forhold.
Enhver medarbejder har, når han/hun fratræder sin stilling hos os, ret til
at få en skriftlig bekræftelse på sin beskæftigelse og
ansættelsesperiode.«
Virksomhedens »produktionsstatus« blev drøftet på et
samarbejdsudvalgsmøde den 17. april 1991. Det hedder i mødereferatet herom
blandt andet:
»Under henvisning til ledelsens beslutning om at sænke
aktivitetsniveauet i Odense som følge af den føromtalte afmatning på visse
automatmarkeder oplyste Per Christiansen, at man allerede på nuværende
tidspunkt kunne se, at der ikke er mulighed for at fastholde beskæftigelsen.
Situationen skal analyseres, og konsekvenserne vil være kendt inden for en
uge.
NB:
Næstformanden er ikke enig i følgende ovennævnte referering: »at man
allerede på nuværende tidspunkt kunne se, at der ikke er mulighed for at
fastholde beskæftigelsen. Situationen skal analyseres, og konsekvenserne vil
være kendt inden for en uge«, som menes burde hedde: »at i løbet af
en uge kan det siges, om vi kan bibeholde den nuværende beskæftigelse«.'
Der er under domsforhandlingen afgivet forklaring af tillidsrepræsentant
Freddy Hansen, Dansk Metalarbejderforbund, tillidsrepræsentant Dennis
Nielsen, Specialarbejderforbundet i Danmark, fabrikschef Per Christiansen og
driftschef Jørgen Jensen.
Tillidsrepræsentant Freddy Hansen har forklaret, at han var med til at
udarbejde lokalaftalen af 22. september 1980, som ikke er blevet opsagt. I de
10-12 år, han har været tillidsrepræsentant, er der omkring otte gange forud
for den 25. april 1991 af virksomheden foretaget afskedigelser. Hver af disse
gange har virksomheden nævnt navne på flere personer end de, det var
nødvendigt at afskedige, således at der var en mulighed for at forhandle
spørgsmålet om, hvem der skulle afskediges. Virksomheden vendte tilbage til
den fremgangsmåde ved en ekstra afskedigelsesrunde efter den 25. april 1991,
men fraveg fremgangsmåden ved afskedigelserne den 25. april 1991. Han var
forud for den 25. april 1991 af firmaets ledelse blevet orienteret om, at der
nok skulle foretages afskedigelser. Umiddelbart før den 25. april 1991 fik
han at vide, at der ville blive tale om 28 afskedigelser, men ikke om hvem og
hvilke fagklubber der ville blive berørt af afskedigelserne. Han fik først
navnene, efter at afskedigelserne var foretaget. Den 25. april 1991 blev
tillidsmændenes suppleanter kaldt op til værkføreren, hvor de fik besked om,
hvilke fyresedler der den dag ville blive udleveret, men ikke om hvilke
fyresedler der ville blive udleveret de næste dage, hvor fraværende
medarbejdere mødte. Situationen den 25. april 1991 var præget af
arbejdsnedlæggelser og de påståede temponedsættelser, der afgøres ved en
samtidig afsagt dom i Arbejdsrettens sag nr. 91.128.
Tillidsrepræsentant Dennis Nielsen har forklaret, at han har været ansat
på virksomheden i 12 år, og at han har været tillidsrepræsentant i 10 år. Han
har bekræftet Freddy Hansens forklaring om den normale fremgangsmåde ved
afskedigelser. Han blev den 25. april 1991 kl. 11.00 kaldt til møde med
værkfører Erik Poulsen, der meddelte omfanget af afskedigelser, og at navnene
ikke kunne diskuteres. Kl. 12.15 fik han navnene på de, der skulle afskediges
af de, der var på arbejde, men ikke på de, der skulle afskediges af de, der
ikke var på arbejde. Fyresedlerne blev udleveret fem minutter senere. Han har
ikke efterfølgende påtalt afskedigelserne overfor virksomheden.
Fabrikschef Per Christiansen har forklaret, at han tiltrådte sin stilling
den 1. januar 1991. Først i april 1991 stod det klart, at der måtte foretages
afskedigelser. Der blev på et samarbejdsudvalgsmøde den 17. april 1991
foretaget en orientering om, at det blev nødvendigt at foretage
afskedigelser. Han kontaktede den 19. april 1991 fællestillidsmanden om, at
afskedigelserne kunne begrænses, hvis arbejderne trak efterårsferien frem.
Fællestillidsmanden afprøvede denne ide på et informationsmøde, men meldte
den 23. april 1991 tilbage, at der ikke var interesse for at rykke
efterårsferien frem. Den 24. april 1991 meddelte han fællesklubben, at det
blev nødvendigt at afskedige 28. Han meddelte ikke fællesklubben navnene på
de 28, men han tilkendegav, at han ønskede en hurtig afklaring. Heri var
fællesklubben enig. Den 25. april 1991 blev tillidsmændene for de personer,
der skulle afskediges, orienteret om navnene på de personer, der skulle
afskediges blandt de, der var på arbejde. Samme fremgangsmåde er anvendt i to
senere afskedigelsessituationer. Han forstår udtrykket »samråd« i
lokalaftalen af 22. september 1980 som værende lig med orientering med
mulighed for at erklære sig enig eller uenig. Afskedigelserne den 25. april
1991 blev foretaget under hensyn til arbejdernes kvalifikationer, herunder
deres fremmøde. Værkføreren fandt navnene frem på de personer, der skulle
afskediges. Han kender ikke den kutyme, klagerne påberåber sig.
Driftsleder Jørgen Jensen har forklaret, at han har været ansat i
virksomheden siden 1971, hvor han fra 1985 til 1988 var afdelingsleder og
siden 1988 har været driftsleder. Fremgangsmåden ved afskedigelserne den 25.
april 1991 var den samme som ved tidligere afskedigelser. Klubformændene er
kun ved tre tidligere afskedigelser blevet orienteret om navnene på de
personer, der var tale om at afskedige. De tre tilfælde var alle tilfælde,
hvor der var tale om at afskedige kontroversielle personer. Det var der i
omkring halvdelen af afskedigelsessituationerne. Klubformændene blev den 25.
april 1991 ikke orienteret om navnene på de personer, der var tale om at
afskedige, da der ikke var tale om at afskedige kontroversielle personer.
Klagerne har anført, at overenskomstens § 2, stk. 6, foreskriver, at
tillidsmanden ved forestående afskedigelser skal holdes bedst muligt
orienteret. Hertil hører, at navnene bliver meddelt tidligere end fem
minutter før afskedigelserne bliver foretaget. I modsat fald bliver den i
bestemmelsen statuerede påtaleret ved urimelige afskedigelser illusorisk.
Tillidsrepræsentanterne blev i øvrigt ikke orienteret om navnene på de
fraværende arbejdere, der skulle afskediges. I hvert fald i det omfang er
overenskomstens § 2, stk. 6, overtrådt. Lokalaftalens bestemmelse i pkt. 2.
om at justeringer sker ved samråd med tillidsmanden er også overtrådt. Den
påberåbte kutyme er tilstrækkelig bevist ved de af tillidsrepræsentanterne og
driftsleder Jørgen Jensen afgivne forklaringer.
De indklagede har anført, at § 2, stk. 6, i overenskomsten er iagttaget,
da virksomheden og fællesklubben den 24. april 1991 begge ønskede en hurtig
afklaring af de 28 afskedigelser, hvortil kommer, at den i bestemmelsen
hjemlede påtaleret overfor urimelige afskedigelser ikke er udnyttet.
Lokalaftalen er alene en hensigtserklæring, der omskriver overenskomstens §
2, stk. 6. Den påberåbte kutyme er ikke dokumenteret.
Arbejdsretten skal udtale:
Efter bevisførelsen kan følgende lægges til grund:
Situationen på virksomheden var i slutningen af april 1991 efter de skete
arbejdsnedlæggelser og de påståede temponedsættelser spændt.
Produktionschefen meddelte den 24. april 1991 fællesklubben, at det blev
nødvendigt at afskedige 28 medarbejdere, og at han ønskede en hurtig
afklaring, hvad fællesklubben var enig i. Ingen af de foretagne afskedigelser
blev påtalt som urimelige.
Da der under disse omstændigheder ikke er grundlag for at fastslå, at
virksomheden har overtrådt overenskomstens
§ 2, stk. 6, eller lokalaftalen af 22. september 1980, og da klagerne ikke
har dokumenteret den påberåbte kutyme, må de indklagede frifindes.
T h i k e n d e s f o r r e t :
De indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening for Industriens Arbejdsgivere
for Wittenborg A/S, frifindes.
Klagerne, Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i
Danmark, Dansk Metalarbejderforbund og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark,
skal betale 2.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten.
Officielle noter
(* 1)
Lignende dokumenter
- Dansk Arbejdsgiverforening for Industriens Arbejdsgivere for Wittenborg A/S, Odense (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund, Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark, Dansk El-Forbund og Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark for et antal medlemmer af disse forbund (konsulent Ino Dimsits). Dommere: Cruse, Arnold Hansen, Poul Flemming Hansen, Mads Kofod, Erik Nielsen, Albæk Petersen og Riis (retsformand). Temponedsættelse Overenskomststridig temponedsættelse ikke godtgjort.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- Processuelle spørgsmål 3.7. Arbejdsretsproces i øvrigt Temponedsættelse. Temponedsættelse ikke godtgjort. (* 1) Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Provins Bogtrykkerforening for Bording Formulartryk A/S (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf-Forbund og Specialarbejderforbundet i Danmark for et antal medlemmer af disse forbund (konsulent Ino Dimsits). Dommere: Bæhring, Arnold Hansen, Niklasson, Riis (retsformand), Sløk, Spang-Hanssen og Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997
- Arbejdsgivers ledelsesret. Bod 2.3.1. Processuelle spørgsmål 3.7. Særoverenskomst.(* 1)(* 2) Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund og Dansk El-Forbund (konsulent Ino Dimsits) mod Dansk Arbejdsgiverforening of Dansk Industri for Dansk Eternit A/S, Aalborg (chefkonsulent Keld Burmølle) Dommere: Peter Andersen, Arnold Hansen, Henrik Lind, Preben Albæk Petersen, Riis (retsformand), Axel Sløk og Nicolai Westergaard Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 1.2.4.1. Bodsnedsættelse/fritagelse sket. Systematisk aktion.(* 1) (* 2) Bortfald af bod for overenskomststridige arbejdsnedlæggelser. Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for C. N. Børma Armatur A/S, Horsens (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark, Specialarbejderforbundet i Danmark og Dansk Metalarbejderforbund for et antal medlemmer af disse forbund (konsulent Morten Ulrich). Dommere: Bangert (retsformand), Degerbøl, Agnete Halmind, Arnold Hansen, Hans Jensen, Wahl og Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.3.1. Eksklusivaftale(* 1)(* 2) Skibsbesætnings flytning af containere var brud på overenskomstbestemmelse om antagelse af havnearbejdere. Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (advokat Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service for Seaport Stevedoring K/S, Esbjerg (advokat Helge Werner) Dommere: Marie-Louise Andreasen (retsformand), Brink, Cruse, Arnold Hansen, Mads Kofod, Erik Nielsen og Sløk Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 1.2.2.2., 1.2.4.2., 1.3. Systematisk aktion(* 1)(* 2) Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for Århus Flydedok A/S (arbejdsretskonsulent Keld Burmølle) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark for et antal medlemmer af disse forbund (konsulent Ino Dimsits) Dommere: Brink, Annette B. Elmer, Arnold Hansen, Kiil (retsformand), Benny Rosberg, Sløk og Spang-Hanssen. Retsinformation · 24. september 1997