Spring til indhold

Retsinformation

Processuelle spørgsmål 2.2. Sag afvist som hørende under faglig voldgift, da en afgørelse indebar en præjudiciel stillingtagen til fortolkningsspørgsmål. Teknisk Landsforbund (advokat Christian Harlang) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for Storno A/S (afdelingschef H.C.Springborg). Dommere: Bangert (retsformand), Bredmose, H.G. Carlsen, Degerbøl, Arnold Hansen, Knap og Wahl.

DOM nr 3048 af 29/01/1987DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Processuelle spørgsmål 2.2. Sag afvist som

hørende under faglig voldgift, da en afgørelse indebar en præjudiciel

stillingtagen til fortolkningsspørgsmål. Teknisk Landsforbund (advokat

Christian Harlang) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets

Arbejdsgiverforening for Storno A/S (afdelingschef H.C.Springborg). Dommere:

Bangert (retsformand), Bredmose, H.G. Carlsen, Degerbøl, Arnold Hansen, Knap

og Wahl.

Under denne sag har Teknisk Landsforbund indklaget Dansk

Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for Storno A/S for

Arbejdsretten for overenskomstbrud.

Sagens nærmere omstændigheder er efter det oplyste følgende:

Den mellem parterne indgåede overenskomst, der er en

minimallønsoverenskomst, indeholder i § 9 følgende bestemmelse:

»§ 9 Tillæg til lønsatsen

1. Det forudsættes, at der normalt til den i overenskomsten fastsatte

minimalløn jfr. § 4 b ydes et tillæg, der giver udtryk for den enkeltes

kvalifikationer, uddannelse, indsats og dygtighed samt stillingens indhold og

ansvar.

2. Vurdering og eventuel regulering af teknikerens lønforhold sker

individuelt mindst en gang om året.

3. Uoverensstemmelser om lønforhold kan kræves behandlet ved faglig

voldgift i tilfælde, hvor misforhold - som helhed taget - skønnes at være

tilstede. Der kan ikke føres voldgift om lønforhold for en enkelt

person.«

I virksomheden var i 1985 ansat 450 funktionærer, hvoraf 74 er omfattet af

denne overenskomst, medens resten er ingeniører, kontorfunktionærer og

værkstedsfunktionærer.

I henhold til bestemmelsen foretoges en regulering af lønnen pr. 1. juli

1984.

Den 24. juni 1985 blev der på et samarbejdsudvalgsmøde uddelt en

Læs alt

meddelelse fra direktionen, hvori det oplystes, at virksomhedens drift i den

første del af 1985 havde givet underskud, og at der omgående måtte

iværksættes yderligere besparelser, herunder gennemføres afskedigelser. Det

hedder herefter i meddelelsen:

»Under hensyn til, at vi i disse dag må udsende meddelelse om

fratrædelser, finder direktionen det rigtigst at udskyde den normale

gennemgang af de øvrige funktionærers gageforhold til først at blive indledt

lige efter sommerferien. Vi håber, at der vil være bred forståelse for denne

udskydelse i vor nuværende situation.

Selvom Storno's situation i øjeblikket må betragtes med stor alvor, må det

tilføjes, at vi med nye produkter på næsten alle vore markeder i løbet af de

kommende 2-8 måneder må forudse et betydeligt opsving allerede i starten af

1986. Direktionen finder desværre, at det ikke vil være ansvarligt at tage

forskud på disse forventninger på nuværende tidspunkt og derved undlade at

gennemføre de forannævnte omkostnings- og personalereduktioner.«

De øvrige personalegrupper tog meddelelsen til efterretning, medens

TL-klubben i skrivelse af 5. juli 1985 anmodede om et møde til drøftelse af

blandt andet lønreguleringen og timelønsansatte i funktionærområder.

Det fremgår af et mødereferat, at der den 13. september 1985 blev afholdt

et møde, hvor TL-klubben fremsatte krav om, »at den pr. 1. september

1985 gennemførte gagegennemgang for månedslønnede på Storno skulle have

tilbagevirkende kraft fra den 1. juli 1985, og at klubben mente, at dette

havde støtte i overenskomstens § 9, stk. 2, hvilket blev bestridt fra

virksomhedens side.«

Klagerne indbragte herefter ved klageskrift af 9. december 1985 sagen for

Arbejdsretten.

Under den mundtlige forhandling har klagerne nedlagt påstand om, at

indklagede tilpligtes at anerkende, at virksomheden ved at undlade at

foretage vurdering og eventuel regulering pr. 1. juli 1985 har gjort sig

skyldig i overenskomstbrud, og at indklagede tilpligtes at betale en alvorlig

bod.

Indklagede har principalt påstået sagen henvist til afgørelse ved faglig

voldgift, subsidiært frifindelse.

Klagerne har over for indklagedes principale påstand nedlagt påstand om,

at sagen i sin helhed fremmes ved Arbejdsretten.

Efter indklagedes begæring er påstanden om afvisning udskilt til særskilt

behandling.

Klagerne har til støtte for deres påstand anført, at der alene er

spørgsmål om at fortolke, hvad der ligger i ordet »vurdering« i §

9, stk. 2, og om virksomheden har foretaget en sådan vurdering. Dette er et

simpelt præjudicielt spørgsmål, som Arbejdsretten ikke er afskåret fra at

tage stilling til.

Indklagede har til støtte for sin påstand anført, at der skal tages

stilling til, om der var pligt til, dels at foretage en vurdering, dels en

eventuel regulering, samt om en sådan vurdering har fundet sted. Dette

indebærer et skøn, som ikke bør foretages af Arbejdsretten, og Arbejdsretten

kan ikke gøres kompetent, blot fordi det gøres gældende, at der foreligger et

overenskomstbrud.

Arbejdsretten skal udtale:

Der må gives indklagede medhold i, at Arbejdsretten for at træffe

afgørelse i sagen præjudicielt må tage stilling til nogle

fortolkningsspørgsmål, som ikke mod indklagedes protest bør afgøres af

Arbejdsretten, men ved faglig voldgift. Der findes ikke anledning til at

udsætte denne sag for at afvente den afgørelse, som en eventuel faglig

voldgiftsret må nå til, men klagerne må henvises til at anlægge ny sag,

såfremt voldgiftskendelsen måtte give grundlag herfor. Herefter tages

indklagedes principale påstand til følge.

Klagerne betaler sagens omkostninger til Arbejdsretten 2.000 kr.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Denne sag afvises fra Arbejdsretten og henvises til afgørelse ved faglig

voldgift.

Klagerne betaler 2.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten.

Officielle noter

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.443 (note 115), K 10.945 (A 1986

s.112), K 9466 m.fl. (A 1981 s.154), A 9333 m.fl. (A 1981 s.105).

Lignende dokumenter