Spring til indhold

Retsinformation

Omgåelse.(* 1) (* 2) Medarbejdere anset som reelle medejere af virksomheden. Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf-Forbund (konsulent Morten Ulrich) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Provins Bogtrykkerforening for Flexiket A/S, Risskov (advokat Henrik Legarth). Dommere: Bredmose, Ole Espersen, Otto Hansen, Kiil (retsformand), Kofod, Karl Simonsen og Spang-Hanssen.

DOM nr 51480 af 15/10/1987DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Omgåelse.(* 1) (* 2) Medarbejdere anset som

reelle medejere af virksomheden. Landsorganisationen i Danmark for Dansk

Typograf-Forbund (konsulent Morten Ulrich) mod Dansk Arbejdsgiverforening for

Dansk Provins Bogtrykkerforening for Flexiket A/S, Risskov (advokat Henrik

Legarth). Dommere: Bredmose, Ole Espersen, Otto Hansen, Kiil (retsformand),

Kofod, Karl Simonsen og Spang-Hanssen.

Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Dansk

Typograf-Forbund indklaget Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Provins

Bogtrykkerforening for Flexiket A/S, Risskov, for Arbejdsretten med påstand

om, at den indklagede virksomhed Flexiket A/S tilpligtes at anerkende, at

virksomhedens to medarbejdere Ole Larsen og Kim Kristensen - uanset at de pr.

1. januar 1986 er indtrådt som aktionærer i virksomheden - fortsat er

omfattet af den mellem parterne gældende overenskomst. Klagerne har endvidere

nedlagt påstand om, at den indklagede virksomhed tilpligtes at betale en

efter rettens skøn fastsat bod til Dansk Typograf-Forbund.

Indklagede har påstået frifindelse.

Sagens nærmere omstændigheder er efter det oplyste følgende:

Virksomheden Flexiket A/S, der fremstiller selvklæbende etiketter og

etiketteringsanlæg, blev for nogle år siden omdannet fra et aktieselskab,

hvis stifter Jan Bendixen var selskabets hovedaktionær og reelle indehaver,

til en medarbejderejet virksomhed, idet en del af de daværende medarbejdere

gennem ikke ubetydelige kapitalindskud erhvervede aktier i selskabet.

Aktiekapitalen, der efter omdannelsen udgjorde nominelt 515.000 kr. og var

fordelt med nominelt 336.500 kr. til Jan Bendixen, 137.500 kr. til 11

medarbejdere samt 41.000 kr. egne aktier, heraf 25.000 kr. til selskabets

factoringselskab, er i årenes løb blevet udvidet og udgjorde pr. 1. januar

1986 nominelt 1.583.000 kr., fordelt mellem 19 af medarbejderne, heriblandt

Jan Bendixen, Ole Larsen og Kim Kristensen, med nominelt 79.000 kr. til hver,

hvortil kommer aktier af pålydende værdi 42.500 kr. til de to selskaber og

39.500 kr. fondsaktier til en tidligere medarbejder. Ole Larsen og Kim

Læs alt

Kristensen erhvervede deres aktieposter pr. 1. januar 1986 for en købspris

for hver på 230.680 kr., svarende til kurs 292.

Af selskabets vedtægter fremgår blandt andet, at ingen aktie har særlige

rettigheder, ligesom ingen aktie kan overdrages uden først at være tilbudt

selskabet ved bestyrelsen. Hver aktionær har en stemme for hver 500 kr.

aktier. Bestyrelsen består af 3-7 medlemmer, der leder selskabet. Dette

tegnes af en direktør i forening med bestyrelsens formand, en direktør i

forening med 3 bestyrelsesmedlemmer eller af den samlede bestyrelse. Til

vedtagelse af beslutninger om ændring af vedtægterne kræves 9/10 majoritet af

hele aktiekapitalen.

Til regulering af retsforholdet mellem de 19 medarbejderaktionærer er den

19. marts 1986 indgået en aktionæroverenskomst, der er gældende uanset

modstående bestemmelser i vedtægterne. Af overenskomsten fremgår blandt

andet, at virksomheden ledes kollektivt, idet den er opdelt i divisioner

under ledelse af en eller flere aktionærer med selvstændigt ansvar for

divisionen. Divisionerne har indbyrdes indflydelse i virksomhedens samlede

ledelse. Den enkelte aktionær har vetoret over for dispositioner, der ligger

uden for den daglige drift og er af større betydning for virksomheden. Der er

ikke tillagt direktøren nogen særlig kompetence ud over, hvad der følger af

lovgivningens regler. Direktøren er berettiget til at afskedige en aktionær.

En afskedigelse kan dog indbringes for forretningsudvalget, der er nedsat

blandt de aktionærer, der omfattes af overenskomsten, og eventuelt for den

samlede aktionærkreds. I forhold, der omfattes af overenskomsten, har hvert

medlem uanset aktiebesiddelse kun en stemme.

Aktionæroverenskomsten indeholder endvidere regler om indtræden i og

udtræden af aktionærkredsen. Det fremgår heraf blandt andet, at udvidelse af

medlemskredsen kræver enstemmig beslutning, og at der ved ændringer i

selskabets kapitalforhold skal bibeholdes ligestilling mellem overenskomstens

medlemmer såvel ved op- og nedskrivning af aktiekapitalen som ved eventuel

udvidelse eller begrænsning af aktionærkredsen. Ved udtræden i forbindelse

med ansættelsesforholdets ophør er aktionæren berettiget og forpligtet til at

lade sine aktier indløse, i de første 3 år efter indtræden i aktionærkredsen

til anskaffelsessummen, medmindre ophøret skyldes sygdom eller død, og

derefter til en kurs, der i mangel af mindelighed fastsættes af

forretningsudvalget.

Af aktionæroverenskomsten følger endelig, at det enkelte medlem i mangel

af anden aftale med selskabet har funktionærstatus under forudsætning af, at

medlemmet har påtaget sig en konkurrenceklausul. I det omfang, selskabets

kapitalforhold nødvendiggør det, er medlemmerne forpligtet til at hæfte for

selskabets lån, indbyrdes ligeligt, med pro rata hæftelse og/eller

tabskaution i forhold til långiver. Det skal dog tilstræbes, at selskabet

bliver selvfinansierende. Medlemmerne modtager hver måned som fortroligt

materiale en resultatopgørelse, udvisende omsætningen og resultat før

afskrivninger i forhold til budgettet. Medlemmerne er som de eneste

medarbejdere berettiget til tantieme efter nærmere i overenskomsten fastsatte

regler.

Det er oplyst, at aktionærkredsen ikke for tiden har påtaget sig at

kautionere for selskabets kassekreditter, der i stedet for er sikret ved

løsørepantebreve.

Af en oversigt over selskabets omsætning m.v. i regnskabsårene 1978/79 til

og med 1985/86 fremgår blandt andet, at omsætningen har været stigende gennem

årene og i 1985/86 beløb sig til godt 35 mio. kroner. Det samme gælder

resultatet før skat, der i årene 1979/80 og 1981/82 var negativt, således at

der ikke udbetaltes tantieme disse to år. I regnskabsåret 1985/86 udgjorde

overskuddet før skat godt 2 mio. kr. Der udbetaltes i dette regnskabsår

69.000 kr. i tantieme pr. medejer. Egenkapitalen udgjorde godt 5.5 mio. kr.,

der med et tillæg for goodwill gav en beregnet kurs på aktiekapitalen på 387.

Ifølge en under sagen fremlagt organisationsplan beskæftigede virksomheden

pr. 1. august 1986 44 medarbejdere, hvoraf 19 var medejere/aktionærer. Ole

Larsen og Kim Kristensen er begge beskæftiget i flexoafdelingen i

virksomhedens trykkeri. Afdelingen beskæftiger 6 medarbejdere, hvoraf de 3 er

medejere/aktionærer. I alt 5 medlemmer af Dansk Typograf-Forbund er ansat i

virksomheden.

I to enslydende erklæringer, som selskabets administrerende direktør Leif

Eskelund og selskabets bestyrelsesformand, advokat Chr. Krag, den 23. januar

1986 udfærdigede til Ole Larsen og Kim Kristensen vedrørende deres indtræden

som aktionærer og medejere af virksomheden, hedder det:

»Referende til henvendelsen til dig af 14.01.86 fra Dansk Typograf

Forbund, Århus afd. vedr. din overflytning til Arbejdsløshedskassen for

Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE), kan vi bekræfte følgende vedr. din

indtræden som aktionær og medejer i Flexiket A/S pr. 1. januar 1986.

Da Flexiket A/S for flere år siden blev omdannet fra en enkeltmandsejet

virksomhed til en medarbejderejet virksomhed, skete det på den måde, at den

daværende aktionærkreds gennem et ikke ubetydeligt kapitalindskud købte

virksomheden i forståelse med den daværende ejer.

Aktionærkredsens aktieandele bestod af lige store andele pr.

aktionær/medejer, og hver enkelt aktionær hæftede udover kapitalindskuddet

med en personlig garanti overfor virksomhedens kassekredit i banken.

Denne virksomhedskonstruktion består fortsat. Aktionærer/medejere har

fortsat lige store aktieandele.

Optagelsen af en medarbejder som aktionær sker efter godkendelse i

aktionærkredsen og ved underskrivelse af en aktionæroverenskomst samt

betaling af et kontant kapitalindskud svarende til aktieandelens aktuelle

kursværdi.

Det kontante kapitalindskud er p.t. i en størrelsesorden på kr. 250 -

300.000, pr. aktieandel, baseret på aktieandelens aktuelle kursværdi fastsat

af selskabets statsautoriserede revisor på grundlag af virksomhedens indre

værdi.

Aktionærer/medejere er sikret indflydelse på eget arbejde og virksomhedens

drift gennem aktionæroverenskomstens regler, herunder et nedsat

forretningsudvalg blandt aktionærkredsen.

Desuden gennem virksomhedens bestyrelse og generalforsamling samt jævnlige

aktionærmøder, hvor alle større beslutninger, herunder budgetter, skal

vedtages.

Sluttelig bemærkes, at aktionærkredsen er arbejdsløshedsforsikret i ASE,

hvis ledelse har undersøgt spørgsmålet om aktionærkredsens forsikringsmæssige

placering jfr. Arbejdsdirektoratets regler herfor.

ASE har på baggrund af denne undersøgelse meddelt aktionærkredsen, at de

enkelte aktionærer jfr. Flexikets struktur og ejerforhold er selvstændige

erhvervsdrivende og ikke lønmodtagere.«

Forud for sagens indbringelse for Arbejdsretten den 14. august 1986

afholdtes den 3. marts 1986 et mæglingsmøde, hvorunder enighed ikke kunne

opnås, og derefter den 17. april 1986 et fællesmøde. I referatet fra dette

møde hedder det blandt andet:

»Fra lønmodtagerside fastholdtes den fremsatte klage, og man

fastholdt, at typograferne Ole Larsen og Kim Kristensen ikke kan betragtes

som reelle medejere af Flexiket A/S, hvorfor forholdet er stridende imod

hovedaftalens § 6.

Fra arbejdsgiverside bestred man klagen, og man fastholdt, at typograferne

Ole Larsen og Kim Kristensen er reelle medejere af Flexiket A/S, samt at

forholdet i enhver henseende er retsmæssigt og ikke stridende imod

hovedaftalens § 6. Man henviste i den forbindelse til enslydende skriftlige

erklæringer vedrørende Ole Larsens og Kim Kristensens medejerforhold i

Flexiket A/S udstedt 23. januar 1986 af virksomhedens direktør og

bestyrelsesformand. Erklæringerne er umiddelbart af de to typografer blevet

overgivet til Dansk Typograf-Forbunds Århus-afdeling.

Enighed kunne ikke opnås. .....«

For Arbejdsretten er der afgivet forklaring af formanden for selskabets

bestyrelse, advokat Chr. Krag, og af selskabets direktør Leif Eskelund.

Advokat Krag har forklaret, at han var advokat for selskabet og medlem af

dets bestyrelse også forud for salget af aktier til medarbejderne.

Omdannelsen skyldtes den daværende ejer Jan Bendixens ønske om at løse et

generationsskifteproblem og i denne forbindelse knytte medarbejderne nærmere

til virksomheden. Årene forud havde været vanskelige, og der var sket en

reduktion af medarbejderstaben. Situationen på dette tidspunkt var således

ikke alt for god, men det lykkedes Jan Bendixen, der er en dynamisk person,

at overbevise en del af medarbejderne om, at det ville være en fordel for dem

at indtræde som aktionærer og blive medejere af virksomheden. I begyndelsen

tilhørte den overvejende del af aktiekapitalen Jan Bendixen selv, fordi

medarbejderne ikke i første omgang turde satse mere. Medarbejderne var under

forhandlingerne om købet af aktier repræsenteret af deres egen advokat, som

deltog i udarbejdelsen af selskabets nye vedtægter og af

aktionæroverenskomsten. Med udvidelsen af aktionærkredsen som sket er

arbejdet i bestyrelsen blevet væsentligt ændret på to punkter. Der er for det

første nu tale om en meget større virksomhed end tidligere. Hertil kommer så,

at der skal tages særligt hensyn til aktionærkredsen, idet adskillige

dispositioner gør det nødvendigt enten at indhente aktionærernes

forhåndsgodkendelse eller at tage forbehold om efterfølgende godkendelse af

dispositionen. I det daglige fungerer selskabets direktør på samme måde som

andre direktører.

Direktør Leif Eskelund har forklaret, at han blev ansat som direktør i

selskabet den 1. september 1984 og forud herfor havde været ansat som

marketingchef i en anden virksomhed. Samtidig med sin ansættelse blev han

aktionær i selskabet. Medarbejdere, som ønsker at blive aktionærer i

selskabet, henvender sig herom til forretningsudvalget, som derefter afgør,

hvorvidt ønsket kan imødekommes. Der skal være fuld enighed herom i

aktionærkredsen, da man lægger vægt på, at der er »fodslaw« blandt

aktionærerne. Man har afslået en enkelt ansøgning, fordi den pågældende

medarbejder ikke havde været ansat i virksomheden længe nok, men man har sagt

til vedkommende, at han kunne prøve igen senere. De 19 medarbejdere, som

tillige er aktionærer, udgør i det daglige et team sammen med virksomhedens

øvrige medarbejdere. Hver især er aktionærmedarbejderne specialister på deres

område, og de fortsætter derfor naturligt efter at være blevet medejere med

det arbejde, de havde forud. Vidnets ledelse af virksomheden sker under

behørig hensyntagen til aktionærkredsen, som kan tage ethvert spørgsmål op

til behandling, hvilket jævnligt sker, ofte så »bølgerne går højt«.

I det daglige indebærer dette dog ikke, at hans ledelse adskiller sig

væsentligt fra anden virksomhedsledelse. De enkelte aktionærmedarbejdere

bliver lønnet i overensstemmelse med markedsprisen, for typografernes

vedkommende på grundlag af de tal, som fremgår af lønstatistikkerne. Hvad

arbejdstiden angår, afhænger denne for den enkelte af vedkommendes funktion i

virksomheden. Den normale daglige arbejdstid er den samme som på det øvrige

arbejdsmarked. Afhængig af funktionen må også aktionærmedarbejderne

»stemple ud«, når de forlader virksomheden. Det gælder således for

Ole Larsen og Kim Kristensen.

Klagerne har til støtte for påstanden anført, at den omstændighed, at Ole

Larsen og Kim Kristensen pr. 1. januar 1986 blev aktionærer i selskabet, ikke

har ændret deres stilling som almindelige lønmodtagere og dermed omfattet af

parternes overenskomst, idet de ikke gennem deres aktiebesiddelse har opnået

en sådan indflydelse i virksomheden, at de kan betragtes som reelle medejere

af denne. Som det fremgår forudsætningsvis af Hovedaftalens § 6, kan

lønmodtagere godt erhverve aktier eller anparter i den virksomhed, hvor de er

beskæftiget, uden at blive virkelige medejere af virksomheden. I den

foreliggende sag tyder hverken størrelsen af deres aktieposter eller den

selskabsretlige konstruktion på, at de to medarbejdere har opnået nogen reel

medindflydelse på virksomhedens forhold gennem deres aktieerhvervelse. Hver

især ejer de således kun nominelt 79.000 kr. aktier af en samlet aktiekapital

på nominelt 1.583.000 kr., svarende til ca. 5% af aktiekapitalen. Deres

aktiebesiddelse som sådan giver dem således ingen afgørende indflydelse,

heller ikke selv om der er tale om en medarbejderejet virksomhed med et

større antal aktionærer med aktieposter af samme størrelse.

Klagerne har videre anført, at heller ikke selskabets vedtægter og

aktionæroverenskomsten giver dem en sådan indflydelse, at de - uanset

størrelsen af deres aktiebesiddelse - kan siges at have reel indflydelse på

virksomhedens drift. Selskabet ledes således af en bestyrelse, der ansætter

en direktør, hvilket indebærer, at den egentlige beslutningskompetence er

henlagt til de traditionelle selskabsorganer, uanset at man betegner sig som

medarbejderejet. Ved aktionæroverenskomsten er der kun tillagt

forretningsudvalget helt specielle kompetenceområder, der ikke betyder nogen

reel indskrænkning i forhold til vedtægternes bestemmelse om, at ledelsen er

hos bestyrelsen og direktøren. Hverken Ole Larsen eller Kim Kristensen er

medlem af bestyrelsen. Ingen af dem har således nogen virkelig indflydelse på

ledelsen af virksomheden og på valget af direktør, hvilket måtte være en

forudsætning for at anse dem for virkelige medejere. De er forblevet

almindelige lønmodtagere med funktionærstatus som anført i

aktionæroverenskomsten og kan som andre lønmodtagere afskediges, idet

bestemmelsen om, at en afskedigelse kan indbringes for forretningsudvalget,

ikke betyder nogen absolut sikring herimod. De er undergivet den almindelige

ledelsesbeføjelse og er også med hensyn til aflønning og arbejdstid m.v.

stillet ganske som andre lønmodtagere. Den omstændighed, at de som aktionærer

modtager tantieme, kan ikke i sig selv bevirke, at de anses for reelle

medejere. Ordningen indebærer alene, at aktionærerne a conto får udbetalt den

værditilvækst, som ellers ville have givet sig udslag i en højere aktiekurs.

Aktionæroverenskomstens bestemmelse om, at de eventuelt kan komme til at

hæfte for lån til selskabet, kan ikke selvstændigt begrunde, at de skulle

være medejere. Endelig kan heller ikke vetoretten tillægges en sådan

betydning, at den kan føre til et andet resultat, idet den ikke sikrer den

pågældende medarbejder nogen væsentlig indflydelse. Vetoretten, som det

kræver mod at bruge, kan således kun anvendes over for dispositioner af

større betydning for virksomheden, ikke over for dispositioner vedrørende den

daglige drift.

Indklagede har anført, at bestemmelsen i Hovedaftalens § 6 alene tager

sigte på de situationer, hvor man har forsøgt at omgå de kollektive

overenskomster ved at camouflere et ansættelsesforhold som et ejerforhold. I

det foreliggende tilfælde er en sådan omgåelseshensigt slet ikke til stede.

Fra klagernes side har man navnlig hæftet sig ved aktiepostens størrelse. Ser

man imidlertid på aktiernes kursværdi, er der for begge de omhandlede

medarbejdere tale om et så betragteligt beløb, at det ikke blot kan

affærdiges som værende uden betydning for bedømmelsen af, om der er tale om

et reelt medejerskab. De enkelte medarbejdere udfører det arbejde, de er

bedst til, ganske uanset om de tillige som aktionærer er medejere af

virksomheden. Dette er der intet påfaldende i. Hvis en typograf starter egen

virksomhed, vil han formentlig også fortsætte med at arbejde som typograf i

denne virksomhed. Det afgørende er derimod, at aktionæroverenskomsten

indeholder en række bestemmelser, som viser, at medarbejderaktionærerne har

reel indflydelse på virksomhedens forhold. Af overenskomsten fremgår således,

at virksomheden ledes kollektivt, at der jævnligt afholdes aktionærmøder for

at drøfte virksomhedens drift m.v., og at aktierne, der alle har samme

rettigheder, er fordelt ligeligt mellem aktionærerne, der således er sikret

ligelig indflydelse på virksomhedens forhold. Den enkelte aktionær, der er

tillagt fuld regnskabsindsigt, har endvidere mulighed for at nedlægge veto

over for væsentlige dispositioner. Hertil kommer de særlige regler om

indtræden i og udtræden af aktionærkredsen samt pligten til eventuelt at

kautionere for selskabets lån, som klart viser, at aktionærernes stilling er

en anden end den almindelige lønmodtagers. Ved deres indtræden har de

indskudt betydelige beløb i virksomheden, hvis over- eller underskud fordeles

ligeligt mellem medarbejderaktionærerne ved op- eller nedskrivning af kursen

på aktierne i det omfang, et eventuelt overskud ikke udbetales som tantieme.

Arbejdsretten skal udtale:

Ved afgørelsen af sagen lægger retten til grund, at Flexiket A/S nogle år

forud for Ole Larsens og Kim Kristensens indtræden pr. 1. januar 1986 som

aktionærer i selskabet var blevet omdannet til et medarbejderejet selskab som

led i et generationsskifte og ud fra den daværende hovedaktionærs ønske om at

knytte medarbejderne nærmere til virksomheden ved at gøre dem, der måtte

ønske det, til virkelige medejere med indflydelse på og ansvar for

virksomhedens drift. I overensstemmelse med dette ønske udvidedes i de

følgende år såvel aktiekapitalen som kredsen af medarbejdere, der indtrådte

som aktionærer, samtidig med, at den tidligere hovedaktionærs indflydelse i

selskabet mindskedes. Ole Larsen og Kim Kristensen erhvervede deres

aktieposter på nominelt 79.000 kr. for en købspris på 230.680 kr. for hver.

Hovedparten af den samlede aktiekapital på nominelt 1.583.000 kr. var

herefter pr. 1. januar 1986 fordelt med nominelt 79.000 kr. til den

oprindelige hovedaktionær og samme nominelle beløb til hver af de 18

medarbejderaktionærer, der således gennem deres aktiebesiddelse er sikret

væsentlig indflydelse i selskabet, ikke blot gennem de beføjelser,

rettigheder og pligter, som følger af aktionæroverenskomsten, hvor de 19

aktionærer hver har en stemme, men også gennem udøvelse af deres stemmeret på

selskabets generalforsamling, herunder ved valg af medlemmer til bestyrelsen.

Under disse omstændigheder må det lægges til grund, at Ole Larsen og Kim

Kristensen gennem deres indtræden som aktionærer i selskabet pr. 1. januar

1986 er blevet reelle medejere af virksomheden. Indklagedes

frifindelsespåstand tages derfor til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Provins

Bogtrykkerforening for Flexiket A/S, Risskov, frifindes.

I sagsomkostninger betaler klagerne 2.000 kr. til Arbejdsretten.

Officielle noter

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.161 (note 60), Hasselbalch

Kollektivarbejdsretten s.117, K 10.428 (A 1985 s.131), K 10.442 (A 1985

s.134), K 9763 (A 1983 s.29).

Lignende dokumenter