Omgåelse.(* 1) (* 2) Medarbejdere anset som reelle medejere af virksomheden. Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf-Forbund (konsulent Morten Ulrich) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Provins Bogtrykkerforening for Flexiket A/S, Risskov (advokat Henrik Legarth). Dommere: Bredmose, Ole Espersen, Otto Hansen, Kiil (retsformand), Kofod, Karl Simonsen og Spang-Hanssen.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Omgåelse.(* 1) (* 2) Medarbejdere anset som
reelle medejere af virksomheden. Landsorganisationen i Danmark for Dansk
Typograf-Forbund (konsulent Morten Ulrich) mod Dansk Arbejdsgiverforening for
Dansk Provins Bogtrykkerforening for Flexiket A/S, Risskov (advokat Henrik
Legarth). Dommere: Bredmose, Ole Espersen, Otto Hansen, Kiil (retsformand),
Kofod, Karl Simonsen og Spang-Hanssen.
Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Dansk
Typograf-Forbund indklaget Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Provins
Bogtrykkerforening for Flexiket A/S, Risskov, for Arbejdsretten med påstand
om, at den indklagede virksomhed Flexiket A/S tilpligtes at anerkende, at
virksomhedens to medarbejdere Ole Larsen og Kim Kristensen - uanset at de pr.
1. januar 1986 er indtrådt som aktionærer i virksomheden - fortsat er
omfattet af den mellem parterne gældende overenskomst. Klagerne har endvidere
nedlagt påstand om, at den indklagede virksomhed tilpligtes at betale en
efter rettens skøn fastsat bod til Dansk Typograf-Forbund.
Indklagede har påstået frifindelse.
Sagens nærmere omstændigheder er efter det oplyste følgende:
Virksomheden Flexiket A/S, der fremstiller selvklæbende etiketter og
etiketteringsanlæg, blev for nogle år siden omdannet fra et aktieselskab,
hvis stifter Jan Bendixen var selskabets hovedaktionær og reelle indehaver,
til en medarbejderejet virksomhed, idet en del af de daværende medarbejdere
gennem ikke ubetydelige kapitalindskud erhvervede aktier i selskabet.
Aktiekapitalen, der efter omdannelsen udgjorde nominelt 515.000 kr. og var
fordelt med nominelt 336.500 kr. til Jan Bendixen, 137.500 kr. til 11
medarbejdere samt 41.000 kr. egne aktier, heraf 25.000 kr. til selskabets
factoringselskab, er i årenes løb blevet udvidet og udgjorde pr. 1. januar
1986 nominelt 1.583.000 kr., fordelt mellem 19 af medarbejderne, heriblandt
Jan Bendixen, Ole Larsen og Kim Kristensen, med nominelt 79.000 kr. til hver,
hvortil kommer aktier af pålydende værdi 42.500 kr. til de to selskaber og
39.500 kr. fondsaktier til en tidligere medarbejder. Ole Larsen og Kim
Læs alt
Kristensen erhvervede deres aktieposter pr. 1. januar 1986 for en købspris
for hver på 230.680 kr., svarende til kurs 292.
Af selskabets vedtægter fremgår blandt andet, at ingen aktie har særlige
rettigheder, ligesom ingen aktie kan overdrages uden først at være tilbudt
selskabet ved bestyrelsen. Hver aktionær har en stemme for hver 500 kr.
aktier. Bestyrelsen består af 3-7 medlemmer, der leder selskabet. Dette
tegnes af en direktør i forening med bestyrelsens formand, en direktør i
forening med 3 bestyrelsesmedlemmer eller af den samlede bestyrelse. Til
vedtagelse af beslutninger om ændring af vedtægterne kræves 9/10 majoritet af
hele aktiekapitalen.
Til regulering af retsforholdet mellem de 19 medarbejderaktionærer er den
19. marts 1986 indgået en aktionæroverenskomst, der er gældende uanset
modstående bestemmelser i vedtægterne. Af overenskomsten fremgår blandt
andet, at virksomheden ledes kollektivt, idet den er opdelt i divisioner
under ledelse af en eller flere aktionærer med selvstændigt ansvar for
divisionen. Divisionerne har indbyrdes indflydelse i virksomhedens samlede
ledelse. Den enkelte aktionær har vetoret over for dispositioner, der ligger
uden for den daglige drift og er af større betydning for virksomheden. Der er
ikke tillagt direktøren nogen særlig kompetence ud over, hvad der følger af
lovgivningens regler. Direktøren er berettiget til at afskedige en aktionær.
En afskedigelse kan dog indbringes for forretningsudvalget, der er nedsat
blandt de aktionærer, der omfattes af overenskomsten, og eventuelt for den
samlede aktionærkreds. I forhold, der omfattes af overenskomsten, har hvert
medlem uanset aktiebesiddelse kun en stemme.
Aktionæroverenskomsten indeholder endvidere regler om indtræden i og
udtræden af aktionærkredsen. Det fremgår heraf blandt andet, at udvidelse af
medlemskredsen kræver enstemmig beslutning, og at der ved ændringer i
selskabets kapitalforhold skal bibeholdes ligestilling mellem overenskomstens
medlemmer såvel ved op- og nedskrivning af aktiekapitalen som ved eventuel
udvidelse eller begrænsning af aktionærkredsen. Ved udtræden i forbindelse
med ansættelsesforholdets ophør er aktionæren berettiget og forpligtet til at
lade sine aktier indløse, i de første 3 år efter indtræden i aktionærkredsen
til anskaffelsessummen, medmindre ophøret skyldes sygdom eller død, og
derefter til en kurs, der i mangel af mindelighed fastsættes af
forretningsudvalget.
Af aktionæroverenskomsten følger endelig, at det enkelte medlem i mangel
af anden aftale med selskabet har funktionærstatus under forudsætning af, at
medlemmet har påtaget sig en konkurrenceklausul. I det omfang, selskabets
kapitalforhold nødvendiggør det, er medlemmerne forpligtet til at hæfte for
selskabets lån, indbyrdes ligeligt, med pro rata hæftelse og/eller
tabskaution i forhold til långiver. Det skal dog tilstræbes, at selskabet
bliver selvfinansierende. Medlemmerne modtager hver måned som fortroligt
materiale en resultatopgørelse, udvisende omsætningen og resultat før
afskrivninger i forhold til budgettet. Medlemmerne er som de eneste
medarbejdere berettiget til tantieme efter nærmere i overenskomsten fastsatte
regler.
Det er oplyst, at aktionærkredsen ikke for tiden har påtaget sig at
kautionere for selskabets kassekreditter, der i stedet for er sikret ved
løsørepantebreve.
Af en oversigt over selskabets omsætning m.v. i regnskabsårene 1978/79 til
og med 1985/86 fremgår blandt andet, at omsætningen har været stigende gennem
årene og i 1985/86 beløb sig til godt 35 mio. kroner. Det samme gælder
resultatet før skat, der i årene 1979/80 og 1981/82 var negativt, således at
der ikke udbetaltes tantieme disse to år. I regnskabsåret 1985/86 udgjorde
overskuddet før skat godt 2 mio. kr. Der udbetaltes i dette regnskabsår
69.000 kr. i tantieme pr. medejer. Egenkapitalen udgjorde godt 5.5 mio. kr.,
der med et tillæg for goodwill gav en beregnet kurs på aktiekapitalen på 387.
Ifølge en under sagen fremlagt organisationsplan beskæftigede virksomheden
pr. 1. august 1986 44 medarbejdere, hvoraf 19 var medejere/aktionærer. Ole
Larsen og Kim Kristensen er begge beskæftiget i flexoafdelingen i
virksomhedens trykkeri. Afdelingen beskæftiger 6 medarbejdere, hvoraf de 3 er
medejere/aktionærer. I alt 5 medlemmer af Dansk Typograf-Forbund er ansat i
virksomheden.
I to enslydende erklæringer, som selskabets administrerende direktør Leif
Eskelund og selskabets bestyrelsesformand, advokat Chr. Krag, den 23. januar
1986 udfærdigede til Ole Larsen og Kim Kristensen vedrørende deres indtræden
som aktionærer og medejere af virksomheden, hedder det:
»Referende til henvendelsen til dig af 14.01.86 fra Dansk Typograf
Forbund, Århus afd. vedr. din overflytning til Arbejdsløshedskassen for
Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE), kan vi bekræfte følgende vedr. din
indtræden som aktionær og medejer i Flexiket A/S pr. 1. januar 1986.
Da Flexiket A/S for flere år siden blev omdannet fra en enkeltmandsejet
virksomhed til en medarbejderejet virksomhed, skete det på den måde, at den
daværende aktionærkreds gennem et ikke ubetydeligt kapitalindskud købte
virksomheden i forståelse med den daværende ejer.
Aktionærkredsens aktieandele bestod af lige store andele pr.
aktionær/medejer, og hver enkelt aktionær hæftede udover kapitalindskuddet
med en personlig garanti overfor virksomhedens kassekredit i banken.
Denne virksomhedskonstruktion består fortsat. Aktionærer/medejere har
fortsat lige store aktieandele.
Optagelsen af en medarbejder som aktionær sker efter godkendelse i
aktionærkredsen og ved underskrivelse af en aktionæroverenskomst samt
betaling af et kontant kapitalindskud svarende til aktieandelens aktuelle
kursværdi.
Det kontante kapitalindskud er p.t. i en størrelsesorden på kr. 250 -
300.000, pr. aktieandel, baseret på aktieandelens aktuelle kursværdi fastsat
af selskabets statsautoriserede revisor på grundlag af virksomhedens indre
værdi.
Aktionærer/medejere er sikret indflydelse på eget arbejde og virksomhedens
drift gennem aktionæroverenskomstens regler, herunder et nedsat
forretningsudvalg blandt aktionærkredsen.
Desuden gennem virksomhedens bestyrelse og generalforsamling samt jævnlige
aktionærmøder, hvor alle større beslutninger, herunder budgetter, skal
vedtages.
Sluttelig bemærkes, at aktionærkredsen er arbejdsløshedsforsikret i ASE,
hvis ledelse har undersøgt spørgsmålet om aktionærkredsens forsikringsmæssige
placering jfr. Arbejdsdirektoratets regler herfor.
ASE har på baggrund af denne undersøgelse meddelt aktionærkredsen, at de
enkelte aktionærer jfr. Flexikets struktur og ejerforhold er selvstændige
erhvervsdrivende og ikke lønmodtagere.«
Forud for sagens indbringelse for Arbejdsretten den 14. august 1986
afholdtes den 3. marts 1986 et mæglingsmøde, hvorunder enighed ikke kunne
opnås, og derefter den 17. april 1986 et fællesmøde. I referatet fra dette
møde hedder det blandt andet:
»Fra lønmodtagerside fastholdtes den fremsatte klage, og man
fastholdt, at typograferne Ole Larsen og Kim Kristensen ikke kan betragtes
som reelle medejere af Flexiket A/S, hvorfor forholdet er stridende imod
hovedaftalens § 6.
Fra arbejdsgiverside bestred man klagen, og man fastholdt, at typograferne
Ole Larsen og Kim Kristensen er reelle medejere af Flexiket A/S, samt at
forholdet i enhver henseende er retsmæssigt og ikke stridende imod
hovedaftalens § 6. Man henviste i den forbindelse til enslydende skriftlige
erklæringer vedrørende Ole Larsens og Kim Kristensens medejerforhold i
Flexiket A/S udstedt 23. januar 1986 af virksomhedens direktør og
bestyrelsesformand. Erklæringerne er umiddelbart af de to typografer blevet
overgivet til Dansk Typograf-Forbunds Århus-afdeling.
Enighed kunne ikke opnås. .....«
For Arbejdsretten er der afgivet forklaring af formanden for selskabets
bestyrelse, advokat Chr. Krag, og af selskabets direktør Leif Eskelund.
Advokat Krag har forklaret, at han var advokat for selskabet og medlem af
dets bestyrelse også forud for salget af aktier til medarbejderne.
Omdannelsen skyldtes den daværende ejer Jan Bendixens ønske om at løse et
generationsskifteproblem og i denne forbindelse knytte medarbejderne nærmere
til virksomheden. Årene forud havde været vanskelige, og der var sket en
reduktion af medarbejderstaben. Situationen på dette tidspunkt var således
ikke alt for god, men det lykkedes Jan Bendixen, der er en dynamisk person,
at overbevise en del af medarbejderne om, at det ville være en fordel for dem
at indtræde som aktionærer og blive medejere af virksomheden. I begyndelsen
tilhørte den overvejende del af aktiekapitalen Jan Bendixen selv, fordi
medarbejderne ikke i første omgang turde satse mere. Medarbejderne var under
forhandlingerne om købet af aktier repræsenteret af deres egen advokat, som
deltog i udarbejdelsen af selskabets nye vedtægter og af
aktionæroverenskomsten. Med udvidelsen af aktionærkredsen som sket er
arbejdet i bestyrelsen blevet væsentligt ændret på to punkter. Der er for det
første nu tale om en meget større virksomhed end tidligere. Hertil kommer så,
at der skal tages særligt hensyn til aktionærkredsen, idet adskillige
dispositioner gør det nødvendigt enten at indhente aktionærernes
forhåndsgodkendelse eller at tage forbehold om efterfølgende godkendelse af
dispositionen. I det daglige fungerer selskabets direktør på samme måde som
andre direktører.
Direktør Leif Eskelund har forklaret, at han blev ansat som direktør i
selskabet den 1. september 1984 og forud herfor havde været ansat som
marketingchef i en anden virksomhed. Samtidig med sin ansættelse blev han
aktionær i selskabet. Medarbejdere, som ønsker at blive aktionærer i
selskabet, henvender sig herom til forretningsudvalget, som derefter afgør,
hvorvidt ønsket kan imødekommes. Der skal være fuld enighed herom i
aktionærkredsen, da man lægger vægt på, at der er »fodslaw« blandt
aktionærerne. Man har afslået en enkelt ansøgning, fordi den pågældende
medarbejder ikke havde været ansat i virksomheden længe nok, men man har sagt
til vedkommende, at han kunne prøve igen senere. De 19 medarbejdere, som
tillige er aktionærer, udgør i det daglige et team sammen med virksomhedens
øvrige medarbejdere. Hver især er aktionærmedarbejderne specialister på deres
område, og de fortsætter derfor naturligt efter at være blevet medejere med
det arbejde, de havde forud. Vidnets ledelse af virksomheden sker under
behørig hensyntagen til aktionærkredsen, som kan tage ethvert spørgsmål op
til behandling, hvilket jævnligt sker, ofte så »bølgerne går højt«.
I det daglige indebærer dette dog ikke, at hans ledelse adskiller sig
væsentligt fra anden virksomhedsledelse. De enkelte aktionærmedarbejdere
bliver lønnet i overensstemmelse med markedsprisen, for typografernes
vedkommende på grundlag af de tal, som fremgår af lønstatistikkerne. Hvad
arbejdstiden angår, afhænger denne for den enkelte af vedkommendes funktion i
virksomheden. Den normale daglige arbejdstid er den samme som på det øvrige
arbejdsmarked. Afhængig af funktionen må også aktionærmedarbejderne
»stemple ud«, når de forlader virksomheden. Det gælder således for
Ole Larsen og Kim Kristensen.
Klagerne har til støtte for påstanden anført, at den omstændighed, at Ole
Larsen og Kim Kristensen pr. 1. januar 1986 blev aktionærer i selskabet, ikke
har ændret deres stilling som almindelige lønmodtagere og dermed omfattet af
parternes overenskomst, idet de ikke gennem deres aktiebesiddelse har opnået
en sådan indflydelse i virksomheden, at de kan betragtes som reelle medejere
af denne. Som det fremgår forudsætningsvis af Hovedaftalens § 6, kan
lønmodtagere godt erhverve aktier eller anparter i den virksomhed, hvor de er
beskæftiget, uden at blive virkelige medejere af virksomheden. I den
foreliggende sag tyder hverken størrelsen af deres aktieposter eller den
selskabsretlige konstruktion på, at de to medarbejdere har opnået nogen reel
medindflydelse på virksomhedens forhold gennem deres aktieerhvervelse. Hver
især ejer de således kun nominelt 79.000 kr. aktier af en samlet aktiekapital
på nominelt 1.583.000 kr., svarende til ca. 5% af aktiekapitalen. Deres
aktiebesiddelse som sådan giver dem således ingen afgørende indflydelse,
heller ikke selv om der er tale om en medarbejderejet virksomhed med et
større antal aktionærer med aktieposter af samme størrelse.
Klagerne har videre anført, at heller ikke selskabets vedtægter og
aktionæroverenskomsten giver dem en sådan indflydelse, at de - uanset
størrelsen af deres aktiebesiddelse - kan siges at have reel indflydelse på
virksomhedens drift. Selskabet ledes således af en bestyrelse, der ansætter
en direktør, hvilket indebærer, at den egentlige beslutningskompetence er
henlagt til de traditionelle selskabsorganer, uanset at man betegner sig som
medarbejderejet. Ved aktionæroverenskomsten er der kun tillagt
forretningsudvalget helt specielle kompetenceområder, der ikke betyder nogen
reel indskrænkning i forhold til vedtægternes bestemmelse om, at ledelsen er
hos bestyrelsen og direktøren. Hverken Ole Larsen eller Kim Kristensen er
medlem af bestyrelsen. Ingen af dem har således nogen virkelig indflydelse på
ledelsen af virksomheden og på valget af direktør, hvilket måtte være en
forudsætning for at anse dem for virkelige medejere. De er forblevet
almindelige lønmodtagere med funktionærstatus som anført i
aktionæroverenskomsten og kan som andre lønmodtagere afskediges, idet
bestemmelsen om, at en afskedigelse kan indbringes for forretningsudvalget,
ikke betyder nogen absolut sikring herimod. De er undergivet den almindelige
ledelsesbeføjelse og er også med hensyn til aflønning og arbejdstid m.v.
stillet ganske som andre lønmodtagere. Den omstændighed, at de som aktionærer
modtager tantieme, kan ikke i sig selv bevirke, at de anses for reelle
medejere. Ordningen indebærer alene, at aktionærerne a conto får udbetalt den
værditilvækst, som ellers ville have givet sig udslag i en højere aktiekurs.
Aktionæroverenskomstens bestemmelse om, at de eventuelt kan komme til at
hæfte for lån til selskabet, kan ikke selvstændigt begrunde, at de skulle
være medejere. Endelig kan heller ikke vetoretten tillægges en sådan
betydning, at den kan føre til et andet resultat, idet den ikke sikrer den
pågældende medarbejder nogen væsentlig indflydelse. Vetoretten, som det
kræver mod at bruge, kan således kun anvendes over for dispositioner af
større betydning for virksomheden, ikke over for dispositioner vedrørende den
daglige drift.
Indklagede har anført, at bestemmelsen i Hovedaftalens § 6 alene tager
sigte på de situationer, hvor man har forsøgt at omgå de kollektive
overenskomster ved at camouflere et ansættelsesforhold som et ejerforhold. I
det foreliggende tilfælde er en sådan omgåelseshensigt slet ikke til stede.
Fra klagernes side har man navnlig hæftet sig ved aktiepostens størrelse. Ser
man imidlertid på aktiernes kursværdi, er der for begge de omhandlede
medarbejdere tale om et så betragteligt beløb, at det ikke blot kan
affærdiges som værende uden betydning for bedømmelsen af, om der er tale om
et reelt medejerskab. De enkelte medarbejdere udfører det arbejde, de er
bedst til, ganske uanset om de tillige som aktionærer er medejere af
virksomheden. Dette er der intet påfaldende i. Hvis en typograf starter egen
virksomhed, vil han formentlig også fortsætte med at arbejde som typograf i
denne virksomhed. Det afgørende er derimod, at aktionæroverenskomsten
indeholder en række bestemmelser, som viser, at medarbejderaktionærerne har
reel indflydelse på virksomhedens forhold. Af overenskomsten fremgår således,
at virksomheden ledes kollektivt, at der jævnligt afholdes aktionærmøder for
at drøfte virksomhedens drift m.v., og at aktierne, der alle har samme
rettigheder, er fordelt ligeligt mellem aktionærerne, der således er sikret
ligelig indflydelse på virksomhedens forhold. Den enkelte aktionær, der er
tillagt fuld regnskabsindsigt, har endvidere mulighed for at nedlægge veto
over for væsentlige dispositioner. Hertil kommer de særlige regler om
indtræden i og udtræden af aktionærkredsen samt pligten til eventuelt at
kautionere for selskabets lån, som klart viser, at aktionærernes stilling er
en anden end den almindelige lønmodtagers. Ved deres indtræden har de
indskudt betydelige beløb i virksomheden, hvis over- eller underskud fordeles
ligeligt mellem medarbejderaktionærerne ved op- eller nedskrivning af kursen
på aktierne i det omfang, et eventuelt overskud ikke udbetales som tantieme.
Arbejdsretten skal udtale:
Ved afgørelsen af sagen lægger retten til grund, at Flexiket A/S nogle år
forud for Ole Larsens og Kim Kristensens indtræden pr. 1. januar 1986 som
aktionærer i selskabet var blevet omdannet til et medarbejderejet selskab som
led i et generationsskifte og ud fra den daværende hovedaktionærs ønske om at
knytte medarbejderne nærmere til virksomheden ved at gøre dem, der måtte
ønske det, til virkelige medejere med indflydelse på og ansvar for
virksomhedens drift. I overensstemmelse med dette ønske udvidedes i de
følgende år såvel aktiekapitalen som kredsen af medarbejdere, der indtrådte
som aktionærer, samtidig med, at den tidligere hovedaktionærs indflydelse i
selskabet mindskedes. Ole Larsen og Kim Kristensen erhvervede deres
aktieposter på nominelt 79.000 kr. for en købspris på 230.680 kr. for hver.
Hovedparten af den samlede aktiekapital på nominelt 1.583.000 kr. var
herefter pr. 1. januar 1986 fordelt med nominelt 79.000 kr. til den
oprindelige hovedaktionær og samme nominelle beløb til hver af de 18
medarbejderaktionærer, der således gennem deres aktiebesiddelse er sikret
væsentlig indflydelse i selskabet, ikke blot gennem de beføjelser,
rettigheder og pligter, som følger af aktionæroverenskomsten, hvor de 19
aktionærer hver har en stemme, men også gennem udøvelse af deres stemmeret på
selskabets generalforsamling, herunder ved valg af medlemmer til bestyrelsen.
Under disse omstændigheder må det lægges til grund, at Ole Larsen og Kim
Kristensen gennem deres indtræden som aktionærer i selskabet pr. 1. januar
1986 er blevet reelle medejere af virksomheden. Indklagedes
frifindelsespåstand tages derfor til følge.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Provins
Bogtrykkerforening for Flexiket A/S, Risskov, frifindes.
I sagsomkostninger betaler klagerne 2.000 kr. til Arbejdsretten.
Officielle noter
(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.161 (note 60), Hasselbalch
Kollektivarbejdsretten s.117, K 10.428 (A 1985 s.131), K 10.442 (A 1985
s.134), K 9763 (A 1983 s.29).
Lignende dokumenter
- Konfliktvarsel. Sympatikonflikt. Organisationsansvar 3.1. Overenskomstbrud og bod pålagt. (* 1) (* 2) Sympatikonflikt fundet retmæssig. Dansk Arbejdsgiverforening for GO - Grafiske Organisationer, Dansk Provins Bogtrykkerforening, Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation og Papirvareindustriens Arbejdsgiverforening (fuldmægtig Mona Davidsen) mod Landsorganisationen i Danmark og Dansk Typograf-Forbund (konsulent Niels Chr. Daugaard). Dommere: Bredmose, Poul Christensen, Arnold Hansen, Pontoppidan (retsformand), Karl Simonsen, Spang-Hanssen og Erik Wahl. Retsinformation · 24. september 1997
- Konfliktvarsel. Sympatikonflikt. Organisationsansvar 3.2. Bod ikke pålagt. (* 1) (* 2) Nyt 1. konfliktvarsel skal afgives, før en udvidelse af konflikten kan finde sted. Dansk Arbejdsgiverforening for GO - Grafiske Organisationer, Dansk Provins Bogtrykkerforening, Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation og Papirvareindustriens Arbejdsgiverforening (fuldmægtig Mona Davidsen ) mod Landsorganisationen i Danmark og Dansk Typograf-Forbund (konsulent Niels Chr. Daugaard) Dommere: Bredmose, Arnold Hansen, Anton Johannsen, Knap, Pontoppidan (retsformand), Sløk og Spang-Hanssen. Retsinformation · 24. september 1997
- Processuelle spørgsmål 3.7. Arbejdsretsproces i øvrigt Temponedsættelse. Temponedsættelse ikke godtgjort. (* 1) Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Provins Bogtrykkerforening for Bording Formulartryk A/S (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf-Forbund og Specialarbejderforbundet i Danmark for et antal medlemmer af disse forbund (konsulent Ino Dimsits). Dommere: Bæhring, Arnold Hansen, Niklasson, Riis (retsformand), Sløk, Spang-Hanssen og Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 1.3. Arbejdstageres bodsansvar m.v. Bodsstørrelse og bodssatser Processuelle spørgsmål 3.3. Arbejdsretsprocessen Forberedende retsmøder Bodssatser for overenskomststridige strejker forhøjet fra 15/6 1989. (* 1) (* 2) nr. 88.333: Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Provins Bogtrykkerforening for Aarhuus Stiftsbogtrykkerie, Højbjerg (advokat Steen A. Rasmussen) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf- Forbund for et antal medlemmer af forbundet (konsulent Morten Ulrich) og i sag nr. 88.394: Dansk Arbejdsgiverforening for GO-Grafiske Organisationer for Stenby Tryk A/S, Bagsværd (advokat Steen A. Rasmussen) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf- Forbund for et antal medlemmer af forbundet (konsulent Morten Ulrich). Retsinformation · 24. september 1997
- Konfliktvarsel. Sympatikonflikt. Sympatikonflikt over for en uden for hovedorganisationerne stående virksomhed retmæssig. Tilstrækkeligt at varslerne opfyldte kravene til septemberforliget, jfr. Normens § 11. J.H. Schultz Grafisk A/S (advokat Mariann Norrbom) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf-Forbund (konsulent Niels Chr. Daugaard). Dommere: Bredmose, Poul Christensen, Arnold Hansen, Pontoppidan (retsformand), Karl Simonsen Spang-Hanssen og Erik Wahl. Retsinformation · 24. september 1997
- KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2017/902 af 23. maj 2017 om en fortegnelse over EU-kontrollører, der må udføre inspektioner i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (meddelt under nummer C(2017) 3252) EU-lovgivning · 23. maj 2017