Spring til indhold

Retsinformation

Konfliktvarsel. Sympatikonflikt. Sympatikonflikt over for en uden for hovedorganisationerne stående virksomhed retmæssig. Tilstrækkeligt at varslerne opfyldte kravene til septemberforliget, jfr. Normens § 11. J.H. Schultz Grafisk A/S (advokat Mariann Norrbom) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf-Forbund (konsulent Niels Chr. Daugaard). Dommere: Bredmose, Poul Christensen, Arnold Hansen, Pontoppidan (retsformand), Karl Simonsen Spang-Hanssen og Erik Wahl.

DOM nr 3640 af 01/09/1987DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Konfliktvarsel. Sympatikonflikt. Sympatikonflikt

over for en uden for hovedorganisationerne stående virksomhed retmæssig.

Tilstrækkeligt at varslerne opfyldte kravene til septemberforliget, jfr.

Normens § 11. J.H. Schultz Grafisk A/S (advokat Mariann Norrbom) mod

Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf-Forbund (konsulent Niels

Chr. Daugaard). Dommere: Bredmose, Poul Christensen, Arnold Hansen,

Pontoppidan (retsformand), Karl Simonsen Spang-Hanssen og Erik Wahl.

Under denne sag har J.H. Schultz Grafisk A/S indklaget Landsorganisationen

i Danmark for Dansk Typograf-Forbund for Arbejdsretten i anledning af en

sympatikonflikt, som de indklagede har iværksat til støtte for den mellem

Dansk Typograf-Forbund og Finansministeriet verserende hovedkonflikt.

Sagens nærmere omstændigheder er følgende:

Dansk Typograf-Forbund har iværksat konflikt over for staten. Konflikten

omfatter alt arbejde, som forbundets medlemmer forud for konflikten udførte

på de af staten drevne trykkerier.

Ved skrivelse af 2. juni 1987 til klageren meddelte forbundet følgende:

»Vi skal herved meddele, at forbundet til støtte for den af forbundet

iværksatte konflikt over for Staten agter at forelægge sin kompetente

forsamling forslag om iværksættelse af sympatikonflikt.

Sympatikonflikten vil komme til at omfatte grafisk arbejde til og fra

Staten.

Det nærmere omfang af konflikten vil blive meddelt ved fremsendelse af 2.

sympativarsel.«

Denne skrivelse blev fulgt op af skrivelse af 9. juni 1987 fra

Landsorganisationen i Danmark til klageren. I skrivelsen anføres:

»Ved anbefalet skrivelse af 2. juni 1987 har Dansk Typograf-Forbund

meddelt, at forbundet - til støtte for en af forbundet iværksat konflikt over

for Staten - agter at forelægge sin kompetente forsamling forslag om

iværksættelse af sympatikonflikt.

Under henvisning hertil skal vi meddele, at de kompetente forsamlinger i

Læs alt

såvel forbundet som Landsorganisationen har besluttet at iværksætte

sympatikonflikten således, at ingen af forbundets medlemmer beskæftiget på

Deres virksomhed fra og med mandag, den 22. juni 1987 ved normal arbejdstids

begyndelse må udføre noget arbejde til og fra Staten.«

Den 11. juni 1987 skrev Landsorganisationen følgende til klageren:

»I fortsættelse af Landsorganisationens skrivelse af 9. juni d.å.

vedrørende iværksættelse af sympatikonflikt fra og med den 22. juni d.å.,

skal vi for god ordens skyld præcisere, at arbejde til og fra staten kun

vedrører Post & Telegrafvæsenet.«

Ved skrivelse af 12. juni 1987 protesterede klageren mod den varslede

konflikt. I skrivelsen anføres blandt andet:

»I en sådan forbindelse vil vi imidlertid allerede nu gøre opmærksom

på, at en så omfattende konflikt som den De tilsyneladende tilstræber at

iværksætte hos os, vil have overordentligt indgribende konsekvenser for os,

herunder konsekvenser som er ganske ude af proportioner til

sympatikonfliktens betydning for Dansk Typografforbund.

Vi er derfor af den opfattelse, at en sådan sympatikonflikt vil være

ulovlig overfor os allerede efter almindelige arbejdsretlige regler.

Vi skal endvidere pege på, at en sådan sympatikonflikt strider mod den

indgående fredsaftale samt at vi iøvrigt ikke har tilsluttet os nogen

overenskomstklausul som hjemler adgang til at iværksætte sympatikonflikt. I

denne forbindelse henvises særligt til at Hovedaftalen med den heri

nedfældede regel om retten til at iværksætte sympatikonflikt ikke er

gældende, idet vor tiltrædelsesoverenskomst ikke henviser til Hovedaftalen,

ligesom vi heller ikke senere har accepteret denne aftale som

overenskomstmæssigt gældende.

Den omstændighed at Hovedaftalen ikke er tiltrådt indebærer iøvrigt, at

der ikke kan varsles konflikt overfor os efter de i denne aftales hjemlede

sædvanlige konfliktvarslingsregler, men at en konflikt kun kan iværksættes

under overholdelse af de individuelle fratrædelsesvilkår (se nærmere Ole

Hasselbalchs »Kollektivarbejdsretten« side 228) og således at

opsigelserne afgives af vore medarbejdere direkte. Deres medlemmer må altså i

givet fald sige deres stillinger op.

Iøvrigt må vi med henblik på en sådan situation forbeholde os at indklage

Dansk Typografforbund for brud på den gældende fredsaftale.

Da der således synes at foreligge nogle misforståelser omkring

sympatikonfliktens gennemførelse, skal vi tillade os at foreslå et hurtigt

møde til afklaring af problemerne.'

I skrivelse af 15. juni 1987 meddelte klageren, at man uanset den ved

skrivelsen af 11. juni 1987 meddelte begrænsning af sympatikonflikten,

fastholdt sin protest mod aktionen. Virksomheden anmodede på ny om et hurtigt

møde til afklaring af de foreliggende problemer.

Fællesmøde blev afholdt den 19. juni 1987. I protokollatet vedrørende

dette møde anføres blandt andet:

»Virksomheden gjorde gældende, at man ikke var underlagt

hovedaftalens bestemmelser, og at sympatikonfliktens 2. varsel var ugyldig,

idet dette var fremsendt fra Landsorganisationen - og ikke fra

overenskomstparten, Dansk Typograf-Forbund.

Fra arbejdstagerside blev det gjort gældende, at varslingen af

sympatikonflikten fulgte de regler, der var gældende i »Normen«, §

11, og dermed er lovligt varslet.

Fra virksomhedens side gjorde man gældende, at Dansk Typograf-Forbund må

være forpligtet til at udsætte iværksættelse af den varslede sympatikonflikt

til efter en retslig prøvelse har fundet sted.

Fra arbejdstagerside bestred man dette.

Fra virksomhedens side forbeholdt man sig at videreføre sagen til

Arbejdsretten som hastesag.'

Sympatikonflikten blev herefter iværksat som varslet. I konflikten

deltager 69 medlemmer af Dansk Typograf-Forbund.

Nyt fællesmøde blev afholdt den 23. juni 1987, uden at enighed opnåedes.

Klageren har herefter ved klageskrift af samme dato indbragt sagen for

Arbejdsretten.

Klageren har nedlagt følgende påstande:

Det den 9. og 11. juni 1987 afgivne varsel om sympatikonflikt kendes

ulovligt.

Den nu iværksatte sympatikonflikt kendes overenskomststridig.

De indklagede har påstået frifindelse.

Om de overenskomstmæssige forhold er det oplyst, at der den 1. juli 1972

blev indgået følgende »tarif-underskrift« mellem klageren og Dansk

Typograf-Forbund:

»Undertegnede parter erklærer sig herved enige i som kontrakt at

antage den til enhver tid mellem Københavns Bogtrykkerforening og Dansk

Typograf-Forbund gældende tarif i arbejdsforholdet mellem medundertegnede

firma og dets arbejdere, ligesom firmaet ved det af tarifen omfattede arbejde

kun beskæftiger medlemmer af Dansk Typograf-Forbund.«

Den 1. november 1984 blev der mellem klageren og de tekniske medarbejdere

i virksomheden organiseret i Fælleskluben JHS sluttet en husaftale. I

husaftalen i pkt. 12 bestemmes, at de til enhver tid i de respektive

overenskomster gældende regler for opsigelse forlænges med en uge. Ifølge § 6

i overenskomst af 1983 mellem på den ene side Københavns Bogtrykkerforening

og Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation og på den anden side

Dansk Typograf-Forbund gælder der fra arbejdsgiver- og arbejderside gensidige

opsigelsesfrister. Fristerne afhænger af det tidsrum, hvori den pågældende

medarbejder har været beskæftiget i virksomheden. Det længste

opsigelsesvarsel fra arbejderside er 5 uger.

I husaftalen med supplerende aftale af februar 1981 er det bestemt, at

visse af de arbejdsopgaver, som klageren udfører for staten, nemlig udgivelse

af Lovtidende og fortryk af Folketingets forhandlinger, skal friholdes under

eventuelle arbejdskonflikter.

Klageren har endvidere oplyst, at 95% af virksomhedens omsætning er med

staten. Hvor stor del heraf, der vedrører Post- og Telegrafvæsenet, er ikke

oplyst.

Det er endelig oplyst, at klageren ved skrivelse af 29. december 1971

udmeldte sig af Københavns Bogtrykkerforening og dermed af Dansk

Arbejdsgiverforening. Udmeldelsen skete med virkning fra 1. juli 1972.

Klageren har anført, at man ikke bestrider, at den iværksatte

hovedkonflikt er lovlig, ligesom man ikke bestrider, at der i princippet er

adgang til at iværksætte sympatikonflikt til støtte for en lovlig

hovedkonflikt.

Forudsætningen må imidlertid være, at såvel de formelle som de materielle

regler om gennemførelse af sådanne konflikter overholdes, og dette er ikke

tilfældet i den foreliggende sag.

Hvad angår varslingsreglerne har klageren nærmere anført, at Hovedaftalen

mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen ikke er gældende for

virksomheden. Aftalen af 1.juli 1972 må vel opfattes som en

tiltrædelsesoverenskomst, men den indeholder ingen henvisning til

Hovedaftalen. Hertil kommer, at klageren udmeldte sig af Dansk

Bogtrykkerforening og dermed af Dansk Arbejdsgiverforening på et tidspunkt,

hvor der ikke forelå nogen Hovedaftale. Man kunne derfor heller ikke ved

indgåelsen af aftalen af 1. juli 1972 fra Dansk Typograf-Forbunds side have

nogen berettiget forventning om, at regler svarende til Hovedaftalens skulle

gælde.

Når dette er tilfældet, tilkommer adgangen til at iværksætte

sympatikonflikt ikke Landsorganisationen, men alene Dansk Typograf-Forbund,

som har indgået aftalen med virksomheden. Der er intet grundlag for at

antage, at Dansk Typograf-Forbund kan meddele Landsorganisationen fuldmagt

til at afgive de fornødne varsler. 2. varsel om iværksættelse af konflikten,

der er afgivet af Landsorganisationen, er derfor ulovligt.

Klageren bestrider ikke, at Dansk Typograf-Forbund har haft fuldmagt til

på medlemmernes vegne at varsle sympatikonflikten. Men da overenskomsten

mellem Københavns Bogtrykkerforening, Danske Dagblades Forenings

Forhandlingsorganisation og Dansk Typograf-Forbund ikke indeholder regler om

varsling af konflikter, følger det af almindelige arbejdsretlige regler,

således som disse har fundet udtryk i Arbejdsrettens praksis, at et

konfliktvarsel skal overholde overenskomstens krav til medlemmernes

individuelle opsigelser. Dette er senest fastslået i Arbejdsrettens domme i

de under et pådømte sager 9669-72 og i sag 10.096. Baggrunden herfor må

antages at være, at lovlige konflikter bringer arbejdsforholdet til ophør.

Det er ubestridt, at de individuelle varsler ikke er iagttaget, og konflikten

er også af denne grund ulovlig.

Til støtte for andet led i klagerens påstand har virksomheden anført, at

en sympatikonflikt for at være lovlig skal være egnet til at øve indflydelse

på hovedkonflikten. I den foreliggende sag har de indklagede - som har

bevisbyrden - ikke godtgjort, at klageren har nogen mulighed for at påvirke

staten med henblik på en afslutning af hovedkonflikten.

Hertil kommer, at der ved iværksættelsen af en sympatikonflikt skal være

et rimeligt forhold med de mål, som søges opnået og de anvendte midler. Et

sådant rimeligt forhold er ikke til stede her. Konflikten har allerede i dens

nuværende omfang væsentlige negative virkninger for virksomheden og vil, hvis

den optrappes, kunne være ødelæggende. Virksomhedens omsætning sker næsten

udelukkende med staten. Det er derfor afgørende for virksomheden at bevare

sin troværdighed over for staten. Hvis virksomheden afskæres fra i større

eller mindre omfang at udføre opgaver for staten, vil denne troværdighed

blive sat på spil. Vigtigheden af at sikre arbejdets uforstyrrede gang

understreges også af de indgåede friholdelsesaftaler.

Endelig har klageren anført, at der i det hele, hvor der som her er tale

om en konflikt, der etableres over for en virksomhed, som står uden for

hovedorganisationerne, bør følges en tilbageholdende linie med hensyn til

adgangen af iværksatte sympatikonflikter.

De indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at aftalen

af 1. juli 1972 mellem klageren og Dansk Typograf-Forbund uanset sin ordlyd

må anses som en sædvanlig tiltrædelsesoverenskomst, hvorved virksomheden har

forpligtet sig til at følge de regler, der er indeholdt i den til enhver tid

gældende hovedoverenskomst. Denne overenskomst indeholder ikke selv regler om

varsling af konflikter, men henviser i § 20, pkt. 5 til Norm for regler for

behandling af faglig strid. Normen, herunder dennes § 11, finder således

anvendelse på overenskomstforholdet. § 11 fastslår med henvisning til pkt. 2

i Septemberforliget, at de 2 hovedorganisationer og deres medlemmer har ret

til at deltage i arbejdsstandsninger, der er påbudt af de 2 organisationer.

Septemberforligets pkt. 2 indeholder også regler om varsling af

arbejdsstandsninger og disse regler - som ubestridt er iagttaget - må være

tilstrækkelige, også ved iværksættelse af sympatikonflikter over for

virksomheder, som står uden for hovedorganisationerne. Kravet om, at de

individuelle varsler skal iagttages, kan derfor i hvert fald ikke antages at

gælde, hvor virksomheden som her har indgået tiltrædelsesoverenskomst.

Der er intet holdepunkt for, at Landsorganisationen skulle være afskåret

fra at afgive 2. varsel efter bemyndigelse fra Dansk Typograf-Forbund.

Klagerens standpunkt på dette punkt er udtryk for en urimelig formalisme.

De afgivne varsler er herefter lovlige.

Hvad angår konfliktens materielle lovlighed henviser de indklagede til, at

konflikten alene omfatter medlemmer af Dansk Typograf-Forbund, og kun det

arbejde, som disse udfører for Post- og Telegrafvæsenet. Det er rimeligt

begrundet, at de indklagede har medinddraget klageren, hvis omsætning næsten

udelukkende sker med staten, i en konflikt med denne. Netop på grund af den

nære forbindelse mellem klageren og staten må det antages, at klageren vil

være i stand til at øve indflydelse på hovedkonfliktens videre forløb. Der er

endvidere ikke grundlag for at antage, at den iværksatte konflikt - og det er

alene denne, der er til påkendelse - efter sit omfang eller sine virkninger

går videre, end hvad der anerkendes efter sædvanlig arbejdsretlig praksis.

Arbejdsretten skal udtale.

Af Landsorganisationens skrivelse af 9. juni 1987 hvorved 2.

konfliktvarsel blev afgivet, fremgår, at de kompetente forsamlinger »i

såvel forbundet som Landsorganisationen har besluttet at iværksætte

sympatikonflikten«. I hvert fald under disse omstændigheder findes

varslet ikke at kunne anses for ulovligt, fordi det er afsendt af

Landsorganisationen.

Der er enighed mellem parterne om, at aftalen af 1. juli 1972 mellem Dansk

Typograf-Forbund og virksomheden må anses som en sædvanlig

tiltrædelsesoverenskomst. Det følger herefter af Hovedoverenskomstens § 20,

pkt. 5, at Norm for regler for behandling af faglig strid, herunder Normens §

11, finder anvendelse mellem parterne. Det er almindeligt antaget, at dette

indebærer, at der også uden for hovedaftaleområdet i et vist omfang er adgang

til at iværksætte sympatikonflikter.

Uanset at henvisningen i Normens § 11 til Septemberforliget efter sin

ordlyd også omfatter varslingsreglerne i forligets pkt. 2, er det blandt

andet i de domme, som klageren har påberåbt sig, statueret, at

varslingsreglerne i mangel af særskilt aftale ikke kan anvendes uden for

hovedaftaleområdet, og at de individuelle varsler derfor må iagttages ved

iværksættelse af arbejdsstandsninger.

Som anført af klageren må det antages, at kravet om iagttagelse af de

individuelle varsler er begrundet i, at arbejdsstandsningerne anses for at

bringe arbejdsforholdet til ophør.

I den foreliggende sag berører sympatikonflikten kun en mindre del af det

arbejde, der udføres af de typografer, som deltager i aktionen, og det må

lægges til grund, at de pågældendes arbejde i virksomheden i øvrigt fortsatte

uændret. Når dette er tilfældet, findes ansættelsesforholdet ikke at kunne

anses for afbrudt ved iværksættelsen af sympatikonflikten.

Under disse omstændigheder findes de af indklagede afgivne varsler, som

ubestridt opfylder kravene i Septemberforliget og Hovedaftalen, ikke at kunne

anses for ulovlige.

Den iværksatte aktion omfatter kun medlemmer af Dansk Typograf-Forbund og

angår alene virksomhedens arbejde for Post- og Telegrafvæsenet, der for så

vidt angår de trykkeopgaver, som staten selv udfører, er omfattet af

hovedkonflikten. Det er uoplyst, hvor stor en del af klagerens omsætning med

staten, der hidrører fra Post- og Telegrafvæsenet. Den iværksatte konflikt

findes herefter hverken efter sit omfang eller virkning at gå videre end

berettiget.

Under hensyn til det oplyste om klagerens forbindelse med staten kan det

ikke afvises, at sympatikonflikten har mulighed for at øve indflydelse på

hovedkonflikten. Aktionen over for klageren findes i øvrigt ikke at kunne

bedømmes isoleret, men må ses i sammenhæng med den aktion, som de indklagede

har iværksat over for virksomheder, der er medlemmer af Dansk

Arbejdsgiverforening og som retten har taget stilling til i dom af 21. juli

1987 (sag nr. 87.302). Som følge af det anførte tages de indklagedes

frifindelsespåstand til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t :

De indklagede Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf-Forbund

frifindes.

I sagsomkostninger til Arbejdsretten betaler klageren J. H. Schultz

Grafisk A/S 2.000 kr.

Officielle noter

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.245 (note 22), s.246 (note 23, s.249

(note 26) s.257 (note 45), s.259 (note 49), s.339 (note 224), s.347 (note

235), K 87.302 og de herunder anførte henvisninger, K 10.096 (A 1984 s.94), K

9669 m.fl. (A 1982 s.93), K 6168 (A 1967 s.58).

Lignende dokumenter