Spring til indhold

Retsinformation

Konfliktvarsel. Sympatikonflikt. Organisationsansvar 3.2. Bod ikke pålagt. (* 1) (* 2) Nyt 1. konfliktvarsel skal afgives, før en udvidelse af konflikten kan finde sted. Dansk Arbejdsgiverforening for GO - Grafiske Organisationer, Dansk Provins Bogtrykkerforening, Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation og Papirvareindustriens Arbejdsgiverforening (fuldmægtig Mona Davidsen ) mod Landsorganisationen i Danmark og Dansk Typograf-Forbund (konsulent Niels Chr. Daugaard) Dommere: Bredmose, Arnold Hansen, Anton Johannsen, Knap, Pontoppidan (retsformand), Sløk og Spang-Hanssen.

DOM nr 51473 af 24/08/1987DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Konfliktvarsel. Sympatikonflikt.

Organisationsansvar 3.2. Bod ikke pålagt. (* 1) (* 2) Nyt 1. konfliktvarsel

skal afgives, før en udvidelse af konflikten kan finde sted. Dansk

Arbejdsgiverforening for GO - Grafiske Organisationer, Dansk Provins

Bogtrykkerforening, Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation og

Papirvareindustriens Arbejdsgiverforening (fuldmægtig Mona Davidsen ) mod

Landsorganisationen i Danmark og Dansk Typograf-Forbund (konsulent Niels Chr.

Daugaard) Dommere: Bredmose, Arnold Hansen, Anton Johannsen, Knap,

Pontoppidan (retsformand), Sløk og Spang-Hanssen.

Under denne sag har Dansk Arbejdsgiverforening for GO - Grafiske

Organisationer, Dansk Provins Bogtrykkerforening, Danske Dagblades Forenings

Forhandlingsorganisation og Papirvareindustriens Arbejdsgiverforening

indklaget Landsorganisationen i Danmark og Dansk Typograf-Forbund for

Arbejdsretten i anledning af udvidelsen af en sympatikonflikt, som de

indklagede har iværksat til støtte for den mellem Dansk Typograf-Forbund og

Finansministeriet verserende hovedkonflikt.

Sagens nærmere omstændigheder er følgende:

Dansk Typograf-Forbund har iværksat konflikt over for staten. Konflikten

omfatter alt arbejde, som forbundets medlemmer forud for konflikten udførte

på de af staten drevne trykkerier.

Ved skrivelse af 2. juni 1987 til Dansk Arbejdsgiverforening meddelte

forbundet følgende

»Vi skal herved meddele, at forbundet til støtte for den af forbundet

iværksatte konflikt over for Staten agter at forelægge sin kompetente

forsamling forslag om iværksættelse af sympatikonflikt.

Sympatikonflikten vil komme til at omfatte grafisk arbejde til og fra

Staten.

Det nærmere omfang af konflikten vil blive meddelt ved fremsendelse af 2.

sympativarsel.«

I skrivelse af 9. juni 1987 skrev Landsorganisationen i Danmark følgende

Læs alt

til Dansk Arbejdsgiverforening:

»Ved anbefalet skrivelse af 2. juni 1987 til Arbejdsgiverforeningen,

Forretningsudvalget, har Dansk TypografForbund meddelt, at forbundet - til

støtte for en af forbundet etableret konflikt over for Staten - agter at

forelægge sin kompetente forsamling forslag om sympatikonflikt.

Under henvisning hertil skal vi meddele, at de kompetente forsamlinger i

såvel forbundet som Landsorganisationen har besluttet at iværksætte

sympatikonflikten således, at ingen af forbundets medlemmer beskæftiget hos

medlemmer af

Provins Bogtrykkerforening

Grafiske Organisationer

Danske Dagblades Forenings

Forhandlingsorganisation

Papirvareindustriens Arbejdsgiverforening

fra og med mandag, den 22. juni 1987 ved normal arbejdstids begyndelse må

udføre noget arbejde vedrørende tryksager, herunder annoncer m.v. til og fra

Post- og Telegrafvæsenet.«

Dansk Arbejdsgiverforening protesterede mod den varslede aktion, og efter

at det på et fællesmøde den 15. juni 1987 blev konstateret, at enighed ikke

kunne opnås, indbragte klagerne sagen for Arbejdsretten, som ved dom af 21.

juli 1987 (sag nr. 87.302) fastslog, at sympatikonflikten var lovlig.

Den 22. juli 1987 skrev Landsorganisationen herefter således til Dansk

Arbejdsgiverforening.

»Ved anbefalet skrivelse af 2. juni 1987 til Dansk

Arbejdsgiverforening, Forretningsudvalget, har Dansk Typograf-Forbund

meddelt, at forbundet - til støtte for en af forbundet etableret konflikt

over for Staten - agter at forelægge sin kompetente forsamling forslag om

sympatikonflikt.

Under henvisning hertil skal vi meddele, at de kompetente forsamlinger i

såvel forbundet som Landsorganisationen har besluttet at udvide

sympatikonflikten således, at ingen af forbundets medlemmer beskæftiget hos

medlemmer af

Dansk Provins Bogtrykkerforening

Grafiske Organisationer

Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation

Papirvareindustriens Arbejdsgiverforening

fra og med lørdag, den 1. august 1987 ved normal arbejdstids begyndelse må

udføre noget arbejde vedrørende annoncer til og fra Staten - herunder

samtlige ministerier, etater og statsinstitutioner.«

Ved skrivelse af 23. juli 1987 protesterede Dansk Arbejdsgiverforening mod

den varslede udvidelse af sympatikonflikten.

På et fællesmøde den 27. juli 1987 opretholdt klagerne protesten. I

fællesmødereferatet anføres blandt andet følgende:

»Vedrørende varslets formalitet gjordes særligt gældende, at varsel

om sympatikonfliktens udvidelse ikke lovligt kan afgives på grundlag af det

af Dansk Typograf-Forbund med anbefalet skrivelse af 2. juni 1987 fremsatte

1. sympatikonfliktvarsel. På grundlag af det fremsatte 1.

sympatikonfliktvarsel er 2. sympatikonfliktvarsel fremsat af Dansk

Typograf-Forbund og af Landsorganisationen i Danmark med anbefalet skrivelse

af 9. juni 1987 til Dansk Arbejdsgiverforening. I dette 2. varsel er omfanget

af sympatikonflikten over for de fire grafiske arbejdsgiverorganisationer

endelig fastsat således, at ingen medlemmer af Dansk TypografForbund

beskæftiget hos medlemmer af de ovennævnte fire grafiske

arbejdsgiverorganisationer »fra og med mandag den 22. juni 1987 ved

normal arbejdstids begyndelse må udføre noget arbejde vedrørende tryksager,

herunder annoncer m.v. til og fra Post- og Telegrafvæsenet.« Det gjordes

fra arbejdsgiverside gældende, at varsling om udvidelse af den etablerede

sympatikonflikt ikke lovligt vil kunne finde sted uden fremsættelse af nyt 1.

varsel.

Vedrørende varslets realitet gjordes fra arbejdsgiverside særligt

gældende, at den varslede meget betydelige udvidelse af sympatikonflikten vil

medføre, at omfanget af sympatikonflikten vil være uforholdsmæssig i forhold

til omfanget af hovedkonflikten, hvorfor den varslede udvidelse vil være

ulovlig.

Endelig gjordes gældende, at Dansk Typograf-Forbund og Landsorganisationen

i Danmark i overensstemmelse med praksis må være indforstået med, at den nu

varslede udvidelse af sympatikonflikten ikke må iværksættes, før en retlig

prøvelse har fundet sted.

Man forbeholdt sig at gøre yderligere anbringender gældende og henviste

til Arbejdsrettens dom af 21. juli 1987 i sag nr. 87.302.

Fra arbejderside gjorde man gældende at det med Landsorganisationens

anbefalede skrivelse af 22. juli 1987 fremsatte varsel om udvidelse af

sympatikonflikten er lovligt. Man kunne derfor ikke anerkende den fremsatte

protest hverken imod varslets formalitet eller imod varslets realitet.

Man kunne i øvrigt ikke anerkende at Landsorganisationen/Dansk

Typograf-Forbund er forpligtet til at undlade at iværksætte den varslede

udvidelse af sympatikonflikten indtil en retlig prøvelse har fundet sted.

Enighed kunne ikke opnås og parterne forbeholdt sig deres stilling.

Fra arbejdsgiverside forbeholdt man sig at videreføre sagen til

Arbejdsretten som hastesag.'

Klagerne har herefter ved klageskrift af 29. juli 1987 indbragt sagen for

Arbejdsretten. Klagerne har nedlagt følgende påstande:

1. Det af Landsorganisationen i Danmark med anbefalet skrivelse af 22.

juli 1987 over for Dansk Arbejdsgiverforening, forretningsudvalget, fremsatte

varsel om udvidelse af den af Dansk Typograf-Forbund tidligere etablerede

sympatikonflikt til støtte for den af forbundet over for staten etablerede

konflikt, hvorefter udvidelsen vil træde i kraft fra og med lørdag den 1.

august 1987 ved normal arbejdstids begyndelse, er ulovligt.

2. Landsorganisationen i Danmark og Dansk Typograf-Forbund tilpligtes

omgående at tilbagetrække det fremsatte varsel om udvidelse af

sympatikonflikten.

3. Dansk Typograf-Forbund pålægges en efter rettens skøn fastsat bod.

De indklagede har påstået frifindelse.

Udvidelsen af sympatikonflikten er som varslet iværksat fra den 1. august

1987.

Til støtte for påstandene har klagerne anført, at det ved

Landsorganisationens skrivelse af 22. juli 1987 fremsatte varsel er ulovligt,

såvel hvad angår varslets formalitet som med hensyn til den udvidelse af

konflikten, som varslet indebærer.

Vedrørende varslets formalitet har klagerne gjort gældende, at den af

Dansk Typograf-Forbund til støtte for forbundets hovedkonflikt over for

staten iværksatte sympatikonflikt er endeligt varslet og iværksat ved det

fremsatte 1. varsel af 2. juni 1987 og det fremsatte 2. varsel af 9. juni

1987. Det er ulovligt som stridende imod den gældende arbejdsretlige

retsstilling, herunder de i Hovedaftalens § 2, stk. 3, indeholdte

konfliktvarslingsregler, at Landsorganisationen og Dansk Typograf-Forbund nu

med skrivelse af 22. juli 1987 uden fremsendelse af nyt 1. varsel søger at

udvide den allerede endeligt varslede og iværksatte sympatikonflikt.

Klagerne har herved henvist til den i Hovedaftalens § 2, stk. 3,

indeholdte tekst »at man agter at forelægge en sådan forsamling forslag

om arbejdsstandsning skal tilkendegives den anden hovedorganisations

forretningsudvalg ved særlig og anbefalet skrivelse mindst 14 dage, før

arbejdsstandsningen efter forslaget agtes iværksat, og der skal på samme måde

gives den anden part meddelelse om forsamlingens beslutning mindst 7 dage,

forinden arbejdsstandsningen iværksættes ..... ». Bestemmelsen .....

»og der skal på samme måde gives den anden part meddelelse om

forsamlingens beslutning mindst 7 dage, forinden arbejdsstandsningen

iværksættes .....« indeholder gældende bestemmelse om afgivelse af 2.

konfliktvarsel. Formuleringen »forsamlingens beslutning« er

ensbetydende med forsamlingens endelige beslutning, således at modparten får

fuld lejlighed til at blive gjort bekendt med omfanget af en varslet

konflikt, hvorved passende modforholdsregler vil kunne iværksættes.

Ved det i Landsorganisationens skrivelse af 9. juni 1987 fremsendte 2.

konfliktvarsel har de fire grafiske arbejdsgiverorganisationer i

overensstemmelse med den i Hovedaftalens § 2, stk. 3, indeholdte bestemmelse

modtaget meddelelse om den endelige beslutning i de kompetente forsamlinger i

Landsorganisationen og i Dansk Typograf-Forbund vedrørende sympatikonfliktens

omfang. Under Arbejdsrettens sag 87.302 har Landsorganisationen og Dansk

Typograf-Forbund da også til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende

..... »at konfliktens omfang efter de afgivne varsler er tilstrækelig

klart angivet.« ..... samt »konflikten omfatter kun medlemmer af

Dansk Typograf-Forbund og angår alene arbejde for Post- og

Telegrafvæsenet.«

Varslingsreglerne i Hovedaftalens § 2, stk. 2 og 3 har til formål at give

den part, mod hvem konflikten rettes, mulighed for at træffe passende

modforholdsregler. Hvis der som hævdet af de indklagede var adgang til, uden

at afgive et nyt 1. varsel, at udvide en iværksat konflikt ud over de rammer,

som er angivet ved 2. varsel, ville disse muligheder blive afgørende

forringet.

Klagernes opfattelse er endvidere i overensstemmelse med den praksis, som

såvel arbejder- som arbejdsgiverorganisationerne hidtil har fulgt. Klagerne

har herved for arbejderorganisationernes vedkommende henvist til en række

varsler, som forskellige fagforbund, herunder Dansk Typograf-Forbund, har

afgivet vedrørende iværksættelse af arbejdsstandsninger i forbindelse med

overenskomstfornyelserne i 1973, 1979 og 1985. I alle tilfælde har

fremgangsmåden været den, at arbejdersiden først har afgivet et ofte meget

omfattende 1. varsel, som er fulgt af 2. varsel med angivelse af

arbejdsstandsningens faktiske omfang. Samtidig med eller kort efter 2. varsel

har arbejdersiden sendt nyt 1. varsel, hvori det tilkendegives, at man agter

at forelægge de kompetente forsamlinger forslag om udvidelse af konflikten

inden for de rammer, som er angivet i det oprindelige 1. varsel.

Dansk Arbejdsgiverforening har altid fulgt en lignende fremgangsmåde.

Klagerne har herved som eksempel henvist til Arbejdsgiverforeningens

lock-outvarsler i forbindelse med overenskomstfornyelsen i 1985.

Vedrørende varslets realitet har klagerne gjort gældende, at

sympatikonflikten nu har fået et så betydeligt omfang og har så vidtrækkende

konsekvenser for de ramte virksomheder, at den er ganske uforholdsmæssig i

forhold til den af Dansk Typograf-Forbund over for staten etablerede

hovedkonflikt, der efter det oplyste kun omfatter omkring 163 medlemmer af

Dansk Typograf-Forbund. Varslet er også af den grund ulovligt. Konflikten

påfører de grafiske organisationer meget betydelige tab. Klagerne har herved

henvist til opgørelser fra Det Berlingske Hus og A/S Dagbladet Politiken

vedrørende indtægterne ved annoncer fra staten i 1. halvår af 1987.

Til støtte for påstanden om ikendelse af bod har klagerne navnlig anført,

at de indklagede i strid med fast praksis har nægtet at udsætte

iværksættelsen af den udvidede sympatikonflikt, indtil Arbejdsretten har

taget stilling til klagernes indsigelser mod udvidelsen, jfr.

arbejdsretslovens § 9, stk. 1, nr. 3.

Til støtte for frifindelsespåstanden har de indklagede vedrørende varslets

formalitet anført, at den af klagerne hævdede forståelse af Hovedaftalens §

2, stk. 2 og 3 ikke har støtte i bestemmelsens ordlyd. Der er efter

bestemmelsens formulering intet til hinder for, at en sympatikonflikt uden

afgivelse af fornyet 1. varsel kan udvides ved et yderligere 2. varsel, når

dette varsel som her er holdt inden for rammerne af det afgivne 1. varsel.

Klagernes forståelse har ingen støtte i retspraksis.

Heller ikke reale grunde taler imod de indklagedes standpunkt. Klagerne er

gennem det afgivne 1. varsel af 2. juni 1987 advaret om, at de indklagede var

indstillet på at iværksætte en omfattende sympatikonflikt. 2. varsel om

udvidelse af sympatikonflikten er afgivet ved skrivelse af 22. juli 1987 til

ikrafttræden den 1. august 1987, og klagerne har derfor haft rimelig tid til

at træffe eventuelle modforholdsregler. Da sympatikonflikten i dens

oprindelige omfang ikke har formået staten som modpart i hovedkonflikten til

at tage skridt med henblik på en løsning af hovedkonflikten, har de

indklagede haft en stærk, berettiget interesse i gennem en udvidelse af

sympatikonflikten at lægge yderligere pres på staten.

Den praksis, som klagerne har henvist til kan alene tages som udtryk for,

at man fra arbejderside har ønsket at være helt sikker på, at der ikke af

modparten kunne rejses indsigelse mod varslerne. Den kan derimod ikke med

føje hævdes at godtgøre, at de pågældende fagforbund har anset sig for

retligt forpligtet til at afgive nye 1. varsler.

Med hensyn til varslets realitet har de indklagede anført, at det ved

Arbejdsrettens dom i sag 87.302 er fastslået, at sympatikonflikten materielt

er lovlig. Der er intet grundlag for klagernes anbringende om, at konflikten

som følge af den stedfundne udvidelse ikke længere skulle være lovlig.

Vedrørende bodspåstanden har de indklagede gjort gældende, at der, selvom

de indklagedes forståelse af varslingsreglerne skulle blive underkendt, ikke

er grundlag for at pålægge Dansk Typograf-Forbund - mod hvem påstanden alene

er rettet - at betale bod. Der er tale om et i bedste fald tvivlsomt

fortolkningsspørgsmål, som Arbejdsretten ikke tidligere har taget stilling

til. Det er fast praksis, at den part, hvis fortolkning af en overenskomst

underkendes, ikke herigennem pådrager sig bodsansvar, medmindre den

pågældende part har været i ond tro eller har handlet groft uagtsomt. Om

noget sådant er der ikke tale i den foreliggende sag.

Arbejdsretten skal udtale:

Varslingsreglerne i Hovedaftalens § 2, stk. 2 og 3 findes efter deres

ordlyd ikke klart at give støtte for den af klagerne hævdede forståelse af

reglerne. Krav om afgivelse af fornyet 1. varsel ved udvidelse af en konflikt

udover rammerne for 2. varsel findes imidlertid at være bedst stemmende med

de hensyn, som ligger bag varslingsreglerne.

Som sagen foreligger, må det endvidere lægges til grund, at dette krav

stemmer med den praksis, som begge arbejdsmarkedets parter har fulgt gennem

en årrække. Der findes ikke at være grundlag for at antage, at denne praksis

ikke skulle være udtryk for, at man fra organisationernes side har anset sig

for forpligtet til at følge den nævnte fremgangsmåde. Der må tillægges denne

fælles forståelse af reglerne væsentlig betydning.

Hovedaftalens § 2, stk. 2 og 3 findes herefter at måtte forstås som anført

af klagerne.

Det af de indklagede ved skrivelse af 22. juli 1987 afgivne 2. varsel om

udvidelse af sympatikonflikten har herefter været ulovligt, og klagernes

påstand 1 og 2 tages derfor til følge.

Retten finder ikke fornøden anledning til at tage stilling til klagernes

anbringende om, at sympatikonflikten med den stedfundne udvidelse også

materielt er ulovlig.

Hvad angår klagernes bodspåstand bemærkes, at forståelsen af reglerne i

Hovedaftalens § 2, stk. 2 og 3 på det punkt, som er omtvistet under denne

sag, har kunnet give anledning til en rimelig tvivl, og spørgsmålet har så

vidt ses ikke tidligere foreligget til afgørelse i retspraksis. Under hensyn

hertil og når tillige henses til bodspåstandens udformning, findes der ikke

tilstrækkelig anledning til at tage påstanden til følge. Dansk

Typograf-Forbund frifindes derfor for klagernes påstand 3.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Det af Landsorganisationen i Danmark med anbefalet skrivelse af 22. juli

1987 over for Dansk Arbejdsgiverforening, forretningsudvalget, fremsatte

varsel om udvidelse af den af Dansk Typograf-Forbund tidligere etablerede

sympatikonflikt til støtte for den af forbundet over for staten etablerede

konflikt, hvorefter udvidelsen vil træde i kraft fra og med lørdag den 1.

august 1987 ved normal arbejdstids begyndelse er ulovligt.

Landsorganisationen i Danmark og Dansk Typograf-Forbund tilpligtes

omgående at tilbagetrække det fremsatte varsel om udvidelse af

sympatikonflikten.

Dansk Typograf-Forbund frifindes for klagernes påstand om pålæggelse af

bod.

I sagsomkostninger betaler de indklagede 2.000 kr. til Arbejdsretten.

Officielle noter

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.337, s.491 (note 216), K 87.302, K

10.092 (A 1984 s.90), K 9180 (A 1981 s.34)

Lignende dokumenter