Spring til indhold

Retsinformation

Bod 1.3. Arbejdstageres bodsansvar m.v. Bodsstørrelse og bodssatser Processuelle spørgsmål 3.3. Arbejdsretsprocessen Forberedende retsmøder Bodssatser for overenskomststridige strejker forhøjet fra 15/6 1989. (* 1) (* 2) nr. 88.333: Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Provins Bogtrykkerforening for Aarhuus Stiftsbogtrykkerie, Højbjerg (advokat Steen A. Rasmussen) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf- Forbund for et antal medlemmer af forbundet (konsulent Morten Ulrich) og i sag nr. 88.394: Dansk Arbejdsgiverforening for GO-Grafiske Organisationer for Stenby Tryk A/S, Bagsværd (advokat Steen A. Rasmussen) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf- Forbund for et antal medlemmer af forbundet (konsulent Morten Ulrich).

DOM nr 3437 af 15/06/1989DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bod 1.3. Arbejdstageres bodsansvar m.v.

Bodsstørrelse og bodssatser Processuelle spørgsmål 3.3. Arbejdsretsprocessen

Forberedende retsmøder Bodssatser for overenskomststridige strejker forhøjet

fra 15/6 1989. (* 1) (* 2) nr. 88.333: Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk

Provins Bogtrykkerforening for Aarhuus Stiftsbogtrykkerie, Højbjerg (advokat

Steen A. Rasmussen) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf-

Forbund for et antal medlemmer af forbundet (konsulent Morten Ulrich) og i

sag nr. 88.394: Dansk Arbejdsgiverforening for GO-Grafiske Organisationer for

Stenby Tryk A/S, Bagsværd (advokat Steen A. Rasmussen) mod

Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf- Forbund for et antal

medlemmer af forbundet (konsulent Morten Ulrich).

Dommere: Vejgaard Andersen, Bangert (retsformand),Bæhring, Arnold

Hansen, Hedegaard, Kiil (næstformand), Kofod, Jørgen Pedersen og Pontoppidan

(næstformand).

Under disse to sager, der efter parternes ønske er behandlet sammen, har

Dansk Arbejdsgiverforening for de ovennævnte organisationer og virksomheder

indklaget Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf-Forbund for et

antal medlemmer for Arbejdsretten i anledning af overenskomststridige

arbejdsnedlæggelser.

Da klagerne har nedlagt påstand om en almindelig forhøjelse af de

sædvanligt anvendte bodssatser, har der på parternes begæring deltaget tre

medlemmer af rettens formandskab i pådømmelsen af sagerne, jfr.

arbejdsretslovens § 8, stk. 1.

Der er oplyst følgende om de nærmere omstændigheder ved de omhandlede

arbejdsnedlæggelser.

Vedr. 88.333

Den 27. juni 1988 påbegyndte medlemmer af forbundet på grund af

lønuoverensstemmelse en række kortvarige arbejdsnedlæggelser på Aarhuus

Stiftsbogtrykkerie. Arbejdsnedlæggelserne blev behandlet på et fællesmøde den

1. juli 1988, hvor man på arbejdstagerside erkendte, at de var

Læs alt

overenskomststridige, og gav tilsagn om at pålægge medlemmerne at fortsætte

arbejdet uforstyrret. Da de pågældende medlemmer med samme begrundelse igen

nedlagde arbejdet den 25. august 1988, indbragte klagerne sagen for

Arbejdsretten. På et forberedende retsmøde den 1. september 1988 erkendte

indklagede på ny, at arbejdsnedlæggelserne var overenskomststridige, og gav

tilsagn om at pålægge de strejkende straks at genoptage arbejdet.

Retsformanden opfordrede indtrængende de strejkende til at efterkomme dette

pålæg. Imidlertid fortsatte arbejdsnedlæggelsen til og med den 7. september

1988.

Vedr. 88.394

Den 7. november 1988 nedlagde medlemmer af forbundet på grund af

lønuoverensstemmelse arbejdet på Stenby Tryk A/S. Denne arbejdsnedlæggelse

blev behandlet på et fællesmøde den 8. november 1988, hvor man fra

arbejdstagerside erkendte overenskomststridigheden og gav tilsagn om at

pålægge de strejkende at genoptage arbejdet den 9. november. Da dette ikke

skete, indbragte klagerne sagen for Arbejdsretten. På et forberedende

retsmøde den 10. november 1988 gentog de indklagede deres erkendelse af, at

arbejdsnedlæggelsen var overenskomststridig og gav tilsagn om på ny at

pålægge de strejkende at genoptage arbejdet. Retsformanden opfordrede

indtrængende de strejkende til at følge dette pålæg. Arbejdsnedlæggelsen

fortsatte imidlertid til og med den 11. november 1988.

De strejkende i den førstnævnte sag er faglærte og de strejkende i den

anden sag er ufaglærte.

Klagerne har i begge sager nedlagt påstand om, at der pålægges de

strejkende en bod for hver time, hvori de har deltaget i

arbejdsnedlæggelserne.

Klagerne har endvidere nedlagt påstand om, at de bodstakster, der er

fastsat ved Arbejdsrettens dom af 22. november 1982 i sagerne nr. 9655 og

9656, forhøjes såvel for overenskomststridige arbejdsnedlæggelser, der

bringes til ophør før 1. retsmøde, som for arbejdsnedlæggelser, som først

ophører senere.

De indklagede har i begge sager påstået frifindelse for påstanden om

forhøjelse af bodssatserne og har i øvrigt nedlagt påstand om, at der kun

pålægges de strejkende bod i overensstemmelse med de hidtil gældende

bodssatser.

Parterne har til brug for rettens behandling af sagen tilvejebragt en

række statistiske oplysninger. Heraf fremgår blandt andet, at der siden

sidste ændring af bodstaksterne er sket en stigning i de faglærte arbejderes

gennemsnitlige timefortjeneste fra 65,66 kr. til 96,53 kr., hvilket svarer

til 47 %. De ufaglærte arbejderes timefortjeneste er i samme tidsrum steget

med 44,3 % fra 56,10 kr. til 80,94 kr. Disse stigninger har betydet, at

boden, der ved den sidste ændring udgjorde 37 % af en faglærts og 36 % af en

ufaglærts gennemsnitlige timefortjeneste, nu kun udgør 25 % for begges

vedkommende. En forhøjelse af boden med samme procent som timefortjenesten er

beregnet til at medføre en normalbod pr. time på 35,28 kr. for faglærte og

28,86 kr. for ufaglærte.

Stigningen i de nominelle årslønninger i perioden 1982 - 1987 er på

grundlag af lønstatistikken og den gennemsnitlige årlige arbejdstid beregnet

til 33,3 % for faglærte og 31,9 % for ikke-faglærte. Stigningen i den

disponible årslønning i samme periode er beregnet til henholdsvis 27,2 % og

24,8 %.

Der har endvidere været fremlagt statistiske oplysninger om antallet af

overenskomststridige strejker og tabte arbejdsdage som følge af

arbejdsstandsninger.

Klagerne har til støtte for deres påstande anført, at bodstaksterne bør

forhøjes til ca. 40% af den gennemsnitlige fortjeneste pr. time. Bod er en

standarderstatning, der har som hovedformål at genoprette den skete skade.

For at bevare bodens præventive virkning må den stå i et nogenlunde fast

forhold til lønnen, og den stigning i den gennemsnitlige timeløn, der er sket

siden sidste forhøjelse af taksterne, tilsiger, at der nu sker en forhøjelse.

Ved beregningen heraf må der lægges vægt på den nominelle løn. Den disponible

løn er ikke egnet som beregningsgrundlag, dels fordi en virksomheds tab er

upåvirket heraf, dels fordi den disponible løn ikke viser de virkelige

muligheder for forbrug.

Der bør endvidere ske en betydelig forhøjelse af den skærpede bod, dels

som følge af forhøjelsen af den almindelige bod, dels for at styrke respekten

for det arbejdsretlige system og fastholde dette systems muligheder for at få

overenskomststridige strejker bragt til ophør. Da der er tale om forholdsvis

få tilfælde, som navnlig forekommer inden for bestemte områder, bør der ske

en forhøjelse af tillægget ved skærpet bod fra 10 kr. til 25 kr.

Der bør endelig indføres en særlig skærpelse på 50 kr. pr. time i

tilfælde, hvor en arbejdsnedlæggelse fortsætter, efter at sagen for anden

gang har været behandlet i Arbejdsretten.

En forhøjelse af bodstaksterne bør finde anvendelse også på de

foreliggende sager. Som begrundelse herfor har klagerne henvist til, at

Arbejdsgiverforeningen og Landsorganisationen tidligere indgik aftale om

forhøjelse af bodstaksterne, men at Landsorganisationen ikke har villet

medvirke til dette ved de seneste forhøjelser.

De indklagede har til støtte for deres påstand om, at bodstaksterne ikke

bør forhøjes, anført, at opfattelsen af bod som erstatning nu må anses for

opgivet, og at Arbejdsretten står frit. Der er ikke ved tidligere forhøjelser

sket en takstmæssig regulering, og regulering har kun fundet sted efter en

betydelig udvikling i lønnen. Der er siden sidste regulering kun sket en

begrænset lønstigning. Præventive grunde tilsiger ikke en forhøjelse.

Arbejdsmarkedet har været roligt. Den forholdsmæssige nedgang i boden har

ikke øget strejkernes antal, og i øvrigt kan bod ikke forhindre strejker.

Hvis der skal ske en forhøjelse, bør denne ikke beregnes på grundlag af

udviklingen i den nominelle løn, men under hensyn til udvikling i den

disponible indkomst. Forhøjelsen i 1982 fulgte nærmest dette synspunkt.

Kravet om stigning i skærpet bod er helt ude af proportion, og indførelse af

en ny takst med ekstra skærpelse af boden må afvises.

Ved fastsættelse af boden i de foreliggende sager bør de hidtidige

bodssatser anvendes, således som det er sket ved tidligere forhøjelse af

taksterne.

Arbejdsretten skal udtale:

Som allerede fastslået i flere tidligere domme bør der være en sammenhæng

mellem lønniveauet og bodsbeløbenes størrelse. Retten finder, at de

tilvejebragte oplysninger om lønudviklingen siden sidste fastsættelse af

bodstakster giver grundlag for en forhøjelse. Ved fastsættelsen heraf bør der

ligesom ved dommen i Arbejdsrettens sager nr. 9655 og 9656 lægges vægt på

udviklingen såvel i nominel løn som i disponibel løn. Herefter fastsætter

retten de sædvanligt anvendte timebodssatser til 32 kr. for faglærte og 27

kr. for ufaglærte. Der findes tillige at burde ske en væsentlig forhøjelse af

boden for at fortsætte en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, efter at

der i et retsmøde i Arbejdsretten er givet pålæg om at genoptage arbejdet.

Denne forhøjelse fastsættes til 20 kr. pr. time for både faglærte og

ufaglærte. Derimod findes der ikke tilstrækkeligt grundlag for at indføre en

yderligere forhøjelse for arbejdsnedlæggelser, der fortsætter, efter at der

for anden gang i Arbejdsretten er givet pålæg om at genoptage arbejdet.

I overensstemmelse med, hvad der er fastslået ved tidligere domme om

forhøjelse af bodstaksterne, findes de forhøjede takster ikke at burde

anvendes på arbejdsnedlæggelser, der har fundet sted før denne doms

afsigelse.

De på sagernes bilag 1 anførte arbejdstagere idømmes herefter en bod for

hver time, hvori de har deltaget i arbejdsnedlæggelserne.

Boden fastsættes således:

I sag nr. 88.333 til 24 kr. for hver time fra den 27. juni til og med 1.

september 1988 og til 34 kr. for hver time fra den 2. september til og med

den 7. september 1988.

I sag nr. 88.394 til 20 kr. for hver time fra den 7. til og med den 10.

november 1988 og til 30 kr. for hver time den 11. november 1988.

Sagernes omkostninger til Arbejdsretten, 2.000 kr. skal betales af hver

part med halvdelen.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Til Dansk Arbejdsgiverforening betaler de på navnelisten i sag nr. 88.333

anførte arbejdstagere en bod på 24 kr. for hver time, hvori de har deltaget i

arbejdsnedlæggelser fra den 27. juni til og med den 1. september 1988, og 34

kr. for hver time fra den 2. til og med den 7. september 1988. De på

navnelisten i sag nr. 88.394 anførte arbejdstagere skal betale en bod på 20

kr. for hver time fra den 7. til og med den 10. november og 30 kr. for hver

time den 11. november 1988.

For overenskomststridige bodspådragende arbejdsnedlæggelser, der finder

sted efter denne doms afsigelse, vil bodsfastsættelse finde sted med

udgangspunkt i de ovenfor anførte forhøjede takster.

Sagens omkostninger til Arbejdsretten, 2.000 kr., skal betales af hver

part med halvdelen.

Officielle noter

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.452 ff, Christensen Kommentar s.61, K

9655 og 9656 (A 1982 s.85).

Lignende dokumenter