Bod 1.3. Arbejdstageres bodsansvar m.v. Bodsstørrelse og bodssatser Processuelle spørgsmål 3.3. Arbejdsretsprocessen Forberedende retsmøder Bodssatser for overenskomststridige strejker forhøjet fra 15/6 1989. (* 1) (* 2) nr. 88.333: Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Provins Bogtrykkerforening for Aarhuus Stiftsbogtrykkerie, Højbjerg (advokat Steen A. Rasmussen) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf- Forbund for et antal medlemmer af forbundet (konsulent Morten Ulrich) og i sag nr. 88.394: Dansk Arbejdsgiverforening for GO-Grafiske Organisationer for Stenby Tryk A/S, Bagsværd (advokat Steen A. Rasmussen) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf- Forbund for et antal medlemmer af forbundet (konsulent Morten Ulrich).
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bod 1.3. Arbejdstageres bodsansvar m.v.
Bodsstørrelse og bodssatser Processuelle spørgsmål 3.3. Arbejdsretsprocessen
Forberedende retsmøder Bodssatser for overenskomststridige strejker forhøjet
fra 15/6 1989. (* 1) (* 2) nr. 88.333: Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk
Provins Bogtrykkerforening for Aarhuus Stiftsbogtrykkerie, Højbjerg (advokat
Steen A. Rasmussen) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf-
Forbund for et antal medlemmer af forbundet (konsulent Morten Ulrich) og i
sag nr. 88.394: Dansk Arbejdsgiverforening for GO-Grafiske Organisationer for
Stenby Tryk A/S, Bagsværd (advokat Steen A. Rasmussen) mod
Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf- Forbund for et antal
medlemmer af forbundet (konsulent Morten Ulrich).
Dommere: Vejgaard Andersen, Bangert (retsformand),Bæhring, Arnold
Hansen, Hedegaard, Kiil (næstformand), Kofod, Jørgen Pedersen og Pontoppidan
(næstformand).
Under disse to sager, der efter parternes ønske er behandlet sammen, har
Dansk Arbejdsgiverforening for de ovennævnte organisationer og virksomheder
indklaget Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf-Forbund for et
antal medlemmer for Arbejdsretten i anledning af overenskomststridige
arbejdsnedlæggelser.
Da klagerne har nedlagt påstand om en almindelig forhøjelse af de
sædvanligt anvendte bodssatser, har der på parternes begæring deltaget tre
medlemmer af rettens formandskab i pådømmelsen af sagerne, jfr.
arbejdsretslovens § 8, stk. 1.
Der er oplyst følgende om de nærmere omstændigheder ved de omhandlede
arbejdsnedlæggelser.
Vedr. 88.333
Den 27. juni 1988 påbegyndte medlemmer af forbundet på grund af
lønuoverensstemmelse en række kortvarige arbejdsnedlæggelser på Aarhuus
Stiftsbogtrykkerie. Arbejdsnedlæggelserne blev behandlet på et fællesmøde den
1. juli 1988, hvor man på arbejdstagerside erkendte, at de var
Læs alt
overenskomststridige, og gav tilsagn om at pålægge medlemmerne at fortsætte
arbejdet uforstyrret. Da de pågældende medlemmer med samme begrundelse igen
nedlagde arbejdet den 25. august 1988, indbragte klagerne sagen for
Arbejdsretten. På et forberedende retsmøde den 1. september 1988 erkendte
indklagede på ny, at arbejdsnedlæggelserne var overenskomststridige, og gav
tilsagn om at pålægge de strejkende straks at genoptage arbejdet.
Retsformanden opfordrede indtrængende de strejkende til at efterkomme dette
pålæg. Imidlertid fortsatte arbejdsnedlæggelsen til og med den 7. september
1988.
Vedr. 88.394
Den 7. november 1988 nedlagde medlemmer af forbundet på grund af
lønuoverensstemmelse arbejdet på Stenby Tryk A/S. Denne arbejdsnedlæggelse
blev behandlet på et fællesmøde den 8. november 1988, hvor man fra
arbejdstagerside erkendte overenskomststridigheden og gav tilsagn om at
pålægge de strejkende at genoptage arbejdet den 9. november. Da dette ikke
skete, indbragte klagerne sagen for Arbejdsretten. På et forberedende
retsmøde den 10. november 1988 gentog de indklagede deres erkendelse af, at
arbejdsnedlæggelsen var overenskomststridig og gav tilsagn om på ny at
pålægge de strejkende at genoptage arbejdet. Retsformanden opfordrede
indtrængende de strejkende til at følge dette pålæg. Arbejdsnedlæggelsen
fortsatte imidlertid til og med den 11. november 1988.
De strejkende i den førstnævnte sag er faglærte og de strejkende i den
anden sag er ufaglærte.
Klagerne har i begge sager nedlagt påstand om, at der pålægges de
strejkende en bod for hver time, hvori de har deltaget i
arbejdsnedlæggelserne.
Klagerne har endvidere nedlagt påstand om, at de bodstakster, der er
fastsat ved Arbejdsrettens dom af 22. november 1982 i sagerne nr. 9655 og
9656, forhøjes såvel for overenskomststridige arbejdsnedlæggelser, der
bringes til ophør før 1. retsmøde, som for arbejdsnedlæggelser, som først
ophører senere.
De indklagede har i begge sager påstået frifindelse for påstanden om
forhøjelse af bodssatserne og har i øvrigt nedlagt påstand om, at der kun
pålægges de strejkende bod i overensstemmelse med de hidtil gældende
bodssatser.
Parterne har til brug for rettens behandling af sagen tilvejebragt en
række statistiske oplysninger. Heraf fremgår blandt andet, at der siden
sidste ændring af bodstaksterne er sket en stigning i de faglærte arbejderes
gennemsnitlige timefortjeneste fra 65,66 kr. til 96,53 kr., hvilket svarer
til 47 %. De ufaglærte arbejderes timefortjeneste er i samme tidsrum steget
med 44,3 % fra 56,10 kr. til 80,94 kr. Disse stigninger har betydet, at
boden, der ved den sidste ændring udgjorde 37 % af en faglærts og 36 % af en
ufaglærts gennemsnitlige timefortjeneste, nu kun udgør 25 % for begges
vedkommende. En forhøjelse af boden med samme procent som timefortjenesten er
beregnet til at medføre en normalbod pr. time på 35,28 kr. for faglærte og
28,86 kr. for ufaglærte.
Stigningen i de nominelle årslønninger i perioden 1982 - 1987 er på
grundlag af lønstatistikken og den gennemsnitlige årlige arbejdstid beregnet
til 33,3 % for faglærte og 31,9 % for ikke-faglærte. Stigningen i den
disponible årslønning i samme periode er beregnet til henholdsvis 27,2 % og
24,8 %.
Der har endvidere været fremlagt statistiske oplysninger om antallet af
overenskomststridige strejker og tabte arbejdsdage som følge af
arbejdsstandsninger.
Klagerne har til støtte for deres påstande anført, at bodstaksterne bør
forhøjes til ca. 40% af den gennemsnitlige fortjeneste pr. time. Bod er en
standarderstatning, der har som hovedformål at genoprette den skete skade.
For at bevare bodens præventive virkning må den stå i et nogenlunde fast
forhold til lønnen, og den stigning i den gennemsnitlige timeløn, der er sket
siden sidste forhøjelse af taksterne, tilsiger, at der nu sker en forhøjelse.
Ved beregningen heraf må der lægges vægt på den nominelle løn. Den disponible
løn er ikke egnet som beregningsgrundlag, dels fordi en virksomheds tab er
upåvirket heraf, dels fordi den disponible løn ikke viser de virkelige
muligheder for forbrug.
Der bør endvidere ske en betydelig forhøjelse af den skærpede bod, dels
som følge af forhøjelsen af den almindelige bod, dels for at styrke respekten
for det arbejdsretlige system og fastholde dette systems muligheder for at få
overenskomststridige strejker bragt til ophør. Da der er tale om forholdsvis
få tilfælde, som navnlig forekommer inden for bestemte områder, bør der ske
en forhøjelse af tillægget ved skærpet bod fra 10 kr. til 25 kr.
Der bør endelig indføres en særlig skærpelse på 50 kr. pr. time i
tilfælde, hvor en arbejdsnedlæggelse fortsætter, efter at sagen for anden
gang har været behandlet i Arbejdsretten.
En forhøjelse af bodstaksterne bør finde anvendelse også på de
foreliggende sager. Som begrundelse herfor har klagerne henvist til, at
Arbejdsgiverforeningen og Landsorganisationen tidligere indgik aftale om
forhøjelse af bodstaksterne, men at Landsorganisationen ikke har villet
medvirke til dette ved de seneste forhøjelser.
De indklagede har til støtte for deres påstand om, at bodstaksterne ikke
bør forhøjes, anført, at opfattelsen af bod som erstatning nu må anses for
opgivet, og at Arbejdsretten står frit. Der er ikke ved tidligere forhøjelser
sket en takstmæssig regulering, og regulering har kun fundet sted efter en
betydelig udvikling i lønnen. Der er siden sidste regulering kun sket en
begrænset lønstigning. Præventive grunde tilsiger ikke en forhøjelse.
Arbejdsmarkedet har været roligt. Den forholdsmæssige nedgang i boden har
ikke øget strejkernes antal, og i øvrigt kan bod ikke forhindre strejker.
Hvis der skal ske en forhøjelse, bør denne ikke beregnes på grundlag af
udviklingen i den nominelle løn, men under hensyn til udvikling i den
disponible indkomst. Forhøjelsen i 1982 fulgte nærmest dette synspunkt.
Kravet om stigning i skærpet bod er helt ude af proportion, og indførelse af
en ny takst med ekstra skærpelse af boden må afvises.
Ved fastsættelse af boden i de foreliggende sager bør de hidtidige
bodssatser anvendes, således som det er sket ved tidligere forhøjelse af
taksterne.
Arbejdsretten skal udtale:
Som allerede fastslået i flere tidligere domme bør der være en sammenhæng
mellem lønniveauet og bodsbeløbenes størrelse. Retten finder, at de
tilvejebragte oplysninger om lønudviklingen siden sidste fastsættelse af
bodstakster giver grundlag for en forhøjelse. Ved fastsættelsen heraf bør der
ligesom ved dommen i Arbejdsrettens sager nr. 9655 og 9656 lægges vægt på
udviklingen såvel i nominel løn som i disponibel løn. Herefter fastsætter
retten de sædvanligt anvendte timebodssatser til 32 kr. for faglærte og 27
kr. for ufaglærte. Der findes tillige at burde ske en væsentlig forhøjelse af
boden for at fortsætte en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, efter at
der i et retsmøde i Arbejdsretten er givet pålæg om at genoptage arbejdet.
Denne forhøjelse fastsættes til 20 kr. pr. time for både faglærte og
ufaglærte. Derimod findes der ikke tilstrækkeligt grundlag for at indføre en
yderligere forhøjelse for arbejdsnedlæggelser, der fortsætter, efter at der
for anden gang i Arbejdsretten er givet pålæg om at genoptage arbejdet.
I overensstemmelse med, hvad der er fastslået ved tidligere domme om
forhøjelse af bodstaksterne, findes de forhøjede takster ikke at burde
anvendes på arbejdsnedlæggelser, der har fundet sted før denne doms
afsigelse.
De på sagernes bilag 1 anførte arbejdstagere idømmes herefter en bod for
hver time, hvori de har deltaget i arbejdsnedlæggelserne.
Boden fastsættes således:
I sag nr. 88.333 til 24 kr. for hver time fra den 27. juni til og med 1.
september 1988 og til 34 kr. for hver time fra den 2. september til og med
den 7. september 1988.
I sag nr. 88.394 til 20 kr. for hver time fra den 7. til og med den 10.
november 1988 og til 30 kr. for hver time den 11. november 1988.
Sagernes omkostninger til Arbejdsretten, 2.000 kr. skal betales af hver
part med halvdelen.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Til Dansk Arbejdsgiverforening betaler de på navnelisten i sag nr. 88.333
anførte arbejdstagere en bod på 24 kr. for hver time, hvori de har deltaget i
arbejdsnedlæggelser fra den 27. juni til og med den 1. september 1988, og 34
kr. for hver time fra den 2. til og med den 7. september 1988. De på
navnelisten i sag nr. 88.394 anførte arbejdstagere skal betale en bod på 20
kr. for hver time fra den 7. til og med den 10. november og 30 kr. for hver
time den 11. november 1988.
For overenskomststridige bodspådragende arbejdsnedlæggelser, der finder
sted efter denne doms afsigelse, vil bodsfastsættelse finde sted med
udgangspunkt i de ovenfor anførte forhøjede takster.
Sagens omkostninger til Arbejdsretten, 2.000 kr., skal betales af hver
part med halvdelen.
Officielle noter
(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.452 ff, Christensen Kommentar s.61, K
9655 og 9656 (A 1982 s.85).
Lignende dokumenter
- Processuelle spørgsmål 3.7. Arbejdsretsproces i øvrigt Temponedsættelse. Temponedsættelse ikke godtgjort. (* 1) Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Provins Bogtrykkerforening for Bording Formulartryk A/S (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf-Forbund og Specialarbejderforbundet i Danmark for et antal medlemmer af disse forbund (konsulent Ino Dimsits). Dommere: Bæhring, Arnold Hansen, Niklasson, Riis (retsformand), Sløk, Spang-Hanssen og Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997
- Konfliktvarsel. Sympatikonflikt. Organisationsansvar 3.1. Overenskomstbrud og bod pålagt. (* 1) (* 2) Sympatikonflikt fundet retmæssig. Dansk Arbejdsgiverforening for GO - Grafiske Organisationer, Dansk Provins Bogtrykkerforening, Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation og Papirvareindustriens Arbejdsgiverforening (fuldmægtig Mona Davidsen) mod Landsorganisationen i Danmark og Dansk Typograf-Forbund (konsulent Niels Chr. Daugaard). Dommere: Bredmose, Poul Christensen, Arnold Hansen, Pontoppidan (retsformand), Karl Simonsen, Spang-Hanssen og Erik Wahl. Retsinformation · 24. september 1997
- Konfliktvarsel. Sympatikonflikt. Organisationsansvar 3.2. Bod ikke pålagt. (* 1) (* 2) Nyt 1. konfliktvarsel skal afgives, før en udvidelse af konflikten kan finde sted. Dansk Arbejdsgiverforening for GO - Grafiske Organisationer, Dansk Provins Bogtrykkerforening, Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation og Papirvareindustriens Arbejdsgiverforening (fuldmægtig Mona Davidsen ) mod Landsorganisationen i Danmark og Dansk Typograf-Forbund (konsulent Niels Chr. Daugaard) Dommere: Bredmose, Arnold Hansen, Anton Johannsen, Knap, Pontoppidan (retsformand), Sløk og Spang-Hanssen. Retsinformation · 24. september 1997
- Konfliktvarsel. Sympatikonflikt. Sympatikonflikt over for en uden for hovedorganisationerne stående virksomhed retmæssig. Tilstrækkeligt at varslerne opfyldte kravene til septemberforliget, jfr. Normens § 11. J.H. Schultz Grafisk A/S (advokat Mariann Norrbom) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf-Forbund (konsulent Niels Chr. Daugaard). Dommere: Bredmose, Poul Christensen, Arnold Hansen, Pontoppidan (retsformand), Karl Simonsen Spang-Hanssen og Erik Wahl. Retsinformation · 24. september 1997
- Omgåelse.(* 1) (* 2) Medarbejdere anset som reelle medejere af virksomheden. Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf-Forbund (konsulent Morten Ulrich) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Provins Bogtrykkerforening for Flexiket A/S, Risskov (advokat Henrik Legarth). Dommere: Bredmose, Ole Espersen, Otto Hansen, Kiil (retsformand), Kofod, Karl Simonsen og Spang-Hanssen. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 1.2.3.2., bodsnedsættelse/fritagelse ikke sket 1.3. Bodsstørrelse og bodssatser (for så vidt angår størrelsen af bod til organisationer, se Organisationsansvar.) Processuelle spørgsmål 3.3. Forberedende retsmøder (* 1) Sædvanlig bod for arbejdsnedlæggelse, da der ikke var godtgjort overenskomstbrud fra arbejdsgiverside eller rimelig grund til arbejdsnedlæggelsen. Dansk Arbejdsgiverforening for Textilindustrien for Skjern Tricotage-Farveri A/S, Skjern, (advokat Merete Preisler) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk Beklædnings- og Textilarbejderforbund for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Morten Ulrich). Dommere: Bæhring, Marstrand Dahl, Agnete Halmind, Arnold Hansen, Kjærgaard, Mundt (retsformand) og Strube. Retsinformation · 24. september 1997