Spring til indhold

Retsinformation

Bod 2.3.1. Overenskomstbrud og bod pålagt. Faglig voldgift.(* 1) (* 2) Bod pålagt arbejdsgiver for undladelse af at betale løn i forbindelse med en overenskomststridig hjemsendelse. Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf-Forbund (konsulent Morten Ulrich) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation for Fyens Stiftstidende (advokat Michael v. Kauffmann). Dommere: Bæhring, Agnete Halmind, Kiil (retsformand), Albæk Petersen, Strube, Sven F. Thomsen og Westergaard.

DOM nr 3039 af 19/12/1988DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bod 2.3.1. Overenskomstbrud og bod pålagt.

Faglig voldgift.(* 1) (* 2) Bod pålagt arbejdsgiver for undladelse af at

betale løn i forbindelse med en overenskomststridig hjemsendelse.

Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf-Forbund (konsulent Morten

Ulrich) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Danske Dagblades Forenings

Forhandlingsorganisation for Fyens Stiftstidende (advokat Michael v.

Kauffmann). Dommere: Bæhring, Agnete Halmind, Kiil (retsformand), Albæk

Petersen, Strube, Sven F. Thomsen og Westergaard.

Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Dansk

Typograf-Forbund indklaget Dansk Arbejdsgiverforening for Danske Dagblades

Forenings Forhandlingsorganisation for Fyens Stiftstidende for Arbejdsretten

med påstand om, at det pålægges Fyens Stiftstidende at betale en efter

rettens skøn fastsat bod til Dansk Typograf-Forbund for brud på gældende

overenskomst.

De indklagede har påstået frifindelse.

Sagens omstændigheder er efter det oplyste følgende:

Ved Arbejdsrettens dom af 28. januar 1987 i sag nr. 10.955 mellem de samme

parter fandtes Fyens Stiftstidende at have handlet overenskomststridigt ved

den 2. april 1985 at have hjemsendt de ansatte typografer og idømtes herfor

en bod på 50.000 kr. til Dansk Typograf-Forbund. I overensstemmelse med

forbundets påstand blev spørgsmålet om betaling til de ansatte typografer

henskudt til afgørelse ad sædvanlig fagretlig vej.

For tiden efter den 2. april 1985 er betalingsspørgsmålet blevet løst.

Derimod opstod der uoverensstemmelse om, hvorvidt der tilkom de hjemsendte

typografer løn for den 2. april 1985. Ved et fællesmøde den 25. maj 1987

enedes parterne om at lade denne uoverensstemmelse afgøre ved faglig

voldgift. Fra lønmodtagerside forbeholdt man sig efterfølgende at indbringe

spørgsmålet om bodsansvar for Arbejdsretten.

Ved en opmandskendelse af 7. juli 1987 blev Danske Dagblades Forenings

Forhandlingsorganisation for Fyens Stiftstidende tilpligtet at anerkende, at

Læs alt

det havde været uberettiget at foretage løntræk for den 2. april 1985,

bortset fra tidsrummet fra kl. 10.15 til kl. 11.05. I kendelsen hedder det

bl.a.:

»Mandag den 1. april 1985 nedlagde Dansk Typograf-Forbunds medlemmer

på Fyens Stiftstidende arbejdet i protest mod gennemførelsen af lov nr. 123

af 31. marts 1985 om fornyelse og forlængelse af kollektive overenskomster og

aftaler m.v. Dansk Typograf-Forbund har i anden forbindelse erkendt, at denne

arbejdsnedlæggelse var overenskomststridig.

Mandag aften var der efter det oplyste uroligheder i Odense som følge af

lovens gennemførelse, og tirsdag formiddag drøftede det typografiske

personale på Fyens Stiftstidendes sætteri, hvorledes man skulle forholde sig

til de begivenheder ude i byen, som fortsat fandt sted som følge af

arbejdsmarkedssituationen. Kl. 10.15 gik typograferne til fagligt møde, men

arbejdet blev genoptaget kl. 11.05. Kl. 14 blev de hjemsendt som følge af, at

tirsdagsavisen ikke var gjort færdig til trykning.

Ved Arbejdsrettens dom af 28. januar 1987 blev hjemsendelsen erklæret

overenskomststridig, og Fyens Stiftstidende blev tilpligtet at betale en bod

på 50.000 kr. til Dansk Typograf-Forbund. Spørgsmålet om betaling til de

ansatte typografer blev henskudt til afgørelse ad fagretlig vej.

Dansk Typograf-Forbund har principalt påstået Danske Dagblades Forenings

Forhandlingsorganisation for Fyens Stiftstidende tilpligtet at anerkende, at

det er uberettiget at foretage løntræk for den 2. april 1985, når der ses

bort fra tidsrummet 10.15-11.05. Subsidiært har forbundet påstået, at det er

uberettiget at foretage løntræk for tidsrummet frem til kl. 10.15.

Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation for Fyens

Stiftstidende har påstået frifindelse.

Om begivenhedsforløbet tirsdag den 2. april 1985 er der afgivet forklaring

af fællestillidsmand i sætteriet Poul Rasmussen og af teknisk direktør

Carsten Østerbye.

Poul Rasmussen har forklaret, at man på mødet besluttede, at man ikke

ville være med til at fremstille tirsdagsavisen. Dette meddelte man ledelsen,

men man fik fortsat uddelt tekst også til tirsdagsavisen. Noget af det kunne

jo imidlertid bruges til onsdagsavisen. Det er praksis på bladet, at man

holder frokost »efter avis«, og det kan man sjældent nå før kl. 12.

Den pågældende dag holdt man imidlertid frokostpause kl. 12-12.30, og efter

pausen gav man på ny overfaktoren klar besked om, at tirsdagsavisen ikke

ville blive produceret.

Carsten Østerbye har forklaret, at tirsdagsavisen var den første, der

udkom, i 12 dage. Der havde været voldsomme uroligheder i Odense mandag

aften, og ledelsen satte derfor meget ind på at få tirsdagsavisen ud. Kl. 14

manglede man mellem et kvarter og en halv times arbejde i at få avisen

klargjort til trykning. Ca kl. 12.30 havde han fra trykkeriet, der ligger

godt 3 km fra sætteriet, fået en melding om, at tirsdagsavisen ikke ville

blive trykt. Trykkerne havde ikke deltaget i formiddagsmødet på sætteriet,

men havde selv holdt møde ved middagstid. Det er rigtigt, at nogle af

annoncerne fra tirsdagsavisen nok også kunne bruges om onsdagen, og det samme

var formentlig gældende for en del andet materiale.

Dansk Typograf-Forbund har gjort gældende, at det under alle

omstændigheder må være klart, at der skal betales løn for tiden indtil kl.

10.15, idet der i dette tidsrum er arbejdet ganske normalt. Efter

afslutningen af det faglige møde gjorde typograferne det klart for ledelsen,

at man ikke ville producere tirsdagsavisen, men i øvrigt ville arbejde

normalt, og ledelsen valgte at lade personalet fortsætte med at arbejde

indtil sædvanlig arbejdstids ophør. Det må efter bevisførelsen anses for

godtgjort, at en del af det udførte arbejde også ville have været anvendeligt

i onsdagsavisen, og man kunne i øvrigt blot have pålagt typograferne at

producere onsdagsavisen, hvis man ikke ville hjemsende dem umiddelbart efter

kl. 11.15. Det er ledelsens ansvar, at man fortsat insisterede på, at

tirsdagsavisen skulle produceres.

Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation for Fyens

Stiftstidende har anført, at arbejdsgiverens ledelsesret er krænket, idet

nægtelsen af at ville producere tirsdagsavisen må sidestilles med en

arbejdsnedlæggelse. Det må forekomme urimeligt, hvis typograferne skal have

løn for den pågældende dag - bortset fra det faglige møde - idet de er

nærmest til at bære risikoen for, at de nægtede at producere tirsdagsavisen.

Da der ikke er opnået flertal blandt de af parterne valgte voldgiftsmænd,

træffes afgørelsen af opmanden, der udtaler:

Ved Arbejdsrettens dom af 28. januar 1987 blev det antaget, at

hjemsendelsen af typograferne måtte betragtes som en reaktion mod deres

adfærd med hensyn til produktion af tirsdagsavisen. Det blev ikke anset for

bevist, at hjemsendelsen, som virksomheden havde hævdet under

arbejdsretssagen, var begrundet i, at det af drifts- og produktionsmæssige

grunde ikke var muligt at få produceret onsdagsavisen og påskeavisen.

Efter bevisførelsen i denne sag må det lægges til grund, at virksomhedens

ledelse efter afslutningen af det faglige møde i sætteriet kl. 11.05 og på ny

kl. 12.30 blev gjort bekendt med, at typograferne nægtede at fremstille

tirsdagsavisen. Ledelsen kunne da have hjemsendt typograferne for resten af

arbejdsdagen, men valgte at lade dem blive på arbejdspladsen indtil den

normale arbejdstid sluttede i sætteriet kl. 14. Når hertil kommer, at det må

anses for godtgjort, at en del af det arbejde, der blev udført med den ikke

færdiggjorte tirsdagsavis, ville have været anvendeligt i onsdagsavisen,

findes virksomhedens ledelse ikke at kunne unddrage sig betaling for de

timer, hvor typograferne arbejdede den pågældende dag. Dette er særlig klart

for så vidt angår tiden indtil kl. 10.15, men må også gælde tiden efter det

faglige mødes afslutning kl. 11.05, idet ledelsen til trods for typografernes

tilkendegivelse beholdt dem på arbejdspladsen og kunne have anvendt dem til

opgaver, de var villige til at udføre.

Som følge af det anførte tages klagernes principale påstand til følge.'

Med henvisning til, at det ved kendelsen er fastslået, at Fyens

Stiftstidende har handlet overenskomststridigt ved uberettiget at have

tilbageholdt løn for den 2. april 1985, og til, at der ikke har foreligget en

kvalificeret fortolkningsmæssig tvivl om indklagedes forpligtelse til at

betale løn, har klagerne herefter ved klageskrift af 10. september 1987

indbragt sagen for Arbejdsretten til afgørelse af den nedlagte bodspåstand.

For Arbejdsretten har teknisk direktør Carsten Østerbye forklaret, at det

var ledelsens indtryk, at typograferne i sætteriet arbejdede på skrømt hele

dagen den 2. april 1985, når man ikke ville lave tirsdagsudgaven. Man anså

sig derfor berettiget til at trække typograferne i løn for denne dag. Det

drejede sig for typograferne i sætteriet om en samlet lønsum på ca. 25.000

kr.

Klagerne har til støtte for påstanden anført, at Arbejdsrettens dom af 28.

januar 1987 alene angik spørgsmålet, om Fyens Stiftstidende havde handlet

overenskomststridigt ved at hjemsende typograferne ved arbejdstids ophør den

2. april 1985 kl. 14, og om virksomheden i den anledning havde forskyldt bod.

Spørgsmålet, om det var berettiget eller uberettiget at trække typograferne i

løn for den 2. april 1985, blev der derimod ikke taget stilling til ved

dommen, der alene henskød spørgsmålet om opgørelsen af den betaling,

typograferne havde krav på under den uberettigede hjemsendelse, til afgørelse

af sædvanlig fagretlig vej. Dommen har således ikke taget stilling til det

bodsansvar, som gøres gældende under denne sag.

Klagerne har videre anført, at opmandskendelsen af 7. juli 1987 utvetydigt

fastslog, at det havde været uberettiget at foretage løntræk for den 2. april

1985, bortset fra tidsrummmet fra kl. 10.15 til kl. 11.05. Ved kendelsen er

det således slået fast, at Fyens Stiftstidende har begået overenskomstbrud

ved ikke at ville betale typograferne løn for disse timer, hvor de var til

stede på arbejdspladsen og udførte arbejde, som kunne indgå i fremstillingen

af onsdagsavisen. Dette overenskomstbrud må være bodspådragende. For så vidt

angår tidsrummet indtil kl. 10.15, må dette resultat være utvivlsomt. Men det

samme må gælde tidsrummet fra kl. 11.05 til arbejdstids ophør kl. 14, idet

man fra ledelsens side valgte at lade typograferne blive på arbejdspladsen,

uanset at de havde tilkendegivet, at de ikke ville arbejde med stoffet til

tirsdagsavisen. Under disse omstændigheder får det uberettigede løntræk

karakter af en efterfølgende straffeaktion over for typograferne. Der blev

også i dette tidsrum udført arbejde, som kunne være brugt senere, og som det

derfor var åbenbart, at der skulle betales løn for. Der er ikke godtgjort

formildende omstændigheder. Boden må derfor udmåles under hensyntagen til, at

den lønsum, virksomheden ville unddrage typograferne i sætteriet, androg

omkring 25.000 kr.

De indklagede har anført, at Fyens Stiftstidende ved Arbejdsrettens dom af

28. januar 1987 er idømt bod for det samme forhold, som under denne sag er

indbragt for retten med påstand om bod. Allerede som følge heraf må

virksomheden frifindes, da det følger såvel af retsplejelovens regler om

genoptagelse som af almindelige processuelle grundsætninger, at det er

udelukket at føre retssag om samme retsforhold to gange, medmindre der

foreligger helt ekstraordinære omstændigheder, hvilket ikke er tilfældet i

denne sag.

De indklagede har videre anført, at virksomheden handlede i god tro og

ikke gjorde sig skyldig i nogen bevidst overtrædelse af overenskomsten, da

man foretog løntræk for den 2. april 1985. Denne dag forsøgte man til det

sidste at få tirsdagsavisen ud, men måtte konstatere, at det ikke lod sig

gøre på grund af typografernes vægring ved at arbejde med tirsdagsudgaven.

Det arbejde, der blev udført, var værdiløst for virksomheden, og den

manglende tirsdagsavis kom til at koste bladet ca. 1 mio. kr. Under disse

omstændigheder kan det ikke bebrejdes virksomheden - der efter arbejdsretlig

praksis kun er forpligtet til at betale løn for brugbart arbejde - at man

foretog løntræk som sket. Der er i hvert fald hverken sket bevidst

tilsidesættelse af overenskomsten eller handlet groft uagtsomt, hvilket må

være forudsætningen for, at der kan pålægges virksomheden bod.

Arbejdsretten skal udtale:

Ved Arbejdsrettens dom af 28. januar 1987 i sag nr. 10.955 mellem parterne

i nærværende sag fandtes Fyens Stiftstidende at have handlet

overenskomststridigt ved den 2. april 1985 ved normal arbejdstids ophør kl.

14 at have hjemsendt de ansatte typografer og idømtes for dette

overenskomstbrud en bod på 50.000 kr. til Dansk Typograf-Forbund. I

modsætning hertil vedrører bodspåstanden i nærværende sag det forhold, at det

ved en faglig voldgift er fastslået, at det var uberettiget af Fyens

Stiftstidende at foretage løntræk for den 2. april 1985, bortset fra

tidsrummet fra kl. 10.15 til kl. 11.05, d.v.s. for en tid, der lå forud for

hjemsendelsen. Som anført af klagerne har den tidligere dom således ikke

taget stilling til det bodsansvar, der gøres gældende under den foreliggende

sag. De indklagedes påstand om frifindelse med henvisning til, at det som

almindelig regel er udelukket at føre retssag om samme retsforhold to gange,

kan derfor ikke tages til følge.

Efter det resultat, som opmanden under den faglige voldgift nåede til, må

det lægges til grund, at Fyens Stiftstidende handlede overenskomststridigt

ved at trække typograferne i løn for den 2. april 1985. En sådan

underkendelse ved en faglig voldgift af en parts handlemåde er imidlertid

ikke i sig selv ensbetydende med, at det begåede overenskomstbrud skal være

bodspådragende. Afgørende i så henseende er efter arbejdsretlig praksis, om

vedkommende part må antages at have været klar over, at den handlede

overenskomststridigt, eller dog må antages at have udvist en sådan

uagtsomhed, at et bodsansvar må skønnes at være en rimelig reaktion på

overenskomstbruddet.

Ved opmandskendelsen er lagt til grund, at Fyens Stiftstidendes ledelse

kunne have hjemsendt typograferne tidligere end sket den pågældende dag, men

valgte at lade dem blive indtil normal arbejdstids ophør kl. 14, og at en del

af det udførte arbejde ville have været anvendeligt i avisen den følgende

dag. Med henvisning hertil udtaler opmanden, at ledelsen ikke kunne unddrage

sig betaling for de timer, hvori typograferne arbejdede den pågældende dag,

og at dette er særlig klart for så vidt angår tiden indtil det faglige møde

kl. 10.15, men også må gælde tiden efter mødets afslutning kl. 11.05.

På denne baggrund finder Arbejdsretten, at i hvert fald underkendelsen ved

den faglige voldgift af løntrækket for de timer forud for det faglige mødes

begyndelse kl. 10.15, i hvilke der blev arbejdet normalt, må bevirke, at bod

er forskyldt. Efter det foreliggende findes boden at burde fastsættes til

15.000 kr.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Til Dansk Typograf-Forbund skal Fyens Stiftstidende betale en bod på

15.000 kr.

De indklagede skal betale sagens omkostninger, 2.000 kr., til

Arbejdsretten.

Officielle noter

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.442, s.488 og s.626, note 95, Knud

Illum s.316, K 87.285 K.86.127, K.10.955 (A 1987, s.58).

Lignende dokumenter