Spring til indhold

Retsinformation

Bod 2.3.1. Kollektiv overenskomst 3. Underbetaling.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation for Bladkompagniet A/S (advokat Merete Preisler) Dommere: Bæhring, Arnold Hansen, Carsten Holm, Mads Kofod, Riis (retsformand), Sløk og Spang-Hanssen.

DOM nr 3615 af 17/09/1993DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bod 2.3.1. Kollektiv overenskomst 3.

Underbetaling.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Kvindeligt

Arbejderforbund i Danmark og Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent

Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Danske Dagblades

Forenings Forhandlingsorganisation for Bladkompagniet A/S (advokat Merete

Preisler) Dommere: Bæhring, Arnold Hansen, Carsten Holm, Mads Kofod, Riis

(retsformand), Sløk og Spang-Hanssen.

Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Kvindeligt

Arbejderforbund i Danmark og Specialarbejderforbundet i Danmark indklaget

Dansk Arbejdsgiverforening for Danske Dagblades Forenings

Forhandlingsorganisation for Bladkompagniet A/S for Arbejdsretten og nedlagt

følgende påstande:

Indklagede, Bladkompagniet A/S, har handlet i strid med parternes

overenskomst ved at have indført et tidsberegningssystem, der reducerer de

aftalte lønninger, og ved efterfølgende ikke at have respekteret forbundenes

påtaleret.

Indklagede tilpligtes at bringe det overenskomststridige forhold til

ophør.

Indklagede tilpligtes til Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og

Specialarbejderforbundet i Danmark at betale en efter rettens skøn fastsat

bod.

Indklagede har påstået frifindelse.

Sagens omstændigheder er følgende:

Bladkompagniet A/S beskæftiger omkring 3.400 abonnementsomdelere, der

enten er omfattet af overenskomsten mellem Kvindeligt Arbejderforbund i

Danmark/Lager- og Handelsarbejdernes Forbund og Danske Dagblades Forenings

Forhandlingsorganisation for abonnementsomdelere i København (postområderne

0001-2999) eller er omfattet af overenskomsten mellem

Specialarbejderforbundet i Danmark, Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og

Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation for abonnementsomdelere i

Læs alt

Provinsen (uden for postområderne 0001-2999). Omkring 2600 omdelere er

omfattet af Københavnsoverenskomsten, medens omkring 800 omdelere er omfattet

af Provinsoverenskomsten.

Københavnsoverenskomsten af 8. oktober 1991 har i § 3 og § 4 følgende

bestemmelser om distriktstyper og løn:

»§ 3. DISTRIKTSTYPER

Abonnementsområdet er opdelt i distrikter. Omdelingstiden pr. distrikt

beregnes hver uge udfra hvilke abonnenter, der skal leveres til og på basis

af normtider for de forskellige arbejdsoperationer. For hverdage benyttes

mandagens abonnementsdata, og for søn- og helligdage benyttes dagens

abonnementsdata.

Når det bliver teknisk muligt, beregnes distriktstiden - også på hverdage

- dagligt udfra dagens abonnementsdata.

Det beregnede minuttal danner uden oprunding og uden varsel basis for

samme uges lønberegning.

Intet distrikt kan betales med mindre end 60 minutter pr. dag. Der kan dog

dispenseres fra denne regel efter KAD/L&H's godkendelse.

KAD/L&H har påtaleret i tilfælde af tvivl om beregningen af

minuttallet.

§ 4. LØN

a. Aldersbestemt betaling

Distriktstimelønnen, som danner grundlag for minutbetalingen, består pr.

1. marts 1991 af følgende andele:

Distriktstime-/ over 18 år 17 år, 80% under 17 år, 65%

løn - hverdage

Grundløn 55,71

Timetillæg 12,10

Nattillæg 13,65

Vaskepenge 0,20

Søgnehelligdagsbetaling 2,45

I alt pr, time 84,11

I alt pr. minut 1,4018 1,1215 0,9112

Til hverdagsomdelere betales søgnehelligdagsbetaling på 3% af grundløn,

timetillæg, nattillæg og vaskepenge. Betalingen indgår som en del af

distriktstimelønnen.

For arbejde på søn- og helligdage betales et aldersbestemt tillæg på kr.

13,00 pr. time.

Fra og med den lønningsuge, i hvilken 1. marts 1992 falder, forhøjes

grundlønnen med kr. 2,25 pr. time for voksne omdelere. Nattillægget forhøjes

med kr. 0,40 pr. time for voksne omdelere, og vaskepengene forhøjes med kr.

0,05 pr. time for voksne omdelere.

b. Lønperiode og lønudbetaling

Den enkelte lønperiode er 14 dage og går fra mandag i en uge til søndag i

den efterfølgende uge, og lønningsdagen er den følgende torsdag. Såfremt den

ordinære lønningsdag er søgnehelligdag, er lønnen disponibel 1 dag før,

medmindre der opstår force majeure ved lønudregningen.

Udbetalingen foregår som hovedregel via overførsel til pengeinstitut til

den enkelte medarbejders konto.

Lønspecifikationen fremsendes enten til arbejdsstedet eller omdelerens

adresse hver lønningsdag.

c. Transportgodtgørelse

Der betales et aldersbestemt tillæg på kr. 1,50 pr. time.

d. Vintertidstillæg

I perioden 1. november - 31. marts beregnes et tillæg til distriktstiden

på 10%.«

1991-Provinsoverenskomsten indeholder i § 3 og § 4 følgende bestemmelser

om distriktstyper og løn:

»§ 3 DISTRIKTSTYPER

Abonnementsområdet er opdelt i distrikter. Omdelingstiden pr. distrikt

beregnes hver uge udfra hvilke abonnenter, der skal leveres til og på basis

af normtider for de forskellige arbejdsoperationer. For hverdage benyttes

mandagens abonnementsdata, og for søn- og helligdage benyttes dagens

abonnementsdata.

Når det bliver teknisk muligt, beregnes distriktstiden - også på hverdage

- dagligt udfra dagens abonnementsdata. Det beregnede minuttal danner uden

oprunding og uden varsel basis for samme uges lønberegning.

KAD/SID har påtaleret i tilfælde af tvivl om beregningen af minuttallet.

§ 4. LØN

a. Aldersbestemt betaling

Distriktstimelønnen, som danner grundlag for minutbetalingen, består pr.

1. marts 1991 af følgende andele:

Distrikts- over 17år under 17år Pr.1.marts 1992 over 17år under 17år

timeløn

- hverdage 18 år 80% 65% -hverdage 18 år 80% 65%

Grundløn kr. 55,71 Grundløn kr. 57,96

Timetillæg kr. 6,90 Timetillæg kr. 6,90

Nattillæg kr. 11,65 Nattillæg kr. 12,05

Vaskepenge kr. 0,20 Vaskepenge kr. 0,25

Søgnehellig- Søgnehellig- dagsbetaling kr.

2,23 dagstaling kr. 2,31

I alt I alt

pr. time kr.76,69 61,35 49,85 pr.time kr.79,47 63,57 51,65

I alt I alt

pr.minut 1,2782 1,0225 0,8308 pr.minut 1,3245 1,0596 0,8608

Til hverdagsomdelere betales søgnehelligdagsbetaling på 3% af grundløn,

timetillæg, nattillæg og vaskepenge. Betalingen indgår som en del af

distriktstimelønnen.

For arbejde på søn- og helligdage betales et aldersbestemt tillæg på kr.

11,00 pr. time.

Fra og med den lønningsuge, i hvilken 1. marts 1992 falder, forhøjes

grundlønnen med kr. 2,25 pr. time for voksne omdelere. Nattillægget forhøjes

med kr. 0,40 pr. time for voksne omdelere, og vaskepengene forhøjes med kr.

0,05 pr. time for voksne omdelere.

b. Lønperiode og lønudbetaling

Den enkelte lønperiode er 14 dage og går fra mandag i en uge til søndag i

den efterfølgende uge, og lønningsdagen er den følgende torsdag. Såfremt den

ordinære lønningsdag er søgnehelligdag, er lønnen disponibel 1 dag før,

medmindre der opstår force majeure ved lønudregningen.

Udbetalingen foregår som hovedregel via overførsel til pengeinstitut til

den enkelte medarbejders konto.

Lønspecifikationen fremsendes enten til arbejdsstedet eller omdelerens

adresse hver lønningsdag.

c. Transportgodtgørelse

Der betales et aldersbestemt tillæg på kr. 1,50 pr. time.

d. Vintertidstillæg

I perioden 1. november - 31. marts beregnes et tillæg til distriktstiden

på 10%.«

Overenskomsterne blev fornyet ved Mæglingsforslaget af 27. marts 1993.

Bladkompagniet A/S har fra 1967 til 1993 anvendt et tidsberegningssystem,

der er lidt forskelligt i København og i Provinsen. I København benyttes et

system (kvadratmetersystem) med elementtider for de enkelte

arbejdsoperationer samt et koordinatsystem til fastsættelse af tiden for

færdsel på jordplan (offentlig vej og havegange). I Provinsen anvendes et

tillempet system, hvor der er fastsat faste tider for de enkelte

afleveringstyper (villaer, rækkehuse og etageejendomme) samt et vejtillæg for

stor distriktsudstrækning.

Bladkompagniet A/S iværksatte den 24. maj 1993 et nyt tidsberegningssystem

for alle typer distrikter, der var baseret på, at aflevering af aviser skal

ske i postkasser ved vejen eller i postkasseanlæg, hvor de findes, medmindre

abonnenten direkte har bedt om dørlevering. Det hidtil anvendte

tidsberegningssystem forudsatte, at avisen altid blev leveret til døren.

Ændringen hang sammen med de ændringer i bebyggelsesstrukturen, som er sket

gennem de sidste 25 år, hvor tendensen går i retning af stadig flere

postkasser ved vejen i villakvarterer og postkasseanlæg i stueetagen af nyere

etageejendomme. Det nye tidsberegningssystem var blevet forberedt af et

konsulentfirma i samråd med en af indklagede nedsat styregruppe og med

tillidsfolkenes medvirken. Konsulentfirmaets rapporter blev den 30. oktober

1992 af Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation fremsendt til

Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark, Specialarbejderforbundet i Danmark og

Lager og Handelsarbejdernes Forbund og behandlet på organisationsmøder den 7.

december 1992, den 20. januar 1993 og den 10. maj 1993.

Der foreligger følgende protokollat fra mødet den 10. maj 1993:

»På et møde d.d. mellem nedenstående parter afholdt på foranledning

af Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation orienterede ledelsen

om det nye tidsberegningssystem, som agtes iværksat hos Bladkompagniet A/S

den 24. maj 1993.

Fra forbundsside anførtes det, at man ikke kunne godkende det nye system.

Arbejdsgiversiden anførte heroverfor, at iværksættelsen af omlægningen er

en driftsmæssig beslutning, som ikke forudsætter organisationernes

godkendelse, ligesom der ikke i forbindelse med tidligere omlægninger eller

det nuværende tidsberegningssystems opstart har været tale om

organisationsgodkendelse.

Forbundene kunne ikke erklære sig enig heri, og man forbeholdt sig at

videreføre sagen fagretligt, såfremt systemet iværksættes.«

Sagen blev den 24. maj 1993 behandlet på et fællesmøde, hvorfra der

foreligger følgende referat:

»Ved et fællesmøde d.d. i Dansk Arbejdsgiverforening behandledes en

af Landsorganisationen i Danmark for Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og

Specialarbejderforbundet i Danmark rejst klage over, at virksomheden

Bladkompagniet A/S har iværksat en reduktion af minuttallet på avisbudenes

ture fra og med den 24. maj 1993.

Sagen forhandledes.

Fra arbejdstagerside fastholdt man klagen, idet virksomhedens ændring af

normtider betegner et brud på den eksisterende aftale om minutfastsættelser

samt overenskomsten, som normtiderne er en del af.

Arbejdsgiversiden bestred disse påstande og anførte heroverfor, at den

stedfundne omlægning af tidsberegningssystemet er en driftsmæssig beslutning,

som ikke forudsætter organisationernes godkendelse, ligesom der ikke i

forbindelse med tidligere omlægninger eller det nuværende

tidsberegningssystems opstart har været tale om organisationsgodkendelse.

Fra arbejdstagerside bestred man ovenstående og forbeholdt sig at

videreføre sagen for Arbejdsretten, herunder at gøre organisationsansvar

gældende.

Fra arbejdsgiverside bestred man, at der var grundlag for at gøre

organisationsansvar gældende.«

De tidsmæssige konsekvenser af det nye tidsberegningssystem er følgende:

Af de 2279 hverdagsdistrikter går 1901 ned i tid, 278 går op i tid og 100

har uændret tid. Den samlede effekt på hverdage er en gennemsnitlig nedgang i

tidsforbruget på ca. 15%, når overgangsordningen er udløbet.

Af de 4351 søndagsdistrikter går 2467 ned i tid, 1630 går op i tid og 254

har uændret tid. Den samlede effekt på søndage er en nedgang i tidsforbruget

på ca. 4,5 %, når overgangsordningen er udløbet.

Der er under domsforhandlingen afgivet forklaring af forbundsformand

Lilian Knudsen og forbundssekretær Jette Gram Mikkelsen, Kvindeligt

Arbejderforbund i Danmark, faglig sekretær Frank Kieffer, Lager og

Handelsarbejdernes Forbund, konsulent Poul Mandrup Christiansen,

Specialarbejderforbundet i Danmark, udviklingschef Jens Paaby, Bladkompagniet

A/S, og kontorchef Eva Hvelplund, Danske Dagblades Forenings

Forhandlingsorganisation.

Forbundsformand Lilian Knudsen har forklaret, at hun fra 1977-85 var

formand for afdeling 1, der havde overenskomsten med Bladkompagniet A/S. Hun

havde i sin tid som afdelingsformand adskillige forhandlinger med

Bladkompagniet A/S om tidsberegningssystemet. Man forhandlede da sagen

igennem, indtil der blev opnået enighed. Forbundet lagde ved forhandlingerne

afgørende vægt på, at man undgik lønnedsættelser.

Forbundssekretær Jette Gram Mikkelsen har forklaret, at hun har haft

Bladkompagniet A/S som område fra 1985 eller 1987. Hun blev først indblandet

i tidsberegningssystemet i 1991-92, og grunden hertil var, at

tillidsrepræsentanter fandt systemet indviklet. Teknikere blev da sat til at

se på tiderne. Teknikerne har ikke forhandlingsret. Hun deltog ikke i det

første, men i det andet møde med Danske Dagblades Forenings

Forhandlingsorganisation. På mødet den 10. maj 1993 viste det sig, at det nye

tidsberegningssystem ville medføre en lønnedgang på 18% for hverdagsomdelerne

og 6% for søndagsomdelerne. Det kunne forbundenes forhandlere ikke gå med

til.

Faglig sekretær Frank Kieffer har forklaret, at han har haft

Bladkompagniet A/S som område siden begyndelsen af 1992. Han fik kendskab til

de påtænkte ændringer af tidsberegningssystemet ved begyndelsen af

overenskomstforhandlingerne. Han modtog konsulentfirmaets rapporter og deltog

i et møde med Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation før mødet

den 10. maj 1993. På mødet den 10. maj 1993 viste det sig, at det nye

tidsberegningssystem medførte en lønnedgang på 18% for hverdagsomdelerne og

6% for søndagsomdelerne. Bladkompagniet A/S fik herved det samme produkt til

en lavere pris. Det kunne forbundene ikke gå med til. Danske Dagblades

Forenings Forhandlingsorganisation anførte heroverfor, at mæglingsforslaget

medførte en forhøjelse af timelønnen på 1,25 kroner. Han har altid forstået

påtaleretten efter overenskomstens § 3 som en forhandlingsret.

Konsulent Poul Mandrup Christiansen har forklaret, at han har været ansat

22 1/2 år i Specialarbejderforbundet i Danmark, hvor han er lønkonsulent. Han

har inden rapporterne i denne sag kun beskæftiget sig lidt med Bladkompagniet

A/S. Efter rapporterne var der forskel på den hidtidige tid og den nye tid.

Han sondrer mellem teknik og forhandlerne, der beskæftiger sig med de

økonomiske konsekvenser. Han godkendte rapporterne rent teknisk, men ikke de

økonomiske konsekvenser.

Udviklingschef Jens Paaby har forklaret, at han har været ansat i 23 år i

Bladkompagniet A/S, hvor han af og til har været beskæftiget med

tidsberegningssystemer. Det hidtil anvendte tidsberegningssystem gik ud fra,

at aviserne blev afleveret ved døren. Baggrunden for det nye

tidsberegningssystem er, at der siden 1973 er sket en byudvikling ved at

postkasser ved nybyggede villaer placeres i skel og i nybyggede

etageejendomme i stueetagen. Bladkompagniet aftalte i 1992 med dagbladene, at

aviserne kunne afleveres i postkasse ved skel eller ved etageejendomme i

postkasser i stueetagen. Konsulentfirmaet blev herefter anmodet om at justere

budenes tider herefter. Tillidsrepræsentanter blev orienteret herom og havde

ikke bemærkninger. De tekniske konsulenter fra forbundene kom først ind i

billedet, efter at konsulentfirmaet havde afleveret deres rapporter. Det

medførte løbende justeringer af rapporterne. Forbundene har i 1982 udøvet

påtaleret ved ændringer af distrikter på Nørrebro. Forbundene har i 1982

forhandlet om minutbetaling i stedet for kvarterbetaling. Påtaleretten efter

overenskomsternes § 3 går kun på det beregnede minuttal og er ikke en

forhandlingsret. Efter den 24. maj 1993 har Bladkompagniet A/S modtaget

henvendelser fra 400 af de 3400 omdelere. Der er klaget over, at man ikke

kunne nå arbejdet på den beregnede tid. Det har medført, at konsulenter i

sommer har taget nye tidsstudier i landdistrikter. Det har ført til, at nogle

omdelere den 2. august 1993 har fået deres løn justeret med virkning fra den

24. maj 1993. Det nye tidsberegningssystem medfører en årlig lønbesparelse på

omkring 5 millioner kroner.

Konsulent Eva Hvelplund har forklaret, at hun siden 1984 har været ansat i

Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation, hvor hun siden 1990 har

været kontorchef. Bladkompagniet A/S har været medlem af

Forhandlingsorganisationen siden 1990. Overenskomsterne om Bladkompagniet A/S

er deltidsoverenskomster, hvor der aflønnes efter anvendte minutter.

Forbundene blev kontaktet, da konsulentfirmaets rapporter forelå. På det

første møde med forbundene om rapporterne sagde hun, at

tidsberegningssystemet henhørte under ledelsesretten, hvad forbundene ikke

var enige i. Man blev imidlertid enige om at koble teknikere på, før der igen

skulle forhandles med forhandlerne. Tidsberegningssystemet blev ikke nævnt

under overenskomstforhandlingerne.

Klagerne har anført, at det tidsberegningssystem, Bladkompagniet A/S

indførte den 24. maj 1993, medfører en lønnedgang for omdelerne på omkring 5

millioner kroner om året. Det nye system begrundes med en ændring af

bebyggelsen. Denne ændring er i hvert fald ikke indtrådt pludseligt, men

løbende siden 1973. Normtiderne i overenskomsternes § 3 er en forudsætning

for lønfastsættelsen. Påtaleretten efter overenskomsternes § 3 på normtiden

har derfor kun mening, hvis der også er en forhandlingsret på normtiderne.

Lønnen er i hvert fald forhandlet ud fra en forudsætning om, at det hidtidige

tidsberegningssystem blev opretholdt. En så stor lønnedgang, som det nye

tidsberegningssystem har medført, er derfor overenskomststridig.

Indklagede har bestridt, at nogen løn har været forudsat. Der er herved

henvist til, at overenskomsterne er minutlønsoverenskomster. Der er ikke sket

nogen ændring af minutlønnen, men alene sket en ændring af

tidsberegningssystemet. Noget sådant henhører under arbejdsgiverens

ledelsesret og ligger udenfor forbundenes forhandlingsret. Ændringen er ikke

omfattet af påtaleretten efter overenskomsternes § 3. Påtaleretten efter § 3

er ikke en forhandlingsret. Forbundene har i hvert fald allerede udøvet

påtaleretten, idet deres konsulenter har godkendt konsulentfirmaets efter

forhandling ændrede rapporter.

Arbejdsretten skal udtale:

Mæglingsforslaget af 27. marts 1993 medførte, at abonnementsomdelernes

timeløn blev forhøjet med 1,25 kroner.

Det tidsberegningssystem, der blev indført den 24. maj 1993, er begrundet

med en byudvikling, der løbende har fundet sted siden 1973. Det nye

tidsberegningssystem medførte, at abonnementsomdelernes løn for uændret

arbejde fra den 24. maj 1993 gennemsnitligt blev nedsat med ca. 15% for

hverdagsomdelerne og ca. 4,5% for søndagsomdelerne. Da en så væsentlig

lønnedsættelse er i strid med forudsætningerne for overenskomsternes

lønfastsættelser, må der gives klagerne medhold i, at lønnedsættelserne har

været overenskomststridige. Der er herefter ikke anledning til at tage

stilling til spørgsmålet om forbundenes påtaleret efter overenskomsternes §

3. Påstanden om at bringe det overenskomststridige forhold til ophør tages

til følge. Indklagede frifindes derimod, da det har været usikkert, hvor

vidtgående justeringer indklagede ensidigt har været berettiget til at

foretage, for påstanden om bod.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Indklagede, Bladkompagniet A/S, har handlet i strid med parternes

overenskomst ved den 24. maj 1993 at have indført et tidsberegningssystem,

der reducerer de hidtil udbetalte lønninger.

Indklagede, Bladkompagniet A/S, skal bringe det overenskomststridige

forhold til ophør.

Indklagede, Bladkompagniet A/S, frifindes for påstanden om bod.

Indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening for Danske Dagblades Forenings

Forhandlingsorganisation for Bladkompagniet A/S, skal betale 2.000 kr. i

sagsomkostninger til Arbejdsretten.

Officielle noter

(* 1)

Lignende dokumenter