Bod 2.2.2. Tillidsrepræsentant.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (konsulent Evelyn Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for Dansk Estrella A/S (advokat Henrik Uldal). Dommere: Marie-Louise Andreasen (retsformand), Skov Christensen, Arnold Hansen, Poul Fl. Hansen, Carsten Holm, Sløk og Westergaard.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bod 2.2.2. Tillidsrepræsentant.(* 1) (* 2)
Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder
Forbundet (konsulent Evelyn Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for
Dansk Industri for Dansk Estrella A/S (advokat Henrik Uldal). Dommere:
Marie-Louise Andreasen (retsformand), Skov Christensen, Arnold Hansen, Poul
Fl. Hansen, Carsten Holm, Sløk og Westergaard.
PARTERNES PÅSTANDE:
Klagerne, Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og
Bryggeriarbejder Forbundet, har påstået, at indklagede i forbindelse med den
nævnte afskedigelse har begået brud på gældende overenskomst og herfor bør
tilpligtes at betale en efter rettens skøn fastsat bod til Restaurations- og
Bryggeriarbejder Forbundet.
De indklagede har påstået frifindelse.
SAGSFREMSTILLING:
Onsdag den 12. februar 1992 blev der på virksomheden Dansk Estrella A/S
holdt det sædvanlige morgenmøde mellem tillidsmanden Karsten Jensen og
produktionschef Erik Byhøj-Larsen.
Erik Byhøj-Larsen sagde, at der på grund af ordrenedgang var en mand for
meget på lageret, og Karsten Jensen foreslog, at der blev holdt møde med
samtlige ansatte på lageret om spørgsmålet.
Et sådant møde blev holdt samme dag, og efter en almindelig orientering
sagde Erik Byhøj-Larsen direkte adspurgt, at det var Jens Bundgaard, der
skulle afskediges. Jens Bundgaard spurgte, om det ikke kunne udskydes, indtil
han kunne gå på efterløn, og Erik Byhøj-Larsen svarede, at han jo havde sine
10 ugers opsigelsesvarsel.
Karsten Jensen afbrød derefter mødet.
Den følgende dag henvendte Karsten Jensen sig til ledelsen og fik at vide,
at man fortsat overvejede spørgsmålet om afskedigelsen.
Den 14. februar 1992 blev Jens Bundgaard skriftligt opsagt. Den 18.
februar 1992 trak virksomheden opsigelsen tilbage, men meddelte på et møde
Læs alt
samme dag, at man - efter at have vurderet sagen på ny - ville opsige Jens
Bundgaard den 21. februar 1992, hvilket skete, men mod fagforeningens
protest.
På et mæglingsmøde den 1. april 1992 kunne der ikke opnås enighed mellem
parterne.
Forbundet anlagde sag ved afskedigelsesnævnet om afskedigelse af denne og
en anden medarbejder med meget høj anciennitet, men hævede sagen efter
tilkendegivelse fra nævnet.
Der blev afholdt resultatløst fællesmøde om denne sag den 17. juni 1992.
FORKLARINGER:
Karsten Jensen har bl.a. forklaret, at parterne ved overenskomstfornyelsen
i 1991 gik væk fra at benytte princippet om »Sidst-Ind-Først-Ud«
ved afskedigelser. I samme forbindelse fik han i Forligsinstitutionen af
virksomheden en liste over 27 medarbejdere, som man ønskede at ansætte i
perioden 8. november 1991 - 3. januar 1992 til et bestemt arbejde.
Jens Bundgaards sag er meget muligt den første afskedigelse efter de nye
regler.
Han havde regnet med, at den medarbejder, der var for meget på lageret,
kunne omplaceres til produktionen, hvilket var sket tidligere. Han blev ikke
ved morgenmødet og var ikke tidligere blevet orienteret om, at der skulle ske
afskedigelse. Først da Erik Byhøj-Larsen talte om de 10 ugers
opsigelsesvarsel, blev han klar over, at ledelsen ville afskedige. Da han
næste dag spurgte, om der ville ske mere, og fik at vide, at ledelsen
overvejede spørgsmålet, regnede han med, at man havde opgivet at afskedige.
Han hørte først igen om sagen da Jens Bundgaard fortalte ham, at han havde
fået en skriftlig opsigelse.
Ved mødet den 18. februar 1992 var der en pause, for at ledelsen kunne
rådføre sig med Industriens Arbejdsgivere. Derefter erkendte man, at reglerne
ikke var overholdt ved den første opsigelse, der derfor blev trukket tilbage.
Erik Byhøj-Larsen har bl.a. forklaret, at SIFU-princippet i sin tid blev
praktiseret på den måde, at en eventuel nøgleperson, der måtte afskediges
efter dette princip, blev antaget igen straks efter afskedigelsen.
Umiddelbart efter nytår 1992 og på ny den 12. februar 1992 sagde vidnet
til Karsten Jensen, at der måtte ske en reduktion af medarbejdere på lageret.
Han har muligvis ikke direkte sagt afskedigelse, men han har aldrig været med
til at flytte medarbejdere fra lageret til produktionen og har ikke over for
Karsten Jensen nævnt nogen mulighed for omplacering.
Da Karsten Jensen foreslog et møde med de 6 medarbejdere, arbejdslederen
og vidnet om forholdene på lageret, syntes vidnet, det var udmærket og i
overensstemmelse med ideerne om åbenhed og orientering af medarbejderne på
arbejdspladsen. Han nævnte ikke Jens Bundgaards navn for Karsten Jensen,
fordi denne straks foreslog medarbejdermødet, og fordi man så kunne undgå
rygtedannelse.
Da han på mødet udtrykkeligt blev spurgt, hvem der skulle afskediges,
fandt han ingen grund til ikke at oplyse det. Han blev overrasket over, at
Karsten Jensen straks afbrød mødet, men mener, at det må være, fordi
tillidsmanden regnede med, at man stadig brugte SIFU-princippet.
På mødet hos den tekniske direktør dagen efter lovede ledelsen at
revurdere sagen, man da der ikke var kommet noget nyt frem, fastholdt man, at
Jens Bundgaard måtte afskediges, og arbejdslederen blev bedt om at sige til
tillidsmanden, at virksomheden stod fast på afgørelsen.
Når man trak den første afskedigelse tilbage, var det ikke, fordi man
mente at have lavet procedurefejl, men kun for at være helt sikker på at have
behandlet Jens Bundgaard rimeligt.
PARTERNES ARGUMENTER:
Til støtte for sin påstand har klagerne bl.a. anført, at tillidsmanden
først på mødet den 12. februar 1992, hvor alle medarbejderne på lageret var
til stede, fik oplyst, at virksomheden ønskede at afskedige Jens Bundgaard.
Tillidsmanden hørte derefter ikke noget om arbejdsgiverens endelige
standpunkt, før afskedigelsen den 14. februar 1992. Det er en højst
usædvanlig fremgangsmåde, og meddelelsen er bestemt ikke den bedst mulige
orientering af tillidsmanden, der ikke ved den fremgangsmåde får reel
mulighed for at udøve den påtaleret, der er hjemlet i protokollatet, og som
er baggrunden for reglen om orientering af tillidsmanden.
Tilbagetrækningen af afskedigelsen må opfattes som en erkendelse af, et de
aftalte regler ikke var overholdt.
Der bør idømmes en følelig bod for overtrædelsen.
De indklagede har heroverfor anført, at det var første gang, man i
virksomheden skulle anvende de nye procedureregler, der er affattet noget
upræcist.
Tillidsmanden var også forud for den 12. februar 1992 orienteret om, at
der måtte ske afskedigelser, og Erik Byhøj-Larsen sagde den 12. februar 1992
direkte til ham, at der skulle ske reduktioner. Det var på tillidsmandens
eget forslag, at den videre orientering kom til at foregå på mødet med alle
lagermedarbejderne, og det var der nærliggende for Erik Byhøj-Larsen at svare
på spørgsmålet om, hvilken medarbejder, virksomheden ville afskedige. På
denne måde var tillidsmanden blevet orienteret om opsigelsen, da den blev
gennemført den 14. februar 1992.
Det var ikke i erkendelse af en procedurefejl, at man udskød afskedigelsen
til den 21. februar 1992.
Hvis klagernes påstand tages til følge, må der være tale om en meget mild
bod, fordi der er undskyldende omstændigheder, og det er et enkeltstående
tilfælde.
ARBEJDSRETTENS PRÆMISSER OG KONKLUSION:
Det må efter Erik Byhøj-Larsens forklaring lægges til grund, at
tillidsmanden den 12. februar 1992 om morgenen blev orienteret om, at der
skulle afskediges en af medarbejderne på lageret, og at det var på
tillidsmandens initiativ, at den videre orientering kom til at foregå på et
møde med samtlige medarbejdere.
Oplysningen om hvilken af medarbejderne, der skulle afskediges, blev
således givet tillidsmanden på dette medarbejdermøde, og det er ikke under
sagen godtgjort, at arbejdsgiveren efterfølgende og inden afskedigelsen den
14. februar 1992 har givet tillidsmanden nogen yderligere orientering om
sagen. Efter Arbejdsrettens opfattelse er tillidsmanden ikke herved bedst
muligt holdt orienteret om afskedigelsen. Det påberåbte protokollats regel er
derfor ikke overholdt, og der gives klagerne medhold i påstanden herom.
Det må imidlertid antages, at det til dels beror på misforståelser mellem
tillidsmanden og produktionschefen, at orienteringen kom til at foregå på den
angivne måde, og bod for overtrædelsen findes derfor ikke at skulle idømmes.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Indklagede Dansk Estrella A/S har i forbindelse med afskedigelse af medlem
i Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet Jens Bundgaard den 14. april
1992 begået brud på gældende overenskomst.
Der idømmes ikke bod for dette overenskomstbrud.
I sagsomkostninger til Arbejdsretten skal indklagede betale 2.000 kr.
Officielle noter
(* 1)
Lignende dokumenter
- Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (konsulent Evelyn Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Foreningen af Depotindehavere i Danmark på egne vegne og for Tuborg Depotet ved Ole Schultze, Hørsholm (advokat Henrik Uldal). Dommere: Bollerup-Jensen, Bæhring, Arnold Hansen, Otto Hansen, Ross Pedersen, Riis (retsformand) og Westergaard. Bod 2.3.1. Faglig voldgift. Organisationsansvar 2.2. Arbejdsgiver pålagt bod for ikke at afholde mæglingsmøde.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (konsulent Evelyn Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter for Sheraton Copenhagen Hotel (advokat Henrik Uldal). Dommere: Peter Andersen, Carsten Holm, Lind, Maabjerg, Sløk, Per Sørensen (retsformand) og Westergaard. Bod 2.2.2. Bortvisning. Organisationsfjendtlig virksomhed. Ej bevist, at bortvisninger var organisationfjendtlige.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (konsulent Evelyn Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter for DSB-færgerestauranter og færgekiosker A/S (advokat Henrik Uldal). Dommere: Arnold Hansen, Erik Jensen, Kardel (retsformand), Sarroe, Sløk, Spang-Hanssen og Strube. Bod 2.3.2. Passivitet. Underbetaling. Bod ikke pålagt på grund af klagerens passivitet med hensyn til sagens indbringelse for Arbejdsretten.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (konsulent Evelyn Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter (advokat Henrik Uldal). Dommere: Brink, Arnold Hansen, Poul Flemming Hansen, Kiil (retsformand), Mads Kofod, Sløk og Strube. Faglig voldgift. Organisationsansvar 2.1., 4.1. Arbejdsgiverforening pålagt bod for ikke at efterkomme begæring om mæglingsmøde inden for rimelig tid.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.3.1. Processuelle spørgsmål 2.2. Underbetaling.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (konsulent Evelyn Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter for Restaurant Skipperkroen, Havnen, 4720 Præstø (advokat Henrik Uldal). Dommere: Annette Elmer, Arnold Hansen, Jørn-Oluf Olsen, Riis (retsformand), Sarroe, Sløk og Spang-Hanssen. Sag nr. 91.037: Retsinformation · 24. september 1997
- Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (konsulent Evelyn Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter (advokat Henrik Uldal). Dommere: Vejgaard Andersen, Arnold Hansen, Kiil (retsformand), Mads Kofod, Maabjerg, Sløk og Spang-Hanssen. Organisationsansvar 4.1. Organisationsforhold. Processuelle spørgsmål 8. Arbejdsgiverforening pålagt bod for overtrædelse af forlig mellem DA og LO om pligt til at medvirke ved etablering af retlig behandling af uoverensstemmelser eller retsbrud i forbindelse med en parts udmeldelse af vedkommende organisation.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997