Spring til indhold

Retsinformation

Bod 2.2.2. Tillidsrepræsentant.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (konsulent Evelyn Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for Dansk Estrella A/S (advokat Henrik Uldal). Dommere: Marie-Louise Andreasen (retsformand), Skov Christensen, Arnold Hansen, Poul Fl. Hansen, Carsten Holm, Sløk og Westergaard.

DOM nr 3233 af 04/02/1993DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bod 2.2.2. Tillidsrepræsentant.(* 1) (* 2)

Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder

Forbundet (konsulent Evelyn Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for

Dansk Industri for Dansk Estrella A/S (advokat Henrik Uldal). Dommere:

Marie-Louise Andreasen (retsformand), Skov Christensen, Arnold Hansen, Poul

Fl. Hansen, Carsten Holm, Sløk og Westergaard.

PARTERNES PÅSTANDE:

Klagerne, Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og

Bryggeriarbejder Forbundet, har påstået, at indklagede i forbindelse med den

nævnte afskedigelse har begået brud på gældende overenskomst og herfor bør

tilpligtes at betale en efter rettens skøn fastsat bod til Restaurations- og

Bryggeriarbejder Forbundet.

De indklagede har påstået frifindelse.

SAGSFREMSTILLING:

Onsdag den 12. februar 1992 blev der på virksomheden Dansk Estrella A/S

holdt det sædvanlige morgenmøde mellem tillidsmanden Karsten Jensen og

produktionschef Erik Byhøj-Larsen.

Erik Byhøj-Larsen sagde, at der på grund af ordrenedgang var en mand for

meget på lageret, og Karsten Jensen foreslog, at der blev holdt møde med

samtlige ansatte på lageret om spørgsmålet.

Et sådant møde blev holdt samme dag, og efter en almindelig orientering

sagde Erik Byhøj-Larsen direkte adspurgt, at det var Jens Bundgaard, der

skulle afskediges. Jens Bundgaard spurgte, om det ikke kunne udskydes, indtil

han kunne gå på efterløn, og Erik Byhøj-Larsen svarede, at han jo havde sine

10 ugers opsigelsesvarsel.

Karsten Jensen afbrød derefter mødet.

Den følgende dag henvendte Karsten Jensen sig til ledelsen og fik at vide,

at man fortsat overvejede spørgsmålet om afskedigelsen.

Den 14. februar 1992 blev Jens Bundgaard skriftligt opsagt. Den 18.

februar 1992 trak virksomheden opsigelsen tilbage, men meddelte på et møde

Læs alt

samme dag, at man - efter at have vurderet sagen på ny - ville opsige Jens

Bundgaard den 21. februar 1992, hvilket skete, men mod fagforeningens

protest.

På et mæglingsmøde den 1. april 1992 kunne der ikke opnås enighed mellem

parterne.

Forbundet anlagde sag ved afskedigelsesnævnet om afskedigelse af denne og

en anden medarbejder med meget høj anciennitet, men hævede sagen efter

tilkendegivelse fra nævnet.

Der blev afholdt resultatløst fællesmøde om denne sag den 17. juni 1992.

FORKLARINGER:

Karsten Jensen har bl.a. forklaret, at parterne ved overenskomstfornyelsen

i 1991 gik væk fra at benytte princippet om »Sidst-Ind-Først-Ud«

ved afskedigelser. I samme forbindelse fik han i Forligsinstitutionen af

virksomheden en liste over 27 medarbejdere, som man ønskede at ansætte i

perioden 8. november 1991 - 3. januar 1992 til et bestemt arbejde.

Jens Bundgaards sag er meget muligt den første afskedigelse efter de nye

regler.

Han havde regnet med, at den medarbejder, der var for meget på lageret,

kunne omplaceres til produktionen, hvilket var sket tidligere. Han blev ikke

ved morgenmødet og var ikke tidligere blevet orienteret om, at der skulle ske

afskedigelse. Først da Erik Byhøj-Larsen talte om de 10 ugers

opsigelsesvarsel, blev han klar over, at ledelsen ville afskedige. Da han

næste dag spurgte, om der ville ske mere, og fik at vide, at ledelsen

overvejede spørgsmålet, regnede han med, at man havde opgivet at afskedige.

Han hørte først igen om sagen da Jens Bundgaard fortalte ham, at han havde

fået en skriftlig opsigelse.

Ved mødet den 18. februar 1992 var der en pause, for at ledelsen kunne

rådføre sig med Industriens Arbejdsgivere. Derefter erkendte man, at reglerne

ikke var overholdt ved den første opsigelse, der derfor blev trukket tilbage.

Erik Byhøj-Larsen har bl.a. forklaret, at SIFU-princippet i sin tid blev

praktiseret på den måde, at en eventuel nøgleperson, der måtte afskediges

efter dette princip, blev antaget igen straks efter afskedigelsen.

Umiddelbart efter nytår 1992 og på ny den 12. februar 1992 sagde vidnet

til Karsten Jensen, at der måtte ske en reduktion af medarbejdere på lageret.

Han har muligvis ikke direkte sagt afskedigelse, men han har aldrig været med

til at flytte medarbejdere fra lageret til produktionen og har ikke over for

Karsten Jensen nævnt nogen mulighed for omplacering.

Da Karsten Jensen foreslog et møde med de 6 medarbejdere, arbejdslederen

og vidnet om forholdene på lageret, syntes vidnet, det var udmærket og i

overensstemmelse med ideerne om åbenhed og orientering af medarbejderne på

arbejdspladsen. Han nævnte ikke Jens Bundgaards navn for Karsten Jensen,

fordi denne straks foreslog medarbejdermødet, og fordi man så kunne undgå

rygtedannelse.

Da han på mødet udtrykkeligt blev spurgt, hvem der skulle afskediges,

fandt han ingen grund til ikke at oplyse det. Han blev overrasket over, at

Karsten Jensen straks afbrød mødet, men mener, at det må være, fordi

tillidsmanden regnede med, at man stadig brugte SIFU-princippet.

På mødet hos den tekniske direktør dagen efter lovede ledelsen at

revurdere sagen, man da der ikke var kommet noget nyt frem, fastholdt man, at

Jens Bundgaard måtte afskediges, og arbejdslederen blev bedt om at sige til

tillidsmanden, at virksomheden stod fast på afgørelsen.

Når man trak den første afskedigelse tilbage, var det ikke, fordi man

mente at have lavet procedurefejl, men kun for at være helt sikker på at have

behandlet Jens Bundgaard rimeligt.

PARTERNES ARGUMENTER:

Til støtte for sin påstand har klagerne bl.a. anført, at tillidsmanden

først på mødet den 12. februar 1992, hvor alle medarbejderne på lageret var

til stede, fik oplyst, at virksomheden ønskede at afskedige Jens Bundgaard.

Tillidsmanden hørte derefter ikke noget om arbejdsgiverens endelige

standpunkt, før afskedigelsen den 14. februar 1992. Det er en højst

usædvanlig fremgangsmåde, og meddelelsen er bestemt ikke den bedst mulige

orientering af tillidsmanden, der ikke ved den fremgangsmåde får reel

mulighed for at udøve den påtaleret, der er hjemlet i protokollatet, og som

er baggrunden for reglen om orientering af tillidsmanden.

Tilbagetrækningen af afskedigelsen må opfattes som en erkendelse af, et de

aftalte regler ikke var overholdt.

Der bør idømmes en følelig bod for overtrædelsen.

De indklagede har heroverfor anført, at det var første gang, man i

virksomheden skulle anvende de nye procedureregler, der er affattet noget

upræcist.

Tillidsmanden var også forud for den 12. februar 1992 orienteret om, at

der måtte ske afskedigelser, og Erik Byhøj-Larsen sagde den 12. februar 1992

direkte til ham, at der skulle ske reduktioner. Det var på tillidsmandens

eget forslag, at den videre orientering kom til at foregå på mødet med alle

lagermedarbejderne, og det var der nærliggende for Erik Byhøj-Larsen at svare

på spørgsmålet om, hvilken medarbejder, virksomheden ville afskedige. På

denne måde var tillidsmanden blevet orienteret om opsigelsen, da den blev

gennemført den 14. februar 1992.

Det var ikke i erkendelse af en procedurefejl, at man udskød afskedigelsen

til den 21. februar 1992.

Hvis klagernes påstand tages til følge, må der være tale om en meget mild

bod, fordi der er undskyldende omstændigheder, og det er et enkeltstående

tilfælde.

ARBEJDSRETTENS PRÆMISSER OG KONKLUSION:

Det må efter Erik Byhøj-Larsens forklaring lægges til grund, at

tillidsmanden den 12. februar 1992 om morgenen blev orienteret om, at der

skulle afskediges en af medarbejderne på lageret, og at det var på

tillidsmandens initiativ, at den videre orientering kom til at foregå på et

møde med samtlige medarbejdere.

Oplysningen om hvilken af medarbejderne, der skulle afskediges, blev

således givet tillidsmanden på dette medarbejdermøde, og det er ikke under

sagen godtgjort, at arbejdsgiveren efterfølgende og inden afskedigelsen den

14. februar 1992 har givet tillidsmanden nogen yderligere orientering om

sagen. Efter Arbejdsrettens opfattelse er tillidsmanden ikke herved bedst

muligt holdt orienteret om afskedigelsen. Det påberåbte protokollats regel er

derfor ikke overholdt, og der gives klagerne medhold i påstanden herom.

Det må imidlertid antages, at det til dels beror på misforståelser mellem

tillidsmanden og produktionschefen, at orienteringen kom til at foregå på den

angivne måde, og bod for overtrædelsen findes derfor ikke at skulle idømmes.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Indklagede Dansk Estrella A/S har i forbindelse med afskedigelse af medlem

i Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet Jens Bundgaard den 14. april

1992 begået brud på gældende overenskomst.

Der idømmes ikke bod for dette overenskomstbrud.

I sagsomkostninger til Arbejdsretten skal indklagede betale 2.000 kr.

Officielle noter

(* 1)

Lignende dokumenter