Spring til indhold

Retsinformation

Bod 2.3.2. Hovedaftalens § 7, stk. 2. Kollektiv overenskomst 4. Omgåelse.(* 1)(* 2) Opsagt kollektiv overenskomst ophørt, da afløst af nyt overenskomstforhold, jf. Hovedaftalens § 7, stk. 2. Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Rutebilejernes Arbejdsgiverforening for Møns Omnibusser A/S (advokat Henrik Uldal) Dommere: Peter Andersen, Annette Elmer, Holm, Erik Jensen, Gert Kristensen, Lind og Per Sørensen (retsformand)

DOM nr 3969 af 24/05/1994DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bod 2.3.2. Hovedaftalens § 7, stk. 2. Kollektiv

overenskomst 4. Omgåelse.(* 1)(* 2) Opsagt kollektiv overenskomst ophørt, da

afløst af nyt overenskomstforhold, jf. Hovedaftalens § 7, stk. 2.

Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark

(konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for

Rutebilejernes Arbejdsgiverforening for Møns Omnibusser A/S (advokat Henrik

Uldal) Dommere: Peter Andersen, Annette Elmer, Holm, Erik Jensen, Gert

Kristensen, Lind og Per Sørensen (retsformand)

Sagen angår spørgsmålet, om Møns Omnibusser A/S efter omdannelse fra et

interessentskab til et aktieselskab og efter indmeldelse i Dansk

Arbejdsgiverforening har været berettiget til med overenskomstmæssigt varsel

at opsige overenskomsten mellem Kommunernes Landsforening og

Specialarbejderforbundet i Danmark, således at de ansatte chauffører fra den

1. april 1993 er omfattet af landsoverenskomsten for rutebilkørsel mellem

Rutebilejernes Arbejdsgiverforening og Specialarbejderforbundet i Danmark.

PÅSTANDE

Klagerne, Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i

Danmark, har nedlagt påstand om, at indklagede, Møns Omnibusser A/S, skal

tilpligtes fortsat - og udover 1. april 1993 - at aflønne chaufførerne i

henhold til overenskomst mellem Specialarbejderforbundet i Danmark og

Kommunernes Landsforening.

Indklagede skal desuden tilpligtes at betale en efter rettens skøn fastsat

bod til Specialarbejderforbundet i Danmark.

Spørgsmålet om eventuel efterbetaling henskydes til afgørelse af sædvanlig

fagretlig vej, eventuelt ved faglig voldgift.

De indklagede har påstået frifindelse.

SAGSFREMSTILLING

I 1953 dannede en række kommuner interessentskabet I/S Møns Omnibusser,

der blev indmeldt i Rutebilejernes Arbejdsgiverforening og omfattet af denne

organisations overenskomst med Specialarbejderforbundet i Danmark. I 1967

Læs alt

opstod der uoverensstemmelse mellem interessentskabet og forbundet om,

hvilken overenskomst der burde gælde for de ansatte chauffører, idet

forbundet gjorde gældende, at interessentskabet var et kommunalt selskab, og

at chaufførerne derfor skulle være omfattet af forbundets overenskomst med de

kommunale organisationer. Uoverensstemmelsen blev behandlet ved en faglig

voldgift, og ved en opmandskendelse af 22. oktober 1968 blev

interessentskabets frifindelsespåstand taget til følge. I kendelsen hed det

blandt andet:

»Såvel Stat som Kommuner driver virksomheder, som, omend de tjener

offentligt formål, i vid udstrækning er undergivet den privatretlige ordning

ved anvendelse af aktieselskabsformen eller interessentskabsformen.

Motiveringen for at anvende selskabsformen, der for kommuners vedkommende kan

finde sted på områder, der ikke som f. eks. skolevæsen, brandvæsen og

sundhedsvæsen, henhører under kommunernes obligatoriske anliggender, er at

blive frigjort for de bånd, der præger den offentlige forvaltning, at man ved

selskabsformen kan anvende overskud af driften til investeringer og

henlæggelser, at man ikke er bunden til at skulle indhente samtykke fra

overordnede tilsynsorganer, og vel i det hele at selskabsformen antages at

lette arbejdsgangen og at gøre driften mere forretningsmæssig.

Hvad nu angår I/S »Møns Omnibusser« finder opmanden ikke, at

dette selskab kan anses som et kommunalt selskab i den forstand, at driften

af rutebilerne er kommunal. Driften af disse afholdes ikke over de deltagende

kommuners skattebudget. Selskabet har egne indtægter og udgifter og egen

formue, den daglige ledelse er uafhængig af kommunerne, og ledelsen er ikke

ansat i kommunernes tjeneste. Selskabet må anses som en af den art

virksomheder, der som ovenfor nævnt er undergivet den privatretlige ordning.

Den omstændighed, at de pågældende kommuner som deltagere i selskabet, der er

dannet som et interessentskab, er repræsenteret i bestyrelsen og har

afgørende indflydelse på vigtigere dispositioner som gældsstiftelse, kan ikke

føre til et andet resultat.'

I 1985 blev interessentskabet omfattet af overenskomst mellem Kommunernes

Landsforening og Specialarbejderforbundet i Danmark. Baggrunden herfor var,

at busdriften i første halvdel af 1980'erne havde givet et årligt underskud,

der var blevet dækket af ejerkredsen af kommuner.

Pr. 1. december 1992 blev interessentskabet overdraget til Møns Omnibusser

A/S, og fra samme dato blev det nye selskab indmeldt i Rutebilejernes

Arbejdsgiverforening. I skrivelse af 24. november 1992 gav interessentskabet

Chaufførernes Fagforening meddelelse om overtagelsen og om, at samtlige

medarbejdere ved et personligt brev samme dag var blevet tilbudt

beskæftigelse i det nye aktieselskab. I skrivelsen tilføjedes, at det

forventedes, at aktieselskabet i løbet af december 1992 ville opsige de

gældende overenskomster. I brevet til medarbejderne hed det blandt andet:

»Møns Omnibusser A/S (reg. nr. 208362) overtager samtlige aktiver og

passiver, ligesom det indtræder i samtlige rettigheder og forpligtelser

overfor medarbejderne.

Der er ikke umiddelbart planer om organisatoriske ændringer som følge af

overdragelsen, ligesom samtlige medarbejdere kan overgå til det nye selskab.

Overdragelsen vil således ikke medføre nogen ændring i det daglige arbejde,

og medarbejderne bevarer deres anciennitet.

Såfremt der er medarbejdere, som ikke ønsker at få overført deres

ansættelse til Møns Omnibusser A/S, vil Fællesskabet være indforstået med, at

disse medarbejdere fratræder pr. 30.11.1992.

Baggrunden for overdragelsen er et ønske om privatisering, bl.a. fordi der

for nogle år siden blev truffet beslutning om, at virksomheden skulle drives

uden kommunale tilskud.

Dette har i de senere år bevirket, at Fællesskabet har tæret på

egenkapitalen for at kunne overleve. Denne situation, og udsigten til en

licitation med skærpede konkurrencevilkår, har nødvendiggjort, at vor

virksomhed i enhver henseende skal kunne fungere på samme vilkår som andre

private virksomheder for at kunne overleve.

Det er derfor nødvendigt, at virksomhedens omkostninger bringes på samme

niveau, som i en privatejet virksomhed.

Dette bevirker bl.a. at overenskomsterne og dermed medarbejdernes løn- og

arbejdsvilkår bringes overens med det private arbejdsmarked.

På denne baggrund har Møns Omnibusser A/S meldt sig ind i Rutebilejernes

Arbejdsgiverforening (RA).

De gældende overenskomster må påregnes opsagt med overenskomstmæssig

varsel til ophør med udgangen af marts 1993.

Møns Omnibusser A/S håber herefter, at der opnås en forligsmæssig løsning,

som indebærer, at de fornødne besparelser gennemføres gennem ændringer i

arbejdstidsregler m.v. således, at en egentlig lønnedgang undgås. I stedet

ønskes f.s.v. angår løndelen en gradvis overgang til de private satser.«

Den 9. december 1992 meddelte det nye selskab Specialarbejderforbundet i

Danmark, at det af hensyn til virksomhedens konkurrencedygtighed og dermed

muligheder for at overleve ville blive »nødvendigt at bringe de

personalemæssige forhold i overensstemmelse med forholdene på det private

arbejdsmarked«. Forbundet måtte derfor påregne, at Rutebilejernes

Arbejdsgiverforening i den nærmeste fremtid ville opsige de gældende

overenskomster m.v. I skrivelsen hed det om begrundelsen herfor blandt andet:

»Denne overdragelse har af flere årsager været nødvendig for at sikre

virksomhedens overlevelse.

Skal denne sikres, var man nødsaget til at gennemføre en privatisering,

således at virksomheden i det hele kan fungere på samme vilkår som

konkurrerende danske og udenlandske virksomheder af samme art.

For nogle år siden blev der i de kommuner, der står bag virksomheden,

truffet beslutning om, at der ikke længere kunne ydes tilskud til

virksomhedens drift. Denne beslutning sammenholdt med, at de betalinger, der

ydes fra trafikselskabet for den kørsel, virksomheden udfører, kun knapt

dækker omkostningerne, har medført, at man i disse år dels har måttet udskyde

de investeringer, der på sigt er uundgåelige, dels at man er begyndt at

forbruge sin egenkapital.

Denne situation er naturligvis uholdbar, især fordi der ikke er udsigt

til, at betalingen for den kørsel, der udføres vil stige.

Det må anses for en realitet, at trafikselskaberne over hele landet i

fremtiden vil udbyde kørslen i licitation og herved skærpes

konkurrencevilkårene yderligere. Denne licitation beror på krav fra EF, og

disse regler vil formentlig kun i begrænset omfang tillade et kommunalt

fællesskab at byde på kørslen.

Privatiseringen af Møns Omnibusser indebærer en løsrivning fra de

kommunale former og regler, hvilket dels bevirker, at man skulle undgå at

blive afskåret fra at byde ved en licitation og dels, at man kan finansiere

sine investeringer og drift på lige vilkår med andre private virksomheder

uden hensyn til de restriktioner, der gælder for kommunernes

låneoptagelser.«

Ved skrivelse af 21. december 1992 opsagde Rutebilejernes

Arbejdsgiverforening overenskomsten mellem Kommunernes Landsforening og

Specialarbejderforbundet i Danmark til bortfald den 31. marts 1992. Samtidig

opsagdes kutymer og lokalaftaler, idet det blev oplyst, at busselskabets

chauffører fra 1. april 1993 var overenskomstdækket af landsoverenskomst for

rutebilkørsel mellem foreningen og Specialarbejderforbundet i Danmark. I

skrivelsen hed det endvidere:

»Vi har fået orientering om, at SiD har afvist at deltage i en

forhandling om en eventuel overgangsordning og må tage dette til

efterretning.

Rutebilejernes Arbejdsgiverforening skal dog gentage opfordringen til en

forhandling med organisationernes deltagelse.«

Ved en skrivelse samme dag opfordrede busselskabet endnu en gang forbundet

til at forhandle. Ved skrivelser af 22. december 1992 til

arbejdsgiverforeningen og busselskabet meddelte forbundet, at »det (er)

vor opfattelse, at gældende overenskomst løber videre uanset virksomhedens

indmeldelse i Rutebilejernes Arbejdsgiverforening.« Samtidig opsagde

forbundet den gældende overenskomst og tilkendegav ønske om en forhandling om

fornyelse af denne.

På et fællesmøde den 18. februar 1993 gjorde klagerne gældende, at

virksomhedsomdannelsen og indmeldelsen i Rutebilejernes Arbejdsgiverforening

alene havde til formål at omgå den gældende overenskomst mellem Kommunernes

Landsforening og Specialarbejderforbundet i Danmark. Arbejdsgiversiden

fastholdt sin opsigelse og gentog sin vilje til at indlede forhandling om en

overgangsordning.

Under forhandlinger i foråret 1993 mellem Arbejdsgiverforeningen og

Chaufførernes Fagforening blev der opnået enighed om en overgangsordning,

hvorefter arjdsgiverforeningens overenskomst blev den gældende, men de

ansatte bevarede deres hidtidige løn via personlige tillæg. Aftalen blev dog

ikke gennemført, da Specialarbejderforbundet i Danmark ikke kunne godkende

den.

Af vedtægterne for henholdsvis Fællesskabet Møns Omnibusser og Møns

Omnibusser A/S fremgår, at selskaberne har samme formål og deltagerkreds. Det

er desuden oplyst, at Fællesskabets materiel, rutekørsel og personale m.v.

blev overtaget af aktieselskabet.

Der er enighed om, at Hovedaftalen mellem Dansk Arbejdsgiverforening og

Landsorganisationen i Danmark gælder mellem parterne, idet der ikke er opnået

enighed mellem Kommunernes Landsforening og Specialarbejderforbundet i

Danmark om en hovedaftale i tilslutning til disse parters overenskomst.

FORKLARINGER

Verner Rasmussen har forklaret, at han, der fra 1982 til 1992 var

borgmester i Møn Kommune, har været formand for busselskabets bestyrelse

siden 1970. Grunden til, at selskabet i 1985 overgik til overenskomsten

mellem Kommunernes Landsforening og Specialarbejderforbundet i Danmark i

stedet for overenskomsten mellem Rutebilejernes Arbejdsgiverforening og

Specialarbejderforbundet i Danmark, var, at det fik betydelige kommunale

tilskud. Med de nye EF licitationsregler i begyndelsen af 1990'erne øgedes

konkurrencen mellem busselskaberne, og selskabsomdannelsen blev besluttet,

fordi aktieselskabsformen er bedre egnet end interessentskabsformen til at

klare de skærpede krav. Desuden ville det indebære urimelige

konkurrencevilkår for de private vognmænd, hvis Møns Omnibusser skulle kunne

få dækket hele underskuddet af kommunerne. Hertil kom, at kommunerne lukkede

kassen i for tilskud. Endelig var det en vægtig begrundelse for omdannelsen,

at man ønskede at bevare arbejdspladserne på Møn.

Torben Lund har forklaret, at han ved ansættelsen i 1988 som direktør for

busselskabet straks fik til opgave at indrette driften således, at der kunne

køres uden kommunale tilskud. Efter gennemførelsen af forskellige

rationaliseringer, der viste sig at være utilstrækkelige, og efter at alle

andre rationaliseringsmuligheder havde været overvejet, var man nødsaget til

at prøve at begrænse lønudgifterne. I modsat fald ville man ikke kunne byde

på licitationerne. Desuden var beslutningsprocessen i interessentskabet meget

tung, idet de enkelte bestyrelsesmedlemmer først skulle have dispositionerne

godkendt af de respektive kommunalbestyrelser eller tekniske udvalg.

Eksempelvis skulle køb af nye busser besluttes ca. 1 år i forvejen. Bortset

fra enkelte bybusselskaber er de fleste busselskaber medlemmer af

Rutebilejernes Arbejdsgiverforening. Efter overgangen til dennes overenskomst

med Specialarbejderforbundet i Danmark har de ansatte fortsat samme løn, idet

forringelsen af deres vilkår har bestået i ændringer af arbejdstids- og

ferieforhold.

PARTERNES ARGUMENTER

Klagerne har gjort gældende, at det primære formål med selskabsomdannelsen

har været at komme ud af overenskomsten mellem Kommunernes Landsforening og

Specialarbejderforbundet i Danmark for - på længere sigt - at opnå

besparelser i lønudgifterne. Siden 1985 har selskabet været anset for et

offentligt selskab, og omdannelsen har ikke medført nogen ændring i

selskabets forhold, idet de to selskaber er identiske med hensyn til

ejerkreds, formål, materiel, ruter og personale m.v. Der er således fortsat

tale om en offentlig virksomhed, og selskabsomdannelsen er derfor alene

foretaget for at omgå overenskomsten mellem Kommunernes Landsforening og

Specialarbejderforbundet i Danmark med henblik på en forringelse af

lønmodtagernes retsstilling. Denne sag adskiller sig derfor fra sagen i

Arbejdsrettens dom af 29. juni 1992 (92.021), hvor selskabsomdannelsen

(privatiseringen) blev pålagt ved lov, og hvor også andre forhold end de

overenskomstmæssige spillede ind.

Indklagede har anført, at konkurrenceforholdene, den hidtidige usmidige

selskabsform og kommunernes beslutning om at ophøre med tilskuddene til

selskabet gjorde det nødvendigt at foretage selskabsomdannelsen, hvis

selskabet skulle overleve. Ved beslutningen herom indgik hensynet til

bevarelsen af arbejdspladserne med betydelig vægt, og da driften af

rutebilerne ikke er et kommunalt anliggende, var den omstændighed, at

deltagerne i Fællesskabet var kommuner, ikke til hinder for

selskabsomdannelsen. Ved opsigelsen af overenskomsten mellem Kommunernes

Landsforening og Specialarbejderforbundet i Danmark blev overenskomstens

regler herom fulgt, og da indklagede pr. 1. marts 1993 blev omfattet af

overenskomsten mellem Rutebilejernes Arbejdsgiverforening og

Specialarbejderforbundet i Danmark, der omfatter samme faglige

gyldighedsområde, er selskabet løst fra den tidligere overenskomst, jf.

Hovedaftalens § 7, stk. 2.

ARBEJDSRETTENS BEMÆRKNINGER

Ved selskabsomdannelsen overgik interessentskabets aktiviteter uændret til

aktieselskabet, der indtrådte i interessentskabets rettigheder og

forpligtelser efter den bestående overenskomst mellem Kommunernes

Landsforening og Specialarbejderforbundet i Danmark og efter Hovedaftalen

mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark, der

fortsat havde været gældende for retsforholdet mellem parterne. Baggrunden

for omdannelsen var ønsket om en mere smidig selskabsform, der i højere grad

end interessentskabsformen muliggør de nødvendige forretningsmæssige

dispositioner med henblik på den øgede konkurrence på bustrafikområdet, og

der er ikke grundlag for at antage, at omdannelsen skete for at omgå den

bestående overenskomst. Denne blev opsagt med overenskomstmæssigt varsel og

blev umiddelbart afløst af et nyt overenskomstforhold, der omfatter de samme

parter som i den opsagte overenskomst og har det samme faglige

gyldighedsområde. På denne baggrund er busselskabet blevet løst fra

overenskomsten mellem Kommunernes Landsforening og Specialarbejderforbundet i

Danmark, jf. Hovedaftalens § 7, stk. 2, og indklagedes frifindelsespåstand

tages derfor til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

De indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening for Rutebilejernes

Arbejdsgiverforening for Møns Omnibusser A/S, frifindes.

Klagerne, Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i

Danmark, skal betale 2.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten.

Officielle noter

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s. 78 ff, AD 92.021 (A 1992, s.139),

sammenlign AD 92.228 (A 1993, s. 83).

Lignende dokumenter