Bod 2.3.2. Hovedaftalens § 7, stk. 2. Kollektiv overenskomst 4. Omgåelse.(* 1)(* 2) Opsagt kollektiv overenskomst ophørt, da afløst af nyt overenskomstforhold, jf. Hovedaftalens § 7, stk. 2. Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Rutebilejernes Arbejdsgiverforening for Møns Omnibusser A/S (advokat Henrik Uldal) Dommere: Peter Andersen, Annette Elmer, Holm, Erik Jensen, Gert Kristensen, Lind og Per Sørensen (retsformand)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bod 2.3.2. Hovedaftalens § 7, stk. 2. Kollektiv
overenskomst 4. Omgåelse.(* 1)(* 2) Opsagt kollektiv overenskomst ophørt, da
afløst af nyt overenskomstforhold, jf. Hovedaftalens § 7, stk. 2.
Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark
(konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for
Rutebilejernes Arbejdsgiverforening for Møns Omnibusser A/S (advokat Henrik
Uldal) Dommere: Peter Andersen, Annette Elmer, Holm, Erik Jensen, Gert
Kristensen, Lind og Per Sørensen (retsformand)
Sagen angår spørgsmålet, om Møns Omnibusser A/S efter omdannelse fra et
interessentskab til et aktieselskab og efter indmeldelse i Dansk
Arbejdsgiverforening har været berettiget til med overenskomstmæssigt varsel
at opsige overenskomsten mellem Kommunernes Landsforening og
Specialarbejderforbundet i Danmark, således at de ansatte chauffører fra den
1. april 1993 er omfattet af landsoverenskomsten for rutebilkørsel mellem
Rutebilejernes Arbejdsgiverforening og Specialarbejderforbundet i Danmark.
PÅSTANDE
Klagerne, Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i
Danmark, har nedlagt påstand om, at indklagede, Møns Omnibusser A/S, skal
tilpligtes fortsat - og udover 1. april 1993 - at aflønne chaufførerne i
henhold til overenskomst mellem Specialarbejderforbundet i Danmark og
Kommunernes Landsforening.
Indklagede skal desuden tilpligtes at betale en efter rettens skøn fastsat
bod til Specialarbejderforbundet i Danmark.
Spørgsmålet om eventuel efterbetaling henskydes til afgørelse af sædvanlig
fagretlig vej, eventuelt ved faglig voldgift.
De indklagede har påstået frifindelse.
SAGSFREMSTILLING
I 1953 dannede en række kommuner interessentskabet I/S Møns Omnibusser,
der blev indmeldt i Rutebilejernes Arbejdsgiverforening og omfattet af denne
organisations overenskomst med Specialarbejderforbundet i Danmark. I 1967
Læs alt
opstod der uoverensstemmelse mellem interessentskabet og forbundet om,
hvilken overenskomst der burde gælde for de ansatte chauffører, idet
forbundet gjorde gældende, at interessentskabet var et kommunalt selskab, og
at chaufførerne derfor skulle være omfattet af forbundets overenskomst med de
kommunale organisationer. Uoverensstemmelsen blev behandlet ved en faglig
voldgift, og ved en opmandskendelse af 22. oktober 1968 blev
interessentskabets frifindelsespåstand taget til følge. I kendelsen hed det
blandt andet:
»Såvel Stat som Kommuner driver virksomheder, som, omend de tjener
offentligt formål, i vid udstrækning er undergivet den privatretlige ordning
ved anvendelse af aktieselskabsformen eller interessentskabsformen.
Motiveringen for at anvende selskabsformen, der for kommuners vedkommende kan
finde sted på områder, der ikke som f. eks. skolevæsen, brandvæsen og
sundhedsvæsen, henhører under kommunernes obligatoriske anliggender, er at
blive frigjort for de bånd, der præger den offentlige forvaltning, at man ved
selskabsformen kan anvende overskud af driften til investeringer og
henlæggelser, at man ikke er bunden til at skulle indhente samtykke fra
overordnede tilsynsorganer, og vel i det hele at selskabsformen antages at
lette arbejdsgangen og at gøre driften mere forretningsmæssig.
Hvad nu angår I/S »Møns Omnibusser« finder opmanden ikke, at
dette selskab kan anses som et kommunalt selskab i den forstand, at driften
af rutebilerne er kommunal. Driften af disse afholdes ikke over de deltagende
kommuners skattebudget. Selskabet har egne indtægter og udgifter og egen
formue, den daglige ledelse er uafhængig af kommunerne, og ledelsen er ikke
ansat i kommunernes tjeneste. Selskabet må anses som en af den art
virksomheder, der som ovenfor nævnt er undergivet den privatretlige ordning.
Den omstændighed, at de pågældende kommuner som deltagere i selskabet, der er
dannet som et interessentskab, er repræsenteret i bestyrelsen og har
afgørende indflydelse på vigtigere dispositioner som gældsstiftelse, kan ikke
føre til et andet resultat.'
I 1985 blev interessentskabet omfattet af overenskomst mellem Kommunernes
Landsforening og Specialarbejderforbundet i Danmark. Baggrunden herfor var,
at busdriften i første halvdel af 1980'erne havde givet et årligt underskud,
der var blevet dækket af ejerkredsen af kommuner.
Pr. 1. december 1992 blev interessentskabet overdraget til Møns Omnibusser
A/S, og fra samme dato blev det nye selskab indmeldt i Rutebilejernes
Arbejdsgiverforening. I skrivelse af 24. november 1992 gav interessentskabet
Chaufførernes Fagforening meddelelse om overtagelsen og om, at samtlige
medarbejdere ved et personligt brev samme dag var blevet tilbudt
beskæftigelse i det nye aktieselskab. I skrivelsen tilføjedes, at det
forventedes, at aktieselskabet i løbet af december 1992 ville opsige de
gældende overenskomster. I brevet til medarbejderne hed det blandt andet:
»Møns Omnibusser A/S (reg. nr. 208362) overtager samtlige aktiver og
passiver, ligesom det indtræder i samtlige rettigheder og forpligtelser
overfor medarbejderne.
Der er ikke umiddelbart planer om organisatoriske ændringer som følge af
overdragelsen, ligesom samtlige medarbejdere kan overgå til det nye selskab.
Overdragelsen vil således ikke medføre nogen ændring i det daglige arbejde,
og medarbejderne bevarer deres anciennitet.
Såfremt der er medarbejdere, som ikke ønsker at få overført deres
ansættelse til Møns Omnibusser A/S, vil Fællesskabet være indforstået med, at
disse medarbejdere fratræder pr. 30.11.1992.
Baggrunden for overdragelsen er et ønske om privatisering, bl.a. fordi der
for nogle år siden blev truffet beslutning om, at virksomheden skulle drives
uden kommunale tilskud.
Dette har i de senere år bevirket, at Fællesskabet har tæret på
egenkapitalen for at kunne overleve. Denne situation, og udsigten til en
licitation med skærpede konkurrencevilkår, har nødvendiggjort, at vor
virksomhed i enhver henseende skal kunne fungere på samme vilkår som andre
private virksomheder for at kunne overleve.
Det er derfor nødvendigt, at virksomhedens omkostninger bringes på samme
niveau, som i en privatejet virksomhed.
Dette bevirker bl.a. at overenskomsterne og dermed medarbejdernes løn- og
arbejdsvilkår bringes overens med det private arbejdsmarked.
På denne baggrund har Møns Omnibusser A/S meldt sig ind i Rutebilejernes
Arbejdsgiverforening (RA).
De gældende overenskomster må påregnes opsagt med overenskomstmæssig
varsel til ophør med udgangen af marts 1993.
Møns Omnibusser A/S håber herefter, at der opnås en forligsmæssig løsning,
som indebærer, at de fornødne besparelser gennemføres gennem ændringer i
arbejdstidsregler m.v. således, at en egentlig lønnedgang undgås. I stedet
ønskes f.s.v. angår løndelen en gradvis overgang til de private satser.«
Den 9. december 1992 meddelte det nye selskab Specialarbejderforbundet i
Danmark, at det af hensyn til virksomhedens konkurrencedygtighed og dermed
muligheder for at overleve ville blive »nødvendigt at bringe de
personalemæssige forhold i overensstemmelse med forholdene på det private
arbejdsmarked«. Forbundet måtte derfor påregne, at Rutebilejernes
Arbejdsgiverforening i den nærmeste fremtid ville opsige de gældende
overenskomster m.v. I skrivelsen hed det om begrundelsen herfor blandt andet:
»Denne overdragelse har af flere årsager været nødvendig for at sikre
virksomhedens overlevelse.
Skal denne sikres, var man nødsaget til at gennemføre en privatisering,
således at virksomheden i det hele kan fungere på samme vilkår som
konkurrerende danske og udenlandske virksomheder af samme art.
For nogle år siden blev der i de kommuner, der står bag virksomheden,
truffet beslutning om, at der ikke længere kunne ydes tilskud til
virksomhedens drift. Denne beslutning sammenholdt med, at de betalinger, der
ydes fra trafikselskabet for den kørsel, virksomheden udfører, kun knapt
dækker omkostningerne, har medført, at man i disse år dels har måttet udskyde
de investeringer, der på sigt er uundgåelige, dels at man er begyndt at
forbruge sin egenkapital.
Denne situation er naturligvis uholdbar, især fordi der ikke er udsigt
til, at betalingen for den kørsel, der udføres vil stige.
Det må anses for en realitet, at trafikselskaberne over hele landet i
fremtiden vil udbyde kørslen i licitation og herved skærpes
konkurrencevilkårene yderligere. Denne licitation beror på krav fra EF, og
disse regler vil formentlig kun i begrænset omfang tillade et kommunalt
fællesskab at byde på kørslen.
Privatiseringen af Møns Omnibusser indebærer en løsrivning fra de
kommunale former og regler, hvilket dels bevirker, at man skulle undgå at
blive afskåret fra at byde ved en licitation og dels, at man kan finansiere
sine investeringer og drift på lige vilkår med andre private virksomheder
uden hensyn til de restriktioner, der gælder for kommunernes
låneoptagelser.«
Ved skrivelse af 21. december 1992 opsagde Rutebilejernes
Arbejdsgiverforening overenskomsten mellem Kommunernes Landsforening og
Specialarbejderforbundet i Danmark til bortfald den 31. marts 1992. Samtidig
opsagdes kutymer og lokalaftaler, idet det blev oplyst, at busselskabets
chauffører fra 1. april 1993 var overenskomstdækket af landsoverenskomst for
rutebilkørsel mellem foreningen og Specialarbejderforbundet i Danmark. I
skrivelsen hed det endvidere:
»Vi har fået orientering om, at SiD har afvist at deltage i en
forhandling om en eventuel overgangsordning og må tage dette til
efterretning.
Rutebilejernes Arbejdsgiverforening skal dog gentage opfordringen til en
forhandling med organisationernes deltagelse.«
Ved en skrivelse samme dag opfordrede busselskabet endnu en gang forbundet
til at forhandle. Ved skrivelser af 22. december 1992 til
arbejdsgiverforeningen og busselskabet meddelte forbundet, at »det (er)
vor opfattelse, at gældende overenskomst løber videre uanset virksomhedens
indmeldelse i Rutebilejernes Arbejdsgiverforening.« Samtidig opsagde
forbundet den gældende overenskomst og tilkendegav ønske om en forhandling om
fornyelse af denne.
På et fællesmøde den 18. februar 1993 gjorde klagerne gældende, at
virksomhedsomdannelsen og indmeldelsen i Rutebilejernes Arbejdsgiverforening
alene havde til formål at omgå den gældende overenskomst mellem Kommunernes
Landsforening og Specialarbejderforbundet i Danmark. Arbejdsgiversiden
fastholdt sin opsigelse og gentog sin vilje til at indlede forhandling om en
overgangsordning.
Under forhandlinger i foråret 1993 mellem Arbejdsgiverforeningen og
Chaufførernes Fagforening blev der opnået enighed om en overgangsordning,
hvorefter arjdsgiverforeningens overenskomst blev den gældende, men de
ansatte bevarede deres hidtidige løn via personlige tillæg. Aftalen blev dog
ikke gennemført, da Specialarbejderforbundet i Danmark ikke kunne godkende
den.
Af vedtægterne for henholdsvis Fællesskabet Møns Omnibusser og Møns
Omnibusser A/S fremgår, at selskaberne har samme formål og deltagerkreds. Det
er desuden oplyst, at Fællesskabets materiel, rutekørsel og personale m.v.
blev overtaget af aktieselskabet.
Der er enighed om, at Hovedaftalen mellem Dansk Arbejdsgiverforening og
Landsorganisationen i Danmark gælder mellem parterne, idet der ikke er opnået
enighed mellem Kommunernes Landsforening og Specialarbejderforbundet i
Danmark om en hovedaftale i tilslutning til disse parters overenskomst.
FORKLARINGER
Verner Rasmussen har forklaret, at han, der fra 1982 til 1992 var
borgmester i Møn Kommune, har været formand for busselskabets bestyrelse
siden 1970. Grunden til, at selskabet i 1985 overgik til overenskomsten
mellem Kommunernes Landsforening og Specialarbejderforbundet i Danmark i
stedet for overenskomsten mellem Rutebilejernes Arbejdsgiverforening og
Specialarbejderforbundet i Danmark, var, at det fik betydelige kommunale
tilskud. Med de nye EF licitationsregler i begyndelsen af 1990'erne øgedes
konkurrencen mellem busselskaberne, og selskabsomdannelsen blev besluttet,
fordi aktieselskabsformen er bedre egnet end interessentskabsformen til at
klare de skærpede krav. Desuden ville det indebære urimelige
konkurrencevilkår for de private vognmænd, hvis Møns Omnibusser skulle kunne
få dækket hele underskuddet af kommunerne. Hertil kom, at kommunerne lukkede
kassen i for tilskud. Endelig var det en vægtig begrundelse for omdannelsen,
at man ønskede at bevare arbejdspladserne på Møn.
Torben Lund har forklaret, at han ved ansættelsen i 1988 som direktør for
busselskabet straks fik til opgave at indrette driften således, at der kunne
køres uden kommunale tilskud. Efter gennemførelsen af forskellige
rationaliseringer, der viste sig at være utilstrækkelige, og efter at alle
andre rationaliseringsmuligheder havde været overvejet, var man nødsaget til
at prøve at begrænse lønudgifterne. I modsat fald ville man ikke kunne byde
på licitationerne. Desuden var beslutningsprocessen i interessentskabet meget
tung, idet de enkelte bestyrelsesmedlemmer først skulle have dispositionerne
godkendt af de respektive kommunalbestyrelser eller tekniske udvalg.
Eksempelvis skulle køb af nye busser besluttes ca. 1 år i forvejen. Bortset
fra enkelte bybusselskaber er de fleste busselskaber medlemmer af
Rutebilejernes Arbejdsgiverforening. Efter overgangen til dennes overenskomst
med Specialarbejderforbundet i Danmark har de ansatte fortsat samme løn, idet
forringelsen af deres vilkår har bestået i ændringer af arbejdstids- og
ferieforhold.
PARTERNES ARGUMENTER
Klagerne har gjort gældende, at det primære formål med selskabsomdannelsen
har været at komme ud af overenskomsten mellem Kommunernes Landsforening og
Specialarbejderforbundet i Danmark for - på længere sigt - at opnå
besparelser i lønudgifterne. Siden 1985 har selskabet været anset for et
offentligt selskab, og omdannelsen har ikke medført nogen ændring i
selskabets forhold, idet de to selskaber er identiske med hensyn til
ejerkreds, formål, materiel, ruter og personale m.v. Der er således fortsat
tale om en offentlig virksomhed, og selskabsomdannelsen er derfor alene
foretaget for at omgå overenskomsten mellem Kommunernes Landsforening og
Specialarbejderforbundet i Danmark med henblik på en forringelse af
lønmodtagernes retsstilling. Denne sag adskiller sig derfor fra sagen i
Arbejdsrettens dom af 29. juni 1992 (92.021), hvor selskabsomdannelsen
(privatiseringen) blev pålagt ved lov, og hvor også andre forhold end de
overenskomstmæssige spillede ind.
Indklagede har anført, at konkurrenceforholdene, den hidtidige usmidige
selskabsform og kommunernes beslutning om at ophøre med tilskuddene til
selskabet gjorde det nødvendigt at foretage selskabsomdannelsen, hvis
selskabet skulle overleve. Ved beslutningen herom indgik hensynet til
bevarelsen af arbejdspladserne med betydelig vægt, og da driften af
rutebilerne ikke er et kommunalt anliggende, var den omstændighed, at
deltagerne i Fællesskabet var kommuner, ikke til hinder for
selskabsomdannelsen. Ved opsigelsen af overenskomsten mellem Kommunernes
Landsforening og Specialarbejderforbundet i Danmark blev overenskomstens
regler herom fulgt, og da indklagede pr. 1. marts 1993 blev omfattet af
overenskomsten mellem Rutebilejernes Arbejdsgiverforening og
Specialarbejderforbundet i Danmark, der omfatter samme faglige
gyldighedsområde, er selskabet løst fra den tidligere overenskomst, jf.
Hovedaftalens § 7, stk. 2.
ARBEJDSRETTENS BEMÆRKNINGER
Ved selskabsomdannelsen overgik interessentskabets aktiviteter uændret til
aktieselskabet, der indtrådte i interessentskabets rettigheder og
forpligtelser efter den bestående overenskomst mellem Kommunernes
Landsforening og Specialarbejderforbundet i Danmark og efter Hovedaftalen
mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark, der
fortsat havde været gældende for retsforholdet mellem parterne. Baggrunden
for omdannelsen var ønsket om en mere smidig selskabsform, der i højere grad
end interessentskabsformen muliggør de nødvendige forretningsmæssige
dispositioner med henblik på den øgede konkurrence på bustrafikområdet, og
der er ikke grundlag for at antage, at omdannelsen skete for at omgå den
bestående overenskomst. Denne blev opsagt med overenskomstmæssigt varsel og
blev umiddelbart afløst af et nyt overenskomstforhold, der omfatter de samme
parter som i den opsagte overenskomst og har det samme faglige
gyldighedsområde. På denne baggrund er busselskabet blevet løst fra
overenskomsten mellem Kommunernes Landsforening og Specialarbejderforbundet i
Danmark, jf. Hovedaftalens § 7, stk. 2, og indklagedes frifindelsespåstand
tages derfor til følge.
T h i k e n d e s f o r r e t
De indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening for Rutebilejernes
Arbejdsgiverforening for Møns Omnibusser A/S, frifindes.
Klagerne, Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i
Danmark, skal betale 2.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten.
Officielle noter
(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s. 78 ff, AD 92.021 (A 1992, s.139),
sammenlign AD 92.228 (A 1993, s. 83).
Lignende dokumenter
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 28. februar 2008 om udpegning af EF-fiskerikontrolagenturet som det organ, der skal udføre visse opgaver under forordning (EF) nr. 1042/2006, og om ændring af afgørelse 2007/166/EF om vedtagelse af en fortegnelse over EF-fiskeriinspektører og inspektionsmateriel (2008/201/EF) EU-lovgivning · 28. februar 2008
- Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service for Danbor Service A/S, Esbjerg (advokat Henrik Uldal). Dommere: Marie-Louise Andreasen (retsformand), Annette B. Elmer, Arnold Hansen, Carsten Holm, Erik Jensen, Henrik Lind og Sløk. Bod 2.2.1. Faglig voldgift. Entreprise. Omgåelse. Virksomhedsoverdragelse. Entrepriseforhold anset som omgåelse af kollektiv overenskomst.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2017/902 af 23. maj 2017 om en fortegnelse over EU-kontrollører, der må udføre inspektioner i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (meddelt under nummer C(2017) 3252) EU-lovgivning · 23. maj 2017
- Ikke antaget, at arbejdsgiverforening havde begået overenskomstbrud.(* 1)(* 2) Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Rutebilejernes Arbejdsgiverforening (advokat Merete Preisler) Dommere: Marie-Louise Andreasen (retsformand), Jørgen Ulrik Brink, Erik B. Cruse, Annette Elmer, Arnold Hansen, Thorkild E. Jensen og Erik Ross Pedersen. Retsinformation · 24. september 1997
- C.A.2.5.2.1.22 LL § 7, nr. 22 - Støtte til socialt eller sygdomsbekæmpende/sygdomsforebyggende arbejde Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Bod 2.3.2., Kollektiv overenskomst 3. Organisationsansvar 2.2. Underbetaling(* 1)(* 2) Ej godtgjort, at der forelå underbetaling Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Ane K. Lorentzen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Rutebilejernes Arbejdsgiverforening på egne vegne og for Linjebus A/S, Blushøjvej, København (advokat Henrik Uldal) Dommere: Arnold Hansen, Poul Flemming Hansen, Carsten Holm, Mads Kofod, Preben Albæk Petersen, Riis (retsformand) og Rosberg. Retsinformation · 24. september 1997