Konfliktvarsel. Lovligt fagligt formål. Varsel om konflikt til støtte for overenskomst på et bestemt område fundet lovligt, da området ikke ansås for at være overenskomstdækket.(* 1) (* 2) Dansk Arbejdsgiverforening for Rutebilejernes Arbejdsgiverforening og Turistvognmændenes Arbejdsgiverforening for Todbjerg Busser ApS, Århus og Centrum Turist, Århus, (advokat Michael v. Kauffmann) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen).
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Konfliktvarsel. Lovligt fagligt formål. Varsel
om konflikt til støtte for overenskomst på et bestemt område fundet lovligt,
da området ikke ansås for at være overenskomstdækket.(* 1) (* 2) Dansk
Arbejdsgiverforening for Rutebilejernes Arbejdsgiverforening og
Turistvognmændenes Arbejdsgiverforening for Todbjerg Busser ApS, Århus og
Centrum Turist, Århus, (advokat Michael v. Kauffmann) mod Landsorganisationen
i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Leo Lybæk
Hansen).
Dommere: Ole Espersen, Agnete Halmind, Erik Jensen, Henrik Lind,
Mundt (retsformand), Erik Nielsen og Sven F. Thomsen.
I efteråret 1988 fremsatte Specialarbejderforbundet i Danmark
(Chaufførernes Fagforening, Århus) over for Todbjerg Busser ApS og Centrum
Turist, som begge er medlemmer såvel af Rutebilejernes Arbejdsgiverforening
som af Turistvognmændenes Arbejdsgiverforening, krav om at få oprettet
overenskomst for kørsel med handicappede efter bestilling. Kravet blev afvist
med henvisning til, at arbejdet allerede var overenskomstdækket.
Ved skrivelse af 25. november 1988 fremsatte Specialarbejderforbundet i
Danmark over for Todbjerg Busser ApS og Centrum Turist 1. konfliktvarsel til
støtte for kravet. Dansk Arbejdsgiverforening protesterede ved skrivelse af
30. november 1988 mod disse strejkevarsler med den begrundelse, at området,
der ønskes overenskomst for, allerede er overenskomstdækket.
Der afholdtes derefter den 1. december 1988 et fællesmøde i sagen. Der
kunne ikke opnås enighed mellem parterne, men man enedes om at indbringe
tvisten for Arbejdsretten og at afvente dennes afgørelse, før en eventuel
konflikt iværksættes.
Sagen er derefter ved klageskrift af 7. december 1988 fra Dansk
Arbejdsgiverforening indbragt for Arbejdsretten med påstand om, at
indklagede, Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i
Danmark, tilpligtes at tilbagekalde de af 25. november 1988 fremsatte 1.
strejkevarsler for medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark,
Læs alt
beskæftiget hos Todbjerg Busser ApS og Centrum Turist.
Indklagede har påstået frifindelse.
Landsoverenskomsten mellem Turistvognmændenes Arbejdsgiverforening og
Specialarbejderforbundet i Danmark vedrørende løn- og arbejdsvilkår for
turistbuschauffører indeholder i § 1 om »Gyldighedsområde« den
bestemmelse, at overenskomsten »gælder for turist- og bestillingskørsel
samt speciel rutekørsel, således som dette defineres i lov nr. 115 af 29.
marts 1978 om buskørsel, medmindre det er omfattet af Landsoverenskomsten for
rutebilkørsel. Almindelig rutekørsel - herunder telekørsel - falder uden for
denne overenskomst.«
Landsoverenskomsten mellem Rutebilejernes Arbejdsgiverforening og
Specialarbejderforbundet i Danmark indeholder ingen bestemmelse om
gyldighedsområdet. Der er den 5. januar 1983 afholdt et møde mellem
repræsentanter for de to arbejdsgiverorganisationer med henblik på
afgrænsning af området for de to overenskomster. Gyldighedsområdet for
Rutebilejernes overenskomst blev ved dette møde fastlagt til at være
»almindelig rutekørsel og speciel rutekørsel udført i forbindelse med
almindelig rutekørsel, således som disse defineres i lov nr. 115 af 29.03.78
om buskørsel.«
I nævnte lovs kapitel 2 om rutekørsel indeholdes i § 2 følgende
bestemmelse:
»Ved rutekørsel forstås regelmæssig befordring af personer i en
bestemt trafikforbindelse, hvor på- eller afstigning kan ske inden for forud
fastsatte områder.
Stk. 2. Står adgangen til at deltage i den i stk. 1 omhandlede kørsel åben
for alle, betegnes denne som »almindelig rutekørsel«. Befordres der
derimod kun bestemte kategorier af personer, betegnes kørslen som
»speciel rutekørsel«.
Den 29. oktober 1982 skrev Ministeriet for offentlige arbejder således til
Turistvognmændenes Landsorganisation:
»I skrivelse af 30. september 1982 har Turistvognmændenes
Landsorganisation med baggrund i indførelse af momspligten pr. 1. oktober
1982 for anden erhvervsmæssig passagerkørsel med bus end rutekørsel rejst
nogle spørgsmål i forbindelse med handicapkørsel med minibusser, herunder
spørgsmålet om, hvorvidt - og i hvilket omfang - handicapkørsel falder ind
under begrebet »almindelig« eller »speciel rutekørsel«
jfr. buslovens § 2.
I denne anledning skal man udtale følgende:
Rutekørsel er i buslovens § 2 defineret som den kørsel, hvorved der
regelmæssigt befordres personer i en bestemt trafikforbindelse, hvor på-
eller afstigning kan ske inden for forud fastsatte områder. Såfremt adgangen
til at deltage i den pågældende kørsel er åben for alle, betegnes denne som
»almindelig rutekørsel«. Befordres der derimod kun bestemte
kategorier af personer, betegnes kørslen som »speciel rutekørsel«.
Begrebet »rutekørsel« er i sig selv et elastisk begreb. Man kan
her henvise til de specielle bemærkninger til forslag til lov om buskørsel, §
2, hvor der nærmere er redegjort for de 2 kriterier, der indgår i begrebet -
nemlig »regelmæssigt« og »bestemt trafikforbindelse«.
Specielt skal man - for så vidt angår det sidstnævnte kriterium - fra disse
bemærkninger citere følgende:
»Det berøver imidlertid ikke kørslen dens karakter af rutekørsel, at
kørselsstrækningen mellem to punkter ikke er den samme fra tur til tur, eller
at kørslen ikke foregår mellem to fikserede punkter, når blot kørslen foregår
inden for et bestemt område med tilfældig udgangs- og endepunkt inden for
forud fastlagte udsnit af området«.
Om begrebet en »bestemt kategori af personer«, der er afgørende
for om kørslen kan betegnes som »speciel rutekørsel«, siges det i
bemærkningerne, at der her er tænkt på personer, der er kendetegnet ved at
have et bestemt fælles formål med at blive befordret, f.eks. at blive
befordret enten til undervisningssted (skolekørsel), til arbejdsplads
(arbejdskørsel), til sygehus eller til kirke.
For så vidt angår HT's handicapkørsel har man af HT fået oplyst, at den
gældende ordning udføres som en almindelig service over for handicappede
medborgere, og at kørslen tilgodeser forskellige formål, f.eks. at befordre
passagererne til familiebesøg, indkøb eller museumsbesøg. Kun kørsel, der
tjener visse bestemte formål, f.eks. at bringe passagererne til
sygdomsbehandling, hvor det offentlige i kraft af den sociale lovgivning skal
stille særlig befordring til rådighed, falder uden for den gældende ordning
for HT's handicapkørsel.
Således som sagen foreligger oplyst, herunder at passagererne ikke har
noget bestemt fælles formål med at blive befordret og med baggrund i de oven
for citerede lovbemærkninger - har ministeriet tilkendegivet over for HT, at
den af trafikselskabet arrangerede handicapkørsel naturligt må betragtes som
almindelig rutekørsel, idet kørslen udføres som et naturligt accessorium til
den øvrige almindelige rutekørsel, der udføres af HT. Det er således oplyst,
at kørslen udføres regelmæssigt, og at på- og afstigning sker inden for forud
fastsatte områder. ......
Såfremt der foregår tilsvarende kørselsarrangementer med handicappede uden
for hovedstadsområdet vil denne kørsel naturligvis også falde ind under
definitionen »almindelig rutekørsel« og den skal i givet fald
optages på trafikplanen......'
Den 17. oktober 1988 etablerede Århus sporveje et forsøg med hensyn til
handicapkørsel pr. telebus. En folder orienterede om den nye ordning. Fra
denne folder citeres følgende:
»BETALING
Der betales de normale takster, som gælder for Århus sporveje. Der kan
betales med abonnementskort, klippekort eller med kontantbillet.
Abonnementskort med tilskud til pensionister og blinde er også gyldige til
telebussen.
Der skal betales for den handicappede og for familien, men medhjælperen
rejser gratis.
Hvis man ønsker at anvende abonnements- eller klippekort, skal taksten
være indbetalt til Århus sporveje inden rejsen. Ved bestillingen kan Århus
sporvejes bestillingspersonale se, om der er et gyldigt abonnementskort, og
så skal der ikke billetteres yderligere.
Med brug af klippekortet får man ikke et rigtigt klippekort udleveret. I
stedet ligger klippekortet i en datamaskine, og der »klippes« hver
gang der foretages en rejse. Ved bestillingen fortæller vi, hvor mange klip
der nu er tilbage, og hvornår det er tid at købe et nyt. Der kan hele tiden
leveres en dokumentation af, hvordan klippekortet er brugt.
Har man ikke abonnementskort eller klippekort, bliver turen noteret til
kontantbilletpris, og der bliver med mellemrum sendt en regning.......
FORSØG
Det, der nu sættes i gang, er et forsøg. Når forsøget har kørt et stykke
tid, skal der rapporteres til Århus byråd, som så igen vil tage stilling til,
hvad der skal ske på længere sigt.
Byrådet har bevilget, at forsøget kan omfatte ca. 250 handicappede, og at
der køres i 2 år.
På grund af deltagerafgrænsningen vil forsøget ikke påvirke de muligheder
for transport, man i øvrigt har i lovgivningen f.eks. bevilling af
motorkøretøj.
HVEM KAN DELTAGE
Handicappede med bopæl i Århus kommune, der ikke kan undvære sin kørestol
under transport, og som ikke har andre muligheder end telebus for at rejse i
Århus kommune.
Der kan også visiteres en medhjælper for den handicappede, hvis den
handicappede ikke kan klare sig selv på rejsen.
Den handicappede kan også tage et begrænset antal familiemedlemmer med i
telebussen, så familien kan rejse sammen.
DET PRAKTISKE
De, der ønsker at deltage i telebuskørselen, som tilbydes fra den 17.
oktober 1988, kan henvende sig i Social- og sundhedsforvaltningen:.......
SERVICENIVEAU
Den service, der tilbydes, er principielt den samme som for Århus
sporvejes andre passagerer. Den skal ikke være dårligere, men det er heller
ikke meningen, at der skal tilbydes et ekstraordinært serviceniveau i forhold
til rutekørselen.
Telebuskørselen giver kørsel til gadedøren, men ikke længere. Der gives
ikke hjælp ind i boligen. Driftstiden er den samme som for rutekørselen. Med
busser efter en køreplan er der en vis ventetid mellem afgangene. I
Telebussen kan man heller ikke altid forvente at rejse, lige når man ønsker
det. Der kan ske en mindre forskydning af rejsen, alt efter hvordan det
passer med de øvrige passagerers rejseønsker.
Der vil ikke være noget krav om forudbestilling. Man kan bestille sin
rejse, hvornår man vil, og så sent man vil. Men jo tidligere man bestiller,
jo bedre er mulighederne for, at den handicappede kan få sit rejseønske 100 %
opfyldt. Det vil samtidig være en hjælp i vores kørselsplanlægning.
Der vil blive gjort alt, hvad der er muligt, for at alle kan komme med
telebussen, men det kan forekomme, at alt er optaget.
Man kan rejse så ofte man vil, der er ikke nogen begrænsning på antallet
af ture.
Der kan køres overalt i Århus kommune, men der køres ikke ud over
kommunegrænsen.......'
Det er oplyst, at Århus sporveje af Social- og sundhedsforvaltningen får
meddelelse om, hvem der er godkendt til at deltage i telebusforsøget.
Som svar på Specialarbejderforbundet i Danmark's Århus afdelings krav om
overenskomst for den nævnte kørsel skrev Turistvognmændenes
Arbejdsgiverforening den 16. november 1988 bl.a. således til afdelingen:
»Centrum Turist
Som svar på Deres brev af 09.11.88 skal vi meddele, at den af Dem nævnte
kørsel med handicappede i busser hos vort ovennævnte medlem efter vor
opfattelse er dækket af overenskomsten mellem SID og Rutebilejernes
Arbejdsgiverforening.«
Det er endelig oplyst, at spørgsmålet om overenskomstdækning for
telebuskørsel har været genstand for forhandling på et møde den 27. november
1981 mellem Turistvognmændenes Arbejdsgiverforening for Vilhelms Turistfart,
Fredensborg og Specialarbejderforbundet i Danmark for forbundets Hillerød
afdeling. Referatet fra dette møde lyder således:
»Ved et møde dags dato mellem nedennævnte overenskomstparter
drøftedes overenskomstforholdene for telebuskørsel.
Der var enighed om, at landsoverenskomsten for turistbuschauffører ikke
dækker dette arbejde.
Med hensyn til aflønningsforholdene hos Vilhelms
Turistfart....,Fredensborg gav arbejdsgiveren tilsagn om, at lønne
telebuskørslen efter den mellem RA og SID indgåede tillægsoverenskomst til
landsoverenskomsten for rutebilkørsel. Arbejdsgiveren gav samtidig tilsagn om
at ville melde sig ind i RA.«
Overenskomsten mellem Rutebilejernes Arbejdsgiverforening og
Specialarbejderforbundet i Danmark indeholder ingen særregler for
handicapkørsel eller for telebuskørsel.
Det er endelig oplyst, at der den 20. maj 1987 mellem
Specialarbejderforbundet i Danmark og Amtsrådsforeningen i Danmark er
underskrevet et protokollat vedrørende løn- og ansættelsesforhold for
chauffører ansat i Hovedstadsområdets Trafikselskab beskæftiget med kørsel af
handicappede.
Direktør Laurits Vagn Abildgaard Andersen, der er formand for
Turistvognmændenes Arbejdsgiverforening, har forklaret, at det ved mødet den
5. januar 1983 lå klart, at personkørsel i busser var dækket af de to
overenskomster. Således var også telebuskørsel dækket. Fredensborg-sagen
angik ikke telebuskørsel med handicappede. Den angik en ordning, hvor man på
telefonisk henvendelse kunne få en bus ud at køre en enkelt person. Ordningen
etableredes formentlig for at få en billigere busordning, og det var muligt,
at der skulle ske på- og afstigning på den ordinære rute.
Forretningsfører i Rutebilejernes Arbejdsgiverforening Per Vagn Kristensen
har forklaret, at de to overenskomster dækker al kollektiv persontransport
med busser i hele landet, således almindelig rutekørsel, skolebuskørsel og
telebuskørsel, herunder handicapkørsel. Det normale for rutebilkørsel er
selvsagt, at der køres efter køreplanen ad fast rute til faste stoppesteder
og med faste takster. Telebusordninger har imidlertid eksisteret i flere år,
bl.a. i Bredsten og Horsens, og den har været afregnet med chaufførerne efter
overenskomsten med Rutebilejernes Arbejdsgiverforening. Vidnet kunne ikke med
sikkerhed oplyse, om den nævnte telebuskørsel også havde omfattet
handicappede, men det var meget muligt. Den kørsel, som Århus kommune havde
overdraget Todbjerg Busser ApS og Centrum Turist at udføre, krævede ikke
tekniske ændringer af bussernes indretning.
Klagerne har til støtte for deres påstand anført, at de to
landsoverenskomster dækker al rutebilkørsel, og at den handicapkørsel, der er
indført i Århus, er dækket af overenskomsten med Rutebilejernes
Arbejdsgiverforening. Det fremgår af skrivelsen af 29. oktober 1982 fra
Ministeriet for offentlige arbejder, at handicapkørsel af ganske tilsvarende
art som den, der er tale om i nærværende sag, »naturligt må betragtes
som almindelig rutekørsel«. Det stemmer med loven og bemærkningerne til
denne. Det bestrides, at der er tale om nyt arbejde, der skulle ligge uden
for overenskomstens forudsætninger. Det blev således ved mødet mellem
Turistvognmændenes Arbejdsgiverforening og Specialarbejderforbundet i Danmark
den 27. november 1981 i Fredensborg-sagen i enighed fastslået, at
telebuskørsel henhørte under og skulle aflønnes efter overenskomsten med
Rutebilejernes Arbejdsgiverforening.
Indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at det
arbejde, der er pålagt de chauffører, der udfører handicapkørslen i Århus, er
af en ganske anden art end det, der er dækket af parternes overenskomst. Det
erkendes af indklagede, at almindelig telebuskørsel er dækket af
overenskomsten, men det, der er tale om i nærværende sag, er af en helt anden
art. Det drejer sig om kørsel med handicappede, der benytter kørestol. Kun i
Hovedstadsområdet har man en lignende ordning, og her har man taget
konsekvensen og lavet en særlig kollektiv aftale om aflønningen af de
chauffører, der udfører denne kørsel. Der er ved Århus-ordningen tilvejebragt
noget helt nyt, og arbejdet med at udføre chaufførtjenesten under denne
ordning indebærer helt andre opgaver end dem, der har været forudsat, da
overenskomsten blev indgået. Den omstændighed, at kørsel som den under sagen
omhandlede er dækket af definitionen af begrebet »rutekørsel« i
loven om buskørsel, er uden betydning ved fortolkning af parternes
overenskomst, der refererer til arbejdets art og ikke - som loven - til de
offentligretlige bestemmelser for kørsel med busser.
Arbejdsretten skal udtale:
Selvom det efter Ministeriet for offentlige arbejders skrivelse af 29.
oktober 1982 må lægges til grund, at den kørsel med handicappede, der er
etableret af Århus sporveje, er omfattet af begrebet »almindelig
rutekørsel« i loven om buskørsel, og at det har været
overenskomstparternes opfattelse ved overenskomstens indgåelse, at man dermed
havde foretaget en afgrænsning af det område, for hvilket overenskomsten
skulle gælde, findes dette ikke afgørende for bedømmelsen af det forhold, der
foreligger til pådømmelse under denne sag, idet betragtningen alene kan have
gyldighed i det omfang, hvori kørsel i praksis udførtes eller var forudselig
på tidspunktet for overenskomstens indgåelse. For så vidt angår kørsel med
handicappede under den af Århus sporveje etablerede ordning er der tale om et
helt nyt arbejde, der på væsentlig måde adskiller sig fra det hidtil kendte.
Det har derfor ligget uden for parternes forudsætninger ved overenskomstens
oprettelse. Herefter findes det berettiget, at indklagede stiller krav om, at
løn- og arbejdsvilkår for dette nye område inden for overenskomstens løbetid
gøres til genstand for særlig overenskomstforhandling. Indklagedes
frifindelsespåstand vil herefter være at tage til følge.
Klagerne findes at burde betale 2.000 kr. i sagsomkostninger til
Arbejdsretten.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Indklagede, Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i
Danmark, frifindes for den af klagerne, Dansk Arbejdsgiverforening for
Rutebilejernes Arbejdsgiverforening og Turistvognmændenes
Arbejdsgiverforening for Todbjerg Busser ApS og Centrum Turist, under denne
sag nedlagte påstand.
Klagerne betaler 2.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten.
Officielle noter
(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.194 og s.238, Knud Illum s.246.
Lignende dokumenter
- Hovedaftalens § 2, stk. 6. Organisationsansvar 4.1 og 4.2. Arbejdsgiverorganisationers ansvar i øvrigt Overenskomstbrug og bod pålagt Arbejdsgiverorganisationers ansvar i øvrigt Bod ikke pålagt Processuelle spørgsmål 3.1. Arbejdsretsprocessen Arbejdsretsprocessens parter Støtteforbudet i Hovedaftalens § 2, stk. 6 overtrådt.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Industrifagene og Hanstholm Havns Fiskeeksportørforenings Arbejdsgivergruppe (advokat Michael v. Kauffmann). Retsinformation · 24. september 1997
- Konfliktvarsel. Lovligt fagligt formål.(* 1) (* 2) De danske Landboforeninger som mandatar for gårdejer Laurentius Schilderink, Ribe (advokat Mogens Gaarden) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen). Dommere: Arnold Hansen, Otto Hansen, Mads Kofod, Allan Nielsen, Erik Nielsen, Preben A. Petersen og Riis (retsformand). Retsinformation · 24. september 1997
- Dansk Arbejdsgiverforening for Rutebilejernes Arbejdsgiverforening (advokat Merete Preisler) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard) Dommere: Marstrand Dahl, Arnold Hansen, Mads Kofod, Maabjerg, Albæk Pedersen, Riis (retsformand) og Sløk. Konfliktvarsel. Konfliktvarsel ulovligt, da forslag til ændringer af den gældende overenskomst var fremsendt for sent til modparten efter de mellem parterne vedtagne forhandlingsregler.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.3.2. Hovedaftalens § 7, stk. 2. Kollektiv overenskomst 4. Omgåelse.(* 1)(* 2) Opsagt kollektiv overenskomst ophørt, da afløst af nyt overenskomstforhold, jf. Hovedaftalens § 7, stk. 2. Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Rutebilejernes Arbejdsgiverforening for Møns Omnibusser A/S (advokat Henrik Uldal) Dommere: Peter Andersen, Annette Elmer, Holm, Erik Jensen, Gert Kristensen, Lind og Per Sørensen (retsformand) Retsinformation · 24. september 1997
- Konfliktvarsel. Forligsinstitutionen.(* 1) (* 2) Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger for Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere og Gartneribrugets Arbejdsgiverforening (fuldmægtig Kirsten Maxen) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) Dommere: John Dahl, Arnold Hansen, Henrik Lind, Allan Nielsen, Ross Pedersen, Riis (retsformand) og Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997
- Kollektiv arbejdsret, generelt. Lovligt Fagligt formål. Konfliktvarsel.(* 1) (* 2) Ikke fornøden faglig interesse i en konflikt til støtte for krav om overenskomst om arbejdet som bladbud. Dansk Arbejdsgiverforening for Danske Dagblades Forenings Forhandlingorganisation for Aalborg Stiftstidende A/S (fuldmægtig Mona Davidsen) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen). Dommere: Bangert (retsformand), Degerbøl, Espersen, Arnold Hansen, Otto Hansen, Hans Jensen og Spang-Hanssen. Retsinformation · 24. september 1997