Spring til indhold

Retsinformation

Konfliktvarsel. Lovligt fagligt formål. Varsel om konflikt til støtte for overenskomst på et bestemt område fundet lovligt, da området ikke ansås for at være overenskomstdækket.(* 1) (* 2) Dansk Arbejdsgiverforening for Rutebilejernes Arbejdsgiverforening og Turistvognmændenes Arbejdsgiverforening for Todbjerg Busser ApS, Århus og Centrum Turist, Århus, (advokat Michael v. Kauffmann) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen).

DOM nr 3355 af 12/05/1989DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Konfliktvarsel. Lovligt fagligt formål. Varsel

om konflikt til støtte for overenskomst på et bestemt område fundet lovligt,

da området ikke ansås for at være overenskomstdækket.(* 1) (* 2) Dansk

Arbejdsgiverforening for Rutebilejernes Arbejdsgiverforening og

Turistvognmændenes Arbejdsgiverforening for Todbjerg Busser ApS, Århus og

Centrum Turist, Århus, (advokat Michael v. Kauffmann) mod Landsorganisationen

i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Leo Lybæk

Hansen).

Dommere: Ole Espersen, Agnete Halmind, Erik Jensen, Henrik Lind,

Mundt (retsformand), Erik Nielsen og Sven F. Thomsen.

I efteråret 1988 fremsatte Specialarbejderforbundet i Danmark

(Chaufførernes Fagforening, Århus) over for Todbjerg Busser ApS og Centrum

Turist, som begge er medlemmer såvel af Rutebilejernes Arbejdsgiverforening

som af Turistvognmændenes Arbejdsgiverforening, krav om at få oprettet

overenskomst for kørsel med handicappede efter bestilling. Kravet blev afvist

med henvisning til, at arbejdet allerede var overenskomstdækket.

Ved skrivelse af 25. november 1988 fremsatte Specialarbejderforbundet i

Danmark over for Todbjerg Busser ApS og Centrum Turist 1. konfliktvarsel til

støtte for kravet. Dansk Arbejdsgiverforening protesterede ved skrivelse af

30. november 1988 mod disse strejkevarsler med den begrundelse, at området,

der ønskes overenskomst for, allerede er overenskomstdækket.

Der afholdtes derefter den 1. december 1988 et fællesmøde i sagen. Der

kunne ikke opnås enighed mellem parterne, men man enedes om at indbringe

tvisten for Arbejdsretten og at afvente dennes afgørelse, før en eventuel

konflikt iværksættes.

Sagen er derefter ved klageskrift af 7. december 1988 fra Dansk

Arbejdsgiverforening indbragt for Arbejdsretten med påstand om, at

indklagede, Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i

Danmark, tilpligtes at tilbagekalde de af 25. november 1988 fremsatte 1.

strejkevarsler for medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark,

Læs alt

beskæftiget hos Todbjerg Busser ApS og Centrum Turist.

Indklagede har påstået frifindelse.

Landsoverenskomsten mellem Turistvognmændenes Arbejdsgiverforening og

Specialarbejderforbundet i Danmark vedrørende løn- og arbejdsvilkår for

turistbuschauffører indeholder i § 1 om »Gyldighedsområde« den

bestemmelse, at overenskomsten »gælder for turist- og bestillingskørsel

samt speciel rutekørsel, således som dette defineres i lov nr. 115 af 29.

marts 1978 om buskørsel, medmindre det er omfattet af Landsoverenskomsten for

rutebilkørsel. Almindelig rutekørsel - herunder telekørsel - falder uden for

denne overenskomst.«

Landsoverenskomsten mellem Rutebilejernes Arbejdsgiverforening og

Specialarbejderforbundet i Danmark indeholder ingen bestemmelse om

gyldighedsområdet. Der er den 5. januar 1983 afholdt et møde mellem

repræsentanter for de to arbejdsgiverorganisationer med henblik på

afgrænsning af området for de to overenskomster. Gyldighedsområdet for

Rutebilejernes overenskomst blev ved dette møde fastlagt til at være

»almindelig rutekørsel og speciel rutekørsel udført i forbindelse med

almindelig rutekørsel, således som disse defineres i lov nr. 115 af 29.03.78

om buskørsel.«

I nævnte lovs kapitel 2 om rutekørsel indeholdes i § 2 følgende

bestemmelse:

»Ved rutekørsel forstås regelmæssig befordring af personer i en

bestemt trafikforbindelse, hvor på- eller afstigning kan ske inden for forud

fastsatte områder.

Stk. 2. Står adgangen til at deltage i den i stk. 1 omhandlede kørsel åben

for alle, betegnes denne som »almindelig rutekørsel«. Befordres der

derimod kun bestemte kategorier af personer, betegnes kørslen som

»speciel rutekørsel«.

Den 29. oktober 1982 skrev Ministeriet for offentlige arbejder således til

Turistvognmændenes Landsorganisation:

»I skrivelse af 30. september 1982 har Turistvognmændenes

Landsorganisation med baggrund i indførelse af momspligten pr. 1. oktober

1982 for anden erhvervsmæssig passagerkørsel med bus end rutekørsel rejst

nogle spørgsmål i forbindelse med handicapkørsel med minibusser, herunder

spørgsmålet om, hvorvidt - og i hvilket omfang - handicapkørsel falder ind

under begrebet »almindelig« eller »speciel rutekørsel«

jfr. buslovens § 2.

I denne anledning skal man udtale følgende:

Rutekørsel er i buslovens § 2 defineret som den kørsel, hvorved der

regelmæssigt befordres personer i en bestemt trafikforbindelse, hvor på-

eller afstigning kan ske inden for forud fastsatte områder. Såfremt adgangen

til at deltage i den pågældende kørsel er åben for alle, betegnes denne som

»almindelig rutekørsel«. Befordres der derimod kun bestemte

kategorier af personer, betegnes kørslen som »speciel rutekørsel«.

Begrebet »rutekørsel« er i sig selv et elastisk begreb. Man kan

her henvise til de specielle bemærkninger til forslag til lov om buskørsel, §

2, hvor der nærmere er redegjort for de 2 kriterier, der indgår i begrebet -

nemlig »regelmæssigt« og »bestemt trafikforbindelse«.

Specielt skal man - for så vidt angår det sidstnævnte kriterium - fra disse

bemærkninger citere følgende:

»Det berøver imidlertid ikke kørslen dens karakter af rutekørsel, at

kørselsstrækningen mellem to punkter ikke er den samme fra tur til tur, eller

at kørslen ikke foregår mellem to fikserede punkter, når blot kørslen foregår

inden for et bestemt område med tilfældig udgangs- og endepunkt inden for

forud fastlagte udsnit af området«.

Om begrebet en »bestemt kategori af personer«, der er afgørende

for om kørslen kan betegnes som »speciel rutekørsel«, siges det i

bemærkningerne, at der her er tænkt på personer, der er kendetegnet ved at

have et bestemt fælles formål med at blive befordret, f.eks. at blive

befordret enten til undervisningssted (skolekørsel), til arbejdsplads

(arbejdskørsel), til sygehus eller til kirke.

For så vidt angår HT's handicapkørsel har man af HT fået oplyst, at den

gældende ordning udføres som en almindelig service over for handicappede

medborgere, og at kørslen tilgodeser forskellige formål, f.eks. at befordre

passagererne til familiebesøg, indkøb eller museumsbesøg. Kun kørsel, der

tjener visse bestemte formål, f.eks. at bringe passagererne til

sygdomsbehandling, hvor det offentlige i kraft af den sociale lovgivning skal

stille særlig befordring til rådighed, falder uden for den gældende ordning

for HT's handicapkørsel.

Således som sagen foreligger oplyst, herunder at passagererne ikke har

noget bestemt fælles formål med at blive befordret og med baggrund i de oven

for citerede lovbemærkninger - har ministeriet tilkendegivet over for HT, at

den af trafikselskabet arrangerede handicapkørsel naturligt må betragtes som

almindelig rutekørsel, idet kørslen udføres som et naturligt accessorium til

den øvrige almindelige rutekørsel, der udføres af HT. Det er således oplyst,

at kørslen udføres regelmæssigt, og at på- og afstigning sker inden for forud

fastsatte områder. ......

Såfremt der foregår tilsvarende kørselsarrangementer med handicappede uden

for hovedstadsområdet vil denne kørsel naturligvis også falde ind under

definitionen »almindelig rutekørsel« og den skal i givet fald

optages på trafikplanen......'

Den 17. oktober 1988 etablerede Århus sporveje et forsøg med hensyn til

handicapkørsel pr. telebus. En folder orienterede om den nye ordning. Fra

denne folder citeres følgende:

»BETALING

Der betales de normale takster, som gælder for Århus sporveje. Der kan

betales med abonnementskort, klippekort eller med kontantbillet.

Abonnementskort med tilskud til pensionister og blinde er også gyldige til

telebussen.

Der skal betales for den handicappede og for familien, men medhjælperen

rejser gratis.

Hvis man ønsker at anvende abonnements- eller klippekort, skal taksten

være indbetalt til Århus sporveje inden rejsen. Ved bestillingen kan Århus

sporvejes bestillingspersonale se, om der er et gyldigt abonnementskort, og

så skal der ikke billetteres yderligere.

Med brug af klippekortet får man ikke et rigtigt klippekort udleveret. I

stedet ligger klippekortet i en datamaskine, og der »klippes« hver

gang der foretages en rejse. Ved bestillingen fortæller vi, hvor mange klip

der nu er tilbage, og hvornår det er tid at købe et nyt. Der kan hele tiden

leveres en dokumentation af, hvordan klippekortet er brugt.

Har man ikke abonnementskort eller klippekort, bliver turen noteret til

kontantbilletpris, og der bliver med mellemrum sendt en regning.......

FORSØG

Det, der nu sættes i gang, er et forsøg. Når forsøget har kørt et stykke

tid, skal der rapporteres til Århus byråd, som så igen vil tage stilling til,

hvad der skal ske på længere sigt.

Byrådet har bevilget, at forsøget kan omfatte ca. 250 handicappede, og at

der køres i 2 år.

På grund af deltagerafgrænsningen vil forsøget ikke påvirke de muligheder

for transport, man i øvrigt har i lovgivningen f.eks. bevilling af

motorkøretøj.

HVEM KAN DELTAGE

Handicappede med bopæl i Århus kommune, der ikke kan undvære sin kørestol

under transport, og som ikke har andre muligheder end telebus for at rejse i

Århus kommune.

Der kan også visiteres en medhjælper for den handicappede, hvis den

handicappede ikke kan klare sig selv på rejsen.

Den handicappede kan også tage et begrænset antal familiemedlemmer med i

telebussen, så familien kan rejse sammen.

DET PRAKTISKE

De, der ønsker at deltage i telebuskørselen, som tilbydes fra den 17.

oktober 1988, kan henvende sig i Social- og sundhedsforvaltningen:.......

SERVICENIVEAU

Den service, der tilbydes, er principielt den samme som for Århus

sporvejes andre passagerer. Den skal ikke være dårligere, men det er heller

ikke meningen, at der skal tilbydes et ekstraordinært serviceniveau i forhold

til rutekørselen.

Telebuskørselen giver kørsel til gadedøren, men ikke længere. Der gives

ikke hjælp ind i boligen. Driftstiden er den samme som for rutekørselen. Med

busser efter en køreplan er der en vis ventetid mellem afgangene. I

Telebussen kan man heller ikke altid forvente at rejse, lige når man ønsker

det. Der kan ske en mindre forskydning af rejsen, alt efter hvordan det

passer med de øvrige passagerers rejseønsker.

Der vil ikke være noget krav om forudbestilling. Man kan bestille sin

rejse, hvornår man vil, og så sent man vil. Men jo tidligere man bestiller,

jo bedre er mulighederne for, at den handicappede kan få sit rejseønske 100 %

opfyldt. Det vil samtidig være en hjælp i vores kørselsplanlægning.

Der vil blive gjort alt, hvad der er muligt, for at alle kan komme med

telebussen, men det kan forekomme, at alt er optaget.

Man kan rejse så ofte man vil, der er ikke nogen begrænsning på antallet

af ture.

Der kan køres overalt i Århus kommune, men der køres ikke ud over

kommunegrænsen.......'

Det er oplyst, at Århus sporveje af Social- og sundhedsforvaltningen får

meddelelse om, hvem der er godkendt til at deltage i telebusforsøget.

Som svar på Specialarbejderforbundet i Danmark's Århus afdelings krav om

overenskomst for den nævnte kørsel skrev Turistvognmændenes

Arbejdsgiverforening den 16. november 1988 bl.a. således til afdelingen:

»Centrum Turist

Som svar på Deres brev af 09.11.88 skal vi meddele, at den af Dem nævnte

kørsel med handicappede i busser hos vort ovennævnte medlem efter vor

opfattelse er dækket af overenskomsten mellem SID og Rutebilejernes

Arbejdsgiverforening.«

Det er endelig oplyst, at spørgsmålet om overenskomstdækning for

telebuskørsel har været genstand for forhandling på et møde den 27. november

1981 mellem Turistvognmændenes Arbejdsgiverforening for Vilhelms Turistfart,

Fredensborg og Specialarbejderforbundet i Danmark for forbundets Hillerød

afdeling. Referatet fra dette møde lyder således:

»Ved et møde dags dato mellem nedennævnte overenskomstparter

drøftedes overenskomstforholdene for telebuskørsel.

Der var enighed om, at landsoverenskomsten for turistbuschauffører ikke

dækker dette arbejde.

Med hensyn til aflønningsforholdene hos Vilhelms

Turistfart....,Fredensborg gav arbejdsgiveren tilsagn om, at lønne

telebuskørslen efter den mellem RA og SID indgåede tillægsoverenskomst til

landsoverenskomsten for rutebilkørsel. Arbejdsgiveren gav samtidig tilsagn om

at ville melde sig ind i RA.«

Overenskomsten mellem Rutebilejernes Arbejdsgiverforening og

Specialarbejderforbundet i Danmark indeholder ingen særregler for

handicapkørsel eller for telebuskørsel.

Det er endelig oplyst, at der den 20. maj 1987 mellem

Specialarbejderforbundet i Danmark og Amtsrådsforeningen i Danmark er

underskrevet et protokollat vedrørende løn- og ansættelsesforhold for

chauffører ansat i Hovedstadsområdets Trafikselskab beskæftiget med kørsel af

handicappede.

Direktør Laurits Vagn Abildgaard Andersen, der er formand for

Turistvognmændenes Arbejdsgiverforening, har forklaret, at det ved mødet den

5. januar 1983 lå klart, at personkørsel i busser var dækket af de to

overenskomster. Således var også telebuskørsel dækket. Fredensborg-sagen

angik ikke telebuskørsel med handicappede. Den angik en ordning, hvor man på

telefonisk henvendelse kunne få en bus ud at køre en enkelt person. Ordningen

etableredes formentlig for at få en billigere busordning, og det var muligt,

at der skulle ske på- og afstigning på den ordinære rute.

Forretningsfører i Rutebilejernes Arbejdsgiverforening Per Vagn Kristensen

har forklaret, at de to overenskomster dækker al kollektiv persontransport

med busser i hele landet, således almindelig rutekørsel, skolebuskørsel og

telebuskørsel, herunder handicapkørsel. Det normale for rutebilkørsel er

selvsagt, at der køres efter køreplanen ad fast rute til faste stoppesteder

og med faste takster. Telebusordninger har imidlertid eksisteret i flere år,

bl.a. i Bredsten og Horsens, og den har været afregnet med chaufførerne efter

overenskomsten med Rutebilejernes Arbejdsgiverforening. Vidnet kunne ikke med

sikkerhed oplyse, om den nævnte telebuskørsel også havde omfattet

handicappede, men det var meget muligt. Den kørsel, som Århus kommune havde

overdraget Todbjerg Busser ApS og Centrum Turist at udføre, krævede ikke

tekniske ændringer af bussernes indretning.

Klagerne har til støtte for deres påstand anført, at de to

landsoverenskomster dækker al rutebilkørsel, og at den handicapkørsel, der er

indført i Århus, er dækket af overenskomsten med Rutebilejernes

Arbejdsgiverforening. Det fremgår af skrivelsen af 29. oktober 1982 fra

Ministeriet for offentlige arbejder, at handicapkørsel af ganske tilsvarende

art som den, der er tale om i nærværende sag, »naturligt må betragtes

som almindelig rutekørsel«. Det stemmer med loven og bemærkningerne til

denne. Det bestrides, at der er tale om nyt arbejde, der skulle ligge uden

for overenskomstens forudsætninger. Det blev således ved mødet mellem

Turistvognmændenes Arbejdsgiverforening og Specialarbejderforbundet i Danmark

den 27. november 1981 i Fredensborg-sagen i enighed fastslået, at

telebuskørsel henhørte under og skulle aflønnes efter overenskomsten med

Rutebilejernes Arbejdsgiverforening.

Indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at det

arbejde, der er pålagt de chauffører, der udfører handicapkørslen i Århus, er

af en ganske anden art end det, der er dækket af parternes overenskomst. Det

erkendes af indklagede, at almindelig telebuskørsel er dækket af

overenskomsten, men det, der er tale om i nærværende sag, er af en helt anden

art. Det drejer sig om kørsel med handicappede, der benytter kørestol. Kun i

Hovedstadsområdet har man en lignende ordning, og her har man taget

konsekvensen og lavet en særlig kollektiv aftale om aflønningen af de

chauffører, der udfører denne kørsel. Der er ved Århus-ordningen tilvejebragt

noget helt nyt, og arbejdet med at udføre chaufførtjenesten under denne

ordning indebærer helt andre opgaver end dem, der har været forudsat, da

overenskomsten blev indgået. Den omstændighed, at kørsel som den under sagen

omhandlede er dækket af definitionen af begrebet »rutekørsel« i

loven om buskørsel, er uden betydning ved fortolkning af parternes

overenskomst, der refererer til arbejdets art og ikke - som loven - til de

offentligretlige bestemmelser for kørsel med busser.

Arbejdsretten skal udtale:

Selvom det efter Ministeriet for offentlige arbejders skrivelse af 29.

oktober 1982 må lægges til grund, at den kørsel med handicappede, der er

etableret af Århus sporveje, er omfattet af begrebet »almindelig

rutekørsel« i loven om buskørsel, og at det har været

overenskomstparternes opfattelse ved overenskomstens indgåelse, at man dermed

havde foretaget en afgrænsning af det område, for hvilket overenskomsten

skulle gælde, findes dette ikke afgørende for bedømmelsen af det forhold, der

foreligger til pådømmelse under denne sag, idet betragtningen alene kan have

gyldighed i det omfang, hvori kørsel i praksis udførtes eller var forudselig

på tidspunktet for overenskomstens indgåelse. For så vidt angår kørsel med

handicappede under den af Århus sporveje etablerede ordning er der tale om et

helt nyt arbejde, der på væsentlig måde adskiller sig fra det hidtil kendte.

Det har derfor ligget uden for parternes forudsætninger ved overenskomstens

oprettelse. Herefter findes det berettiget, at indklagede stiller krav om, at

løn- og arbejdsvilkår for dette nye område inden for overenskomstens løbetid

gøres til genstand for særlig overenskomstforhandling. Indklagedes

frifindelsespåstand vil herefter være at tage til følge.

Klagerne findes at burde betale 2.000 kr. i sagsomkostninger til

Arbejdsretten.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Indklagede, Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i

Danmark, frifindes for den af klagerne, Dansk Arbejdsgiverforening for

Rutebilejernes Arbejdsgiverforening og Turistvognmændenes

Arbejdsgiverforening for Todbjerg Busser ApS og Centrum Turist, under denne

sag nedlagte påstand.

Klagerne betaler 2.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten.

Officielle noter

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.194 og s.238, Knud Illum s.246.

Lignende dokumenter