Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service for Københavns Lufthavne A/S (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Statsansattes Kartel, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark, Dansk El-Forbund, Dansk Metalarbejderforbund, Teknisk Landsforbund og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) Dommere: Poul Erik Skov Christensen, Arnold Hansen, Kiil (retsformand), Mads Kofod, Overgaard, Kurt Petersen og Sløk. Hovedaftalens § 7, stk. 2. Kollektiv overenskomst 4. Passivitet. Processuelle spørgsmål 3.2. Virksomhedsoverdragelse. Om ophør af overenskomster i forbindelse med Københavns Lufthavns overgang fra statsvirksomhed til aktieselskab.(* 1) (* 2)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Dansk Arbejdsgiverforening for
Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service for Københavns
Lufthavne A/S (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for
Statsansattes Kartel, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark,
Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark, Dansk El-Forbund, Dansk
Metalarbejderforbund, Teknisk Landsforbund og Snedker- og Tømrerforbundet i
Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) Dommere: Poul Erik Skov Christensen,
Arnold Hansen, Kiil (retsformand), Mads Kofod, Overgaard, Kurt Petersen og
Sløk. Hovedaftalens § 7, stk. 2. Kollektiv overenskomst 4. Passivitet.
Processuelle spørgsmål 3.2. Virksomhedsoverdragelse. Om ophør af
overenskomster i forbindelse med Københavns Lufthavns overgang fra
statsvirksomhed til aktieselskab.(* 1) (* 2)
1. Ved lov nr. 428 af 13. juni 1990 om Københavns Lufthavne A/S blev
Københavns Lufthavnsvæsen, der hidtil havde været en statsvirksomhed under
finanslovens § 2, med virkning fra den 1. oktober 1990 omdannet til et
aktieselskab - Københavns Lufthavne A/S - der har overtaget driften af
lufthavnene i Kastrup og Roskilde.
Omdannelsen medførte ikke umiddelbart nogen ændring i de bestående
overenskomstforhold for det personale, der ved selskabets overtagelse af
driften af lufthavnene var ansat i statsvirksomheden Københavns
Lufthavnsvæsen, herunder i de overenskomster, som var indgået mellem
Finansministeriet på statens vegne og Statsansattes Kartel på vegne en række
tilsluttede forbund, bl.a. Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i
Danmark, Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark, Dansk El-Forbund, Dansk
Metalarbejderforbund, Teknisk Landsforbund samt Snedker- og Tømrerforbundet i
Danmark. I lovens § 2, stk. 3, hedder det således, at selskabet ved
overtagelsen af de to lufthavne indtræder »i samtlige statsvirksomheden
Københavns Lufthavnsvæsens rettigheder og forpligtelser«, hvilket - som
det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, jf. F.T. 1989-90, tillæg A,
spalte 5102 - indebærer, »at det nystiftede selskab indtræder i
Læs alt
rettigheder og forpligtelser i forhold til det personale, der på
overtagelsestidspunktet er ansat i Københavns Lufthavnsvæsen, jfr. herved
loven om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.«
Efterfølgende er overenskomsterne med de nævnte 6 forbund imidlertid
blevet opsagt med det overenskomstmæssige varsel til bortfald ved udgangen af
marts måned 1991. Opsigelserne skete ved i det væsentlige enslydende
skrivelser af 20. december 1990 til forbundene fra Arbejdsgiverforeningen for
Handel, Transport og Service, som det nystiftede aktieselskab havde indmeldt
sig i. Det hedder i skrivelserne bl.a.:
»Den tidligere statsvirksomhed Københavns Lufthavnsvæsen er pr. 1.
oktober 1990 omdannet til aktieselskabet Københavns Lufthavne (KLH), og det
vil derfor ikke længere være Finansministeriet, der på virksomhedens vegne
indgår nye overenskomster. KLH har i stedet indmeldt virksomheden i
Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service.
På vegne af KLH skal vi hermed opsige overenskomstforholdet mellem
Finansministeriet og. ...... med tilhørende lokalaftaler, praksis og kutymer
til endeligt bortfald med udgangen af marts måned 1991.
Virksomheden og AHTS er optaget af at overveje de fremtidige løn- og
ansættelsesvilkår for samtlige medarbejdergrupper i KLH, herunder at vurdere
om og i givet fald i hvilket omfang disse kan/bør tilpasses virksomhedens
særlige behov.
Vi kan oplyse, at virksomheden i forbindelse med de nævnte overvejelser
har lagt vægt på, at ændringer i løn- og ansættelsesvilkår sker således, at
ingen af de aktuelt ansatte medarbejdere får forringet deres
indtjeningsniveau.«
Opsigelse af den mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel indgåede
Hovedaftale, der i § 4 indeholder en bestemmelse svarende til § 7, stk. 2, i
Hovedaftalen mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i
Danmark, er derimod først sket i foråret 1992 og da som en
»sikkerhedsopsigelse.«
2. Opsigelserne af de omhandlede overenskomster m.v. gav anledning til, at
der frem til midten af november 1991 førtes forhandlinger med deltagelse af
repræsentanter fra bl.a. Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og
Service (AHTS) og Statsansattes Kartel (StK) om de fremtidige
overenskomstforhold. Mellem deltagerne i forhandlingerne er der ikke enighed
om karakteren af disse, der endte uden resultat. Medarbejdere, der omfattes
af de opsagte overenskomster m.v., er herefter fortsat blevet aflønnet efter
disse.
Efter forhandlingssammenbruddet meddelte Dansk Arbejdsgiverforening på
vegne AHTS i skrivelse af 14. november 1991 til HK/Service, at de opsagte
overenskomster med dette forbund ville blive »omskrevet« til
landsoverenskomsten mellem DA/BKA og HK. I skrivelsen hedder det:
»Efter at A/S Københavns Lufthavne, tidligere Københavns
Lufthavnsvæsen, har indmeldt sig i Dansk Arbejdsgiverforening gennem
Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service, opsagde denne
forening på Københavns Lufthavnes vegne overfor HK de på daværende tidspunkt
gældende overenskomster for virksomheden aftalt mellem Finansministeriet og
HK vedrørende kontorfunktionærer, edb-medarbejdere og
laboratoriefunktionærer.
Da overenskomstforholdene mellem Finansministeriet og HK herefter må anses
for værende bortfaldet pr. 31.3.1991 for Københavns Lufthavne, skal vi
meddele, at overenskomsterne vil blive omskrevet til landsoverenskomsten
mellem DA/BKA og HK med virkning fra 1.4.1991.
Omskrivningen vil finde sted i overensstemmelse med principperne i
landsoverenskomstens § 2, 2 b.«
Skrivelsen gav anledning til, at Landsorganisationen i Danmark den 9.
december 1991 begærede fællesmøde afholdt. I begæringen hedder det:
»Vi har fra Statsansattes Kartel på vegne af en række LO- forbund
m.v., modtaget indberetning om, at Arbejdsgiverforeningens medlemsvirksomhed,
AHTS, ikke har villet anerkende, at STK's hovedaftale med Staten fortsat er
gældende for overenskomstforholdene omkring Københavns Lufthavne A/S.
Da vi forstår, at Dansk Arbejdsgiverforening har samme opfattelse som
AHTS, hvilket vi må udlede af DA's skrivelse af 14.11.1991 til HK Service,
skal vi anmode om, at der snarest aftales et HASTE-FÆLLESMØDE i sagen, idet
vor påstand vil være, at DA/AHTS tilpligtes at anerkende, at den ikke opsagte
STK hovedaftale fortsat er gældende, samt at DA/AHTS tilpligtes at anerkende,
at de indgåede overenskomster mellem AHTS og forbundene gældende for det
private arbejdsmarked, som udgangspunkt ikke er gældende i Københavns
Lufthavne A/S. .....«
Fællesmødet blev afholdt den 17. december 1991 med deltagelse af
repræsentanter for de to hovedorganisationer, for AHTS og StK samt for
Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, Kvindeligt
Arbejderforbund i Danmark, Dansk El-Forbund og Dansk Metalarbejderforbund.
Enighed kunne imidlertid ikke opnås, idet parterne hver især fastholdt deres
standpunkter.
3. Ved klageskrift af 22. januar 1992 har Dansk Arbejdsgiverforening
herefter indbragt sagen for Arbejdsretten, men har begrænset denne til at
angå de overenskomster m.v., som var indgået med Handels- og
Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, over for hvem man har påstået
overenskomsterne m.v. behørigt opsagt og bortfaldet med udgangen af marts
1991 med den følge, at der skal ske omskrivning som anført i skrivelsen af
14. november 1991.
De indklagede har påstået frifindelse og har såvel i svarskriftet som i
senere processkrifter nedlagt selvstændige påstande omfattende også
Statsansattes Kartel, Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark, Dansk El-Forbund,
Dansk Metalarbejderforbund, Teknisk Landsforbund og Snedker- og
Tømrerforbundet i Danmark.
Klagerne har over for disse påstande principalt nedlagt påstand om
afvisning og til støtte herfor anført, at sagen ikke uden klagernes accept
kan omfatte andre parter end de i klageskriftet nævnte.
Arbejdsretten har imidlertid ikke fundet tilstrækkelig anledning til at
nægte de omhandlede organisationer adgang til at indtræde som parter i sagen,
jf. herved arbejdsretslovens § 19 sammenholdt med retsplejelovens § 251, stk.
1, heller ikke for så vidt angår de organisationer, som ikke deltog i
fællesmødet den 17. december 1991. Afvisningspåstanden tages derfor ikke til
følge.
4. Parterne har herefter nedlagt følgende endelige påstande:
Klagernes påstande:
Principalt: Statsansattes Kartel og de indklagede organisationer
tilpligtes at anerkende, at den som bilag A fremlagte hovedaftale mellem
Finansministeriet og Statsansattes Kartel er bortfaldet i relation til
Københavns Lufthavne A/S i forbindelse med ikrafttrædelsen af Lov nr. 428 af
13. juni 1990 om privatisering af Københavns Lufthavne A/S.
Subsidiært: Statsansattes Kartel og de indklagede organisationer
tilpligtes at anerkende, at den som bilag A fremlagte hovedaftale mellem
Finansministeriet og Statsansattes Kartel er bortfaldet i forbindelse med
opsigelse og udløbet af de som bilag B - D og bilag 6 - 8 fremlagte
overenskomster.
Mere subsidiært: Statsansattes Kartel og de indklagede organisationer
tilpligtes at anerkende, at den som bilag A fremlagte hovedaftale mellem
Finansministeriet og Statsansattes Kartel bortfalder efter opsigelse til
udløb for Københavns Lufthavne A/S i overensstemmelse med hovedaftalens
bestemmelser.
For så vidt angår Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark
nedlægges yderligere følgende selvstændige påstande:
1. Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark tilpligtes at
anerkende, at overenskomst af 4. september 1989 (APD nr. 63/89) for
kontorfunktionærer i statens tjeneste, overenskomst af 10. oktober 1989 (APD
nr. 94/89) for laboratoriefunktionærer m.fl. i statens tjeneste og
overenskomst af 27. november 1989 (APD nr. 34/90) for edb- medarbejdere (HK)
i statens tjeneste, alle med tilhørende lokalaftaler, praksis og kutymer, er
behørigt opsagt og bortfaldet med udgangen af marts måned 1991.
2. Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark tilpligtes at
anerkende, at de nævnte overenskomster i overensstemmelse med principperne i
§ 2, pkt. 2b i Landsoverenskomsten mellem DA/BKA og HK omskrives til
Landsoverenskomsten med virkning fra 1. april 1991.
For så vidt angår Dansk El-Forbund, Dansk Metalarbejderforbund og Teknisk
Landsforbund nedlægges yderligere følgende selvstændige påstande:
Dansk El-Forbund og Dansk Metalarbejderforbund tilpligtes at anerkende, at
overenskomsten af april 1991 mellem disse forbund og Arbejdsgiverforeningen
for Handel, Transport og Service er gældende for det arbejde omfattet af
overenskomsten, der udføres i Københavns Lufthavne A/S, og dermed er trådt i
stedet for den som bilag B fremlagte overenskomst.
Teknisk Landsforbund tilpligtes at anerkende, at overenskomsten af 22.
juni 1990 mellem dette forbund og Arbejdsgiverforeningen for Handel,
Transport og Service er gældende for det arbejde, omfattet af overenskomsten,
der udføres i Københavns Lufthavne A/S.
I øvrigt har klagerne - der ikke har nedlagt selvstændige påstande for så
vidt angår Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Snedker- og
Tømrerforbundet i Danmark - påstået frifindelse over for de indklagedes
påstande.
De indklagedes påstande:
Frifindelse for klagernes påstande og Københavns Lufthavne A/S tilpligtet
at anerkende, at de som bilag 6-8 samt bilag A-D og G-H fremlagte
overenskomster er gældende for Københavns Lufthavne A/S.
5. De af påstandene omfattede overenskomster er følgende:
Bilag A: Hovedaftalen af 20. juni 1988 mellem Finansministeriet og
Statsansattes Kartel, hvis dækningsområde er angivet således:
»Denne hovedaftale har bindende virkning for
1. de ministerier, styrelser og institutioner der er omfattet af en
kollektiv overenskomst indgået af eller efter bemyndigelse fra
Finansministeriet og STK eller en organisation, der er medlem af STK, og for
2. organisationer, der er tilsluttet STK og har indgået en overenskomst
som nævnt, samt for medlemmer af disse organisationer, der er omfattet af en
sådan overenskomst.«
Efter Hovedaftalens § 12 kan opsigelse ske med mindst 6 måneders varsel
til en 1. oktober, hvorefter der skal optages forhandlinger om en ny
hovedaftale. Er disse ikke afsluttet inden den 1. oktober, forbliver
Hovedaftalen gældende, indtil de ikraftværende kollektive overenskomster
afløses af nye. Hovedaftalen bortfalder da ved de nye kollektive
overenskomsters ikrafttræden.
Bilag 6-8: De mellem Finansministeriet og HK/STAT indgåede overenskomster
henholdsvis af 4. september 1989 for kontorfunktionærer i statens tjeneste
(bilag 6), af 10. oktober 1989 for laboratoriefunktionærer m.fl. i statens
tjeneste (bilag 7) og af 27. november 1989 for EDB- medarbejdere (HK) i
statens tjeneste (bilag 8).
Bilag B: Overenskomst af 27. september 1989 mellem Finansministeriet og
bl.a. Dansk Metalarbejderforbund, Dansk El-Forbund og Snedker- og
Tømrerforbundet i Danmark, gældende for håndværkere i staten.
Bilag C: Protokollat af 22. maj 1990 i tilslutning til den under bilag B
nævnte overenskomst.
Bilag D: Overenskomst af 8. januar 1990 mellem Finansministeriet og
Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark for rengøringsassistenter m.fl. i
statens tjeneste m.v.
Bilag G: Overenskomst, gældende fra 1. april 1989, mellem
Finansministeriet og Teknisk Landsforbund for bygningskonstruktører i statens
tjeneste.
Bilag H: Overenskomst, gældende fra 1. april 1989, mellem
Finansministeriet og Teknisk Landsforbund for tekniske tegnere, tekniske
assistenter, byggeteknikere, maskinteknikere og praktikanter i statens
tjeneste.
For samtlige overenskomster gælder, at de kunne opsiges med 3 måneders
varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts 1991.
Landsoverenskomsten mellem DA/BKA og HK, hvortil der henvises i 2. led af
klagernes påstand over for HK, indeholder bl.a. følgende bestemmelser:
»§ 2 LANDSOVERENSKOMSTENS OMRÅDE
1. Landsoverenskomst eller særoverenskomst.
a. Dersom HK opfylder vilkårene i foranstående § 1 for at kunne rejse krav
om overenskomst, er begge parter pligtige til at respektere
landsoverenskomsten, medmindre den pågældende virksomhed udøves i henhold til
en af offentlig myndighed udfærdiget koncession eller under forhold, der kan
sidestilles hermed.
b. Forbundet kan rejse krav om særbestemmelser, hvis der i en virksomhed
er tale om arbejdsforhold eller arbejdsfunktioner, der ikke er dækket af
landsoverenskomstens bestemmelser.
2. Omskrivning af overenskomster til landsoverenskomsten.
a. En overenskomst mellem HK og en virksomhed, der indmelder sig i DA/BKA,
omskrives fra overenskomstens udløbstid til landsoverenskomsten, medmindre
betingelserne i § 2,1 for krav om særbestemmelser er opfyldt.
b. Omskrivningen skal ske således, at lønsatser, der ligger under eller
over landsoverenskomstens, ændres til dennes satser, og der gives
medarbejdere, hvis løn ifølge de eventuelle højere satser ligger over
landsoverenskomstens, personlige tillæg, i hvilke der ikke kan modregnes, og
som mindst skal svare til forskellen mellem landsoverenskomstens satser og
den højere sats, hvorefter pågældende var aflønnet.«
Overenskomsten af april 1991 mellem AHTS og Dansk El-Forbund samt Dansk
Metalarbejderforbund, hvortil der henvises i klagernes påstand over for de to
forbund, fastsætter bl.a., at overenskomsten »er gældende for samtlige
Dansk Metalarbejderforbunds og Dansk El-Forbunds medlemmer beskæftiget på
AHTS« medlemsvirksomheder', og at overenskomsten »omfatter i faglig
henseende alt arbejde, der efter praksis eller forholdets natur bestrides af
forbundenes medlemmer.«
Endelig indeholder overenskomsten af 22. juni 1990, hvortil der henvises i
klagernes påstand over for Teknisk Landsforbund, i § 1 en angivelse af
overenskomstens område, der indebærer, at overenskomsten i realiteten
omfatter den samme gruppe medarbejdere, som er omfattet af den som bilag H
fremlagte overenskomst.
6. Til belysning af overenskomstforholdene og de førte forhandlinger herom
i forbindelse med og efter omdannelsen af Københavns Lufthavnsvæsen til
Københavns Lufthavne A/S har parterne fremlagt en del materiale, hvorfra
følgende skal gengives:
I en skrivelse af 7. december 1990 fra Finansministeriet til direktør S.P.
Thorning, Københavns Lufthavne A/S, hedder det bl.a.:
»I brev af 27. november 1990 fra direktøren for Københavns Lufthavne
A/S til bestyrelsen for lufthavnene, hvormed fremsendes et brev fra
direktøren til Trafikministeriet, meddeles, at det ikke har været muligt for
den daglige ledelse at tilvejebringe afklaring på spørgsmålet om, hvorvidt
Statsansattes Kartel (StK) vil kunne modsætte sig selskabets frigørelse fra
den statslige hovedaftale førend i 1993.
I den anledning skal det oplyses, at Finansministeriet har indgået
vedlagte 2 hovedaftaler, som omhandler StK-personale i lufthavnene, nemlig
dels hovedaftalen af 27. oktober 1969 i henhold til lov om tjenestemænd i
staten, folkeskolen og folkekirken, jf. bekendtgørelse nr. 515 af 28.
november 1969, dels hovedaftalen af 20. juni 1988, der er indgået med
Statsansattes Kartel, overenskomstsektionen.
Hovedaftalen af 27. oktober 1969 kan ikke opsiges af Københavns Lufthavne
A/S.......
Hvad angår hovedaftalen af 20. juni 1988, skal Finansministeriet
indledningsvis bemærke, at eventuelle spørgsmål om fortolkning og brud på
denne hovedaftale må afgøres ved de fagretlige instanser.
Finansministeriet skal dernæst om Finansministeriets umiddelbare
forståelse af denne hovedaftale oplyse følgende:
1. Hovedaftalens dækningsområde er omhandlet i aftalens indledning og er
bl.a. beskrevet således:
»Denne hovedaftale har bindende virkning for de ministerier,
styrelser og institutioner, der er omfattet af en kollektiv overenskomst
indgået af eller efter bemyndigelse fra Finansministeriet og StK eller en
organisation, der er medlem af StK«.
Som følge heraf og i overensstemmelse med forudsætningerne for
hovedaftalens indgåelse omfatter denne hovedaftale alene de myndigheder mv.,
som er omfattet af Finansministeriets forhandlingskompetence. Lufthavnen er
efter omdannelsen til et aktieselskab ikke længere omfattet af
Finansministeriets forhandlingskompetence og derfor ikke efter
Finansministeriets opfattelse omfattet af hovedaftalens dækningsområde.
Finansministeriet agter at indkalde StK og orientere herom.
2. I hovedaftalens § 11 er indeholdt regler om organisationernes optagelse
i og udmeldelse af StK......
Endelig er det Finansministeriets opfattelse, at bestemmelserne om
indmeldelse og udmeldelse ikke kan anvendes i den aktuelle situation, hvor
lufthavnen ved lov er omdannet til et aktieselskab, og hvor der således ikke
er tale om en parallelitet til en udmeldelse af en arbejdstager- eller
giverorganisation.
Også af den grund er det Finansministeriets opfattelse, at
StK-hovedaftalen ikke længere er gældende for lufthavnens overenskomstmæssige
forhold.
3. StK-hovedaftalen indeholder foruden regler om konflikter i
interessetvister og regler om forståelse af de enkelte overenskomster,
tillige bestemmelser om afskedigelse af lønmodtagere og disses
tillidsrepræsentanter. Sådanne bestemmelser er for personalegrupper uden for
StK undertiden optaget i selve de statslige overenskomster og ikke i de
overliggende hovedaftaler.
Som følge heraf er det Finansministeriets opfattelse, at de enkelte
lønmodtagere ved lufthavnene kan støtte ret på disse regler i henhold til
virksomhedsoverdragelsesloven, så længe de nugældende overenskomster består.
Finansministeriet har med hensyn til spørgsmålet om
virksomhedsoverdragelsesloven indhentet en udtalelse fra Arbejdsministeriet,
der har udtalt følgende:
»Ved overdragelsen af virksomheden Københavns Lufthavnsvæsen fra
staten til Københavns Lufthavn A/S indtrådte erhververen KLA i rettigheder og
forpligtelser i forhold til de ansatte, som bestod på
overdragelsestidspunktet, herunder rettigheder og forpligtelser i henhold til
Hovedaftale mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel,
overenskomstsektionen, 1988. I medfør af virksomhedsoverdragelseslovens § 2,
stk. 1, er staten samtidig frigjort for sine forpligtelser i forhold til
disse ansatte og deres repræsentanter.
Københavns Lufthavn A/S er altså bundet til at respektere hovedaftalens
indhold i forhold til de ansatte, som er omfattet af aftalen. Samtidig er
Københavns Lufthavn A/S indtrådt i retten til at bringe denne binding til
ophør ved opsigelse efter reglerne herfor i samme omfang, som ville have
tilkommet staten, hvis overdragelsen ikke havde fundet sted.
Opsigelse af forpligtelserne efter hovedaftalen må anvendes som platform
for tilrettelæggelse af den fremtidige personalepolitik i samarbejde med de
ansatte og deres repræsentanter eller organisationer.
Københavns Lufthavn A/S er efter Arbejdsministeriets opfattelse ikke
herved bundet af hovedaftalens § 3, stk. 1 og 2, da virksomheden ikke længere
hører til det af hovedaftalen omfattede område. Selskabet er ikke egentlig
part i overenskomsten.
Når overenskomstforholdene skal fastlægges for tiden efter opsigelsen, må
det ske ved forhandling mellem KLA og den arbejdsgiverforening, selskabet er
blevet medlem af på den ene side, og personalets repræsentanter eller den/de
organisationer, de er/bliver medlemmer af på den anden. Eventuelle
grænseproblemer mellem relevante faglige organisationer må afklares mellem
organisationerne indbyrdes med respekt af bestående aftaler med
arbejdsgiverforeningen.
Statsansattes Kartel har altså ikke i kraft af
virksomhedsoverdragelsesloven forhandlingsretten for de ansatte«.
Afslutningsvis skal Finansministeriet i øvrigt gøre opmærksom på, at
tilsvarende situationer på det private arbejdsmarked, hvor en ny ejer ønsker,
at bestemte løn- og ansættelsesvilkår skal være gældende for virksomheden i
fremtiden, ofte er løst ved, at der hurtigt efter overtagelsen er optaget
forhandlinger med vedkommende organisationer for personalet, og at man ved
disse forhandlinger har opnået enighed om de fremtidige vilkår og de
overgangsordninger, som er nødvendige.'
De bestemmelser i Hovedaftalens § 3, stk. 1 og 2, hvortil henvises i den i
skrivelsen citerede udtalelse fra Arbejdsministeriet, vedrører StK's
forhandlingsret. Om dennes bortfald eller fortsatte eksistens fandt der i den
følgende tid drøftelser sted mellem StK og AHTS samt repræsentanter for
Københavns Lufthavne A/S i forbindelse med de forhandlinger, som indledtes
efter selskabets indmeldelse i AHTS pr. 1. oktober 1990. I et af de
indklagede fremlagt referat fra et indledende møde den 19. december 1990 - et
referat, hvis »gyldighed« klagerne har bestridt - hedder det bl.a.:
»På mødet, der altså blev holdt efter KLH« indmeldelse i AHTS,
blev spørgsmålet om indgåelse af en virksomhedsoverenskomst drøftet.
Situationen var den, at det af loven om omdannelsen af de tidligere
statsvirksomheder Københavns og Roskilde lufthavne til et aktieselskab
fremgik, at man skulle give de beskæftigede tjenestemænd et
ansættelsestilbud. Desuden var de overenskomstansatte omfattet af
virksomhedsoverdragelsesloven, så der skulle ved de hidtidige overenskomsters
udløb ske en fornyelse. De 3 centralorganisationer repræsenterede således
alle ansatte i lufthavnene.
Der var derfor på mødet enighed om, at det ville være en god ide at lave
en virksomhedsoverenskomst omfattende såvel »tidligere«
tjenestemænd og overenskomstansatte samt nyansatte. Denne model var StK i
gang med at gennemføre sammen med GiroBank A/S. Overenskomsten skulle omfatte
medlemmer af de 3 centralorganisationer........'
Efter opsigelsen den 20. december 1990 af de gældende overenskomster m.v.
sendte StK den 27. december 1990 følgende telefax til AHTS:
»Statsansattes Kartel er blevet gjort opmærksom på, at De ved
skrivelse af 20. december 1990 har opsagt de nuværende overenskomster m.v.
ved Københavns Lufthavne A/S.
I den anledning skal StK orientere om, at følgende faglige organisationer,
med medlemmer beskæftiget hos Københavns Lufthavne A/S, er medlem hos StK:
HK/STAT,
Kvindeligt Arbejderforbund,
Snedker- og Tømrerforbundet,
Teknisk Landsforbund,
Dansk Metalarbejderforbund,
Dansk Formands Forening,
Specialarbejderforbundet,
Dansk El-Forbund,
Malerforbundet,
Murerforbundet og
Blik- og Rørarbejderforbundet.
Herudover er Luftfartsvæsenets Personaleforbund, som organiserer
hovedparten af tjenestemændene ved Københavns Lufthavne A/S, medlem hos StK.
Ved et møde i StK den 20. november 1990, hvor hovedparten af
organisationerne var tilstede, tilkendegav de tilstedeværende organisationer,
at de ønsker forhandlingerne om overenskomstforholdene og
ansættelsestilbudene til tjenestemændene ved Københavns Lufthavne A/S
koordineret og varetaget gennem StK.
I den anledning er der nedsat et forhandlingsudvalg med repræsentanter for
de nævnte organisationer og med repræsentation fra StK.
Det kan oplyses, at StK i slutningen af januar 1991 forventer at kunne
aflevere oplæg til de kommende forhandlinger.
Vi formoder, at De er bekendt med resultatet af mødet den 19. december
1990 mellem repræsentanter for centralorganisationerne og ledelsen i
lufthavnen.
Kopi af nærværende skrivelse er tilsendt de berørte
medlemsorganisationer.«
Meddelelsen gav anledning til, at AHTS i skrivelse af 22. januar 1991
indbød StK til et møde den 25. s.m., hvori deltog også repræsentanter for
Københavns Lufthavne A/S.
Med skrivelse af 1. marts 1991 fremsendte StK herefter til AHTS udkast til
en hovedaftale vedrørende Københavns Lufthavne A/S. I skrivelsen hedder det
bl.a.:
»Som bekendt er de nuværende hovedaftaler ikke opsagt.
Centralorganisationerne skal dog hermed tilkendegive, at vi er indforstået
med, at de nuværende hovedaftaler mellem Finansministeriet og
centralorganisationerne pr. 1. april 1991 kan afløses af vedlagte
hovedaftale, såfremt AHTS måtte ønske det.
Når spørgsmålet om hovedaftale er afklaret, vil centralorganisationerne
fremsende forslag til overenskomst mv.
Da de nuværende overenskomstforhold udløber pr. udgangen af marts 1991,
skal vi anmode om, at der snarest sker en afklaring af hovedaftaleforholdene
således, at forhandlingerne om de egentlige overenskomster kan
igangsættes......«
Som svar på et - ikke fremlagt - brev fra AHTS fremsendte StK den 7. marts
1991 følgende skrivelse til AHTS:
Vedr. forhandlingsforholdene i Københavns Lufthavne A/S.
Med henvisning til Deres brev af 4. marts 1991 (modtaget her i dag) om
ovenstående skal vi fremkomme med følgende bemærkninger.
Vi er noget undrende over for, at der skal stilles tvivl om vor
forhandlingskompetence.
På mødet hos Dem den 25. januar blev specielt drøftet vort forhold til
SID, hvilket blev afklaret ved SIDs brev af 31. januar 1991 til os. Brevet
blev senere sendt pr. telefax til Deres Lars Overgaard.
Herudover blev det på mødet den 25. januar nævnt, at Dansk
Funktionærforbund ved en beklagelig fejltagelse ikke fremgik af vort brev af
27. december 1990 til Dem.
Der kan derfor ikke, efter vor opfattelse, længere være nogen tvivl om vor
forhandlingskompetence.
Det kan desuden oplyses, at der i StK er sammensat et forhandlingsudvalg
med repræsentanter for samtlige vore medlemsorganisationer i Københavns
Lufthavne A/S. Forhandlingsudvalget mødes den 14. marts. Ingen af vore
medlemsorganisationer har meddelt os, at de ikke fortsat ønsker
forhandlingerne ført og koordineret gennem StK.
Det er således vor opfattelse, at der omgående, ikke mindst af hensyn til
den fortsatte ro i lufthavnene, bør igangsættes forhandlinger til afklaring
af hovedaftale- og overenskomstforholdene......'
Det skal bemærkes, at Specialarbejderforbundet i Danmark og Dansk
Funktionærforbund uden StK's medvirken har indgået overenskomst med AHTS,
gældende for Københavns Lufthavne A/S.
Med skrivelse af 20. marts 1991 fremsendte StK herefter til AHTS i alt 8
udkast til overenskomst m.v. »til brug for forhandlingerne om
overenskomstforholdene pr. 1. april 1991 i Københavns Lufthavne A/S« og
anførte, at der herudover »indgår i forhandlingerne udkastet til
hovedaftale, som blev fremsendt herfra 1. marts 1991.«
Efter det foreliggende blev de fremsendte udkast drøftet ved møder i
marts, april og maj måneder. Den 12. april 1991 fremkom fra AHTS et
»Udkast til overenskomst gældende for medarbejdere i Københavns
Lufthavne A/S efter 1. april 1991«, der med visse undtagelser skulle
være gældende »for medarbejdere, såvel funktionærer som
ikke-funktionærer, i Københavns Lufthavne A/S.«
I en af StK til hovedbestyrelsen udarbejdet redegørelse af 25. april 1991
om forhandlingsforløbet hedder det bl.a.:
»Organisationssiden overbragte den 21. marts et oplæg til samlet
overenskomstkompleks svarende til de overenskomster, hovedaftale og øvrige
aftaler, som er indgået med Girobank A/S. AHTS sendte samme dato pr. telefax
3 siders oplæg til arbejdstidsbestemmelser.
Det første møde med AHTS blev afholdt den 21. marts 1991.
På mødet, der formede sig som en første drøftelse af parternes overordnede
synspunkter om de fremtidige overenskomstforhold, kunne det konstateres, at
der var en afgrundsdyb forskel i opfattelsen af de fremtidige
overenskomstforhold. AHTS gav udtryk for, at man i KLH skulle følge
hovedaftale mellem LO og DA, private overenskomster, som de sædvanligvis
indgås af AHTS, og SU- aftalen mellem LO og DA. Tjenestemændene kunne
herudover få et individuelt tilbud.
Organisationsrepræsentanterne fastholdt, at der skal indgås nye aftaler
til afløsning af de nuværende. Af hensyn til at værende ansatte ikke får
forringede løn- og ansættelsesvilkår og tjenestemændenes ansættelsestilbud,
må overenskomst og aftaler tage udgangspunkt i de nuværende regler.
Desuden blev hovedaftaleforholdene drøftet......
Om overenskomsten og øvrige aftaler var der...... enighed om, at de løber
videre, da både LO/DA-hovedaftalen og de nuværende hovedaftaler indeholder
bestemmelser herom.
Det kunne i øvrigt konstateres at det var to helt forskellige
»kulturer«, der stødte sammen. Det private arbejdsmarked med få
regler og aftaler og det offentlige arbejdsmarked, hvor der er tradition for
en udbredt regel- og aftaledækning.
Det blev aftalt at mødes igen den 3. april.
3. april 1991. Efter et formøde i forhandlingsudvalget fremlagde
organisationssiden et udkast til emner og fordeling i arbejdsgrupper for
AHTS:......
AHTS kunne ikke umiddelbart tilslutte sig forslaget og ville derfor have
betænkningstid til den 10. april 1991, hvor der var aftalt nyt møde........
10. april 1991. Meddelte AHTS, at man ikke ville indgå i de foreslåede
arbejdsgrupper, men at hele spørgsmålet om overenskomst skulle
afklares/forhandles i det forum, der allerede havde påbegyndt de indledende
drøftelser. .....
Det blev samtidigt tilkendegivet, at AHTS ville fremsende deres forslag
til overenskomst. Næste møde aftaltes til den 17. april.
12. april 1991. AHTS fremsender sit oplæg til overenskomst og
tillidsrepræsentantaftale. Oplægget drøftes i det snævre forhandlingsudvalg.
Det kan konstateres, at AHTS ikke har undladt at bringe spørgsmålet om
dækningsområde op til overfladen......
På et formøde i det snævre forhandlingsudvalg den 17. april var der
enighed om, at forhandlingerne om overenskomstens øvrige bestemmelser ikke
kunne videreføres, før det var afklaret, hvem der ville blive omfattet af
overenskomsten.
På forhandlingsmødet i AHTS den 17. april, hvor AHTS var utilbøjelig til
at ville drøfte afgrænsning, og derfor svarede undvigende og uklart på
organisationssidens spørgsmål, blev det alligevel klart, at man kun satser på
en overenskomst for de »typiske LO-grupper«,........'
Ved et møde den 15. maj 1991 blev det herefter besluttet at forhandle
særskilt for de af nærværende sag omfattede forbund. I en skrivelse herom af
16. maj 1991 fra AHTS hedder det:
»Overenskomstforholdene for Københavns Lufthavne A/S.
Idet der henvises til gårsdagens møde med Dansk Metalarbejderforbund,
Dansk El-Forbund, Teknisk Landsforbund, Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark
og HK samt StK, skal vi for den gode ordens skyld bekræfte det på mødet
aftalte:
- At vi med de ovenfor nævnte LO-forbund samt Snedker- og Tømrerforbundet
begynder forhandling med henblik på fælles overenskomst for de af forbundene
beskæftigede medlemmer i Københavns Lufthavne A/S. Løn og eventuelle
særbestemmelser forhandles med hvert enkelt forbund.
- At forhandlingerne søges gennemført snarest muligt. En tidsramme på 14
dage tilstræbes.
- At forhandlingerne tager udgangspunkt i det tidligere af AHTS
udarbejdede udkast til overenskomst gældende for medarbejdere i Københavns
Lufthavne A/S, idet det bemærkes, at dette udkast er udarbejdet ud fra den
forudsætning, at overenskomsten er fælles for alle LO-forbund.
- At arbejdet indledes af en mindre gruppe (teknisk udvalg) bestående af
fire repræsentanter fra forbundsside og fire repræsentanter fra
arbejdsgiverside.
- At det på mødet rejste spørgsmål om hovedaftale overvejes nærmere af
forbundene, idet det tilføjes, at det af AHTS blev tilkendegivet, at man ikke
kunne fravige, at den mellem DA/LO indgåede hovedaftale var gældende for
området.
Endvidere aftaltes, at StK følger forhandlingerne for at kunne varetage CO
II og AC's interesser, og at der efter tilvejebringelse af overenskomst føres
forhandling med StK om ansættelsestilbud til tjenestemænd. .....«
I de følgende måneder forhandlede parterne - afbrudt af adskillige pauser
i forhandlingerne - uden at nå et resultat. I et forsøg på at få
forhandlingerne bragt til en afslutning fremsendte AHTS den 16. oktober 1991
følgende skrivelse til de 6 forbund, som er omfattet af denne sag:
»Fra vor medlemsvirksomhed Københavns Lufthavne A/S er vi blevet
orienteret om, at der verserer forlydender om, at AHTS udviser
tilbageholdenhed med hensyn til gennemførelse af forhandlinger om
overenskomster for lufthavnsselskabet.
Vi beklager disse forlydender, men finder ikke, de er i overensstemmelse
med de faktiske forhold, da vi som bekendt den 21. august i år for Københavns
Lufthavne A/S har indgået overenskomst med Dansk Funktionærforbund og
Specialarbejderforbundet i Danmark for disse forbunds medlemmer i lufthavnen.
Da vor medlemsvirksomhed og vi selvfølgelig lægger afgørende vægt på, at
der ikke skal herske nogen tvivl om lufthavnsselskabets og vor interesse i og
vilje til snarest at nå et overenskomstresultat for alle de personalegrupper
i lufthavnen, der skal overenskomstdækkes, vil vi gerne ved dette brev
indbyde Dem til drøftelse/overenskomstforhandling.
Vi er fortsat af den opfattelse, at tidligere fremsatte forslag om
nedsættelse på arbejdstagerside af et fællesudvalg, der samlet skulle
forhandle på forbundenes vegne, næppe vil være fremmende for forhandlingerne.
Vi vil imidlertid efter omstændighederne være indforstået med, at også denne
fremgangsmåde indgår som en mulighed.
Såfremt forbundene finder det hensigtsmæssigt, at Statsansattes Kartel er
til stede som observatør under disse drøftelser, har vi intet at indvende
herimod.
Som mulige datoer for et sådant møde skal vi foreslå følgende:......«
Der afholdtes herefter nye forhandlingsmøder den 4., 6. og 12. november
1991, uden at parterne nåede til enighed, hvorefter Dansk
Arbejdsgiverforening som nævnt den 14. november 1991 meddelte HK/Service, at
»overenskomsterne vil blive omskrevet til landsoverenskomsten mellem
DA/BKA og HK med virkning fra 1.4.1991.«
7. For Arbejdsretten er der afgivet forklaring af nedennævnte vidner.
Afdelingsleder i StK Helmut Madsen har forklaret bl.a., at det var
medlemsorganisationerne, som bad StK om at koordinere forhandlingerne med
AHTS og Københavns Lufthavne A/S. StK blev derfor en slags forhandlingsleder.
På mødet den 21. marts 1991 drøftede man nok, hvordan situationen ville være
efter den 1. april 1991, hvor de gældende overenskomster udløb. Men det var
egentlig ikke noget problem, da bestemmelsen i Hovedaftalens § 4 svarede til
bestemmelsen i § 7, stk. 2, i Hovedaftalen mellem DA og LO. Det udkast til
overenskomst, som AHTS fremsendte i april 1991, kunne der ikke opnås enighed
om på grund af indholdet. Det var først på et tidspunkt derefter, at man fra
arbejdsgiverside kom frem med, at man ville lade de hidtidige overenskomster
afløse af AHTS' overenskomster med de enkelte forbund, hvis man ikke nåede
til enighed om en overenskomst gældende specielt for Københavns Lufthavne
A/S.
Administrationschef i Københavns Lufthavne A/S Poul Borreschmidt har
forklaret bl.a., at han har deltaget i stort set samtlige de møder i 1991,
hvori man drøftede overenskomstforholdene. Fra bestyrelsens side ønskede man
overenskomster svarende til overenskomsterne på det private arbejdsmarked.
Derfor opsagde man den 20. december 1990 de gældende statsoverenskomster. Man
havde så 3 måneder, inden overenskomsterne udløb, i hvilke deres
arbejdsgiverorganisation AHTS kunne forhandle med forbundene. StK havde
imidlertid »meldt sig på banen« som en slags forhandlingsleder
eller - koordinator, hvilket man - nok lidt naivt - havde accepteret. På et
tidspunkt satte man dog spørgsmålstegn ved StK's forhandlingsmandat. Tvivlen
herom blev imidlertid udryddet, så man måtte lægge til grund, at StK havde et
sådant mandat. Der var nogen diskussion om Hovedaftalens fortsatte gyldighed.
Helmut Madsen gav udtryk for, at den efter StK's opfattelse fortsat var
gældende, hvorimod vidnet henholdt sig til den skrivelse herom, man havde
modtaget fra Finansministeriet med udtalelsen fra Arbejdsministeriet. De
udkast til Hovedaftale og overenskomst m.v., man modtog fra StK, havde omfang
som en »bibel« og gik således langt videre med hensyn til
regulering af overenskomstforholdet, end man fra bestyrelsens side ville
involvere sig i. Man nåede således aldrig frem til egentlige
realitetsforhandlinger, men gav under møderne udtryk for, at man måtte se at
nå et resultat. På et tidspunkt, som vidnet ikke husker nøjere, gav han
udtryk for, at man i givet fald på en række områder ville være dækket af
AHTS' overenskomster med de enkelte forbund, naturligvis underforstået at de
pågældende medarbejdere ikke ville få forringet de gældende vilkår for deres
ansættelse.
Fuldmægtig i AHTS Ulrik Dam har forklaret bl.a., at man under
forhandlingerne stedse har udtrykt tvivl om StK's forhandlingsmandat. Da
forhandlingerne trak ud, kunne man berolige repræsentanterne for Københavns
Lufthavne A/S med oplysningen om, at AHTS havde overenskomster med i hvert
fald hovedparten af forbundene, som kunne træde i stedet for de opsagte
overenskomster m.v. Det var imidlertid ikke noget, man under forhandlingerne
ville slå på alt for kraftigt for ikke at ødelægge forhandlingsklimaet.
8. Til støtte for de nedlagte påstande har klagerne anført, at det følger
af loven om Københavns Lufthavne A/S og af bemærkningerne til forslaget til
loven, at omdannelsen af statsvirksomheden til et aktieselskab ikke i sig
selv bragte de bestående overenskomster m.v. til ophør. Det bestrides da
heller ikke, at selskabet ved overtagelsen af lufthavnene blev forpligtet til
at respektere de rettigheder og forpligtelser, som fulgte af de eksisterende
overenskomstforhold. At man har villet respektere disse, viser også de
overenskomster gældende for lufthavnene, som AHTS har indgået med
Specialarbejderforbundet i Danmark og Dansk Funktionærforbund, og som af
begge forbund er omtalt som bedre overenskomster end de hidtidige, indgået af
StK med Finansministeriet. At man ikke har kunnet nå frem til tilsvarende
løsninger på de øvrige overenskomstområder, må formentlig tilskrives StK's
ønske om at bevare forhandlingsretten i videst muligt omfang. For HK's
vedkommende indebærer opsigelsen af overenskomsterne m.v., at disse skal
omskrives som anført i klagernes påstand herom, idet selskabet ikke - som
anført af de indklagede - er et koncessioneret selskab og derfor ikke
omfattet af bestemmelsen i Landsoverenskomstens § 2, pkt. 1a. For de øvrige
overenskomster følger resultatet på tilsvarende måde af, at AHTS' gældende
overenskomster med de respektive forbund fra den 1. april 1991 er trådt i
stedet for disse, således at betingelserne i Hovedaftalens § 4 for disses
bortfald efter opsigelse er til stede. Som en konsekvens heraf må også
Hovedaftalen med det i præamblen angivne dækningsområde anses for bortfaldet.
I hvert fald må den - som påstået mere subsidiært - bortfalde efter den i
foråret 1992 foretagne opsigelse.
Over for det af de indklagede anførte vedrørende konsekvenserne af de
resultatløse forhandlinger om en selvstændig overenskomst for de to lufthavne
har klagerne gjort gældende, at man ikke på forhånd ville afvise en sådan
mulighed, men at man stedse har udtrykt tvivl om StK's forhandlingsmandat.
Som det fremgår, har man ønsket at forhandle med de involverede forbund og
har undervejs gjort opmærksom på, at man i givet fald ville henholde sig til
de overenskomster, man har indgået med disse. Man har derfor ikke ved at
forhandle som sket fortabt muligheden for at gøre gældende, at disse
overenskomster er trådt i stedet for overenskomsterne med Finansministeriet.
9. De indklagede har anført, at loven om Københavns Lufthavne A/S vel har
ændret virksomheden fra en statsvirksomhed til et aktieselskab, men at
virksomhedens identitet uanset denne ændring er bevaret med den følge, at de
bestående overenskomster fortsætter, indtil de behørigt er bragt til ophør i
overensstemmelse med Hovedaftalens bestemmelser herom, det være sig § 4 i den
hidtidige Hovedaftale eller § 7, stk. 2, i Hovedaftalen mellem DA og LO, som
efter selskabets indmeldelse i AHTS også er gældende i overenskomstforholdet.
For Hovedaftalens vedkommende betyder det, at der i hvert fald kræves en
opsigelse. En sådan er først givet i foråret 1992, således at Hovedaftalen
allerede af denne grund fortsat må være gældende i overenskomstforholdet. De
almindelige overenskomster vil man erstatte med AHTS' overenskomster fra det
private arbejdsmarked, hvilket imidlertid ikke kan føre til, at betingelserne
for bortfald af de opsagte overenskomster anses for opfyldt. I øvrigt har man
ikke under sagen dokumenteret, at der af AHTS er indgået overenskomster med
Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og med Snedker- og Tømrerforbundet i
Danmark, som kan erstatte de hidtil gældende overenskomster.
Til det anførte kommer som det helt afgørende forhandlingsforløbet fra
opsigelsen af overenskomsterne i december 1990 frem til midten af november
1991. Fra de indklagede organisationers side forhandlede man i hele denne
periode ud fra den klare forudsætning, at der var tale om reelle
forhandlinger, som måtte resultere enten i nye overenskomster m.v. eller i
konflikt, hvis man fra arbejdsgiverside ville frigøre sig fra de opsagte
overenskomster. Under disse omstændigheder må AHTS og Københavns Lufthavne
A/S være afskåret fra ensidigt at lade helt andre overenskomster erstatte de
hidtidige. I modsat fald har der alene været tale om skinforhandlinger, som
ikke bør føre til, at klagerne kan få medhold i de nedlagte påstande.
10. Arbejdsretten skal udtale:
Som anført af parterne følger det af loven om Københavns Lufthavne A/S, at
det i henhold til loven nystiftede aktieselskab ved overtagelsen af de to
lufthavne i Kastrup og Roskilde indtrådte i samtlige statsvirksomheden
Københavns Lufthavnsvæsens rettigheder og forpligtelser efter bl.a. bestående
overenskomster m.v., jf. lovens § 2, stk. 3. Såvel Hovedaftalen af 20. juni
1988 mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel som de øvrige af denne
sag omfattede overenskomster mellem ministeriet og de indklagede 6 forbund
forblev derfor gældende for retsforholdet mellem parterne i
overenskomstforholdet uanset aktieselskabets indmeldelse pr. 1. oktober 1990
i Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service. Det herved skete
skifte på arbejdsgiverside af det organisationsmæssige tilhørsforhold kunne
således ikke i sig selv medføre, at selskabet blev løst fra overenskomsterne,
men disse har - ubestridt - måttet bringes til endeligt bortfald ved
opsigelse i overensstemmelse med Hovedaftalens § 4, der svarer til § 7, stk.
2, i den mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark
gældende Hovedaftale.
For de almindelige overenskomsters vedkommende gælder, at disse blev
opsagt den 20. december 1990 med det overenskomstmæssige varsel til bortfald
ved udgangen af marts måned 1991. I de følgende måneder frem til midten af
november 1991 blev der ført en række forhandlinger, der havde til formål at
tilvejebringe et nyt - eventuelt fælles - overenskomstgrundlag gældende for
Københavns Lufthavne A/S som afløsning for de opsagte overenskomster. Selvom
forhandlingerne således må betragtes som egentlige overenskomstforhandlinger,
hvorunder parterne ikke nåede til enighed, kan den omstændighed, at man fra
arbejdsgiverside ikke eller først på et sent tidspunkt under forhandlingerne
gjorde opmærksom på, at man i givet fald ville henholde sig til de af AHTS
med de respektive forbund indgåede overenskomster, ikke bevirke, at klagerne
- ud fra det af de indklagede anførte forudsætningssynspunkt - skulle være
afskåret fra nu at påberåbe sig Hovedaftalens bestemmelser om opsigelse af
overenskomster med de deri opstillede betingelser for disses endelige
bortfald. Det bemærkes herved, at det i en forhandlingssituation som den
foreliggende, der omfattede flere forbund under et, og hvor et fælles
resultat måtte fremstå som en nærliggende løsning af overenskomstforholdene,
måtte være både naturligt og rimeligt at søge resultatet nået uden i utide at
belaste forhandlingsklimaet med en tilkendegivelse som nævnt.
For udfaldet af sagen bliver det herefter for de almindelige
overenskomsters vedkommende afgørende, om der ved de overenskomster, som AHTS
allerede er part i eller efter opsigelserne den 20. december 1990 måtte have
indgået med de respektive forbund, er etableret overenskomstforhold, der
omfatter parterne i de opsagte overenskomster og har i det væsentlige samme
faglige gyldighedsområde som disse. Da disse betingelser efter det
foreliggende er opfyldt for så vidt angår Handels- og Kontorfunktionærernes
Forbund i Danmark, Dansk El-Forbund, Dansk Metalarbejderforbund og Teknisk
Landsforbund, tager Arbejdsretten klagernes påstande over for disse forbund
til følge. For så vidt angår Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Snedker-
og Tømrerforbundet i Danmark må de opsagte overenskomster m.v. derimod
fortsat anses for gældende indtil videre, idet der ikke er forelagt retten
dokumentation for, at nye overenskomster omfattende de samme parter og med i
det væsentlige samme faglige gyldighedsområde er trådt i stedet for disse.
Hovedaftalen mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel er først
opsagt i foråret 1992 og kan således tidligst ophøre den 1. oktober 1992,
medmindre den må antages at være bortfaldet, jf. klagernes herom nedlagte
principale og subsidiære påstande.
Uanset at det i Hovedaftalen angivne dækningsområde vel ikke naturligt
omfatter Københavns Lufthavne A/S - heller ikke selv om der i første omgang
er tale om et 100% statsejet selskab - kan det, som loven om Københavns
Lufthavne A/S er udformet, ikke lægges til grund, at Hovedaftalen er
bortfaldet i forbindelse med lovens ikrafttræden. Klagernes principale
påstand kan derfor ikke tages til følge. Det samme gælder den subsidiære
påstand, idet de opsagte overenskomster med Kvindeligt Arbejderforbund i
Danmark og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark som allerede anført ikke kan
anses for bragt til ophør. Herefter tager retten klagernes mere subsidiære
påstand til følge, således at bortfald efter opsigelse som påstået sker
»i overensstemmelse med hovedaftalens bestemmelser.«
T h i k e n d e s f o r r e t :
Den af klagerne, Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen for
Handel, Transport og Service for Københavns Lufthavne A/S, nedlagte påstand
om delvis afvisning af sagen tages ikke til følge.
De indklagede, Statsansattes Kartel, Handels- og Kontorfunktionærernes
Forbund i Danmark, Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark, Dansk El-Forbund,
Dansk Metalarbejderforbund, Teknisk Landsforbund samt Snedker- og
Tømrerforbundet i Danmark skal anerkende, at den som bilag A fremlagte
Hovedaftale mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel bortfalder efter
opsigelse til udløb for Københavns Lufthavne A/S i overensstemmelse med
hovedaftalens bestemmelser.
Indklagede, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, skal
endvidere anerkende, at overenskomst af 4. september 1989 (APD nr. 63/89) for
kontorfunktionærer i statens tjeneste (bilag 6), overenskomst af 10. oktober
1989 (APD nr. 94/89) for laboratoriefunktionærer m.fl. i statens tjeneste
(bilag 7) og overenskomst af 27. november 1989 (APD nr. 34/90) for
edb-medarbejdere (HK) i statens tjeneste (bilag 8), alle med tilhørende
lokalaftaler, praksis og kutymer, er behørigt opsagt og bortfaldet med
udgangen af marts måned 1991, og at de nævnte overenskomster i
overensstemmelse med principperne i § 2, pkt. 2b, i Landsoverenskomsten
mellem DA/BKA og HK omskrives til Landsoverenskomsten med virkning fra 1.
april 1991.
Dansk El-Forbund og Dansk Metalarbejderforbund skal endvidere anerkende,
at overenskomsten af april 1991 mellem disse forbund og
Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service er gældende for det
arbejde omfattet af overenskomsten, der udføres i Københavns Lufthavne A/S,
og dermed er trådt i stedet for den som bilag B fremlagte overenskomst for så
vidt angår disse to forbund.
Teknisk Landsforbund skal endvidere anerkende, at overenskomsten af 22.
juni 1990 mellem dette forbund og Arbejdsgiverforeningen for Handel,
Transport og Service er gældende for det arbejde, omfattet af overenskomsten,
der udføres i Københavns Lufthavne A/S.
Københavns Lufthavne A/S skal anerkende, at den som bilag D fremlagte
overenskomst mellem Finansministeriet og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark
og den som bilag B fremlagte overenskomst mellem Finansministeriet og bl.a.
Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark fortsat er gældende for Københavns
Lufthavne A/S, sidstnævnte overenskomst dog kun for så vidt angår Snedker- og
Tømrerforbundet i Danmark.
Sagens omkostninger, 2.000 kr., skal betales til Arbejdsretten med
halvdelen af hver af parterne.
Officielle noter
(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s. 112 ff, Hasselbalch
Kollektivarbejdsretten s. 221 f, Svenning Andersen s. 73 ff, K. 91.112.
Lignende dokumenter
- Systematisk aktion. Bod 1.2.4.1. Bodsnedsættelse/fritagelse sket.(* 1) (* 2) Bortfald af bod for overenskomststridige arbejdsnedlæggelser efter sagens omstændigheder. Dansk Arbejdsgiverforening for Mælkekonservesindustriens Arbejdsgiverforening for Sydjysk Andels Mælkekondensering, SAMDEN, Aabenraa, (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark for et antal medlemmer af disse forbund. (konsulent Leo Lybæk Hansen) Dommere: Bredmose, Degerbøl, Arnold Hansen, Kiil (retsformand), Bent Larsen, Jørgen Pedersen og Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997
- Overarbejdsvægring. Bod 1.2.4.1. Bodsnedsættelse/fritagelse sket (* 1) (* 2) Begrænsning af bodsstørrelse for overarbejdsvægring. Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for M.A.N. B & W Diesel A/S (advokat Jørgen Brink) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund, Malerforbundet i Danmark og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark for et antal medlemmer af disse forbund (konsulent Leo Lybæk Hansen). Dommere: Bjerregaard (retsformand), Jon Palle Buhl, Degerbøl, Ole Espersen, Arnold Hansen, Sløk og Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 1.2.2.2., bodsnedsættelse/fritagelse ikke sket 1.2.3.2. bodsnedsættelse ikke sket. Særoverenskomst.(* 1) (* 2) Sædvanlig bod for arbejdsnedlæggelse, da denne ikke fandtes at være rimelig begrundet i arbejdsmiljøet. Dansk Arbejdsgiverforening for Elektroinstallatørernes Landsforening ELFO for C. Nielsen & Søn A/S, Frederikshavn, på arbejdspladsen Ørskov Christensens Staalskibsværft A/S, Frederikshavn, (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk El-Forbund for et antal medlemmer af dette forbund. (konsulent Leo Lybæk Hansen) og Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for Ørskov Christensens Staalskibsværft A/S, Frederikshavn (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark for et antal medlemmer af disse forbund. (konsulent Leo Lybæk Hansen) Dommere: Bredmose, Arnold Hansen, Kiil (retsformand), Lillian Knudsen, Mads Kofod, Jørgen Pedersen og Wahl. Retsinformation · 24. september 1997
- Arbejdsmiljø. Bod 1.2.2.2., bodsnedsættelse/fritagelse ikke sket 1.2.4.1., bodsnedsættelse/fritagelse sket 1.2.4.2., bodsnedsættelse/fritagelse ikke sket 2.3.2. Bod ikke pålagt Kutyme. Organisationsansvar 1.1. Overenskomstbrud og bod pålagt Organisationsfjendtlig virksomhed. Tillidsrepræsentant. (* 1) (* 2) Bod for nægtelse af at lade tillidsrepræsentanter deltage i mæglingsmøde. Dansk Arbejdsgiverforening for Industrifagenes almindelige Arbejdsgiverforening for BASF Vitaminfabrik A/S, Grenaa, (advokat Henrik Uldal) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund, Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark og Dansk El-Forbund for et antal medlemmer af disse forbund, (konsulent Leo Lybæk Hansen) og sag nr. 88.425: Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk VVS-Installatør Forening for Ludvigsen & Hermann A/S, Viby J. på arbejdspladsen: BASF, Grenaa, (advokat Henrik Uldal) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund og Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark for et antal medlemmer af disse forbund, (konsulent Leo Lybæk Hansen). Dommere: Arnold Hansen, Bent Knap, Mads Kofod, Gert Kristensen, Pontoppidan (retsformand), Sarroe og Spang- Hanssen. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.3.1., Overenskomstbrud og bod pålagt Tillidsrepræsentant (* 1) (* 2) Bod for virksomheds iværksættelse af overarbejde uden at underrette tillidsrepræsentanterne. Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund, Dansk El-Forbund, Specialarbejderforbundet i Danmark og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Industriens Arbejdsgivere for Danyard A/S (advokat Henrik Uldal) Dommere: Marie-Louise Andreasen (retsformand), Marstrand Dahl, Arnold Hansen, Aage Spang-Hanssen, Erik Jensen, Kjærgaard og Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 1.2.2.2., 1.2.4.2., 1.3. Systematisk aktion(* 1)(* 2) Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for Århus Flydedok A/S (arbejdsretskonsulent Keld Burmølle) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark for et antal medlemmer af disse forbund (konsulent Ino Dimsits) Dommere: Brink, Annette B. Elmer, Arnold Hansen, Kiil (retsformand), Benny Rosberg, Sløk og Spang-Hanssen. Retsinformation · 24. september 1997