Landsforeningen PROSA for PROSA/SAS (professor, dr.jur. Ole Krarup) mod Statens Forligsmand (advokat Søren Skov Knudsen) biintervenient: Dansk Arbejdsgiverforening for Industriens Arbejdsgivere for Scandinavian Airlines System (SAS) (advokat Merete Preisler). Dommere: Marie-Louise Andreasen (næstformand), Friis Christensen, Anker Christoffersen, Kardel (retsformand), Allan Nielsen, Kurt Petersen, Riis (næstformand), Sløk og Aage Sørensen. Forligsinstitutionen Uberettiget at inddrage et overenskomstforhold i mæglingsforslag.(* 1) (* 2)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Landsforeningen PROSA for PROSA/SAS (professor,
dr.jur. Ole Krarup) mod Statens Forligsmand (advokat Søren Skov Knudsen)
biintervenient: Dansk Arbejdsgiverforening for Industriens Arbejdsgivere for
Scandinavian Airlines System (SAS) (advokat Merete Preisler). Dommere:
Marie-Louise Andreasen (næstformand), Friis Christensen, Anker
Christoffersen, Kardel (retsformand), Allan Nielsen, Kurt Petersen, Riis
(næstformand), Sløk og Aage Sørensen. Forligsinstitutionen Uberettiget at
inddrage et overenskomstforhold i mæglingsforslag.(* 1) (* 2)
Denne sag drejer sig navnlig om forståelsen af § 3 i lov om mægling i
arbejdsstridigheder.
Mellem klagerne, PROSA/SAS, og Scandinavian Airlines System, Danmark,
m.fl. har der været overenskomster senest til udløb den 1. marts 1991.
Overenskomsterne er alle indgået efter den forrige overenskomstperiodes
udløb, sidste overenskomst således den 23. juni 1989. Ifølge protokollat til
denne overenskomst skulle udredning vedrørende revurdering af gældende
lønskalaer og stillingsbetegnelser være tilendebragt senest den 1. februar
1990. Den 25. september 1990 underskrev klagerne sammen med 3F(A), der er en
anden arbejdstagerorganisation hos SAS, en hensigtserklæring bl.a. om så
hurtigt som muligt at begynde overenskomstforhandlinger for 1991.
Den 4. oktober 1990 blev PROSA/SAS enige med arbejdsgiveren bl.a. om, at
udgiften til nye titler og lønskalaer ikke måtte overstige 1.85% af
lønsummen. Det skulle aftales mellem parterne, hvordan et eventuelt restbeløb
skulle fremskaffes eller modregnes på anden vis.
Først den 5. marts 1991 blev der opnået enighed mellem parterne om nye
lønskalaer og løntitler pr. 1. marts 1990.
Klagerne mente ikke at kunne aflevere sine overenskomstkrav vedrørende
1991, før man i overensstemmelse med sine vedtægter havde indkaldt
medlemmernes forslag, hvilket skete den 8. marts 1991 med opfordring til
hurtigt svar under henvisning til, at bestyrelsen ventede, at forhandlingerne
ville starte den 19. marts 1991.
Læs alt
SAS blev orienteret om klagernes indstilling, og aflyste nogle møder, der
herefter kun kunne få til formål, at SAS afleverede sine krav.
Den 8. marts 1991 meddelte SAS indklagede, Statens Forligsmand, at det
ikke havde været muligt at få startet forhandlingerne, og bad om, at dette
skete under medvirken af Statens Forligsmand.
Efter indkaldelse mødte overenskomstparterne samt 3F(A)»s
repræsentanter i Forligsinstitutionen den 13. marts 1991. En mæglingsmand
konstaterede, at arbejdsgiveren samt 3F(A) afleverede deres overenskomstkrav
til modparten, men at PROSA/SAS af de tidligere nævnte grunde ikke mente at
kunne fremsætte krav og forhandle før efter den 18. marts
1991. Mæglingsmanden fandt det ikke muligt at føre forligsforhandlinger
med parterne.
SAS indkaldte herefter de to arbejdstagerparter til møde den 20. marts
1991.
Indklagede havde den 28. februar 1991 udsat samtlige konflikter varslet
til den 4. marts 1991. De kunne herefter iværksættes den 20. marts 1991.
Lørdag den 16. marts 1991 fremlagde indklagede på et møde i
Forligsinstitutionen et udkast til mæglingsforslag til teknisk gennemgang.
Herunder blev udkastet ændret, således at overenskomsten mellem klagerne og
SAS blev omfattet af indklagedes endelige mæglingsforslag. Dette blev senere
vedtaget efter en afstemning i overensstemmelse med reglerne herfor.
Klagernes overenskomstkrav er fremsat den 19. marts 1991.
Klagerne har påstået, at indklagede har været uberettiget til at inddrage
overenskomstforholdet mellem klagerne og SAS i mæglingsforslaget af 16. marts
1991.
Indklagede har påstået frifindelse.
Biintervenienten har støttet indklagedes påstand.
Der er under domsforhandlingen afgivet forklaring af Annette Hansen,
indklagede, forligsmand Mette Koefoed Bjørnsen, Hans Skov Christensen, John
Harpsøe, Pia Viholt, Knud Erik Linius og Arne Sørensen.
Annette Hansen, der er formand for klagerne, har bl.a. forklaret, at SAS
trods protokollatet ikke var særligt interesseret i revurderingen af
lønskalaer og stillingsbetegnelser og ikke ville betale mere end 1.85% af
lønsummen.
Parterne afsatte i december 1990 seks forhandlingsdatoer i 1. kvartal af
1991, men klagerne tilkendegav samtidig, at overenskomsterne ikke kunne
forhandles, før lønsystemet var på plads. Vidnet fastholdt dette standpunkt,
da John Harpsøe den 27. februar 1991 telefonisk foreslog hende
overenskomstforhandlinger samme nat. Harpsøe sagde, at han så ville forsøge
at holde området uden for forligsmandens forhandlinger. Klagerne har ikke på
nogen måde forhalet forhandlingerne om lønsystemet. SAS var i gang med
organisatoriske ændringer, og det er muligvis derfor, forhandlingerne ikke
blev sluttet i tide.
Aftalen den 5. marts 1991 var først på plads omkring kl. 21 efter
langvarige forhandlinger, herunder den foregående nat. Da klagerne blev
opfordret til straks at gå i gang med overenskomstforhandlinger, sagde
vidnet, at det ikke kunne lade sig gøre, fordi man ikke kendte medlemmernes
krav. Der kom ingen særlig reaktion fra modparten herpå. Vidnet har aldrig
fået at vide, om det aftalte lønsystem koster mere eller mindre end 1.85% af
lønsummen.
Vidnet havde ferie i tiden 7.-18. marts 1991.
Hun ved, at andre arbejdstagerorganisationer i SAS heller ikke er færdige
med deres forhandlinger, nogle er end ikke begyndt.
Mette Koefoed Bjørnsen har bl.a. forklaret, at hun opfattede
mæglingsmandens rapport om mødet den 13. marts 1991 som en helt almindelig
rapport om forgæves mægling. Hun nærlæste dog ikke rapporten og gjorde sig
ikke tanker om betydningen af, at klagerne ikke havde fremsat deres krav.
Selv om spørgsmålet havde været drøftet, tog hun ikke klagerne med i det
udkast til mæglingsforslag, som Forligsinstitutionens meget erfarne sekretær
fredag den 15. marts 1991 gennemgik med repræsentanter for LO og DA.
Indkaldelserne til den tekniske gennemgang lørdag den 16. marts 1991 blev
som sædvanligt foretaget telefonisk af sekretæren.
Ved møderne lørdag fik hun den klare opfattelse, at hverken DA eller LO
ville tilslutte sig et mæglingsforslag, hvor klagernes område ikke var med.
Der ville i så fald slet ikke være basis for at fremsætte noget
mæglingsforslag, og det var heller ikke i praksis muligt at udsætte de
varslede konflikter yderligere.
Under mødet lørdag eftermiddag spurte hun, om Prosa var indkaldt til den
tekniske gennemgang, og fik at vide, at de var indkaldt ved DAs
foranstaltning. Hun interesserede sig derimod ikke for, om Prosas
repræsentanter var til stede.
Hans Skov Christensen, der er administrerende direktør i DA, har bl.a.
forklaret, at han løbende er blevet orienteret om situationen omkring
overenskomsten mellem klagerne og SAS. Han fik således den 13. eller 14.
marts 1991 at vide, at klagerne ikke ville indgå et
»baghjulsprotokollat« om, at de ikke agtede at etablere en særskilt
konflikt efter eventuelt forlig på arbejdsmarkedet i øvrigt.
Under forhandlingerne i Forligsinstitutionen gjorde DA gældende, at alle
områder, der havde 1. marts- overenskomster, og som havde en konfliktrisiko,
burde med i et mæglingsforslag. På mødet fredag den 15. marts 1991 med
sekretæren fastholdt vidnet, at det var utilfredsstillende for DA, hvis der
efter mæglingsforslaget var mulighed for en isoleret konflikt i lufthavnen.
Sekretæren noterede sig synspunktet.
Under den tekniske gennemgang lørdag gentog vidnet, at PROSA/SAS burde
medtages.
På forligsmandens spørgsmål oplyste afdelingschef K.E. Linius fra DA, at
Prosa var underrettet om tidspunktet for den tekniske gennemgang, men at de
ikke var kommet til stede. Det var derimod 3F(A). Hvis Prosa ikke havde været
indkaldt, ville vidnet have foreslået en udsættelse herpå.
Vidnet mente, at der var en reel risiko for en alvorlig konflikt i
lufthavnen, hvis klagernes område ikke kom med i et stort forlig. Der kunne
ved en overenskomstmæssig strejke også blive sympatiaktioner fra f.eks.
LO-medlemmer, men vidnet kan ikke huske, om dette blev gjort gældende over
for forligsmanden.
Når området ikke tidligere har været inddraget under et mæglingsforslag,
må det være, fordi der ikke har været risiko for konflikt.
John Harpsøe har bl.a. forklaret, at han har været forhandlingschef i SAS
i ca. 1 1/2 år.
De datoer, der oprindelig var afsat til overenskomstforhandlinger, blev
delvis brugt til forhandlinger om lønsystemet. De øvrige møder blev aflyst af
SAS.
Den 27. februar 1991 havde han fra DA fået opfordring til at sørge for, at
overenskomstforhandlingerne kom i gang.
Vidnet foreslog forgæves Annette Hansen enten at starte forhandlingerne
eller at underskrive et »baghjulsprotokollat«.
Efter vidnets opfattelse var det ikke nødvendigt, at revurderingen af
lønskalaer m.v. var færdig først, idet man, som det tidligere er sket, kunne
sætte tal på senere.
Det virkede påfaldende, at klagerne først kunne begynde forhandlinger den
18. marts 1991, idet det netop var det tidspunkt, da man kunne regne med, at
der var fremsat mæglingsforslag.
Annette Hansen fortalte på et tidspunkt, at PROSA/SAS havde skaffet sig
økonomiske midler til forhandlingerne, underforstået konfliktstøtte.
Det møde, man aftalte til den 20. marts 1991, kunne få betydning, hvis
forligsmanden udsatte en gang til.
Fredag den 15. marts 1991 fortalte Linius fra DA telefonisk vidnet, at
mæglingsforslaget muligvis ville komme til at omfatte PROSA/SAS - SAS. Vidnet
blev bedt om at sørge for, at klagerne fik invitation til den tekniske
gennemgang, og han ringede til næstformanden Pia Viholt, der ikke var sikker
på, at Prosa ville møde. Pia Viholt havde et privat arrangement. Da vidnet
lørdag havde talt med Industriens Arbejdsgivere, blev han ca. kl. 11 ringet
op af Pia Viholt. Vidnet sagde, at SAS ikke ville møde, og Pia Viholt sagde,
at PROSA/SAS heller ikke kom.
Senere lørdag bekræftede vidnet over for Linius, at PROSA/SAS af ham var
inviteret til den tekniske gennemgang. Ved 17-18 tiden fik vidnet fra DA at
vide, at både Prosa og 3F(A) var med i mæglingsforslaget. Hermed omfattede
det alle de SAS-organisationer, der havde konfliktret.
Pia Viholt har bl.a. forklaret, at John Harpsøe fredag den 15. marts 1991
fortalte hende, at PROSA/SAS muligvis ville blive inddraget under
mæglingsforslaget og i så fald ville blive inviteret til den tekniske
gennemgang.
Da hun ikke som aftalt blev ringet op igen lørdag formiddag, ringede hun
John Harpsøe op kl. 12.15. Han sagde, at han ikke troede, området ville blive
inddraget.
Vidnet har ikke sagt til John Harpsøe, at Prosa ikke ville møde. Var man
blevet indkaldt, ville vidnet eller en anden have mødt.
Knud Erik Linius har bl.a. forklaret, at han er chef for DAs
overenskomstafdeling.
Fredag den 15. marts 1991 omkring kl. 17 fortalte han telefonisk John
Harpsøe, at PROSA/SAS - SAS muligvis ville blive inddraget under
mæglingsforslaget. Han bad John Harpsøe orientere PROSA/SAS og invitere dem
til den tekniske gennemgang lørdag. Da vidnet næste dag kl. ca. 12 ringede
til John Harpsøe, fik han bekræftet, at Harpsøe havde inviteret PROSA/SAS, og
dette fortalte vidnet senere forligsmanden.
Arne Sørensen har bl.a. forklaret, at han har været personalechef i SAS
siden februar 1989.
I begyndelsen af marts 1991 har Annette Hansen fortalt vidnet, at hun
skulle til møde i PROSA for at »hente penge til en konflikt«.
Efter lønsystem-forhandlingerne har man løbende orienteret PROSA/SAS om
beregningerne, men foreningen har ikke konkret fået at vide, at grænsen på
1.85% ikke blev overskredet.
Det er vidnets opfattelse, at PROSA/SAS sagtens meget tidligere kunne have
indkaldt medlemmernes forslag til overenskomstkrav.
En overenskomstmæssig strejke af klagernes medlemmer vil være
overordentlig følelig for SAS. Der ville ikke som ved overenskomststridige
strejker være mulighed for at lade overordnet personale overtage de
strejkeramte funktioner.
Der er i SAS endnu nogle områder, hvor overenskomsterne er udløbet, uden
at nye er aftalt. Så vidt vidnet ved, er der ikke konfliktret på noget af
disse områder.
Til støtte for påstanden har klagerne bl.a. anført, at
overenskomstforløbet på området i 1991 ikke var usædvanligt. Der var saglige
grunde til, at klagerne ikke kunne fremsætte deres krav, og der er intet
grundlag for at antage, at klagerne ved obstruktion eller forhaling af
taktiske grunde har undgået, at overenskomstforhandlingerne var begyndt, da
mæglingsforslaget blev fremsat.
Efter § 3, stk. 1, nr. 2, kan et overenskomstområde ikke inddrages under
et mæglingsforslag, før parterne har haft forhandlinger herom, og dette er
ikke tilfældet for så vidt angår klagernes overenskomstområde.
Overenskomstparters ubetingede ret til frie forhandlinger er forudsat i §
12 i loven om mægling i arbejdsstridigheder samt i de ILO-konventioner,
Danmark traktatmæssigt er forpligtet af.
Subsidiært har klagerne gjort gældende, at indklagede har været
uberettiget til at fremsætte mæglingsforslag for klagernes område, fordi
klagerne ikke har været indkaldt til drøftelse af forslagets formelle og
tekniske side i overensstemmelse med lovens § 4, stk. 3, 2. pkt. Det er ikke
godtgjort, at det ikke har haft nogen betydning, at reglen ikke er iagttaget,
og tilsidesættelsen medfører, at mæglingsforslaget i relation til klagerne
ikke er gyldigt.
Indklagede har heroverfor anført, at klagerne har haft rig lejlighed til
at forhandle overenskomst. Da klagerne bevidst har undladt at fremsætte sine
krav, kan de ikke i relation til et samlet mæglingsforslag være stillet bedre
end de organisationer, der havde begyndt forhandlinger. Pligten til at møde i
Forligsinstitutionen indebærer også en forpligtelse til at forhandle, og
navnlig efter mæglingsmødet den 13. marts 1991 må det derfor være berettiget,
at indklagede har fremsat mæglingsforslag også for klagernes
overenskomstområde.
Det væsentlige for indklagede var at undgå en storkonflikt, og dette mål
kunne, som situationen så ud, for indklagede den 16. marts 1991 ikke være
opnået uden at inddrage klagernes område.
Det må lægges til grund, at klagerne var indkaldt til mødet den 16. marts
1991. I hvert fald måtte indklagede efter de oplysninger, der fremkom,
antage, at indkaldelse var foretaget. Det er nødvendigt og i overensstemmelse
med den uformelle praksis på området at indkalde telefonisk.
Selvom indkaldelse ikke skulle være foretaget, er mæglingsforslaget ikke
ugyldigt i forhold til klagerne, der ikke har antageliggjort, at deres
tilstedeværelse på mødet ville have bevirket noget andet resultat.
Biintervenienten har tilsluttet sig indklagedes argumentation og har
tilføjet, at en samlet vurdering af handlingsforløbet forud for
mæglingsforslaget bekræfter den formodning, at klagerne af taktiske grunde
har vægret sig ved at indgå i forhandlinger i et forsøg på at placere sig i
en særstilling med mulighed for at gennemføre en særdeles alvorlig konflikt
over for SAS.
Arbejdsretten skal udtale:
Ved mødet hos mæglingsmanden den 13. marts 1991 fremsatte SAS sine krav
til 1991-overenskomsten med klagerne. Klagerne erklærede sig af nærmere
anførte grunde ude af stand til på dette tidspunkt at fremsætte sine krav og
havde med samme begrundelse ikke forinden fremsat krav over for modparten.
Der er efter det, der er oplyst, herunder om de to parters tidligere
overenskomstforhandlinger og om tidspunktet for aftalen om nyt lønsystem,
ikke grundlag for at fastslå, at klagerne ved forhaling eller obstruktion har
hindret, at overenskomstforhandlinger blev startet.
Herefter finder Arbejdsretten, at der ikke, da indklagede fremsatte sit
mæglingsforslag, mellem de to parter havde været ført sådanne forhandlinger,
som er en forudsætning for forligsmandens indgriben i medfør af § 3, stk. 1,
2. pkt., i lov om mægling i arbejdsstridigheder.
Der gives derfor klagerne medhold i deres påstand.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Indklagede, Statens Forligsmand, var uberettiget til at inddrage
overenskomstforholdet mellem klagerne, PROSA/SAS, og SAS i mæglingsforslag af
16. marts 1991.
I sagsomkostninger skal indklagede betale 2.000 kr. til Arbejdsretten.
Officielle noter
(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.213 ff, Hasselbalch
Kollektivarbejdsretten s.222 ff, Forlig i Arbejdsrettens sag 9382 (A 1981,
s.131), i Arbejdsrettens sag nr. 5901 (A 1965, s.44) K. 87.081 (A 1987,
s.136).
Lignende dokumenter
- Forligsinstitutionen. Processielle spørgsmål 3.2. Intervention og biintervention (* 1) (* 2) Mæglingsforslag indebar ikke overskridelse af forligsmandens kompetence. Fagforeninger under Landsorganisationen i Danmark kunne ikke selvstændigt optræde som biintervenienter. Sømændenes Forbund i Danmark (dr.jur. Ole Krarup) mod Statens Forligsmand Kammeradvokaten ved advokat Skov Knudsen). Dommere: Bjerregaard (næstformand), Friis Christensen, Høeg (retsformand), Nyløkke Jørgensen, Neergaard Larsen, Mundt (næstformand), Kurt Petersen, Sarroe og Sløk. Retsinformation · 24. september 1997
- 1997 LSF 86 FORSLAG TIL LOV OM FORNYELSE AF VISSE KOLLEKTIVE OVERENSKOMSTER M.V. Retsinformation · 7. maj 1998
- C.A.2.5.2.1.22 LL § 7, nr. 22 - Støtte til socialt eller sygdomsbekæmpende/sygdomsforebyggende arbejde Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Lov om fornyelse af visse kollektive overenskomster m.v. Retsinformation · 9. maj 1998
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 28. februar 2008 om udpegning af EF-fiskerikontrolagenturet som det organ, der skal udføre visse opgaver under forordning (EF) nr. 1042/2006, og om ændring af afgørelse 2007/166/EF om vedtagelse af en fortegnelse over EF-fiskeriinspektører og inspektionsmateriel (2008/201/EF) EU-lovgivning · 28. februar 2008
- Begrundelse af forligsmandens sammenkædningsbeslutning Retsinformation · 26. januar 2019