Lov om fornyelse af visse kollektive overenskomster m.v.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Lov om fornyelse af visse kollektive
overenskomster m.v.
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning,
gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet
følgende lov:
Kapitel 1
Fornyelse af overenskomster
§ 1. De overenskomster, der er omfattet af det som
bilag A aftrykte mæglingsforslag af 31. marts 1998, fornys med de ændringer
og på de vilkår, der er indeholdt i mæglingsforslaget med to bilag, der
knytter sig hertil, jf. dog stk. 2 og 3, samt i øvrigt med de ændringer, der
følger af §§ 2-4.
Stk. 2. Ved den første forhøjelse af pensionsbidraget
efter afsnit A, B eller C II i mæglingsforslaget nedsættes arbejdsgiverens
andel af forhøjelsen med 0,4 procentpoint.
Stk. 3. I afsnit VI i mæglingsforslaget ses der bort
fra ordene »fx. juleaftensdag«.
Stk. 4. Overenskomsterne fornys til den 1. marts 2000.
§ 2. Ansatte, der har været uafbrudt beskæftiget i
den pågældende virksomhed i mindst 9 måneder, har ret til 1 feriefridag i
hvert kalenderår.
Stk. 2. På overenskomstområder, hvor der ydes løn under
sygdom, ydes der tilsvarende løn på feriefridagen.
Stk. 3. På overenskomstområder, hvor der ikke ydes løn
under sygdom, ydes der betaling på feriefridagen med et beløb svarende til
den ansattes sygedagpenge.
Stk. 4. Feriefridagen placeres efter aftale mellem
arbejdsgiveren og den enkelte lønmodtager. Lønmodtagerens ønske bør
imødekommes, medmindre hensynet til virksomhedens drift hindrer dette.
Stk. 5. Er feriefridagen ikke afholdt inden
Læs alt
kalenderårets udløb, betales der kompensation herfor med et beløb svarende
til den betaling, der er nævnt i stk. 2 og 3.
§ 3. Ansatte, der har været uafbrudt beskæftiget i
den pågældende virksomhed i mindst 6 måneder, og som for et eller flere børn
har en overenskomstmæssig ret til at holde barns første sygedag, har
herudover med den betaling, der gælder herfor, ret til to dages frihed i
kalenderåret 1998 og fra 1999 tre dages frihed om året.
Stk. 2. Dagene placeres efter aftale mellem
arbejdsgiveren og den enkelte lønmodtager. Lønmodtagerens ønske bør
imødekommes, medmindre hensynet til virksomhedens drift hindrer dette.
Stk. 3. Er dagene ikke afholdt inden kalenderårets
udløb, betales der kompensation herfor med et beløb svarende til den
betaling, der er nævnt i stk. 1.
§ 4 . Ansatte, der har været uafbrudt beskæftiget i
den pågældende virksomhed i mindst 6 måneder, og som ikke for et eller flere
børn har en overenskomstmæssig ret til at holde barns første sygedag, har ret
til to dages frihed i kalenderåret 1998 og fra 1999 tre dages frihed om året,
såfremt den ansatte har et eller flere hjemmeboende børn, der endnu ikke er
fyldt 14 år.
Stk. 2. Betaling for dagene ydes med et beløb svarende
til den ansattes sygedagpenge.
Stk. 3. Dagene placeres efter aftale mellem
arbejdsgiveren og den enkelte lønmodtager. Lønmodtagerens ønske bør
imødekommes, medmindre hensynet til virksomhedens drift hindrer dette.
Stk. 4. Er dagene ikke afholdt inden kalenderårets
udløb, betales der kompensation herfor med et beløb svarende til den
betaling, der er nævnt i stk. 2.
§ 5. Ved afgørelsen efter § 2, stk. 1, § 3, stk. 1,
og § 4, stk. 1, af, om en person kan anses for uafbrudt beskæftiget, skal der
anvendes de samme kriterier, som i øvrigt anvendes inden for det pågældende
område eller den pågældende branche, når der skal træffes afgørelse af, om en
person har været uafbrudt beskæftiget i en bestemt periode, har optjent
anciennitet eller lignende.
§ 6. Fredspligten genindtræder ved lovens
ikrafttræden, og de arbejdsstandsninger m.v., der er iværksat som følge af
uoverensstemmelser mellem parterne, skal ophøre.
Stk. 2. Fortrædigelser i anledning af de udbrudte
konflikter må ikke finde sted.
§ 7. Spørgsmål om overtrædelse og fortolkning af de
ved loven fornyede overenskomster afgøres efter de sædvanlige fagretlige
regler for det pågældende område.
Kapitel 2
Ikrafttræden og ophævelse af reglerne om
medfinansiering af
sygedagpenge
§ 8. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter
vedtagelsen.
§ 9. Loven kundgøres ved oplæsning i radio og
fjernsyn.
§ 10. §§ 1-7 træder i kraft ved døgnets begyndelse
den 8. maj 1998. §§ 11 og 12 træder i kraft den 1. januar 1999. § 9 træder i
kraft straks.
§ 11. I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf.
lovbekendtgørelse nr. 632 af 22. juli 1997, som ændret bl.a. ved § 1 i lov
nr. 893 af 3. december 1997, § 32 i lov nr. 980 af 17. december 1997 og
senest ved § 1 i lov nr. 1111 af 29. december 1997, foretages følgende
ændring:
1. § 25, stk. 5-7, ophæves.
§ 12. I lov om arbejdsmarkedsfonde, jf.
lovbekendtgørelse nr. 744 af 21. september 1997, som ændret bl.a. ved § 2 i
lov nr. 893 af 3. december 1997 og senest ved § 1 i lov nr. 1104 af 29.
december 1997, foretages følgende ændring:
1. § 4, stk. 1, litra c, ophæves.
Litra d bliver herefter litra c.
§ 13. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Givet på Fredensborg Slot, den 7. maj
1998
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Ove Hygum
Bilag A
MÆGLINSFORSLAG
FRA
FORLIGSMANDEN
31. MARTS 1998
Samtlige de mellem Dansk Arbejdsgiverforening og organisationer og
virksomheder under Dansk Arbejdsgiverforening på den ene side og
Landsorganisationen i Danmark og organisationer under Landsorganisationen i
Danmark og afdelinger af disse organisationer på den anden side indtil 1.
marts 1998 bestående overenskomster, hvor parterne har indgået forlig om
overenskomstfornyelse for tiden indtil 1. marts 2000, samt overenskomster,
hvor parterne ikke har indgået forlig om overenskomstfornyelse, fornys for
tiden indtil 1. marts 2000 på de under A-E nævnte vilkår.
Det samme gælder for de indtil 1. marts 1998 bestående overenskomster
mellem organisationer og organisationsafdelinger under Landsorganisationen i
Danmark på den ene side og på den anden side:
Danmarks Rederiforening og medlemmer af denne vedrørende
overenskomstforhold for skibe registreret i Dansk Internationalt
Skibsregister,
Rederiforeningen for mindre skibe og medlemmer af denne vedrørende
overenskomst for skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister,
Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiverforening,
Rengøringsselskabernes Branche- og Arbejdsgiverforening,
Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778,
Leman A/S,
Restaurant The Old Cedars v/Tanios Anthon Chala, København, vedrørende
overenskomst med Restaurations- og Bryggeriarbejderforbundet,
Pizzabar Napoli v/ Erdal Bekrem, Glostrup, vedrørende overenskomst med
Restaurations- og Bryggeriarbejderforbundet,
Pouls Kro, Hirtshals, vedrørende overenskomst med Restaurations- og
Bryggeriarbejderforbundet,
China Town, Århus C, vedrørende overenskomst med Restaurations- og
Bryggeriarbejderforbundet,
Cafe Kindrødt, Århus C, vedrørende overenskomst med Restaurations- og
Bryggeriarbejderforbundet,
Bagermester K.E. Christiansen, Hvidovre, vedrørende overenskomst med
Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet,
Bagermester Per Brosø, Herlev, vedrørende overenskomst med Nærings- og
Nydelsesmiddelarbejder Forbundet,
Wilhelm Hutflesz, Konditori - Bageri, København, vedrørende overenskomst
med Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet,
Søsterbageriet v/Lisa Nielsen, Odder, vedrørende overenskomst med Nærings-
og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet,
Løjt Bageri v/Einer Jørgensen, Aabenraa, vedrørende overenskomst med
Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet og
Danvik, Viby J., vedrørende overenskomst med Nærings- og
Nydelsesmiddelarbejder Forbundet.
Endvidere gælder det for de indtil 1. marts 1998 bestående overenskomster
mellem organisationer og enkeltvirksomheder under Dansk Arbejdsgiverforening
på den ene side og på den anden side:
Maersk Air Kabinebesætningsforening,
Turistførerforeningen,
Dansk Sø-Restaurations Forening,
Luftfartsfunktionærerne, Afdeling A,
Luftfartsfunktionærerne samt
Prosa/SAS.
Endelig gælder det de indtil 1. marts 1998 bestående overenskomster mellem
Danmarks Rederiforening og Rederiforeningen for mindre Skibe for medlemmer
af disse vedrørende overenskomst for skibe registreret i Dansk Internationalt
Skibsregister og
Dansk Sø-Restaurations Forening.
A.
De mellem overenskomstparter ved forhandlinger i Forligsinstitutionens
regi indgåede aftaler er i deres helhed led i mæglingsforslaget, medmindre
parterne har været enige om, at forhandlingsresultatet skulle sendes til
afstemning efter parternes egne regler herom.
B.
De forhandlingsresultater - opnået uden for Forligsinstitutionen - som
parterne har sendt til Forligsinstitutionen, betragtes i deres helhed som led
i dette mæglingsforslag, medmindre parterne har været enige om, at
forhandlingsresultatet skulle sendes til afstemning efter parternes egne
regler herom.
C.
I de overenskomstforhold, hvor der ikke er opnået enighed, bliver følgende
gældende:
I
Fællesbestemmelser
De under 1a), 2a), 2b), 2e), 3 og 4 nævnte forhøjelser får virkning fra
begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. marts 1998 og 1. marts 1999 indgår.
1. Minimallønsområderne
a) For timelønnede forhøjes minimallønssatsen/mindstebetalingssatsen som
følger:
Pr. 1. marts 1998 med 200 øre pr. time for voksne lønmodtagere og med 110
øre pr. time for lønmodtagere under 18 år.
Pr. 1. marts 1999 med 200 øre pr. time for voksne lønmodtagere og med 110
øre pr. time for lønmodtagere under 18 år.
b) Dag-, uge- og månedslønninger reguleres på tilsvarende måde som
timelønningerne.
c) På den enkelte virksomhed kan forhandlinger om lønændringer højst ske
een gang i overenskomståret.
d) Vedrørende akkorder, bonusordninger, produktionstillægsordninger og
produktionsfremmende lønsystemer i øvrigt kan der højst ske een forhandling
af betalingsgrundlaget pr. overenskomstår.
2. Normallønsområderne
a) I normallønsoverenskomster forhøjes normallønssatsen for voksne
lønmodtagere
pr. 1. marts 1998 med 235 øre pr. time og
pr. 1. marts 1999 med 210 øre pr. time.
For lønmodtagere under 18 år forhøjes satsen, hvor anden regulering ikke
finder sted
pr. 1. marts 1998 med 110 øre pr. time og
pr. 1. marts 1999 med 110 øre pr. time.
b) I normallønsoverenskomster, hvor der for voksne lønmodtagere er
fastsat en særlig garantibetaling pr. time, forhøjes garantibetalingen
pr. 1. marts 1998 med 235 øre pr. time og
pr. 1. marts 1999 med 210 øre pr. time.
c) Til tidlønnede ydes forhøjelsen af normallønssatserne som generelle
tillæg til alle præsterede arbejdstimer.
d) Dag-, uge- og månedslønninger reguleres på tilsvarende måde som
timelønningerne.
e) På normallønsområder, hvor krav om regulering af akkordgrundlaget,
herunder priskuranter, er rejst, gælder følgende:
e.1 Kollektive overenskomster, der er indgået mellem DA's og LO's
medlemsorganisationer/-forbund eller foreninger/afdelinger under disse, og
som fastlægger virksomhedens betalingsforpligtelse for arbejde i akkord,
fornys som anført nedenfor i tilfælde, hvor der ikke er adgang til anden
regulering i overenskomstperioden, og hvor der ikke efter anden aftale sker
en forøgelse af lønnen for akkordarbejde.
Provisionslønnede er ikke omfattet af bestemmelsen.
Betalingen for ovennævnte arbejde reguleres således, at betalingen pr.
præsteret arbejdstime i akkord tillægges 235 øre pr. 1. marts 1998 og 210 øre
pr. 1. marts 1999. I det omfang ændret teknologi, ændrede arbejdsmetoder m.v.
giver mulighed for øget indtjening, kan den enkelte virksomhed kræve
modregning i de ved denne bestemmelse fastsatte ørebeløb i en sådan
indtjeningsforøgelse. Kan enighed ikke opnås, kan sagen underkastes sædvanlig
fagretlig behandling. Denne bestemmelse ændrer i øvrigt ikke den almindelige
adgang til at begære akkorder ændret under henvisning til bristede
forudsætninger eller efter regler om nyt arbejde.
Såfremt antallet af præsterede arbejdstimer i en lønperiode er ukendt,
beregnes timetallet ved at dividere lønmodtagerens a-skattepligtige
lønindkomst i lønperioden med den i henhold til ATP-loven opgjorte
timefortjeneste. Det herved beregnede antal timer, dog højst 37 pr. uge,
tillægges ovennævnte ørebeløb.
I præstationsbestemte lønsystemer, hvor forhøjelserne af
normallønssatserne påvirker betalingsgrundlaget, gælder - ud over det ovenfor
nævnte - at forhøjelserne tilpasses således, at den faktiske lønstigning ved
uændret præstation ikke overstiger de aftalte forhøjelser af
normallønssatserne.
e.2 Er overenskomstparterne enige herom, kan ovennævnte tillæg indregnes i
akkordgrundlaget ved forhandling mellem overenskomstparterne eller lokalt
efter overenskomstparternes bestemmelse. I modsat fald forholdes som anført
under e.1 ovenfor.
I givet fald optages der forhandlinger i perioden frem til den 1.
september 1998. Det nye akkordgrundlag får virkning for arbejde, der udføres
pr. 1. oktober 1998. I perioden, indtil et eventuelt nyt betalingsgrundlag
får virkning, betales efter bestemmelserne under e.1.
3. Elever, herunder lærlinge og efg-elever
Til elever, herunder lærlinge og efg-elever, ydes fra og med det 1. læreår
og fremover et tillæg på 150 øre pr. time pr. 1. marts 1998 og et tillæg på
125 øre pr. time pr. 1. marts 1999.
4. Ikke generelle tillæg
Overenskomstbestemte genetillæg, der er fastsat i ørebeløb, herunder
overtids-, forskudttidstillæg samt tillæg for arbejde på søn- og helligdage,
forhøjes pr. 1. marts 1998 med 4,5%.
Uoverensstemmelser om denne bestemmelse afgøres ved fagretlig behandling
efter reglerne i de enkelte overenskomster.
II
Pension
For de overenskomstforhold, hvor der i tilknytning til
overenskomstfornyelserne i 1991, 1993 og 1995 blev etableret en
pensionsordning, forhøjes pensionsbidraget fra begyndelsen af den
lønningsuge, hvori 1. juli 1998 indgår, med 0,9%.
Den ansatte betaler 1/3 af forhøjelsen af bidraget, arbejdsgiveren 2/3.
III
Barsel-/fædreorlov
På overenskomstområder med løn under barsel-/fædreorlov med et maksimalt
beløb pr. time, hvor der har været rejst krav om forhøjelse af det maksimale
beløb, gælder følgende:
På minimal- og mindstelønsområderne forhøjes det maksimale beløb pr. 1.
maj 1998 med 5 kr. pr. time.
På normallønsområderne forhøjes det maksimale beløb pr. 1. marts 1999 med
5 kr. pr. time.
IV
Løn under sygdom og tilskadekomst
På overenskomstområder med ret til løn under sygdom med et maksimalt beløb
pr. time, hvor der er rejst krav om forhøjelse af det maksimale beløb, gælder
følgende:
På minimal- og mindstelønsområderne forhøjes det maksimale beløb med 5 kr.
pr. time pr. 1. maj 1998.
På normallønsområderne forhøjes det maksimale beløb med 5 kr. pr. time pr.
1. maj 1998 og med yderligere 5 kr. pr. time pr. 1. marts 1999.
V
Barns 1. sygedag
På overenskomstområder med ret til frihed med løn under barns 1. sygedag
med et maksimalt beløb pr. time, hvor der er rejst krav om forhøjelse af det
maksimale beløb, gælder følgende:
På minimal- og mindstelønsområderne forhøjes det maksimale beløb med 5 kr.
pr. time pr. 1. maj 1998.
På normallønsområderne forhøjes det maksimale beløb med 5 kr. pr. time pr.
1. maj 1998 og med yderligere 5 kr. pr. time pr. 1. marts 1999.
VI
Fridag
Med virkning fra 1998 har lønmodtagerne pr. kalenderår ret til en fridag -
regnet fra kl. 06.00 eller fra normal arbejdstids begyndelse og 1 døgn frem.
Der ydes fuld løn, dog maksimalt 95 kr. pr. time. Med virkning fra 1999
forhøjes det maksimale beløb til 100 kr. Det er en betingelse, at der er lidt
et indkomsttab.
Fridagen placeres efter forudgående drøftelse med de ansatte af
arbejdsgiveren under hensyntagen til virksomhedens drift, fx. juleaftensdag.
VII
Bestemmelser om særlige aflønningsformer
På overenskomstområder, hvor timelønnen for visse lønmodtagergrupper
direkte er bestemt som en andel af andre lønmodtagergruppers
overenskomstmæssige løn, ydes de ovenfor fastsatte timelønstillæg ikke
særskilt til disse grupper.
VIII
Særlige overenskomstforhold
1. Overenskomstforhold, der er indgået mellem
Scandinavian Airlines System og Luftfartsfunktionærerne, og
tiltrædelsesoverenskomst mellem Scandinavian Airlines Data Denmark og
Luftfartsfunktionærerne fornys som anført i bilag 1.
2. Overenskomstforhold, der er indgået mellem Maersk
Air A/S og Maersk Air Kabinebesætningsforening, fornys som anført i bilag 2.
D.
Uddannelsesfonden
Til LO/DA-uddannelsesfonden opkræves med virkning fra den første
lønningsperiode efter 1. januar 1999 0,22 kr. pr. arbejdstime i stedet for
som hidtil 0,17 kr. pr. arbejdstime.
Fra 1. januar 1999 fordeles fondens midler således, at Dansk
Arbejdsgiverforening til disposition modtager 1/4 af det samlede årlige
provenu, og at Landsorganisationen i Danmark modtager 3/4 af det årlige
provenu.
E.
Holddriftsaftalen
Aftalen mellem DA og LO om Fællesordningen for arbejde i holddrift fornys
for en 2-årig periode med følgende ændringer:
»A. Med virkning fra 1. marts 1998 foretages følgende
ændringer:
§ 3, stk. 1
Tillægget på 19,30 kr. ændres til 20,60 kr.
Tillægget på 21,50 kr. ændres til 22,05 kr.
§ 3, stk. 2
Tillægget på 62,20 kr. ændres til 65,10 kr.
§ 7, stk. 1
Tillægget på 150 kr. ændres til 159,50 kr.
§ 8, stk. 1
Tillægget på 62,50 kr. ændres til 65,10 kr.
§ 8, stk. 2
Tillægget på 15 kr. ændres til 16,25 kr.
B. Med virkning fra den 4. oktober 1999 foretages der følgende
ændringer:
§ 1, stk. 1
35 timer ændres til 34 timer.
§ 1, stk. 2
107 timer ændres til 105 timer og
72 timer ændres til 71 timer.
§ 3, stk. 1
Tillægget på 20,60 kr. ændres til 25,00 kr.
Tillægget på 22,05 kr. ændres til 25,00 kr.
§ 3, stk. 2
Tillægget på 65,10 kr. ændres til 67,40 kr.
C. Øvrige ændringer:
Den af hovedorganisationerne indgåede aftale om implementering af
arbejdstidsdirektivet medtages som bilag til overenskomsten.
Der foretages de nødvendige redaktionelle ændringer i paragraffer og
kommentarer, der følger som umiddelbar konsekvens af de under punkt A og B
ovenfor nævnte ændringer.
Der foretages den nødvendige redaktionelle ændring af det nuværende
bilag vedrørende hviletid og fridøgn som følge af lovændringer og nye
bekendtgørelser.
D. Holddriftsaftalens overgang til de enkelte overenskomster:
Med virkning fra 1. marts 2000 indgår DA/LO-holddriftsaftalen som en
bestanddel af de overenskomster, hvor DA/LO-holddriftsaftalen på dette
tidspunkt gælder.
Dette indebærer, at de enkelte overenskomstparter fra og med næste
overenskomstfornyelse forhandler om regler for holddriftsarbejde. Som
konsekvens heraf bortfalder § 11.
For så vidt angår § 10, bortfalder denne bestemmelse fra og med næste
overenskomstfornyelse. Dette indebærer bl.a., at hovedorganisationernes
holddriftsudvalg indtil da forestår fortolkning af DA/LO-holddriftsaftalen,
jf. § 10, stk. 2.«
F.
Overenskomsternes varighed
Medmindre andet er aftalt mellem parterne, kan overenskomsterne tidligst
opsiges til ophør 1. marts 2000.
Hovedorganisationerne er enige om, at uoverensstemmelser om fortolkningen
af mæglingsforslaget afgøres af Overenskomstnævnet af 1939.
G.
I tilfælde af mæglingsforslagets vedtagelse tages samtlige udstedte
varsler om arbejdsstandsning tilbage.
København, den 31. marts 1998
Asbjørn Jensen
I henhold til § 4, stk. 4, i lov om mægling i
arbejdsstridigheder,
jf. lovbekendtgørelse af 6. marts 1997,
bestemmer forligsmanden,
at varslede, men ikke iværksatte arbejdsstandsninger - i tilfælde af
mæglingsforslagets forkastelse - tidligst kan iværksættes på tredjedagen
efter den nedenfor nævnte dato for afgivelse af svar på mæglingsforslaget.
Enhver afstemning om mæglingsforslaget skal foregå hemmeligt og
skriftligt, og der kan kun afgives rene ja- eller nej-stemmer.
Svaret vedrørende afstemningsresultatet må indeholde oplysninger om
antallet af afgivne ja- og nej-stemmer med tilføjelse af det samlede antal
stemmeberettigede medlemmer. For arbejdsgiverorganisationernes vedkommende
skal svaret indeholde oplysning om den af den pågældende organisations
medlemmer i 1997 udbetalte arbejdsløn.
Svaret på mæglingsforslaget afgives senest 24. april 1998 kl. 15.00 under
adressen: Forligsinstitutionen, Skt. Annæ Plads 5, 1250 København K.
Hver enkelt af de foran anførte bestemmelser i mæglingsforslaget er led i
et samlet mæglingsforslag, som i henhold til § 12, stk. 1, i lov om mægling i
arbejdsstridigheder,
jf. lovbekendtgørelse af 6. marts 1997, skal betragtes som en helhed.
København, den 31. marts 1998
Asbjørn Jensen
Bilag 1
Overenskomsten mellem Scandinavian Airlines System og
Luftfartsfunktionærerne
Lønforhold
Alle joblønninger forhøjes som følger:
pr. 1. marts 1998 med kr. 700,-
pr. 1. marts 1999 med kr. 700,-
Løntrinene reguleres tilsvarende.
Lønforhold for elever
Alle elevers lønforhold forhøjes som følger:
pr. 1. marts 1998 med kr. 290,-
pr. 1. marts 1999 med kr. 290,-
pr. 1. marts 1998 forhøjes HH-tillægget med kr. 25,-
pr. 1. marts 1999 forhøjes HH-tillægget med kr. 25,-
Løntrin
Lønklasse 1, 2 og 3 tillægges pr. 1. marts 1998 et løntrin således, at de
nu består af 8 trin.
For lønklasse 1, trinstørrelse kr. 265,-
For lønklasse 2, trinstørrelse kr. 290,-
For lønklasse 3, trinstørrelse kr. 325,-
Genetillæg
Overenskomstbestemte genetillæg forhøjes pr. 1. marts 1998 med 6,5%.
Fridage
Mæglingsforslagets pkt. VI er gældende.
Tiltrædelsesoverenskomsten mellem Scandinavian Airlines Data Denmark og
Luftfartsfunktionærerne fornys på ovennævnte vilkår.
Bilag 2
Maersk Air og Maersk Air kabinebesætningsforening
Forlængelse af lønskalaen
Lønskalaen forlænges pr. 1. marts 1998 med et trin 13, hvor lønnen er 290
kr. højere pr. måned end lønnen på løntrin 12.
Lønskalaen forlænges pr. 1. marts 1999 med yderligere et trin 14, hvor
lønnen er 290 kr. højere end lønnen på løntrin 13.
Lønregulering
Lønningerne på alle løntrin i lønskalaen i tillæg A til overenskomsten
forhøjes
pr. 1. marts 1998 med 2,5 %.
pr. 1. marts 1999 med 2,0 %.
Timelønnen for Freelance anført i tillæg A fastsættes
pr. 1. marts 1998 til 96,- kr.
pr. 1. marts 1999 til 105,- kr.
C/C-tillægget forhøjes
pr. 1. marts 1998 med kr. 100.
pr. 1. marts 1999 med kr. 100.
Graviditet og barsel
Timelønsmaksimum under barselsorlovsperioden forhøjes
pr. 1. marts 1998 til 115,- kr.
Deltid
Fra 1. juli 1998 kan 9 Cabin Chiefs og 20 Cabin Attendants opnå deltid.
Fra 1. juli 1999 kan 11 Cabin Chiefs og 24 Cabin Attendants opnå deltid.
Uniformskompensationsbeløbet
Uniformskompensationsbeløbet forhøjes
pr. 1. marts 1998 med kr. 10,- og
pr. 1. marts 1999 med kr. 10,-.
Flyvetillæg
Pr. 1. marts 1998 indføres i overenskomsten et flyvetillæg, der udbetales
som følger:
pr. 1. marts 1998 med 0,95 % af månedslønnen (grundløn + c/c-tillæg), og
pr. 1. marts 1999 forhøjes med 2,00 % til 2,95 % af månedslønnen (grundløn
+ c/c-tillæg).
Pension
Pr. 1. marts 1998 nedsættes alderen for indtræden i den for Maersk Air
gældende pensionsordning til 29 år.
Særlige forhold
Endvidere gælder de mellem parterne den 31. marts 1998 aftalte
protokollater:
Protokollat nr. 1 vedrørende tekstændringer
Protokollat nr. 2 vedrørende deltid
Protokollat nr. 3 vedrørende beregning af produktionsdage.
Lignende dokumenter
- 1997 LSF 86 FORSLAG TIL LOV OM FORNYELSE AF VISSE KOLLEKTIVE OVERENSKOMSTER M.V. Retsinformation · 7. maj 1998
- 1997 BTL 86 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM FORNYELSE AF VISSE KOLLEKTIVE OVERENSKOMSTER M.V. NR L 86 1997-98. 2. SAMLING Retsinformation · 19. maj 1998
- 1987 LSF 31 FORSLAG TIL LOV OM FORLÆNGELSE AF OVERENSKOMST MELLEM STATSVIRKSOMHEDEN BORNHOLMSTRAFIKKEN OG SØMÆNDENES FORBUND I DANMARK Retsinformation · 13. oktober 1988
- 1986 LSF 248 FORSLAG TIL LOV OM FORLÆNGELSE AF OVERENSKOMSTER MELLEM FALCKS REDNINGSKORPS A/S OG HENHOLDSVIS SPECIALARBEJDERFORBUNDET I DANMARK OG CHAUFFØRERNES FAGFORENING I KØBENHAVN Retsinformation · 21. maj 1988
- Lov om forlængelse af overenskomster mellem Falcks Redningskorps A/S og henholdsvis Specialarbejderforbundet i Danmark og Chaufførernes Fagforening i København (* 1) Retsinformation · 22. maj 1987
- Sagsnummer 34.2016 (afsagt den 24. januar 2017) (Denne sag drejer sig om Tvistighedsnævnets kompetence til at behandle et krav, der er indbragt for nævnet, efter at indklagede er gået konkurs, og om efterbetaling af løn og pension) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 24. januar 2017