1997 LSF 86 FORSLAG TIL LOV OM FORNYELSE AF VISSE KOLLEKTIVE OVERENSKOMSTER M.V.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kapitel 1
Fornyelse af overenskomster
§ 1. De overenskomster, der er omfattet af det som bilag A
aftrykte mæglingsforslag af 31. marts 1998, fornys med de ændringer og på de
vilkår, der er indeholdt i mæglingsforslaget med to bilag, der knytter sig
hertil, jf. dog stk. 2 og 3, samt i øvrigt med de ændringer, der følger af §§
2-4.
Stk. 2. Ved den første forhøjelse af pensionsbidraget efter afsnit
A, B eller C II i mæglingsforslaget nedsættes arbejdsgiverens andel af
forhøjelsen med 0,4 procentpoint.
Stk. 3. I afsnit VI i mæglingsforslaget ses der bort fra ordene
»fx. juleaftensdag«.
Stk. 4. Overenskomsterne fornys til den 1. marts 2000.
§ 2. Ansatte, der har været uafbrudt beskæftiget i den pågældende
virksomhed i mindst 9 måneder, har ret til 1 feriefridag i hvert kalenderår.
Stk. 2. På overenskomstområder, hvor der ydes løn under sygdom,
ydes der tilsvarende løn på feriefridagen.
Stk. 3. På overenskomstområder, hvor der ikke ydes løn under
sygdom, ydes der betaling på feriefridagen med et beløb svarende til den
ansattes sygedagpenge.
Stk. 4. Feriefridagen placeres efter aftale mellem arbejdsgiveren
og den enkelte lønmodtager. Lønmodtagerens ønske bør imødekommes, medmindre
hensynet til virksomhedens drift hindrer dette.
Stk. 5. Er feriefridagen ikke afholdt inden kalenderårets udløb,
betales der kompensation herfor med et beløb svarende til den betaling, der
er nævnt i stk. 2 og 3.
§ 3. Ansatte, der har været uafbrudt beskæftiget i den pågældende
virksomhed i mindst 6 måneder, og som for et eller flere børn har en
overenskomstmæssig ret til at holde barns første sygedag, har herudover med
den betaling, der gælder herfor, ret til to dages frihed i kalenderåret 1998
Læs alt
og fra 1999 tre dages frihed om året.
Stk. 2. Dagene placeres efter aftale mellem arbejdsgiveren og den
enkelte lønmodtager. Lønmodtagerens ønske bør imødekommes, medmindre hensynet
til virksomhedens drift hindrer dette.
Stk. 3. Er dagene ikke afholdt inden kalenderårets udløb, betales
der kompensation herfor med et beløb svarende til den betaling, der er nævnt
i stk. 1.
§ 4 . Ansatte, der har været uafbrudt beskæftiget i den pågældende
virksomhed i mindst 6 måneder, og som ikke for et eller flere børn har en
overenskomstmæssig ret til at holde barns første sygedag, har ret til to
dages frihed i kalenderåret 1998 og fra 1999 tre dages frihed om året,
såfremt den ansatte har et eller flere hjemmeboende børn, der endnu ikke er
fyldt 14 år.
Stk. 2. Betaling for dagene ydes med et beløb svarende til den
ansattes sygedagpenge.
Stk. 3. Dagene placeres efter aftale mellem arbejdsgiveren og den
enkelte lønmodtager. Lønmodtagerens ønske bør imødekommes, medmindre hensynet
til virksomhedens drift hindrer dette.
Stk. 4. Er dagene ikke afholdt inden kalenderårets udløb, betales
der kompensation herfor med et beløb svarende til den betaling, der er nævnt
i stk. 2.
§ 5. Ved afgørelsen efter § 2, stk. 1, § 3, stk. 1, og § 4, stk.
1, af, om en person kan anses for uafbrudt beskæftiget, skal der anvendes de
samme kriterier, som i øvrigt anvendes inden for det pågældende område eller
den pågældende branche, når der skal træffes afgørelse af, om en person har
været uafbrudt beskæftiget i en bestemt periode, har optjent anciennitet
eller lignende.
§ 6. Fredspligten genindtræder ved lovens ikrafttræden, og de
arbejdsstandsninger m.v., der er iværksat som følge af uoverensstemmelser
mellem parterne, skal ophøre.
Stk. 2. Fortrædigelser i anledning af de udbrudte konflikter må
ikke finde sted.
§ 7. Spørgsmål om overtrædelse og fortolkning af de ved loven
fornyede overenskomster afgøres efter de sædvanlige fagretlige regler for det
pågældende område.
Kapitel 2
Ikrafttræden og ophævelse af reglerne om medfinansiering af
sygedagpenge
§ 8. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter vedtagelsen.
§ 9. Loven kundgøres ved oplæsning i radio og fjernsyn.
§ 10. §§ 1-7 træder i kraft ved døgnets begyndelse den 8. maj
1998. §§ 11 og 12 træder i kraft den 1. januar 1999. § 9 træder i kraft
straks.
§ 11. I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf.
lovbekendtgørelse nr. 632 af 22. juli 1997, som ændret bl.a. ved § 1 i lov
nr. 893 af 3. december 1997, § 32 i lov nr. 980 af 17. december 1997 og
senest ved § 1 i lov nr. 1111 af 29. december 1997, foretages følgende
ændring:
1. § 25, stk. 5-7, ophæves.
§ 12. I lov om arbejdsmarkedsfonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 744
af 21. september 1997, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 893 af 3. december
1997 og senest ved § 1 i lov nr. 1104 af 29. december 1997, foretages
følgende ændring:
1. § 4, stk. 1, litra c, ophæves.
Litra d bliver herefter litra c.
§ 13. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bilag A
Samtlige de mellem Dansk Arbejdsgiverforening og organisationer og
virksomheder under Dansk Arbejdsgiverforening på den ene side og
Landsorganisationen i Danmark og organisationer under Landsorganisationen i
Danmark og afdelinger af disse organisationer på den anden side indtil 1.
marts 1998 bestående overenskomster, hvor parterne har indgået forlig om
overenskomstfornyelse for tiden indtil 1. marts 2000, samt overenskomster,
hvor parterne ikke har indgået forlig om overenskomstfornyelse, fornys for
tiden indtil 1. marts 2000 på de under A-E nævnte vilkår.
Det samme gælder for de indtil 1. marts 1998 bestående overenskomster
mellem organisationer og organisationsafdelinger under Landsorganisationen i
Danmark på den ene side og på den anden side:
Danmarks Rederiforening og medlemmer af denne vedrørende
overenskomstforhold for skibe registreret i Dansk Internationalt
Skibsregister,
Rederiforeningen for mindre skibe og medlemmer af denne vedrørende
overenskomst for skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister,
Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiverforening,
Rengøringsselskabernes Branche- og Arbejdsgiverforening,
Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778,
Leman A/S,
Restaurant The Old Cedars v/Tanios Anthon Chala, København, vedrørende
overenskomst med Restaurations- og Bryggeriarbejderforbundet,
Pizzabar Napoli v/ Erdal Bekrem, Glostrup, vedrørende overenskomst med
Restaurations- og Bryggeriarbejderforbundet,
Pouls Kro, Hirtshals, vedrørende overenskomst med Restaurations- og
Bryggeriarbejderforbundet,
China Town, Århus C, vedrørende overenskomst med Restaurations- og
Bryggeriarbejderforbundet,
Cafe Kindrødt, Århus C, vedrørende overenskomst med Restaurations- og
Bryggeriarbejderforbundet,
Bagermester K.E. Christiansen, Hvidovre, vedrørende overenskomst med
Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet,
Bagermester Per Brosø, Herlev, vedrørende overenskomst med Nærings- og
Nydelsesmiddelarbejder Forbundet,
Wilhelm Hutflesz, Konditori - Bageri, København, vedrørende overenskomst
med Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet,
Søsterbageriet v/Lisa Nielsen, Odder, vedrørende overenskomst med Nærings-
og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet,
Løjt Bageri v/Einer Jørgensen, Aabenraa, vedrørende overenskomst med
Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet og
Danvik, Viby J., vedrørende overenskomst med Nærings- og
Nydelsesmiddelarbejder Forbundet.
Endvidere gælder det for de indtil 1. marts 1998 bestående overenskomster
mellem organisationer og enkeltvirksomheder under Dansk Arbejdsgiverforening
på den ene side og på den anden side:
Maersk Air Kabinebesætningsforening,
Turistførerforeningen,
Dansk Sø-Restaurations Forening,
Luftfartsfunktionærerne, Afdeling A,
Luftfartsfunktionærerne samt
Prosa/SAS.
Endelig gælder det de indtil 1. marts 1998 bestående overenskomster mellem
Danmarks Rederiforening og Rederiforeningen for mindre Skibe for medlemmer
af disse vedrørende overenskomst for skibe registreret i Dansk Internationalt
Skibsregister og
Dansk Sø-Restaurations Forening.
A.
De mellem overenskomstparter ved forhandlinger i Forligsinstitutionens
regi indgåede aftaler er i deres helhed led i mæglingsforslaget, medmindre
parterne har været enige om, at forhandlingsresultatet skulle sendes til
afstemning efter parternes egne regler herom.
B.
De forhandlingsresultater - opnået uden for Forligsinstitutionen - som
parterne har sendt til Forligsinstitutionen, betragtes i deres helhed som led
i dette mæglingsforslag, medmindre parterne har været enige om, at
forhandlingsresultatet skulle sendes til afstemning efter parternes egne
regler herom.
C.
I de overenskomstforhold, hvor der ikke er opnået enighed, bliver følgende
gældende:
I
Fællesbestemmelser
De under 1a), 2a), 2b), 2e), 3 og 4 nævnte forhøjelser får virkning fra
begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. marts 1998 og 1. marts 1999 indgår.
1. Minimallønsområderne
a) For timelønnede forhøjes minimallønssatsen/mindstebetalingssatsen som
følger:
Pr. 1. marts 1998 med 200 øre pr. time for voksne lønmodtagere og med 110
øre pr. time for lønmodtagere under 18 år.
Pr. 1. marts 1999 med 200 øre pr. time for voksne lønmodtagere og med 110
øre pr. time for lønmodtagere under 18 år.
b) Dag-, uge- og månedslønninger reguleres på tilsvarende måde som
timelønningerne.
c) På den enkelte virksomhed kan forhandlinger om lønændringer højst ske
een gang i overenskomståret.
d) Vedrørende akkorder, bonusordninger, produktionstillægsordninger og
produktionsfremmende lønsystemer i øvrigt kan der højst ske een forhandling
af betalingsgrundlaget pr. overenskomstår.
2. Normallønsområderne
a) I normallønsoverenskomster forhøjes normallønssatsen for voksne
lønmodtagere
pr. 1. marts 1998 med 235 øre pr. time og
pr. 1. marts 1999 med 210 øre pr. time.
For lønmodtagere under 18 år forhøjes satsen, hvor anden regulering ikke
finder sted
pr. 1. marts 1998 med 110 øre pr. time og
pr. 1. marts 1999 med 110 øre pr. time.
b) I normallønsoverenskomster, hvor der for voksne lønmodtagere er fastsat
en særlig garantibetaling pr. time, forhøjes garantibetalingen
pr. 1. marts 1998 med 235 øre pr. time og
pr. 1. marts 1999 med 210 øre pr. time.
c) Til tidlønnede ydes forhøjelsen af normallønssatserne som generelle
tillæg til alle præsterede arbejdstimer.
d) Dag-, uge- og månedslønninger reguleres på tilsvarende måde som
timelønningerne.
e) På normallønsområder, hvor krav om regulering af akkordgrundlaget,
herunder priskuranter, er rejst, gælder følgende:
e.1 Kollektive overenskomster, der er indgået mellem DA's og LO's
medlemsorganisationer/-forbund eller foreninger/afdelinger under disse, og
som fastlægger virksomhedens betalingsforpligtelse for arbejde i akkord,
fornys som anført nedenfor i tilfælde, hvor der ikke er adgang til anden
regulering i overenskomstperioden, og hvor der ikke efter anden aftale sker
en forøgelse af lønnen for akkordarbejde.
Provisionslønnede er ikke omfattet af bestemmelsen.
Betalingen for ovennævnte arbejde reguleres således, at betalingen pr.
præsteret arbejdstime i akkord tillægges 235 øre pr. 1. marts 1998 og 210 øre
pr. 1. marts 1999. I det omfang ændret teknologi, ændrede arbejdsmetoder m.v.
giver mulighed for øget indtjening, kan den enkelte virksomhed kræve
modregning i de ved denne bestemmelse fastsatte ørebeløb i en sådan
indtjeningsforøgelse. Kan enighed ikke opnås, kan sagen underkastes sædvanlig
fagretlig behandling. Denne bestemmelse ændrer i øvrigt ikke den almindelige
adgang til at begære akkorder ændret under henvisning til bristede
forudsætninger eller efter regler om nyt arbejde.
Såfremt antallet af præsterede arbejdstimer i en lønperiode er ukendt,
beregnes timetallet ved at dividere lønmodtagerens a-skattepligtige
lønindkomst i lønperioden med den i henhold til ATP-loven opgjorte
timefortjeneste. Det herved beregnede antal timer, dog højst 37 pr. uge,
tillægges ovennævnte ørebeløb.
I præstationsbestemte lønsystemer, hvor forhøjelserne af
normallønssatserne påvirker betalingsgrundlaget, gælder - ud over det ovenfor
nævnte - at forhøjelserne tilpasses således, at den faktiske lønstigning ved
uændret præstation ikke overstiger de aftalte forhøjelser af
normallønssatserne.
e.2 Er overenskomstparterne enige herom, kan ovennævnte tillæg indregnes i
akkordgrundlaget ved forhandling mellem overenskomstparterne eller lokalt
efter overenskomstparternes bestemmelse. I modsat fald forholdes som anført
under e.1 ovenfor.
I givet fald optages der forhandlinger i perioden frem til den 1.
september 1998. Det nye akkordgrundlag får virkning for arbejde, der udføres
pr. 1. oktober 1998. I perioden, indtil et eventuelt nyt betalingsgrundlag
får virkning, betales efter bestemmelserne under e.1.
3. Elever, herunder lærlinge og efg-elever
Til elever, herunder lærlinge og efg-elever, ydes fra og med det 1. læreår
og fremover et tillæg på 150 øre pr. time pr. 1. marts 1998 og et tillæg på
125 øre pr. time pr. 1. marts 1999.
4. Ikke generelle tillæg
Overenskomstbestemte genetillæg, der er fastsat i ørebeløb, herunder
overtids-, forskudttidstillæg samt tillæg for arbejde på søn- og helligdage,
forhøjes pr. 1. marts 1998 med 4,5%.
Uoverensstemmelser om denne bestemmelse afgøres ved fagretlig behandling
efter reglerne i de enkelte overenskomster.
II
Pension
For de overenskomstforhold, hvor der i tilknytning til
overenskomstfornyelserne i 1991, 1993 og 1995 blev etableret en
pensionsordning, forhøjes pensionsbidraget fra begyndelsen af den
lønningsuge, hvori 1. juli 1998 indgår, med 0,9%.
Den ansatte betaler 1/3 af forhøjelsen af bidraget, arbejdsgiveren 2/3.
III
Barsel-/fædreorlov
På overenskomstområder med løn under barsel-/fædreorlov med et maksimalt
beløb pr. time, hvor der har været rejst krav om forhøjelse af det maksimale
beløb, gælder følgende:
På minimal- og mindstelønsområderne forhøjes det maksimale beløb pr. 1.
maj 1998 med 5 kr. pr. time.
På normallønsområderne forhøjes det maksimale beløb pr. 1. marts 1999 med
5 kr. pr. time.
IV
Løn under sygdom og tilskadekomst
På overenskomstområder med ret til løn under sygdom med et maksimalt beløb
pr. time, hvor der er rejst krav om forhøjelse af det maksimale beløb, gælder
følgende:
På minimal- og mindstelønsområderne forhøjes det maksimale beløb med 5 kr.
pr. time pr. 1. maj 1998.
På normallønsområderne forhøjes det maksimale beløb med 5 kr. pr. time pr.
1. maj 1998 og med yderligere 5 kr. pr. time pr. 1. marts 1999.
V
Barns 1. sygedag
På overenskomstområder med ret til frihed med løn under barns 1. sygedag
med et maksimalt beløb pr. time, hvor der er rejst krav om forhøjelse af det
maksimale beløb, gælder følgende:
På minimal- og mindstelønsområderne forhøjes det maksimale beløb med 5 kr.
pr. time pr. 1. maj 1998.
På normallønsområderne forhøjes det maksimale beløb med 5 kr. pr. time pr.
1. maj 1998 og med yderligere 5 kr. pr. time pr. 1. marts 1999.
VI
Fridag
Med virkning fra 1998 har lønmodtagerne pr. kalenderår ret til en fridag -
regnet fra kl. 06.00 eller fra normal arbejdstids begyndelse og 1 døgn frem.
Der ydes fuld løn, dog maksimalt 95 kr. pr. time. Med virkning fra 1999
forhøjes det maksimale beløb til 100 kr. Det er en betingelse, at der er lidt
et indkomsttab.
Fridagen placeres efter forudgående drøftelse med de ansatte af
arbejdsgiveren under hensyntagen til virksomhedens drift, fx. juleaftensdag.
VII
Bestemmelser om særlige aflønningsformer
På overenskomstområder, hvor timelønnen for visse lønmodtagergrupper
direkte er bestemt som en andel af andre lønmodtagergruppers
overenskomstmæssige løn, ydes de ovenfor fastsatte timelønstillæg ikke
særskilt til disse grupper.
VIII
Særlige overenskomstforhold
1. Overenskomstforhold, der er indgået mellem Scandinavian Airlines System
og Luftfartsfunktionærerne, og tiltrædelsesoverenskomst mellem Scandinavian
Airlines Data Denmark og Luftfartsfunktionærerne fornys som anført i bilag 1.
2. Overenskomstforhold, der er indgået mellem Maersk Air A/S og Maersk Air
Kabinebesætningsforening, fornys som anført i bilag 2.
D.
Uddannelsesfonden
Til LO/DA-uddannelsesfonden opkræves med virkning fra den første
lønningsperiode efter 1. januar 1999 0,22 kr. pr. arbejdstime i stedet for
som hidtil 0,17 kr. pr. arbejdstime.
Fra 1. januar 1999 fordeles fondens midler således, at Dansk
Arbejdsgiverforening til disposition modtager 1/4 af det samlede årlige
provenu, og at Landsorganisationen i Danmark modtager 3/4 af det årlige
provenu.
E.
Holddriftsaftalen
Aftalen mellem DA og LO om Fællesordningen for arbejde i holddrift fornys
for en 2-årig periode med følgende ændringer:
»A. Med virkning fra 1. marts 1998 foretages følgende
ændringer:
§ 3, stk. 1
Tillægget på 19,30 kr. ændres til 20,60 kr.
Tillægget på 21,50 kr. ændres til 22,05 kr.
§ 3, stk. 2
Tillægget på 62,20 kr. ændres til 65,10 kr.
§ 7, stk. 1
Tillægget på 150 kr. ændres til 159,50 kr.
§ 8, stk. 1
Tillægget på 62,50 kr. ændres til 65,10 kr.
§ 8, stk. 2
Tillægget på 15 kr. ændres til 16,25 kr.
B. Med virkning fra den 4. oktober 1999 foretages der følgende
ændringer:
§ 1, stk. 1
35 timer ændres til 34 timer.
§ 1, stk. 2
107 timer ændres til 105 timer og
72 timer ændres til 71 timer.
§ 3, stk. 1
Tillægget på 20,60 kr. ændres til 25,00 kr.
Tillægget på 22,05 kr. ændres til 25,00 kr.
§ 3, stk. 2
Tillægget på 65,10 kr. ændres til 67,40 kr.
C. Øvrige ændringer:
Den af hovedorganisationerne indgåede aftale om implementering af
arbejdstidsdirektivet medtages som bilag til overenskomsten.
Der foretages de nødvendige redaktionelle ændringer i paragraffer og
kommentarer, der følger som umiddelbar konsekvens af de under punkt A og B
ovenfor nævnte ændringer.
Der foretages den nødvendige redaktionelle ændring af det nuværende
bilag vedrørende hviletid og fridøgn som følge af lovændringer og nye
bekendtgørelser.
D. Holddriftsaftalens overgang til de enkelte overenskomster:
Med virkning fra 1. marts 2000 indgår DA/LO-holddriftsaftalen som en
bestanddel af de overenskomster, hvor DA/LO-holddriftsaftalen på dette
tidspunkt gælder.
Dette indebærer, at de enkelte overenskomstparter fra og med næste
overenskomstfornyelse forhandler om regler for holddriftsarbejde. Som
konsekvens heraf bortfalder § 11.
For så vidt angår § 10, bortfalder denne bestemmelse fra og med næste
overenskomstfornyelse. Dette indebærer bl.a., at hovedorganisationernes
holddriftsudvalg indtil da forestår fortolkning af DA/LO-holddriftsaftalen,
jf. § 10, stk. 2.«
F.
Overenskomsternes varighed
Medmindre andet er aftalt mellem parterne, kan overenskomsterne tidligst
opsiges til ophør 1. marts 2000.
Hovedorganisationerne er enige om, at uoverensstemmelser om fortolkningen
af mæglingsforslaget afgøres af Overenskomstnævnet af 1939.
G.
I tilfælde af mæglingsforslagets vedtagelse tages samtlige udstedte
varsler om arbejdsstandsning tilbage.
København, den 31. marts 1998
Asbjørn Jensen
I henhold til § 4, stk. 4, i lov om mægling i arbejdsstridigheder, jf.
lovbekendtgørelse af 6. marts 1997, bestemmer forligsmanden, at varslede, men
ikke iværksatte arbejdsstandsninger - i tilfælde af mæglingsforslagets
forkastelse - tidligst kan iværksættes på tredjedagen efter den nedenfor
nævnte dato for afgivelse af svar på mæglingsforslaget.
Enhver afstemning om mæglingsforslaget skal foregå hemmeligt og
skriftligt, og der kan kun afgives rene ja- eller nej-stemmer.
Svaret vedrørende afstemningsresultatet må indeholde oplysninger om
antallet af afgivne ja- og nej-stemmer med tilføjelse af det samlede antal
stemmeberettigede medlemmer. For arbejdsgiverorganisationernes vedkommende
skal svaret indeholde oplysning om den af den pågældende organisations
medlemmer i 1997 udbetalte arbejdsløn.
Svaret på mæglingsforslaget afgives senest 24. april 1998 kl. 15.00 under
adressen: Forligsinstitutionen, Skt. Annæ Plads 5, 1250 København K.
Hver enkelt af de foran anførte bestemmelser i mæglingsforslaget er led i
et samlet mæglingsforslag, som i henhold til § 12, stk. 1, i lov om mægling i
arbejdsstridigheder,
jf. lovbekendtgørelse af 6. marts 1997, skal betragtes som en helhed.
København, den 31. marts 1998
Asbjørn Jensen
Bilag 1
Overenskomsten mellem Scandinavian Airlines System og
Luftfartsfunktionærerne
Lønforhold
Alle joblønninger forhøjes som følger:
pr. 1. marts 1998 med kr. 700,-
pr. 1. marts 1999 med kr. 700,-
Løntrinene reguleres tilsvarende.
Lønforhold for elever
Alle elevers lønforhold forhøjes som følger:
pr. 1. marts 1998 med kr. 290,-
pr. 1. marts 1999 med kr. 290,-
pr. 1. marts 1998 forhøjes HH-tillægget med kr. 25,-
pr. 1. marts 1999 forhøjes HH-tillægget med kr. 25,-
Løntrin
Lønklasse 1, 2 og 3 tillægges pr. 1. marts 1998 et løntrin således, at de
nu består af 8 trin.
For lønklasse 1, trinstørrelse kr. 265,-
For lønklasse 2, trinstørrelse kr. 290,-
For lønklasse 3, trinstørrelse kr. 325,-
Genetillæg
Overenskomstbestemte genetillæg forhøjes pr. 1. marts 1998 med 6,5%.
Fridage
Mæglingsforslagets pkt. VI er gældende.
Tiltrædelsesoverenskomsten mellem Scandinavian Airlines Data Denmark og
Luftfartsfunktionærerne fornys på ovennævnte vilkår.
Bilag 2
Maersk Air og Maersk Air kabinebesætningsforening
Forlængelse af lønskalaen
Lønskalaen forlænges pr. 1. marts 1998 med et trin 13, hvor lønnen er 290
kr. højere pr. måned end lønnen på løntrin 12.
Lønskalaen forlænges pr. 1. marts 1999 med yderligere et trin 14, hvor
lønnen er 290 kr. højere end lønnen på løntrin 13.
Lønregulering
Lønningerne på alle løntrin i lønskalaen i tillæg A til overenskomsten
forhøjes
pr. 1. marts 1998 med 2,5 %.
pr. 1. marts 1999 med 2,0 %.
Timelønnen for Freelance anført i tillæg A fastsættes
pr. 1. marts 1998 til 96,- kr.
pr. 1. marts 1999 til 105,- kr.
C/C-tillægget forhøjes
pr. 1. marts 1998 med kr. 100.
pr. 1. marts 1999 med kr. 100.
Graviditet og barsel
Timelønsmaksimum under barselsorlovsperioden forhøjes
pr. 1. marts 1998 til 115,- kr.
Deltid
Fra 1. juli 1998 kan 9 Cabin Chiefs og 20 Cabin Attendants opnå deltid.
Fra 1. juli 1999 kan 11 Cabin Chiefs og 24 Cabin Attendants opnå deltid.
Uniformskompensationsbeløbet
Uniformskompensationsbeløbet forhøjes
pr. 1. marts 1998 med kr. 10,- og
pr. 1. marts 1999 med kr. 10,-.
Flyvetillæg
Pr. 1. marts 1998 indføres i overenskomsten et flyvetillæg, der udbetales
som følger:
pr. 1. marts 1998 med 0,95 % af månedslønnen (grundløn + c/c-tillæg), og
pr. 1. marts 1999 forhøjes med 2,00 % til 2,95 % af månedslønnen (grundløn
+ c/c-tillæg).
Pension
Pr. 1. marts 1998 nedsættes alderen for indtræden i den for Maersk Air
gældende pensionsordning til 29 år.
Særlige forhold
Endvidere gælder de mellem parterne den 31. marts 1998 aftalte
protokollater:
Protokollat nr. 1 vedrørende tekstændringer
Protokollat nr. 2 vedrørende deltid
Protokollat nr. 3 vedrørende beregning af produktionsdage.
Oprindeligt fremsat forslag
Kapitel 1
Fornyelse af overenskomster
§ 1. De overenskomster, der er omfattet af det som bilag A
aftrykte mæglingsforslag af 31. marts 1998, fornys med de ændringer og på de
vilkår, der er indeholdt i mæglingsforslaget med to bilag, der knytter sig
hertil, jf. dog stk. 2 og 3, samt i øvrigt med de ændringer, der følger af §§
2-4.
Stk. 2. Den i mæglingsforslaget afsnit II anførte forhøjelse af
pensionsbidraget nedsættes fra 0,9% til 0,5%. Arbejdsgiveren og den ansatte
betaler henholdsvis 0,2% og 0,3% af bidragsforhøjelsen.
Stk. 3. I afsnit VI i mæglingsforslaget ses der bort fra ordene
»fx. juleaftensdag«.
Stk. 4. Overenskomsterne fornys til den 1. marts 2000.
§ 2. Ansatte, der har været uafbrudt beskæftiget i den pågældende
virksomhed i mindst 9 måneder, har ret til 1 feriefridag i hvert kalenderår.
Stk. 2. På overenskomstområder, hvor der ydes løn under sygdom,
ydes der tilsvarende løn på feriefridagen.
Stk. 3. På overenskomstområder, hvor der ikke ydes løn under
sygdom, ydes der betaling på feriefridagen med et beløb svarende til den
ansattes sygedagpenge.
Stk. 4. Feriefridagen placeres efter aftale mellem arbejdsgiveren
og den enkelte lønmodtager. Lønmodtagerens ønske bør imødekommes, medmindre
hensynet til virksomhedens drift hindrer dette.
Stk. 5. Er feriefridagen ikke afholdt inden kalenderårets udløb,
betales der kompensation herfor med et beløb svarende til den betaling, der
er nævnt i stk. 2 og 3.
§ 3. Ansatte, der har været uafbrudt beskæftiget i den pågældende
virksomhed i mindst 6 måneder, og som for et eller flere børn har en
overenskomstmæssig ret til at holde barns første sygedag, har herudover, med
den betaling der gælder herfor, ret til to dages frihed i kalenderåret 1998
og fra 1999 3 dages frihed om året.
Stk. 2. Dagene placeres efter aftale mellem arbejdsgiveren og den
enkelte lønmodtager. Lønmodtagerens ønske bør imødekommes, medmindre hensynet
til virksomhedens drift hindrer dette.
Stk. 3. Er dagene ikke afholdt inden kalenderårets udløb, betales
der kompensation herfor med et beløb svarende til den betaling, der er nævnt
i stk. 1.
§ 4 . Ansatte, der har været uafbrudt beskæftiget i den pågældende
virksomhed i mindst 6 måneder, og som ikke for et eller flere børn har en
overenskomstmæssig ret til at holde barns første sygedag, har ret til to
dages frihed i kalenderåret 1998 og fra 1999 3 dages frihed om året, såfremt
den ansatte har et eller flere hjemmeboende børn, der endnu ikke er fyldt 14
år.
Stk. 2. Betaling for dagene ydes med et beløb svarende til den
ansattes sygedagpenge.
Stk. 3. Dagene placeres efter aftale mellem arbejdsgiveren og den
enkelte lønmodtager. Lønmodtagerens ønske bør imødekommes, medmindre hensynet
til virksomhedens drift hindrer dette.
Stk. 4. Er dagene ikke afholdt inden kalenderårets udløb, betales
der kompensation herfor med et beløb svarende til den betaling, der er nævnt
i stk. 2.
§ 5. Fredspligten genindtræder ved lovens ikrafttræden, og de
arbejdsstandsninger m.v., der er iværksat som følge af uoverensstemmelser
mellem parterne, skal ophøre.
Stk. 2. Fortrædigelser i anledning af de udbrudte konflikter må
ikke finde sted.
§ 6. Spørgsmål om overtrædelse og fortolkning af de ved loven
fornyede overenskomster afgøres efter de sædvanlige fagretlige regler for det
pågældende område.
Kapitel 2
Ikrafttræden og ophævelse af reglerne om medfinansiering af
sygedagpenge
§ 7. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter vedtagelsen.
§ 8. Loven kundgøres ved oplæsning i radio og fjernsyn.
§ 9. §§ 1-6 træder i kraft ved døgnets begyndelse den 8. maj 1998.
§§ 10-11 træder i kraft den 1. januar 1999. § 8 træder i kraft straks.
Stk. 2. Arbejdsgiverbidraget efter § 25, stk. 5, i lov om dagpenge
ved sygdom eller fødsel for perioden 23. november - 31. december 1998
opkræves ved modregning i ATP-kompensationen på grundlag af ATP-bidrag i
perioden 23. november 1998 - 22. februar 1999.
§ 10. I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf.
lovbekendtgørelse nr. 632 af 22. juli 1997, som ændret bl.a. ved § 1 i lov
nr. 893 af 3. december 1997, § 32 i lov nr. 980 af 17. december 1997 og
senest ved § 1 i lov nr. 1111 af 29. december 1997, foretages følgende
ændring:
1. § 25, stk. 5-7, ophæves.
§ 11. I lov om arbejdsmarkedsfonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 744
af 21. september 1997, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 893 af 3. december
1997 og senest ved § 1 i lov nr. 1104 af 29. december 1997, foretages
følgende ændring:
1. § 4, stk. 1, litra c, ophæves.
Litra d bliver herefter litra c.
§ 12. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. *
Skriftlig fremsættelse (6. maj 1998)
Arbejdsministeren (Ove Hygum):
Jeg tillader mig at fremsætte:
Forslag til lov om fornyelse af visse kollektive overenskomster
m.v.
(Lovforslag nr. L 86).
Baggrunden for forslaget er, at resultatet af afstemningerne om
forligsmandens mæglingsforslag af 31. marts 1998 vedrørende de
overenskomster, som udløb pr. 1. marts, blev vedtaget af arbejdsgiversiden,
men forkastet af lønmodtagersiden. Den varslede konflikt brød herefter ud den
27. april 1998.
Efter afstemningen har arbejdsmarkedets parter fortsat forhandlingerne,
uden at det dog er lykkedes at komme nærmere til en løsning og uden at
parterne havde inddraget forligsmanden på trods af statsministerens
opfordring hertil. Regeringen konstaterer efter parternes tilkendegivelser
den 5. maj, at forhandlingerne er brudt sammen.
På nuværende tidspunkt har konflikten løbet i næsten to uger med store
konsekvenser for det danske samfund. Mange funktioner har været lammet af
konflikten og nu er situationen ved at blive kritisk, fordi konflikten nu for
alvor slår igennem. Samtidig er konflikten netop blevet udvidet og omfatter
også detailhandlen og el-området.
Regeringen har hele tiden givet udtryk for, at det var parternes ansvar at
finde en løsning og det er meget beklageligt at parterne ikke har været i
stand til at løse opgaven.
Regeringen mener ikke, at det har noget formål at lade konflikten løbe
videre i de kommende uger og ser derfor ingen anden udvej end at gennemføre
et indgreb, som gør mæglingsforslaget med nogle ændringer til lov straks.
Ændringerne er 1 feriefridag i 1998 og 2 børnefamiliefridage i 1998 og
yderligere 1 børnefamiliefridag i 1999. De foreslåede ændringer finansieres
ved at nedsætte forhøjelsen af pensionsbidraget fra 0,9% til 0,5% og ved at
afskaffe sygedagpengebidraget på 325 kr. pr. fuldtidsansat.
Sygedagpengebidraget foreslås afskaffet ikke blot for de overenskomster,
der har været til forhandling men for alle private arbejdsgivere.
Forslaget medvirker efter regeringens opfattelse på denne måde til at
skabe en bedre sammenhæng mellem familieliv og arbejdsliv med indførelsen af
3 børnefamiliedage og 1 feriefridag.
Jeg skal på denne baggrund anbefale forslaget til Folketingets velvillige
og hurtige behandling.
Bilag A
MÆGLINGSFORSLAG
FRA
FORLIGSMANDEN 31.
MARTS 1998
Samtlige de mellem Dansk Arbejdsgiverforening og organisationer og
virksomheder under Dansk Arbejdsgiverforening på den ene side og
Landsorganisationen i Danmark og organisationer under Landsorganisationen i
Danmark og afdelinger af disse organisationer på den anden side indtil 1.
marts 1998 bestående overenskomster, hvor parterne har indgået forlig om
overenskomstfornyelse for tiden indtil 1. marts 2000, samt overenskomster,
hvor parterne ikke har indgået forlig om overenskomstfornyelse, fornys for
tiden indtil 1. marts 2000 på de under A-E nævnte vilkår.
Det samme gælder for de indtil 1. marts 1998 bestående overenskomster
mellem organisationer og organisationsafdelinger under Landsorganisationen i
Danmark på den ene side og på den anden side:
Danmarks Rederiforening og medlemmer af denne vedrørende
overenskomstforhold for skibe registreret i Dansk Internationalt
Skibsregister,
Rederiforeningen for mindre skibe og medlemmer af denne vedrørende
overenskomst for skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister,
Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiverforening,
Rengøringsselskabernes Branche- og Arbejdsgiverforening,
Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778,
Leman A/S,
Restaurant The Old Cedars v/Tanios Anthon Chala, København, vedrørende
overenskomst med Restaurations- og Bryggeriarbejderforbundet,
Pizzabar Napoli v/ Erdal Bekrem, Glostrup, vedrørende overenskomst med
Restaurations- og Bryggeriarbejderforbundet,
Pouls Kro, Hirtshals, vedrørende overenskomst med Restaurations- og
Bryggeriarbejderforbundet,
China Town, Århus C, vedrørende overenskomst med Restaurations- og
Bryggeriarbejderforbundet,
Cafe Kindrødt, Århus C, vedrørende overenskomst med Restaurations- og
Bryggeriarbejderfor bundet,
Bagermester K.E. Christiansen, Hvidovre, vedrørende overenskomst med
Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet,
Bagermester Per Brosø, Herlev, vedrørende overenskomst med Nærings- og
Nydelsesmiddelarbejder Forbundet,
Wilhelm Hutflesz, Konditori - Bageri, København, vedrørende overenskomst
med Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet,
Søsterbageriet v/Lisa Nielsen, Odder, vedrørende overenskomst med Nærings-
og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet,
Løjt Bageri v/Einer Jørgensen, Aabenraa, vedrørende overenskomst med
Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet og
Danvik, Viby J., vedrørende overenskomst med Nærings- og
Nydelsesmiddelarbejder Forbundet.
Endvidere gælder det for de indtil 1. marts 1998 bestående overenskomster
mellem organisationer og enkeltvirksomheder under Dansk Arbejdsgiverforening
på den ene side og på den anden side:
Maersk Air Kabinebesætningsforening,
Turistførerforeningen,
Dansk Sø-Restaurations Forening,
Luftfartsfunktionærerne, Afdeling A,
Luftfartsfunktionærerne samt
Prosa/SAS.
Endelig gælder det de indtil 1. marts 1998 bestående overenskomster mellem
Danmarks Rederiforening og Rederiforeningen for mindre Skibe for medlemmer
af disse vedrørende overenskomst for skibe registreret i Dansk Internationalt
Skibsregister og
Dansk Sø-Restaurations Forening.
A.
De mellem overenskomstparter ved forhandlinger i Forligsinstitutionens
regi indgåede aftaler er i deres helhed led i mæglingsforslaget, medmindre
parterne har været enige om, at forhandlingsresultatet skulle sendes til
afstemning efter parternes egne regler herom.
B.
De forhandlingsresultater - opnået uden for Forligsinstitutionen - som
parterne har sendt til Forligsinstitutionen, betragtes i deres helhed som led
i dette mæglingsforslag, medmindre parterne har været enige om, at
forhandlingsresultatet skulle sendes til afstemning efter parternes egne
regler herom.
C.
I de overenskomstforhold, hvor der ikke er opnået enighed, bliver følgende
gældende:
I
Fællesbestemmelser
De under 1a), 2a), 2b), 2e), 3 og 4 nævnte forhøjelser får virkning fra
begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. marts 1998 og 1. marts 1999 indgår.
1. Minimallønsområderne
a) For timelønnede forhøjes minimallønssatsen/mindstebetalingssatsen som
følger:
Pr. 1. marts 1998 med 200 øre pr. time for voksne lønmodtagere og med 110
øre pr. time for lønmodtagere under 18 år.
Pr. 1. marts 1999 med 200 øre pr. time for voksne lønmodtagere og med 110
øre pr. time for lønmodtagere under 18 år.
b) Dag-, uge- og månedslønninger reguleres på tilsvarende måde som
timelønningerne.
c) På den enkelte virksomhed kan forhandlinger om lønændringer højst ske
een gang i overenskomståret.
d) Vedrørende akkorder, bonusordninger, produktionstillægsordninger og
produktionsfremmende lønsystemer i øvrigt kan der højst ske een forhandling
af betalingsgrundlaget pr. overenskomstår.
2. Normallønsområderne
a) I normallønsoverenskomster forhøjes normallønssatsen for voksne
lønmodtagere
pr. 1. marts 1998 med 235 øre pr. time og
pr. 1. marts 1999 med 210 øre pr. time.
For lønmodtagere under 18 år forhøjes satsen, hvor anden regulering ikke
finder sted
pr. 1. marts 1998 med 110 øre pr. time og
pr. 1. marts 1999 med 110 øre pr. time.
b) I normallønsoverenskomster, hvor der for voksne lønmodtagere er fastsat
en særlig garantibetaling pr. time, forhøjes garantibetalingen
pr. 1. marts 1998 med 235 øre pr. time og
pr. 1. marts 1999 med 210 øre pr. time.
c) Til tidlønnede ydes forhøjelsen af normallønssatserne som generelle
tillæg til alle præsterede arbejdstimer.
d) Dag-, uge- og månedslønninger reguleres på tilsvarende måde som
timelønningerne.
e) På normallønsområder, hvor krav om regulering af akkordgrundlaget,
herunder priskuranter, er rejst, gælder følgende:
e.1 Kollektive overenskomster, der er indgået mellem DA's og LO's
medlemsorganisationer/-forbund eller foreninger/afdelinger under disse, og
som fastlægger virksomhedens betalingsforpligtelse for arbejde i akkord,
fornys som anført nedenfor i tilfælde, hvor der ikke er adgang til anden
regulering i overenskomstperioden, og hvor der ikke efter anden aftale sker
en forøgelse af lønnen for akkordarbejde.
Provisionslønnede er ikke omfattet af bestemmelsen.
Betalingen for ovennævnte arbejde reguleres således, at betalingen pr.
præsteret arbejdstime i akkord tillægges 235 øre pr. 1. marts 1998 og 210 øre
pr. 1. marts 1999. I det omfang ændret teknologi, ændrede arbejdsmetoder m.v.
giver mulighed for øget indtjening, kan den enkelte virksomhed kræve
modregning i de ved denne bestemmelse fastsatte ørebeløb i en sådan
indtjeningsforøgelse. Kan enighed ikke opnås, kan sagen underkastes sædvanlig
fagretlig behandling. Denne bestemmelse ændrer i øvrigt ikke den almindelige
adgang til at begære akkorder ændret under henvisning til bristede
forudsætninger eller efter regler om nyt arbejde.
Såfremt antallet af præsterede arbejdstimer i en lønperiode er ukendt,
beregnes timetallet ved at dividere lønmodtagerens a-skattepligtige
lønindkomst i lønperioden med den i henhold til ATP-loven opgjorte
timefortjeneste. Det herved beregnede antal timer, dog højst 37 pr. uge,
tillægges ovennævnte ørebeløb.
I præstationsbestemte lønsystemer, hvor forhøjelserne af
normallønssatserne påvirker betalingsgrundlaget, gælder - ud over det ovenfor
nævnte - at forhøjelserne tilpasses således, at den faktiske lønstigning ved
uændret præstation ikke overstiger de aftalte forhøjelser af
normallønssatserne.
e.2 Er overenskomstparterne enige herom, kan ovennævnte tillæg indregnes i
akkordgrundlaget ved forhandling mellem overenskomstparterne eller lokalt
efter overenskomstparternes bestemmelse. I modsat fald forholdes som anført
under e.1 ovenfor.
I givet fald optages der forhandlinger i perioden frem til den 1.
september 1998. Det nye akkordgrundlag får virkning for arbejde, der udføres
pr. 1. oktober 1998. I perioden, indtil et eventuelt nyt betalingsgrundlag
får virkning, betales efter bestemmelserne under e.1.
3. Elever, herunder lærlinge og efg-elever
Til elever, herunder lærlinge og efg-elever, ydes fra og med det 1. læreår
og fremover et tillæg på 150 øre pr. time pr. 1. marts 1998 og et tillæg på
125 øre pr. time pr. 1. marts 1999.
4. Ikke generelle tillæg
Overenskomstbestemte genetillæg, der er fastsat i ørebeløb, herunder
overtids-, forskudttidstillæg samt tillæg for arbejde på søn- og helligdage,
forhøjes pr. 1. marts 1998 med 4,5%.
Uoverensstemmelser om denne bestemmelse afgøres ved fagretlig behandling
efter reglerne i de enkelte overenskomster.
II
Pension
For de overenskomstforhold, hvor der i tilknytning til
overenskomstfornyelserne i 1991, 1993 og 1995 blev etableret en
pensionsordning, forhøjes pensionsbidraget fra begyndelsen af den
lønningsuge, hvori 1. juli 1998 indgår, med 0,9%.
Den ansatte betaler 1/3 af forhøjelsen af bidraget, arbejdsgiveren 2/3.
III
Barsel-/fædreorlov
På overenskomstområder med løn under barsel-/fædreorlov med et maksimalt
beløb pr. time, hvor der har været rejst krav om forhøjelse af det maksimale
beløb, gælder følgende:
På minimal- og mindstelønsområderne forhøjes det maksimale beløb pr. 1.
maj 1998 med 5 kr. pr. time.
På normallønsområderne forhøjes det maksimale beløb pr. 1. marts 1999 med
5 kr. pr. time.
IV
Løn under sygdom og tilskadekomst
På overenskomstområder med ret til løn under sygdom med et maksimalt beløb
pr. time, hvor der er rejst krav om forhøjelse af det maksimale beløb, gælder
følgende:
På minimal- og mindstelønsområderne forhøjes det maksimale beløb med 5 kr.
pr. time pr. 1. maj 1998.
På normallønsområderne forhøjes det maksimale beløb med 5 kr. pr. time pr.
1. maj 1998 og med yderligere 5 kr. pr. time pr. 1. marts 1999.
V
Barns 1. sygedag
På overenskomstområder med ret til frihed med løn under barns 1. sygedag
med et maksimalt beløb pr. time, hvor der er rejst krav om forhøjelse af det
maksimale beløb, gælder følgende:
På minimal- og mindstelønsområderne forhøjes det maksimale beløb med 5 kr.
pr. time pr. 1. maj 1998.
På normallønsområderne forhøjes det maksimale beløb med 5 kr. pr. time pr.
1. maj 1998 og med yderligere 5 kr. pr. time pr. 1. marts 1999.
VI
Fridag
Med virkning fra 1998 har lønmodtagerne pr. kalenderår ret til en fridag -
regnet fra kl. 06.00 eller fra normal arbejdstids begyndelse og 1 døgn frem.
Der ydes fuld løn, dog maksimalt 95 kr. pr. time. Med virkning fra 1999
forhøjes det maksimale beløb til 100 kr. Det er en betingelse, at der er lidt
et indkomsttab.
Fridagen placeres efter forudgående drøftelse med de ansatte af
arbejdsgiveren under hensyntagen til virksomhedens drift, fx. juleaftensdag.
VII
Bestemmelser om særlige aflønningsformer
På overenskomstområder, hvor timelønnen for visse lønmodtagergrupper
direkte er bestemt som en andel af andre lønmodtagergruppers
overenskomstmæssige løn, ydes de ovenfor fastsatte timelønstillæg ikke
særskilt til disse grupper.
VIII
Særlige overenskomstforhold
1. Overenskomstforhold, der er indgået mellem Scandinavian Airlines System
og Luftfartsfunktionærerne, og tiltrædelsesoverenskomst mellem Scandinavian
Airlines Data Denmark og Luftfartsfunktionærerne fornys som anført i bilag 1.
2. Overenskomstforhold, der er indgået mellem Maersk Air A/S og Maersk Air
Kabinebesætningsforening, fornys som anført i bilag 2.
D.
Uddannelsesfonden
Til LO/DA-uddannelsesfonden opkræves med virkning fra den første
lønningsperiode efter 1. januar 1999 0,22 kr. pr. arbejdstime i stedet for
som hidtil 0,17 kr. pr. arbejdstime.
Fra 1. januar 1999 fordeles fondens midler således, at Dansk
Arbejdsgiverforening til disposition modtager 1/4 af det samlede årlige
provenu, og at Landsorganisationen i Danmark modtager 3/4 af det årlige
provenu.
E.
Holddriftsaftalen
Aftalen mellem DA og LO om Fællesordningen for arbejde i holddrift fornys
for en 2-årig periode med følgende ændringer:
»A. Med virkning fra 1. marts 1998 foretages følgende
ændringer:
§ 3, stk. 1
Tillægget på 19,30 kr. ændres til 20,60 kr.
Tillægget på 21,50 kr. ændres til 22,05 kr.
§ 3, stk. 2
Tillægget på 62,20 kr. ændres til 65,10 kr.
§ 7, stk. 1
Tillægget på 150 kr. ændres til 159,50 kr.
§ 8, stk. 1
Tillægget på 62,50 kr. ændres til 65,10 kr.
§ 8, stk. 2
Tillægget på 15 kr. ændres til 16,25 kr.
B. Med virkning fra den 4. oktober 1999 foretages der følgende
ændringer:
§ 1, stk. 1
35 timer ændres til 34 timer.
§1, stk. 2
107 timer ændres til 105 timer og
72 timer ændres til 71 timer.
§ 3, stk. 1
Tillægget på 20,60 kr. ændres til 25,00 kr.
Tillægget på 22,05 kr. ændres til 25,00 kr.
§ 3, stk. 2
Tillægget på 65,10 kr. ændres til 67,40 kr.
C. Øvrige ændringer:
Den af hovedorganisationerne indgåede aftale om implementering af
arbejdstidsdirektivet medtages som bilag til overenskomsten.
Der foretages de nødvendige redaktionelle ændringer i paragraffer og
kommentarer, der følger som umiddelbar konsekvens af de under punkt A og B
ovenfor nævnte ændringer.
Der foretages den nødvendige redaktionelle ændring af det nuværende
bilag vedrørende hviletid og fridøgn som følge af lovændringer og nye
bekendtgørelser.
D. Holddriftsaftalens overgang til de enkelte overenskomster:
Med virkning fra 1. marts 2000 indgår DA/LO-holddriftsaftalen som en
bestanddel af de overenskomster, hvor DA/LO-holddriftsaftalen på dette
tidspunkt gælder.
Dette indebærer, at de enkelte overenskomstparter fra og med næste
overenskomstfornyelse forhandler om regler for holddriftsarbejde. Som
konsekvens heraf bortfalder § 11.
For så vidt angår § 10, bortfalder denne bestemmelse fra og med næste
overenskomstfornyelse. Dette indebærer bl.a., at hovedorganisationernes
holddriftsudvalg indtil da forestår fortolkning af DA/LO-holddriftsaftalen,
jf. § 10, stk. 2.«
F.
Overenskomsternes varighed
Medmindre andet er aftalt mellem parterne, kan overenskomsterne tidligst
opsiges til ophør 1. marts 2000.
Hovedorganisationerne er enige om, at uoverensstemmelser om fortolkningen
af mæglingsforslaget afgøres af Overenskomstnævnet af 1939.
G.
I tilfælde af mæglingsforslagets vedtagelse tages samtlige udstedte
varsler om arbejdsstandsning tilbage.
København, den 31. marts 1998
Asbjørn Jensen
I henhold til § 4, stk. 4, i lov om mægling i arbejdsstridigheder, jf.
lovbekendtgørelse af 6. marts 1997, bestemmer forligsmanden, at varslede, men
ikke iværksatte arbejdsstandsninger - i tilfælde af mæglingsforslagets
forkastelse - tidligst kan iværksættes på tredjedagen efter den nedenfor
nævnte dato for afgivelse af svar på mæglingsforslaget.
Enhver afstemning om mæglingsforslaget skal foregå hemmeligt og
skriftligt, og der kan kun afgives rene ja- eller nej-stemmer.
Svaret vedrørende afstemningsresultatet må indeholde oplysninger om
antallet af afgivne ja- og nej-stemmer med tilføjelse af det samlede antal
stemmeberettigede medlemmer. For arbejdsgiverorganisationernes vedkommende
skal svaret indeholde oplysning om den af den pågældende organisations
medlemmer i 1997 udbetalte arbejdsløn.
Svaret på mæglingsforslaget afgives senest 24. april 1998 kl. 15.00 under
adressen: Forligsinstitutionen, Skt. Annæ Plads 5, 1250 København K.
Hver enkelt af de foran anførte bestemmelser i mæglingsforslaget er led i
et samlet mæglingsforslag, som i henhold til § 12, stk. 1, i lov om mægling i
arbejdsstridigheder,
jf. lovbekendtgørelse af 6. marts 1997, skal betragtes som en helhed.
København, den 31. marts 1998
Asbjørn Jensen
Bilag 1
Overenskomsten mellem Scandinavian Airlines System og
Luftfartsfunktionærerne
Lønforhold
Alle joblønninger forhøjes som følger:
pr. 1. marts 1998 med kr. 700,-
pr. 1. marts 1999 med kr. 700,-
Løntrinene reguleres tilsvarende.
Lønforhold for elever
Alle elevers lønforhold forhøjes som følger:
pr. 1. marts 1998 med kr. 290,-
pr. 1. marts 1999 med kr. 290,-
pr. 1. marts 1998 forhøjes HH-tillægget med kr. 25,-
pr. 1. marts 1999 forhøjes HH-tillægget med kr. 25,-
Løntrin
Lønklasse 1, 2 og 3 tillægges pr. 1. marts 1998 et løntrin således, at de
nu består af 8 trin.
For lønklasse 1, trinstørrelse kr. 265,-
For lønklasse 2, trinstørrelse kr. 290,-
For lønklasse 3, trinstørrelse kr. 325,-
Genetillæg
Overenskomstbestemte genetillæg forhøjes pr. 1. marts 1998 med 6,5%.
Fridage
Mæglingsforslagets pkt. VI er gældende.
Tiltrædelsesoverenskomsten mellem Scandinavian Airlines Data Denmark og
Luftfartsfunktionærerne fornys på ovennævnte vilkår.
Bilag 2
Maersk Air og Maersk Air kabinebesætningsforening
Forlængelse af lønskalaen
Lønskalaen forlænges pr. 1. marts 1998 med et trin 13, hvor lønnen er 290
kr. højere pr. måned end lønnen på løntrin 12.
Lønskalaen forlænges pr. 1. marts 1999 med yderligere et trin 14, hvor
lønnen er 290 kr. højere end lønnen på løntrin 13.
Lønregulering
Lønningerne på alle løntrin i lønskalaen i tillæg A til overenskomsten
forhøjes
pr. 1. marts 1998 med 2,5 %.
pr. 1. marts 1999 med 2,0 %.
Timelønnen for Freelance anført i tillæg A fastsættes
pr. 1. marts 1998 til 96,- kr.
pr. 1. marts 1999 til 105,- kr.
C/C-tillægget forhøjes
pr. 1. marts 1998 med kr. 100.
pr. 1. marts 1999 med kr. 100.
Graviditet og barsel
Timelønsmaksimum under barselsorlovsperioden forhøjes
pr. 1. marts 1998 til 115,- kr.
Deltid
Fra 1. juli 1998 kan 9 Cabin Chiefs og 20 Cabin Attendants opnå deltid.
Fra 1. juli 1999 kan 11 Cabin Chiefs og 24 Cabin Attendants opnå deltid.
Uniformskompensationsbeløbet
Uniformskompensationsbeløbet forhøjes
pr. 1. marts 1998 med kr. 10,- og
pr. 1. marts 1999 med kr. 10,-.
Flyvetillæg
Pr. 1. marts 1998 indføres i overenskomsten et flyvetillæg, der udbetales
som følger:
pr. 1. marts 1998 med 0,95 % af månedslønnen (grundløn + c/c-tillæg), og
pr. 1. marts 1999 forhøjes med 2,00 % til 2,95 % af månedslønnen (grundløn
+ c/c-tillæg).
Pension
Pr. 1. marts 1998 nedsættes alderen for indtræden i den for Maersk Air
gældende pensionsordning til 29 år.
Særlige forhold
Endvidere gælder de mellem parterne den 31. marts 1998 aftalte
protokollater:
Protokollat nr. 1 vedrørende tekstændringer
Protokollat nr. 2 vedrørende deltid
Protokollat nr. 3 vedrørende beregning af produktionsdage.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Der har været forhandlet om nye overenskomster mellem arbejdsmarkedets
parter i flere måneder. På langt de fleste områder blev der opnået et
forhandlingsresultat. Forligsmanden fremsatte den 31. marts 1998
mæglingsforslag vedrørende afgørelse af tilbagestående spørgsmål mellem de
organisationer af arbejdsgivere og arbejdstagere, der har forhandlet i
Forligsinstitutionen om fornyelse af de indtil 1. marts 1998 gældende
overenskomster.
Ved afstemningen, hvis resultat blev offentliggjort den 24. april 1998,
blev forslaget forkastet af lønmodtagersiden. Mæglingsforslaget blev vedtaget
af arbejdsgiversiden. De varslede arbejdsstandsninger trådte i kraft den 27.
april 1998.
Konflikten har nu varet i snart to uger. Konsekvenserne for det danske
samfund er meget store, og mange funktioner er lammet af konflikten. Der har
i de seneste dage været ført nye forhandlinger mellem parterne. Men uden, at
det har ført til et nyt resultat.
Situationen er nu kritisk, idet konflikten for alvor er ved at slå igennem
i det danske samfund. Samtidig er der sket en udvidelse af konflikten til
også at omfatte detailhandelen og el-området. Det er regeringens vurdering,
at der ikke er udsigt til, at parterne vil kunne opnå en løsning inden for en
rimelig tid.
Regeringen har gennem hele forløbet haft den opfattelse, at parterne selv
måtte finde en løsning. Det er meget beklageligt, at parterne ikke har
formået at løse opgaven. Regeringen ser imidlertid ingen anden udvej end at
gennemføre en lovgivning, som afslutter konflikten.
Det foreslås, at de pågældende overenskomster fornys i 2 år, idet der
samtidig sker en fornyelse af den til overenskomstforholdene knyttede
fredspligt. Det foreslås, at fornyelsen for det første sker med de ændringer
og på de vilkår, der er indeholdt i forligsmandens mæglingsforslag, som er
anbefalet af parternes forhandlingsudvalg, jf. dog nedenfor vedrørende
pensionsbidrag. Fornyelsen sker altså dels med de ændringer, som er aftalt
mellem parterne, dels med de ændringer, som i øvrigt er indeholdt i
mæglingsforslaget.
Lovforslaget tager herudover udgangspunkt i de drøftelser om mere fritid,
der siden har været ført mellem parterne.
For det første indføres en ekstra feriefridag i 1998. For det andet gives
ialt 3 børnefamiliefridage for lønmodtagere, der enten har ret til frihed på
deres barns første sygedag eller i øvrigt har hjemmeboende børn under 14 år.
Disse elementer finansieres delvis gennem en nedsættelse af arbejdsgiverens
pensionsbidrag på 0,4 pct. Der gives 2 børnefamiliefridage i 1998 og
yderligere een i 1999. Forslaget om en ekstra feriefridag og i alt 3
børnefamiliefridage skal yderligere ses i sammenhæng med de i
mæglingsforslaget indeholdte bestemmelser om mindst een yderligere fridag.
Regeringen har under overenskomstforhandlingerne tilkendegivet, at der
ikke lægges op til politiske beslutninger, der øger arbejdsgivernes
lønomkostninger i de kommende par år.
Ved lov nr. 893 af 3. december 1997 har man i lov om dagpenge ved sygdom
eller fødsel ved § 25, stk. 5-7, indført et årligt bidrag fra de private
arbejdsgivere til medfinansiering af statens udgifter til sygedagpenge.
Bidraget udgør for 1998 325 kr. pr. fuldtidsansat og opkræves ved modregning
i kompensationsbeløbet efter § 17a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Fra 1. januar 1999 afskaffes sygedagpengebidraget på 325 kr. pr.
fuldtidsansat. For de arbejdsgivere, som har forhandlet ny overenskomst,
modsvarer dette omkostningerne ved to ekstra børnefamiliefridage.
Kun på ca. 1/3 af det private arbejdsmarked har overenskomsterne været til
forhandling. Afskaffelsen af sygedagpengebidraget sker for alle private
arbejdsgivere.
Situationen vil ved lovforslagets vedtagelse være nøjagtig den samme, som
hvis mæglingsforslaget med de ovenfor angivne ændringer og tilføjelser var
blevet vedtaget af begge parter.
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for det offentlige,
ligesom det ikke har hverken miljømæssige konsekvenser eller indeholder
EU-retlige aspekter.
Økonomiske konsekvenser
Lovforslaget skønnes at medføre en statslig mindreindtægt i
Sygedagpengefonden på 424,1 mill. kr. (1998 pris- og lønniveau) som følge af
ophævelsen af sygedagpengebidraget fra private arbejdsgivere på 325 kr. pr.
år pr. fuldtidsbeskæftiget.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Lovforslaget tager udgangspunkt i forligsmandens mæglingsforslag af 31.
marts 1998.
Lovforslagets bestemmelse om en yderligere feriefridag skønnes i forhold
hertil at medføre en omkostningsstigning på ca. 0,3 pct. af lønsummen.
Lovforslagets bestemmelse om tre årlige børnefamiliefridage skønnes herudover
at medføre en samlet omkostningsstigning på ca. 0,25 pct.
Omkostningsstigningerne skønnes at modsvares dels af nedsættelsen af
arbejdsgivernes pensionsbidrag med 0,4 pct., dels af den foreslåede
afskaffelse af sygedagpengebidraget fra private arbejdsgivere.
Opgjort for de virksomheder, som omfattes af de øvrige dele af dette
lovforslag, skønnes afskaffelsen af sygedagpengebidraget at indebære en
direkte omkostningslettelse på ca. 0,13 pct. af lønsummen.
Sygedagpengebidraget afskaffes for alle private arbejdsgivere, dvs. også
for de ca. 2/3 af det private arbejdsmarked, som ikke har forhandlet
overenskomst. Den samlede omkostningslempelse ved afskaffelsen af
sygedagpengebidraget udgør ca. 424 mill. kr. for de private arbejdsgivere set
under eet.
Det skal endvidere bemærkes, at arbejdsmarkedets parter i forbindelse med
fremsættelsen af lovforslaget om indførelse af et sygedagpengebidrag til
medfinansiering af statens udgifter til sygedagpenge rejste kritik af de
byrder, sygedagpengebidraget angiveligt ville påføre virksomhederne. Det blev
bl.a. fremført, at sygedagpengebidraget øger de faste omkostninger i
forbindelse med ansættelse af arbejdskraft, at forslaget forvrider de
relative priser på arbejdskraft og kapital, hvilket rammer de
beskæftigelsestunge virksomheder hårdest og fører til lavere beskæftigelse,
og at sygedagpengebidraget ændrer på forudsætningerne i forbindelse med
etablering og udvidelse af sygelønsordninger.
Set under et vurderes summen af disse modsatrettede effekter at ligge
inden for den ramme, som mæglingsskitsen lagde op til.
Lovforslaget skønnes at medføre en årlig statslig mindreindtægt i
Sygedagpengefonden på 424,1 mill. kr. i 1998 pris- og lønniveau som følge af
ophævelsen af sygedagpengebidraget fra private arbejdsgivere på 325 kr. pr.
fuldtidsansat.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Der foreslås en fornyelse af overenskomsterne til den 1. marts 2000.
Fornyelsen sker med udgangspunkt i det af forligsmanden den 31. marts 1998
fremsatte mæglingsforslag, som alene ændres på to punkter. Dels nedsættes
arbejdsgiverens pensionsbidrag med 0,4 pct., dels fjernes henvisningen til,
at den ved mæglingsforslaget fastsatte fridag f.eks. kunne placeres
juleaftensdag. Eksemplet er overflødigt, idet fridagen placeres efter
forudgående drøftelse med de ansatte af arbejdsgiveren under hensyntagen til
virksomhedens drift.
Herudover foreslås i §§ 2-4 en række yderligere forbedringer til de
lønmodtagere, der er omfattet af de pågældende overenskomster.
I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger.
Til § 2
Feriedagen holdes på en arbejdsdag, og der ydes enten sædvanlig løn, hvis
lønmodtageren i øvrigt har krav på løn under sygdom, eller der betales et
beløb svarende til sygedagpengebetalingen. Der er ret til en fridag pr.
kalenderår, og også i året 1998 er der ret til en hel fridag. Der skal ikke
som ved ferie optjenes ret til frihed i en forudgående periode, men i stedet
kræves det, at den pågældende har været ansat i mindst 9 måneder.
Arbejdsgiveren skal aftale med lønmodtageren, hvornår fridagen skal
holdes.
En lønmodtager kan vælge ikke at holde fridagen mod til gengæld at få
udbetalt kompensation i form af en dagløn eller en dags sygedagpengebetaling.
Beløbet skal i så fald udbetales senest ved kalenderårets slutning.
Til §§ 3 og 4
Familier, som har ret til frihed på barns første sygedag, eller som har
hjemmeboende børn under 14 år, får ret til yderligere 2 dages frihed i 1998
og 3 dages frihed årligt fra 1999. Hver af forældrene har ret til de 2,
henholdsvis 3 dage.
Hvis forældrene i forvejen har ret til frihed ved barns første sygedag,
udgør betalingen den samme som på barnets første sygedag. Ellers udgør
betalingen et beløb svarende til den ansattes sygedagpenge.
Fridagene skal ikke placeres i forbindelse med børns sygdom, men kan efter
aftale holdes når som helst.
Ligesom ved fridagen efter § 2 kræves det ikke, at der er optjent ret til
børnefridage i en forudgående periode, men i stedet kræves det, at den
pågældende har været ansat ikke i 9, men i 6 måneder som en særlig
begunstigelse af børnefamilierne.
Hvis retten til fridage efter §§ 3 og 4 ikke udnyttes, udbetales der
kompensation på samme måde som nævnt i bemærkningerne til § 2.
Til § 5
Forslaget svarer til tilsvarende bestemmelser i tidligere love om
forlængelse eller fornyelse af overenskomster og indebærer, at der i den
periode, hvormed overenskomsterne forlænges, er den samme adgang - hverken
videre eller snævrere - til at iværksætte arbejdsstandsning, som hvis der
havde været tale om en på normal måde fornyet overenskomst. Iværksatte
strejker og lock-out'er skal bringes til ophør.
Til § 6
Forslaget svarer til tilsvarende bestemmelser i tidligere love om
forlængelse af overenskomster og indebærer, at spørgsmål om overtrædelse
eller fortolkning af de forlængede overenskomster afgøres ved mægling, faglig
voldgift eller af Arbejdsretten efter de for det pågældende område gældende
regler.
Til §§ 9 og 10
For at være sikker på, at loven kan træde i kraft torsdag den 7. maj 1998
kl. 24.00 er det nødvendigt, at den kundgøres på anden måde end i Lovtidende.
Det foreslås derfor, at Danmarks Radio skal varetage kundgørelsen ved
oplæsning, som skal omfatte lovens dato og titel samt lovteksten, herunder
ikrafttrædelsestidspunktet. Lovbilaget, dvs. mæglingsforslaget, skal dog ikke
oplæses.
Bestemmelsen om den særlige kundgørelsesmåde må af naturlige årsager træde
i kraft før loven i øvrigt.
Til §§ 10 og 11
Der henvises til de almindelige bemærkninger.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Lov om fornyelse af visse kollektive overenskomster m.v. Retsinformation · 9. maj 1998
- 1997 BTL 86 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM FORNYELSE AF VISSE KOLLEKTIVE OVERENSKOMSTER M.V. NR L 86 1997-98. 2. SAMLING Retsinformation · 19. maj 1998
- 1987 LSF 31 FORSLAG TIL LOV OM FORLÆNGELSE AF OVERENSKOMST MELLEM STATSVIRKSOMHEDEN BORNHOLMSTRAFIKKEN OG SØMÆNDENES FORBUND I DANMARK Retsinformation · 13. oktober 1988
- Sagsnummer 37.2017 (afsagt den 7. september 2017) (Denne sag drejer sig om godtgørelse for ophævelse af uddannelsesaftalen samt om efterbetaling af pension, fritvalg og godtgørelse for mangelfuldt uddannelsesbevis) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 7. september 2017
- 31.2023 (Denne sag drejer sig om betaling af pension mv.) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 19. december 2023
- 62.2022 (Denne sag drejer sig om godtgørelse for ophævelse af uddannelsesaftalen og løn mv.) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 30. maj 2023