Forligsinstitutionen. Processielle spørgsmål 3.2. Intervention og biintervention (* 1) (* 2) Mæglingsforslag indebar ikke overskridelse af forligsmandens kompetence. Fagforeninger under Landsorganisationen i Danmark kunne ikke selvstændigt optræde som biintervenienter. Sømændenes Forbund i Danmark (dr.jur. Ole Krarup) mod Statens Forligsmand Kammeradvokaten ved advokat Skov Knudsen). Dommere: Bjerregaard (næstformand), Friis Christensen, Høeg (retsformand), Nyløkke Jørgensen, Neergaard Larsen, Mundt (næstformand), Kurt Petersen, Sarroe og Sløk.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Forligsinstitutionen. Processielle spørgsmål
3.2. Intervention og biintervention (* 1) (* 2) Mæglingsforslag indebar ikke
overskridelse af forligsmandens kompetence. Fagforeninger under
Landsorganisationen i Danmark kunne ikke selvstændigt optræde som
biintervenienter. Sømændenes Forbund i Danmark (dr.jur. Ole Krarup) mod
Statens Forligsmand Kammeradvokaten ved advokat Skov Knudsen). Dommere:
Bjerregaard (næstformand), Friis Christensen, Høeg (retsformand), Nyløkke
Jørgensen, Neergaard Larsen, Mundt (næstformand), Kurt Petersen, Sarroe og
Sløk.
Under denne sag har Sømændenes Forbund i Danmark i medfør af § 15, stk. 2,
i lov om mægling i arbejdsstridigheder indklaget Statens Forligsmand for
Arbejdsretten med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at det
af forligsmanden den 11. februar 1987 stillede mæglingsforslag går ud over
Forligsmandens kompetence.
Indklagede har påstået frifindelse.
Sagens nærmere omstændigheder er følgende:
Den 18. september 1986 blev der mellem Jernets Arbejdsgiverforening og
Centralorganisationen af Metalarbejdere i Danmark vedtaget
»Forhandlingsregler for fornyelse af overenskomsterne mellem JA og
CO-Metal 1986/87«. Punkt 3 i disse forhandlingsregler lyder:
»Forhandlingerne skal være afsluttet senest den 16. januar 1987.
Er der senest den 16. januar 1987 opnået enighed mellem
overenskomstparterne om grundlaget for at forny en overenskomst, og dette
grundlag skal underkastes urafstemning eller forelægges en kompetent
forsamling, sker dette under henvisning til de i hhv. JAs og COs vedtagne
love, medmindre andet aftales. Svaret skal afgives snarest gørligt og senest
den 11. februar 1987.
Såfremt et forhandlingsresultat forkastes ved afstemning, kan eventuel
konflikt herefter varsles efter behørig opsigelse af overenskomsten til
ikrafttræden tidligst den 2. marts 1987.«
Læs alt
Den 15.-16. januar 1987 underskrev JA og CO-Metal følgende
»PROTOKOLLAT
Ved de afsluttende overenskomstforhandlinger afholdt den 15./16. januar
1987 er nedenstående organisationer enedes om vedlagte ændringer i
overenskomst og lærlingebestemmelser. Organisationerne er endvidere enedes om
vedlagte protokollater.
Der tilbagestår herefter ikke yderligere krav.
Ovenstående er indgået under forbehold af nedenstående organisationers
godkendelse i henhold til organisationernes vedtægter.
Der er mellem parterne enighed om, at forhandlingsresultatet indgår i det
mæglingsforslag, som det forventes, at statens forligsmand fremsætter i
forbindelse med overenskomstfornyelsen på det private arbejdsmarked. I modsat
fald henholdes til de af 18. september 1986 vedtagne forhandlingsregler.
Jernets Centralorganisationen af
Arbejdsgiver- Metalarbejdere i Danmark forening
Vagn-Aage Jensen (sign.) Georg Poulsen (sign.)
Sven F. Thomsen (sign.) Willy Strube (sign.)»
Protokollatet fremsendtes af parterne til forligsmanden med en skrivelse
af 22. januar 1987, hvori det bl.a. hed der:
»Såfremt der ikke skulle fremkomme et mæglingsforslag for det private
arbejdsmarked, henholdes der til de af 18. september 1986 mellem
organisationerne vedtagne forhandlingsregler.
Med henvisning hertil vedlægges det protokollat som blev underskrevet den
16. januar 1987 mellem vore organisationer bilagt de ændringer i overenskomst
og lærlingebestemmelser samt protokollater, som parterne er blevet enige om.
I tilslutning hertil vedlægges en skriftlig aftale af 22. januar til
tydeliggørelse af det indgåede forhandlingsresultat.
Vore organisationer vil snarest muligt i fællesskab fremsende den
formulerede tekst, som skal indgå i mæglingsforslaget.«
Det er oplyst, at der på en række andre overenskomstområder blev indgået
aftaler, der er identiske med aftalen i protokollatet mellem JA og CO-Metal.
Det gælder således forhandlingsresultater indgået mellem
Entreprenørforeningen og Specialarbejderforbundet i Danmark og mellem Dansk
Arbejdsgiverforening/Butiks- og Kontorvirksomhedernes Arbejdsgiverforening og
Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark.
Det af forligsmanden den 11. februar 1987 stillede mæglingsforslag er - i
uddrag - sålydende:
»Samtlige de mellem organisationer og enkeltvirksomheder under Dansk
Arbejdsgiverforening på den ene side og organisationer under
Landsorganisationen i Danmark og afdelinger af disse organisationer på den
anden side indtil 1. marts 1987 bestående overenskomster fornys for tiden
indtil 1. marts 1991 på nedenstående vilkår.
Det samme gælder indtil 1. marts 1987 bestående overenskomster mellem
organisationer og organisationsafdelinger under Landsorganisationen i Danmark
på den ene side og ..... på den anden side.
Det samme gælder endvidere indtil 1. marts 1987 bestående overenskomster
mellem organisationer og enkeltvirksomheder under Dansk Arbejdsgiverforening
på den ene side og Sømændenes Forbund i Danmark, ..... på den anden side.
A.
De mellem parterne ved forhandlinger i Forligsinstitutionen aftalte
ændringer i overenskomsterne er i deres helhed led i mæglingsforslaget. .....
B.
De forhandlingsresultater, hvor parterne har været enige om, at
forhandlingsresultatet skulle indgå i det mæglingsforslag, som man
forventede, at Statens Forligsmand fremsatte i forbindelse med
overenskomstfornyelsen på det private arbejdsmarked, betragtes som led i
dette mæglingsforslag.
C.
Særlige bestemmelser for enkelte overenskomstområder.
1. Overenskomsten mellem Entreprenørforeningen og Jord- og
Betonarbejdernes Fagforening, København, fornys på samme vilkår som fastsat i
forhandlingsresultatet vedrørende landsoverenskomsten (Provinsen og
Københavnsområdet 1. og 2. zone) mellem Entreprenørforeningen og
Specialarbejderforbundet i Danmark.
D.
For øvrige overenskomstforhold, herunder de hvorom der ikke har kunnet
opnås enighed, bliver følgende gældende:
Hver enkelt af de foran anførte bestemmelser i mæglingsforslaget er led i
det samlede mæglingsforslag, som i henhold til § 12, stk. 1, i
lovbekendtgørelse af 21. december 1971 af lov om mægling i
arbejdsstridigheder skal betragtes som en helhed.«
Af lovene for Centralorganisationen af Metalarbejdere i Danmark citeres
følgende:
»§ 3, stk. 6.
Forretningsudvalget ..... er bemyndiget til i enhver henseende at
forpligte Centralorganisationen, jfr. dog § 8.
§ 8.
Fornyelse af Centralorganisationens hovedoverenskomst med Jernets
Arbejdsgiverforening skal forelægges medlemmerne af de tilsluttede forbund
til en fælles urafstemning, hvor almindelig stemmeflerhed er afgørende, når
overenskomstforslaget er fremkommet som resultat af forhandling direkte
mellem de to overenskomstparter.
Inddrages Centralorganisationen i en overenskomstsituation, hvor det
eventuelle overenskomstforslag tilvejebringes enten under
hovedorganisationernes eller Forligsinstitutionens medvirken, foregår
afstemningen i henhold til de til enhver tid for sådanne afstemninger
gældende regler.«
Lovene for Specialarbejderforbundet i Danmark indeholder i § 26, stk. 5,
følgende bestemmelse:
»Foreligger der et forhandlingsresultat for forbundets
overenskomster, der udløber henholdsvis 1. marts eller 1. april, sendes dette
ud til urafstemning blandt de respektive medlemmer og afgøres ved almindelig
stemmeflerhed. Foreligger der et forligsmandsforslag for de
forbundsoverenskomster, der udløber henholdsvis 1. marts eller 1. april,
indkaldes repræsentantskabet for ved almindelig stemmeflerhed at tage
stilling til, hvorvidt foreliggende forslag skal anbefales medlemmerne til
vedtagelse eller forkastelse ved en urafstemning, der foretages efter de i
forligsmandsloven fastsatte regler.
Repræsentantskabet kan bemyndige hovedbestyrelsen til at tage stilling til
enkelte resterende overenskomster eller dele deraf.«
Formanden for Centralorganisationen af Metalarbejdere i Danmark, Georg
Poulsen, har afgivet vidneforklaring om omstændighederne ved oprettelsen af
protokollatet af 15.-16. januar 1987. Han har forklaret, at man har fulgt
sædvanen fra tidligere overenskomstforhandlinger, når man har indsat
afsnittet om forbeholdet om organisationernes godkendelse i henhold til
organisationernes vedtægter. Der var ikke tale om indgåelse af en endelig
overenskomst, men der var opnået et forhandlingsresultat. På dette tidspunkt,
den 15.-16. januar 1987, var forhandlingerne på de øvrige overenskomstområder
ikke afsluttet. Hvis der ikke opnåedes tilfredsstillende resultater på disse
andre områder, ville underskriverne på arbejdstagerside af det i denne sag
omhandlede protokollat tage deres stilling op til overvejelse, endda med den
mulighed, at man måtte anbefale sine medlemmer at stemme »Nej« til
forhandlingsresultatet. Afsnittet om, at forhandlingsresultatet skulle indgå
i Forligsmandens mæglingsforslag, blev indsat på forlangende af gruppeformand
i Specialarbejderforbundet Willy Strube. Det var en absolut forudsætning for
at opnå hans underskrift på protokollatet. Det var nødvendigt at sikre
solidariteten på arbejdstagerside ved overenskomstfornyelserne. På
tidspunktet for protokollatets underskrift ville det afhænge af
overenskomstforhandlingernes forløb, om man skulle gå frem efter § 8, 1. stk.
eller § 8, 2. stk. i Centralorganisationens love. Fra
Specialarbejderforbundets side havde det allerede i efteråret 1986 været
klart fremme, at man ønskede en sammenkædning af overenskomstforhandlingerne.
Det havde derfor været genstand for en juridisk vurdering hos
Centralorganisationen, om en bestemmelse, som den indsatte, om optagelse i
mæglingsforslaget ville være i strid med Centralorganisationens love.
Resultatet af denne vurdering var, at det ville være i orden. Der blev i
forbindelse med fremsendelsen af protokollatet med bilag til Forligsmanden
ikke fremsat nogen anmodning om sammenkædning med overenskomstforslag på
andre overenskomstområder. Der havde ikke været nogen mundtlig kontakt i
forbindelse med fremsendelsen af protokollatet med skrivelsen af 22. januar
1987. Der blev fremsendt 1. strejkevarsel den 12. februar 1987 for det
område, der er dækket af protokollatet, og 2. strejkevarsel cirka en uge
senere med angivelse af strejkeområder.
Formanden for Jernets Arbejdsgiverforening, Vagn-Aage Jensen har som vidne
forklaret, at han ikke kender Centralorganisationens love. Det var klart, at
han måtte forbeholde sig godkendelse af sin organisation i overensstemmelse
med dens vedtægter, bl.a. af hensyn til bestemmelsen i § 23 i vedtægterne for
Dansk Arbejdsgiverforening. Det var et ønske fra arbejdstagerside, at
forhandlingsresultatet skulle indgå i et forventet kommende mæglingsforslag.
Ellers ville man ikke skrive under. Nogen tid efter protokollatets
underskrift blev det på et hovedbestyrelsesmøde vedtaget at udsende
lockoutvarsel.
Klagerne har ikke anfægtet Forligsmandens ret til i medfør af § 12 i loven
om mægling i arbejdsstridigheder at sammenkæde mæglingsforslaget vedrørende
klagernes overenskomst med organisationer og enkeltvirksomheder under Dansk
Arbejdsgiverforening med andre overenskomstforslag, der har været genstand
for mægling i Forligsinstitutionen. De har imidlertid til støtte for deres
påstand anført, at Statens Forligsmand ikke har hjemmel til at fremsætte
mæglingsforslag på områder, hvis parter har færdigforhandlet et fuldstændigt
overenskomstforlig. Han har heller ikke haft kompetence til på grundlag af
påberåbte »tilkendegivelser« herom i overenskomstforlig - som
protokollatet af 15.-16. januar 1987 eller tilsvarende dokumenter - at
medtage sådanne forlig i sit mæglingsforslag.
Klagerne har nærmere anført, at en betingelse for, at Forligsmanden kan
stille et mæglingsforslag i medfør af lovens § 4, stk. 3, er, at sagen har
været genstand for forhandling i Forligsinstitutionen. Forligsmandens
beføjelse er begrænset af bestemmelserne i lovens § 3, stk. 1. Forligsmanden
kan efter 1. punktum i dette stykke først gribe ind, »når der er grund
til at befrygte arbejdsstandsning, eller arbejdsstandsning er indtrådt«,
og kun, »for så vidt forhandlingerne mellem parterne i henhold til de
mellem dem vedtagne bestemmelser er ført og fra en af siderne erklæret
afsluttet uden resultat.« For så vidt angår de af det nævnte protokollat
og de tilsvarende dokumenter omfattede aftaler er forhandlingerne efter
klagernes opfattelse netop ikke afsluttet uden resultat, idet det i
protokollatet er anført, at der herefter ikke tilbagestår yderligere krav.
Statsmagtens indgriben i en sådan situation er efter lovteksten uønsket,
hvortil kommer, at det af selve protokollatets tekst fremgår, at det deri
indeholdte forlig forudsættes underkastet »godkendelse i henhold til
organisationernes vedtægter«, hvilket i det foreliggende tilfælde bl.a.
vil sige afstemning i henhold til Centralorganisationens vedtægter. Heller
ikke 2. punktum i § 3, stk. 1, hjemler efter klagernes mening nogen ret for
Forligsmanden til at stille mæglingsforslag som sket, idet de førte
forhandlinger netop var afsluttet med et resultat. Når forligsmanden i
tidligere overenskomstsituationer har medinddraget områder, på hvilke der var
opnået resultater ved direkte forhandlinger mellem parterne uden hans
bistand, har det drejet sig om tilfælde, hvor der var opnået enighed om dele
af overenskomststoffet under decentrale forhandlinger, men hvor centrale
spørgsmål var forhandlet under hans medvirken. På faglige områder, hvor der
var opnået enighed om overenskomsterne i deres helhed uden forligsmandens
medvirken, er de holdt uden for mæglingsforslag. Det var således tilfældet i
1983.
Når der således efter klagernes opfattelse ikke er lovgrundlag for
Forligsmandens indgriben, er spørgsmålet som nævnt, om en anmodning eller
tilkendegivelse fra parterne kan gøre ham kompetent. Klagerne bestrider for
det første, at der foreligger nogen sådan tilkendegivelse fra parterne i
protokollatet af 15.-16. januar 1987, idet der i dette er henvist
udtrykkeligt til »godkendelse i henhold til organisationernes
vedtægter.« Skulle det imidlertid blive lagt til grund, at der
foreligger en sådan tilkendegivelse, kan det ikke føre til nogen udvidelse af
den kompetence, som ved lovmæssigt fastsatte begrænsninger er tillagt
Forligsmanden. Han var bekendt med Centralorganisationens love. Overholdelsen
af dem var ifølge protokollatet en betingelse for det indgåede forlig. I
henhold til dem skulle overenskomstforslaget være sendt til fælles
urafstemning hos medlemmerne af de tilsluttede forbund, hvor almindelig
stemmeflerhed er afgørende. Endelig bestrides det under alle omstændigheder,
at de af forbund og/eller hovedorganisationer tilkendegivne ønsker kan
legitimere Forligsmandens kompetence i forhold til Sømændenes Forbund i
Danmark.
Indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at
lovgivningen vedrørende mægling i arbejdsstridigheder lige fra den første lov
om udnævnelse af en forligsmand i arbejdsstridigheder af 12. april 1910 har
været præget af, at den er bragt til veje i et samarbejde med
arbejdsmarkedets parter. Denne lovgivning indeholder ikke skarpe grænser for
Forligsmandens virke. Hvis to parter på arbejdsmarkedet er enige om at ønske
hans bistand, skal han ikke juridisk efterprøve grænserne for sit virke.
Fortolkningen af loven i henseende til omfanget af hans kompetence må ske ud
fra skønsmæssige overvejelser af, hvad der er hensigtsmæssigt til løsning af
den hovedopgave, som foreligger: at undgå konflikt. Skønnet skal udøves både
i parternes og i det offentliges interesse. Det, der sætter grænsen for hans
virke i henseende til spørgsmålet om fremsættelse af mæglingsforslag, er det
hensigtsmæssighedsbetonede, om der er udsigt til, at et mæglingsforslag kan
forventes at blive vedtaget eller ej. Hvis man ser på ordlyden af lovens § 3,
stk. 1, 1. punktum, i relation til den foreliggende sag, var forholdet netop
det, at der var grund til at befrygte arbejdsstandsning. Protokollatet af
15.-16. januar 1987 og de identiske aftaler på andre overenskomstområder var
ikke endelige overenskomster. Hvis der skete vedtagelse på den ene eller
anden måde, kunne disse aftaler blive til overenskomster, men der forelå ikke
vedtagelse. Det ses da også af, at der senere blev udvekslet konfliktvarsler.
Det fremgår af de afgivne vidneforklaringer, at det forhandlingsresultat, som
fremgår af protokollatet, ikke ville kunne holde, hvis det øvrige
arbejdsmarked lagde sig på et andet niveau. Derfor var der behov for at få
den klausul med, at det skulle medtages i det mæglingsforslag, der
forventedes stillet. Der ligger ingen tidsmæssig begrænsning i ordet
»befrygtes« i § 3, stk. 1, 1. punktum. Der behøver ikke at være
nogen overhængende risiko for konflikt, for at Forligsmanden kan yde sin
medvirken. Dertil kommer, at det direkte i § 3, stk. 1, 2. punktum, er
udtalt, at Forligsmanden på et tidligere tidspunkt kan gribe ind i sagen. Af
§ 4, stk. 3, fremgår, at Forligsmanden kan fremsætte mæglingsforslag, når han
finder det formålstjenligt. Der har således været et klart legalt grundlag
for Forligsmandens optræden.
Dertil kommer efter indklagedes opfattelse, at der ikke ved indgåelsen af
protokollatet af underskriverne er sket nogen tilsidesættelse af
organisationernes vedtægter. Forbeholdet om godkendelse i henhold til
organisationernes vedtægter er sædvanligt og nødvendigt, bl.a. af hensyn til
bestemmelsen i § 23 i vedtægterne for Dansk Arbejdsgiverforening. Forbeholdet
er indsat også for det tilfælde, at der ikke blev stillet noget
mæglingsforslag. Forhandlerne har ikke givet sig ind under Forligsmandens
område, men sørget for ikke at holde sig uden for dette. Hvis det måtte blive
antaget, at forhandlerne har tilsidesat organisationernes vedtægter, er det
uden betydning for Forligsmandens virksomhed. Forligsmanden er ved
fremsættelsen af sit mæglingsforslag ikke bundet af, hvad der står i
organisationernes vedtægter. Forligsmandens stilling i henseende til at
fremsætte mæglingsforslag var ganske den samme før og efter den 19. januar
1987, hvor han modtog protokollatet fra parterne. Reglen i § 12 i
forligsmandsloven har to formål: at varetage det samfundsmæssige hensyn at
undgå konflikt og at varetage parternes interesse i at undgå konflikt.
Underskriverne af protokollatet har vist deres interesse i, at der blev
tilvejebragt en fredelig udgang på den foreliggende overenskomstsituation.
Det har Forligsmanden med rette tillagt betydning. Dertil kommer, at klagerne
i denne sag ikke er part i protokollatet. Klagerne har ikke protesteret mod
Forligsmandens sammenkædning af deres overenskomst med de øvrige
overenskomster i mæglingsforslaget. Det, de ønsker, er at forringe chancerne
for at få et mæglingsforslag vedtaget. Der findes ikke i forligsmandsloven
regler, der varetager sådanne hensyn. Tværtimod har de hensyn, som begge
arbejdsmarkedets parter har ønsket at varetage gennem reglerne i
forligsmandsloven, været at undgå konflikt på arbejdsmarkedet. Klagerne kan
ikke påberåbe sig andre organisationers vedtægter til støtte for, at de selv
ønsker at udvide deres konfliktret.
Arbejdsretten skal udtale:
Arbejdsretten finder det af afgørende betydning for sagens afgørelse, at
afsnit B i Forligsmandens mæglingsforslag omhandlede forhandlingsresultater.
Der var således ikke tale om, at disse forhandlingsresultater havde
manifesteret sig i indgåede overenskomster. Om disse forhandlingsresultater
kunne føre til overenskomster, afhang, som det er fremgået af de afgivne
vidneforklaringer, af forhandlingerne på det øvrige arbejdsmarked. Det følger
herefter direkte af bestemmelsen i forligsmandslovens § 3, stk. 1, 2.
punktum, at Forligsmanden har haft hjemmel til på foranledning af parterne at
yde sin medvirken til tilvejebringelse af nye overenskomster. Forligsmandens
ret til at fremsætte mæglingsforslag i medfør af lovens § 4, stk. 3, er
uafhængig af, hvad der måtte være bestemt i organisationernes vedtægter.
Forligsmanden findes herefter ikke ved sit mæglingsforslag af 11. februar
1987 at være gået ud over sin kompetence, og indklagedes frifindelsespåstand
vil derfor være at tage til følge.
Klagerne findes at burde betale 2.000 kr. i sagsomkostninger til
Arbejdsretten.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Indklagede, Statens Forligsmand, frifindes for den af klagerne, Sømændenes
Forbund i Danmark, under denne sag nedlagte påstand.
Klagerne betaler 2.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten.
Officielle noter
(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen, s. 217 (note 8), s. 220 (note 30), s.
226 (note 22), s. 228 (note 25), s. 229 (note 28), s. 230 (note 31).
Hasselbalch Kollektivarbejdsretten, s. 222. Christensen kommentar s. 92.
Forlig i Arbejdsrettens sag 9382 (A 1981, s. 131). Forlig i Arbejdsrettens
sag 5901 (A 1965, s. 44). K 5741 (A 1964, s. 9) K 6908 (A 1971, s. 133)
Lignende dokumenter
- Landsforeningen PROSA for PROSA/SAS (professor, dr.jur. Ole Krarup) mod Statens Forligsmand (advokat Søren Skov Knudsen) biintervenient: Dansk Arbejdsgiverforening for Industriens Arbejdsgivere for Scandinavian Airlines System (SAS) (advokat Merete Preisler). Dommere: Marie-Louise Andreasen (næstformand), Friis Christensen, Anker Christoffersen, Kardel (retsformand), Allan Nielsen, Kurt Petersen, Riis (næstformand), Sløk og Aage Sørensen. Forligsinstitutionen Uberettiget at inddrage et overenskomstforhold i mæglingsforslag.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 28. februar 2008 om udpegning af EF-fiskerikontrolagenturet som det organ, der skal udføre visse opgaver under forordning (EF) nr. 1042/2006, og om ændring af afgørelse 2007/166/EF om vedtagelse af en fortegnelse over EF-fiskeriinspektører og inspektionsmateriel (2008/201/EF) EU-lovgivning · 28. februar 2008
- KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2017/902 af 23. maj 2017 om en fortegnelse over EU-kontrollører, der må udføre inspektioner i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (meddelt under nummer C(2017) 3252) EU-lovgivning · 23. maj 2017
- Forligsmandens indgriben ved overenskomstfornyelse Retsinformation · 19. februar 2019
- 1985 LSF 35 FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM MÆGLING I ARBEJDSSTRIDIGHEDER Retsinformation · 21. maj 1988
- C.A.2.5.2.1.22 LL § 7, nr. 22 - Støtte til socialt eller sygdomsbekæmpende/sygdomsforebyggende arbejde Den juridiske vejledning · 1. juli 2026