Finansministeriet, Administrations- og Personaledepartementet for Rigshospitalet (kammeradvokaten ved advokat Hans Juhler) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for Lager- og Handelsarbejdernes Forbund for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Niels Chr. Daugaard) Dommere: Bæhring, Hornslet (retsformand), Gert Kristensen, Bent Larsen, Sløk, Tjellesen og Westergaard. Bod 1.2.3.2, 1.3., 2.3.2. Kutyme. Sædvanlig bod for arbejdsnedlæggelser på Rigshospitalet.(* 1) (* 2)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Finansministeriet, Administrations- og
Personaledepartementet for Rigshospitalet (kammeradvokaten ved advokat Hans
Juhler) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i
Danmark for Lager- og Handelsarbejdernes Forbund for et antal medlemmer af
dette forbund (konsulent Niels Chr. Daugaard) Dommere: Bæhring, Hornslet
(retsformand), Gert Kristensen, Bent Larsen, Sløk, Tjellesen og Westergaard.
Bod 1.2.3.2, 1.3., 2.3.2. Kutyme. Sædvanlig bod for arbejdsnedlæggelser på
Rigshospitalet.(* 1) (* 2)
Under denne sag har klagerne Finansministeriet, Administrations- og
Personaledepartementet, for Rigshospitalet indklaget Landsorganisationen i
Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for Lager- og
Handelsarbejdernes Forbund for et antal medlemmer af dette forbund i
anledning af nogle blandt et antal portører på Rigshospitalet i september og
oktober 1988 iværksatte arbejdsnedlæggelser.
Sagen omfattede oprindelig arbejdsnedlæggelser inden for samme periode
iværksat af en række medlemmer under andre forbund, men efter at sagen er
forligt for disse andre medarbejdere, således at de betaler normal bod med
fradrag af sædvanlig forligsrabat, er sagen alene domsforhandlet for så vidt
angår de nu indklagede.
Klagerne har nedlagt påstand om, at de af portørerne angivet på
navnelisterne (bilag 17 og 18) iværksatte arbejdsnedlæggelser den 4. til den
8. september 1988 og den 28. september til den 3. oktober 1988 kendes
overenskomststridige, og at det pålægges de strejkende til klagerne at betale
en efter rettens skøn fastsat bod for hver time, de har deltaget i
arbejdsnedlæggelserne.
De indklagede har påstået frifindelse, subsidiært mild bod, og har
herudover nedlagt følgende selvstændige påstand:
Rigshospitalet tilpligtes for brud på gældende overenskomsts bestemmelser
om overarbejde til Specialarbejderforbundet i Danmark at betale en efter
rettens skøn fastsat bod.
Læs alt
Klagerne har over for de indklagedes selvstændige påstand påstået
frifindelse.
De i indklagedes selvstændige påstand nævnte overenskomstbestemmelser om
overarbejde er optaget i § 5 i Finansministeriets overenskomst af 15. juni
1987 med Lager- og Handelsarbejdernes Forbund, der bl.a. indeholder følgende:
»§ 5 overarbejde
Overarbejde bør i videst muligt omfang undgås.
For overarbejde betales følgende tillæg:
Stk. 2. Hvis der forlanges overarbejde, skal dette meddeles arbejderen
senest 3 timer inden normal arbejdstids ophør den dag, overarbejdet skal
udføres. I modsat fald ydes en godtgørelse på en overarbejdstime a 50 pct.
Stk. 3. Ved tilsigelse til overarbejde uden forbindelse med den normale
arbejdstid betales på søn- og helligdage og fridage for mindst 8 timer, på
andre dage for mindst 4 timer.
Stk. 4. Alt overarbejde afspadseres inden for 6 måneder efter dets
udførelse.
Afvikling af afspadsering kan ske enten i form af afspadsering time for
time med udbetaling af overtidstillæg, jfr. stk. 1, eller i form af
afspadsering med tillæg i tid svarende til de i stk. 1 nævnte satser.
Stk. 5. Afvigelse fra den i stk. 4 nævnte ordning kan dog finde sted efter
forhandling med tillidsrepræsentanten i den enkelte institution.
Tidspunktet for afspadsering aftales i øvrigt lokalt mellem den enkelte
arbejder og lederen i den enkelte institution, om fornødent med
tillidsrepræsentantens medvirken.«
Begrundelsen for portørernes arbejdsnedlæggelser var navnlig utilfredshed
med, at overenskomstens § 5, stk. 4, angaves at være overtrådt af
Rigshospitalets ledelse.
Sagens omstændigheder er følgende:
Den 28. august 1987 opsagde Specialarbejderforbundet i Danmark al eventuel
kutyme vedrørende afspadsering af overarbejde for portørerne ved
Rigshospitalet, og den 15. september 1987 afholdtes lokaludvalgsmøde i
transportafdelingen på Rigshospitalet, på hvilket møde som dagsordenspunkt 4
var optaget »Retningslinier for afspadsering, ferie og
overarbejde«. I referatet vedrørende dette møde er ad pkt. 4 anført
følgende:
»Der er tidligere nedsat et udvalg for drøftelse af retningslinier
ved afholdelse af ferie og afspadsering m.v. Der har kun været afholdt et
enkelt møde i udvalget, hvorefter det er gået i stå.
Nyt udvalg nedsat, fra A-siden ...... Repræsentanter fra B- siden er .....
Bent Jacobsen ..... CD (transportchef Carsten Dysted) ønskes som formand for
udvalget.
Kommissorium fastsat til udjævning af afspadsering af overarbejde og ferie
samt 2. og 3. skift.
Bent Jacobsen uddelte oversigt over forbrugt overarbejde i perioden
1985-87. Denne viser en markant stigning i 1987. B- siden finder, at der
foregår en systematik i overarbejdet.
Kutymeaftalen er opsagt 28. august 1987.«
I referat af et lokaludvalgsmøde i transportafdelingen den 17. juni 1988
er ad pkt. 3 anført følgende:
»BJ (portør Bent Jacobsen) ønsker, at overarbejde afspadseres i
henhold til overenskomsten.
CD: (transportchef Carsten Dysted): Silkeborgsystemet afspadserer først
SøgneHelligdage, så 2 + 3-skift og sidst overarbejde (Nyt system kan først
indarbejdes om ca. 1/2 år).
FC: (portør Flemming Christiansen): Forkert, at teknikken ikke kan opfylde
overenskomsten, så må afspadseringsregnskabet f.eks. ordnes manuelt.
CD: Enighed i lokaludvalget om at rette henvendelse til lønningskontoret
for at få bragt sagen i orden.
BJ: Hvornår gennemføres den bebudede omkonvertering af overarbejde til
afløserstillinger.
CD: Økonomikontoret er p.g.a. af tidspres ikke fremkommet med de
nødvendige tal endnu.«
Den 4. september 1988 kl. 16.15 nedlagde samtlige portører ved
Rigshospitalets Tagensvej- og Blegdamsvej-afdelinger arbejdet.
Arbejdsnedlæggelsen blev den 6. september 1988 udvidet til Rigshospitalets
vaskeri og Finsensinstituttet (Strandboulevarden). Som begrundelse for
arbejdsnedlæggelsen blev anført utilfredshed med bemandingssituationen, samt
at man fandt overenskomstens § 5 vedrørende overarbejde overtrådt. Under
fællesmøder, der blev afholdt den 6. og 7. september 1988, erkendtes fra
arbejderside, at arbejdsnedlæggelserne var overenskomststridige, og der blev
givet tilsagn om at pålægge de strejkende hurtigst muligt og senest den 7.
september 1988 kl. 08.00 at genoptage arbejdet. Arbejdet blev genoptaget den
8. september 1988. Det fremgår af mødereferatet vedrørende et møde den 8.
september 1988 i Rigshospitalets direktion om transportafdelingens
arbejdsmæssige situation, at der i mødet deltog repræsentanter for
direktionen og for ledelse og medarbejdere i transportafdelingen. I
mødereferatet hedder det:
»1. På mødet gav direktionen tilsagn om, at der udløses 8 årsværk
(portører/hospitalsbetjente) til transportafdelingen RHB/T. Der er tale om en
fremskyndelse i forhold til tidligere drøftelse om transportafdelingens
organisation.
Forudsætning for tilsagnet er, at der indgås lokal aftale om, at
overarbejde incl. tillæg ikke længere udbetales. Der skal herved tages hensyn
til aftale mellem Finansministeriet og de 4 centralorganisationer om
arbejdstidsregler m.v.
2. Der skal sikres, inden for en rimelig periode, afspadsering af
henstående overarbejde.
3. Transportafdelingens ledelse og medarbejdere drøfter i henhold til
SU-cirkulæret principperne for arbejdstilrettelæggelsen under henvisning til,
at de nævnte 8 årsværk udløses.
Med henblik herpå afholdes møde i transportafdelingens lokal-SU tirsdag
den 13. september 1988. Transportafdelingens ledelse afgiver snarest herefter
indstilling til direktionen om frigivelse af de nævnte årsværk og om
indgåelse af den forudsatte lokalaftale.
På mødet den 13. september 1988 lægges iøvrigt tidsplan for det videre
arbejde.
4. Der udarbejdes endvidere en plan for afvikling af henstående
overarbejde. Planen udarbejdes af transportafdelingens ledelse under
iagttagelse af SU- cirkulærets bestemmelser om medarbejdernes indflydelse.
Planen, der skal godkendes af direktionen, skal tage hensyn til hospitalets
økonomiske situation, og til, at afviklingen bør ske så hurtigt som muligt.
Med henblik herpå foretages en opgørelse af henstående overarbejde, og på
grundlag heraf udarbejdes af transportafdelingen - under iagttagelse af
reglerne i SU- cirkulæret - en plan, således at afviklingen af overarbejde
finder sted inden 6 måneder fra planens godkendelse i direktionen.
Udarbejdelsen af planen sker i transportafdelingen, der afgiver indstilling
til direktionen.«
Mødereferatet er bl.a. underskrevet af portør Bent Jacobsen og
transportchef Carsten Dysted.
Efter yderligere møder den 13. og 14. september 1988 afholdtes den 27.
september 1988 et mæglingsmøde i Finansministeriet med deltagelse af
repræsentanter for Lager- og Handelsarbejdernes Forbund, Finansministeriet og
Rigshospitalet. Mødet var begæret af Lager- og Handelsarbejdernes Forbund på
baggrund af uoverensstemmelser mellem transportafdelingens ledelse og
personalet om afviklingen af en overarbejdspukkel. Af et mødereferat
vedrørende det nævnte mæglingsmøde fremgår, at Lager- og Handelsarbejdernes
Forbund fremførte, at Rigshospitalet havde overtrådt § 5, stk. 4, i
overenskomsten, og at man ikke kunne acceptere planen fra
transportafdelingens ledelse for afvikling af overarbejde. I mødereferatet er
endvidere anført:
»Arbejdsgiversiden erkendte, at der var en overarbejdspukkel, der var
mere end 6 måneder gammel, men henviste til den aftalte procedure, jf.
mødereferatet af 8. september 1988. Heraf fremgik, at der skal udarbejdes en
plan for afvikling af overarbejde, således at overarbejde er afviklet inden 6
måneder fra planens godkendelse i direktionen.
Arbejdsgiversiden opfordrede til, at personalet udarbejdede en alternativ
plan for afvikling af overarbejdet.
Forbundet meddelte, at på direktionsmødet den 3. oktober 1988 vil der fra
personalet ligge et oplæg til afvikling af overarbejdet, dette under
forudsætning af, at der fra hospitalets side stilles de fornødne økonomiske
ressourcer til rådighed for en afvikling af den bestående overarbejdspukkel.
Fra arbejdsgiversiden kunne man ikke give tilsagn om afsætning af
økonomiske ressourcer.
Forbundet forholdt sig ret til at forfølge sagen ad fagretlig vej.«
Den følgende dag, d.v.s. den 28. september 1988 kl. 08.30, nedlagde
samtlige portører ved Rigshospitalets Tagensvej- og Blegdamsvejafdeling atter
arbejdet med samme begrundelse, som ved den tidligere arbejdsnedlæggelse.
Under fællesmøde afholdt den 29. september 1988 erkendtes det fra
arbejderside, at arbejdsnedlæggelserne var overenskomststridige, og man gav
tilsagn om at pålægge de strejkende hurtigst muligt og senest den 30.
september 1988 ved normal arbejdstids begyndelse kl. 08.00 at genoptage
arbejdet. Man tog endvidere forbehold for ved en eventuel arbejdsretlig
behandling at kunne påberåbe sig bodsfritagelse i henhold til
Arbejdsretslovens § 12, stk. 2. Finansministeriet tog på sin side forbehold
for at nedlægge påstand om systematisk aktion ved en efterfølgende
arbejdsretlig behandling. Samme dag blev der indgået følgende lokalaftale
mellem Rigshospitalet og Lager- og Handelsarbejdernes Forbund:
»På baggrund af mødereferat af 8. september 1988 indgås der mellem
Rigshospitalets direktion og medlemmer af Lager- og Handelsarbejdernes
Forbund ansat i Rigshospitalets transportafdeling følgende lokalaftale.
Fra dato for underskrivelse af denne aftale skal alt overarbejde
afspadseres inden 6 måneder, jfr. gældende overenskomst mellem
Finansministeriet og Lager- og Handelsarbejdernes Forbund, idet der dog er
enighed om, at der ses bort fra formuleringen i overenskomstens § 5, stk. 4
om afvikling af afspadsering time for time med udbetaling af
overarbejdstillæg.
Ved overarbejde forstås i denne aftale de i overenskomstens § 5, stk. 1
nævnte områder samt overarbejde på søn- og helligdage.
Aftalen gælder for alle overenskomstansatte portører i Rigshospitalets
transportafdeling.«
For Lager- og Handelsarbejdernes Forbund var aftalen bl.a. underskrevet af
portør Bent Jacobsen. En tillægsaftale af samme dato lyder således:
»I tilknytning til mødereferat af 8. september 1988, punkt 1 og
lokalaftale af 29. september 1988 - der under forudsætning af indgåelse af
lokalaftalen, udløser 8 årsværk til transportafdelingen - aftales det, at 8
stillinger under Lager- og Handelsarbejdernes Forbund kan besættes straks,
dog tidligst ved ophøret af den løbende arbejdsnedlæggelse.
Forudsætningen for dette er, at de første 2 ledige stillinger under Lager-
og Handel inden for transportafdelingen efter 1. februar 1989 opslås som 2
hospitalsbetjente.
Parterne har taget til efterretning, at transportchef - efter drøftelse
med formanden for Rigshospitalets tjenestemandsforening - har oplyst, at den
p.t. ledige tjenestemandsstilling (hospitalsbetjent) på
Strandboulevarden-området ikke vil blive genbesat på
tjenestemandsvilkår.«
Arbejdsnedlæggelsen ophørte den 3. oktober 1988 kl. 09.00. Samme dag kl.
11.00 afholdtes ekstraordinært lokaludvalgsmøde i transportafdelingen bl.a.
med deltagelse af den nye chef for drifts- og forsyningsafdelingen,
driftsdirektør Jørn Groule. I referatet vedrørende det nævnte
lokaludvalgsmøde er bl.a. anført:
»Jørn Groule meddelte: at for at kunne afvikle det opsparede
overarbejde i transportafdelingen (ca. 13.000 timer) har direktionen - på
grundlag af det fremsendte notat af 23. september 1988 fra
transportafdelingens ledelse - og efter drøftelse med de berørte parter
pålagt mig at gennemføre følgende:
1. Portvagten på Tagensvej nedlægges (4 årsværk).
2. 1 ordonnans flyttes fra RHT til RHB (1 årsværk).
3. Affald og snavsetøj en gang i døgnet i opgang 4 og 5 (0,5 årsværk).
4. Informationen afvikler eget overarbejde (0,5 årsværk).
5. Portørfunktionen i 5091 nedlægges (1 årsværk).
6. Omlægning af visse forsyningsvagter (retur apotek, evt.
affaldsterminal).
Herudover har direktionen bemyndiget mig til, at der - for at løse det
resterende afviklingsproblem - tilføres transportafdelingen 9 vikarer i 6
måneder.
Iværksættelsen af dette skal ske under iagttagelse af gældende
personalepolitiske retningslinier.
Groule tilføjede, at man ville foreslå, at LSU eller nogle fra LSU,
allerede i morgen ..... går igang med at drøfte den nærmere gennemførelse af
planen om afviklingen af de 13.000 timer, herunder drøftelse af de
personalepolitiske aspekter.
Groule oplyste, at såvel de 8 stillinger som de 9 vikarer ville kunne
besættes straks.
Flemming Christiansen rejste spørgsmålet om varigheden af de 6
omlægningsforslag og spurgte konkret, om det var således, at både funktioner
og normeringer bortfaldt automatisk med 6 mdrs. periodens udløb.
Groule oplyste, at forslaget om Informationen var begrænset til 6 mdr.,
men at de andre forslag ikke umiddelbart var begrænset til 6 mdr. Groule
tilføjede, at man i LSU i god tid inden 6 mdrs. udløb ville drøfte såvel
funktionernes fremtid som normeringsproblematikken.
H. Hast uddybede spørgsmålet og tilkendegav, at det havde været særdeles
vanskeligt at få medarbejderne igang igen og fandt at man var nødt til at få
klare aftaler om disse spørgsmål.
Den 22. november 1988 afholdtes i Finansministeriet et fællesmøde med
deltagelse af repræsentanter for Landsorganisationen i Danmark og
Finansministeriet. I referatet vedrørende dette møde er anført:
»Arbejdstagersiden fremførte, at Rigshospitalet/Finansministeriet har
brudt overenskomsten med Lager- og Handelsarbejdernes Forbund § 5, stk. 4,
for så vidt angår afvikling af overarbejde for portører i transportafdelingen
i perioden 1. december 1987 og frem til den 3. oktober 1988, hvor direktionen
pålagde transportafdelingen at iværksætte den pr. 3. oktober 1988 trufne
aftale om afvikling af det opsparede overarbejde.
Ligeledes fremførte arbejdstagersiden, at arbejdsgiversiden i perioden
ikke har vist vilje til at oprette det påståede overenskomstbrud - men
tværtimod i perioden 1. december 1987 til den 3. oktober 1988 har ladet
overenskomstbruddet og overarbejdspuklen accellerere.
På den baggrund finder arbejdstagersiden, at arbejdernes reaktion er
fremprovokeret af arbejdsgiversiden.
Arbejdstagersiden finder derfor, at arbejdernes reaktion var forudsigelig,
og man derfor bør bodsfritages, mens arbejdsgiversiden af Arbejdsretten bør
idømmes en alvorlig bod for brud på overenskomstens § 5, stk. 4.
Arbejdsgiversiden erkendte, jf. mæglingsmødereferat af 27. september 1988,
at der var opstået en overarbejdspukkel, som ikke kunne afvikles inden for
den i § 5, stk. 4 fastsatte frist på 6 mdr. Arbejdsgiversiden tog forbehold
for de anførte tidspunkter. Arbejdsgiversiden fandt ikke, at
arbejdstagersidens reaktioner var fremprovokeret af hospitalets ledelse, da
en dialog om løsning af problemet var indledt forud for
arbejdsnedlæggelserne, en dialog, som siden medførte, at problemet løses ved
en lokalaftale.«
For Arbejdsretten har klagerne som bilag 17 og 18 fremlagt opgørelser
vedrørende de omhandlede arbejdsnedlæggelser, således at de medarbejdere, der
har deltaget i arbejdsnedlæggelsen fra den 4. til den 8. september 1988, er
angivet i bilag 17, medens bilag 18 indeholder en samlet oversigt over
deltagerne i både den førstnævnte arbejdsnedlæggelse og i arbejdsnedlæggelsen
fra den 28. september til den 3. oktober 1988. Klagerne har opgjort antallet
af strejketimer for den første arbejdsnedlæggelse til 5.632 timer, og
strejketimerne under den anden arbejdsnedlæggelse til 7.615 timer, således at
arbejdsnedlæggelserne samlet har omfattet 13.247 strejketimer.
Der er under domsforhandlingen afgivet forklaring af transportchef Carsten
Dysted, Rigshospitalet, fuldmægtig Ulrik Damm og af portør Bent Jacobsen.
Carsten Dysted har forklaret, at han havde den daglige administrative
ledelse af transportafdelingen på Rigshospitalet. Han var ikke involveret i
det tidligere nedsatte udvalg for drøftelse af retningslinier ved afholdelse
af ferie og afspadsering m.v., omtalt i referatet af lokaludvalgsmødet den
15. september 1987, men han blev formand for det ny udvalg, nævnt i samme
mødereferat. Man nåede imidlertid ikke resultater. Der blev ikke afholdt
møder, og der blev heller ikke fra arbejdstagerside rettet henvendelser til
ham herom. Han har oplyst, at der i 1980-81 mundtligt var truffet en
kutymeaftale, hvorefter den i overenskomstens § 5, stk. 4, foreskrevne
6-måneders afvikling af overarbejde ikke behøvede at finde sted. Denne aftale
var indgået af hensyn til arbejdstagersiden, med henblik på at de ansatte
kunne få mulighed for over en længere periode at opspare afspadseringstid til
brug for en mere samlet afspadsering, hvor de ansatte havde behov herfor. Det
var denne kutyme, der blev opsagt af forbundet i slutningen af august 1987.
Om det i referatet af lokaludvalgsmødet den 17. juni 1988 omtalte
»Silkeborgsystem« har han forklaret, at dette system er et
landsomfattende EDB-lønsystem, som man var gået over til pr. 1. januar 1988,
og som bevirkede, at problemet med hensyn til afvikling af overarbejdspuklen
først ville kunne klares i løbet af et halvt års tid. Der var under mødet den
17. juni 1988 enighed i lokaludvalget om, at man skulle rette henvendelse til
lønningskontoret for at få sagen bragt i orden. Vidnet husker imidlertid
ikke, om man gjorde det. Han deltog i mødet den 8. september 1988 i
Rigshospitalets direktion og var medunderskriver af mødereferatet, men han
deltog ikke i formuleringen af mødereferatet. Han har nærmere forklaret, at
han opfattede det på den måde, at transportafdelingen ville få tilført 8
årsværk til afvikling af overarbejdspuklen med henblik på, at det, som nævnt
i mødereferatet under pkt. 2, skulle sikres, at afspadsering kunne ske
»inden for en rimelig periode«. Vidnet fandt, at resultatet på
mødet var opnået »i mindelighed«. Der blev efter mødet den 8.
september 1988 yderligere afholdt et ekstraordinært lokaludvalgsmøde den 13.
september 1988, idet der var opstået uklarhed om, hvad der var lovet på mødet
den 8. september. Transportafdelingens ledelse fremlagde den 23. september
1988 en plan for afvikling af overarbejde bestående i en omstrukturering af
årsværkene. Medarbejderne fandt denne plan urealistisk, og efter mæglingsmøde
den 27. september 1988 blev arbejdet på ny nedlagt den følgende dag. Vidnet
tilføjer, at der i tiden fra lokaludvalgsmødet den 17. juni 1988 og frem til
den første arbejdsnedlæggelse intet varsel havde været om en kommende
arbejdsnedlæggelse.
Fuldmægtig Ulrik Damm har forklaret, at han fra april 1985 var ansat som
jurist i Rigshospitalets direktion med arbejdsret og personale som
arbejdsområde. Der var en overarbejdspukkel i transportafdelingen. Vidnet
vidste, at man før havde haft en kutyme, som imidlertid var opsagt. Med
udgangspunkt i referatet vedrørende lokaludvalgsmødet den 17. juni 1988 har
vidnet forklaret, at hvis man på dette tidspunkt skulle begynde at afvikle
overarbejdspuklen, ville det være umuligt at gøre det i tiden, indtil den
første arbejdsnedlæggelse blev iværksat. Det ville være »utopisk«
at tænke sig inden dette tidspunkt at afvikle ca. 13.000 overarbejdstimer.
Han deltog ikke i mødet i Rigshospitalets direktion den 8. september 1988,
men blev orienteret om referatet. Han opfattede mødet på den måde, at
direktionen var blevet presset til en hurtig løsning af problemerne, og at 8
årsværk ville løse problemet, således at der ikke fremover ville være
problemer med hensyn til afvikling af overarbejde. Vidnet deltog i
mæglingsmødet den 27. september 1988, hvor man fra arbejdsgiverside erkendte,
at der var tale om en overarbejdspukkel mere end 6 måneder gammel. Vidnet
præciserede, at dette ikke er det samme som en erkendelse af et
overenskomstbrud i betragtning af, at man igennem 6-8 år havde haft en
kutyme, hvorefter man kunne se væk fra overenskomstbestemmelsen i § 5, stk.
4. Der kunne efter vidnets opfattelse i denne situation ikke være tale om et
overenskomstbrud, derved at man ikke straks var i stand til at afvikle den
oparbejdede overarbejdspukkel. Vidnet opfattede mæglingsmødets baggrund på
den måde, at man fra arbejdstagerside ville have overarbejdsproblemet løst
udelukkende ved tilførsel af nye ressourcer. Når det er anført i
mæglingsmødereferatet, at man fra arbejdsgiversiden ikke kunne give tilsagn
om afsætning af økonomiske ressourcer, betyder dette ikke, at vidnet på mødet
afviste tanken om tilførsel af økonomiske ressourcer, men at han på mødet gav
udtryk for at han ikke havde mandat til at give et sådant tilsagn. Den anden
arbejdsnedlæggelse, der startede den 28. september 1988, kom bag på vidnet,
idet man jo havde forhandlet aftenen forinden. Lokalaftalen og tillægsaftalen
af 29. september 1988 var en fortsættelse af aftalen indgået under mødet den
8. september 1988, og vidnet gik ud fra, at arbejdsnedlæggelsen ville ophøre
efter indgåelsen af lokalaftalen. Dette skete imidlertid først den 3. oktober
1988. Vidnet har oplyst, at arbejdsnedlæggelserne i høj grad medførte
arbejdsmæssige forstyrrelser på Rigshospitalet. Man sparede ganske vist løn,
men man måtte udskrive patienter og undlade at indkalde nye, og blandt andre
følgevirkninger af arbejdsnedlæggelserne fik Rigshospitalet et ikke
ubetydeligt indtægtstab.
Bent Jacobsen har forklaret, at han, der i 17 år har været ansat som
portør på Rigshospitalet, i 4 år havde været næstformand for lokaludvalget.
Spørgsmålet om afvikling af overarbejdspuklen blev rejst i efteråret 1987,
fordi folk havde svært ved at få deres afspadsering, og fordi afdelingen
kørte ved hjælp af overarbejde. Der har ikke rigtig været nogen reaktion fra
ledelsens side, når man rejste spørgsmålet. Vidnet var ikke bekendt med den
tidligere omtalte kutyme, idet det var før hans tid. Derfor opsagde man
kutymen, uden at der var nogen reaktion på denne opsigelse. Man havde gået og
snakket løbende om problemet, men der skete ikke noget. I tilknytning til det
føromtalte lokaludvalgsmøde den 17. juni 1988 har han forklaret, at man havde
troet, der ville ske noget efter opsigelsen af kutymen, og at man efter hans
opfattelse godt på trods af indførelsen af »Silkeborgsystemet«
ville have kunnet klare en afvikling af overarbejdspuklen. Dette kunne være
sket manuelt. Man prøvede løbende at få gang i debatten, og der var murren i
krogene. Det var Carsten Dysted, man talte med. Der var ingen kontakt til
direktionen. Det mundede ud i en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse den
4. september 1988, fordi man »blev sure«. Han mente, at mødet den
8. september 1988 med Rigshospitalets direktion betød, at man fik et tilsagn
om at blive tilført yderligere ressourcer, så man kunne få afviklet
overarbejdspuklen. Dette skete imidlertid ikke, og der kom ingen henvendelse
fra direktionen om ekstra ressourcer. Så blev arbejdet nedlagt igen, fordi
man følte sig tilsidesat. Dette mener han, ledelsen kunne have forudset.
Efter vidnets opfattelse var Rigshospitalet godt klar over, at den var
»gal« i relation til overenskomsten. I tilknytning til
lokaludvalgsmødet den 17. juni 1988 har vidnet yderligere forklaret, at han
mente, at ledelsen på dette tidspunkt havde haft tid nok til at finde ud af
at få overarbejdet afviklet, og den første arbejdsnedlæggelse var et udslag
af, at »den samlede opsparede harme kom til udløsning«. Når man
ikke i stedet for en arbejdsnedlæggelse indledte en fagretlig behandling,
skyldtes det, at man mente, at ledelsen måtte reagere, og at man havde nævnt
dette over for Carsten Dysted. Det på mødet den 8. september 1988 aftalte var
en køreplan for løsning af problemerne, og efter dette møde blev der holdt
yderligere møder, men den fremlagte plan var urealistisk, og man mente ikke,
at aftalen med hensyn til de 8 årsværk var overholdt. Denne forudsatte efter
vidnets opfattelse tilførsel af nye ressourcer. Fra arbejdstagersiden kom man
ikke med udspil, fordi man ikke kunne få tilsagn om nye ressourcer på mødet
den 27. september 1988. Han tilføjer, at fuldmægtig Damm ikke havde
kompetence, og der kom ingen meddelelse fra direktionen, som man havde
ventet. Arbejdsnedlæggelsen dagen efter mæglingsmødet den 27. september 1988
kom ikke bag på vidnet, fordi han ikke efter mæglingsmødet havde kunnet sige,
at direktionen havde lovet noget, hvad den jo heller ikke havde. Efter
mæglingsmødet den 27. september kunne vidnet fortælle, at man havde en dialog
med direktionen, »men den købte de ikke«. Efter indgåelse af
lokalaftalen og tillægsaftalen den 29. september 1988 regnede vidnet med, at
problemet var løst, og at arbejdet ville blive genoptaget, men dette skete
ikke omgående, fordi »folk var så bitre«.
Til støtte for sin påstand om bod har klagerne nærmere anført, at samtlige
arbejdsnedlæggelser har været erkendt overenskomststridige. Bodsbetingelserne
er derfor opfyldt, og der foreligger ikke undskyldelige, men tværtimod
skærpende omstændigheder fra arbejdstagernes side. Klagerne har herved
henvist til omfanget af arbejdsnedlæggelserne med alvorlig driftsmæssig
forstyrrelse til følge. Klagerne har endvidere gjort gældende, at der er tale
om systematiske arbejdsnedlæggelser med samme begrundelse. Klagerne har
navnlig med hensyn til den anden arbejdsnedlæggelse anført, at denne fandt
sted, efter at der på mødet den 8. september 1988 var indgået en klar aftale
om det videre procedureforløb, herunder udarbejdelse af en plan, hvorefter
afvikling af overarbejde skulle finde sted inden 6 måneder fra planens
godkendelse i direktionen. Der var herefter udarbejdet en plan fra
transportledelsen, men denne plan blev afvist, og klagerne har herved gjort
gældende, at der ikke fra ledelsen var meddelt tilsagn om en normudvidelse,
men alene om en eventuel omstrukturering, og at ledelsesretten tilkommer
arbejdsgiveren. Som oplyst blev arbejdstagerne den 27. september 1988
opfordret til at udarbejde en alternativ plan, men dette blev uberettiget
afvist, da arbejdstagerne ikke kunne opnå tilsagn om tilførsel af økonomiske
ressourcer. Forbundet forbeholdt sig under mødet den 27. september 1988 ret
til at forfølge sagen ad fagretlig vej, men i stedet iværksatte man dagen
efter, på trods af løbende seriøse forhandlinger, en fornyet
arbejdsnedlæggelse. Det er endvidere en skærpende omstændighed, at den anden
arbejdsnedlæggelse ikke omgående ophørte efter indgåelsen af lokalaftalen og
tillægsaftalen den 29. september 1988, men først flere dage efter - den 3.
oktober 1988. Klagerne har gjort gældende, at der ikke er grundlag for
bodsfritagelse eller bodsnedsættelse efter arbejdsretslovens § 12, stk. 2, 2.
og 3. pkt., der skal undergives en restriktiv fortolkning. Hvis de indklagede
havde den opfattelse, at der forelå overenskomstbrud fra Rigshospitalets side
- hvilket bestrides - burde man have iværksat en almindelig fagretlig
behandling og ikke iværksat en arbejdsnedlæggelse. Problemet med hensyn til
den oparbejdede overarbejdspukkel var ikke et problem, der kunne løses fra
den ene dag til den anden, og der havde i en årrække mellem parterne været
gældende den kutyme, at man i arbejdstagernes interesse ikke skulle overholde
overenskomstens § 5, stk. 4, og da kutymen blev opsagt den 28. august 1987,
fandt der mere eller mindre intensive drøftelser sted mellem parterne.
Klagerne har herved henvist til lokaludvalgsmødet den 17. juni 1988, hvor der
var enighed om at rette henvendelse til lønningskontoret for at få sagen
bragt i orden. Hverken den første eller den anden arbejdsnedlæggelse var på
nogen måde en af arbejdsgiveren fremprovokeret situation, men en uberettiget
arbejdsnedlæggelse i tæt forbindelse med forhandlinger imellem parterne.
Over for indklagedes selvstændige påstand har klagerne anført, at det er
klart, at arbejdsgiveren ikke systematisk må krænke de mellem parterne
gældende regler om overarbejde. Klagerne bestrider imidlertid, at der skulle
foreligge et systematisk misbrug i det foreliggende tilfælde. Det erkendes,
at der foreligger en overarbejdspukkel, som ikke har kunnet afvikles inden
for den i overenskomstens § 5, stk. 4, fastsatte frist på 6 måneder. Denne
overarbejdspukkel har imidlertid været oparbejdet i en periode, hvor den
nævnte overenskomstbestemmelse efter den mellem parterne gældende kutyme ikke
skulle håndhæves, og der var så sent som den 17. juni 1988 enighed mellem
parterne om at søge en løsning på lokalt plan, og der har ikke i tiden fra
den 17. juni 1988 og indtil iværksættelsen af den første arbejdsnedlæggelse
været tale om, at de indklagede har antydet, at de i stedet for at fortsætte
de løbende drøftelser med arbejdsgiveren ville nedlægge arbejdet. Under disse
omstændigheder må klagerne bestride, at der fra klagernes side foreligger
overenskomstbrud.
Indklagede har til støtte for sin påstand gjort gældende, at sagen bør
afgøres med bodsbeløb af en sådan størrelse, at de udligner hinanden. Til
støtte for sin selvstændige påstand om pålæggelse af bod for overenskomstbrud
fra Rigshospitalets side har indklagede anført, at bestemmelserne i
overenskomstens § 5, stk. 4 og 5, er præcist afgrænsede bestemmelser, der
indebærer, at alt overarbejde som hovedregel skal afspadseres inden for 6
måneder, og som i stk. 5 indeholder begrænsede undtagelser fra denne regel.
Det erkendes, at der har været en kutyme for at fravige overenskomstens § 5,
stk. 4, men denne kutyme blev lovlig opsagt i efteråret 1987, og spørgsmålet
om afvikling af overarbejdspuklen blev herefter rejst af en
tillidsrepræsentant under et lokaludvalgsmøde den 15. september 1987, og
sagen blev herefter forfulgt over for transportchef Carsten Dysted, uden at
der kom noget ud af dette, og uden at der blev afholdt møder i det udvalg for
drøftelse bl.a. af afspadsering, der var nedsat omkring tidspunktet for
lokaludvalgsmødet den 15. september 1987. Spørgsmålet blev rejst på ny under
lokaludvalgsmødet den 17. juni 1988, men trods en skærpet tone fra
arbejdstagerside skete der fortsat intet. Det er Rigshospitalets ledelse, der
har ansvar herfor, og man kan ikke ensidigt lægge skylden på arbejdstagernes
repræsentant, portør Bent Jacobsen. Rigshospitalets ledelse begyndte først en
løsning af problemet, efter at den første arbejdsnedlæggelse var iværksat.
Det videre forløb dokumenterede, at man kunne nå til en løsning, og det er
indklagedes opfattelse, at man kunne og burde have nået en løsning på et
langt tidligere tidspunkt. Det er derfor indklagedes opfattelse, at
Rigshospitalet har handlet overenskomststridigt, og Rigshospitalet må derfor
pålægges en bod. Med hensyn til indklagedes bodsansvar har indklagede gjort
gældende, at boden for arbejdsnedlæggelserne må bortfalde efter
Arbejdsretslovens § 12, stk. 2, på grund af Rigshospitalets
overenskomststridige adfærd, der havde givet rimelig anledning for
arbejdsstandsningerne. I hvert fald bør den forskyldte bod nedsættes på grund
af de foreliggende formildende omstændigheder, der gav rimelig grund til
arbejdsnedlæggelserne.
Arbejdsretten skal udtale:
Arbejdsnedlæggelserne den 4. til den 8. september og den 28. september til
den 3. oktober 1988 var erkendt overenskomststridige. Det må lægges til
grund, at årsagen til arbejdsnedlæggelserne var utilfredshed med den gennem
længere tid oparbejdede overarbejdspukkel og med forløbet af puklens
afvikling, efter at arbejdstagersiden havde opsagt den hidtil gældende
kutyme. Efter det oplyste om den tidligere kutyme og om de igangværende
forhandlinger mellem parterne om en normalisering, da arbejdet blev nedlagt,
findes der ikke grundlag for at fastslå, at arbejdsnedlæggelserne skyldes
overenskomstbrud fra klagernes side, som bør medføre bortfald eller
nedsættelse af boden for arbejdsnedlæggelserne. Retten finder imidlertid
heller ikke, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at der er
anledning til at forhøje de sædvanlig anvendte bodstakster, og hver af de
indklagede arbejdere pålægges herefter en bod, der i overensstemmelse med de
bodstakster, der var gældende på tidspunktet for arbejdsnedlæggelserne,
fastsættes til 20 kr. for hver time, de har deltaget i arbejdsstandsningen.
Boden tilfalder Finansministeriet.
Som følge af det anførte frifindes klagerne for indklagedes selvstændige
påstand.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Hver af de på bilag 17 og 18 anførte portører skal betale en bod, der
fastsættes til 20 kr. for hver time, de pågældende har deltaget i
arbejdsstandsningerne i perioden den 4. til den 8. september 1988 og den 28.
september til den 3. oktober 1988.
Boden tilfalder Finansministeriet.
Klagerne, Finansministeriet, Administrations- og Personaledepartementet,
for Rigshospitalet, frifindes for indklagedes selvstændige påstand.
I sagsomkostninger skal indklagede, Landsorganisationen i Danmark for
Specialarbejderforbundet i Danmark for Lager- og Handelsarbejdernes Forbund
for et antal medlemmer af dette forbund, betale 2.000 kr. til Arbejdsretten.
De nævnte beløb skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.
Officielle noter
(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s. 478 ff, 565, Hasselbalch
Kollektivarbejdsretten s.253 ff, K. 7063 (A 1973 s. 11), K. 86.278 (A 1988,
s.39).
Lignende dokumenter
- Systematisk aktion. (* 1) (* 2) Systematisk sammenhæng mellem arbejdsnedlæggelser på to forskellige virksomheder. Dansk Arbejdsgiverforening for Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation for De Berlingske Dagblade A/S og A/S Dagbladet Politiken (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Leo Lybæk Hansen) Dommere: Bæhring, Agnete Halmind, Arnold Hansen, Riis (retsformand), Sløk, Springborg og Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997
- Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation for Bladkompagniet A/S, Rødovre (advokat Merete Preisler). Dommere: Bæhring, Arnold Hansen, Otto Hansen, Albæk Petersen, Riis (retsformand), Spang-Hanssen og Westergaard. Bod 2.2.2., Organisationsforhold.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.1.2. Bod ikke pålagt.(* 1) (* 2) Ikke overenskomststridig hjemsendelse. Dansk Arbejdsgiverforening for Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening for Thor Jørgensen A/S, Frihavnen (advokat Jørgen Brink) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for Chaufførernes Forbund for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Niels Chr. Daugaard) og sag nr. 10.907: Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark mod Dansk Arbejdsgiverforening for Thor Jørgensen A/S, Frihavnen. Dommere: Agner Christensen, Degerbøl, Arnold Hansen, Kiil (retsformand), Sarroe, Spang-Hanssen og Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.3.1. Kollektiv overenskomst 3. Underbetaling.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation for Bladkompagniet A/S (advokat Merete Preisler) Dommere: Bæhring, Arnold Hansen, Carsten Holm, Mads Kofod, Riis (retsformand), Sløk og Spang-Hanssen. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.1.2. Bod ikke pålagt(* 1) (* 2) Hjemsendelse driftsmæssigt begrundet. Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation for Aalborg Stiftstidende (fuldmægtig Mona Davidsen) Dommere: Agner Christensen, Degerbøl, Arnold Hansen, Kiil (retsformand), Sarroe, Spang-Hanssen og Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 1.2.1.2. Arbejdstageres bodsansvar m.v. Spørgsmål om bodsfritagelse eller bodsnedsættelse Arbejdet genoptaget inden eller umiddelbart efter føllesmøde bodsnedsættelse/fritagelse ikke sket Bod 1.3. Arbejdstageres bodsansvar m.v. Bodsstørrelse og bodssatser Processuelle spørgsmål 3.3. Arbejdsretsprocessen Forberedende retsmøder Systematisk aktion. Skærpet bod for deltagelse i arbejdsnedlæggelse, der havde systematisk sammenhæng med en arbejdsnedlæggelse, som organisationerne under et møde i Arbejdsretten havde givet pålæg om at bringe til ophør.(* 1) (* 2) Kommunernes Landsforening for Aalborg Kommune (advokat Mariann Norrbom) mod Landsorganisationen i Danmark for Pædagogisk Medhjælper Forbund for et antal medlemmer af dette forbund. (konsulent Leo Lybæk Hansen Retsinformation · 24. september 1997