Spring til indhold

Retsinformation

Finansministeriet, Administrations- og Personaledepartementet for Rigshospitalet (kammeradvokaten ved advokat Hans Juhler) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for Lager- og Handelsarbejdernes Forbund for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Niels Chr. Daugaard) Dommere: Bæhring, Hornslet (retsformand), Gert Kristensen, Bent Larsen, Sløk, Tjellesen og Westergaard. Bod 1.2.3.2, 1.3., 2.3.2. Kutyme. Sædvanlig bod for arbejdsnedlæggelser på Rigshospitalet.(* 1) (* 2)

DOM nr 3372 af 26/06/1991DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Finansministeriet, Administrations- og

Personaledepartementet for Rigshospitalet (kammeradvokaten ved advokat Hans

Juhler) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i

Danmark for Lager- og Handelsarbejdernes Forbund for et antal medlemmer af

dette forbund (konsulent Niels Chr. Daugaard) Dommere: Bæhring, Hornslet

(retsformand), Gert Kristensen, Bent Larsen, Sløk, Tjellesen og Westergaard.

Bod 1.2.3.2, 1.3., 2.3.2. Kutyme. Sædvanlig bod for arbejdsnedlæggelser på

Rigshospitalet.(* 1) (* 2)

Under denne sag har klagerne Finansministeriet, Administrations- og

Personaledepartementet, for Rigshospitalet indklaget Landsorganisationen i

Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for Lager- og

Handelsarbejdernes Forbund for et antal medlemmer af dette forbund i

anledning af nogle blandt et antal portører på Rigshospitalet i september og

oktober 1988 iværksatte arbejdsnedlæggelser.

Sagen omfattede oprindelig arbejdsnedlæggelser inden for samme periode

iværksat af en række medlemmer under andre forbund, men efter at sagen er

forligt for disse andre medarbejdere, således at de betaler normal bod med

fradrag af sædvanlig forligsrabat, er sagen alene domsforhandlet for så vidt

angår de nu indklagede.

Klagerne har nedlagt påstand om, at de af portørerne angivet på

navnelisterne (bilag 17 og 18) iværksatte arbejdsnedlæggelser den 4. til den

8. september 1988 og den 28. september til den 3. oktober 1988 kendes

overenskomststridige, og at det pålægges de strejkende til klagerne at betale

en efter rettens skøn fastsat bod for hver time, de har deltaget i

arbejdsnedlæggelserne.

De indklagede har påstået frifindelse, subsidiært mild bod, og har

herudover nedlagt følgende selvstændige påstand:

Rigshospitalet tilpligtes for brud på gældende overenskomsts bestemmelser

om overarbejde til Specialarbejderforbundet i Danmark at betale en efter

rettens skøn fastsat bod.

Læs alt

Klagerne har over for de indklagedes selvstændige påstand påstået

frifindelse.

De i indklagedes selvstændige påstand nævnte overenskomstbestemmelser om

overarbejde er optaget i § 5 i Finansministeriets overenskomst af 15. juni

1987 med Lager- og Handelsarbejdernes Forbund, der bl.a. indeholder følgende:

»§ 5 overarbejde

Overarbejde bør i videst muligt omfang undgås.

For overarbejde betales følgende tillæg:

Stk. 2. Hvis der forlanges overarbejde, skal dette meddeles arbejderen

senest 3 timer inden normal arbejdstids ophør den dag, overarbejdet skal

udføres. I modsat fald ydes en godtgørelse på en overarbejdstime a 50 pct.

Stk. 3. Ved tilsigelse til overarbejde uden forbindelse med den normale

arbejdstid betales på søn- og helligdage og fridage for mindst 8 timer, på

andre dage for mindst 4 timer.

Stk. 4. Alt overarbejde afspadseres inden for 6 måneder efter dets

udførelse.

Afvikling af afspadsering kan ske enten i form af afspadsering time for

time med udbetaling af overtidstillæg, jfr. stk. 1, eller i form af

afspadsering med tillæg i tid svarende til de i stk. 1 nævnte satser.

Stk. 5. Afvigelse fra den i stk. 4 nævnte ordning kan dog finde sted efter

forhandling med tillidsrepræsentanten i den enkelte institution.

Tidspunktet for afspadsering aftales i øvrigt lokalt mellem den enkelte

arbejder og lederen i den enkelte institution, om fornødent med

tillidsrepræsentantens medvirken.«

Begrundelsen for portørernes arbejdsnedlæggelser var navnlig utilfredshed

med, at overenskomstens § 5, stk. 4, angaves at være overtrådt af

Rigshospitalets ledelse.

Sagens omstændigheder er følgende:

Den 28. august 1987 opsagde Specialarbejderforbundet i Danmark al eventuel

kutyme vedrørende afspadsering af overarbejde for portørerne ved

Rigshospitalet, og den 15. september 1987 afholdtes lokaludvalgsmøde i

transportafdelingen på Rigshospitalet, på hvilket møde som dagsordenspunkt 4

var optaget »Retningslinier for afspadsering, ferie og

overarbejde«. I referatet vedrørende dette møde er ad pkt. 4 anført

følgende:

»Der er tidligere nedsat et udvalg for drøftelse af retningslinier

ved afholdelse af ferie og afspadsering m.v. Der har kun været afholdt et

enkelt møde i udvalget, hvorefter det er gået i stå.

Nyt udvalg nedsat, fra A-siden ...... Repræsentanter fra B- siden er .....

Bent Jacobsen ..... CD (transportchef Carsten Dysted) ønskes som formand for

udvalget.

Kommissorium fastsat til udjævning af afspadsering af overarbejde og ferie

samt 2. og 3. skift.

Bent Jacobsen uddelte oversigt over forbrugt overarbejde i perioden

1985-87. Denne viser en markant stigning i 1987. B- siden finder, at der

foregår en systematik i overarbejdet.

Kutymeaftalen er opsagt 28. august 1987.«

I referat af et lokaludvalgsmøde i transportafdelingen den 17. juni 1988

er ad pkt. 3 anført følgende:

»BJ (portør Bent Jacobsen) ønsker, at overarbejde afspadseres i

henhold til overenskomsten.

CD: (transportchef Carsten Dysted): Silkeborgsystemet afspadserer først

SøgneHelligdage, så 2 + 3-skift og sidst overarbejde (Nyt system kan først

indarbejdes om ca. 1/2 år).

FC: (portør Flemming Christiansen): Forkert, at teknikken ikke kan opfylde

overenskomsten, så må afspadseringsregnskabet f.eks. ordnes manuelt.

CD: Enighed i lokaludvalget om at rette henvendelse til lønningskontoret

for at få bragt sagen i orden.

BJ: Hvornår gennemføres den bebudede omkonvertering af overarbejde til

afløserstillinger.

CD: Økonomikontoret er p.g.a. af tidspres ikke fremkommet med de

nødvendige tal endnu.«

Den 4. september 1988 kl. 16.15 nedlagde samtlige portører ved

Rigshospitalets Tagensvej- og Blegdamsvej-afdelinger arbejdet.

Arbejdsnedlæggelsen blev den 6. september 1988 udvidet til Rigshospitalets

vaskeri og Finsensinstituttet (Strandboulevarden). Som begrundelse for

arbejdsnedlæggelsen blev anført utilfredshed med bemandingssituationen, samt

at man fandt overenskomstens § 5 vedrørende overarbejde overtrådt. Under

fællesmøder, der blev afholdt den 6. og 7. september 1988, erkendtes fra

arbejderside, at arbejdsnedlæggelserne var overenskomststridige, og der blev

givet tilsagn om at pålægge de strejkende hurtigst muligt og senest den 7.

september 1988 kl. 08.00 at genoptage arbejdet. Arbejdet blev genoptaget den

8. september 1988. Det fremgår af mødereferatet vedrørende et møde den 8.

september 1988 i Rigshospitalets direktion om transportafdelingens

arbejdsmæssige situation, at der i mødet deltog repræsentanter for

direktionen og for ledelse og medarbejdere i transportafdelingen. I

mødereferatet hedder det:

»1. På mødet gav direktionen tilsagn om, at der udløses 8 årsværk

(portører/hospitalsbetjente) til transportafdelingen RHB/T. Der er tale om en

fremskyndelse i forhold til tidligere drøftelse om transportafdelingens

organisation.

Forudsætning for tilsagnet er, at der indgås lokal aftale om, at

overarbejde incl. tillæg ikke længere udbetales. Der skal herved tages hensyn

til aftale mellem Finansministeriet og de 4 centralorganisationer om

arbejdstidsregler m.v.

2. Der skal sikres, inden for en rimelig periode, afspadsering af

henstående overarbejde.

3. Transportafdelingens ledelse og medarbejdere drøfter i henhold til

SU-cirkulæret principperne for arbejdstilrettelæggelsen under henvisning til,

at de nævnte 8 årsværk udløses.

Med henblik herpå afholdes møde i transportafdelingens lokal-SU tirsdag

den 13. september 1988. Transportafdelingens ledelse afgiver snarest herefter

indstilling til direktionen om frigivelse af de nævnte årsværk og om

indgåelse af den forudsatte lokalaftale.

På mødet den 13. september 1988 lægges iøvrigt tidsplan for det videre

arbejde.

4. Der udarbejdes endvidere en plan for afvikling af henstående

overarbejde. Planen udarbejdes af transportafdelingens ledelse under

iagttagelse af SU- cirkulærets bestemmelser om medarbejdernes indflydelse.

Planen, der skal godkendes af direktionen, skal tage hensyn til hospitalets

økonomiske situation, og til, at afviklingen bør ske så hurtigt som muligt.

Med henblik herpå foretages en opgørelse af henstående overarbejde, og på

grundlag heraf udarbejdes af transportafdelingen - under iagttagelse af

reglerne i SU- cirkulæret - en plan, således at afviklingen af overarbejde

finder sted inden 6 måneder fra planens godkendelse i direktionen.

Udarbejdelsen af planen sker i transportafdelingen, der afgiver indstilling

til direktionen.«

Mødereferatet er bl.a. underskrevet af portør Bent Jacobsen og

transportchef Carsten Dysted.

Efter yderligere møder den 13. og 14. september 1988 afholdtes den 27.

september 1988 et mæglingsmøde i Finansministeriet med deltagelse af

repræsentanter for Lager- og Handelsarbejdernes Forbund, Finansministeriet og

Rigshospitalet. Mødet var begæret af Lager- og Handelsarbejdernes Forbund på

baggrund af uoverensstemmelser mellem transportafdelingens ledelse og

personalet om afviklingen af en overarbejdspukkel. Af et mødereferat

vedrørende det nævnte mæglingsmøde fremgår, at Lager- og Handelsarbejdernes

Forbund fremførte, at Rigshospitalet havde overtrådt § 5, stk. 4, i

overenskomsten, og at man ikke kunne acceptere planen fra

transportafdelingens ledelse for afvikling af overarbejde. I mødereferatet er

endvidere anført:

»Arbejdsgiversiden erkendte, at der var en overarbejdspukkel, der var

mere end 6 måneder gammel, men henviste til den aftalte procedure, jf.

mødereferatet af 8. september 1988. Heraf fremgik, at der skal udarbejdes en

plan for afvikling af overarbejde, således at overarbejde er afviklet inden 6

måneder fra planens godkendelse i direktionen.

Arbejdsgiversiden opfordrede til, at personalet udarbejdede en alternativ

plan for afvikling af overarbejdet.

Forbundet meddelte, at på direktionsmødet den 3. oktober 1988 vil der fra

personalet ligge et oplæg til afvikling af overarbejdet, dette under

forudsætning af, at der fra hospitalets side stilles de fornødne økonomiske

ressourcer til rådighed for en afvikling af den bestående overarbejdspukkel.

Fra arbejdsgiversiden kunne man ikke give tilsagn om afsætning af

økonomiske ressourcer.

Forbundet forholdt sig ret til at forfølge sagen ad fagretlig vej.«

Den følgende dag, d.v.s. den 28. september 1988 kl. 08.30, nedlagde

samtlige portører ved Rigshospitalets Tagensvej- og Blegdamsvejafdeling atter

arbejdet med samme begrundelse, som ved den tidligere arbejdsnedlæggelse.

Under fællesmøde afholdt den 29. september 1988 erkendtes det fra

arbejderside, at arbejdsnedlæggelserne var overenskomststridige, og man gav

tilsagn om at pålægge de strejkende hurtigst muligt og senest den 30.

september 1988 ved normal arbejdstids begyndelse kl. 08.00 at genoptage

arbejdet. Man tog endvidere forbehold for ved en eventuel arbejdsretlig

behandling at kunne påberåbe sig bodsfritagelse i henhold til

Arbejdsretslovens § 12, stk. 2. Finansministeriet tog på sin side forbehold

for at nedlægge påstand om systematisk aktion ved en efterfølgende

arbejdsretlig behandling. Samme dag blev der indgået følgende lokalaftale

mellem Rigshospitalet og Lager- og Handelsarbejdernes Forbund:

»På baggrund af mødereferat af 8. september 1988 indgås der mellem

Rigshospitalets direktion og medlemmer af Lager- og Handelsarbejdernes

Forbund ansat i Rigshospitalets transportafdeling følgende lokalaftale.

Fra dato for underskrivelse af denne aftale skal alt overarbejde

afspadseres inden 6 måneder, jfr. gældende overenskomst mellem

Finansministeriet og Lager- og Handelsarbejdernes Forbund, idet der dog er

enighed om, at der ses bort fra formuleringen i overenskomstens § 5, stk. 4

om afvikling af afspadsering time for time med udbetaling af

overarbejdstillæg.

Ved overarbejde forstås i denne aftale de i overenskomstens § 5, stk. 1

nævnte områder samt overarbejde på søn- og helligdage.

Aftalen gælder for alle overenskomstansatte portører i Rigshospitalets

transportafdeling.«

For Lager- og Handelsarbejdernes Forbund var aftalen bl.a. underskrevet af

portør Bent Jacobsen. En tillægsaftale af samme dato lyder således:

»I tilknytning til mødereferat af 8. september 1988, punkt 1 og

lokalaftale af 29. september 1988 - der under forudsætning af indgåelse af

lokalaftalen, udløser 8 årsværk til transportafdelingen - aftales det, at 8

stillinger under Lager- og Handelsarbejdernes Forbund kan besættes straks,

dog tidligst ved ophøret af den løbende arbejdsnedlæggelse.

Forudsætningen for dette er, at de første 2 ledige stillinger under Lager-

og Handel inden for transportafdelingen efter 1. februar 1989 opslås som 2

hospitalsbetjente.

Parterne har taget til efterretning, at transportchef - efter drøftelse

med formanden for Rigshospitalets tjenestemandsforening - har oplyst, at den

p.t. ledige tjenestemandsstilling (hospitalsbetjent) på

Strandboulevarden-området ikke vil blive genbesat på

tjenestemandsvilkår.«

Arbejdsnedlæggelsen ophørte den 3. oktober 1988 kl. 09.00. Samme dag kl.

11.00 afholdtes ekstraordinært lokaludvalgsmøde i transportafdelingen bl.a.

med deltagelse af den nye chef for drifts- og forsyningsafdelingen,

driftsdirektør Jørn Groule. I referatet vedrørende det nævnte

lokaludvalgsmøde er bl.a. anført:

»Jørn Groule meddelte: at for at kunne afvikle det opsparede

overarbejde i transportafdelingen (ca. 13.000 timer) har direktionen - på

grundlag af det fremsendte notat af 23. september 1988 fra

transportafdelingens ledelse - og efter drøftelse med de berørte parter

pålagt mig at gennemføre følgende:

1. Portvagten på Tagensvej nedlægges (4 årsværk).

2. 1 ordonnans flyttes fra RHT til RHB (1 årsværk).

3. Affald og snavsetøj en gang i døgnet i opgang 4 og 5 (0,5 årsværk).

4. Informationen afvikler eget overarbejde (0,5 årsværk).

5. Portørfunktionen i 5091 nedlægges (1 årsværk).

6. Omlægning af visse forsyningsvagter (retur apotek, evt.

affaldsterminal).

Herudover har direktionen bemyndiget mig til, at der - for at løse det

resterende afviklingsproblem - tilføres transportafdelingen 9 vikarer i 6

måneder.

Iværksættelsen af dette skal ske under iagttagelse af gældende

personalepolitiske retningslinier.

Groule tilføjede, at man ville foreslå, at LSU eller nogle fra LSU,

allerede i morgen ..... går igang med at drøfte den nærmere gennemførelse af

planen om afviklingen af de 13.000 timer, herunder drøftelse af de

personalepolitiske aspekter.

Groule oplyste, at såvel de 8 stillinger som de 9 vikarer ville kunne

besættes straks.

Flemming Christiansen rejste spørgsmålet om varigheden af de 6

omlægningsforslag og spurgte konkret, om det var således, at både funktioner

og normeringer bortfaldt automatisk med 6 mdrs. periodens udløb.

Groule oplyste, at forslaget om Informationen var begrænset til 6 mdr.,

men at de andre forslag ikke umiddelbart var begrænset til 6 mdr. Groule

tilføjede, at man i LSU i god tid inden 6 mdrs. udløb ville drøfte såvel

funktionernes fremtid som normeringsproblematikken.

H. Hast uddybede spørgsmålet og tilkendegav, at det havde været særdeles

vanskeligt at få medarbejderne igang igen og fandt at man var nødt til at få

klare aftaler om disse spørgsmål.

Den 22. november 1988 afholdtes i Finansministeriet et fællesmøde med

deltagelse af repræsentanter for Landsorganisationen i Danmark og

Finansministeriet. I referatet vedrørende dette møde er anført:

»Arbejdstagersiden fremførte, at Rigshospitalet/Finansministeriet har

brudt overenskomsten med Lager- og Handelsarbejdernes Forbund § 5, stk. 4,

for så vidt angår afvikling af overarbejde for portører i transportafdelingen

i perioden 1. december 1987 og frem til den 3. oktober 1988, hvor direktionen

pålagde transportafdelingen at iværksætte den pr. 3. oktober 1988 trufne

aftale om afvikling af det opsparede overarbejde.

Ligeledes fremførte arbejdstagersiden, at arbejdsgiversiden i perioden

ikke har vist vilje til at oprette det påståede overenskomstbrud - men

tværtimod i perioden 1. december 1987 til den 3. oktober 1988 har ladet

overenskomstbruddet og overarbejdspuklen accellerere.

På den baggrund finder arbejdstagersiden, at arbejdernes reaktion er

fremprovokeret af arbejdsgiversiden.

Arbejdstagersiden finder derfor, at arbejdernes reaktion var forudsigelig,

og man derfor bør bodsfritages, mens arbejdsgiversiden af Arbejdsretten bør

idømmes en alvorlig bod for brud på overenskomstens § 5, stk. 4.

Arbejdsgiversiden erkendte, jf. mæglingsmødereferat af 27. september 1988,

at der var opstået en overarbejdspukkel, som ikke kunne afvikles inden for

den i § 5, stk. 4 fastsatte frist på 6 mdr. Arbejdsgiversiden tog forbehold

for de anførte tidspunkter. Arbejdsgiversiden fandt ikke, at

arbejdstagersidens reaktioner var fremprovokeret af hospitalets ledelse, da

en dialog om løsning af problemet var indledt forud for

arbejdsnedlæggelserne, en dialog, som siden medførte, at problemet løses ved

en lokalaftale.«

For Arbejdsretten har klagerne som bilag 17 og 18 fremlagt opgørelser

vedrørende de omhandlede arbejdsnedlæggelser, således at de medarbejdere, der

har deltaget i arbejdsnedlæggelsen fra den 4. til den 8. september 1988, er

angivet i bilag 17, medens bilag 18 indeholder en samlet oversigt over

deltagerne i både den førstnævnte arbejdsnedlæggelse og i arbejdsnedlæggelsen

fra den 28. september til den 3. oktober 1988. Klagerne har opgjort antallet

af strejketimer for den første arbejdsnedlæggelse til 5.632 timer, og

strejketimerne under den anden arbejdsnedlæggelse til 7.615 timer, således at

arbejdsnedlæggelserne samlet har omfattet 13.247 strejketimer.

Der er under domsforhandlingen afgivet forklaring af transportchef Carsten

Dysted, Rigshospitalet, fuldmægtig Ulrik Damm og af portør Bent Jacobsen.

Carsten Dysted har forklaret, at han havde den daglige administrative

ledelse af transportafdelingen på Rigshospitalet. Han var ikke involveret i

det tidligere nedsatte udvalg for drøftelse af retningslinier ved afholdelse

af ferie og afspadsering m.v., omtalt i referatet af lokaludvalgsmødet den

15. september 1987, men han blev formand for det ny udvalg, nævnt i samme

mødereferat. Man nåede imidlertid ikke resultater. Der blev ikke afholdt

møder, og der blev heller ikke fra arbejdstagerside rettet henvendelser til

ham herom. Han har oplyst, at der i 1980-81 mundtligt var truffet en

kutymeaftale, hvorefter den i overenskomstens § 5, stk. 4, foreskrevne

6-måneders afvikling af overarbejde ikke behøvede at finde sted. Denne aftale

var indgået af hensyn til arbejdstagersiden, med henblik på at de ansatte

kunne få mulighed for over en længere periode at opspare afspadseringstid til

brug for en mere samlet afspadsering, hvor de ansatte havde behov herfor. Det

var denne kutyme, der blev opsagt af forbundet i slutningen af august 1987.

Om det i referatet af lokaludvalgsmødet den 17. juni 1988 omtalte

»Silkeborgsystem« har han forklaret, at dette system er et

landsomfattende EDB-lønsystem, som man var gået over til pr. 1. januar 1988,

og som bevirkede, at problemet med hensyn til afvikling af overarbejdspuklen

først ville kunne klares i løbet af et halvt års tid. Der var under mødet den

17. juni 1988 enighed i lokaludvalget om, at man skulle rette henvendelse til

lønningskontoret for at få sagen bragt i orden. Vidnet husker imidlertid

ikke, om man gjorde det. Han deltog i mødet den 8. september 1988 i

Rigshospitalets direktion og var medunderskriver af mødereferatet, men han

deltog ikke i formuleringen af mødereferatet. Han har nærmere forklaret, at

han opfattede det på den måde, at transportafdelingen ville få tilført 8

årsværk til afvikling af overarbejdspuklen med henblik på, at det, som nævnt

i mødereferatet under pkt. 2, skulle sikres, at afspadsering kunne ske

»inden for en rimelig periode«. Vidnet fandt, at resultatet på

mødet var opnået »i mindelighed«. Der blev efter mødet den 8.

september 1988 yderligere afholdt et ekstraordinært lokaludvalgsmøde den 13.

september 1988, idet der var opstået uklarhed om, hvad der var lovet på mødet

den 8. september. Transportafdelingens ledelse fremlagde den 23. september

1988 en plan for afvikling af overarbejde bestående i en omstrukturering af

årsværkene. Medarbejderne fandt denne plan urealistisk, og efter mæglingsmøde

den 27. september 1988 blev arbejdet på ny nedlagt den følgende dag. Vidnet

tilføjer, at der i tiden fra lokaludvalgsmødet den 17. juni 1988 og frem til

den første arbejdsnedlæggelse intet varsel havde været om en kommende

arbejdsnedlæggelse.

Fuldmægtig Ulrik Damm har forklaret, at han fra april 1985 var ansat som

jurist i Rigshospitalets direktion med arbejdsret og personale som

arbejdsområde. Der var en overarbejdspukkel i transportafdelingen. Vidnet

vidste, at man før havde haft en kutyme, som imidlertid var opsagt. Med

udgangspunkt i referatet vedrørende lokaludvalgsmødet den 17. juni 1988 har

vidnet forklaret, at hvis man på dette tidspunkt skulle begynde at afvikle

overarbejdspuklen, ville det være umuligt at gøre det i tiden, indtil den

første arbejdsnedlæggelse blev iværksat. Det ville være »utopisk«

at tænke sig inden dette tidspunkt at afvikle ca. 13.000 overarbejdstimer.

Han deltog ikke i mødet i Rigshospitalets direktion den 8. september 1988,

men blev orienteret om referatet. Han opfattede mødet på den måde, at

direktionen var blevet presset til en hurtig løsning af problemerne, og at 8

årsværk ville løse problemet, således at der ikke fremover ville være

problemer med hensyn til afvikling af overarbejde. Vidnet deltog i

mæglingsmødet den 27. september 1988, hvor man fra arbejdsgiverside erkendte,

at der var tale om en overarbejdspukkel mere end 6 måneder gammel. Vidnet

præciserede, at dette ikke er det samme som en erkendelse af et

overenskomstbrud i betragtning af, at man igennem 6-8 år havde haft en

kutyme, hvorefter man kunne se væk fra overenskomstbestemmelsen i § 5, stk.

4. Der kunne efter vidnets opfattelse i denne situation ikke være tale om et

overenskomstbrud, derved at man ikke straks var i stand til at afvikle den

oparbejdede overarbejdspukkel. Vidnet opfattede mæglingsmødets baggrund på

den måde, at man fra arbejdstagerside ville have overarbejdsproblemet løst

udelukkende ved tilførsel af nye ressourcer. Når det er anført i

mæglingsmødereferatet, at man fra arbejdsgiversiden ikke kunne give tilsagn

om afsætning af økonomiske ressourcer, betyder dette ikke, at vidnet på mødet

afviste tanken om tilførsel af økonomiske ressourcer, men at han på mødet gav

udtryk for at han ikke havde mandat til at give et sådant tilsagn. Den anden

arbejdsnedlæggelse, der startede den 28. september 1988, kom bag på vidnet,

idet man jo havde forhandlet aftenen forinden. Lokalaftalen og tillægsaftalen

af 29. september 1988 var en fortsættelse af aftalen indgået under mødet den

8. september 1988, og vidnet gik ud fra, at arbejdsnedlæggelsen ville ophøre

efter indgåelsen af lokalaftalen. Dette skete imidlertid først den 3. oktober

1988. Vidnet har oplyst, at arbejdsnedlæggelserne i høj grad medførte

arbejdsmæssige forstyrrelser på Rigshospitalet. Man sparede ganske vist løn,

men man måtte udskrive patienter og undlade at indkalde nye, og blandt andre

følgevirkninger af arbejdsnedlæggelserne fik Rigshospitalet et ikke

ubetydeligt indtægtstab.

Bent Jacobsen har forklaret, at han, der i 17 år har været ansat som

portør på Rigshospitalet, i 4 år havde været næstformand for lokaludvalget.

Spørgsmålet om afvikling af overarbejdspuklen blev rejst i efteråret 1987,

fordi folk havde svært ved at få deres afspadsering, og fordi afdelingen

kørte ved hjælp af overarbejde. Der har ikke rigtig været nogen reaktion fra

ledelsens side, når man rejste spørgsmålet. Vidnet var ikke bekendt med den

tidligere omtalte kutyme, idet det var før hans tid. Derfor opsagde man

kutymen, uden at der var nogen reaktion på denne opsigelse. Man havde gået og

snakket løbende om problemet, men der skete ikke noget. I tilknytning til det

føromtalte lokaludvalgsmøde den 17. juni 1988 har han forklaret, at man havde

troet, der ville ske noget efter opsigelsen af kutymen, og at man efter hans

opfattelse godt på trods af indførelsen af »Silkeborgsystemet«

ville have kunnet klare en afvikling af overarbejdspuklen. Dette kunne være

sket manuelt. Man prøvede løbende at få gang i debatten, og der var murren i

krogene. Det var Carsten Dysted, man talte med. Der var ingen kontakt til

direktionen. Det mundede ud i en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse den

4. september 1988, fordi man »blev sure«. Han mente, at mødet den

8. september 1988 med Rigshospitalets direktion betød, at man fik et tilsagn

om at blive tilført yderligere ressourcer, så man kunne få afviklet

overarbejdspuklen. Dette skete imidlertid ikke, og der kom ingen henvendelse

fra direktionen om ekstra ressourcer. Så blev arbejdet nedlagt igen, fordi

man følte sig tilsidesat. Dette mener han, ledelsen kunne have forudset.

Efter vidnets opfattelse var Rigshospitalet godt klar over, at den var

»gal« i relation til overenskomsten. I tilknytning til

lokaludvalgsmødet den 17. juni 1988 har vidnet yderligere forklaret, at han

mente, at ledelsen på dette tidspunkt havde haft tid nok til at finde ud af

at få overarbejdet afviklet, og den første arbejdsnedlæggelse var et udslag

af, at »den samlede opsparede harme kom til udløsning«. Når man

ikke i stedet for en arbejdsnedlæggelse indledte en fagretlig behandling,

skyldtes det, at man mente, at ledelsen måtte reagere, og at man havde nævnt

dette over for Carsten Dysted. Det på mødet den 8. september 1988 aftalte var

en køreplan for løsning af problemerne, og efter dette møde blev der holdt

yderligere møder, men den fremlagte plan var urealistisk, og man mente ikke,

at aftalen med hensyn til de 8 årsværk var overholdt. Denne forudsatte efter

vidnets opfattelse tilførsel af nye ressourcer. Fra arbejdstagersiden kom man

ikke med udspil, fordi man ikke kunne få tilsagn om nye ressourcer på mødet

den 27. september 1988. Han tilføjer, at fuldmægtig Damm ikke havde

kompetence, og der kom ingen meddelelse fra direktionen, som man havde

ventet. Arbejdsnedlæggelsen dagen efter mæglingsmødet den 27. september 1988

kom ikke bag på vidnet, fordi han ikke efter mæglingsmødet havde kunnet sige,

at direktionen havde lovet noget, hvad den jo heller ikke havde. Efter

mæglingsmødet den 27. september kunne vidnet fortælle, at man havde en dialog

med direktionen, »men den købte de ikke«. Efter indgåelse af

lokalaftalen og tillægsaftalen den 29. september 1988 regnede vidnet med, at

problemet var løst, og at arbejdet ville blive genoptaget, men dette skete

ikke omgående, fordi »folk var så bitre«.

Til støtte for sin påstand om bod har klagerne nærmere anført, at samtlige

arbejdsnedlæggelser har været erkendt overenskomststridige. Bodsbetingelserne

er derfor opfyldt, og der foreligger ikke undskyldelige, men tværtimod

skærpende omstændigheder fra arbejdstagernes side. Klagerne har herved

henvist til omfanget af arbejdsnedlæggelserne med alvorlig driftsmæssig

forstyrrelse til følge. Klagerne har endvidere gjort gældende, at der er tale

om systematiske arbejdsnedlæggelser med samme begrundelse. Klagerne har

navnlig med hensyn til den anden arbejdsnedlæggelse anført, at denne fandt

sted, efter at der på mødet den 8. september 1988 var indgået en klar aftale

om det videre procedureforløb, herunder udarbejdelse af en plan, hvorefter

afvikling af overarbejde skulle finde sted inden 6 måneder fra planens

godkendelse i direktionen. Der var herefter udarbejdet en plan fra

transportledelsen, men denne plan blev afvist, og klagerne har herved gjort

gældende, at der ikke fra ledelsen var meddelt tilsagn om en normudvidelse,

men alene om en eventuel omstrukturering, og at ledelsesretten tilkommer

arbejdsgiveren. Som oplyst blev arbejdstagerne den 27. september 1988

opfordret til at udarbejde en alternativ plan, men dette blev uberettiget

afvist, da arbejdstagerne ikke kunne opnå tilsagn om tilførsel af økonomiske

ressourcer. Forbundet forbeholdt sig under mødet den 27. september 1988 ret

til at forfølge sagen ad fagretlig vej, men i stedet iværksatte man dagen

efter, på trods af løbende seriøse forhandlinger, en fornyet

arbejdsnedlæggelse. Det er endvidere en skærpende omstændighed, at den anden

arbejdsnedlæggelse ikke omgående ophørte efter indgåelsen af lokalaftalen og

tillægsaftalen den 29. september 1988, men først flere dage efter - den 3.

oktober 1988. Klagerne har gjort gældende, at der ikke er grundlag for

bodsfritagelse eller bodsnedsættelse efter arbejdsretslovens § 12, stk. 2, 2.

og 3. pkt., der skal undergives en restriktiv fortolkning. Hvis de indklagede

havde den opfattelse, at der forelå overenskomstbrud fra Rigshospitalets side

- hvilket bestrides - burde man have iværksat en almindelig fagretlig

behandling og ikke iværksat en arbejdsnedlæggelse. Problemet med hensyn til

den oparbejdede overarbejdspukkel var ikke et problem, der kunne løses fra

den ene dag til den anden, og der havde i en årrække mellem parterne været

gældende den kutyme, at man i arbejdstagernes interesse ikke skulle overholde

overenskomstens § 5, stk. 4, og da kutymen blev opsagt den 28. august 1987,

fandt der mere eller mindre intensive drøftelser sted mellem parterne.

Klagerne har herved henvist til lokaludvalgsmødet den 17. juni 1988, hvor der

var enighed om at rette henvendelse til lønningskontoret for at få sagen

bragt i orden. Hverken den første eller den anden arbejdsnedlæggelse var på

nogen måde en af arbejdsgiveren fremprovokeret situation, men en uberettiget

arbejdsnedlæggelse i tæt forbindelse med forhandlinger imellem parterne.

Over for indklagedes selvstændige påstand har klagerne anført, at det er

klart, at arbejdsgiveren ikke systematisk må krænke de mellem parterne

gældende regler om overarbejde. Klagerne bestrider imidlertid, at der skulle

foreligge et systematisk misbrug i det foreliggende tilfælde. Det erkendes,

at der foreligger en overarbejdspukkel, som ikke har kunnet afvikles inden

for den i overenskomstens § 5, stk. 4, fastsatte frist på 6 måneder. Denne

overarbejdspukkel har imidlertid været oparbejdet i en periode, hvor den

nævnte overenskomstbestemmelse efter den mellem parterne gældende kutyme ikke

skulle håndhæves, og der var så sent som den 17. juni 1988 enighed mellem

parterne om at søge en løsning på lokalt plan, og der har ikke i tiden fra

den 17. juni 1988 og indtil iværksættelsen af den første arbejdsnedlæggelse

været tale om, at de indklagede har antydet, at de i stedet for at fortsætte

de løbende drøftelser med arbejdsgiveren ville nedlægge arbejdet. Under disse

omstændigheder må klagerne bestride, at der fra klagernes side foreligger

overenskomstbrud.

Indklagede har til støtte for sin påstand gjort gældende, at sagen bør

afgøres med bodsbeløb af en sådan størrelse, at de udligner hinanden. Til

støtte for sin selvstændige påstand om pålæggelse af bod for overenskomstbrud

fra Rigshospitalets side har indklagede anført, at bestemmelserne i

overenskomstens § 5, stk. 4 og 5, er præcist afgrænsede bestemmelser, der

indebærer, at alt overarbejde som hovedregel skal afspadseres inden for 6

måneder, og som i stk. 5 indeholder begrænsede undtagelser fra denne regel.

Det erkendes, at der har været en kutyme for at fravige overenskomstens § 5,

stk. 4, men denne kutyme blev lovlig opsagt i efteråret 1987, og spørgsmålet

om afvikling af overarbejdspuklen blev herefter rejst af en

tillidsrepræsentant under et lokaludvalgsmøde den 15. september 1987, og

sagen blev herefter forfulgt over for transportchef Carsten Dysted, uden at

der kom noget ud af dette, og uden at der blev afholdt møder i det udvalg for

drøftelse bl.a. af afspadsering, der var nedsat omkring tidspunktet for

lokaludvalgsmødet den 15. september 1987. Spørgsmålet blev rejst på ny under

lokaludvalgsmødet den 17. juni 1988, men trods en skærpet tone fra

arbejdstagerside skete der fortsat intet. Det er Rigshospitalets ledelse, der

har ansvar herfor, og man kan ikke ensidigt lægge skylden på arbejdstagernes

repræsentant, portør Bent Jacobsen. Rigshospitalets ledelse begyndte først en

løsning af problemet, efter at den første arbejdsnedlæggelse var iværksat.

Det videre forløb dokumenterede, at man kunne nå til en løsning, og det er

indklagedes opfattelse, at man kunne og burde have nået en løsning på et

langt tidligere tidspunkt. Det er derfor indklagedes opfattelse, at

Rigshospitalet har handlet overenskomststridigt, og Rigshospitalet må derfor

pålægges en bod. Med hensyn til indklagedes bodsansvar har indklagede gjort

gældende, at boden for arbejdsnedlæggelserne må bortfalde efter

Arbejdsretslovens § 12, stk. 2, på grund af Rigshospitalets

overenskomststridige adfærd, der havde givet rimelig anledning for

arbejdsstandsningerne. I hvert fald bør den forskyldte bod nedsættes på grund

af de foreliggende formildende omstændigheder, der gav rimelig grund til

arbejdsnedlæggelserne.

Arbejdsretten skal udtale:

Arbejdsnedlæggelserne den 4. til den 8. september og den 28. september til

den 3. oktober 1988 var erkendt overenskomststridige. Det må lægges til

grund, at årsagen til arbejdsnedlæggelserne var utilfredshed med den gennem

længere tid oparbejdede overarbejdspukkel og med forløbet af puklens

afvikling, efter at arbejdstagersiden havde opsagt den hidtil gældende

kutyme. Efter det oplyste om den tidligere kutyme og om de igangværende

forhandlinger mellem parterne om en normalisering, da arbejdet blev nedlagt,

findes der ikke grundlag for at fastslå, at arbejdsnedlæggelserne skyldes

overenskomstbrud fra klagernes side, som bør medføre bortfald eller

nedsættelse af boden for arbejdsnedlæggelserne. Retten finder imidlertid

heller ikke, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at der er

anledning til at forhøje de sædvanlig anvendte bodstakster, og hver af de

indklagede arbejdere pålægges herefter en bod, der i overensstemmelse med de

bodstakster, der var gældende på tidspunktet for arbejdsnedlæggelserne,

fastsættes til 20 kr. for hver time, de har deltaget i arbejdsstandsningen.

Boden tilfalder Finansministeriet.

Som følge af det anførte frifindes klagerne for indklagedes selvstændige

påstand.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Hver af de på bilag 17 og 18 anførte portører skal betale en bod, der

fastsættes til 20 kr. for hver time, de pågældende har deltaget i

arbejdsstandsningerne i perioden den 4. til den 8. september 1988 og den 28.

september til den 3. oktober 1988.

Boden tilfalder Finansministeriet.

Klagerne, Finansministeriet, Administrations- og Personaledepartementet,

for Rigshospitalet, frifindes for indklagedes selvstændige påstand.

I sagsomkostninger skal indklagede, Landsorganisationen i Danmark for

Specialarbejderforbundet i Danmark for Lager- og Handelsarbejdernes Forbund

for et antal medlemmer af dette forbund, betale 2.000 kr. til Arbejdsretten.

De nævnte beløb skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Officielle noter

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s. 478 ff, 565, Hasselbalch

Kollektivarbejdsretten s.253 ff, K. 7063 (A 1973 s. 11), K. 86.278 (A 1988,

s.39).

Lignende dokumenter