Spring til indhold

Retsinformation

Bod 2.1.2. Kollektiv overenskomst 3.(* 1)(* 2) Afskedigelse uden at iagttage opsigelsesvarsel i anledning af andre arbejderes lovlige strejke overenskomststridig, men udløste ikke bodsansvar. Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund, Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for Glud & Marstrand A/S, 8723 Løsning (advokat Henrik Uldal) Dommere: Brink, Arnold Hansen, Poul Flemming Hansen, Carsten Holm, Kiil (retsformand), Erik Nielsen og Nicolai Westergaard

DOM nr 3973 af 29/06/1994DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bod 2.1.2. Kollektiv overenskomst 3.(* 1)(* 2)

Afskedigelse uden at iagttage opsigelsesvarsel i anledning af andre

arbejderes lovlige strejke overenskomststridig, men udløste ikke bodsansvar.

Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund,

Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark

(konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk

Industri for Glud & Marstrand A/S, 8723 Løsning (advokat Henrik Uldal)

Dommere: Brink, Arnold Hansen, Poul Flemming Hansen, Carsten Holm, Kiil

(retsformand), Erik Nielsen og Nicolai Westergaard

1. Ved klageskrift af 4. oktober 1993 har Landsorganisationen i Danmark

for Dansk Metalarbejderforbund, Specialarbejderforbundet i Danmark og

Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark indklaget Dansk Arbejdsgiverforening for

Dansk Industri for Glud & Marstrand A/S, Løsning, for Arbejdsretten, hvor

klagerne har nedlagt følgende påstand:

Indklagede, Glud & Marstrand A/S, tilpligtes for brud på gældende

overenskomsts § 25, stk. 3, til Dansk Metalarbejderforbund,

Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark at

betale en efter Arbejdsrettens skøn fastsat bod.

Indklagede har påstået frifindelse.

2. Baggrunden for den opståede tvist er, at virksomheden i slutningen af

april 1993 med henvisning til den da etablerede, lovligt varslede

slagteristrejke afskedigede en række medarbejdere uden at iagttage de

overenskomstmæssige opsigelsesvarsler. Fra virksomhedens side henviste man

herved til den tidligere overenskomsts § 25, stk. 3, nu § 25, stk. 8. Det

hedder heri:

»Stk. 3. Bortfald af opsigelsesvarsler

1.Opsigelsesvarslet bortfalder

-ved antagelse til nærmere angivne skibsreparationsarbejder, hvis varighed

højst andrager 35 dage

ved arbejdsledighed som følge af andre arbejderes arbejdsstandsning, samt

Læs alt

- ved indtræden af maskinstandsning, materialemangel og anden force

majeure -- som standser driften helt eller delvis. --»

3. Af det under sagen fremlagte materiale fremgår, at forhandlingerne

omkring fornyelsen af overenskomsterne inden for SALA's område begyndte i

december 1992 og fortsatte i januar 1993 med henblik på at nå til en

overenskomstafslutning pr. 1. marts og 1. april 1993. Forhandlingerne var

komplicerede og foregik fra midten af februar 1993 i Forligsinstitutionen. På

dette tidspunkt varslede Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet

konflikt på slagteriområdet til ikrafttræden den 1. marts 1993. Den 26.

februar 1993 udsatte forligsmanden imidlertid den varslede konflikt i 14

dage. Medio marts blev konflikten på ny udsat i 14 dage, hvorefter den

lovligt varslede konflikt på slagteriområdet brød ud lørdag den 24. april og

blev effektiv fra mandag den 26. april 1993.

Den 28. april 1993 opsagde virksomheden herefter 68 af de ca. 200

medarbejdere, der er beskæftiget i produktionen. De pågældende medarbejdere,

der er ansat i virksomhedens dåseproduktion og beskæftiget med at samle dåser

til emballering af slagterivarer, blev som nævnt afskediget uden iagttagelse

af deres overenskomstmæssige opsigelsesvarsel under henvisning til

overenskomstens § 25, stk. 3. I svarskriftet er anført, at »årsagen til

afskedigelserne var mangel på lagerplads, som kunne opfylde de

hygiejnemæssige krav, der stilles til virksomhedens produktion.« Det er

endvidere i svarskriftet oplyst, at ca. 85% af virksomhedens produktion går

til hjemmemarkedet og ca. 15% til eksport, således at den foretagne reduktion

af mandskabsstyrken var væsentlig mindre end den reduktion af virksomhedens

afsætningsmuligheder, som kunne konstateres i konfliktperioden. Da

produktionsterminerne på hjemmemarkedet normalt er højst en uge, var

virksomhedens mulighed for produktion til dette marked ifølge svarskriftet

»totalt udelukket fra slagterikonfliktens begyndelse.'Dette er nærmere

uddybet i en skrivelse af 10. november 1993 fra virksomheden til Dansk

Industri, hvori det hedder blandt andet:

»Vi vedlægger en oversigt over lagerbeholdning - produktion og antal

ansatte i perioden april-august 1993. Den taler til dels for sig selv, men vi

har hertil yderligere følgende kommentarer:

Lager: Hertil bemærkes, at lagerfyldningsgraden har været den samme i hele

perioden.

Produktion: Da lagerfyldningsgraden er ens i hele perioden, går det

direkte ind og har indflydelse på produktionen, som var halveret i maj.

Påvirkningen holdt sig faktisk i hele perioden indtil august, hvor

produktionsniveauet atter var normalt.

Desuden gælder, at mulighederne for produktion var totalt udelukkede, da

produktionsterminerne normalt ligger 0-1 uge frem, og kundernes

logistikfunktioner var lukket i strejkeperioden, således at der ikke tilgik

os nogen informationer i denne periode.--»

Efter det oplyste blev de afskedigede medarbejdere genansat »så

hurtigt, som produktionen gjorde det muligt efter ophøret af konflikten på

slagteriområdet.«

4. Afskedigelserne blev drøftet ved lokale forhandlinger den 30. april og

5. maj 1993. I referatet fra forhandlingen den 30. april 1993 hedder det

blandt andet:

»Klub 28 kræver, at virksomheden øjeblikkelig tilbagekalder de

overenskomststridige afskedigelser af klubbens medlemmer. Der er efter

klubbens opfattelse ikke tale om force majeure i henhold til §25, stk. 3, da

der ikke er tale om en pludselig opstået situation, men en varslet

overenskomstmæssig slagterikonflikt.- Virksomheden er af den formening, at

strejken inden for slagteriområdet hjemler ret til at tage overenskomstens

§25, stk. 3, der omhandler bortfald af opsigelsesvarsler ved arbejdsledighed

som følge af andre arbejderes arbejdsstandsning, i anvendelse.--»

Disse standpunkter fastholdt parterne under det senere fællesmøde den 26.

maj 1993.

For Arbejdsretten er der afgivet forklaring af følgende vidner:

Værktøjsmager Peter Jensen har forklaret blandt andet, at lagerforholdene

ikke kunne give rimelig anledning til at indstille dåseproduktionen under

slagterikonflikten. Der var masser af lagerplads i omegnen, som virksomheden

kunne have lejet. Det ville ikke have givet hygiejnemæssige problemer, idet

dåserne er pakket i folie og undertiden er oplagret i både 3 og 4 år. Både

før og efter strejken har klub 28's medlemmer haft mange timers overarbejde.

Det samme gjaldt de andre grupper.

Planlægningschef Kurt Berg Rasmussen har forklaret blandt andet, at

ordrerne på dåser til hjemmemarkedet indgår som rammeordrer, der typisk

omfatter store leverancer af konservesdåser i et eller andet bestemt design.

Når først de plader, der bruges til fremstilling af dåserne, er »rejst

op« som dåser, er kravene til lagerplads utroligt store. Der føres

derfor hele tiden nøje kontrol med produktionen. Lageret skal være tørt, idet

dåserne ellers ruster, og det skal være fri for insekter og lignende.

Virksomhedens normale lagerkapacitet svarer til 15-16 millioner dåser, og det

er et konstant problem at passe på, at den daglige produktion ikke

overstiger, hvad der aftages fra lageret. I tiden op til den 26. april 1993,

da slagterikonflikten blev effektiv, var lagrene fyldt som normalt. Det var

derfor nødvendigt at indstille en væsentlig del af produktionen. Det er

rigtigt, at der var tale om en varslet strejke, men det kunne godt give

anledning til problemer for virksomheden, hvis man skulle have afskediget

medarbejderne tidligere end sket for at iagttage opsigelsesvarslerne, som for

nogles vedkommende var meget lange. Man vidste jo heller ikke med sikkerhed,

om og i givet fald hvornår den varslede strejke ville blive effektiv. I

overenskomsten var og er der hjemmel til at afskedige medarbejdere uden

varsel ved arbejdsledighed som følge af andre arbejderes arbejdsstandsning.

Man gik derfor ud fra, at det var i orden at vente med opsigelserne, indtil

konflikten blev effektiv. Hovedparten af de afskedigede medarbejdere var

beskæftiget i den del af produktionen, hvor dåserne »rejses op«. I

andre dele af produktionen kunne man under slagterikonflikten fortsætte som

hidtil. Det gjaldt eksempelvis trykkeriarbejdet, der udføres på de plane

flader, inden dåserne »rejses op«. Afskedigelserne skyldtes den

manglende lagerkapacitet. Man overvejede at leje lagerlokaler andetsteds, men

opgav, da man ikke kunne finde egnede lokaler. Man havde også regnet med, at

strejken ville blive af kortere varighed, end tilfældet blev, og oplagring

andetsteds ville i så fald indebære urimelige omkostninger, dels til

transport af dåserne frem og tilbage, dels i form af formentlig mange

beskadigede dåser som følge af omladningen i forbindelse med transporterne.

6. Til støtte for påstanden har klagerne i første række gjort gældende, at

den af virksomheden påberåbte bestemmelse i overenskomstens § 25, stk. 3, nu

stk. 8, ikke indeholder hjemmel for at lade opsigelsesvarslet bortfalde i en

situation som den foreliggende, hvor der er tale om arbejdsstandsning på helt

andre virksomheder end den, hvor afskedigelserne finder sted.

Selv om det lægges til grund, at også sådanne situationer er omfattet af

bestemmelsen om arbejdsledighed som følge af andre arbejderes

arbejdsstandsning, herunder lovligt varslede arbejdsstandsninger, er det

imidlertid yderligere en betingelse for at lade opsigelsesvarslet bortfalde,

at afskedigelserne var nødvendig af driftsmæssige grunde, jf. Per Jacobsen:

Kollektiv Arbejdsret (5. udg.) s. 576 med note 140. Indklagede har ikke

godtgjort, at denne betingelse var opfyldt. Man har afskediget 68 ud af ca.

200 medarbejdere i produktionen. Man kunne således have valgt at afskedige

medarbejdere uden eller med meget korte opsigelsesvarsler. Af forklaringerne

og oplysningerne i svarskriftet fremgår, at det alene var den manglende

lagerkapacitet, der var årsag til problemerne. Man kunne således helt have

undgået at afskedige medarbejdere, hvis man havde sørget for at skaffe sig

ekstra lagerkapacitet til opbevaring af de færdige konservesdåser.

Overenskomstens bestemmelse om bortfald af opsigelsesvarsler i tilfælde af

andre arbejderes arbejdsstandsning indeholder med andre ord ingen

»blankoveksel«, men forudsætter, at afskedigelserne var

driftsmæssigt nødvendige.

7. Indklagede har anført, at overenskomstens § 25, stk. 3, nu stk. 8,

klart hjemler virksomheden en selvstændig adgang til - uafhængig af force

majeure, som der ikke her er tale om - i en situation som den foreliggende at

afskedige medarbejdere uden at iagttage de overenskomstmæssige

opsigelsesvarsler. Hjemmelen hertil er helt entydig og omfatter også andre

arbejdstageres korrekt varslede arbejdsstandsning, jf. Per Jacobsen:

Kollektiv Arbejdsret (5. udg.) s. 576. Hertil kommer imidlertid, at der var

en klar driftsmæssig begrundelse for afskedigelsen af de 68 medarbejdere, som

var beskæftiget med den del af dåseproduktionen, som indtil videre måtte

indstilles på grund af manglende lagerkapacitet. Virksomheden var ikke

forpligtet til at skaffe sig ekstra lagerkapacitet for at undgå

afskedigelserne, som i øvrigt ikke blev opretholdt længere end nødvendigt.

8. ARBEJDSRETTEN SKAL UDTALE:

Efter overenskomstens § 25, stk. 3, nu stk. 8, bortfalder

opsigelsesvarslet ved arbejdsledighed som følge af andre arbejderes

arbejdsstandsning. Såvel en naturlig sproglig forståelse af bestemmelsen som

formålet med denne fører til, at også den korrekt varslede arbejdsstandsning,

som indtræffer i andre virksomheder end den, hvor opsigelserne sker, er

omfattet af bestemmelsen, jf. herved Per Jacobsen: Kollektiv Arbejdsret (5.

udg.) s. 575 ff. For ikke at gøre de overenskomstmæssige opsigelsesvarsler

mere eller mindre illusoriske, må forudsætningen for anvendelsen af

bestemmelsen imidlertid være, at arbejdsstandsningen giver anledning til

sådanne driftsmæssige forstyrrelser med nedsat produktion og/eller afsætning

til følge, som virksomheden kun vanskeligt kunne forudse eller afværge og

derfor må have mulighed for at imødegå ved uvarslet afskedigelse af

medarbejdere.

Selv om det ikke kunne kræves, at virksomheden for at undgå afskedigelser

anskaffede sig yderligere midlertidig lagerplads, kunne den blotte henvisning

til manglende lagerkapacitet som årsag til afskedigelserne derfor ikke i den

da foreliggende situation fritage virksomheden for at overholde varslerne.

Den lovligt varslede slagterikonflikt, der kunne forudses at ville medføre et

midlertidigt stop for afsætningen af konservesdåser til de strejkeramte

slagterier, blev nemlig først effektiv efter to udsættelser af hver 14 dages

varighed. Opsigelserne burde derfor være iværksat tidligere end sket og med

iagttagelse af det for den enkelte medarbejder gældende opsigelsesvarsel.

Efter det anførte har virksomheden således brudt overenskomstens § 25,

stk. 3, nu stk. 8, ved at opsige de 68 medarbejdere uden varsel. Efter

omstændighederne har retten imidlertid fundet det rimeligt at lade den

forskyldte bod bortfalde, således at der alene tilbagestår et krav fra de

opsagte medarbejdere på erstatning for manglende opsigelsesvarsel.

T h i k e n d e s f o r r e t

Den af den indklagede virksomhed, Glud & Marstrand A/S, forskyldte bod

for brud på overenskomstens § 25, stk. 3, nu stk. 8, bortfalder.

I sagsomkostninger til Arbejdsretten skal indklagede betale 2.000 kr.

Officielle noter

(* 1) Henvisninger: Kommentar s. 73, s.163, Per Jacobsen s.575 ff.

Lignende dokumenter