Bod 2.1.2. Kollektiv overenskomst 3.(* 1)(* 2) Afskedigelse uden at iagttage opsigelsesvarsel i anledning af andre arbejderes lovlige strejke overenskomststridig, men udløste ikke bodsansvar. Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund, Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for Glud & Marstrand A/S, 8723 Løsning (advokat Henrik Uldal) Dommere: Brink, Arnold Hansen, Poul Flemming Hansen, Carsten Holm, Kiil (retsformand), Erik Nielsen og Nicolai Westergaard
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bod 2.1.2. Kollektiv overenskomst 3.(* 1)(* 2)
Afskedigelse uden at iagttage opsigelsesvarsel i anledning af andre
arbejderes lovlige strejke overenskomststridig, men udløste ikke bodsansvar.
Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund,
Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark
(konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk
Industri for Glud & Marstrand A/S, 8723 Løsning (advokat Henrik Uldal)
Dommere: Brink, Arnold Hansen, Poul Flemming Hansen, Carsten Holm, Kiil
(retsformand), Erik Nielsen og Nicolai Westergaard
1. Ved klageskrift af 4. oktober 1993 har Landsorganisationen i Danmark
for Dansk Metalarbejderforbund, Specialarbejderforbundet i Danmark og
Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark indklaget Dansk Arbejdsgiverforening for
Dansk Industri for Glud & Marstrand A/S, Løsning, for Arbejdsretten, hvor
klagerne har nedlagt følgende påstand:
Indklagede, Glud & Marstrand A/S, tilpligtes for brud på gældende
overenskomsts § 25, stk. 3, til Dansk Metalarbejderforbund,
Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark at
betale en efter Arbejdsrettens skøn fastsat bod.
Indklagede har påstået frifindelse.
2. Baggrunden for den opståede tvist er, at virksomheden i slutningen af
april 1993 med henvisning til den da etablerede, lovligt varslede
slagteristrejke afskedigede en række medarbejdere uden at iagttage de
overenskomstmæssige opsigelsesvarsler. Fra virksomhedens side henviste man
herved til den tidligere overenskomsts § 25, stk. 3, nu § 25, stk. 8. Det
hedder heri:
»Stk. 3. Bortfald af opsigelsesvarsler
1.Opsigelsesvarslet bortfalder
-ved antagelse til nærmere angivne skibsreparationsarbejder, hvis varighed
højst andrager 35 dage
ved arbejdsledighed som følge af andre arbejderes arbejdsstandsning, samt
Læs alt
- ved indtræden af maskinstandsning, materialemangel og anden force
majeure -- som standser driften helt eller delvis. --»
3. Af det under sagen fremlagte materiale fremgår, at forhandlingerne
omkring fornyelsen af overenskomsterne inden for SALA's område begyndte i
december 1992 og fortsatte i januar 1993 med henblik på at nå til en
overenskomstafslutning pr. 1. marts og 1. april 1993. Forhandlingerne var
komplicerede og foregik fra midten af februar 1993 i Forligsinstitutionen. På
dette tidspunkt varslede Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet
konflikt på slagteriområdet til ikrafttræden den 1. marts 1993. Den 26.
februar 1993 udsatte forligsmanden imidlertid den varslede konflikt i 14
dage. Medio marts blev konflikten på ny udsat i 14 dage, hvorefter den
lovligt varslede konflikt på slagteriområdet brød ud lørdag den 24. april og
blev effektiv fra mandag den 26. april 1993.
Den 28. april 1993 opsagde virksomheden herefter 68 af de ca. 200
medarbejdere, der er beskæftiget i produktionen. De pågældende medarbejdere,
der er ansat i virksomhedens dåseproduktion og beskæftiget med at samle dåser
til emballering af slagterivarer, blev som nævnt afskediget uden iagttagelse
af deres overenskomstmæssige opsigelsesvarsel under henvisning til
overenskomstens § 25, stk. 3. I svarskriftet er anført, at »årsagen til
afskedigelserne var mangel på lagerplads, som kunne opfylde de
hygiejnemæssige krav, der stilles til virksomhedens produktion.« Det er
endvidere i svarskriftet oplyst, at ca. 85% af virksomhedens produktion går
til hjemmemarkedet og ca. 15% til eksport, således at den foretagne reduktion
af mandskabsstyrken var væsentlig mindre end den reduktion af virksomhedens
afsætningsmuligheder, som kunne konstateres i konfliktperioden. Da
produktionsterminerne på hjemmemarkedet normalt er højst en uge, var
virksomhedens mulighed for produktion til dette marked ifølge svarskriftet
»totalt udelukket fra slagterikonfliktens begyndelse.'Dette er nærmere
uddybet i en skrivelse af 10. november 1993 fra virksomheden til Dansk
Industri, hvori det hedder blandt andet:
»Vi vedlægger en oversigt over lagerbeholdning - produktion og antal
ansatte i perioden april-august 1993. Den taler til dels for sig selv, men vi
har hertil yderligere følgende kommentarer:
Lager: Hertil bemærkes, at lagerfyldningsgraden har været den samme i hele
perioden.
Produktion: Da lagerfyldningsgraden er ens i hele perioden, går det
direkte ind og har indflydelse på produktionen, som var halveret i maj.
Påvirkningen holdt sig faktisk i hele perioden indtil august, hvor
produktionsniveauet atter var normalt.
Desuden gælder, at mulighederne for produktion var totalt udelukkede, da
produktionsterminerne normalt ligger 0-1 uge frem, og kundernes
logistikfunktioner var lukket i strejkeperioden, således at der ikke tilgik
os nogen informationer i denne periode.--»
Efter det oplyste blev de afskedigede medarbejdere genansat »så
hurtigt, som produktionen gjorde det muligt efter ophøret af konflikten på
slagteriområdet.«
4. Afskedigelserne blev drøftet ved lokale forhandlinger den 30. april og
5. maj 1993. I referatet fra forhandlingen den 30. april 1993 hedder det
blandt andet:
»Klub 28 kræver, at virksomheden øjeblikkelig tilbagekalder de
overenskomststridige afskedigelser af klubbens medlemmer. Der er efter
klubbens opfattelse ikke tale om force majeure i henhold til §25, stk. 3, da
der ikke er tale om en pludselig opstået situation, men en varslet
overenskomstmæssig slagterikonflikt.- Virksomheden er af den formening, at
strejken inden for slagteriområdet hjemler ret til at tage overenskomstens
§25, stk. 3, der omhandler bortfald af opsigelsesvarsler ved arbejdsledighed
som følge af andre arbejderes arbejdsstandsning, i anvendelse.--»
Disse standpunkter fastholdt parterne under det senere fællesmøde den 26.
maj 1993.
For Arbejdsretten er der afgivet forklaring af følgende vidner:
Værktøjsmager Peter Jensen har forklaret blandt andet, at lagerforholdene
ikke kunne give rimelig anledning til at indstille dåseproduktionen under
slagterikonflikten. Der var masser af lagerplads i omegnen, som virksomheden
kunne have lejet. Det ville ikke have givet hygiejnemæssige problemer, idet
dåserne er pakket i folie og undertiden er oplagret i både 3 og 4 år. Både
før og efter strejken har klub 28's medlemmer haft mange timers overarbejde.
Det samme gjaldt de andre grupper.
Planlægningschef Kurt Berg Rasmussen har forklaret blandt andet, at
ordrerne på dåser til hjemmemarkedet indgår som rammeordrer, der typisk
omfatter store leverancer af konservesdåser i et eller andet bestemt design.
Når først de plader, der bruges til fremstilling af dåserne, er »rejst
op« som dåser, er kravene til lagerplads utroligt store. Der føres
derfor hele tiden nøje kontrol med produktionen. Lageret skal være tørt, idet
dåserne ellers ruster, og det skal være fri for insekter og lignende.
Virksomhedens normale lagerkapacitet svarer til 15-16 millioner dåser, og det
er et konstant problem at passe på, at den daglige produktion ikke
overstiger, hvad der aftages fra lageret. I tiden op til den 26. april 1993,
da slagterikonflikten blev effektiv, var lagrene fyldt som normalt. Det var
derfor nødvendigt at indstille en væsentlig del af produktionen. Det er
rigtigt, at der var tale om en varslet strejke, men det kunne godt give
anledning til problemer for virksomheden, hvis man skulle have afskediget
medarbejderne tidligere end sket for at iagttage opsigelsesvarslerne, som for
nogles vedkommende var meget lange. Man vidste jo heller ikke med sikkerhed,
om og i givet fald hvornår den varslede strejke ville blive effektiv. I
overenskomsten var og er der hjemmel til at afskedige medarbejdere uden
varsel ved arbejdsledighed som følge af andre arbejderes arbejdsstandsning.
Man gik derfor ud fra, at det var i orden at vente med opsigelserne, indtil
konflikten blev effektiv. Hovedparten af de afskedigede medarbejdere var
beskæftiget i den del af produktionen, hvor dåserne »rejses op«. I
andre dele af produktionen kunne man under slagterikonflikten fortsætte som
hidtil. Det gjaldt eksempelvis trykkeriarbejdet, der udføres på de plane
flader, inden dåserne »rejses op«. Afskedigelserne skyldtes den
manglende lagerkapacitet. Man overvejede at leje lagerlokaler andetsteds, men
opgav, da man ikke kunne finde egnede lokaler. Man havde også regnet med, at
strejken ville blive af kortere varighed, end tilfældet blev, og oplagring
andetsteds ville i så fald indebære urimelige omkostninger, dels til
transport af dåserne frem og tilbage, dels i form af formentlig mange
beskadigede dåser som følge af omladningen i forbindelse med transporterne.
6. Til støtte for påstanden har klagerne i første række gjort gældende, at
den af virksomheden påberåbte bestemmelse i overenskomstens § 25, stk. 3, nu
stk. 8, ikke indeholder hjemmel for at lade opsigelsesvarslet bortfalde i en
situation som den foreliggende, hvor der er tale om arbejdsstandsning på helt
andre virksomheder end den, hvor afskedigelserne finder sted.
Selv om det lægges til grund, at også sådanne situationer er omfattet af
bestemmelsen om arbejdsledighed som følge af andre arbejderes
arbejdsstandsning, herunder lovligt varslede arbejdsstandsninger, er det
imidlertid yderligere en betingelse for at lade opsigelsesvarslet bortfalde,
at afskedigelserne var nødvendig af driftsmæssige grunde, jf. Per Jacobsen:
Kollektiv Arbejdsret (5. udg.) s. 576 med note 140. Indklagede har ikke
godtgjort, at denne betingelse var opfyldt. Man har afskediget 68 ud af ca.
200 medarbejdere i produktionen. Man kunne således have valgt at afskedige
medarbejdere uden eller med meget korte opsigelsesvarsler. Af forklaringerne
og oplysningerne i svarskriftet fremgår, at det alene var den manglende
lagerkapacitet, der var årsag til problemerne. Man kunne således helt have
undgået at afskedige medarbejdere, hvis man havde sørget for at skaffe sig
ekstra lagerkapacitet til opbevaring af de færdige konservesdåser.
Overenskomstens bestemmelse om bortfald af opsigelsesvarsler i tilfælde af
andre arbejderes arbejdsstandsning indeholder med andre ord ingen
»blankoveksel«, men forudsætter, at afskedigelserne var
driftsmæssigt nødvendige.
7. Indklagede har anført, at overenskomstens § 25, stk. 3, nu stk. 8,
klart hjemler virksomheden en selvstændig adgang til - uafhængig af force
majeure, som der ikke her er tale om - i en situation som den foreliggende at
afskedige medarbejdere uden at iagttage de overenskomstmæssige
opsigelsesvarsler. Hjemmelen hertil er helt entydig og omfatter også andre
arbejdstageres korrekt varslede arbejdsstandsning, jf. Per Jacobsen:
Kollektiv Arbejdsret (5. udg.) s. 576. Hertil kommer imidlertid, at der var
en klar driftsmæssig begrundelse for afskedigelsen af de 68 medarbejdere, som
var beskæftiget med den del af dåseproduktionen, som indtil videre måtte
indstilles på grund af manglende lagerkapacitet. Virksomheden var ikke
forpligtet til at skaffe sig ekstra lagerkapacitet for at undgå
afskedigelserne, som i øvrigt ikke blev opretholdt længere end nødvendigt.
8. ARBEJDSRETTEN SKAL UDTALE:
Efter overenskomstens § 25, stk. 3, nu stk. 8, bortfalder
opsigelsesvarslet ved arbejdsledighed som følge af andre arbejderes
arbejdsstandsning. Såvel en naturlig sproglig forståelse af bestemmelsen som
formålet med denne fører til, at også den korrekt varslede arbejdsstandsning,
som indtræffer i andre virksomheder end den, hvor opsigelserne sker, er
omfattet af bestemmelsen, jf. herved Per Jacobsen: Kollektiv Arbejdsret (5.
udg.) s. 575 ff. For ikke at gøre de overenskomstmæssige opsigelsesvarsler
mere eller mindre illusoriske, må forudsætningen for anvendelsen af
bestemmelsen imidlertid være, at arbejdsstandsningen giver anledning til
sådanne driftsmæssige forstyrrelser med nedsat produktion og/eller afsætning
til følge, som virksomheden kun vanskeligt kunne forudse eller afværge og
derfor må have mulighed for at imødegå ved uvarslet afskedigelse af
medarbejdere.
Selv om det ikke kunne kræves, at virksomheden for at undgå afskedigelser
anskaffede sig yderligere midlertidig lagerplads, kunne den blotte henvisning
til manglende lagerkapacitet som årsag til afskedigelserne derfor ikke i den
da foreliggende situation fritage virksomheden for at overholde varslerne.
Den lovligt varslede slagterikonflikt, der kunne forudses at ville medføre et
midlertidigt stop for afsætningen af konservesdåser til de strejkeramte
slagterier, blev nemlig først effektiv efter to udsættelser af hver 14 dages
varighed. Opsigelserne burde derfor være iværksat tidligere end sket og med
iagttagelse af det for den enkelte medarbejder gældende opsigelsesvarsel.
Efter det anførte har virksomheden således brudt overenskomstens § 25,
stk. 3, nu stk. 8, ved at opsige de 68 medarbejdere uden varsel. Efter
omstændighederne har retten imidlertid fundet det rimeligt at lade den
forskyldte bod bortfalde, således at der alene tilbagestår et krav fra de
opsagte medarbejdere på erstatning for manglende opsigelsesvarsel.
T h i k e n d e s f o r r e t
Den af den indklagede virksomhed, Glud & Marstrand A/S, forskyldte bod
for brud på overenskomstens § 25, stk. 3, nu stk. 8, bortfalder.
I sagsomkostninger til Arbejdsretten skal indklagede betale 2.000 kr.
Officielle noter
(* 1) Henvisninger: Kommentar s. 73, s.163, Per Jacobsen s.575 ff.
Lignende dokumenter
- Systematisk aktion. Bod 1.2.4.1. Bodsnedsættelse/fritagelse sket.(* 1) (* 2) Bortfald af bod for overenskomststridige arbejdsnedlæggelser efter sagens omstændigheder. Dansk Arbejdsgiverforening for Mælkekonservesindustriens Arbejdsgiverforening for Sydjysk Andels Mælkekondensering, SAMDEN, Aabenraa, (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark for et antal medlemmer af disse forbund. (konsulent Leo Lybæk Hansen) Dommere: Bredmose, Degerbøl, Arnold Hansen, Kiil (retsformand), Bent Larsen, Jørgen Pedersen og Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.3.1., Overenskomstbrud og bod pålagt Tillidsrepræsentant (* 1) (* 2) Bod for virksomheds iværksættelse af overarbejde uden at underrette tillidsrepræsentanterne. Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund, Dansk El-Forbund, Specialarbejderforbundet i Danmark og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Industriens Arbejdsgivere for Danyard A/S (advokat Henrik Uldal) Dommere: Marie-Louise Andreasen (retsformand), Marstrand Dahl, Arnold Hansen, Aage Spang-Hanssen, Erik Jensen, Kjærgaard og Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.3.2. Tillidsrepræsentant. (* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund og Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for Epoke Production A/S, Askov (advokat Henrik Uldal). Dommere: Marie Louise Andreasen (retsformand), Peter Andersen, Brink, Arnold Hansen, Steen A. Rasmussen, Sløk og Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997
- Overarbejdsvægring. Bod 1.2.4.1. Bodsnedsættelse/fritagelse sket (* 1) (* 2) Begrænsning af bodsstørrelse for overarbejdsvægring. Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for M.A.N. B & W Diesel A/S (advokat Jørgen Brink) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund, Malerforbundet i Danmark og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark for et antal medlemmer af disse forbund (konsulent Leo Lybæk Hansen). Dommere: Bjerregaard (retsformand), Jon Palle Buhl, Degerbøl, Ole Espersen, Arnold Hansen, Sløk og Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.3.2. Arbejdsgiveres bodsansvar m.v. Arbejdsgivers bodsansvar i øvrigt Bod ikke pålagt Kollektiv overenskomst 3. Fortolkning af kollektiv overenskomst En omlægning af arbejdstiden stred ikke imod overenskomsten.(* 1) Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Sammenslutningen af Havne- og Købmandsorganisationer i Danmark for Foreningen af Arbejdsgivere ved Aabenraa Havn for Sønderjyllands Højspændingsværk (advokat Henrik Uldal). Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.3.1. Overenskomstbrud og bod pålagt Tillidsrepræsentant.(* 1) (* 2) Bod for virksomheds iværksættelse af overarbejde uden orientering af eller aftale med tillidsrepræsentanter Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund, Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Industriens Arbejdsgivere for Bruel og Kjær Industri A/S (advokat Henrik Uldal). Dommere: Bollerup-Jensen, Agnete Halmind, Arnold Hansen, Kardel (retsformand), Henrik Lind, Svend Maabjerg og Erik Nielsen. Retsinformation · 24. september 1997