Arbejdsgivers ledelsesret. Bod 2.3.2. Kollektiv overenskomst 3. (* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Dansk Funktionærforbund (konsulent Ulrik Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Servicebranchens Arbejdsgiverforening, SBA, for Jydsk Rengøring A/S (advokat Merete Preisler). Dommere: Marie-Louise Andreasen (retsformand), Jørgen Brink, John Dahl, Arnold Hansen, Poul Fl. Hansen, Carsten Holm og Maabjerg.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Arbejdsgivers ledelsesret. Bod 2.3.2. Kollektiv
overenskomst 3. (* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Kvindeligt
Arbejderforbund i Danmark og Dansk Funktionærforbund (konsulent Ulrik
Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Servicebranchens
Arbejdsgiverforening, SBA, for Jydsk Rengøring A/S (advokat Merete Preisler).
Dommere: Marie-Louise Andreasen (retsformand), Jørgen Brink, John Dahl,
Arnold Hansen, Poul Fl. Hansen, Carsten Holm og Maabjerg.
PARTERNES PÅSTANDE:
Klagerne, Landsorganisationen i Danmark for Kvindeligt Arbejderforbund i
Danmark og Dansk Funktionærforbund, har nedlagt påstand om, at den indklagede
virksomhed har brudt organisationsaftalen af 7. december 1992 og derfor skal
betale en efter Arbejdsrettens skøn fastsat bod.
De indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening for Servicebranchens
Arbejdsgiverforening for Jydsk Rengøring A/S, har påstået frifindelse.
SAGSFREMSTILLING:
I august 1992 var rengøringsarbejde på Rigshospitalet udbudt i en
licitation, som blev vundet af Jydsk Rengøring A/S, der derefter pr. 1.
november 1992 overtog dels ca. 150 medarbejdere, dels arbejdet, der hidtil
havde været udført af de statsansatte, der arbejdede efter statens
overenskomster med Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Statsansattes
Kartel.
I organisationsaftale mellem Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og
Finansministeriet af 4. september 1991 har forbundet (i § 12) tilsagt sin
støtte til eventuel gennemførelse af større rationaliseringsforanstaltninger,
arbejdsomlægninger eller overgang til entreprise. Det er i samme bestemmelse
fastslået, at der skal optages drøftelser mellem de berørte parter, før der
træffes endelig beslutning om sådanne foranstaltninger m.v. Drøftelserne skal
ske i samarbejdsudvalget, sudsidiært på møde med tillidsrepræsentanter og
forbundets lokale afdeling.
Den 15. september 1992 blev der på initiativ fra Kvindeligt
Læs alt
Arbejderforbund i Danmark og Sanitørernes Fagforening holdt møde i
Servicebranchens Arbejdsgiverforening mellem Jydsk Rengøring A/S og
repræsentanter for fagforeningerne.
Jydsk Rengøring A/S skrev efter mødet til fagforeningerne:
»Vi vil gerne hermed efter vort møde om overtagelsen af
rengøringsarbejdet på Rigshospitalet den 01 november 1992 tilkendegive
følgende:
1. Vi ønsker at overgangen foregår i samarbejde med de berørte faglige
organisationer og de lokale tillidsrepræsentanter.
2. Vi ønsker at etablere en god og velfungerende arbejdsplads hvor trivsel
og tillid kommer i højsædet.
3. Vi har lyttet til jeres synspunkter.
4. Vi er sikre på at vi kan håndtere selve »processen« på en
professionel måde, med rimelig hensyntagen til den enkelte medarbejders
professionelle og personlige forhold.
5. Vi er fuldt opmærksomme på, at arbejdspladsens omdømme i høj grad beror
på en fælles indsats fra alle involverede parter.
Derfor har vi efter moden overvejelse besluttet at frafalde vores ønsker
omkring varsling af nødvendige omlægninger før den endelige overtagelse den
01. november 1992. Vi vil således tidligst den 01. november 1992 varsle de
for os nødvendige omlægninger.
På mødet fremgik det, efter vores opfattelse, at parterne havde
modstridende fortolkninger/opfattelser af »loven omkring
virksomhedsoverdragelse«, hvilket vi har taget til efterretning.
Det er vort håb at dette kan bidrage til starten på et konstruktivt
samarbejde, hvor vi i fællesskab tilsikre, at vor indsats på Rigshospitalet
både internt og eksternt med rette opleves som en seriøs og velfungerende
arbejdsplads.'
Den 29. oktober 1992 skrev selskabet til medarbejderne:
»I JRS har vi til det sidste håbet at kunne komme overens med
forhandlingsrepræsentanterne i Kvindeligt Arbejderforbund og Sanitørernes
Fagforening inden vores overtagelse af rengøringen på Rigshospitalet. Dette
har ikke vist sig muligt, og sagen er nu indbragt til fagretslig behandling.
Vi vil imidlertid ikke undlade at orientere om de tilbud, som vi ville
give medarbejderne. Her følger tilbuddets otte punkter:
1. Ingen vil blive afskediget pr. 1. december 1992. Men der indledes en
dialog med de relevante faglige repræsentanter om, hvem der må forlade JRS og
hvornår. Disse samtaler startes op i december.
2. Tilbud om andet job i JRS, når ledige stillinger opstår. Samtlige
stillingsopslag/annoncer skal slåes op på Rigshospitalet først.
3. I forbindelse med afsked ydes en ekstra fratrædelsesgodtgørelse ud over
de gældende regler.
4. I forbindelse med fratrædelse ydes der konsulentbistand.
5. Alle puljetillæg (personlige tillæg) forbliver uændret - også efter den
nye overenskomst ikrafttræden den 1. april 1993. Disse tillæg kunne JRS have
undgået at udbetale efter denne dato.
6. Ved overgangen til vores overenskomst med Servicebranchens
Arbejdsgiverforening pr. 1. april 1993 ændres lønperioden til vores system,
der løber fra den 15. i måneden til den 14. i den følgende måned. Det
betyder, at den enkelte medarbejder i april 1993 kun vil få en halv
månedsløn. Vi tilbyder at supplere op til den normale månedsløn mod, at
medarbejderen afdrager dette »lån« over et antal måneder.
7. Der skal være mulighed for, at den enkelte medarbejder kan bytte vagter
med kolleger, hvis vagterne ikke passer helt ind i den pågældendes
familiemønster. Her tænkes især på weekend-vagter. Med hensyn til en sådan
ordning stiller JRS alt administrationsapparat til rådighed.
8. JRS er villig til at tage individuelle hensyn til medarbejdere, hvis
der er saglige eller helbredsmæssige grunde til det.
Sådan som situationen har udviklet sig, må JRS nære stor betænkelighed med
hensyn til vore muligheder for at realisere de nævnte tilbud.'
Samme dag skrev man til de enkelte medarbejdere, at man af driftsmæssige
årsager og med virkning fra 1. december 1992 måtte gennemføre ændringer i
ansættelsesforholdet, således at arbejdstiden blev ændret til at omfatte en
week-end-turnus, og således at arbejdsområderne ville blive omlagt. Det blev
tilføjet, at hidtidige overenskomster ville være gældende til 31. marts 1993,
hvorefter overenskomsten mellem Servicebranchens Arbejdsgiverforening og
Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark/Dansk Funktionærforbund ville være
gældende.
Efter klage fra forbundene blev der på et fællesmøde mellem parterne den
24. november 1992 opnået enighed om, at den varslede ændring af arbejdstid
trækkes tilbage, og at en eventuel kommende ændring heraf på sædvanlig vis
vil blive forhandlet lokalt. Virksomheden tilkendegav, at omlægning af
arbejdstiden ville blive gennemført i overensstemmelse med skrivelsen af 29.
oktober 1992, men at der forinden iværksættelsen ville blive en supplerende
drøftelse i samarbejdsudvalget.
På møde den 25. november 1992 i samarbejdsudvalget begyndte information og
drøftelser i forbindelse med de nye arbejdsplaner, først planen for
sengeafsnit. Tillidsrepræsentanten for Dansk Funktionærforbund ønskede sit
forbund inddraget i henhold til organisationsaftalen med staten fra 1991. Det
blev tilkendegivet, at Jydsk Rengøring A/S mente, at spørgsmålet om de nye
arbejdsplaner under henvisning til fællesmødeprotokollatet kunne drøftes
lokalt i samarbejdsudvalget.
Standpunkterne blev gentaget på samarbejdsudvalgsmøde den følgende dag.
Den 1. december 1992 fik medarbejderne udleveret de nye arbejdsplaner, der
straks skulle i funktion. Kl. 12 nedlagde en række medarbejdere arbejdet, og
der blev i den anledning holdt fællesmøde den 2. december 1992.
Fra arbejdstagerside erkendte man, at arbejdsnedlæggelsen var
overenskomststridig, og man gav tilsagn om at pålægge arbejderne at genoptage
arbejdet den 3. december 1992 ved normal arbejdstids begyndelse.
Fra arbejdstagerside gjorde man gældende, at arbejdsnedlæggelserne var
fremprovokeret af virksomheden, idet man ikke var indgået i reelle
forhandlinger, hvorfor man tog forbehold for arbejdsretslovens § 12, stk. 2.
Arbejdstagersiden opfordrede virksomheden til at udvise reel
forhandlingsvilje i samarbejdsudvalget.
På begæring af arbejdstagersiden blev man enige om at inddrage
organisationerne i de fortsatte drøftelser i samarbejdsudvalget.
Fra arbejdsgiverside bestred man, at virksomheden ikke hidtil havde ført
reelle drøftelser i samarbejdsudvalget. Arbejdsgiversiden fremhævede, at
arbejdsnedlæggelserne var i strid med protokollat af fællesmøde af 24.
november 1992, ifølge hvilket omlægning af arbejdsområdet fortsatte uændret.
Fra arbejdsgiverside forbeholdt man sig at indbringe sagen for
Arbejdsretten, såfremt arbejdet ikke blev genoptaget.
Arbejdet blev ikke genoptaget den 3. december 1992, og der blev samme dag
holdt møde i Arbejdsretten, der opfordrede arbejdstagerne til at følge
organisationernes pålæg om at genoptage arbejdet den 4. december 1992.
Arbejdsgiverne blev af organisationerne opfordret til at inddrage dem i
drøftelserne i samarbejdsudvalget.
Arbejdet blev imidlertid ikke genoptaget om morgenen den 4. december 1992,
hvor der i stedet var medlemsmøder og møder mellem organisationerne.
Samme dag gav Jydsk Rengøring A/S ved skrivelse tilsagn om »at man
starter drøftelser/forhandlinger om de arbejdsplaner, der allerede er sat i
gang på mandag den 7. december 1992 kl. 13.00.
Hvis medarbejderne på disse områder i dag og på mandag har svært ved at nå
arbejdet, giver vi tilsagn om, at dette ikke får nogle konsekvenser for den
enkelte. Vi tilstræber i dag og på mandag at sætte ekstra ressourcer ind på
at assistere de medarbejdere, som arbejder efter de nye planer.
I SU deltager organisationerne i arbejdet med indførelsen af de nye planer
og der opnås enighed inden planerne iværksættes.
Det tilstræbes, at omlægningen er gennemført inden udgangen af januar
måned 1993.
På SU-mødet mandag udarbejdes en køreplan for forløbet frem til den 1.
februar 1993.
Det forudsættes at arbejdet påbegyndes d.d.
Vi giver tilsagn om, at arbejdsnedlæggelsen ikke vil få konsekvenser for
den enkelte medarbejder i det fremtidige daglige samarbejde, dette gælder dog
ikke de økonomiske konsekvenser det må få for den enkelte.«
Arbejdet blev derefter genoptaget i løbet af eftermiddagen.
Den 7. december 1992 blev forbundene og Jydsk Rengøring A/S enige om
følgende erklæring:
»De nuværende igangsatte planer sættes i bero.
Der nedsættes en arbejdsgruppe, der har 1. møde onsdag den 09/12-92.
Arbejdsgruppen har til opgave
at gennemgå nye planer,
at gennemgå metoder,
der skal svare til præstation, materiel m.v.
Arbejdsgruppen forelægger på et ekstraordinært SU-møde, den 14/12-92, hvor
langt arbejdsgruppen er nået. Her aftales nærmere, hvilken iværksættelsesdato
der skal finde sted for de enkelte arbejdsområder.
SU skal sikre at omlægningen løbende igangsættes og er afsluttet senest
den 01 marts 1993.
Der gives tilsagn om hjælp og smidighed i forbindelse med den
driftssituation, der foreligger p.t.«
Efter et møde i den arbejdsgruppe, der blev nedsat, lavede forbundenes
teknikere et forslag til tidsforbrug på 4 arbejdsplaner med henholdsvis 1314,
2222, 1740 og 1388m2 at rengøre. Forbundene tog udgangspunkt i et timeforbrug
svarende til 166,4 m2/time. Man regnede med samme kvalitet rengøring og samme
arbejdstakt (130) som Jydsk Rengøring A/S, men beregnede timeforbrug på 7t.
54 min. (mod 6t. 38 min.), 13t. 20 min. (mod 7t. 24 min.), 10t. 27 min. (mod
7t. 24 min.) og 8t. 22 min. (mod 7t. 24 min.) for de fire arbejdsplaner.
Dette resultat blev forelagt i arbejdsgruppen den 10. december 1992 og
derefter på det udvidede samarbejdsudvalgsmøde den 14. december 1992, hvor
Sanitørernes Fagforening og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark var
repræsenteret. Der blev ikke opnået enighed, heller ikke om at fortsætte
forhandlingerne.
Den 15. december 1992 skrev Jydsk Rengøring A/S til medarbejderne:
»Nu indleder LRS rengøringen efter de planer, vi har lagt....
Indenfor de nærmeste uger vil vi afsnit for afsnit indlede arbejdet med at
realisere de arbejdsplaner, som danner grundlag for vort tilbud til
Rigshospitalet.
Lad det med det samme være sagt, at disse arbejdsplaner ikke er hentet fra
den blå luft. De er baseret på vore erfaringer fra arbejdspladser på store
hospitaler i provinsen og på Rigshospitalets afdeling H, hvor vi har udført
rengøringen siden 1990.
Vi føler os overbeviste om, at vore medarbejdere på Rigshospitalet efter
en rimelig indkøringsperiode - ligesom vore øvrige medarbejdere allerede gør
det - vil opleve rengøringsplanerne som et udmærket grundlag for det daglige
arbejde.
Naturligvis er vi opmærksomme på, at planernes realisering i forhold til
nogle af vore medarbejdere kan kræve en særlig indsats fra vor side om
instruktion og indlæring i de af JRS udviklede rengøringsmetoder og systemer
der anvendes på andre hospitaler. Disse krav er vi indstillet på at honorere
fuldt ud, og vi beder de af vore medarbejdere, der oplever vanskeligheder med
arbejdet, om at rette henvendelse herom til arbejdslederne.....«
FORKLARINGER:
Tommy Hansen har bl.a. forklaret, at han er faglig sekretær i Dansk
Funktionærforbund.
Da forbundene dagen efter mødet i Arbejdsretten den 3. december 1992
skulle pålægge medlemmerne at genoptage arbejdet, og da han var klar over, at
det ikke umiddelbart ville vinde gehør, hvis arbejdsgiverne ikke ville love
andet end at tage møder om sagen, talte han og Ellen Høegh fra Kvindeligt
Arbejderforbund i Danmark med Peter Hollender, og de fik tilsagn fra Jydsk
Rengøring A/S om, at selskabets arbejdsplaner ikke ville blive sat i
funktion, før der var opnået enighed mellem parterne om deres endelige
indhold. Forbundene gjorde det klart, at det ikke var tilstrækkeligt for
medlemmerne, at man tilstræbte enighed ved de kommende forhandlinger. Det var
det, der kom til at stå i arbejdsgiverens orientering af 4. december 1992.
Det blev dog samtidig sagt af Peter Hollender, at arbejdsgiveren kunne blive
nødt til at bruge sin ret til at lede og fordele arbejdet, hvis der ikke
kunne opnås enighed.
Forbundene sagde udtrykkeligt, at de nye planer måtte være permanente, for
at man kunne få medlemmerne i arbejde. Planerne kunne altså ikke blot være
midlertidige, og arbejdsgiversiden havde ingen betænkeligheder ved dette.
Ellen Høegh har bl.a. forklaret, at parterne holdt møde den 7. december
1992 vistnok fra kl. ca. 14 til knap 22. Herunder drøftede man formuleringen
af det papir, der til slut blev organisationsaftalen. Det blev sagt flere
gange, at de nye planer, der omtales deri, måtte være permanente og ikke blot
gældende til 1. april 1993.
Hun sagde »over bordet« før underskrivelsen - og for at
præcisere det også efter - at R.19, der er kommuneinformations materiale,
burde være vejledende for de beregninger, arbejdsgruppen skulle foretage, og
at der naturligvis kunne være de fravigelser af arbejdstempoet, der var
begrundet i, at det var rengøringsarbejde på et sygehus. Det var
magtpåliggende for hende at få dette præciseret, og Peter Hollender
accepterede det mundtligt både før og efter underskrivelsen. Efter
Finansministeriets regler har forbundene kun krav på, at R.19 er vejledende,
og det var derfor, man ikke insisterede på at få henvisningen hertil med i
organisationsaftalen.
Den arbejdsgruppe, der blev nedsat, skulle analysere Jydsk Rengøring A/S's
planer, som ifølge medarbejderne kun kunne gennemføres med 2-3 gange så mange
ansatte.
Helge Westergaard har bl.a. forklaret, at han er konsulent i Kvindeligt
Arbejderforbund i Danmark med speciale i tids- og lønfastsættelse. Han var
med i den arbejdsgruppe, der blev nedsat efter mødet den 7. december 1992, og
som holdt sit første møde den 9. december 1992. Man tog udgangspunkt i
organisationsaftalen, og arbejdsgiversiden udleverede nogle af deres
arbejdsplaner og udbyggede indholdet af dem mundtligt. Man drøftede
principperne, og vistnok den følgende dag fik han udleveret de resterende
planer. Det var arbejdsgiverens holdning, at man ville fastholde sine egne
planer, bortset fra eventuelle åbenlyse fejl. Han og hans kollega fra Dansk
Funktionærforbund ønskede selv at gennemgå planerne og foretage beregninger
af forholdet mellem dem og R.19 og derefter at forelægge resultatet i
arbejdsgruppen til eventuelt viderebearbejdning.
Medarbejderne vidste fra det tidligere licitationsmateriale, at der af
Jydsk Rengøring A/S var regnet med i gennemsnit 198 m2 i timen mod ISS's 162
og R. 19's 128, og man var derfor ikke overrasket over, at beregningerne
viste, at der - selvom man anerkendte arbejdstakt 130 - burde være langt mere
tid til rådighed på samtlige planer.
Da man vistnok den 10. december 1992 i arbejdsgruppen fremlagde
konsulenternes beregninger, var der ingen kritik af tallene. Arbejdsgiverne
anerkendte da også, at det var en fremstrakt hånd, at forbundene ville
acceptere takten på 130, men man fastholdt alligevel, at man ikke ville
fravige de oprindelige planer.
Peter Hollender har bl.a. forklaret, at han er afdelingschef i Jydsk
Rengøring A/S med ansvar for Rigshospitalet.
Kort efter, at Jydsk Rengøring A/S havde vundet licitationen, fik man en
henvendelse fra Sanitørernes Fagforening, der gerne ville drøfte forskellige
problemer, og det skete første gang ved et møde den 15. september 1992 i
Servicebranchens Arbejdsgiverforening, hvor også Kvindeligt Arbejderforbund i
Danmark deltog.
Jydsk Rengøring A/S ønskede sine planer sat i værk straks ved overtagelsen
af rengøringen den 1. november 1992.
Ved mødet sagde blandt andre Ingrid Hansen, Kvindeligt Arbejderforbund i
Danmark, direkte, at der på Rigshospitalet ville blive tale om en politisk
magtkamp, fordi privatiseringsprocessen her kunne komme til at danne
præcedens for mange andre arbejdspladser.
Han prøvede - nok lidt naivt - at få et samarbejde i gang. Han havde møde
med de lokale tillidsfolk, fordi han ville finde ud af, hvem der skulle
afskediges. Det var forudsat, at der skulle ske afskedigelser, og der var
afsat et større beløb i 1993 til fratrædelsesgodtgørelser m.v.
Da forbundene på et nyt møde skulle melde tilbage, havde de ingen forslag,
men talte på ny om, at det var en politisk magtkamp. Jydsk Rengøring A/S
havde ellers forelagt det udspil, der senere ved brevet af 29. oktober 1992
blev sendt til medarbejderne, der fik at vide, at deres forbund havde afvist
det.
Efter at det var besluttet at udsætte planerne til 1. december 1992, blev
der holdt flere samarbejdsudvalgs- og andre møder, og medarbejdersiden søgte
at påberåbe sig statsaftalens regler om deltagelse ved
rationaliseringsforanstaltninger eller overgang til entreprise.
I løbet af november 1992 blev ca. 30 % af planerne sat i gang, og ved de
første arbejdsnedlæggelser deltog 30-40 % af medarbejderne.
Rengøringsarbejdet blev delvis udført af funktionærer fra andre steder.
Arbejdsretten opfordrede den 3. december 1992 til, at der blev afholdt
samarbejdsudvalgsmøde, og dette skete den 7. december 1992. I mellemtiden var
der imidlertid kommet melding om risiko for sympatikonflikter, og han holdt
derfor, og fordi det på grund af Folketingets arbejde ville være meget
uheldigt med en konflikt på Rigshospitalet netop på det tidspunkt - lidt
uautoriseret - et møde med Tommy Hansen og Ingrid Hansen den 3. december 1992
om aftenen. Mødet resulterede i meddelelsen af 4. december 1992, og sætningen
om enighed, inden planerne iværksættes, kom primært ind for at få medlemmerne
til at gå i arbejde igen, hvilket da også skete.
Han og hans chef var derefter til møde den 7. december 1992 med de lokale
tillidsfolk. Efter mange timers drøftelse blev man enige om formuleringen af
organisationsaftalen, der indebærer, at en arbejdsgruppe skulle gennemgå
Jydsk Rengøring A/S's arbejdsplaner. Det var klart for alle hele perioden, og
ikke blot en overgangsperiode, der skulle drøftes i gruppen. R.19, som han
ikke kendte, blev omtalt, og han accepterede, at den var med i
arbejdsgruppens arbejde. Det var helt bevidst, at arbejdsgiversiden ikke
ville gå med til, at sætningen om enighed blev gentaget i denne aftale.
Han opfattede medarbejdernes forslag i beregningsnotatet af 10. december
1992 som helt nyt, men må indrømme, at det tager udgangspunkt i samme
kvalitet arbejde og samme arbejdstakt (130), som Jydsk Rengøring A/S's. Når
han betragtede forslaget som en udstrakt hånd, var det, fordi han regnede
med, at det kun skulle gælde indtil 1. april 1993, og at man derefter kunne
bruge Jydsk Rengøring A/S's planer. Det var acceptabelt for arbejdsgiveren,
fordi der med enighed mellem parterne kunne blive ro på arbejdspladsen.
Da det i arbejdsgruppen blev klart, at arbejdstagerne havde tænkt de
foreslåede timeforbrug som en permanent ordning, måtte man hurtigt
konstatere, at der ikke kunne opnås enighed.
Herefter kunne Jydsk Rengøring A/S lige så godt med det samme sætte sine
egne planer i kraft.
Selvom der var tid til det, analyserede man ikke nærmere, hvorfor
timeforbruget blev så forskelligt efter de to beregninger.
Arbejdsplanerne fungerer nu for 90 %»s vedkommende. Der er
konstateret enkelte fejlvurderinger og foretaget de korrektioner, dette førte
til.
Janne Klink har bl.a. forklaret, at hun er distriktsleder i Jydsk
Rengøring A/S og deltog i mødet på Rigshospitalet den 7. december 1992. Hun
kan bekræfte Peter Hollenders forklaring om mødet, herunder at der ved
arbejdsgruppens beregninger skulle tages udgangspunkt i Jydsk Rengøring A/S's
planer, der var overensstemmende med dem, der gælder på andre Jydsk
Rengøring-arbejdspladser.
Det, arbejdsgruppen skulle diskutere, var mangler ved planerne samt
arbejdsmetoderne, og det var derfor uventet, at der kom forslag om generelt
øget tidsforbrug.
Ingrid Hansen har bl.a. forklaret, at hun meget muligt nogle gange under
forhandlingerne har sagt, at der var politik i sagen. Det var til forklaring
af, at medarbejderne af hensyn til præcedensvirkningen for andre
arbejdspladser ikke kunne give afkald på nogen rettighed. Det gjaldt såvel i
relation til forståelsen af virksomhedsoverdragelsesloven som i relation til
tidspunkterne for at gennemføre omlægninger og afskedigelser.
Hun har derimod ikke talt om det politiske som en trussel om aktioner mod
arbejdspladsen.
PARTERNES BEGRUNDELSER:
Til støtte for påstanden har klagerne gjort gældende, at Jydsk Rengøring
A/S med aftalen af 7. december 1992, der skal ses i lys af meddelelsen af 4.
december 1992, delvis har afgivet sin ledelsesret og har givet et ubetinget
løfte om, at nye arbejdsplaner ikke iværksættes, før man er enig med
organisationerne om det. Dette følger dels af ordlyden af meddelelsen af 4.
december 1992, dels af, at aftalen af 7. december 1992 udtrykkelig
forudsætter, at iværksættelsesdatoen skal aftales mellem parterne.
Ved ikke efter den 14. december 1992 at ville fortsætte forhandlinger med
organisationerne har Jydsk Rengøring A/S brudt den organisationsaftale, der
er indgået.
Jydsk Rengøring A/S har først på et sent tidspunkt hævdet, at man kun gik
ind på at sende meddelelsen af 4. december 1992, fordi man var under pres af
truslen om fortsat strejke, og at man derfor ikke kan være bundet deraf.
Synspunktet ville i øvrigt, selvom det var fremsat i tide, ikke kunne
begrunde en ugyldighed.
Betingelserne for at fragå en afgivelse af ledelsesretten er ikke til
stede. Der var således den 14. december 1992 endnu lang tid til at opnå en
forhandlingsløsning, og det er ikke arbejdstagernes skyld, at der ikke blev
opnået enighed mellem parterne. Tværtimod er man kommet med et oplæg, der
tager udgangspunkt i Jydsk Rengøring A/S's planer og forudsætter den samme
kvalitet og arbejdstakt. Der er desuden i oplægget benyttet en anerkendt
beregningsmetode (R.19). Indklagedes påstand om, at eventuelle afvigelser fra
Jydsk Rengøring A/S's planer kun skulle have virkning til 1. april 1993, er
ikke tilstrækkeligt præciseret for modparten og har i øvrigt formodningen
klart imod sig.
Det konstaterede brud på aftalen må sanktioneres med en følelig bod, idet
indklagede vil gennemføre arbejdsplaner, der er langt mere belastende for den
enkelte, end det, organisationerne kunne acceptere. Det må desuden være
skærpende, at der er tale om brud på en fagretlig aftale, der er indgået for
at stoppe eller afværge en konflikt.
Indklagede har heroverfor anført, at der ikke i aftalen af 7. december
1992 kan indfortolkes et krav om enighed om nye planer.
Når ordvalget blev accepteret i meddelelsen af 4. december 1992, var det
netop, fordi arbejdsgiveren da var under pression/tvang af den løbende
arbejdsnedlæggelse, og Per Hollender havde i øvrigt netop ifølge Tommy
Hansens forklaring også udtrykkeligt forbeholdt sig ledelsesretten.
Arbejdsgiverens brev af 29. oktober 1992 til medarbejderne viser
selskabets imødekommenhed over for de ansatte, og organisationernes afvisning
af disse tilbud bekræfter, at sagen for dem var blevet politisk, og at de
ikke seriøst gik ind i forhandlingerne med arbejdsgiveren.
Det er arbejdstagernes skyld, at der ikke blev opnået enighed, fordi man
ikke ville acceptere, at Jydsk Rengøring A/S's planer - der var grundlaget
for selskabets licitationsbud - skulle gennemføres efter en overgangsperiode.
Det har formodningen imod sig, at selskabet kunne fravige disse planer på
længere sigt.
ARBEJDSRETTENS BEGRUNDELSE OG KONKLUSION:
Den organisationsaftale, parterne indgik den 7. december 1992, var
forhandlet gennem mange timer. Den indeholder ikke efter sin ordlyd nogen
afgivelse af arbejdsgiverens ledelsesret og afskærer således ikke
udtrykkeligt gennemførelse af arbejdsplaner, som ikke forinden var godkendt
af arbejdstagerorganisationerne.
Drøftelserne om aftalen var i et vist omfang en fortsættelse af de
forhandlinger, der lå forud for Jydsk Rengøring A/S's tilsagn af 4. december
1992. Efter de forklaringer, der er afgivet, er det imidlertid ikke
godtgjort, at parterne var enige om, at aftalen skal forstås således, at der
skal være opnået enighed mellem parterne, inden en ny arbejdsplan kan
iværksættes.
Selvom der i aftalen var fastsat en endelig frist til den 1. marts 1993,
er det ikke i sig selv et brud på aftalen, at arbejdsgiveren allerede i
december 1992 mener at have konstateret, at der ikke er mulighed for at opnå
resultater ved fortsatte forhandlinger og derfor straks sætter sine egne
planer i kraft.
Det er derfor ikke for Arbejdsretten godtgjort, at den indklagede
virksomhed har brudt organisationsaftalen af 7. december 1992, og der
frifindes derfor for påstanden herom.
T h i k e n d e s f o r r e t :
De indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening for Servicebranchens
Arbejdsgiverforening, SBA, for Jydsk Rengøring A/S, frifindes.
I sagsomkostninger skal klagerne, Landsorganisationen i Danmark for
Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Dansk Funktionærforbund, betale 2.000
kr. til Arbejdsretten.
Officielle noter
(* 1)
Lignende dokumenter
- C.A.2.5.2.1.22 LL § 7, nr. 22 - Støtte til socialt eller sygdomsbekæmpende/sygdomsforebyggende arbejde Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Virksomhedsoverdragelse.(* 1)(* 2) Landsorganisationen i Danmark for Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (konsulent Ulrik Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Servicebranchens Arbejdsgiverforening, SBA for ISS Catering A/S (advokat Helge Werner) Dommere: Arnold Hansen, Poul Fl. Hansen, Kardel (retsformand), Ole Bonde Larsen, Jens Pors, Axel Sløk og Nicolai Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.2.2. Bod ikke pålagt Tillidsrepræsentant. Virksomhedsoverdragelse. (* 1) (* 2) Virksomhedsoverdragelsesloven ikke anvendelig med hensyn til afskedigelse af tillidsrepræsentant, hvis ansættelsesforhold ikke længere bestod på tidspunktet for overdragelsen af virksomheden. Landsorganisationen i Danmark for Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for Scaniadam A/S (advokat Merete Preisler). Dommere: Marie-Louise Andreasen (retsformand), Brink, Jens A. Engelbrechtsen, Agnete Halmind, Arnold Hansen, Sløk og Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997
- Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation for Bladkompagniet A/S, Rødovre (advokat Merete Preisler). Dommere: Bæhring, Arnold Hansen, Otto Hansen, Albæk Petersen, Riis (retsformand), Spang-Hanssen og Westergaard. Bod 2.2.2., Organisationsforhold.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.3.1. Kollektiv overenskomst 3. Underbetaling.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation for Bladkompagniet A/S (advokat Merete Preisler) Dommere: Bæhring, Arnold Hansen, Carsten Holm, Mads Kofod, Riis (retsformand), Sløk og Spang-Hanssen. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.3.1. Overenskomstbrud og bod pålagt (* 1) (* 2) Virksomhed idømt bod for, i strid med aftale herom, ikke at have indført bonusaftale. Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Industriens Arbejdsgivere for Viggo Borch A/S (advokat Keld Burmølle). Dommere: Marie-Louise Andreasen (retsformand), Brink, Marstrand Dahl, Agnete Halmind, Arnold Hansen, Kofod og Maabjerg. Retsinformation · 24. september 1997