Spring til indhold

Retsinformation

Arbejdsgivers ledelsesret. Bod 2.3.2. Kollektiv overenskomst 3. (* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Dansk Funktionærforbund (konsulent Ulrik Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Servicebranchens Arbejdsgiverforening, SBA, for Jydsk Rengøring A/S (advokat Merete Preisler). Dommere: Marie-Louise Andreasen (retsformand), Jørgen Brink, John Dahl, Arnold Hansen, Poul Fl. Hansen, Carsten Holm og Maabjerg.

DOM nr 3344 af 06/05/1993DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Arbejdsgivers ledelsesret. Bod 2.3.2. Kollektiv

overenskomst 3. (* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Kvindeligt

Arbejderforbund i Danmark og Dansk Funktionærforbund (konsulent Ulrik

Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Servicebranchens

Arbejdsgiverforening, SBA, for Jydsk Rengøring A/S (advokat Merete Preisler).

Dommere: Marie-Louise Andreasen (retsformand), Jørgen Brink, John Dahl,

Arnold Hansen, Poul Fl. Hansen, Carsten Holm og Maabjerg.

PARTERNES PÅSTANDE:

Klagerne, Landsorganisationen i Danmark for Kvindeligt Arbejderforbund i

Danmark og Dansk Funktionærforbund, har nedlagt påstand om, at den indklagede

virksomhed har brudt organisationsaftalen af 7. december 1992 og derfor skal

betale en efter Arbejdsrettens skøn fastsat bod.

De indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening for Servicebranchens

Arbejdsgiverforening for Jydsk Rengøring A/S, har påstået frifindelse.

SAGSFREMSTILLING:

I august 1992 var rengøringsarbejde på Rigshospitalet udbudt i en

licitation, som blev vundet af Jydsk Rengøring A/S, der derefter pr. 1.

november 1992 overtog dels ca. 150 medarbejdere, dels arbejdet, der hidtil

havde været udført af de statsansatte, der arbejdede efter statens

overenskomster med Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Statsansattes

Kartel.

I organisationsaftale mellem Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og

Finansministeriet af 4. september 1991 har forbundet (i § 12) tilsagt sin

støtte til eventuel gennemførelse af større rationaliseringsforanstaltninger,

arbejdsomlægninger eller overgang til entreprise. Det er i samme bestemmelse

fastslået, at der skal optages drøftelser mellem de berørte parter, før der

træffes endelig beslutning om sådanne foranstaltninger m.v. Drøftelserne skal

ske i samarbejdsudvalget, sudsidiært på møde med tillidsrepræsentanter og

forbundets lokale afdeling.

Den 15. september 1992 blev der på initiativ fra Kvindeligt

Læs alt

Arbejderforbund i Danmark og Sanitørernes Fagforening holdt møde i

Servicebranchens Arbejdsgiverforening mellem Jydsk Rengøring A/S og

repræsentanter for fagforeningerne.

Jydsk Rengøring A/S skrev efter mødet til fagforeningerne:

»Vi vil gerne hermed efter vort møde om overtagelsen af

rengøringsarbejdet på Rigshospitalet den 01 november 1992 tilkendegive

følgende:

1. Vi ønsker at overgangen foregår i samarbejde med de berørte faglige

organisationer og de lokale tillidsrepræsentanter.

2. Vi ønsker at etablere en god og velfungerende arbejdsplads hvor trivsel

og tillid kommer i højsædet.

3. Vi har lyttet til jeres synspunkter.

4. Vi er sikre på at vi kan håndtere selve »processen« på en

professionel måde, med rimelig hensyntagen til den enkelte medarbejders

professionelle og personlige forhold.

5. Vi er fuldt opmærksomme på, at arbejdspladsens omdømme i høj grad beror

på en fælles indsats fra alle involverede parter.

Derfor har vi efter moden overvejelse besluttet at frafalde vores ønsker

omkring varsling af nødvendige omlægninger før den endelige overtagelse den

01. november 1992. Vi vil således tidligst den 01. november 1992 varsle de

for os nødvendige omlægninger.

På mødet fremgik det, efter vores opfattelse, at parterne havde

modstridende fortolkninger/opfattelser af »loven omkring

virksomhedsoverdragelse«, hvilket vi har taget til efterretning.

Det er vort håb at dette kan bidrage til starten på et konstruktivt

samarbejde, hvor vi i fællesskab tilsikre, at vor indsats på Rigshospitalet

både internt og eksternt med rette opleves som en seriøs og velfungerende

arbejdsplads.'

Den 29. oktober 1992 skrev selskabet til medarbejderne:

»I JRS har vi til det sidste håbet at kunne komme overens med

forhandlingsrepræsentanterne i Kvindeligt Arbejderforbund og Sanitørernes

Fagforening inden vores overtagelse af rengøringen på Rigshospitalet. Dette

har ikke vist sig muligt, og sagen er nu indbragt til fagretslig behandling.

Vi vil imidlertid ikke undlade at orientere om de tilbud, som vi ville

give medarbejderne. Her følger tilbuddets otte punkter:

1. Ingen vil blive afskediget pr. 1. december 1992. Men der indledes en

dialog med de relevante faglige repræsentanter om, hvem der må forlade JRS og

hvornår. Disse samtaler startes op i december.

2. Tilbud om andet job i JRS, når ledige stillinger opstår. Samtlige

stillingsopslag/annoncer skal slåes op på Rigshospitalet først.

3. I forbindelse med afsked ydes en ekstra fratrædelsesgodtgørelse ud over

de gældende regler.

4. I forbindelse med fratrædelse ydes der konsulentbistand.

5. Alle puljetillæg (personlige tillæg) forbliver uændret - også efter den

nye overenskomst ikrafttræden den 1. april 1993. Disse tillæg kunne JRS have

undgået at udbetale efter denne dato.

6. Ved overgangen til vores overenskomst med Servicebranchens

Arbejdsgiverforening pr. 1. april 1993 ændres lønperioden til vores system,

der løber fra den 15. i måneden til den 14. i den følgende måned. Det

betyder, at den enkelte medarbejder i april 1993 kun vil få en halv

månedsløn. Vi tilbyder at supplere op til den normale månedsløn mod, at

medarbejderen afdrager dette »lån« over et antal måneder.

7. Der skal være mulighed for, at den enkelte medarbejder kan bytte vagter

med kolleger, hvis vagterne ikke passer helt ind i den pågældendes

familiemønster. Her tænkes især på weekend-vagter. Med hensyn til en sådan

ordning stiller JRS alt administrationsapparat til rådighed.

8. JRS er villig til at tage individuelle hensyn til medarbejdere, hvis

der er saglige eller helbredsmæssige grunde til det.

Sådan som situationen har udviklet sig, må JRS nære stor betænkelighed med

hensyn til vore muligheder for at realisere de nævnte tilbud.'

Samme dag skrev man til de enkelte medarbejdere, at man af driftsmæssige

årsager og med virkning fra 1. december 1992 måtte gennemføre ændringer i

ansættelsesforholdet, således at arbejdstiden blev ændret til at omfatte en

week-end-turnus, og således at arbejdsområderne ville blive omlagt. Det blev

tilføjet, at hidtidige overenskomster ville være gældende til 31. marts 1993,

hvorefter overenskomsten mellem Servicebranchens Arbejdsgiverforening og

Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark/Dansk Funktionærforbund ville være

gældende.

Efter klage fra forbundene blev der på et fællesmøde mellem parterne den

24. november 1992 opnået enighed om, at den varslede ændring af arbejdstid

trækkes tilbage, og at en eventuel kommende ændring heraf på sædvanlig vis

vil blive forhandlet lokalt. Virksomheden tilkendegav, at omlægning af

arbejdstiden ville blive gennemført i overensstemmelse med skrivelsen af 29.

oktober 1992, men at der forinden iværksættelsen ville blive en supplerende

drøftelse i samarbejdsudvalget.

På møde den 25. november 1992 i samarbejdsudvalget begyndte information og

drøftelser i forbindelse med de nye arbejdsplaner, først planen for

sengeafsnit. Tillidsrepræsentanten for Dansk Funktionærforbund ønskede sit

forbund inddraget i henhold til organisationsaftalen med staten fra 1991. Det

blev tilkendegivet, at Jydsk Rengøring A/S mente, at spørgsmålet om de nye

arbejdsplaner under henvisning til fællesmødeprotokollatet kunne drøftes

lokalt i samarbejdsudvalget.

Standpunkterne blev gentaget på samarbejdsudvalgsmøde den følgende dag.

Den 1. december 1992 fik medarbejderne udleveret de nye arbejdsplaner, der

straks skulle i funktion. Kl. 12 nedlagde en række medarbejdere arbejdet, og

der blev i den anledning holdt fællesmøde den 2. december 1992.

Fra arbejdstagerside erkendte man, at arbejdsnedlæggelsen var

overenskomststridig, og man gav tilsagn om at pålægge arbejderne at genoptage

arbejdet den 3. december 1992 ved normal arbejdstids begyndelse.

Fra arbejdstagerside gjorde man gældende, at arbejdsnedlæggelserne var

fremprovokeret af virksomheden, idet man ikke var indgået i reelle

forhandlinger, hvorfor man tog forbehold for arbejdsretslovens § 12, stk. 2.

Arbejdstagersiden opfordrede virksomheden til at udvise reel

forhandlingsvilje i samarbejdsudvalget.

På begæring af arbejdstagersiden blev man enige om at inddrage

organisationerne i de fortsatte drøftelser i samarbejdsudvalget.

Fra arbejdsgiverside bestred man, at virksomheden ikke hidtil havde ført

reelle drøftelser i samarbejdsudvalget. Arbejdsgiversiden fremhævede, at

arbejdsnedlæggelserne var i strid med protokollat af fællesmøde af 24.

november 1992, ifølge hvilket omlægning af arbejdsområdet fortsatte uændret.

Fra arbejdsgiverside forbeholdt man sig at indbringe sagen for

Arbejdsretten, såfremt arbejdet ikke blev genoptaget.

Arbejdet blev ikke genoptaget den 3. december 1992, og der blev samme dag

holdt møde i Arbejdsretten, der opfordrede arbejdstagerne til at følge

organisationernes pålæg om at genoptage arbejdet den 4. december 1992.

Arbejdsgiverne blev af organisationerne opfordret til at inddrage dem i

drøftelserne i samarbejdsudvalget.

Arbejdet blev imidlertid ikke genoptaget om morgenen den 4. december 1992,

hvor der i stedet var medlemsmøder og møder mellem organisationerne.

Samme dag gav Jydsk Rengøring A/S ved skrivelse tilsagn om »at man

starter drøftelser/forhandlinger om de arbejdsplaner, der allerede er sat i

gang på mandag den 7. december 1992 kl. 13.00.

Hvis medarbejderne på disse områder i dag og på mandag har svært ved at nå

arbejdet, giver vi tilsagn om, at dette ikke får nogle konsekvenser for den

enkelte. Vi tilstræber i dag og på mandag at sætte ekstra ressourcer ind på

at assistere de medarbejdere, som arbejder efter de nye planer.

I SU deltager organisationerne i arbejdet med indførelsen af de nye planer

og der opnås enighed inden planerne iværksættes.

Det tilstræbes, at omlægningen er gennemført inden udgangen af januar

måned 1993.

På SU-mødet mandag udarbejdes en køreplan for forløbet frem til den 1.

februar 1993.

Det forudsættes at arbejdet påbegyndes d.d.

Vi giver tilsagn om, at arbejdsnedlæggelsen ikke vil få konsekvenser for

den enkelte medarbejder i det fremtidige daglige samarbejde, dette gælder dog

ikke de økonomiske konsekvenser det må få for den enkelte.«

Arbejdet blev derefter genoptaget i løbet af eftermiddagen.

Den 7. december 1992 blev forbundene og Jydsk Rengøring A/S enige om

følgende erklæring:

»De nuværende igangsatte planer sættes i bero.

Der nedsættes en arbejdsgruppe, der har 1. møde onsdag den 09/12-92.

Arbejdsgruppen har til opgave

at gennemgå nye planer,

at gennemgå metoder,

der skal svare til præstation, materiel m.v.

Arbejdsgruppen forelægger på et ekstraordinært SU-møde, den 14/12-92, hvor

langt arbejdsgruppen er nået. Her aftales nærmere, hvilken iværksættelsesdato

der skal finde sted for de enkelte arbejdsområder.

SU skal sikre at omlægningen løbende igangsættes og er afsluttet senest

den 01 marts 1993.

Der gives tilsagn om hjælp og smidighed i forbindelse med den

driftssituation, der foreligger p.t.«

Efter et møde i den arbejdsgruppe, der blev nedsat, lavede forbundenes

teknikere et forslag til tidsforbrug på 4 arbejdsplaner med henholdsvis 1314,

2222, 1740 og 1388m2 at rengøre. Forbundene tog udgangspunkt i et timeforbrug

svarende til 166,4 m2/time. Man regnede med samme kvalitet rengøring og samme

arbejdstakt (130) som Jydsk Rengøring A/S, men beregnede timeforbrug på 7t.

54 min. (mod 6t. 38 min.), 13t. 20 min. (mod 7t. 24 min.), 10t. 27 min. (mod

7t. 24 min.) og 8t. 22 min. (mod 7t. 24 min.) for de fire arbejdsplaner.

Dette resultat blev forelagt i arbejdsgruppen den 10. december 1992 og

derefter på det udvidede samarbejdsudvalgsmøde den 14. december 1992, hvor

Sanitørernes Fagforening og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark var

repræsenteret. Der blev ikke opnået enighed, heller ikke om at fortsætte

forhandlingerne.

Den 15. december 1992 skrev Jydsk Rengøring A/S til medarbejderne:

»Nu indleder LRS rengøringen efter de planer, vi har lagt....

Indenfor de nærmeste uger vil vi afsnit for afsnit indlede arbejdet med at

realisere de arbejdsplaner, som danner grundlag for vort tilbud til

Rigshospitalet.

Lad det med det samme være sagt, at disse arbejdsplaner ikke er hentet fra

den blå luft. De er baseret på vore erfaringer fra arbejdspladser på store

hospitaler i provinsen og på Rigshospitalets afdeling H, hvor vi har udført

rengøringen siden 1990.

Vi føler os overbeviste om, at vore medarbejdere på Rigshospitalet efter

en rimelig indkøringsperiode - ligesom vore øvrige medarbejdere allerede gør

det - vil opleve rengøringsplanerne som et udmærket grundlag for det daglige

arbejde.

Naturligvis er vi opmærksomme på, at planernes realisering i forhold til

nogle af vore medarbejdere kan kræve en særlig indsats fra vor side om

instruktion og indlæring i de af JRS udviklede rengøringsmetoder og systemer

der anvendes på andre hospitaler. Disse krav er vi indstillet på at honorere

fuldt ud, og vi beder de af vore medarbejdere, der oplever vanskeligheder med

arbejdet, om at rette henvendelse herom til arbejdslederne.....«

FORKLARINGER:

Tommy Hansen har bl.a. forklaret, at han er faglig sekretær i Dansk

Funktionærforbund.

Da forbundene dagen efter mødet i Arbejdsretten den 3. december 1992

skulle pålægge medlemmerne at genoptage arbejdet, og da han var klar over, at

det ikke umiddelbart ville vinde gehør, hvis arbejdsgiverne ikke ville love

andet end at tage møder om sagen, talte han og Ellen Høegh fra Kvindeligt

Arbejderforbund i Danmark med Peter Hollender, og de fik tilsagn fra Jydsk

Rengøring A/S om, at selskabets arbejdsplaner ikke ville blive sat i

funktion, før der var opnået enighed mellem parterne om deres endelige

indhold. Forbundene gjorde det klart, at det ikke var tilstrækkeligt for

medlemmerne, at man tilstræbte enighed ved de kommende forhandlinger. Det var

det, der kom til at stå i arbejdsgiverens orientering af 4. december 1992.

Det blev dog samtidig sagt af Peter Hollender, at arbejdsgiveren kunne blive

nødt til at bruge sin ret til at lede og fordele arbejdet, hvis der ikke

kunne opnås enighed.

Forbundene sagde udtrykkeligt, at de nye planer måtte være permanente, for

at man kunne få medlemmerne i arbejde. Planerne kunne altså ikke blot være

midlertidige, og arbejdsgiversiden havde ingen betænkeligheder ved dette.

Ellen Høegh har bl.a. forklaret, at parterne holdt møde den 7. december

1992 vistnok fra kl. ca. 14 til knap 22. Herunder drøftede man formuleringen

af det papir, der til slut blev organisationsaftalen. Det blev sagt flere

gange, at de nye planer, der omtales deri, måtte være permanente og ikke blot

gældende til 1. april 1993.

Hun sagde »over bordet« før underskrivelsen - og for at

præcisere det også efter - at R.19, der er kommuneinformations materiale,

burde være vejledende for de beregninger, arbejdsgruppen skulle foretage, og

at der naturligvis kunne være de fravigelser af arbejdstempoet, der var

begrundet i, at det var rengøringsarbejde på et sygehus. Det var

magtpåliggende for hende at få dette præciseret, og Peter Hollender

accepterede det mundtligt både før og efter underskrivelsen. Efter

Finansministeriets regler har forbundene kun krav på, at R.19 er vejledende,

og det var derfor, man ikke insisterede på at få henvisningen hertil med i

organisationsaftalen.

Den arbejdsgruppe, der blev nedsat, skulle analysere Jydsk Rengøring A/S's

planer, som ifølge medarbejderne kun kunne gennemføres med 2-3 gange så mange

ansatte.

Helge Westergaard har bl.a. forklaret, at han er konsulent i Kvindeligt

Arbejderforbund i Danmark med speciale i tids- og lønfastsættelse. Han var

med i den arbejdsgruppe, der blev nedsat efter mødet den 7. december 1992, og

som holdt sit første møde den 9. december 1992. Man tog udgangspunkt i

organisationsaftalen, og arbejdsgiversiden udleverede nogle af deres

arbejdsplaner og udbyggede indholdet af dem mundtligt. Man drøftede

principperne, og vistnok den følgende dag fik han udleveret de resterende

planer. Det var arbejdsgiverens holdning, at man ville fastholde sine egne

planer, bortset fra eventuelle åbenlyse fejl. Han og hans kollega fra Dansk

Funktionærforbund ønskede selv at gennemgå planerne og foretage beregninger

af forholdet mellem dem og R.19 og derefter at forelægge resultatet i

arbejdsgruppen til eventuelt viderebearbejdning.

Medarbejderne vidste fra det tidligere licitationsmateriale, at der af

Jydsk Rengøring A/S var regnet med i gennemsnit 198 m2 i timen mod ISS's 162

og R. 19's 128, og man var derfor ikke overrasket over, at beregningerne

viste, at der - selvom man anerkendte arbejdstakt 130 - burde være langt mere

tid til rådighed på samtlige planer.

Da man vistnok den 10. december 1992 i arbejdsgruppen fremlagde

konsulenternes beregninger, var der ingen kritik af tallene. Arbejdsgiverne

anerkendte da også, at det var en fremstrakt hånd, at forbundene ville

acceptere takten på 130, men man fastholdt alligevel, at man ikke ville

fravige de oprindelige planer.

Peter Hollender har bl.a. forklaret, at han er afdelingschef i Jydsk

Rengøring A/S med ansvar for Rigshospitalet.

Kort efter, at Jydsk Rengøring A/S havde vundet licitationen, fik man en

henvendelse fra Sanitørernes Fagforening, der gerne ville drøfte forskellige

problemer, og det skete første gang ved et møde den 15. september 1992 i

Servicebranchens Arbejdsgiverforening, hvor også Kvindeligt Arbejderforbund i

Danmark deltog.

Jydsk Rengøring A/S ønskede sine planer sat i værk straks ved overtagelsen

af rengøringen den 1. november 1992.

Ved mødet sagde blandt andre Ingrid Hansen, Kvindeligt Arbejderforbund i

Danmark, direkte, at der på Rigshospitalet ville blive tale om en politisk

magtkamp, fordi privatiseringsprocessen her kunne komme til at danne

præcedens for mange andre arbejdspladser.

Han prøvede - nok lidt naivt - at få et samarbejde i gang. Han havde møde

med de lokale tillidsfolk, fordi han ville finde ud af, hvem der skulle

afskediges. Det var forudsat, at der skulle ske afskedigelser, og der var

afsat et større beløb i 1993 til fratrædelsesgodtgørelser m.v.

Da forbundene på et nyt møde skulle melde tilbage, havde de ingen forslag,

men talte på ny om, at det var en politisk magtkamp. Jydsk Rengøring A/S

havde ellers forelagt det udspil, der senere ved brevet af 29. oktober 1992

blev sendt til medarbejderne, der fik at vide, at deres forbund havde afvist

det.

Efter at det var besluttet at udsætte planerne til 1. december 1992, blev

der holdt flere samarbejdsudvalgs- og andre møder, og medarbejdersiden søgte

at påberåbe sig statsaftalens regler om deltagelse ved

rationaliseringsforanstaltninger eller overgang til entreprise.

I løbet af november 1992 blev ca. 30 % af planerne sat i gang, og ved de

første arbejdsnedlæggelser deltog 30-40 % af medarbejderne.

Rengøringsarbejdet blev delvis udført af funktionærer fra andre steder.

Arbejdsretten opfordrede den 3. december 1992 til, at der blev afholdt

samarbejdsudvalgsmøde, og dette skete den 7. december 1992. I mellemtiden var

der imidlertid kommet melding om risiko for sympatikonflikter, og han holdt

derfor, og fordi det på grund af Folketingets arbejde ville være meget

uheldigt med en konflikt på Rigshospitalet netop på det tidspunkt - lidt

uautoriseret - et møde med Tommy Hansen og Ingrid Hansen den 3. december 1992

om aftenen. Mødet resulterede i meddelelsen af 4. december 1992, og sætningen

om enighed, inden planerne iværksættes, kom primært ind for at få medlemmerne

til at gå i arbejde igen, hvilket da også skete.

Han og hans chef var derefter til møde den 7. december 1992 med de lokale

tillidsfolk. Efter mange timers drøftelse blev man enige om formuleringen af

organisationsaftalen, der indebærer, at en arbejdsgruppe skulle gennemgå

Jydsk Rengøring A/S's arbejdsplaner. Det var klart for alle hele perioden, og

ikke blot en overgangsperiode, der skulle drøftes i gruppen. R.19, som han

ikke kendte, blev omtalt, og han accepterede, at den var med i

arbejdsgruppens arbejde. Det var helt bevidst, at arbejdsgiversiden ikke

ville gå med til, at sætningen om enighed blev gentaget i denne aftale.

Han opfattede medarbejdernes forslag i beregningsnotatet af 10. december

1992 som helt nyt, men må indrømme, at det tager udgangspunkt i samme

kvalitet arbejde og samme arbejdstakt (130), som Jydsk Rengøring A/S's. Når

han betragtede forslaget som en udstrakt hånd, var det, fordi han regnede

med, at det kun skulle gælde indtil 1. april 1993, og at man derefter kunne

bruge Jydsk Rengøring A/S's planer. Det var acceptabelt for arbejdsgiveren,

fordi der med enighed mellem parterne kunne blive ro på arbejdspladsen.

Da det i arbejdsgruppen blev klart, at arbejdstagerne havde tænkt de

foreslåede timeforbrug som en permanent ordning, måtte man hurtigt

konstatere, at der ikke kunne opnås enighed.

Herefter kunne Jydsk Rengøring A/S lige så godt med det samme sætte sine

egne planer i kraft.

Selvom der var tid til det, analyserede man ikke nærmere, hvorfor

timeforbruget blev så forskelligt efter de to beregninger.

Arbejdsplanerne fungerer nu for 90 %»s vedkommende. Der er

konstateret enkelte fejlvurderinger og foretaget de korrektioner, dette førte

til.

Janne Klink har bl.a. forklaret, at hun er distriktsleder i Jydsk

Rengøring A/S og deltog i mødet på Rigshospitalet den 7. december 1992. Hun

kan bekræfte Peter Hollenders forklaring om mødet, herunder at der ved

arbejdsgruppens beregninger skulle tages udgangspunkt i Jydsk Rengøring A/S's

planer, der var overensstemmende med dem, der gælder på andre Jydsk

Rengøring-arbejdspladser.

Det, arbejdsgruppen skulle diskutere, var mangler ved planerne samt

arbejdsmetoderne, og det var derfor uventet, at der kom forslag om generelt

øget tidsforbrug.

Ingrid Hansen har bl.a. forklaret, at hun meget muligt nogle gange under

forhandlingerne har sagt, at der var politik i sagen. Det var til forklaring

af, at medarbejderne af hensyn til præcedensvirkningen for andre

arbejdspladser ikke kunne give afkald på nogen rettighed. Det gjaldt såvel i

relation til forståelsen af virksomhedsoverdragelsesloven som i relation til

tidspunkterne for at gennemføre omlægninger og afskedigelser.

Hun har derimod ikke talt om det politiske som en trussel om aktioner mod

arbejdspladsen.

PARTERNES BEGRUNDELSER:

Til støtte for påstanden har klagerne gjort gældende, at Jydsk Rengøring

A/S med aftalen af 7. december 1992, der skal ses i lys af meddelelsen af 4.

december 1992, delvis har afgivet sin ledelsesret og har givet et ubetinget

løfte om, at nye arbejdsplaner ikke iværksættes, før man er enig med

organisationerne om det. Dette følger dels af ordlyden af meddelelsen af 4.

december 1992, dels af, at aftalen af 7. december 1992 udtrykkelig

forudsætter, at iværksættelsesdatoen skal aftales mellem parterne.

Ved ikke efter den 14. december 1992 at ville fortsætte forhandlinger med

organisationerne har Jydsk Rengøring A/S brudt den organisationsaftale, der

er indgået.

Jydsk Rengøring A/S har først på et sent tidspunkt hævdet, at man kun gik

ind på at sende meddelelsen af 4. december 1992, fordi man var under pres af

truslen om fortsat strejke, og at man derfor ikke kan være bundet deraf.

Synspunktet ville i øvrigt, selvom det var fremsat i tide, ikke kunne

begrunde en ugyldighed.

Betingelserne for at fragå en afgivelse af ledelsesretten er ikke til

stede. Der var således den 14. december 1992 endnu lang tid til at opnå en

forhandlingsløsning, og det er ikke arbejdstagernes skyld, at der ikke blev

opnået enighed mellem parterne. Tværtimod er man kommet med et oplæg, der

tager udgangspunkt i Jydsk Rengøring A/S's planer og forudsætter den samme

kvalitet og arbejdstakt. Der er desuden i oplægget benyttet en anerkendt

beregningsmetode (R.19). Indklagedes påstand om, at eventuelle afvigelser fra

Jydsk Rengøring A/S's planer kun skulle have virkning til 1. april 1993, er

ikke tilstrækkeligt præciseret for modparten og har i øvrigt formodningen

klart imod sig.

Det konstaterede brud på aftalen må sanktioneres med en følelig bod, idet

indklagede vil gennemføre arbejdsplaner, der er langt mere belastende for den

enkelte, end det, organisationerne kunne acceptere. Det må desuden være

skærpende, at der er tale om brud på en fagretlig aftale, der er indgået for

at stoppe eller afværge en konflikt.

Indklagede har heroverfor anført, at der ikke i aftalen af 7. december

1992 kan indfortolkes et krav om enighed om nye planer.

Når ordvalget blev accepteret i meddelelsen af 4. december 1992, var det

netop, fordi arbejdsgiveren da var under pression/tvang af den løbende

arbejdsnedlæggelse, og Per Hollender havde i øvrigt netop ifølge Tommy

Hansens forklaring også udtrykkeligt forbeholdt sig ledelsesretten.

Arbejdsgiverens brev af 29. oktober 1992 til medarbejderne viser

selskabets imødekommenhed over for de ansatte, og organisationernes afvisning

af disse tilbud bekræfter, at sagen for dem var blevet politisk, og at de

ikke seriøst gik ind i forhandlingerne med arbejdsgiveren.

Det er arbejdstagernes skyld, at der ikke blev opnået enighed, fordi man

ikke ville acceptere, at Jydsk Rengøring A/S's planer - der var grundlaget

for selskabets licitationsbud - skulle gennemføres efter en overgangsperiode.

Det har formodningen imod sig, at selskabet kunne fravige disse planer på

længere sigt.

ARBEJDSRETTENS BEGRUNDELSE OG KONKLUSION:

Den organisationsaftale, parterne indgik den 7. december 1992, var

forhandlet gennem mange timer. Den indeholder ikke efter sin ordlyd nogen

afgivelse af arbejdsgiverens ledelsesret og afskærer således ikke

udtrykkeligt gennemførelse af arbejdsplaner, som ikke forinden var godkendt

af arbejdstagerorganisationerne.

Drøftelserne om aftalen var i et vist omfang en fortsættelse af de

forhandlinger, der lå forud for Jydsk Rengøring A/S's tilsagn af 4. december

1992. Efter de forklaringer, der er afgivet, er det imidlertid ikke

godtgjort, at parterne var enige om, at aftalen skal forstås således, at der

skal være opnået enighed mellem parterne, inden en ny arbejdsplan kan

iværksættes.

Selvom der i aftalen var fastsat en endelig frist til den 1. marts 1993,

er det ikke i sig selv et brud på aftalen, at arbejdsgiveren allerede i

december 1992 mener at have konstateret, at der ikke er mulighed for at opnå

resultater ved fortsatte forhandlinger og derfor straks sætter sine egne

planer i kraft.

Det er derfor ikke for Arbejdsretten godtgjort, at den indklagede

virksomhed har brudt organisationsaftalen af 7. december 1992, og der

frifindes derfor for påstanden herom.

T h i k e n d e s f o r r e t :

De indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening for Servicebranchens

Arbejdsgiverforening, SBA, for Jydsk Rengøring A/S, frifindes.

I sagsomkostninger skal klagerne, Landsorganisationen i Danmark for

Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Dansk Funktionærforbund, betale 2.000

kr. til Arbejdsretten.

Officielle noter

(* 1)

Lignende dokumenter