Bod 2.3.1. Overenskomstbrud og bod pålagt (* 1) (* 2) Virksomhed idømt bod for, i strid med aftale herom, ikke at have indført bonusaftale. Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Industriens Arbejdsgivere for Viggo Borch A/S (advokat Keld Burmølle). Dommere: Marie-Louise Andreasen (retsformand), Brink, Marstrand Dahl, Agnete Halmind, Arnold Hansen, Kofod og Maabjerg.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bod 2.3.1. Overenskomstbrud og bod pålagt (* 1)
(* 2) Virksomhed idømt bod for, i strid med aftale herom, ikke at have
indført bonusaftale. Landsorganisationen i Danmark for
Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk
Arbejdsgiverforening for Industriens Arbejdsgivere for Viggo Borch A/S
(advokat Keld Burmølle). Dommere: Marie-Louise Andreasen (retsformand),
Brink, Marstrand Dahl, Agnete Halmind, Arnold Hansen, Kofod og Maabjerg.
Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for
Specialarbejderforbundet i Danmark indklaget Dansk Arbejdsgiverforening for
Industriens Arbejdsgivere for Viggo Borch A/S for Arbejdsretten for
overenskomstbrud.
PARTERNES PÅSTANDE:
Klagerne har påstået indklagede tilpligtet at overholde gældende
overenskomst, herunder at indføre en bonusaftale, og tilpligtet for brud på
gældende overenskomst til Specialarbejderforbundet i Danmark at betale en
efter rettens skøn fastsat bod.
Indklagede har påstået frifindelse, men har erkendt at være forpligtet til
at overholde overenskomsten.
SAGSFREMSTILLING:
Den 30. juni 1987 blev der i den indklagede virksomhed underskrevet
følgende hensigtserklæring:
»Vedrørende: Bonusaftale
Det er aftalt, at Direktionen og Tillidsmænd i den kommende periode
seriøst undersøger og vurderer muligheden for at etablere en bonusordning for
alle timelønnede medarbejdere i Viggo Borch koncernen.
Aftalen vil formentlig bygge på en form for produktivitet - d.v.s. på
basis af gennemløbet af tonnage i relation til antal ansatte.«
Under et møde i juli eller begyndelsen af august 1987 vedrørende fornyelse
af overenskomsten blev der for perioden 1. marts 1987 til 1. marts 1991
opnået enighed om en række ændringer af den gældende overenskomst. Det
Læs alt
fremgår af mødereferatet, at betalingssatserne kunne genforhandles pr. 1.
marts 1989. Referatet slutter således:
»Det er aftalt, at der i den kommende periode, og senest 1. marts
1989 er indført en bonusaftale mellem overenskomstens parter.
Der tilbagestår herefter ikke yderligere krav fra nogle af parterne.
Det af Lager og Handelsarbejdernes Forbund og Specialarbejderforbundet i
Danmark fremsendte 1. strejkevarsel, tilbagekaldes hermed.«
Bonusspørgsmålene blev herefter drøftet på møder den 31. august og 12.
oktober 1987, 6. januar, 16. februar, 31. oktober og 6. december 1988, 6.
marts og 7. april 1989. På arbejdstagerside deltog konsulent i
Specialarbejderforbundet i Danmark Poul Mandrup, bortset fra mødet den 6.
december 1988. I møderne den 6. marts og 7. april 1989 deltog på
arbejdsgiverside Ole Storm Jeppesen, der er konsulent i Industrifagenes
Arbejdsgiverforening, som virksomheden var blevet medlem af pr. 1. april
1988.
På mødet den 6. marts 1989 blev der givet udtryk for meningsforskelle med
hensyn til forhandlingernes grundlag. Arbejdsgiverne mente, at de oprindelige
bonusforhandlinger var forbi, da der ikke havde kunnet opnås enighed mellem
parterne. Selskabet følte sig herved løst fra sit oprindelige tilsagn, idet
man samtidig havde opfyldt sine løfter om en seriøs undersøgelse og
forhandling. Arbejdstagerne protesterede mod denne udformning af
problemstillingen, idet man mente, at hvis et bonussystem ikke skulle blive
indført, burde det erstattes af en anden ydelse.
Der blev på mødet den 7. april 1989 forelagt et udkast til en model for
bonusordning, og der var enighed om, at dette formentlig ville kunne anvendes
under den nuværende struktur. Selskabet gav imidlertid udtryk for, at
udsigten til mulige forestående strukturændringer gjorde virksomhedens
overvejelser vanskelige og tunge. Fagforeningsrepræsentanterne anså denne
holdning for at være obstruktion mod forhandlingerne.
Den 10. april 1989 besluttede virksomhedens ledelse, at man ikke ønskede
at indføre bonusordninger på dette tidspunkt. Lager og Handelsarbejdernes
Forbund fik meddelelse herom ved brev af 14. april 1989.
Klagerne fremførte herefter sin påstand om overenskomstbrud. I den
anledning blev der holdt fællesmøde den 29. juni 1989, og referatet herfra
slutter således:
»Fra virksomhedens side tilbagekaldte man under fællesmødet skrivelse
af 14. april 1989 og tilbød forhandling om opfyldelse af
overenskomstprotokollatet i den efter fællesmødets afholdelse kommende uge
(3.-7. juli), hvilket man afviste fra arbejdstagerside.«
Den 8. januar 1990 blev der indgivet klageskrift til Arbejdsretten.
FORKLARINGER:
Frank Kieffer har bl.a. forklaret, at han siden 1977 har deltaget for
Lager- og Handelsarbejdernes Forbund i forhandlinger med Viggo Borch A/S. I
1987 var forhandlingerne gået i hårdknude, navnlig fordi der var uenighed om
lønnen. Tillidsmændene forhandlede sideløbende med arbejdsgiveren, og dette
resulterede i hensigtserklæringen af 30. juni 1987. Forbundet accepterede
lønningerne, fordi de blev suppleret med et løfte om bonus. Vidnet kan ikke
huske, om hensigtserklæringen var fremme under forbundets forhandlinger,
eller om det blev diskuteret, om det var samme formulering, der kom i
mødereferatet om overenskomsten. De efterfølgende møder handlede i vidt
omfang om tekniske ting, og efter at Ole Storm Jeppesen var kommet med, blev
man enige om at bruge Industrifagenes Arbejdsgiverforenings model for
bonusordning. Den 7. april 1989 manglede man kun at sætte bonusbeløbene ind i
aftaleudkastet. Ole Storm Jeppesen oplyste, at ordningen ville give de
ansatte ca. 375.000 kr., og at det var normalt med en effektivitetsforøgelse
på ca. 10 %, når en bonusordning blev indført. På mødet slog direktør Søren
Hansen imidlertid helt bak. Han henviste til ændringer i virksomhedens
struktur, men så vidt vidnet ved, er der ikke sket afgørende ændringer.
Vidnet havde ferie umiddelbart efter fællesmødet, og det var derfor, han
afviste at forhandle i ugen 3.-7. juli. Forbundet afviste ikke forhandlinger
i almindelighed, men der kom aldrig senere noget initiativ fra
arbejdsgiveren, heller ikke efter at der var klaget til Arbejdsretten.
Søren Hansen har bl.a. forklaret, at han er økonomidirektør hos Viggo
Borch A/S og siden 1985 har forhandlet overenskomster for selskabet. Der blev
i 1987 stillet alt for store lønkrav, og vidnet fik den opfattelse, at
tillidsmændene var interesseret i en bonusordning. Forholdet skulle
undersøges nærmere, og derfor blev hensigtserklæringen underskrevet. To dage
senere forhandlede man igen med forbundet, og Frank Kieffer forlangte, at
hensigtserklæringen kom ind i overenskomsten. Vidnet havde tillid til Frank
Kieffer og troede ham derfor, da han forsikrede, at virksomheden ikke blev
snydt ved, at overenskomsten blev formuleret lidt anderledes end
hensigtserklæringen, og at konsekvenserne af mislykkede bonusforhandlinger
blot ville være, at lønkravene den 1. marts 1989 blev så meget større. Hvis
vidnet ikke havde stolet på Frank Kieffer, kunne han have kontaktet firmaets
advokat. Udgangspunktet var, at effektivitetsforøgelsen skulle deles mellem
virksomheden og de ansatte.
Den 1. januar 1988 troede vidnet på, at bonusordningen kunne træde i kraft
det følgende efterår. Først da Ole Storm Jeppesen kom ind i forhandlingerne,
blev vidnet klar over, hvor meget bonusordningen ville koste. Det var helt
urealistiske tal.
Selskabet blev et led i Danisco-koncernen, og der var i foråret 1989
overvejelser om afhændelse. Det var baggrunden for udtalelserne om
strukturændringer.
Ved fællesmødet blev vidnet belært om nogle juridiske finesser, og for at
få en afslutning på sagen tilbagekaldte man afvisningsbrevet og tilbød at
genoptage forhandling. Han ved ikke, hvad der lå i, at Frank Kieffer afviste
forhandlinger. Hverken fra virksomhedens eller de ansattes side er der efter
fællesmødet taget initiativ til forhandlinger.
Virksomheden er i dag under en fællesoverenskomst og skal forhandle
bonusordninger.
PARTERNES ARGUMENTER:
Til støtte for påstanden har klagerne anført, at indklagede må have
bevisbyrden for, at overenskomstens bonusbestemmelse ikke skal forstås efter
sin ordlyd. Denne bevisbyrde er ikke opfyldt, og arbejdsgiverens forpligtelse
kan ikke være begrænset til hensigtserklæringen, der er erstattet af den
senere overenskomstbestemmelse.
Indtil april 1989 har virksomheden da også forsøgt at overholde aftalen.
Efter fællesmødet har arbejdsgiverne derimod ikke taget initiativ til at
genoptage forhandlingerne, selv om man havde accepteret det. Sådant initiativ
er end ikke taget, efter at sagen er indbragt for Arbejdsretten.
Der er tale om et alvorligt overenskomstbrud, hvor store beløb står på
spil.
De indklagede har heroverfor anført, at virksomheden ikke har begået
overenskomstbrud. Hensigtserklæringen er det afgørende fortolkningsbidrag til
overenskomsten, der efter sin tilblivelse ikke kan give selskabet større
forpligtelser end erklæringen. Det er da også på dette grundlag, der blev
forhandlet i 1987-89, og brevet af 14. april 1989 er ikke en fragåelse af
hensigtserklæringen, blot en konstatering af, at undersøgelserne og
vurderingerne havde ført til, at bonusordning ikke kunne gennemføres.
Der er ikke ved fællesmødet nogen erkendelse af overenskomstbrud. Efter
mødet var der lige så stor anledning for de ansatte til at få forhandlingerne
genoptaget. Virksomheden har ikke nægtet at forhandle, tværtimod.
Hvis bod skulle pålægges, måtte det være formildende, at indklagede har
tilbudt at forhandle.
RETTENS PRÆMISSER OG KONKLUSION:
Således som overenskomstreferatet er formuleret, indeholder det en
forpligtelse for indklagede til at tilbyde de ansatte en bonusordning, og
denne forpligtelse afsvækkes ikke ved den tidligere underskrevne
hensigtserklæring.
Forhandlinger om bonusordning er foregået, indtil virksomheden den 10.
april 1989 besluttede ikke at ville indføre en sådan ordning.
Ved denne afvisning har virksomheden brudt overenskomsten.
Den omstændighed, at virksomheden ved fællesmødet tilbyder at genoptage
forhandlingerne, kunne være betragtet som en formildende omstændighed, hvis
man faktisk havde taget initiativ til nye forhandlinger. Formuleringen af
fællesmødereferatet kan imidlertid give anledning til tvivl, om de ansatte
ønsker videre forhandlinger. Da virksomheden heller ikke efter at være
indklaget for Arbejdsretten med påstand om indførelse af en bonusaftale tager
noget initiativ til forhandlinger, findes der ikke i sagen at være
formildende omstændigheder.
Klagernes påstande tages derfor til følge, således at boden fastsættes til
400.000 kr.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Indklagede, Viggo Borch A/S, tilpligtes for brud på gældende overenskomst
at betale en bod på 400.000 kr. til Specialarbejderforbundet i Danmark.
I sagsomkostninger skal de indklagede betale 2.000 kr. til Arbejdsretten.
Officielle noter
(* 1) Henvisninger: K 88.300.
Lignende dokumenter
- Akkord. Bod 2.3.2. Bod ikke pålagt. Faglig voldgift. Organisationsansvar 4.2. Bod ikke pålagt. (* 1) (* 2) Arbejdsgivers forståelse af overenskomstbestemmelse, der tilsidesattes ved faglig voldgiftskendelse ikke bodspådragende. Landsorganisationen i Danmark for Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Specialarbejderforbundet i Danmark (advokat Bent Osborg) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Industrifagene og firma P. Taabbel & Co. A/S, Hanstholm (advokat Helge Werner) Dommere: Agnete Halmind, Otto Hansen, Erik Jensen Bent Knap, G.P.Kofod, Albæk Petersen og Pontoppidan (retsformand). Retsinformation · 24. september 1997
- Kollektiv overenskomst 1. Bod 2.3.1. Overenskomstbrud og bod pålagt. Processuelle spørgsmål (* 1) (* 2) Arbejdsgiver var vedtægtsmæssigt forpligtet til at indmelde sig i en arbejdsgiverorganisation og ansås derfor forpligtet efter overenskomst mellem denne og en fagforening. Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod turistvognmand Bent Thykjær, Apollovej 2, 8700 Horsens (turistvognmand Bent Thykjær). Dommere: Vejgaard Andersen, Bisgaard, Bjerregaard (retsformand), Agnete Halmind, Arnold Hansen, Bent Knap og Bodil Mogensen. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.2.2. Bod ikke pålagt Tillidsrepræsentant. Virksomhedsoverdragelse. (* 1) (* 2) Virksomhedsoverdragelsesloven ikke anvendelig med hensyn til afskedigelse af tillidsrepræsentant, hvis ansættelsesforhold ikke længere bestod på tidspunktet for overdragelsen af virksomheden. Landsorganisationen i Danmark for Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for Scaniadam A/S (advokat Merete Preisler). Dommere: Marie-Louise Andreasen (retsformand), Brink, Jens A. Engelbrechtsen, Agnete Halmind, Arnold Hansen, Sløk og Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.3.1. Overenskomstbrud og bod pålagt Tillidsrepræsentant.(* 1) (* 2) Bod for virksomheds iværksættelse af overarbejde uden orientering af eller aftale med tillidsrepræsentanter Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund, Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Industriens Arbejdsgivere for Bruel og Kjær Industri A/S (advokat Henrik Uldal). Dommere: Bollerup-Jensen, Agnete Halmind, Arnold Hansen, Kardel (retsformand), Henrik Lind, Svend Maabjerg og Erik Nielsen. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.1.1. Overenskomstbrud og bod pålagt.(* 1) (* 2) Fortrædigelsesklausulen tilsidesat. Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Træindustriens Fabrikantforening for Brockhuus & Silvan A/S, Albertslund (afdelingschef H.C. Springborg). Dommere: Degerbøl, Espersen, Otto Hansen, Anton Johannsen, Knap, Mundt (retsformand) og Jørgen Pedersen. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 1.2.3.2., bodsnedsættelse/fritagelse ikke sket 1.3. Bodsstørrelse og bodssatser (for så vidt angår størrelsen af bod til organisationer, se Organisationsansvar.) Processuelle spørgsmål 3.3. Forberedende retsmøder (* 1) Sædvanlig bod for arbejdsnedlæggelse, da der ikke var godtgjort overenskomstbrud fra arbejdsgiverside eller rimelig grund til arbejdsnedlæggelsen. Dansk Arbejdsgiverforening for Textilindustrien for Skjern Tricotage-Farveri A/S, Skjern, (advokat Merete Preisler) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk Beklædnings- og Textilarbejderforbund for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Morten Ulrich). Dommere: Bæhring, Marstrand Dahl, Agnete Halmind, Arnold Hansen, Kjærgaard, Mundt (retsformand) og Strube. Retsinformation · 24. september 1997