Virksomhedsoverdragelse.(* 1)(* 2) Landsorganisationen i Danmark for Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (konsulent Ulrik Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Servicebranchens Arbejdsgiverforening, SBA for ISS Catering A/S (advokat Helge Werner) Dommere: Arnold Hansen, Poul Fl. Hansen, Kardel (retsformand), Ole Bonde Larsen, Jens Pors, Axel Sløk og Nicolai Westergaard.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Virksomhedsoverdragelse.(* 1)(* 2)
Landsorganisationen i Danmark for Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark
(konsulent Ulrik Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for
Servicebranchens Arbejdsgiverforening, SBA for ISS Catering A/S (advokat
Helge Werner) Dommere: Arnold Hansen, Poul Fl. Hansen, Kardel (retsformand),
Ole Bonde Larsen, Jens Pors, Axel Sløk og Nicolai Westergaard.
Under denne sag har klagerne, Landsorganisationen i Danmark for Kvindeligt
Arbejderforbund i Danmark, nedlagt påstand om, at de indklagede, Dansk
Arbejdsgiverforening for Servicebranchens Arbejdsgiverforening, SBA for ISS
Catering A/S, skal anerkende, at det hos ISS Catering A/S ansatte ufaglærte
personale, der var beskæftiget med den daglige drift af kantinen hos DISA
A/S, Herlev, var omfattet af den mellem Industriens Arbejdsgivere og CO-Metal
indgåede overenskomst samt lokalaftale N 453.007 af 16. april 1991 mellem
DISA A/S og kantinepersonalets klub frem til den 1. marts 1993.
Klagerne har påstået efterbetalingsspørgsmålet henvist til sædvanlig
fagretlig behandling.
Denne påstand blev nedlagt den 18. maj 1994. Den oprindelige påstand i
klageskriftet af 14. februar 1992 lød således:
De indklagede skal anerkende, at det hos ISS Catering A/S ansatte
personale, der er beskæftiget med den daglige drift af kantinen hos DISA A/S,
Herlev, er omfattet af den mellem Industriens Arbejdsgivere og CO-Metal
indgåede overenskomst samt lokalaftale N 453.007 af 16. april 1991 mellem
DISA A/S og kantinepersonalets klub.
De indklagede har påstået frifindelse.
Sagen vedrører dels spørgsmålet om, hvorvidt ISS Catering A/S's
overtagelse af driften af kantinen hos DISA A/S, Herlev, er omfattet af
virksomhedsoverdragelsesloven, dels om de på dette tidspunkt gældende
overenskomster i perioden indtil overenskomsternes bortfald den 1. marts 1993
omfattede de personer, som blev ansat efter ISS Catering A/S's overtagelse af
driften. For så vidt angår en af medarbejderne, som var ansat i DISA A/S, og
Læs alt
som fortsatte sit ansættelsesforhold, efter at ISS Catering A/S havde
overtaget driften, har de indklaget erkendt, at hun - såfremt retten
statuerer, at der foreligger et forhold, der er omfattet af
virksomhedsoverdragelsesloven - er omfattet af de pågældende overenskomster
indtil den 1. marts 1993.
De nærmere omstændigheder er følgende:
Indtil den 1. november 1991 stod DISA A/S selv for driften af kantinen på
virksomheden i Herlev. Virksomheden er medlem af Industriens Arbejdsgivere,
og det i kantinen ansatte personale, der var organiseret i det klagende
forbund, var omfattet af overenskomsten mellem Industriens Arbejdsgivere og
CO-Metal og den nævnte lokalaftale. Arbejdet foregik i to kantiner, en for
det timelønnede personale og en for funktionærerne. På et tidspunkt var der
11 medarbejdere, som var medlemmer af det klagende forbund. Den 1. november
1991 var der 7 medlemmer af det klagende forbund beskæftiget i kantinerne.
Der blev ikke produceret madvarer i dem. Man solgte indkøbt smørrebrød, men
lavede dog selv ostemadder. Man lavede ligeledes te og kaffe og solgte
drikkevarer.
Spørgsmålet om ISS Catering A/S's overtagelse af driften blev rejst i en
skrivelse af 7. januar 1991, og den 23. januar fremsatte man følgende tilbud:
»Samarbejdet med ISS Kantineservice indebærer, at vi overtager den
totale drift af Deres kantine og dermed alle de operationelle og
administrative gøremål, som er nødvendige i forbindelse med driften af egen
kantine.
Oplægget er baseret på en driftaftale og tallene er beregnet ud fra de
indhentede oplysninger Deres kvalitetskrav og vort eget erfaringsmateriale.
Der er i oplægget udlagt rengøring i funktionærkantinen til ISS Servi a/s,
som fremkommer med separat tilbud herpå.
Produktionen kan foregå i den nyrenoverede timelønskantines køkken, dog
skal der indkøbes kogebord og ovn. Det vil være nødvendigt med en nærmere
gennemgang af køl og frysekapacitet.
Ligeledes skal transportfaciliteterne mellem de 2 kantiner fastlægges.
I forbindelse med priserne i kantinerne er vedlagte prisliste et forslag,
det foreslåes at vi på alle måder fortsætter med de nuværende priser.«
ISS Catering A/S tilbød ved skrivelse af 5. august 1991 de nuværende
kantinemedarbejere ansættelse og gav udtryk for, at man ville bestræbe sig
på, at så mange som muligt kunne fortsætte på den nuværende arbejdsplads. Den
10. oktober 1991 blev de opsagt. Under sagen er der fremlagt 7
opsigelsesskrivelser. Begrundelsen var »omlægning af
kantinedriften«.
Den 11. oktober 1991 blev kontrakten om kantineservice underskrevet af
DISA A/S og ISS Catering A/S. I kontrakten henvistes der til ISS
standardbetingelser samt specificerede abonnementsbetingelser. Det blev
anført, at i medarbejdernes opsigelsesperiode skulle DISA A/S betale den
eventuelle difference mellem »ISS lønnen og nuværende løn«. Man
tilbød »kundens nuværende medarbejder beskæftigelse hos ISS, og at disse
overførte deres opsparede anciennitet«.
I standardbetingelserne hed det om vederlag og lokaler og udstyr følgende:
»Vederlag og eventuel avance af kantinesalget dækker, alle med den
ordinære drift forbundne udgifter, såsom direkte eller indirekte lønninger,
forsikringer, arbejdstøj, arbejdsledelse, inspektions- og
administrationsomkostninger.
Kunden stiller følgende vederlagsfrit til rådighed:
godkendte salgs- og produktionslokaler, herunder aflåselige lagre,
- driftsudstyr
- el, varme og telefon,
- garderobefaciliteter for kantinepersonalet,
- renovation.
Almindelig vedligeholdelse af driftsudstyr, inventar og service samt
vedligeholdelse af salgs- og produktionslokaler påhviler kunden.«
De specificerede abonnementsbetingelser indeholdt blandt andet følgende
driftsaftale.:
»OMFANG AF DRIFT:
ISS Catering a/s overtager det daglige driftsansvar for DISA a/s«
personalekantine.
Kantinen skal dagligt bespise op til 500 ansatte samt et varierende antal
gæster.
Dette indebærer:
a) Indkøb og levering af alle råvarer gennem vore faste leverandører.
b) Daglig tilberedning af en sund og varieret frokost.
c) Ekspedition i kantinen samt efter aftale servering ved møder.
d) Rengøring af køkkenareal til forkant af disk. Tømning af askebægre,
aftørring af borde og stolesæder i pauserne samt efter spisetid.
e) ISS Catering a/s ansætter personalet og står for oplæring og
uddannelse.
Under ferie og sygdom sørger ISS Catering a/s for afløsere fortrinsvis fra
vor stab af fastansatte afløsere.
f) ISS Catering a/s udbetaler løn til personalet og varetager, at
forsikringsforholdene er i overensstemmelse med de gældende regler herom.
ISS Catering a/s er tilmeldt Bedriftsundhedstjenesten.
g) ISS Catering a/s står for alle betalinger og regnskaber. En gang
månedligt vil kunden modtage en faktura på det faste vederlag, samt en
opgørelse over rekvisitionssalg i måneden.
h) Prisen på de enkelte varegrupper fastsættes af ISS Catering a/s i
samarbejde med DISA a/s. ISS erholder avancen ved salget i kantinen.
i) Ved en af vore driftsledere, påtager ISS Catering a/s sig tilsynet med
kantinen, hvilket indebærer både en kontrolfunktion samt en vejledende og
koordinerende funktion.'
Det er oplyst, at timelønnen for de pågældende medlemmer af det klagende
forbund indtil den 1. november 1991 udgjorde ca. 92 kroner, mens »ISS
lønnen« i henhold til overenskomsten mellem Restaurations- og
Bryggeriarbejder Forbundet og Servicebranchens Arbejdsgiverforening udgjorde
ca. 72 kroner.
Af en timelønskalkulation fremlagt under sagen fremgår det, at af en
totaltid angivet til 36,52 udgør produktionstiden 10,84.
Det er endvidere oplyst, at der for tiden beskæftiges 3 ufaglærte i
virksomheden, herunder den medarbejder, der - som nævnt - tidligere var
beskæftiget under DISA A/S.
Der er afgivet forklaring af cateringschef Ulf Torben Meyer og driftsleder
Lars Claus Nielsen.
Ulf Torben Meyer har forklaret, at kantinerne oprindelig var indrettet i
to forskellige bygninger. Der var beskæftiget i alt 11 ufaglærte. I
begyndelsen af forhandlingsfasen arbejdede man med, at begge kantiner skulle
drives videre, men senere fremkom der forslag om at indrette alene en kantine
og i forbindelse hermed at indrette et særligt køkken. Efter hans opfattelse
foreligger der herefter »et helt nyt koncept«. Tidligere havde der
ikke været nogen produktion - bortset fra, at der blev smurt nogle
ostemadder. Nu bliver alle madvarer, herunder et varmt måltid og salater,
produceret i køkkenet. Der er nu beskæftiget 6 til 7, hvoraf 3 er ufaglærte.
Resten har uddannelse som kok og smørrebrødsjomfru. Det er rigtigt, som
angivet i det pågældende fremlagte bilag, at ca. en trediedel af arbejdstiden
vedrører produktion. Man har i øvrigt påtaget sig også at arrangere
gæstemiddage og middage ved særlige lejligheder, og dette har udviklet sig
betydeligt i den senere tid. Efter opsigelsen af medarbejderne arbejdede
disse, indtil opsigelsen trådte i kraft, sammen med de medarbejdere, som ISS
Catering ansatte. Han er ikke i tvivl om, at ansvaret for driften i det hele
påhviler ISS Catering A/S.
Lars Claus Nielsen har forklaret, at han er driftsleder med den pågældende
virksomhed som ansvarsområde. Der er nu 6 ansatte - fra december 1991
beregnet som 5,2 fuldtidsansatte. 3 er faglærte og 3 er ikke faglærte. En af
de ufaglærte havde ansættelse hos DISA A/S og fortsatte hos ISS Catering A/S.
De andre ufaglærte og alle de faglærte blev ansat stort set fra starten af
ISS's overtagelse af driften. Man bager brød, laver salatbord og foretager
indkøb af råvarer og halvfabrikater til madlavning i kantinen. Han vurderer
det således, at 50 til 55 procent af driften nu er ren produktion.
Gæstevirksomheden har i den senere tid udviklet sig og omfatter nu ca. 5
procent af virksomheden.
En sag, i hvilken Sø- og Handelsretten den 4. november 1993 afsagde dom,
forelagde retten EF-domstolen blandt andet følgende spørgsmål:
»1. Finder Rådets direktiv 77/187/EØF anvendelse, når en virksomhed A
påtager sig at drive kantinen i en anden virksomhed B, således:
at virksomheden A mod et fast månedligt vederlag skal dække »alle med
den ordinære drift forbundne udgifter, såsom direkte eller indirekte
lønninger, forsikringer, arbejdstøj, arbejdsledelse, inspektions- samt
administrationsomkostninger
at virksomhed B vederlagsfrit stiller følgende til rådighed:
godkendte salgs- og produktionslokaler, herunder aflåselige lagre,
driftsudstyr, el, varme og telefon, garderobefaciliteter for
kantinepersonalet samt foretager renovation
at virksomhed B afholder omkostninger til engangsservice, emballage,
servietter og rengøringsmidler
at virksomhed A tilbyder virksomhed B's kantinepersonale ansættelse med
samme løn og anciennitet som hidtil?
2. Gør det ved besvarelsen af spørgsmål 1 nogen forskel, at kantinedriften
alene udgør en service for de ansatte medarbejdere i virksomhed B, og således
ikke vedrører denne virksomheds almindelige produktion?»
I præmis 15, 17, 19 og 20 i EF-Domstolens dom af 12. november 1992 er der
anført følgende:
»15. Ifølge Domstolens praksis...... finder direktivet anvendelse i
alle de tilfælde, hvor der som led i en aftale sker en udskiftning af den
fysiske eller juridiske person, som er ansvarlig for virksomhedens drift, og
som af den grund påtager sig en arbejdsgivers forpligtelser over for
arbejdstagerne i virksomheden, og det har ingen betydning, om der er sket en
overførsel af ejendomsretten til virksomheden.
17. Når en virksomhed ved aftale overdrager ansvaret for en
servicefunktion inden for virksomheden, såsom en kantine, til en anden
virksomhed, som herved påtager sig en arbejdsgivers forpligtelser over for de
arbejdstagere, der en tilknyttet den pågældende servicefunktion, kan den
således gennemførte transaktion falde ind under direktivets
anvendelsesområde, således som det er defineret i artikel 1, stk. 1. Den
omstændighed, at den aktivitet, der overføres, kun er af sekundær betydning
for den overdragende virksomhed og ikke er nødvendig i forhold til
virksomhedens formål, kan ikke medføre, at transaktionen falder uden for
direktivets anvendelsesområde. Tilsvarende kan den omstændighed, at aftalen
mellem overdrageren og erhververen vedrører en tjensteydelse, der udelukkende
erlægges til fordel for overdrageren, mod et vederlag, der er nærmere
fastlagt i aftalen, heller ikke udelukke, at direktivet finder anvendelse.
19. Det afgørende ved vurderingen af, om der foreligger en overførsel
efter direktivet, er, om den pågældende enhed har bevaret sin identitet,
hvilket navnlig må lægges til grund, såfremt driften rent faktisk fortsættes
eller genoptages.
20. Ved bedømmelsen af, om disse betingelser er opfyldt, må der tages
hensyn til alle de faktiske omstændigheder omkring overførelsen, herunder
hvilken form for virksomhed eller bedrift, der er tale om, hvorvidt der er
sket en overførsel af de fysiske aktiver som f.eks. bygninger og løsøre,
værdien af de immaterielle aktiver på tidspunktet for overførselen, hvorvidt
den nye indehaver har overtaget størstedelen af arbejdsstyrken, om
kundekredsen overføres samt i hvor høj grad aktiviteterne før og efter
overførselen er de samme, og hvor længe disse eventuelt har været indstillet.
Alle disse omstændigheder kan dog kun indgå som enkelte elementer i den
samlede bedømmelse, der skal foretages, og de kan derfor ikke vurderes
isoleret.«
I Sø- og Handelsrettens upåankede dom udtaler retten i sine præmisser:
»Efter EF-Domstolens afgørelse kan Rådets direktiv 77/187 finde
anvendelse, hvor ansvaret for en servicevirksomhed inden for en virksomhed,
som f.eks. en kantine, overføres til en anden virksomhed, der herved påtager
sig en arbejdsgivers forpligtelser over for de ansatte. Afgørende er, om
servicevirksomheden har bevaret sin identitet.
Ved afgørelsen af dette spørgsmål lægger retten især vægt på, at
servicefunktionen efter sagsøgtes overtagelse af driften fortsatte uændret i
forhold til kunderne og med sagsøgtes ansvar for de ansatte. Herefter, og i
øvrigt efter en samlet vurdering af de i EF-dommens præmis 20 indeholdte
punkter, finder retten, at virksomhedens identitet er uændret. Direktivet og
dermed loven om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse finder
herefter anvendelse ved afgørelsen af de foreliggende sager«
Til støtte for klagen har klagerne anført, at der foreligger identitet
mellem den virksomhed, som ISS Catering A/S har overtaget, og den virksomhed,
der blev udøvet af DISA A/S. Standardbetingelserne i den sag, der blev
afgjort af Sø- og Handelsretten den 4. november 1993, og i nærværende sag er
de samme. Det er ISS Catering A/S, der er ansvarlig for driften. Man kan
ganske vist ikke selv fastsætte prisen. Dette forhold kan dog ikke tillægges
nogen betydning - priser fastsættes jo altid efter aftale. Virksomheden
udøves i DISA A/S's lokaler, men heller ikke dette kan tages som et udtryk
for, at ISS Catering A/S's virksomhed ikke er selvstændig. En lang række af
de kriterier, som EF-domstolen har opstillet i præmis 19 og 20, og som taler
for identifikation, er opfyldt. En udvidelse af produktionen eller af
virksomheden som sådan kan således ikke ændre virksomhedens identitet. Det
væsentlige i nærværende sag er, at medarbejderne køber en frokost, og det er
ganske uvæsentligt, hvordan den er blevet til. Virksomheden foregår i samme
bygning, som blev indrettet til virksomheden af DISA A/S før overdragelsen.
Der beskæftiges 3 ufaglærte. Det er ganske vist ikke de samme som tidligere,
men dette skyldes, at man i forbin delse med tilbuddet om genansættelse
stillede krav om en meget væsentlig lønnedsættelse. Selve kundekredsen er
helt uforandret. Det samme gælder arbejdet for de ufaglærte. Der er således
ingen tvivl om, at der foreligger en sådan identitet, at
virksomhedsoverdragelsesloven er gældende. Med hensyn til hvilke virkninger,
dette medfører, har klagerne anført, at den foreliggende arbejdsretlige
praksis på dette område hviler på en antagelse af, at overenskomsten som
sådan fortsat er gældende efter en overdragelse, og de indklagede må herefter
anerkende, at overenskomsten ikke blot er gældende for den medarbejder, der
fortsatte - ganske vist på ændrede vilkår - men også for de medarbejdere, der
senere er antaget, dog kun indtil bortfaldet af overenskomsten efter
opsigelse den 1. marts 1993.
De indklagede har gjort gældende, at påstanden i påstandsdokumentet af 18.
maj 1994 må forstås således, at klagerne under sagen alene ønsker dom for, at
den medarbejder, der var ansat den 1. november 1991, er omfattet af
overenskomsten. I dette påstandsdokument er der nemlig anvendt udtrykket
»var«, mens der i det oprindelige klageskrift er benyttet udtrykket
»er beskæftiget«.
Med hensyn til realiteten i sagen har de indklagede bestridt, at der
foreligger identitet. Det afgørende er EF dommens præmis 20. I så henseende
har de indklagede anført, at ISS Catering A/S alene har påtaget sig en
servicefunktion. Kantinelokalerne er ikke overtaget, og der eksisterer ikke
immaterielle aktiver som omhandlet i EF dommens præmisser. Oprindelig var der
ansat 7 ufaglærte, men kun en af disse fortsatte. Størstedelen af de ansatte
kan derfor ikke anses som »overtaget«. Der foreligger ikke nogen
kundekreds i sædvanlig forstand, og aktiviteterne har ikke været indstillet,
men er fortsat i væsentlig ændret form. I dag foregår der en betydelig
produktion, svarende til 50-60% af aktiviteterne, og tidsmæssigt udgør det
ca. 30% af tidsnormen. Kantinelokalerne er indrettet specielt med hensyn til
denne aktivitet. En af kantinerne blev nedlagt, og der blev indrettet
køkkenfaciliteter, således at maden nu produceres af råvarer, der kommer ude
fra. Dertil kommer, at man som noget helt nyt har indført gæstearrangementer.
Der er derfor opstået et klart behov for faglærte arbejdere, og i dag er der
alene behov for 3 ufaglærte. En mindre del af arbejdet er ganske vist
identisk med det tidligere arbejde, men dette er ikke afgørende ved
vurderingen af, om der foreligger identisk arbejde. Såfremt Arbejdsretten
skulle finde, at der foreligger en sådan identitet, at
virksomhedsoverdragelsesloven finder sted, kan dette kun have betydning for
den ene medarbejder, der var ansat den 1. november 1991. Dette er en følge
af, at det direktiv, som dannede grundlaget for
virksomhedsoverdragelsesloven, såvel som virksomhedsoverdragelsesloven alene
giver beskyttelse for den enkelte medarbejder. Det er indklagedes opfattelse,
at dette synspunkt er fastslået gennem en række af de domme, Arbejdsretten
har afsagt vedrørende virksomhedsoverdragelsesloven. Det følger også af den
opsigelsesadgang, man har anerkendt i sådanne situationer.
Klagerne har over for de indklagedes anbringender vedrørende formuleringen
af påstandene i påstandsdokumentet af 18. maj 1994 anført, at der alene er
tale om en sproglig rettelse. Det oprindelige klageskrift af 14. februar 1992
er blevet overhalet af tiden, idet sagen blev sat i bero på afventning af Sø-
og Handelsrettens dom af 4. november 1993. I dag er man derfor ud fra
sproglige grunde nødsaget til at anvende datid, og der ligger ingen
begrænsning i klagernes påstand i den skete formulering.
Arbejdsretten skal udtale:
Arbejdsretten kan tiltræde, at påstandsdokumentet af 18. maj 1994 alene
indeholder en sproglig ændring i forhold til klageskriftet af 14. februar
1992, begrundet i den tid, der er gået siden indgivelse af klageskriftet.
Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger identitet, skal
Arbejdsretten udtale, at dette spørgsmål i overensstemmelse med EF domstolens
dom af 12. november 1992 må afgøres efter et konkret skøn, hvori navnlig
indgår de momenter, der er omtalt i præmisserne 19 og 20. Arbejdsretten
lægger i så henseende vægt på, at driften er fortsat uændret i forhold til
kunderne, det vil sige brugerne af kantinen, og at det arbejde, som de
ufaglærte stadig udfører, er helt identisk med det arbejde, de udførte i
tiden indtil den 1. november 1991, samt at dette arbejde må anses for en
nødvendig del af kantinedriften. Arbejdsretten finder herefter, at
virksomhedsoverdragelsesloven må finde anvendelse. Som anført blandt andet i
Arbejdsrettens dom af 8. juni 1993 i sag nr. 93.039 beskytter
virksomhedsoverdragelsesloven og det til grund herfor foreliggende direktiv
alene lønmodtagerne mod en forringelse af deres overenskomstmæssige
rettigheder i forbindelse med en overdragelse af en virksomhed. Såfremt der
foreligger ganske særlige omstændigheder, kan dette - som det også har fundet
udtryk i den arbejdsretlige praksis - efter omstændighederne medføre, at
overenskomsten som sådan må respekteres af erhververen i den forstand, at
overenskomsten anses for fortsat gældende, i hvert fald indtil den opsiges
til bortfald. I det foreliggende tilfælde blev medarbejderne opsagt og
tilbudt samme arbejde til en væsentlig lavere løn, hvorefter alle med
undtagelse af en fratrådte. Under disse omstændigheder finder Arbejdsretten,
at hensynet til at beskytte medarbejderne må medføre, at overenskomsten og
den dertil knyttede lokalaftale i overensstemmelse med klagernes påstand må
finde anvendelse frem til dens bortfald den 1. marts 1993.
Arbejdsretten tager derfor klagernes påstand til følge.
T h i k e n d e s f o r r e t
De indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening for Servicebranchens
Arbejdsgiverforening, SBA for ISS Catering A/S, skal anerkende, at det hos
ISS Catering A/S ansatte ufaglærte personale, der var beskæftiget med den
daglige drift af kantinen hos DISA A/S, Herlev, var omfattet af den mellem
Industriens Arbejdsgivere og CO-Metal indgåede overenskomst samt lokalaftale
N 453.007 af 16. april 1991 mellem DISA A/S og kantinepersonalets klub frem
til den 1. marts 1993.
Efterbetalingsspørgsmålet henvises til sædvanlig fagretlig behandling.
I sagsomkostninger til Arbejdsretten skal de indklagede betale 2.000 kr.
Officielle noter
(* 1) Henvisninger: Svenning Andersen s. 54 ff, 61 ff, 73 ff, 94 ff, 117
ff. Svenning Andersen, Funktionærret s.364 ff. Per Jacobsen s.109 ff.
Kommentar s.100. Ruth Nielsen Arbejdsgiverens ledelsesret i EF-retlig
belysning. AD 92.143, AD 92.166, AD 93.056, AD 93.505, AD 94.227, AD 93.039
(A 1993, s.120), AD 91.112 (A 1992, s. 38), AD 90.193 (A 1991, s. 58), AD
90.328 (A 1991, s. 78), AD 91.086 (A 1991, s.131).
Lignende dokumenter
- Bod 2.2.1. Arbejdsgiveres bodsansvar m.v. Anden afskedigelse eller afvisning af at modtage arbejdsydelse Overenskomstbrud og bod pålagt Faglig voldgift. Arbejdsgiver idømt bod for ikke straks efter afsigelse af en voldgiftskendelse at have efterlevet denne.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark for et medlem af forbundet (konsulent Ulrik Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Servicebranchens Arbejdsgiverforening for ISS Servicesystem A/S, København (advokat Helge Werner). Retsinformation · 24. september 1997
- Arbejdsgivers ledelsesret. Bod 2.3.2. Kollektiv overenskomst 3. (* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Dansk Funktionærforbund (konsulent Ulrik Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Servicebranchens Arbejdsgiverforening, SBA, for Jydsk Rengøring A/S (advokat Merete Preisler). Dommere: Marie-Louise Andreasen (retsformand), Jørgen Brink, John Dahl, Arnold Hansen, Poul Fl. Hansen, Carsten Holm og Maabjerg. Retsinformation · 24. september 1997
- C.A.2.5.2.1.22 LL § 7, nr. 22 - Støtte til socialt eller sygdomsbekæmpende/sygdomsforebyggende arbejde Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Bod 2.3.2. Faglig voldgift. Processuelle spørgsmål 2.2., 3.3. Særoverenskomst. Underbetaling.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Dansk Funktionærforbund for Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Vagt- og Alarmbranchens Arbejdsgiverforening for ISS Securitas A/S (advokat Helge Werner). Dommere: Arnold Hansen, Carsten Holm, Erik Jensen, Kardel (retsformand), Sløk, Spang-Hanssen og Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997
- Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet, Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Finanssektorens Arbejdsgiverforening på egne vegne og for Konferencecentret Klarskovgaard A/S (advokat Poul Johannessen) Biintervenient: Fællesrådet for Tjenestemænd og Funktionærer for Finansforbundet (advokat Jørgen Rønnow Bruun). Dommere: Arnold Hansen, Kardel (retsformand), Mads Kofod, Kurt Petersen, Riis (næstformand), Sarroe, Sløk, Per Sørensen (næstformand) og Westergaard. Bod 2.3.2. Hovedaftalens § 7, stk. 2. Kollektiv overenskomst 4. Organisationsansvar 4.2. Virksomhedsoverdragelse. Hovedaftalens § 7, stk. 2, ikke overtrådt ved opsigelse af overenskomsten ved overførsel af medarbejdere til ny overenskomst i forbindelse med virksomhedsoverdragelse.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.3.1. Processuelle spørgsmål 8. Arbejdsgiver pålagt bod for manglende opfyldelse af forlig indgået i et mæglingsmøde(* 1)(* 2) Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Ino Dimsits) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for Schubert Seals A/S (advokat Helge Werner) Dommere: Brink, Thorkild E. Jensen, Kardel (retsformand), Pors, Ross Pedersen, Sløk og Westergaard Retsinformation · 24. september 1997