Spring til indhold

Retsinformation

Virksomhedsoverdragelse.(* 1)(* 2) Landsorganisationen i Danmark for Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (konsulent Ulrik Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Servicebranchens Arbejdsgiverforening, SBA for ISS Catering A/S (advokat Helge Werner) Dommere: Arnold Hansen, Poul Fl. Hansen, Kardel (retsformand), Ole Bonde Larsen, Jens Pors, Axel Sløk og Nicolai Westergaard.

DOM nr 3951 af 23/06/1994DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Virksomhedsoverdragelse.(* 1)(* 2)

Landsorganisationen i Danmark for Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark

(konsulent Ulrik Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for

Servicebranchens Arbejdsgiverforening, SBA for ISS Catering A/S (advokat

Helge Werner) Dommere: Arnold Hansen, Poul Fl. Hansen, Kardel (retsformand),

Ole Bonde Larsen, Jens Pors, Axel Sløk og Nicolai Westergaard.

Under denne sag har klagerne, Landsorganisationen i Danmark for Kvindeligt

Arbejderforbund i Danmark, nedlagt påstand om, at de indklagede, Dansk

Arbejdsgiverforening for Servicebranchens Arbejdsgiverforening, SBA for ISS

Catering A/S, skal anerkende, at det hos ISS Catering A/S ansatte ufaglærte

personale, der var beskæftiget med den daglige drift af kantinen hos DISA

A/S, Herlev, var omfattet af den mellem Industriens Arbejdsgivere og CO-Metal

indgåede overenskomst samt lokalaftale N 453.007 af 16. april 1991 mellem

DISA A/S og kantinepersonalets klub frem til den 1. marts 1993.

Klagerne har påstået efterbetalingsspørgsmålet henvist til sædvanlig

fagretlig behandling.

Denne påstand blev nedlagt den 18. maj 1994. Den oprindelige påstand i

klageskriftet af 14. februar 1992 lød således:

De indklagede skal anerkende, at det hos ISS Catering A/S ansatte

personale, der er beskæftiget med den daglige drift af kantinen hos DISA A/S,

Herlev, er omfattet af den mellem Industriens Arbejdsgivere og CO-Metal

indgåede overenskomst samt lokalaftale N 453.007 af 16. april 1991 mellem

DISA A/S og kantinepersonalets klub.

De indklagede har påstået frifindelse.

Sagen vedrører dels spørgsmålet om, hvorvidt ISS Catering A/S's

overtagelse af driften af kantinen hos DISA A/S, Herlev, er omfattet af

virksomhedsoverdragelsesloven, dels om de på dette tidspunkt gældende

overenskomster i perioden indtil overenskomsternes bortfald den 1. marts 1993

omfattede de personer, som blev ansat efter ISS Catering A/S's overtagelse af

driften. For så vidt angår en af medarbejderne, som var ansat i DISA A/S, og

Læs alt

som fortsatte sit ansættelsesforhold, efter at ISS Catering A/S havde

overtaget driften, har de indklaget erkendt, at hun - såfremt retten

statuerer, at der foreligger et forhold, der er omfattet af

virksomhedsoverdragelsesloven - er omfattet af de pågældende overenskomster

indtil den 1. marts 1993.

De nærmere omstændigheder er følgende:

Indtil den 1. november 1991 stod DISA A/S selv for driften af kantinen på

virksomheden i Herlev. Virksomheden er medlem af Industriens Arbejdsgivere,

og det i kantinen ansatte personale, der var organiseret i det klagende

forbund, var omfattet af overenskomsten mellem Industriens Arbejdsgivere og

CO-Metal og den nævnte lokalaftale. Arbejdet foregik i to kantiner, en for

det timelønnede personale og en for funktionærerne. På et tidspunkt var der

11 medarbejdere, som var medlemmer af det klagende forbund. Den 1. november

1991 var der 7 medlemmer af det klagende forbund beskæftiget i kantinerne.

Der blev ikke produceret madvarer i dem. Man solgte indkøbt smørrebrød, men

lavede dog selv ostemadder. Man lavede ligeledes te og kaffe og solgte

drikkevarer.

Spørgsmålet om ISS Catering A/S's overtagelse af driften blev rejst i en

skrivelse af 7. januar 1991, og den 23. januar fremsatte man følgende tilbud:

»Samarbejdet med ISS Kantineservice indebærer, at vi overtager den

totale drift af Deres kantine og dermed alle de operationelle og

administrative gøremål, som er nødvendige i forbindelse med driften af egen

kantine.

Oplægget er baseret på en driftaftale og tallene er beregnet ud fra de

indhentede oplysninger Deres kvalitetskrav og vort eget erfaringsmateriale.

Der er i oplægget udlagt rengøring i funktionærkantinen til ISS Servi a/s,

som fremkommer med separat tilbud herpå.

Produktionen kan foregå i den nyrenoverede timelønskantines køkken, dog

skal der indkøbes kogebord og ovn. Det vil være nødvendigt med en nærmere

gennemgang af køl og frysekapacitet.

Ligeledes skal transportfaciliteterne mellem de 2 kantiner fastlægges.

I forbindelse med priserne i kantinerne er vedlagte prisliste et forslag,

det foreslåes at vi på alle måder fortsætter med de nuværende priser.«

ISS Catering A/S tilbød ved skrivelse af 5. august 1991 de nuværende

kantinemedarbejere ansættelse og gav udtryk for, at man ville bestræbe sig

på, at så mange som muligt kunne fortsætte på den nuværende arbejdsplads. Den

10. oktober 1991 blev de opsagt. Under sagen er der fremlagt 7

opsigelsesskrivelser. Begrundelsen var »omlægning af

kantinedriften«.

Den 11. oktober 1991 blev kontrakten om kantineservice underskrevet af

DISA A/S og ISS Catering A/S. I kontrakten henvistes der til ISS

standardbetingelser samt specificerede abonnementsbetingelser. Det blev

anført, at i medarbejdernes opsigelsesperiode skulle DISA A/S betale den

eventuelle difference mellem »ISS lønnen og nuværende løn«. Man

tilbød »kundens nuværende medarbejder beskæftigelse hos ISS, og at disse

overførte deres opsparede anciennitet«.

I standardbetingelserne hed det om vederlag og lokaler og udstyr følgende:

»Vederlag og eventuel avance af kantinesalget dækker, alle med den

ordinære drift forbundne udgifter, såsom direkte eller indirekte lønninger,

forsikringer, arbejdstøj, arbejdsledelse, inspektions- og

administrationsomkostninger.

Kunden stiller følgende vederlagsfrit til rådighed:

godkendte salgs- og produktionslokaler, herunder aflåselige lagre,

- driftsudstyr

- el, varme og telefon,

- garderobefaciliteter for kantinepersonalet,

- renovation.

Almindelig vedligeholdelse af driftsudstyr, inventar og service samt

vedligeholdelse af salgs- og produktionslokaler påhviler kunden.«

De specificerede abonnementsbetingelser indeholdt blandt andet følgende

driftsaftale.:

»OMFANG AF DRIFT:

ISS Catering a/s overtager det daglige driftsansvar for DISA a/s«

personalekantine.

Kantinen skal dagligt bespise op til 500 ansatte samt et varierende antal

gæster.

Dette indebærer:

a) Indkøb og levering af alle råvarer gennem vore faste leverandører.

b) Daglig tilberedning af en sund og varieret frokost.

c) Ekspedition i kantinen samt efter aftale servering ved møder.

d) Rengøring af køkkenareal til forkant af disk. Tømning af askebægre,

aftørring af borde og stolesæder i pauserne samt efter spisetid.

e) ISS Catering a/s ansætter personalet og står for oplæring og

uddannelse.

Under ferie og sygdom sørger ISS Catering a/s for afløsere fortrinsvis fra

vor stab af fastansatte afløsere.

f) ISS Catering a/s udbetaler løn til personalet og varetager, at

forsikringsforholdene er i overensstemmelse med de gældende regler herom.

ISS Catering a/s er tilmeldt Bedriftsundhedstjenesten.

g) ISS Catering a/s står for alle betalinger og regnskaber. En gang

månedligt vil kunden modtage en faktura på det faste vederlag, samt en

opgørelse over rekvisitionssalg i måneden.

h) Prisen på de enkelte varegrupper fastsættes af ISS Catering a/s i

samarbejde med DISA a/s. ISS erholder avancen ved salget i kantinen.

i) Ved en af vore driftsledere, påtager ISS Catering a/s sig tilsynet med

kantinen, hvilket indebærer både en kontrolfunktion samt en vejledende og

koordinerende funktion.'

Det er oplyst, at timelønnen for de pågældende medlemmer af det klagende

forbund indtil den 1. november 1991 udgjorde ca. 92 kroner, mens »ISS

lønnen« i henhold til overenskomsten mellem Restaurations- og

Bryggeriarbejder Forbundet og Servicebranchens Arbejdsgiverforening udgjorde

ca. 72 kroner.

Af en timelønskalkulation fremlagt under sagen fremgår det, at af en

totaltid angivet til 36,52 udgør produktionstiden 10,84.

Det er endvidere oplyst, at der for tiden beskæftiges 3 ufaglærte i

virksomheden, herunder den medarbejder, der - som nævnt - tidligere var

beskæftiget under DISA A/S.

Der er afgivet forklaring af cateringschef Ulf Torben Meyer og driftsleder

Lars Claus Nielsen.

Ulf Torben Meyer har forklaret, at kantinerne oprindelig var indrettet i

to forskellige bygninger. Der var beskæftiget i alt 11 ufaglærte. I

begyndelsen af forhandlingsfasen arbejdede man med, at begge kantiner skulle

drives videre, men senere fremkom der forslag om at indrette alene en kantine

og i forbindelse hermed at indrette et særligt køkken. Efter hans opfattelse

foreligger der herefter »et helt nyt koncept«. Tidligere havde der

ikke været nogen produktion - bortset fra, at der blev smurt nogle

ostemadder. Nu bliver alle madvarer, herunder et varmt måltid og salater,

produceret i køkkenet. Der er nu beskæftiget 6 til 7, hvoraf 3 er ufaglærte.

Resten har uddannelse som kok og smørrebrødsjomfru. Det er rigtigt, som

angivet i det pågældende fremlagte bilag, at ca. en trediedel af arbejdstiden

vedrører produktion. Man har i øvrigt påtaget sig også at arrangere

gæstemiddage og middage ved særlige lejligheder, og dette har udviklet sig

betydeligt i den senere tid. Efter opsigelsen af medarbejderne arbejdede

disse, indtil opsigelsen trådte i kraft, sammen med de medarbejdere, som ISS

Catering ansatte. Han er ikke i tvivl om, at ansvaret for driften i det hele

påhviler ISS Catering A/S.

Lars Claus Nielsen har forklaret, at han er driftsleder med den pågældende

virksomhed som ansvarsområde. Der er nu 6 ansatte - fra december 1991

beregnet som 5,2 fuldtidsansatte. 3 er faglærte og 3 er ikke faglærte. En af

de ufaglærte havde ansættelse hos DISA A/S og fortsatte hos ISS Catering A/S.

De andre ufaglærte og alle de faglærte blev ansat stort set fra starten af

ISS's overtagelse af driften. Man bager brød, laver salatbord og foretager

indkøb af råvarer og halvfabrikater til madlavning i kantinen. Han vurderer

det således, at 50 til 55 procent af driften nu er ren produktion.

Gæstevirksomheden har i den senere tid udviklet sig og omfatter nu ca. 5

procent af virksomheden.

En sag, i hvilken Sø- og Handelsretten den 4. november 1993 afsagde dom,

forelagde retten EF-domstolen blandt andet følgende spørgsmål:

»1. Finder Rådets direktiv 77/187/EØF anvendelse, når en virksomhed A

påtager sig at drive kantinen i en anden virksomhed B, således:

at virksomheden A mod et fast månedligt vederlag skal dække »alle med

den ordinære drift forbundne udgifter, såsom direkte eller indirekte

lønninger, forsikringer, arbejdstøj, arbejdsledelse, inspektions- samt

administrationsomkostninger

at virksomhed B vederlagsfrit stiller følgende til rådighed:

godkendte salgs- og produktionslokaler, herunder aflåselige lagre,

driftsudstyr, el, varme og telefon, garderobefaciliteter for

kantinepersonalet samt foretager renovation

at virksomhed B afholder omkostninger til engangsservice, emballage,

servietter og rengøringsmidler

at virksomhed A tilbyder virksomhed B's kantinepersonale ansættelse med

samme løn og anciennitet som hidtil?

2. Gør det ved besvarelsen af spørgsmål 1 nogen forskel, at kantinedriften

alene udgør en service for de ansatte medarbejdere i virksomhed B, og således

ikke vedrører denne virksomheds almindelige produktion?»

I præmis 15, 17, 19 og 20 i EF-Domstolens dom af 12. november 1992 er der

anført følgende:

»15. Ifølge Domstolens praksis...... finder direktivet anvendelse i

alle de tilfælde, hvor der som led i en aftale sker en udskiftning af den

fysiske eller juridiske person, som er ansvarlig for virksomhedens drift, og

som af den grund påtager sig en arbejdsgivers forpligtelser over for

arbejdstagerne i virksomheden, og det har ingen betydning, om der er sket en

overførsel af ejendomsretten til virksomheden.

17. Når en virksomhed ved aftale overdrager ansvaret for en

servicefunktion inden for virksomheden, såsom en kantine, til en anden

virksomhed, som herved påtager sig en arbejdsgivers forpligtelser over for de

arbejdstagere, der en tilknyttet den pågældende servicefunktion, kan den

således gennemførte transaktion falde ind under direktivets

anvendelsesområde, således som det er defineret i artikel 1, stk. 1. Den

omstændighed, at den aktivitet, der overføres, kun er af sekundær betydning

for den overdragende virksomhed og ikke er nødvendig i forhold til

virksomhedens formål, kan ikke medføre, at transaktionen falder uden for

direktivets anvendelsesområde. Tilsvarende kan den omstændighed, at aftalen

mellem overdrageren og erhververen vedrører en tjensteydelse, der udelukkende

erlægges til fordel for overdrageren, mod et vederlag, der er nærmere

fastlagt i aftalen, heller ikke udelukke, at direktivet finder anvendelse.

19. Det afgørende ved vurderingen af, om der foreligger en overførsel

efter direktivet, er, om den pågældende enhed har bevaret sin identitet,

hvilket navnlig må lægges til grund, såfremt driften rent faktisk fortsættes

eller genoptages.

20. Ved bedømmelsen af, om disse betingelser er opfyldt, må der tages

hensyn til alle de faktiske omstændigheder omkring overførelsen, herunder

hvilken form for virksomhed eller bedrift, der er tale om, hvorvidt der er

sket en overførsel af de fysiske aktiver som f.eks. bygninger og løsøre,

værdien af de immaterielle aktiver på tidspunktet for overførselen, hvorvidt

den nye indehaver har overtaget størstedelen af arbejdsstyrken, om

kundekredsen overføres samt i hvor høj grad aktiviteterne før og efter

overførselen er de samme, og hvor længe disse eventuelt har været indstillet.

Alle disse omstændigheder kan dog kun indgå som enkelte elementer i den

samlede bedømmelse, der skal foretages, og de kan derfor ikke vurderes

isoleret.«

I Sø- og Handelsrettens upåankede dom udtaler retten i sine præmisser:

»Efter EF-Domstolens afgørelse kan Rådets direktiv 77/187 finde

anvendelse, hvor ansvaret for en servicevirksomhed inden for en virksomhed,

som f.eks. en kantine, overføres til en anden virksomhed, der herved påtager

sig en arbejdsgivers forpligtelser over for de ansatte. Afgørende er, om

servicevirksomheden har bevaret sin identitet.

Ved afgørelsen af dette spørgsmål lægger retten især vægt på, at

servicefunktionen efter sagsøgtes overtagelse af driften fortsatte uændret i

forhold til kunderne og med sagsøgtes ansvar for de ansatte. Herefter, og i

øvrigt efter en samlet vurdering af de i EF-dommens præmis 20 indeholdte

punkter, finder retten, at virksomhedens identitet er uændret. Direktivet og

dermed loven om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse finder

herefter anvendelse ved afgørelsen af de foreliggende sager«

Til støtte for klagen har klagerne anført, at der foreligger identitet

mellem den virksomhed, som ISS Catering A/S har overtaget, og den virksomhed,

der blev udøvet af DISA A/S. Standardbetingelserne i den sag, der blev

afgjort af Sø- og Handelsretten den 4. november 1993, og i nærværende sag er

de samme. Det er ISS Catering A/S, der er ansvarlig for driften. Man kan

ganske vist ikke selv fastsætte prisen. Dette forhold kan dog ikke tillægges

nogen betydning - priser fastsættes jo altid efter aftale. Virksomheden

udøves i DISA A/S's lokaler, men heller ikke dette kan tages som et udtryk

for, at ISS Catering A/S's virksomhed ikke er selvstændig. En lang række af

de kriterier, som EF-domstolen har opstillet i præmis 19 og 20, og som taler

for identifikation, er opfyldt. En udvidelse af produktionen eller af

virksomheden som sådan kan således ikke ændre virksomhedens identitet. Det

væsentlige i nærværende sag er, at medarbejderne køber en frokost, og det er

ganske uvæsentligt, hvordan den er blevet til. Virksomheden foregår i samme

bygning, som blev indrettet til virksomheden af DISA A/S før overdragelsen.

Der beskæftiges 3 ufaglærte. Det er ganske vist ikke de samme som tidligere,

men dette skyldes, at man i forbin delse med tilbuddet om genansættelse

stillede krav om en meget væsentlig lønnedsættelse. Selve kundekredsen er

helt uforandret. Det samme gælder arbejdet for de ufaglærte. Der er således

ingen tvivl om, at der foreligger en sådan identitet, at

virksomhedsoverdragelsesloven er gældende. Med hensyn til hvilke virkninger,

dette medfører, har klagerne anført, at den foreliggende arbejdsretlige

praksis på dette område hviler på en antagelse af, at overenskomsten som

sådan fortsat er gældende efter en overdragelse, og de indklagede må herefter

anerkende, at overenskomsten ikke blot er gældende for den medarbejder, der

fortsatte - ganske vist på ændrede vilkår - men også for de medarbejdere, der

senere er antaget, dog kun indtil bortfaldet af overenskomsten efter

opsigelse den 1. marts 1993.

De indklagede har gjort gældende, at påstanden i påstandsdokumentet af 18.

maj 1994 må forstås således, at klagerne under sagen alene ønsker dom for, at

den medarbejder, der var ansat den 1. november 1991, er omfattet af

overenskomsten. I dette påstandsdokument er der nemlig anvendt udtrykket

»var«, mens der i det oprindelige klageskrift er benyttet udtrykket

»er beskæftiget«.

Med hensyn til realiteten i sagen har de indklagede bestridt, at der

foreligger identitet. Det afgørende er EF dommens præmis 20. I så henseende

har de indklagede anført, at ISS Catering A/S alene har påtaget sig en

servicefunktion. Kantinelokalerne er ikke overtaget, og der eksisterer ikke

immaterielle aktiver som omhandlet i EF dommens præmisser. Oprindelig var der

ansat 7 ufaglærte, men kun en af disse fortsatte. Størstedelen af de ansatte

kan derfor ikke anses som »overtaget«. Der foreligger ikke nogen

kundekreds i sædvanlig forstand, og aktiviteterne har ikke været indstillet,

men er fortsat i væsentlig ændret form. I dag foregår der en betydelig

produktion, svarende til 50-60% af aktiviteterne, og tidsmæssigt udgør det

ca. 30% af tidsnormen. Kantinelokalerne er indrettet specielt med hensyn til

denne aktivitet. En af kantinerne blev nedlagt, og der blev indrettet

køkkenfaciliteter, således at maden nu produceres af råvarer, der kommer ude

fra. Dertil kommer, at man som noget helt nyt har indført gæstearrangementer.

Der er derfor opstået et klart behov for faglærte arbejdere, og i dag er der

alene behov for 3 ufaglærte. En mindre del af arbejdet er ganske vist

identisk med det tidligere arbejde, men dette er ikke afgørende ved

vurderingen af, om der foreligger identisk arbejde. Såfremt Arbejdsretten

skulle finde, at der foreligger en sådan identitet, at

virksomhedsoverdragelsesloven finder sted, kan dette kun have betydning for

den ene medarbejder, der var ansat den 1. november 1991. Dette er en følge

af, at det direktiv, som dannede grundlaget for

virksomhedsoverdragelsesloven, såvel som virksomhedsoverdragelsesloven alene

giver beskyttelse for den enkelte medarbejder. Det er indklagedes opfattelse,

at dette synspunkt er fastslået gennem en række af de domme, Arbejdsretten

har afsagt vedrørende virksomhedsoverdragelsesloven. Det følger også af den

opsigelsesadgang, man har anerkendt i sådanne situationer.

Klagerne har over for de indklagedes anbringender vedrørende formuleringen

af påstandene i påstandsdokumentet af 18. maj 1994 anført, at der alene er

tale om en sproglig rettelse. Det oprindelige klageskrift af 14. februar 1992

er blevet overhalet af tiden, idet sagen blev sat i bero på afventning af Sø-

og Handelsrettens dom af 4. november 1993. I dag er man derfor ud fra

sproglige grunde nødsaget til at anvende datid, og der ligger ingen

begrænsning i klagernes påstand i den skete formulering.

Arbejdsretten skal udtale:

Arbejdsretten kan tiltræde, at påstandsdokumentet af 18. maj 1994 alene

indeholder en sproglig ændring i forhold til klageskriftet af 14. februar

1992, begrundet i den tid, der er gået siden indgivelse af klageskriftet.

Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger identitet, skal

Arbejdsretten udtale, at dette spørgsmål i overensstemmelse med EF domstolens

dom af 12. november 1992 må afgøres efter et konkret skøn, hvori navnlig

indgår de momenter, der er omtalt i præmisserne 19 og 20. Arbejdsretten

lægger i så henseende vægt på, at driften er fortsat uændret i forhold til

kunderne, det vil sige brugerne af kantinen, og at det arbejde, som de

ufaglærte stadig udfører, er helt identisk med det arbejde, de udførte i

tiden indtil den 1. november 1991, samt at dette arbejde må anses for en

nødvendig del af kantinedriften. Arbejdsretten finder herefter, at

virksomhedsoverdragelsesloven må finde anvendelse. Som anført blandt andet i

Arbejdsrettens dom af 8. juni 1993 i sag nr. 93.039 beskytter

virksomhedsoverdragelsesloven og det til grund herfor foreliggende direktiv

alene lønmodtagerne mod en forringelse af deres overenskomstmæssige

rettigheder i forbindelse med en overdragelse af en virksomhed. Såfremt der

foreligger ganske særlige omstændigheder, kan dette - som det også har fundet

udtryk i den arbejdsretlige praksis - efter omstændighederne medføre, at

overenskomsten som sådan må respekteres af erhververen i den forstand, at

overenskomsten anses for fortsat gældende, i hvert fald indtil den opsiges

til bortfald. I det foreliggende tilfælde blev medarbejderne opsagt og

tilbudt samme arbejde til en væsentlig lavere løn, hvorefter alle med

undtagelse af en fratrådte. Under disse omstændigheder finder Arbejdsretten,

at hensynet til at beskytte medarbejderne må medføre, at overenskomsten og

den dertil knyttede lokalaftale i overensstemmelse med klagernes påstand må

finde anvendelse frem til dens bortfald den 1. marts 1993.

Arbejdsretten tager derfor klagernes påstand til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

De indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening for Servicebranchens

Arbejdsgiverforening, SBA for ISS Catering A/S, skal anerkende, at det hos

ISS Catering A/S ansatte ufaglærte personale, der var beskæftiget med den

daglige drift af kantinen hos DISA A/S, Herlev, var omfattet af den mellem

Industriens Arbejdsgivere og CO-Metal indgåede overenskomst samt lokalaftale

N 453.007 af 16. april 1991 mellem DISA A/S og kantinepersonalets klub frem

til den 1. marts 1993.

Efterbetalingsspørgsmålet henvises til sædvanlig fagretlig behandling.

I sagsomkostninger til Arbejdsretten skal de indklagede betale 2.000 kr.

Officielle noter

(* 1) Henvisninger: Svenning Andersen s. 54 ff, 61 ff, 73 ff, 94 ff, 117

ff. Svenning Andersen, Funktionærret s.364 ff. Per Jacobsen s.109 ff.

Kommentar s.100. Ruth Nielsen Arbejdsgiverens ledelsesret i EF-retlig

belysning. AD 92.143, AD 92.166, AD 93.056, AD 93.505, AD 94.227, AD 93.039

(A 1993, s.120), AD 91.112 (A 1992, s. 38), AD 90.193 (A 1991, s. 58), AD

90.328 (A 1991, s. 78), AD 91.086 (A 1991, s.131).

Lignende dokumenter