Spring til indhold

Retsinformation

Bortvisning. Bod 1.2.4.2. Bodsnedsættelse/fritagelse ikke sket. (* 1) (* 2) At en virksomhed efter en overenskomststridig strejke ikke genantog alle strejkende arbejdere ikke anset som bortvisning. Dansk Arbejdsgiverforening for Textilindustrien for Fascia Trikotagegården (fuldmægtig Mona Davidsen) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk Beklædnings- og TextilarbejderForbund for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Morten Ulrich). Dommere: Bangert (retsformand), Bredmose, Arnold Hansen, Knap, Kofod, Spang-Hanssen og Wahl.

DOM nr 51481 af 27/10/1987DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bortvisning. Bod 1.2.4.2.

Bodsnedsættelse/fritagelse ikke sket. (* 1) (* 2) At en virksomhed efter en

overenskomststridig strejke ikke genantog alle strejkende arbejdere ikke

anset som bortvisning. Dansk Arbejdsgiverforening for Textilindustrien for

Fascia Trikotagegården (fuldmægtig Mona Davidsen) mod Landsorganisationen i

Danmark for Dansk Beklædnings- og TextilarbejderForbund for et antal

medlemmer af dette forbund (konsulent Morten Ulrich). Dommere: Bangert

(retsformand), Bredmose, Arnold Hansen, Knap, Kofod, Spang-Hanssen og Wahl.

Ved klageskrift af 16. april 1986 med supplerende klageskrift af 14.

september 1987 har Dansk Arbejdsgiverforening for Textilindustrien for Fascia

Trikotagegården indklaget Landsorganisationen i Danmark for Dansk

Beklædnings- og Textilarbejderforbund for et antal medlemmer af dette forbund

for Arbejdsretten i anledning af, at de pågældende medlemmer har nedlagt

arbejdet i tiden fra den 11. til og med den 24. april 1986.

Klagerne har nedlagt påstand om, at der pålægges de strejkende bod.

De indklagede, der har erkendt, at arbejdsnedlæggelserne var

overenskomststridige, har påstået frifindelse, subsidiært, at der alene

pålægges mild bod.

Sagens nærmere omstændigheder er efter det oplyste følgende:

Ved skrivelse af 26. november 1985 anmodede forbundet virksomheden om en

forhandling om overgang fra et bonussystem til et akkordsystem med fast

minutfaktor og fremsendte et forslag hertil. Virksomheden optog

forhandlinger, men kunne ikke acceptere forbundets forslag og udarbejdede et

andet forslag. Forslagene blev behandlet på et organisationsmøde den 20.

februar 1986, uden at man kunne nå til enighed. Sagen blev derefter

tilbagevist til lokale forhandlinger. Efter yderligere forhandlinger blev

virksomhedens forslag forkastet den 9. april. Dagen efter blev arbejdet

nedlagt.

Arbejdsnedlæggelsen blev behandlet på et fællesmøde den 15. april, hvor

man fra arbejdstagerside uden forbehold erkendte, at arbejdsnedlæggelsen var

Læs alt

overenskomststridig, og gav tilsagn om at pålægge de strejkende at genoptage

arbejdet den 16. april. Da arbejdet ikke blev genoptaget, blev sagen indbragt

for Arbejdsretten som hastesag. Sagen blev behandlet på et forberedende

retsmøde den 17. april, hvor de indklagede gentog deres uforbeholdne

erkendelse af, at arbejdsnedlæggelsen var overenskomststridig og gav fornyet

tilsagn om at pålægge de strejkende straks at genoptage arbejdet, hvilket

pålæg retsformanden tilsluttede sig.

Da arbejdet trods dette ikke blev genoptaget, blev der afholdt et nyt

forberedende retsmøde den 24. april, hvor de indklagede atter gav tilsagn om

at give pålæg om arbejdets genoptagelse. I dette møde tilkendegav klagerne,

at virksomheden på grund af mistede ordrer som følge af strejken ikke kunne

genansætte alle de strejkende, når arbejdet blev genoptaget.

Herefter blev arbejdet genoptaget. Ved genoptagelsen blev 44 af 83 ansatte

genansat, medens der ikke var arbejde til 39 tidligere ansatte, hvoraf 7 dog

i mellemtiden havde fået ansættelse andetsteds. Efter arbejdets genoptagelse

opsagde de ansatte bonusaftalen med 3 måneders varsel, men der er senere

indgået en ny aftale pr. 1. oktober 1986. Virksomheden har opgjort, at man

som følge af arbejdsnedlæggelsen mistede ordrer svarende til 4738

arbejdstimer.

Under domsforhandlingen har produktionsdirektør Peder Beck og tidligere

tillidsmand Jeanette Poulsen afgivet forklaring.

Peder Beck har forklaret om virksomhedens organisation og

afsætningsforhold samt om forholdene i forbindelse med lønforhandlingerne og

arbejdsnedlæggelsen. Han har blandt andet forklaret, at forbundets forslag

ville betyde lønstigninger, der gik langt ud over rammerne i forbindelse med

loven om forlængelse af overenskomsterne. Virksomhedens forslag ville have

kostet ca. 500.000 kr. ekstra, men det håbede man at kunne indvinde ved øget

produktivitet. Virksomheden var også, efter at dens forslag var forkastet,

villig til fortsatte forhandlinger. Han havde inden den afstemning, som førte

til genoptagelse af arbejdet, meddelt, at virksomheden kun ville få brug for

44 medarbejdere. I dag er der 55.

Jeanette Poulsen har blandt andet forklaret, at de ansatte navnlig var

utilfredse med, at begrebet gennemsnitsløn blev forringet i virksomhedens

forslag. Man ville ikke fortsætte forhandlingerne, fordi virksomheden

fastholdt dette.

Klagerne har til støtte for deres påstand anført, at der foreligger en

ordinær bodssag, og at der ikke er grundlag for at formilde boden eller lade

den bortfalde. Arbejdsnedlæggelsen var ikke spontan og fortsatte, til trods

for at de indklagede uden forbehold erkendte, at den var overenskomststridig,

og selv om forbundet såvel på fællesmøde som i Arbejdsretten gav tilsagn om

at meddele pålæg om genoptagelse af arbejdet. Virksomheden forhandlede om et

nyt lønsystem, og ville herunder forhøje lønsummen med 500.000 kr., og den

var villig til fortsatte forhandlinger. Virksomheden har ikke bortvist de

strejkende. Når ikke alle blev genansat, skyldtes dette arbejdsmangel som

følge af den langvarige strejke.

De indklagede, der har taget forbehold over for navnelisten, har til

støtte for deres påstande anført, at der foreligger formildende

omstændigheder, dels i baggrunden for strejken, dels som følge af de mange

afskedigelser. Med hensyn til det første har indklagede nærmere anført, at

virksomheden stillede krav om et nyt lønsystem, der på visse punkter betød en

forringelse. Med hensyn til det andet har de indklagede anført, at klagerne

ikke kan kræve dobbelt reaktion over for en overenskomststridig

arbejdsnedlæggelse, men må vælge enten den civilretlige bortvisning eller at

forfølge sagen arbejdsretligt med krav om genoptagelse af arbejdet og bod. De

foretagne afskedigelser må ligestilles med bortvisning. I hvert fald må de

afskedigede fritages for bod, og dette må smitte af på de øvrige strejkende.

Arbejdsretten skal udtale:

Virksomheden havde efterkommet de ansattes ønske om forhandling om et nyt

lønsystem og var villig til at fortsætte forhandlingerne, selv efter at

virksomhedens forslag var endeligt forkastet. I stedet for at fortsætte

forhandlingerne nedlagde de ansatte arbejdet og undlod at efterkomme

forbundets gentagne pålæg om at genoptage det. Arbejdsnedlæggelsen er derfor

bodspådragende, og virksomheden har ikke udvist forhold, der kan gøre

arbejdsnedlæggelsen rimelig. Virksomheden har forfulgt arbejdsnedlæggelsen

med de sædvanlige arbejdsretlige krav om genoptagelse af arbejdet og

pålæggelse af bod. At virksomheden på grund af den overenskomststridige

strejke mistede ordrer, således at den ikke kunne genantage alle de

strejkende, kan ikke sidestilles med en bortvisning. Der er derfor intet

grundlag for at lade boden bortfalde eller at formilde den.

Den forskyldte bod fastsættes herefter til 20 kr. for hver strejketime i

tiden fra den 11. til og med den 17. april og til 30 kr. for hver strejketime

fra den 18. til og med den 24. april 1986.

De indklagede betaler sagens omkostninger med 2.000 kr.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Hver af de på den som bilag 1 fremlagte navneliste optagne medlemmer af

Dansk Beklædnings- og Textilarbejderforbund betaler 20 kr. for hver

strejketime i tiden fra den 11. til og med den 17. april og 30 kr. for hver

strejketime i tiden fra den 18. til og med den 24. april 1986.

Boden tilfalder Dansk Arbejdsgiverforening.

De indklagede betaler sagens omkostninger med 2.000 kr.

Officielle noter

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.325 (note 186), s.353 (note 249) og

s.574 (note 126), Hasselbalch Kollektivarbejdsretten s.158 ff, K 87.003, K

7125 m.fl. (A 1973 s.64), K 5754 (A 1964 s.28).

Lignende dokumenter