Bod 2.3.1. Overenskomstbrud og bod pålagt Eksklusivaftale. Fuldmagt. Kollektiv overenskomst 1. Spørgsmål om, hvorvidt kollektiv overenskomst foreligger Særoverenskomst. (* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark (konsulent Morten Ulrich) mod Lange Isenkram ApS, 6950 Ringkøbing, (Jørgen Lange). Dommere: Bæhring, Engelbrechtsen, Gade, Arnold Hansen, Kiil (retsformand), Henrik Lind og Allan Nielsen.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bod 2.3.1. Overenskomstbrud og bod pålagt
Eksklusivaftale. Fuldmagt. Kollektiv overenskomst 1. Spørgsmål om, hvorvidt
kollektiv overenskomst foreligger Særoverenskomst. (* 1) (* 2)
Landsorganisationen i Danmark for Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i
Danmark (konsulent Morten Ulrich) mod Lange Isenkram ApS, 6950 Ringkøbing,
(Jørgen Lange). Dommere: Bæhring, Engelbrechtsen, Gade, Arnold Hansen, Kiil
(retsformand), Henrik Lind og Allan Nielsen.
Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Handels- og
Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark indklaget Lange Isenkram ApS, Torvet
4, 6950 Ringkøbing, for Arbejdsretten og nedlagt følgende påstand:
Indklagede tilpligtes at overholde gældende overenskomst, herunder dennes
bestemmelse om, at det af overenskomsten omfattede personale skal være
medlemmer af Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, samt for
overenskomstbrud at betale en efter rettens skøn fastsat bod.
Indklagede har påstået frifindelse og til støtte herfor gjort gældende, at
der ikke består noget overenskomstforhold mellem selskabet og forbundet.
Af det under sagen oplyste fremgår, at den indklagede
forretningsvirksomhed, der nu omfatter 2 forretninger i Ringkøbing med 20
ansatte, indtil 30. juni 1977 blev drevet i interessentskabsform med den
nuværende hovedanpartshaver Jørgen Lange og dennes fader Valdemar Lange som
interessenter. Den nævnte dato stiftedes anpartsselskabet, hvis direktør er
Jørgen Lange, der ifølge en udskrift fra Aktieselskabs-Registeret af 15.
september 1987 tegner selskabet alternativt med den samlede bestyrelse.
Indklagede var indtil den 1. juli 1981 medlem af Butiks- og
Kontorvirksomhedernes Arbejdsgiverforenings afdeling A og dermed omfattet af
den mellem denne arbejdsgiverorganisation og Handels- og
Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark gældende Landsoverenskomst.
Indklagedes udtræden af arbejdsgiverforeningen blev meddelt forbundet ved en
skrivelse af 26. maj 1981 fra foreningen, hvori det bl.a. hedder:
»Vi har gjort virksomheden bekendt med, at overenskomsten - uanset
Læs alt
udmeldelsen af vor forening - stadig er gældende, således at forhandlinger
vedrørende overenskomsterne for fremtiden må ske direkte mellem forbundet og
virksomhederne uden vor forenings medvirken.«
Meddelelsen gav anledning til, at forbundet den 18. juni 1981 sendte
følgende skrivelse til indklagede:
»Vedr.: Overenskomstforhold.
Vi har fra Butiks- og Kontorvirksomhedernes Arbejdsgiverforening modtaget
meddelelse om, at De har meldt Dem ud af arbejdsgiverforeningen.
Imidlertid løber overenskomsten videre ifølge de fagretlige regler, og vi
fremsender derfor 4 eksemplarer af vor standardoverenskomst, som De venligst
bedes underskrive som bekræftelse på en direkte overenskomst mellem Deres
firma og vort forbund.
De 3 eksemplarer af overenskomsten bedes returneret os sammen med vedlagte
skema til brug for indbetaling til den i § 18 nævnte uddannelsesfond i
udfyldt og underskrevet stand.
Vi kan oplyse, at den fremsendte overenskomst ligger på linie med de
overenskomster, der afsluttes med Dansk Arbejdsgiverforening og Butiks- og
Kontorvirksomhedernes Arbejdsgiverforening.«
I skrivelse af 24. juni 1981 takkede forbundets Holstebro afdeling
indklagede for modtagelsen af 3 underskrevne eksemplarer af overenskomsten. I
skrivelsen hedder det:
»Vi har med tak modtaget 3 underskrevne overenskomsteksemplarer fra
Dem, og returnerer hermed det ene eksemplar i fuld underskrevet stand.
Som aftalt telefonisk d.d., har vi på overenskomstens forside tilføjet
butikkerne Torvegade 1 samt »Spar 2«, V. Strandgade 2, således
overenskomsten er gældende for alle 3 butikker.
Vi håber i øvrigt på et godt samarbejde vedrørende overenskomsten.'
Af en fotokopi af et af overenskomsteksemplarerne fremgår, at
overenskomsten på indklagedes vegne er underskrevet den 19. juni 1981 af B.
Lange, der er direktør Jørgen Langes søster Bente Lange, som da var - og
fortsat er - beskæftiget i forretningen. Overenskomsten indeholder i § 20 om
organisationsforhold en eksklusivbestemmelse, hvorefter det af overenskomsten
omfattede personale skal være medlemmer af Handels- og Kontorfunktionærernes
Forbund i Danmark. Af § 21 fremgår, at overenskomsten tidligst kunne opsiges
til ophør den 1. marts 1983.
Indklagede har ikke opsagt overenskomsten, men har tværtimod i årene efter
1981 indtil fremkomsten af nærværende sag efterlevet de forpligtelser, der
følge af overenskomstforholdet. Som eksempler herpå har klagerne fremlagt
forskelligt skriftligt materiale, der viser, at indklagede i 1982 drøftede et
spørgsmål om feriegodtgørelse til en tidligere medarbejder med forbundets
Holstebro afdeling, at forbundet i 1983 og 1987 ved anbefalede skrivelser
sendte meddelelse til indklagede om ændringer i overenskomsten som resultat
af afsluttede forhandlinger om Landsoverenskomsten, ligesom man i 1985 i
forbindelse med forlængelsesloven gav indklagede underretning om
lønstigningerne, og at indklagede ved Jørgen Lange i 1984/85 underskrev en
aftale med forbundet om tegning af en gruppelivsforsikring for medarbejderne.
Hertil kommer, at indklagede gennem alle årene har betalt bidrag til den i
overenskomstens § 18 omhandlede uddannelsesfond.
I efteråret 1988 blev forbundet bekendt med, at indklagede medio dette år
havde ansat en medarbejder, som ikke var og heller ikke ønskede at blive
medlem af forbundet. Der forhandledes i den anledning mellem repræsentanter
for forbundet og indklagede. Forhandlingerne endte, uden at enighed kunne
tilvejebringes. Med henblik på sagens indbringelse for Arbejdsretten
afholdtes et fællesmøde den 13. april 1989. I referatet fra mødet hedder det
bl.a.:
»Jørgen Lange tilkendegav, at der ikke eksisterede et
overenskomstforhold mellem firmaet og HK, og der derfor heller ikke forelå
overenskomstbrud.
HK fastholdt, at der eksisterede et overenskomstforhold mellem firmaet og
HK, og at firmaet tilpligtedes til at anerkende dette.
LO tilkendegav at ville indbringe sagen for Arbejdsretten med krav om en
alvorlig bod.«
Sagen er herefter indbragt for Arbejdsretten ved klageskrift af 19. april
1989. I et forberedende retsmøde den 28. september 1989 mødte Jørgen Lange
personlig og påstod frifindelse samt oplyste bl.a., at han først ca. 1 1/2 år
tidligere var blevet klar over, at der forelå en overenskomst, der var
underskrevet af hans søster Bente Lange, der imidlertid ikke havde haft
fuldmagt hertil.
For Arbejdsretten er der afgivet forklaring af vidnerne, faglig sekretær i
HK Henning Rasmussen, direktør Jørgen Lange og dennes søster Bente Lange.
Henning Rasmussen har forklaret, at han havde et møde med Jørgen Lange i
februar 1989 for at drøfte den situation, der var opstået, da Jørgen Lange
ikke ville anerkende, at indklagede var bundet af overenskomsten. Vidnet
havde inden mødet konstateret, at overenskomsten var underskrevet af B.
Lange, men havde også fundet den gamle gruppelivsaftale frem og set, at den
var underskrevet af Jørgen Lange. Han havde papirerne med til mødet og havde
regnet med, at der ikke ville være problemer, når Jørgen Lange havde set
papirerne.
Jørgen Lange har forklaret, at hans fader døde i 1981, hvorefter hans
søster Bente blev beskæftiget i forretningen. Hun deltager i forefaldende
arbejde både i butikken og på kontoret. Han har betragtet det som en
»helt naturlig ting«, at indklagede betaler til
gruppelivsforsikringen og til uddannelsesfonden på samme måde, som indklagede
betaler til så mange andre ting, de ansatte deltager i. Alle de breve, man
får fra HK, bliver lagt i kantinen. Anbefalede breve bliver åbnet af den, der
henter posten.
Bente Lange har forklaret, at hun i sin tid underskrev de tilsendte
eksemplarer af overenskomsten, fordi hun regnede med, at det var en
overenskomst, som indklagede skulle have. Hun husker ikke, om hun drøftede
spørgsmålet herom med sin broder.
Klagerne har til støtte for påstanden anført, at indklagede før 1981 som
medlem af Butiks- og Kontorvirksomhedernes Arbejdsgiverforening var omfattet
af Landsoverenskomsten. Udmeldelsen pr. 1. juli 1981 medførte ingen ændring
heri. Særoverenskomsten, hvis bestemmelser svarer til Landsoverenskomstens,
blev da også i juni 1981 returneret med Bente Langes underskrift. Efter det
oplyste om hendes stilling hos indklagede må det lægges til grund, at hun
havde fornøden fuldmagt til at underskrive overenskomsten, der således har
været bindende for indklagede fra dette tidspunkt. Selv om det imidlertid
måtte blive lagt til grund, at Bente Lange ikke havde fornøden fuldmagt til
at underskrive overenskomsten, er indklagede alligevel blevet forpligtet til
at overholde dennes bestemmelser, da man fra indklagedes side ikke blot har
forholdt sig passiv over for de henvendelser m.v., som man gennem alle årene
har modtaget fra forbundet, men også gennem positive handlinger har
tilkendegivet, at man følte sig bundet af overenskomsten. Dette er således
kommet til udtryk gennem gruppelivsaftalen, gennem de foretagne indbetalinger
til uddannelsesfonden og gennem de lønreguleringer, der er sket i årenes løb.
Da indklagede således er bundet af overenskomsten, hvis § 20 man har
tilsidesat, må der pålægges indklagede en alvorlig bod.
Indklagede har bestridt, at der foreligger nogen gyldig overenskomst.
Denne er underskrevet af en person uden fuldmagt, og det senere passerede
giver ikke grundlag for at fastslå, at overenskomsten uanset dette skulle
være bindende for indklagede.
Arbejdsretten skal udtale:
Som sagen foreligger oplyst, finder retten det ikke godtgjort, at Bente
Lange i 1981 i kraft af sin stilling eller på anden måde havde fornøden
fuldmagt til at underskrive den fra forbundet fremsendte særoverenskomst, der
efter indklagedes udmeldelse af Butiks- og Kontorvirksomhedernes
Arbejdsgiverforening skulle træde i stedet for Landsoverenskomsten mellem
foreningen og forbundet. I overensstemmelse med det af klagerne herom anførte
lægger retten derimod til grund, at indklagede i årene efter 1981 har
disponeret på en måde, der må sidestilles med en efterfølgende godkendelse af
overenskomstens gyldighed. Indklagede har herefter begået overenskomstbrud
ved ikke at overholde eksklusivbestemmelsen i overenskomstens § 20. For dette
overenskomstbrud findes indklagede at burde betale en bod, der bestemmes til
10.000 kr. Boden tilfalder Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i
Danmark.
Indklagede findes at burde betale 2.000 kr. i sagsomkostninger til
Arbejdsretten.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Indklagede, Lange Isenkram ApS, 6950 Ringkøbing, skal overholde gældende
overenskomst, herunder dennes bestemmelse om, at det af overenskomsten
omfattede personale skal være medlemmer af Handels- og Kontorfunktionærernes
Forbund i Danmark.
Indklagede skal til forbundet betale en bod på 10.000 kr.
I sagsomkostninger til Arbejdsretten skal indklagede betale 2.000 kr.
De idømte beløb skal betales inden 14 dage.
Officielle noter
(* 1) Henvisniger: Per Jacobsen s.82 f, Knud Illum s.86 f, K 10.461 (A
1985, s.93).
Lignende dokumenter
- Bod 2.3.1. Overenskomstbrud og bod pålagt. Organisationsfjendtlig virksomhed. Organisationsansvar 3.2. Bod ikke pålagt. (* 1) (* 2) Bod til arbejdsgiver for erkendt overenskomststridigt forhold (tilbud om beskæftigelse mod overflytning af arbejderen til et andet fagforbund). Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf-Forbund (konsulent Morten Ulrich) mod Dansk Arbejdsgiverforening for GO - Grafiske Organisationer og GO for Bording Grafik A/S (advokat Helge Werner). Dommere: Bredmose, Jon Palle Buhl, Max Bæhring, Agnete Halmind, Arnold Hansen, Hans Jensen og Kiil (retsformand). Retsinformation · 24. september 1997
- Kollektiv overenskomst 3. Fortolkning af kollektiv overenskomst. Processuelle spørgsmål 3.6. Genoptagelse. Bod 2.3.1. Overenskomstbrug og bod pålagt. (* 1) (* 2) Sag afgjort ved udeblivelsesdom genoptaget. Arbejdsgiver idømt bod for ikke at have udbetalt et løntillæg. Landsorganisationen i Danmark for Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod E.H. Rasmussen Holding ApS, Helgolandsgade 11-19, 6400 Sønderborg (advokat Thor Stadil). Dommere: Gade, Agnete Halmind, Arnold Hansen, Kiil (retsformand), Toxværd Nielsen, Sløk og Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.3.1. Overenskomstbrud og bod pålagt Boycot, Kollektiv arbejdsret generelt. Processuelle spørgsmål 3.7. Arbejdsproces i øvrigt Særoverenskomst.(* 1) (* 2) Frifindelse for forsøg på boycot. Landsorganisationen i Danmark for Dansk El-Forbund (konsulent Ulrik Jørgensen) mod H.S. Alarm Handels- og Ingeniørfirma A/S (direktør H.B. Sørensen) Dommere: Bangert (retsformand), Bæhring, Gade, Agnete Halmind, Erik Jensen, Maabjerg og Albæk Petersen. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.3.2. Kollektiv overenskomst 1. og 4. Virksomhedsoverdragelse.(* 1)(* 2) Landsorganisationen i Danmark for Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark (konsulent Ulrik Jørgensen) mod Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger for Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger for Landbrugets EDB- Center I/S, Risskov (advokat Niels Nehrkorn) Dommere: Arnold Hansen, Poul Flemming Hansen, Carsten Holm, Hornslet (næstformand), Mads Kofod, Jørn-Oluf Olsen, Steen A. Rasmussen, Riis (retsformand) og Per Sørensen (næstformand). Retsinformation · 24. september 1997
- Virksomhedsoverdragelse. Entreprise. Bod 2.3.2. Bod ikke pålagt. (* 1) (* 2) Ikke bod til rengøringsselskab, der havde taget bekræftende til genmæle over for en påstand om, at virksomhedsoverdragelsesloven fandt anvendelse i et entrepriseforhold. Landsorganisationen i Danmark for Hotel- og Restaurationspersonalets Forbund i Danmark (konsulent Morten Ulrich) mod BR Rengøring ApS, Brørup (advokat Verner Holm). Dommere: Max Bæhring, Degerbøl, Gade, Hans Jensen, Kofod, Pontoppidan (retsformand) og Sarroe. Retsinformation · 24. september 1997
- Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod DMW Varmecenter ApS, Buddinge Hovedgade 156, 2860 Søborg (advokat Helle Gregersen). Dommere: Arnold Hansen, Poul Flemming Hansen, Kiil (retsformand), Bent Knap, Allan Nielsen, Erik Nielsen og Sven F. Thomsen. Bod 2.3.2. Faglig voldgift. Fællesmøder. Hovedaftalens § 7, stk. 2. Kollektiv overenskomst 4. Passivitet. Særoverenskomst. Kollektiv overenskomst ikke ophørt på grund af fagforbundets passivitet.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997