Spring til indhold

Retsinformation

Bod 2.3.1. Overenskomstbrud og bod pålagt Eksklusivaftale. Fuldmagt. Kollektiv overenskomst 1. Spørgsmål om, hvorvidt kollektiv overenskomst foreligger Særoverenskomst. (* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark (konsulent Morten Ulrich) mod Lange Isenkram ApS, 6950 Ringkøbing, (Jørgen Lange). Dommere: Bæhring, Engelbrechtsen, Gade, Arnold Hansen, Kiil (retsformand), Henrik Lind og Allan Nielsen.

DOM nr 60592 af 15/02/1990DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bod 2.3.1. Overenskomstbrud og bod pålagt

Eksklusivaftale. Fuldmagt. Kollektiv overenskomst 1. Spørgsmål om, hvorvidt

kollektiv overenskomst foreligger Særoverenskomst. (* 1) (* 2)

Landsorganisationen i Danmark for Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i

Danmark (konsulent Morten Ulrich) mod Lange Isenkram ApS, 6950 Ringkøbing,

(Jørgen Lange). Dommere: Bæhring, Engelbrechtsen, Gade, Arnold Hansen, Kiil

(retsformand), Henrik Lind og Allan Nielsen.

Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Handels- og

Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark indklaget Lange Isenkram ApS, Torvet

4, 6950 Ringkøbing, for Arbejdsretten og nedlagt følgende påstand:

Indklagede tilpligtes at overholde gældende overenskomst, herunder dennes

bestemmelse om, at det af overenskomsten omfattede personale skal være

medlemmer af Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, samt for

overenskomstbrud at betale en efter rettens skøn fastsat bod.

Indklagede har påstået frifindelse og til støtte herfor gjort gældende, at

der ikke består noget overenskomstforhold mellem selskabet og forbundet.

Af det under sagen oplyste fremgår, at den indklagede

forretningsvirksomhed, der nu omfatter 2 forretninger i Ringkøbing med 20

ansatte, indtil 30. juni 1977 blev drevet i interessentskabsform med den

nuværende hovedanpartshaver Jørgen Lange og dennes fader Valdemar Lange som

interessenter. Den nævnte dato stiftedes anpartsselskabet, hvis direktør er

Jørgen Lange, der ifølge en udskrift fra Aktieselskabs-Registeret af 15.

september 1987 tegner selskabet alternativt med den samlede bestyrelse.

Indklagede var indtil den 1. juli 1981 medlem af Butiks- og

Kontorvirksomhedernes Arbejdsgiverforenings afdeling A og dermed omfattet af

den mellem denne arbejdsgiverorganisation og Handels- og

Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark gældende Landsoverenskomst.

Indklagedes udtræden af arbejdsgiverforeningen blev meddelt forbundet ved en

skrivelse af 26. maj 1981 fra foreningen, hvori det bl.a. hedder:

»Vi har gjort virksomheden bekendt med, at overenskomsten - uanset

Læs alt

udmeldelsen af vor forening - stadig er gældende, således at forhandlinger

vedrørende overenskomsterne for fremtiden må ske direkte mellem forbundet og

virksomhederne uden vor forenings medvirken.«

Meddelelsen gav anledning til, at forbundet den 18. juni 1981 sendte

følgende skrivelse til indklagede:

»Vedr.: Overenskomstforhold.

Vi har fra Butiks- og Kontorvirksomhedernes Arbejdsgiverforening modtaget

meddelelse om, at De har meldt Dem ud af arbejdsgiverforeningen.

Imidlertid løber overenskomsten videre ifølge de fagretlige regler, og vi

fremsender derfor 4 eksemplarer af vor standardoverenskomst, som De venligst

bedes underskrive som bekræftelse på en direkte overenskomst mellem Deres

firma og vort forbund.

De 3 eksemplarer af overenskomsten bedes returneret os sammen med vedlagte

skema til brug for indbetaling til den i § 18 nævnte uddannelsesfond i

udfyldt og underskrevet stand.

Vi kan oplyse, at den fremsendte overenskomst ligger på linie med de

overenskomster, der afsluttes med Dansk Arbejdsgiverforening og Butiks- og

Kontorvirksomhedernes Arbejdsgiverforening.«

I skrivelse af 24. juni 1981 takkede forbundets Holstebro afdeling

indklagede for modtagelsen af 3 underskrevne eksemplarer af overenskomsten. I

skrivelsen hedder det:

»Vi har med tak modtaget 3 underskrevne overenskomsteksemplarer fra

Dem, og returnerer hermed det ene eksemplar i fuld underskrevet stand.

Som aftalt telefonisk d.d., har vi på overenskomstens forside tilføjet

butikkerne Torvegade 1 samt »Spar 2«, V. Strandgade 2, således

overenskomsten er gældende for alle 3 butikker.

Vi håber i øvrigt på et godt samarbejde vedrørende overenskomsten.'

Af en fotokopi af et af overenskomsteksemplarerne fremgår, at

overenskomsten på indklagedes vegne er underskrevet den 19. juni 1981 af B.

Lange, der er direktør Jørgen Langes søster Bente Lange, som da var - og

fortsat er - beskæftiget i forretningen. Overenskomsten indeholder i § 20 om

organisationsforhold en eksklusivbestemmelse, hvorefter det af overenskomsten

omfattede personale skal være medlemmer af Handels- og Kontorfunktionærernes

Forbund i Danmark. Af § 21 fremgår, at overenskomsten tidligst kunne opsiges

til ophør den 1. marts 1983.

Indklagede har ikke opsagt overenskomsten, men har tværtimod i årene efter

1981 indtil fremkomsten af nærværende sag efterlevet de forpligtelser, der

følge af overenskomstforholdet. Som eksempler herpå har klagerne fremlagt

forskelligt skriftligt materiale, der viser, at indklagede i 1982 drøftede et

spørgsmål om feriegodtgørelse til en tidligere medarbejder med forbundets

Holstebro afdeling, at forbundet i 1983 og 1987 ved anbefalede skrivelser

sendte meddelelse til indklagede om ændringer i overenskomsten som resultat

af afsluttede forhandlinger om Landsoverenskomsten, ligesom man i 1985 i

forbindelse med forlængelsesloven gav indklagede underretning om

lønstigningerne, og at indklagede ved Jørgen Lange i 1984/85 underskrev en

aftale med forbundet om tegning af en gruppelivsforsikring for medarbejderne.

Hertil kommer, at indklagede gennem alle årene har betalt bidrag til den i

overenskomstens § 18 omhandlede uddannelsesfond.

I efteråret 1988 blev forbundet bekendt med, at indklagede medio dette år

havde ansat en medarbejder, som ikke var og heller ikke ønskede at blive

medlem af forbundet. Der forhandledes i den anledning mellem repræsentanter

for forbundet og indklagede. Forhandlingerne endte, uden at enighed kunne

tilvejebringes. Med henblik på sagens indbringelse for Arbejdsretten

afholdtes et fællesmøde den 13. april 1989. I referatet fra mødet hedder det

bl.a.:

»Jørgen Lange tilkendegav, at der ikke eksisterede et

overenskomstforhold mellem firmaet og HK, og der derfor heller ikke forelå

overenskomstbrud.

HK fastholdt, at der eksisterede et overenskomstforhold mellem firmaet og

HK, og at firmaet tilpligtedes til at anerkende dette.

LO tilkendegav at ville indbringe sagen for Arbejdsretten med krav om en

alvorlig bod.«

Sagen er herefter indbragt for Arbejdsretten ved klageskrift af 19. april

1989. I et forberedende retsmøde den 28. september 1989 mødte Jørgen Lange

personlig og påstod frifindelse samt oplyste bl.a., at han først ca. 1 1/2 år

tidligere var blevet klar over, at der forelå en overenskomst, der var

underskrevet af hans søster Bente Lange, der imidlertid ikke havde haft

fuldmagt hertil.

For Arbejdsretten er der afgivet forklaring af vidnerne, faglig sekretær i

HK Henning Rasmussen, direktør Jørgen Lange og dennes søster Bente Lange.

Henning Rasmussen har forklaret, at han havde et møde med Jørgen Lange i

februar 1989 for at drøfte den situation, der var opstået, da Jørgen Lange

ikke ville anerkende, at indklagede var bundet af overenskomsten. Vidnet

havde inden mødet konstateret, at overenskomsten var underskrevet af B.

Lange, men havde også fundet den gamle gruppelivsaftale frem og set, at den

var underskrevet af Jørgen Lange. Han havde papirerne med til mødet og havde

regnet med, at der ikke ville være problemer, når Jørgen Lange havde set

papirerne.

Jørgen Lange har forklaret, at hans fader døde i 1981, hvorefter hans

søster Bente blev beskæftiget i forretningen. Hun deltager i forefaldende

arbejde både i butikken og på kontoret. Han har betragtet det som en

»helt naturlig ting«, at indklagede betaler til

gruppelivsforsikringen og til uddannelsesfonden på samme måde, som indklagede

betaler til så mange andre ting, de ansatte deltager i. Alle de breve, man

får fra HK, bliver lagt i kantinen. Anbefalede breve bliver åbnet af den, der

henter posten.

Bente Lange har forklaret, at hun i sin tid underskrev de tilsendte

eksemplarer af overenskomsten, fordi hun regnede med, at det var en

overenskomst, som indklagede skulle have. Hun husker ikke, om hun drøftede

spørgsmålet herom med sin broder.

Klagerne har til støtte for påstanden anført, at indklagede før 1981 som

medlem af Butiks- og Kontorvirksomhedernes Arbejdsgiverforening var omfattet

af Landsoverenskomsten. Udmeldelsen pr. 1. juli 1981 medførte ingen ændring

heri. Særoverenskomsten, hvis bestemmelser svarer til Landsoverenskomstens,

blev da også i juni 1981 returneret med Bente Langes underskrift. Efter det

oplyste om hendes stilling hos indklagede må det lægges til grund, at hun

havde fornøden fuldmagt til at underskrive overenskomsten, der således har

været bindende for indklagede fra dette tidspunkt. Selv om det imidlertid

måtte blive lagt til grund, at Bente Lange ikke havde fornøden fuldmagt til

at underskrive overenskomsten, er indklagede alligevel blevet forpligtet til

at overholde dennes bestemmelser, da man fra indklagedes side ikke blot har

forholdt sig passiv over for de henvendelser m.v., som man gennem alle årene

har modtaget fra forbundet, men også gennem positive handlinger har

tilkendegivet, at man følte sig bundet af overenskomsten. Dette er således

kommet til udtryk gennem gruppelivsaftalen, gennem de foretagne indbetalinger

til uddannelsesfonden og gennem de lønreguleringer, der er sket i årenes løb.

Da indklagede således er bundet af overenskomsten, hvis § 20 man har

tilsidesat, må der pålægges indklagede en alvorlig bod.

Indklagede har bestridt, at der foreligger nogen gyldig overenskomst.

Denne er underskrevet af en person uden fuldmagt, og det senere passerede

giver ikke grundlag for at fastslå, at overenskomsten uanset dette skulle

være bindende for indklagede.

Arbejdsretten skal udtale:

Som sagen foreligger oplyst, finder retten det ikke godtgjort, at Bente

Lange i 1981 i kraft af sin stilling eller på anden måde havde fornøden

fuldmagt til at underskrive den fra forbundet fremsendte særoverenskomst, der

efter indklagedes udmeldelse af Butiks- og Kontorvirksomhedernes

Arbejdsgiverforening skulle træde i stedet for Landsoverenskomsten mellem

foreningen og forbundet. I overensstemmelse med det af klagerne herom anførte

lægger retten derimod til grund, at indklagede i årene efter 1981 har

disponeret på en måde, der må sidestilles med en efterfølgende godkendelse af

overenskomstens gyldighed. Indklagede har herefter begået overenskomstbrud

ved ikke at overholde eksklusivbestemmelsen i overenskomstens § 20. For dette

overenskomstbrud findes indklagede at burde betale en bod, der bestemmes til

10.000 kr. Boden tilfalder Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i

Danmark.

Indklagede findes at burde betale 2.000 kr. i sagsomkostninger til

Arbejdsretten.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Indklagede, Lange Isenkram ApS, 6950 Ringkøbing, skal overholde gældende

overenskomst, herunder dennes bestemmelse om, at det af overenskomsten

omfattede personale skal være medlemmer af Handels- og Kontorfunktionærernes

Forbund i Danmark.

Indklagede skal til forbundet betale en bod på 10.000 kr.

I sagsomkostninger til Arbejdsretten skal indklagede betale 2.000 kr.

De idømte beløb skal betales inden 14 dage.

Officielle noter

(* 1) Henvisniger: Per Jacobsen s.82 f, Knud Illum s.86 f, K 10.461 (A

1985, s.93).

Lignende dokumenter