Spring til indhold

Retsinformation

Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod DMW Varmecenter ApS, Buddinge Hovedgade 156, 2860 Søborg (advokat Helle Gregersen). Dommere: Arnold Hansen, Poul Flemming Hansen, Kiil (retsformand), Bent Knap, Allan Nielsen, Erik Nielsen og Sven F. Thomsen. Bod 2.3.2. Faglig voldgift. Fællesmøder. Hovedaftalens § 7, stk. 2. Kollektiv overenskomst 4. Passivitet. Særoverenskomst. Kollektiv overenskomst ikke ophørt på grund af fagforbundets passivitet.(* 1) (* 2)

DOM nr 3353 af 18/05/1992DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Landsorganisationen i Danmark for Dansk

Metalarbejderforbund (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod DMW Varmecenter ApS,

Buddinge Hovedgade 156, 2860 Søborg (advokat Helle Gregersen). Dommere:

Arnold Hansen, Poul Flemming Hansen, Kiil (retsformand), Bent Knap, Allan

Nielsen, Erik Nielsen og Sven F. Thomsen. Bod 2.3.2. Faglig voldgift.

Fællesmøder. Hovedaftalens § 7, stk. 2. Kollektiv overenskomst 4. Passivitet.

Særoverenskomst. Kollektiv overenskomst ikke ophørt på grund af

fagforbundets passivitet.(* 1) (* 2)

1. Ved klageskrift af 4. oktober 1991 har Landsorganisationen i Danmark

for Dansk Metalarbejderforbund indklaget DMW Varmecenter ApS, Søborg, for

Arbejdsretten og nedlagt følgende påstand:

Indklagede, DMW Varmecenter ApS, tilpligtes at anerkende at være omfattet

af gældende overenskomst mellem Benzin- og Oliebranchens Arbejdsgiverforening

og Dansk Metalarbejderforbund.

Indklagede, DMW Varmecenter ApS, tilpligtes for vægring ved at deltage i

lovligt indkaldt fællesmøde til Dansk Metalarbejderforbund at betale en efter

rettens skøn fastsat bod.

Indklagede har påstået frifindelse.

Tvisten, der udspringer af indklagedes vægring ved at deltage i fagretlig

behandling af en påstået bortvisning af en medarbejder, vedrører alene

spørgsmålet, om en i 1981 indgået tiltrædelsesaftale med Dansk

Metalarbejderforbunds afdeling 11 fortsat er gældende eller må anses for

ophørt på grund af passivitet fra forbundets side.

2. Af sagen fremgår, at det indklagede selskab er en mindre virksomhed,

der navnlig beskæftiger sig med installation og vedligeholdelse af villafyr

og kun har få ansatte, herunder i gennemsnit 5 montører. Indtil 1. januar

1988 var der tale om en personligt ejet virksomhed, hvis indehaver Jørn

Claudi Pedersen - der nu er afgået ved døden - den 9. september 1981 havde

underskrevet den nævnte tiltrædelsesaftale med Dansk Metalarbejderforbunds

afdeling 11. I aftalen, der på forbundets vegne er underskrevet af

Læs alt

afdelingsformand Svend Bonvang, hedder det bl.a.

»I alle spørgsmål vedrørende løn- og øvrige arbejdsforhold er der

enighed om fremover at følge samtlige bestemmelser, der er indeholdt i

hovedoverenskomsten for smede og maskinarbejdere, der er aftalt mellem

Benzin- og Oliebranchens Arbejdsgiverforening og Dansk Metalarbejderforbund

incl. den mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark

til enhver tid gældende hovedaftale samt de bestemmelser, der er aftalt

mellem de to hovedorganisationer angående Uddannelsesfond......

Nærværende aftale kan alene opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til

en 1. marts i forbindelse med fornyelserne af hovedoverenskomsten mellem

Benzin- og Oliebranchens Arbejdsgiverforening og Dansk Metalarbejderforbund.

Fremsendes sådan opsigelse ikke, er der mellem parterne enighed om, at

aftalen for den efterfølgende tid forlænges på grundlag af ændringer af

enhver art, som måtte blive gældende i overenskomstforholdet mellem Benzin-

og Oliebranchens Arbejdsgiverforening og Dansk Metalarbejderforbund.......

Firmaet er endvidere indforstået med ved alt smede og maskinarbejde -

herunder også oliefyrsmontørarbejde - kun at beskæftige medlemmer af Dansk

Metalarbejderforbund.«

Tiltrædelsesaftalen - der som det ses henviser også til den til enhver tid

gældende Hovedaftale mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen

i Danmark - blev af begge parter opsagt med 3 måneders varsel til den 1.

marts 1985. I opsigelsesskrivelsen af 22. november 1984 fra forbundets

afdeling 11 hedder det bl.a.:

»Idet vi kvitterer for modtagelsen af Deres opsigelse af ovennævnte

aftale, kan vi hermed meddele, at vi ligeledes opsiger aftalen med 3 måneders

varsel til den 1. marts 1985.

Foranlediget af Deres opsigelse kan vi meddele, at vi ønsker at

tiltrædelsesaftalen fortsætter i sin fulde ordlyd, og herudover stiller vi

særkrav om tilføjelse i henhold til vedlagte bilag......

Samtidig går vi ud fra, at der kan træffes telefonisk aftale om møde

vedrørende fornyelse af tiltrædelsesaftalen samt de fremsendte særkrav.«

Efter det oplyste frafaldt afdelingen under forhandlingerne de fremsendte

særkrav. Nogen formel fornyelse af aftalen fandt herefter ikke sted.

Med overtagelsesdag den 1. januar 1988 blev virksomheden erhvervet af det

indklagede selskab, hvis anpartskapital på 80.000 kr. er fordelt mellem de

nuværende ejere med 40.000 kr. til Jørgen Duus og 40.000 kr. til Kate

Jørgensen. Selskabet overtog det daværende personale, herunder en

medarbejder, der var organiseret i Dansk Metalarbejderforbund. Den pågældende

blev afskediget den 25. marts 1988, efter det foreliggende på grund af

omstrukturering i virksomheden.

3. Som nævnt er baggrunden for den opståede tvist om tiltrædelsesaftalens

fortsatte beståen indklagedes opsigelse/bortvisning af forbundets medlem Jens

Peter Bang Svendsen, der den 17. august 1990 skriftligt blev opsagt »pr.

dags dato« på grund af »samarbejdsproblemer«. Opsigelsen gav

anledning til, at der den 24. s.m. blev afholdt et møde med deltagelse af en

repræsentant fra forbundets afdeling 11 og den ene af virksomhedens

indehavere Kate Jørgensen. I det af deltagerne underskrevne protokollat om

mødets resultat er mødet betegnet som et »Mæglingsmøde«.

Da der ikke under mødet kunne opnås enighed, og da virksomheden

efterfølgende nægtede at deltage i den fortsatte fagretlige behandling af

opsigelsen, anmodede Landsorganisationen i Danmark den 20. december 1990 om

afholdelse af fællesmøde med henblik på sagens indbringelse for

Arbejdsretten. Som svar herpå fremsendte indklagedes advokat den 4. januar

1991 en skrivelse til Landsorganisationen i Danmark, hvori det bl.a. hedder:

»Indledningsvis bemærkes, at min klient ikke har nogen form for

overenskomst med Dansk Metal, ligesom man ikke har tiltrådt en tidligere

fremsendt »tiltrædelsesaftale«.

Det er derfor ikke korrekt, når De i Deres ovennævnte skrivelse anfører,

at min klient er forpligtet til at deltage i den fagretlige behandling af

sagen i henhold til en indgået tiltrædelsesaftale.

Jeg har forstået, at De har anført, at en af DMW Varmecenter v/Jørn Claudi

den 9. september 1981 indgået tiltrædelsesaftale tillige skulle have virkning

for min klient, hvilket må bestrides, idet min klient ikke beskæftiger

medarbejdere, der var ansat i den tidligere virksomhed, og

tiltrædelsesaftalen er derfor i sin helhed bortfaldet. Jeg har også noteret

mig, at Dansk Metal selv er af den opfattelse, at der ikke er indgået nogen

tiltrædelsesaftale, idet man med skrivelse af 14/8 1989 fremsendte udkast til

en sådan aftale til min klients godkendelse og tiltrædelse, hvilket

imidlertid aldrig skete.

Det må derfor konstateres, at de ansatte montører, herunder den tidligere

ansatte Jens Peder Svendsen, var ansat udelukkende på basis af en

privatretlig aftale mellem parterne, at skriftligt aftalegrundlag ikke

foreligger og at der ikke mellem parterne er aftalt noget opsigelsesvarsel,

hvorfor opsigelse kan ske med øjeblikkelig virkning, således som det er

tilfældet i foreliggende sag.........'

Den i svaret nævnte skrivelse af 14. august 1989 er en trykt formular

»Fremsender uden følgeskrivelse«, hvormed Dansk

Metalarbejderforbunds afdeling 17 »ifølge aftale« og »i

henhold til tlf.samtale af 14/8 89« fremsendte formular til en

tiltrædelsesaftale til bl.a. hovedoverenskomsten mellem Jernets

Arbejdsgiverforening og Centralorganisationen af Metalarbejdere i Danmark.

Formularen blev ikke underskrevet og tilbagesendt.

I de følgende måneder frem til klageskriftet af 4. oktober 1991 - dog med

en afbrydelse fra medio februar til begyndelsen af august - fandt der

yderligere brevveksling sted mellem virksomhedens advokat og forbundet,

respektive Landsorganisationen i Danmark, hvorunder man fra virksomhedens

side fastholdt, at man ikke var bundet af tiltrædelsesaftalen fra 1981.

4. For Arbejdsretten er der afgivet forklaring af vidnerne Svend Bonvang

og Kate Jørgensen.

Svend Bonvang har forklaret bl.a., at han deltog i de forhandlinger,

afdelingen havde med virksomhedens daværende indehaver, efter at begge parter

i 1984 havde opsagt tiltrædelsesaftalen til den 1. marts 1985. Fra forbundets

side var stillet en række særkrav, som man imidlertid frafaldt efter

afslutningen af de almindelige overenskomstforhandlinger. I de følgende år

gik alt på sædvanlig vis. Vidnet har ikke haft kendskab til, at virksomheden

- som antydet i svarskriftet - skulle have indgået private aftaler om

arbejdsvilkår m.v. uden hensyntagen til overenskomstens bestemmelser. Fra

afdelingens side har man ikke »overvåget« virksomheden. Det har man

ingen mulighed for. I et tilfælde som det foreliggende er det op til

medlemmerne, herunder værkstedsrepræsentanten, at påse, at overenskomsten

bliver overholdt. Vidnet er først under sagen blevet bekendt med, at

forbundets afdeling 17 i 1989 har fremsendt formular til en

tiltrædelsesaftale til virksomheden. Afdelingen, der organiserer medlemmer

beskæftiget på maskinfabrikker og således omfatter et andet virksomhedsområde

end afdeling 11, har utvivlsomt ikke været klar over, at virksomheden

allerede havde en tiltrædelsesaftale.

Kate Jørgensen har forklaret bl.a., at hun blev ansat i virksomheden som

kontordame den 1. oktober 1986. Det er først i forbindelse med nærværende

sag, at hun har hørt om tiltrædelsesaftalen fra 1981. Lønnen til

medarbejderne blev der således truffet aftale om »over en kop øl«,

uden at nogen nævnte noget om overenskomsten. Virksomhedens lønninger har dog

altid ligget over den overenskomstmæssige løn. Heller ikke ved erhvervelsen

af virksomheden pr. 1. januar 1988 blev overenskomsten nævnt. Man beskæftiger

i dag medarbejdere, som er medlem af Dansk Metalarbejderforbund. I

forbindelse med afskedigelsen af et af forbundets medlemmer i 1989 rettede

hun henvendelse til forbundet for at høre, hvordan hun skulle forholde sig.

Hun mener at kunne huske, at hun talte med bl.a. Svend Bonvang, og at denne

spurgte, hvorfor hun rettede henvendelse til ham. Hun blev i den forbindelse

spurgt lidt ud om overenskomstforholdene og fik så efterfølgende sendt

formularer til en tiltrædelsesaftale. Da det af formularen fremgik, at

virksomheden kun måtte beskæftige medlemmer af Dansk Metalarbejderforbund,

ringede hun tilbage til forbundet og sagde, at aftalen i givet fald ville

medføre, at man var nødt til at fyre et par af medarbejderne. De blev så

enige om, at aftalen ikke havde nogen interesse for virksomheden. I de

forløbne år har man aldrig fået materiale sendt fra forbundet eller i øvrigt

haft kontakt med dette forud for nærværende sag.

5. Til støtte for påstanden har klagerne anført, at der mellem parterne er

enighed om, at der efter opsigelsen af tiltrædelsesaftalen - hvori henvises

også til Hovedaftalen og dermed til dennes § 7, stk. 2 - hverken er etableret

noget andet overenskomstforhold eller iværksat frigørelseskonflikt, og at

overenskomstforholdet derfor består, medmindre det må lægges til grund, at

tiltrædelsesaftalen efterfølgende er bortfaldet ved passivitet.

Passivitetssynspunktet er af indklagede gjort gældende dels vedrørende

perioden fra opsigelsen i 1984 til fremkomsten af nærværende sag i 1990, dels

vedrørende den periode fra midten af februar til begyndelsen af august 1991,

i hvilken brevvekslingen mellem parterne om overenskomstforholdets beståen

var indstillet.

For så vidt angår den første periode gælder, at indklagede ikke har

godtgjort, at der er handlet i strid med overenskomstmæssige bestemmelser.

Afdelingen, der har 2500 medlemmer og ca. 400 virksomheder inden for sit

område, har ikke hverken mulighed for eller adgang til effektivt at

kontrollere, om overenskomsten overholdes. Det er derfor op til medlemmerne

og i dette tilfælde til værkstedsrepræsentanten at påse, at overenskomsten

ikke tilsidesættes, og til at indberette eventuelle overenskomstbrud til

afdelingen. Sådanne indberetninger har man ikke modtaget. Hertil kommer, at

indklagede så sent som i august 1990 deltog i et mæglingsmøde sammen med en

repræsentant fra forbundets afdeling 11. Også af den grund må det være klart,

at passivitetsbetragtningen ikke med rette kan gøres gældende for så vidt

angår denne periode.

Det samme gælder den periode på 5-6 måneder i 1991, i hvilken

brevvekslingen om overenskomstforholdet lå stille. En så kort periode kan

ikke føre til at anse et bestående overenskomstforhold for ophørt på grund af

passivitet.

6. Indklagede har anført, at tiltrædelsesaftalen blev opsagt i 1984, og at

der siden da intet er gjort for at holde aftalen i live. Forbundet eller

afdelingen har på intet tidspunkt fremsendt materiale eller andet, som kunne

dokumentere, at man fortsat anså overenskomsten for gældende for

virksomheden. Denne har da heller ikke i alle retninger fulgt overenskomsten.

Man har således haft ansatte, som uanset tiltrædelsesaftalens

eksklusivklausul ikke var medlem af forbundet. Fremsendelsen i 1989 af en

formular til tiltrædelsesaftale indicerer ligeledes, at forbundet ikke har

betragtet den tidligere tiltrædelsesaftale som fortsat gældende. Det kan i så

henseende ikke være afgørende, at fremsendelsen skete fra en anden

forbundsafdeling end den, som den tidligere aftale var indgået med.

Fremsendelsen har i hvert fald givet indklagede føje til at tro, at også

forbundet var af den opfattelse, at det tidligere overenskomstforhold var

ophørt. Virksomhedens deltagelse i mæglingsmødet i august 1990 kan ikke tages

som udtryk for, at virksomheden da anså sig for bundet af overenskomsten. Fra

virksomhedens side var formålet med deltagelsen alene at få præciseret, at

der ikke var tale om en bortvisning, men om en opsigelse. Til det anførte

kommer, at man fra klagernes side også i 1991 forholdt sig passive i henved 6

måneder, inden man besluttede sig til at forfølge sagen. I sammenhæng med den

tidligere udviste passivitet må resultatet blive, at klagerne ikke længere

kan påberåbe sig et bestående overenskomstforhold som grundlag for en påstand

om, at virksomheden er pligtig at deltage i et fællesmøde.

7. Arbejdsretten skal udtale:

Det er ubestridt, at det overenskomstforhold, som blev etableret ved

tiltrædelsesaftalen af 9. september 1981, uanset såvel begge parters

opsigelse af aftalen i 1984 og den pr. 1. januar 1988 skete overdragelse af

virksomheden til det indklagede selskab fortsat må anses for bestående,

medmindre det efter bevisførelsen kan lægges til grund, at man fra forbundets

eller forbundsafdelingens side har forholdt sig passiv over for krænkelser af

overenskomstforholdet, som med føje kan tolkes som udtryk for, at indklagede

ikke eller ikke længere har følt sig bundet af overenskomsten.

På det foreliggende grundlag må Arbejdsretten imidlertid finde det

betænkeligt at anse det for godtgjort, at der fra virksomhedens side i årenes

løb er handlet på en måde, som har kunnet give afdelingen rimelig anledning

til at reagere herimod. Retten har herved lagt vægt på, at afdelingen ikke

har mulighed for løbende at kontrollere, om gældende overenskomster

overholdes, men i almindelighed må forlade sig på henvendelser herom fra

virksomhedens ansatte, og at indklagede ikke mere specifikt har angivet, i

hvilket omfang overenskomsten eventuelt er blevet tilsidesat, men alene har

henvist til, at man uanset eksklusivbestemmelsen undertiden har beskæftiget

medarbejdere, som ikke var medlem af forbundet.

Efter det anførte må der således gives klagerne medhold i påstandens

første led. Da det imidlertid ikke kan afvises, at indklagede - bl.a. fordi

man i 1989 fik tilsendt en formular til tiltrædelsesaftale fra en anden

forbundsafdeling - har haft rimelig grund til at mene, at man ikke

overenskomstmæssigt var forpligtet til at deltage i det begærede fællesmøde,

frifindes indklagede derimod for påstandens andet led.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Indklagede, DMW Varmecenter ApS, Søborg, skal anerkende at være omfattet

af gældende overenskomst mellem Benzin- og Oliebranchens Arbejdsgiverforening

og Dansk Metalarbejderforbund.

Indklagede frifindes for den nedlagte bodspåstand.

Sagens omkostninger, 2.000 kr., betales til Arbejdsretten med halvdelen af

hver af parterne.

Officielle noter

(* 1)

Lignende dokumenter