Spring til indhold

Emner

Fuldmagt: hvad det er, og hvornår det bruges

Opdateret 5. november 2026

En fuldmagt giver en anden person ret til at handle på dine vegne, for eksempel over for en myndighed, en bank eller en modpart. Reglerne findes blandt andet i aftaleloven, og der gælder særlige krav på nogle områder. Flere afgørelser viser eksempler på fuldmagter, der ikke blev godtaget, fordi de var for generelle, manglede en dato eller var givet for sent.

Kort fortalt

  • Den, der giver fuldmagt, bliver bundet af de aftaler, fuldmægtigen indgår i hans navn og inden for fuldmagtens grænser [1].
  • Over for Skatteforvaltningen kan en fuldmagt gives mundtligt eller skriftligt. Den skal som regel dokumenteres, medmindre repræsentanten er advokat, revisor mv. [2].
  • En fremtidsfuldmagt gælder, hvis du senere mister evnen til at varetage dine forhold. Den skal oprettes digitalt og vedkendes for en notar [3].
  • Flere afgørelser viser, at fuldmagten skulle have foreligget, da ansøgningen blev sendt. En fuldmagt dateret senere var ikke nok [4][5][6].
  • Nogle handlinger kræver særlig fuldmagt. En sædvanlig skiftefuldmagt giver for eksempel ikke ret til at give arveafkald [7].

Hvad er en fuldmagt?

En fuldmagt er en tilladelse til, at en anden handler på dine vegne. Den, der giver fuldmagten, kaldes fuldmagtsgiver. Den, der får den, kaldes fuldmægtig. Når fuldmægtigen indgår en aftale i fuldmagtsgiverens navn og inden for fuldmagtens grænser, bliver fuldmagtsgiveren direkte berettiget og forpligtet over for tredjemand [1]. Nogle har fuldmagt alene på grund af deres stilling. Det kaldes stillingsfuldmagt: hvis en person efter aftale har en stilling, der efter lov eller sædvane giver ret til at handle for en anden, anses personen for befuldmægtiget inden for de grænser [1]. Handler fuldmægtigen i strid med fuldmagtsgiverens anvisninger, er aftalen ikke bindende, hvis tredjemand vidste eller burde vide, at fuldmægtigen gik ud over sin beføjelse [1].

Tilbagekaldelse af en fuldmagt

Det er ikke altid nok at sige til fuldmægtigen, at fuldmagten ikke længere gælder. Aftaleloven har særlige forskrifter for tilbagekaldelse af visse typer fuldmagter, og fuldmagtsgiveren skal følge dem, selv om fuldmægtigen er underrettet [1]. Er fuldmagten meddelt tredjemand i en særskilt erklæring, er den først tilbagekaldt, når en særskilt erklæring om tilbagekaldelse er nået frem til tredjemand [1]. Er fuldmagten offentligt bekendtgjort, for eksempel i aviser, skal tilbagekaldelsen bekendtgøres på samme måde. Er det ikke muligt, skal den ske på en anden lige så virksom måde [1]. En fuldmagt regnes ikke som offentligt bekendtgjort, blot fordi den er tinglyst [1]. Kilderne gengiver ikke alle tilbagekaldelsesreglerne fuldt ud.

Fremtidsfuldmagt

En fremtidsfuldmagt er en fuldmagt, der først træder i kraft, hvis du senere på grund af sygdom, svækket mental funktion, helbred el.lign. ikke længere kan varetage dine forhold [3]. Du skal være fyldt 18 år og kunne handle fornuftsmæssigt for at oprette den [3]. Den kan omfatte økonomiske og personlige forhold eller begrænses til bestemte forhold. Du kan indsætte reservefuldmægtige og en tredjepart, der fører tilsyn [3]. For at være gyldig skal den oprettes skriftligt i Fremtidsfuldmagtsregisteret via den digitale løsning og vedkendes for en notar. Hver person kan kun have én registreret fremtidsfuldmagt [3]. Loven fra 2016 nævner Statsforvaltningen som den myndighed, der sætter fuldmagten i kraft [3]. Den juridiske vejledning nævner nu Familieretshuset, og at en ikraftsat fremtidsfuldmagt tinglyses i Personbogen [2].

Fuldmagt over for myndigheder

Du har ret til at lade en anden repræsentere dig i en sag hos en myndighed. Kilderne henviser til forvaltningslovens § 8 [8][9]. Hos Skatteforvaltningen kan fuldmagten gives mundtligt eller skriftligt. Repræsentanten skal dokumentere den, fx med en underskrevet erklæring. Advokater og revisorer mv. er undtaget, medmindre der er tvivl [2]. Værger, forældremyndighedsindehavere og fremtidsfuldmægtige er legale repræsentanter. Her kontrollerer Skatteforvaltningen selv i registre som CPR og Personbogen [2]. Bruger en myndighed digitale selvbetjeningssystemer, skal der stadig være en mulighed for repræsentation. Ombudsmanden har udtalt, at der skal kunne bruges en ikke-digital løsning, hvis systemet ikke understøtter det [9]. En fuldmagt kan også være begrænset, fx kun til at modtage kopi af breve, som Arbejdsskadestyrelsen beskrev i 1997 [10].

Tidspunkt, dato og indhold

En fuldmagt skal dække det, den bruges til, og den skal gælde på det rigtige tidspunkt. I en række sager om tilskud fra Bygningspuljen fra 2021 stadfæstede Energiklagenævnet afslag, fordi fuldmagten fra ejerforeningen var dateret efter ansøgningstidspunktet [4][11][12][5][13][6]. En fuldmagt uden dato for underskrift blev heller ikke godtaget, fordi myndigheden ikke kunne se, at fuldmagten bestod, da ansøgningen blev sendt [14]. En fuldmagt kan også være for generel. Patientklagenævnet fandt, at en generel fuldmagt ikke var nok til at få udleveret en kopi af en patients journal [15]. I en sag hos Pressenævnet, hvor en forælder ville klage på vegne af sin søn, bad nævnet om en fuldmagt fra forældremyndighedsindehaverne med drengens fulde navn [16].

Særlige formkrav på nogle områder

Nogle områder har egne krav. Ved tinglysning skal en papirfuldmagt være dateret og underskrevet. Angår den skøder eller pantebreve, skal underskriften bekræftes af en advokat eller to vitterlighedsvidner. En elektronisk fuldmagt skal have fuldmagtsgivers digitale signatur [17]. En fuldmagt til tinglysning kan kun bruges i den periode, den angiver at gælde [17]. Ved en udlægsforretning skal den, der møder for skyldneren uden at være advokat, som hovedregel medbringe fuldmagt. Advokater har stillingsfuldmagt, men det gælder ikke automatisk revisorer. Et mangelfuldt fuldmagtsforhold gør udlægget ugyldigt [18]. Et skriftligt arveafkald skal være underskrevet af arvingen eller have dokumentation for fuldmagt vedlagt [7].

Det går ofte galt

  • Fuldmagten er dateret efter, at ansøgningen blev sendt, og dokumenterer derfor ikke, at ansøgeren havde ret til at søge på ansøgningstidspunktet [4][5][6].
  • Fuldmagten mangler dato for underskrift, så myndigheden ikke kan se, hvornår den blev givet [14].
  • Fuldmagten er for generel til det, den bruges til, fx aktindsigt i en patientjournal [15].
  • Den ønskede fuldmagt bliver ikke modtaget inden myndighedens frist, og ansøgningen afvises [19].
  • Man bruger en almindelig fuldmagt til en handling, der kræver særlig fuldmagt. En sædvanlig skiftefuldmagt dækker ikke arveafkald [7].

Eksempler fra afgørelserne

Fuldmagt fra ejerforening kom for sent

En lejlighedsejer søgte i april 2021 tilskud til nye facadevinduer. Fuldmagten fra ejerforeningen var først dateret i juni 2021. Energiklagenævnet stadfæstede afslaget, fordi fuldmagten ikke forelå på ansøgningstidspunktet. [4]

Generel fuldmagt var ikke nok til journalindsigt

En psykolog bad om aktindsigt i en patients journal med en generel fuldmagt fra patienten. Overlægen afslog. Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for kritik, fordi fuldmagten var for generel. [15]

Kommunen skulle ikke kontrollere ejerforeningens interne regler

Et byggefirma søgte byggetilladelse til altaner med en fuldmagt underskrevet af ejerforeningens formand. Ombudsmanden fandt, at kommunen ikke havde pligt til at undersøge, om beslutningen var gyldigt truffet, eller om fuldmagten fulgte tegningsreglerne. Statsforvaltningen havde anført, at spørgsmål om interne vedtægter var privatretlige og skulle afklares ved domstolene. [20]

Genoptagelse uden fuldmagt fra alle

En advokat bad om genoptagelse af moms for et opløst interessentskab, men Skattestyrelsen tog ikke stilling, fordi den ikke havde fuldmagt fra alle ni tidligere interessenter. Landsskatteretten fandt, at fem af dem havde ret til at få anmodningen behandlet. Retten lagde vægt på, at genoptagelsesreglerne skal sikre, at momstilsvaret ændres til det materielt rigtige, og på, at de øvrige interessenter ikke havde nogen saglig grund til at modsætte sig, fordi behandlingen ikke kunne føre til en forhøjelse af momstilsvarene. [21]

Spørgsmål og svar

Skal en fuldmagt være skriftlig?

Ikke altid. Over for Skatteforvaltningen kan den gives mundtligt eller skriftligt, men den skal som regel dokumenteres [2]. På nogle områder er der formkrav, fx ved tinglysning og fremtidsfuldmagter [3][17].

Hvordan tilbagekalder jeg en fuldmagt?

Det er ikke altid nok at give fuldmægtigen besked. Er fuldmagten meddelt en tredjemand særskilt, skal tilbagekaldelsen også nå frem til tredjemand. Er den bekendtgjort offentligt, skal tilbagekaldelsen bekendtgøres på samme måde [1].

Hvad er forskellen på en almindelig fuldmagt og en fremtidsfuldmagt?

En fremtidsfuldmagt træder først i kraft, hvis du senere ikke selv kan varetage dine forhold. Den skal oprettes i Fremtidsfuldmagtsregisteret og vedkendes for en notar [3].

Skal en advokat vise fuldmagt?

Som udgangspunkt ikke. Skatteforvaltningen kræver ikke dokumentation fra advokater og revisorer mv., medmindre der er tvivl [2]. Ved udlæg ligger det i advokatens stillingsfuldmagt, men det gælder ikke automatisk for revisorer [18].

Kan min arbejdsgiver kræve en fuldmagt fra mig?

Ved bevilling af hjælpemidler i systemet VITAS beskriver vejledningen fra 2020, at personen altid har ret til at afslå at give fuldmagt til sin arbejdsgiver [8].

Kan jeg eftersende en fuldmagt?

Det afhænger af området. I sager om tilskud fra Bygningspuljen i 2021 var det ikke nok, når fuldmagten var dateret efter ansøgningen [4][6]. Kilderne giver ikke en generel regel for alle områder.

Søg i alle dokumenter om fuldmagt

Kilder

  1. LBK nr 193 af 02/03/2016: Bekendtgørelse af lov om aftaler og andre retshandler på formuerettens område Retsinformation: lov
  2. Den juridiske vejledning A.A.7.4.2.2: A.A.7.4.2.2 Dokumentation for partsrepræsentation Den juridiske vejledning: vejledning
  3. LOV nr 618 af 08/06/2016: Lov om fremtidsfuldmagter Retsinformation: lov
  4. Energiklagenævnets afgørelse i sag om afslag på ansøgning om tilsagn om tilskud fra Bygningspuljen til energibesparelser og energi Nævnenes Hus: afgørelse
  5. Energiklagenævnets afgørelse i sag om afslag på ansøgning om tilsagn om tilskud fra Bygningspuljen til energibesparelser og energi Nævnenes Hus: afgørelse
  6. Energiklagenævnets afgørelse i sag om afslag på ansøgning om tilsagn om tilskud fra Bygningspuljen til energibesparelser og energi Nævnenes Hus: afgørelse
  7. Den juridiske vejledning C.E.13.2.3: C.E.13.2.3 Skattemæssige konsekvenser - afkald opfylder ikke betingelserne i boafgiftslovens § 5, stk. 1 Den juridiske vejledning: vejledning
  8. VEJ nr 9615 af 09/09/2020: Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Retsinformation: vejledning
  9. FOU nr 2016.1: 2016-1. Adgang til partsrepræsentation ved anvendelse af digitale selvbetjeningssystemer Retsinformation: afgørelse
  10. AFG nr 19335 af 30/09/1997: Nyt om arbejdsskader - Råd og bistand i arbejdsskadesager (* 1) Retsinformation: afgørelse
  11. Energiklagenævnets afgørelse i sag om afslag på ansøgning om tilsagn om tilskud fra Bygningspuljen til energibesparelser og energi Nævnenes Hus: afgørelse
  12. Energiklagenævnets afgørelse i sag om afslag på ansøgning om tilsagn om tilskud fra Bygningspuljen til energibesparelser og energi Nævnenes Hus: afgørelse
  13. Energiklagenævnets afgørelse i sag om afslag på ansøgning om tilsagn om tilskud fra Bygningspuljen til energibesparelser og energi Nævnenes Hus: afgørelse
  14. Energiklagenævnets afgørelse i sag om afslag på tilsagn om tilskud fra Erhvervspuljen til energibesparelser, energieffektivisering Nævnenes Hus: afgørelse
  15. KEN nr 10370 af 20/03/2008: Klage over afslag på anmodning om aktindsigt på baggrund af generel fuldmagt til aktindsigt Retsinformation: afgørelse
  16. KEN nr 11087 af 11/11/2015: Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00836/1.1 Retsinformation: afgørelse
  17. LBK nr 285 af 31/01/2026: Bekendtgørelse af lov om tinglysning Retsinformation: lov
  18. Den juridiske vejledning G.A.3.2.2.1.4: G.A.3.2.2.1.4 Udlægsforretningens gennemførelse Den juridiske vejledning: vejledning
  19. Landsskatteretten, j.nr. 11-02267: SKAT har ikke imødekommet klagerens anmodning om godtgørelse af moms i henhold til momslovens § 45, stk. 1 Skatteankestyrelsen: afgørelse
  20. FOU nr 2011.2005: 2011 20-5 Kommune skulle ikke kontrollere om fuldmagt for ejerforening var korrekt underskrevet Retsinformation: afgørelse
  21. Den juridiske vejledning A.A.8.3.2.2: A.A.8.3.2.2 Ekstraordinær genoptagelse på virksomhedens initiativ Den juridiske vejledning: vejledning