Spring til indhold

Retsinformation

Bod 2.3.1. Overenskomstbrud og bod pålagt Boycot, Kollektiv arbejdsret generelt. Processuelle spørgsmål 3.7. Arbejdsproces i øvrigt Særoverenskomst.(* 1) (* 2) Frifindelse for forsøg på boycot. Landsorganisationen i Danmark for Dansk El-Forbund (konsulent Ulrik Jørgensen) mod H.S. Alarm Handels- og Ingeniørfirma A/S (direktør H.B. Sørensen) Dommere: Bangert (retsformand), Bæhring, Gade, Agnete Halmind, Erik Jensen, Maabjerg og Albæk Petersen.

DOM nr 60600 af 14/06/1990DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bod 2.3.1. Overenskomstbrud og bod pålagt

Boycot, Kollektiv arbejdsret generelt. Processuelle spørgsmål 3.7.

Arbejdsproces i øvrigt Særoverenskomst.(* 1) (* 2) Frifindelse for forsøg på

boycot. Landsorganisationen i Danmark for Dansk El-Forbund (konsulent Ulrik

Jørgensen) mod H.S. Alarm Handels- og Ingeniørfirma A/S (direktør H.B.

Sørensen) Dommere: Bangert (retsformand), Bæhring, Gade, Agnete Halmind, Erik

Jensen, Maabjerg og Albæk Petersen.

Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Dansk El-Forbund

indklaget H.S. Alarm, Handels- og Ingeniørfirma A/S for Arbejdsretten for

brud på Hovedaftalen.

Der er oplyst følgende om sagens nærmere omstændigheder:

Den indklagede virksomhed er et familieaktieselskab, som driver egen

virksomhed og tillige ejer firmaet Dansk El- Teknik ApS. Direktør H.B.

Sørensen er direktør for begge selskaber, men ejer ikke aktier i den

indklagede virksomhed.

Intet af de to firmaer er medlem af nogen arbejdsgiverorganisation, men

H.S. Alarm, Handels- og Ingeniørfirma A/S har den 7. oktober 1987 indgået

særoverenskomst med forbundet. I henhold til særoverenskomsten er

Hovedaftalen mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i

Danmark gældende mellem parterne.

Den 9. august 1989 opsagde virksomheden forbundets medlem J med følgende

skrivelse:

»Til trods for din kreative holdning vedr. arbejde i HS Alarm?, ser

jeg mig nødsaget til at afskedige dig fra dags dato, idet firmaet ikke

længere har mulighed for at agere socialkontor og beskæftige dig med div.

terapiarbejder, selvom du en gang imellem har lyst til at udføre arbejde.

Jeg skal dog oplyse at vi selvfølgelig fremsender anbefalinger til alle de

firmaer du evt. får arbejde ved.

Afskedigelsen er ikke foretaget på grund af de kunder vi har mistet på

grund af din kreativitet, ej heller på grund af dine nægtelser vedr. arbejde,

Læs alt

men alene på grund af arbejdsmangel i øjeblikket.

Afskedigelsen er som omtalt fra dags dato, og gælder iflg. overenskomst

efter 20 arbejdsdage fra dags dato.

Vore erstatningskrav forbeholdes dog.«

Denne afskedigelse indbragte forbundet for Afskedigelsesnævnet, men hævede

senere sagen, efter at nævnet havde tilkendegivet, at man fandt det

godtgjort, at der i virksomheden var arbejdsmangel.

Den 25. august 1989 opsagde forbundets medlem, J2, sin stilling i

virksomheden til den 8. september 1989. Skrivelsen blev lagt sammenfoldet på

direktør Sørensens skrivebord. Direktør Sørensen har oprindelig bestridt at

have modtaget denne opsigelse, men har senere fundet den blandt sine papirer.

Den 28. august 1989 opsagde virksomheden J2 med følgende skrivelse:

»Grundet manglende beskæftigelse der passer til Deres psyke?, ser jeg

mig desværre nødsaget til at afskedige Dem med det i overenskomsten fastsatte

varsel: 20 arbejdsdage fra dags dato (evt. sygedage selvfølgelig ikke

medregnet).

Samtidig skal der gøres opmærksom på Deres underskrift på

tavshedserklæring.

Sidstnævnte kun til orientering.

Evt. erstatningskrav forbeholdes.

Nærværende sendt anbefalet samt alm.

Kopi til Deres foresatte? »Dansk El-Forbund, Randers Afd.«

Herefter opsagde J2 selv på ny sin stilling med fratræden den 15.

september 1989 og fik umiddelbart efter ansættelse i et konkurrerende firma,

V. Moesgaard Nielsen.

I en skrivelse til det nævnte firma fremsendte indklagede »vore

bedste anbefalinger på montør J2, som vore kunder desværre ikke længere har

råd til, at vi beskæftiger.« Skrivelsen er dateret den 12. september,

men først modtaget den 25. september, efter at J2 var blevet ansat.

Anbefalingen lyder således:

»J2 har været ansat i HS Alarm i ca. 4 år, hvor han er forsøgt oplært

som AIA-montør samt overmontør i samme.

Det er med beklagelse, at vi ikke mere kan beskæftige J2 trods talrige

forsøg.

Jeg skal på det kraftigste pointere, at J2 afgang fra HS Alarm ikke har

noget at gøre med, at han sjældent mødte til tiden. Sidstnævnte har jeg

fundet ud af skyldtes at hans søn først skulle køres i børnehave i firmaets

bil, hvad J2 selvfølgelig ikke kan gøre for ej heller skader forårsaget på

firmaets biler i fritiden, hvor familien selvfølgelig er nødsaget til at købe

ind i div. supermarkeder osv. osv. osv.

J2 er en meget behagelig natur, og kan få mange timer til at gå med at

lave et ordentlig stykke arbejde, og vi har kun modtaget meget få klager fra

kunder, hvor det drejede sig om tilbudsarbejde, hvorimod timelønskunder til

tider har haft problemer med betaling, hvad jeg dog på ingen måde vil belaste

Jesper for, idet han har ydet sit bedste.

Foruden en meget omhyggelig arbejdsindsats har jeg observeret, at J2 går

meget ind for fagforening og overenskomster, hvorfor jeg håber, J2 finder et

firma hvor likviditeten er i orden, og ønsker både J2 og firmaet alt godt i

ugerne fremover.

PS! J2 løn i 1988 var kun kr. 223.256,00 + sygepenge, hvor sygepengene i

årene fremover formentlig kan hæves væsentligt, idet sidste bulletin fra J2

lyder på, at han har dårlig ryg.«

Firmaet V. Moesgaard Nielsen har i en skrivelse af 25. april 1990 udtalt,

at man med 100% sikkerhed kan erklære, at ingen har fremsat anmodning om

anbefaling fra H.S. Alarm vedrørende J2.

Da forbundet mente, at virksomheden forsøgte at boykotte de to medlemmer

af forbundet, begærede man i en skrivelse af 16. oktober 1989 afholdt

fællesmøde, men indklagede undlod at reagere på henvendelsen.

Sagen er indbragt for Arbejdsretten ved klageskrift af 24. november 1989.

Desuden findes indhæftet mellem de af indklagede fremlagte bilag et

klageskrift dateret 4. december 1989 fra H.B. Sørensen, direktør for H.S.

Alarm, direktør for Dansk El-Teknik mod Dansk El-Forbund samt

Landsorganisationen i Danmark. Disse bilag må antages fremsendt sammen med

svarskriftet, hvormed tillige fulgte et andet hæfte med bilag.

Under den mundtlige forhandling har klagerne nedlagt følgende påstande:

Indklagede har brudt Hovedaftalen ved at forsøge at boykotte tidligere

medarbejdere.

Indklagede har endvidere brudt gældende overenskomst ved ikke at deltage i

fagretlig behandling af sagen.

Indklagede betaler til Dansk El-Forbund en efter rettens skøn fastsat bod.

Indklagede har påstået frifindelse og tillige nedlagt selvstændig påstand

om, at klagerne pålægges en bod på 300.000 kr.

Klagerne har påstået denne påstand afvist.

Direktør H.B. Sørensen har i forbindelse med sin forelæggelse af sagen

forklaret, at han først fandt J2 opsigelse efter en uges forløb. Han blev

anmodet om at fremsende en anbefaling for J2 til V. Moesgaard Nielsen.

Anmodningen blev fremsat i en anonym telefonsamtale, og han har ikke fundet

ud af, hvem der har bedt ham om det. Han var nødt til at ringe til J1's

senere arbejdsgiver for at finde ud af, om J1's havde spioneret for

indklagedes konkurrent hos kommunen.

Vedrørende den selvstændige påstand har indklagede forklaret, at forbundet

har chikaneret og søgt at boykotte hans virksomheder. Forbundet har dels

ringet til folk, der er ansat hos ham, dels har det afkrævet de ansatte

lønsedler. Endvidere har forbundet ringet til ELFO Randers afdeling for at

hindre, at Dansk El-Teknik blev optaget som medlem af ELFO. Han har skrevet

til ELFO for at få skriftlige oplysninger herom, men dette har ELFO ikke

ønsket at give. Han har i øvrigt beviser for sine påstande på nogle medbragte

bånd. Han har endvidere indgivet politianmeldelse mod de to svende for at

have kørt i firmabil efter arbejdstids ophør, mod Jesper Laursen tillige for

industrispionage og mod forbundet for opfordring til ulovlige handlinger og

organisationsfjendtlig handling.

Kredssekretær Eivind Poulsen har forklaret, at Randers hører under hans

kreds. Forbundet har ikke søgt at hindre medlemmerne i at tage arbejde hos

indklagede. Forbundet har ifølge sine vedtægter ret til at afkræve

medlemmerne deres lønsedler.

Installatør John Dreyer har forklaret, at han er selvstændig installatør i

Randers. J1 begyndte at arbejde hos ham den 25. september 1989. Han vidste,

at han tidligere havde arbejdet for H.S. Alarm, men søgte ikke oplysninger om

ham hos dette firma eller andre tidligere arbejdsgivere. 10- 14 dage efter

J1's ansættelse ringede Sørensen, som han kender fra læretiden, men ellers

ikke har haft nogen forbindelse med, for at spørge, om J1 var ansat hos ham.

Sørensen udtalte sig for så vidt rosende om J1, men sagde, at han var en del

syg og havde svært ved at komme om morgenen. En måneds tid senere spurgte J1

ham, om han havde fået et brev fra H.S. Alarm om ham, for det havde Moesgaard

fået om J2.

Arbejdsretten har efter votering bestemt, at der ikke kan gives tilladelse

til afspilning af indklagedes bånd.

Klagerne har til støtte for deres påstande anført, at boykot består i, at

flere arbejdsgivere i forening søger at hindre ansatte i at få arbejde. Det

er tilstrækkeligt, at to arbejdsgivere enes herom. Indklagede har ved at

fremsende en anbefaling af det omhandlede indhold til J2'2 arbejdsgiver søgt

at forhindre ham i at få arbejde hos Moesgaard Nielsen. Anbefalingen, der er

sendt uanmeldt eller i hvert fald efter opfordring fra en ikke-vedkommende

person, fraråder ansættelse og antyder sygdom. Skrivelsen til J1 om

afskedigelse er reelt en trussel om boykot og blev senere efterfulgt af en

henvendelse til hans arbejdsgiver.

Vedrørende afvisningspåstanden har klagerne anført, at der ikke foreligger

noget egentligt klageskrift. Indklagedes krav om bod er begrundet i forhold

vedrørende Dansk El- Teknik og H.B. Sørensen personligt, og der foreligger

ikke overenskomst med nogen af disse. Det bestrides, at forbundet har

tilskyndet medlemmer til ikke at tage ansættelse hos indklagede.

Indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at han blev

anmodet om at fremsende en anbefaling for J2 til Moesgaard Nielsen. For at

hjælpe J2, sendte han anbefalingen, som han har skrevet så rigtig som muligt.

J2 blev fisket hos ham for at kunne gøre indgreb i de af ham installerede

alarmer hos kommunen. Han ringede til Jørgen Dreyer i anledning af sagen

vedrørende J1.

Med hensyn til den selvstændige påstand har indklagede anført, at det ikke

er ham, der har forsøgt boykot, men tværtimod forbundet, som har etableret en

boykot imod ham. Der er vidner på, at forbundet har opfordret medlemmer til

ikke at tage arbejde hos ham, og han har beviser på en båndoptager for, at

forbundet har søgt at forhindre, at indklagedes datterselskab, Dansk

El-Teknik, blev medlem af ELFO.

Arbejdsretten skal udtale:

Det må lægges til grund, at indklagede uden opfordring sendte en

anbefaling vedrørende J2 til det firma, hvori denne var blevet ansat.

Anbefalingen findes efter sit indhold kun at kunne have haft til formål at få

bragt J2's ansættelsesforhold til ophør. Skrivelsen til J1 om afsked og den

senere telefoniske henvendelse til hans arbejdsgiver kan have haft

tilsvarende formål, men retten finder dog ikke tilstrækkeligt bevis herfor.

Selv om skrivelsen og anbefalingen til J2's arbejdsgiver klart må anses for

chikane, kan forholdet dog - hvilket klagerne har erkendt - højst betegnes

som et forsøg på boykot. Imidlertid kræves det efter Arbejdsretslovens § 9,

stk. 3, at overtrædelsen er foretaget, og bod kan efter § 12, stk. 1, kun

pålægges den eller dem, der har deltaget i det overenskomststridige forhold.

Herefter vil indklagede være at frifinde for den nedlagte påstand vedrørende

forsøg på boykot.

Derimod har indklagede undladt at efterkomme klagernes opfordring til at

deltage i det af klagerne begærede fællesmøde. For dette overenskomstbrud

fastsættes en bod på 5.000 kr.

For så vidt angår indklagedes selvstændige påstand, bemærkes, at retten

ikke finder det bevist, at klagerne har begået noget overenskomstbrud over

for den indklagede virksomhed. Det må endvidere lægges til grund, at der ikke

består noget overenskomstforhold mellem klagerne og firmaet Dansk El-Teknik

og der kan derfor ikke foreligge overenskomstbrud over for denne virksomhed.

Indklagedes påstand kan derfor ikke tages til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Indklagede, H.S. Alarm A/S, har begået overenskomstbrud ved ikke at

deltage i fællesmøde.

Indklagede skal inden 14 dage fra dato til klagerne betale en bod på 5.000

kr.

Indklagede skal endvidere inden samme frist betale Arbejdsrettens

omkostninger med 2.000 kr.

Officielle noter

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.330, K. 88.167 (A 1989, s.52).

Lignende dokumenter