Bod 2.3.1. Overenskomstbrud og bod pålagt Boycot, Kollektiv arbejdsret generelt. Processuelle spørgsmål 3.7. Arbejdsproces i øvrigt Særoverenskomst.(* 1) (* 2) Frifindelse for forsøg på boycot. Landsorganisationen i Danmark for Dansk El-Forbund (konsulent Ulrik Jørgensen) mod H.S. Alarm Handels- og Ingeniørfirma A/S (direktør H.B. Sørensen) Dommere: Bangert (retsformand), Bæhring, Gade, Agnete Halmind, Erik Jensen, Maabjerg og Albæk Petersen.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bod 2.3.1. Overenskomstbrud og bod pålagt
Boycot, Kollektiv arbejdsret generelt. Processuelle spørgsmål 3.7.
Arbejdsproces i øvrigt Særoverenskomst.(* 1) (* 2) Frifindelse for forsøg på
boycot. Landsorganisationen i Danmark for Dansk El-Forbund (konsulent Ulrik
Jørgensen) mod H.S. Alarm Handels- og Ingeniørfirma A/S (direktør H.B.
Sørensen) Dommere: Bangert (retsformand), Bæhring, Gade, Agnete Halmind, Erik
Jensen, Maabjerg og Albæk Petersen.
Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Dansk El-Forbund
indklaget H.S. Alarm, Handels- og Ingeniørfirma A/S for Arbejdsretten for
brud på Hovedaftalen.
Der er oplyst følgende om sagens nærmere omstændigheder:
Den indklagede virksomhed er et familieaktieselskab, som driver egen
virksomhed og tillige ejer firmaet Dansk El- Teknik ApS. Direktør H.B.
Sørensen er direktør for begge selskaber, men ejer ikke aktier i den
indklagede virksomhed.
Intet af de to firmaer er medlem af nogen arbejdsgiverorganisation, men
H.S. Alarm, Handels- og Ingeniørfirma A/S har den 7. oktober 1987 indgået
særoverenskomst med forbundet. I henhold til særoverenskomsten er
Hovedaftalen mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i
Danmark gældende mellem parterne.
Den 9. august 1989 opsagde virksomheden forbundets medlem J med følgende
skrivelse:
»Til trods for din kreative holdning vedr. arbejde i HS Alarm?, ser
jeg mig nødsaget til at afskedige dig fra dags dato, idet firmaet ikke
længere har mulighed for at agere socialkontor og beskæftige dig med div.
terapiarbejder, selvom du en gang imellem har lyst til at udføre arbejde.
Jeg skal dog oplyse at vi selvfølgelig fremsender anbefalinger til alle de
firmaer du evt. får arbejde ved.
Afskedigelsen er ikke foretaget på grund af de kunder vi har mistet på
grund af din kreativitet, ej heller på grund af dine nægtelser vedr. arbejde,
Læs alt
men alene på grund af arbejdsmangel i øjeblikket.
Afskedigelsen er som omtalt fra dags dato, og gælder iflg. overenskomst
efter 20 arbejdsdage fra dags dato.
Vore erstatningskrav forbeholdes dog.«
Denne afskedigelse indbragte forbundet for Afskedigelsesnævnet, men hævede
senere sagen, efter at nævnet havde tilkendegivet, at man fandt det
godtgjort, at der i virksomheden var arbejdsmangel.
Den 25. august 1989 opsagde forbundets medlem, J2, sin stilling i
virksomheden til den 8. september 1989. Skrivelsen blev lagt sammenfoldet på
direktør Sørensens skrivebord. Direktør Sørensen har oprindelig bestridt at
have modtaget denne opsigelse, men har senere fundet den blandt sine papirer.
Den 28. august 1989 opsagde virksomheden J2 med følgende skrivelse:
»Grundet manglende beskæftigelse der passer til Deres psyke?, ser jeg
mig desværre nødsaget til at afskedige Dem med det i overenskomsten fastsatte
varsel: 20 arbejdsdage fra dags dato (evt. sygedage selvfølgelig ikke
medregnet).
Samtidig skal der gøres opmærksom på Deres underskrift på
tavshedserklæring.
Sidstnævnte kun til orientering.
Evt. erstatningskrav forbeholdes.
Nærværende sendt anbefalet samt alm.
Kopi til Deres foresatte? »Dansk El-Forbund, Randers Afd.«
Herefter opsagde J2 selv på ny sin stilling med fratræden den 15.
september 1989 og fik umiddelbart efter ansættelse i et konkurrerende firma,
V. Moesgaard Nielsen.
I en skrivelse til det nævnte firma fremsendte indklagede »vore
bedste anbefalinger på montør J2, som vore kunder desværre ikke længere har
råd til, at vi beskæftiger.« Skrivelsen er dateret den 12. september,
men først modtaget den 25. september, efter at J2 var blevet ansat.
Anbefalingen lyder således:
»J2 har været ansat i HS Alarm i ca. 4 år, hvor han er forsøgt oplært
som AIA-montør samt overmontør i samme.
Det er med beklagelse, at vi ikke mere kan beskæftige J2 trods talrige
forsøg.
Jeg skal på det kraftigste pointere, at J2 afgang fra HS Alarm ikke har
noget at gøre med, at han sjældent mødte til tiden. Sidstnævnte har jeg
fundet ud af skyldtes at hans søn først skulle køres i børnehave i firmaets
bil, hvad J2 selvfølgelig ikke kan gøre for ej heller skader forårsaget på
firmaets biler i fritiden, hvor familien selvfølgelig er nødsaget til at købe
ind i div. supermarkeder osv. osv. osv.
J2 er en meget behagelig natur, og kan få mange timer til at gå med at
lave et ordentlig stykke arbejde, og vi har kun modtaget meget få klager fra
kunder, hvor det drejede sig om tilbudsarbejde, hvorimod timelønskunder til
tider har haft problemer med betaling, hvad jeg dog på ingen måde vil belaste
Jesper for, idet han har ydet sit bedste.
Foruden en meget omhyggelig arbejdsindsats har jeg observeret, at J2 går
meget ind for fagforening og overenskomster, hvorfor jeg håber, J2 finder et
firma hvor likviditeten er i orden, og ønsker både J2 og firmaet alt godt i
ugerne fremover.
PS! J2 løn i 1988 var kun kr. 223.256,00 + sygepenge, hvor sygepengene i
årene fremover formentlig kan hæves væsentligt, idet sidste bulletin fra J2
lyder på, at han har dårlig ryg.«
Firmaet V. Moesgaard Nielsen har i en skrivelse af 25. april 1990 udtalt,
at man med 100% sikkerhed kan erklære, at ingen har fremsat anmodning om
anbefaling fra H.S. Alarm vedrørende J2.
Da forbundet mente, at virksomheden forsøgte at boykotte de to medlemmer
af forbundet, begærede man i en skrivelse af 16. oktober 1989 afholdt
fællesmøde, men indklagede undlod at reagere på henvendelsen.
Sagen er indbragt for Arbejdsretten ved klageskrift af 24. november 1989.
Desuden findes indhæftet mellem de af indklagede fremlagte bilag et
klageskrift dateret 4. december 1989 fra H.B. Sørensen, direktør for H.S.
Alarm, direktør for Dansk El-Teknik mod Dansk El-Forbund samt
Landsorganisationen i Danmark. Disse bilag må antages fremsendt sammen med
svarskriftet, hvormed tillige fulgte et andet hæfte med bilag.
Under den mundtlige forhandling har klagerne nedlagt følgende påstande:
Indklagede har brudt Hovedaftalen ved at forsøge at boykotte tidligere
medarbejdere.
Indklagede har endvidere brudt gældende overenskomst ved ikke at deltage i
fagretlig behandling af sagen.
Indklagede betaler til Dansk El-Forbund en efter rettens skøn fastsat bod.
Indklagede har påstået frifindelse og tillige nedlagt selvstændig påstand
om, at klagerne pålægges en bod på 300.000 kr.
Klagerne har påstået denne påstand afvist.
Direktør H.B. Sørensen har i forbindelse med sin forelæggelse af sagen
forklaret, at han først fandt J2 opsigelse efter en uges forløb. Han blev
anmodet om at fremsende en anbefaling for J2 til V. Moesgaard Nielsen.
Anmodningen blev fremsat i en anonym telefonsamtale, og han har ikke fundet
ud af, hvem der har bedt ham om det. Han var nødt til at ringe til J1's
senere arbejdsgiver for at finde ud af, om J1's havde spioneret for
indklagedes konkurrent hos kommunen.
Vedrørende den selvstændige påstand har indklagede forklaret, at forbundet
har chikaneret og søgt at boykotte hans virksomheder. Forbundet har dels
ringet til folk, der er ansat hos ham, dels har det afkrævet de ansatte
lønsedler. Endvidere har forbundet ringet til ELFO Randers afdeling for at
hindre, at Dansk El-Teknik blev optaget som medlem af ELFO. Han har skrevet
til ELFO for at få skriftlige oplysninger herom, men dette har ELFO ikke
ønsket at give. Han har i øvrigt beviser for sine påstande på nogle medbragte
bånd. Han har endvidere indgivet politianmeldelse mod de to svende for at
have kørt i firmabil efter arbejdstids ophør, mod Jesper Laursen tillige for
industrispionage og mod forbundet for opfordring til ulovlige handlinger og
organisationsfjendtlig handling.
Kredssekretær Eivind Poulsen har forklaret, at Randers hører under hans
kreds. Forbundet har ikke søgt at hindre medlemmerne i at tage arbejde hos
indklagede. Forbundet har ifølge sine vedtægter ret til at afkræve
medlemmerne deres lønsedler.
Installatør John Dreyer har forklaret, at han er selvstændig installatør i
Randers. J1 begyndte at arbejde hos ham den 25. september 1989. Han vidste,
at han tidligere havde arbejdet for H.S. Alarm, men søgte ikke oplysninger om
ham hos dette firma eller andre tidligere arbejdsgivere. 10- 14 dage efter
J1's ansættelse ringede Sørensen, som han kender fra læretiden, men ellers
ikke har haft nogen forbindelse med, for at spørge, om J1 var ansat hos ham.
Sørensen udtalte sig for så vidt rosende om J1, men sagde, at han var en del
syg og havde svært ved at komme om morgenen. En måneds tid senere spurgte J1
ham, om han havde fået et brev fra H.S. Alarm om ham, for det havde Moesgaard
fået om J2.
Arbejdsretten har efter votering bestemt, at der ikke kan gives tilladelse
til afspilning af indklagedes bånd.
Klagerne har til støtte for deres påstande anført, at boykot består i, at
flere arbejdsgivere i forening søger at hindre ansatte i at få arbejde. Det
er tilstrækkeligt, at to arbejdsgivere enes herom. Indklagede har ved at
fremsende en anbefaling af det omhandlede indhold til J2'2 arbejdsgiver søgt
at forhindre ham i at få arbejde hos Moesgaard Nielsen. Anbefalingen, der er
sendt uanmeldt eller i hvert fald efter opfordring fra en ikke-vedkommende
person, fraråder ansættelse og antyder sygdom. Skrivelsen til J1 om
afskedigelse er reelt en trussel om boykot og blev senere efterfulgt af en
henvendelse til hans arbejdsgiver.
Vedrørende afvisningspåstanden har klagerne anført, at der ikke foreligger
noget egentligt klageskrift. Indklagedes krav om bod er begrundet i forhold
vedrørende Dansk El- Teknik og H.B. Sørensen personligt, og der foreligger
ikke overenskomst med nogen af disse. Det bestrides, at forbundet har
tilskyndet medlemmer til ikke at tage ansættelse hos indklagede.
Indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at han blev
anmodet om at fremsende en anbefaling for J2 til Moesgaard Nielsen. For at
hjælpe J2, sendte han anbefalingen, som han har skrevet så rigtig som muligt.
J2 blev fisket hos ham for at kunne gøre indgreb i de af ham installerede
alarmer hos kommunen. Han ringede til Jørgen Dreyer i anledning af sagen
vedrørende J1.
Med hensyn til den selvstændige påstand har indklagede anført, at det ikke
er ham, der har forsøgt boykot, men tværtimod forbundet, som har etableret en
boykot imod ham. Der er vidner på, at forbundet har opfordret medlemmer til
ikke at tage arbejde hos ham, og han har beviser på en båndoptager for, at
forbundet har søgt at forhindre, at indklagedes datterselskab, Dansk
El-Teknik, blev medlem af ELFO.
Arbejdsretten skal udtale:
Det må lægges til grund, at indklagede uden opfordring sendte en
anbefaling vedrørende J2 til det firma, hvori denne var blevet ansat.
Anbefalingen findes efter sit indhold kun at kunne have haft til formål at få
bragt J2's ansættelsesforhold til ophør. Skrivelsen til J1 om afsked og den
senere telefoniske henvendelse til hans arbejdsgiver kan have haft
tilsvarende formål, men retten finder dog ikke tilstrækkeligt bevis herfor.
Selv om skrivelsen og anbefalingen til J2's arbejdsgiver klart må anses for
chikane, kan forholdet dog - hvilket klagerne har erkendt - højst betegnes
som et forsøg på boykot. Imidlertid kræves det efter Arbejdsretslovens § 9,
stk. 3, at overtrædelsen er foretaget, og bod kan efter § 12, stk. 1, kun
pålægges den eller dem, der har deltaget i det overenskomststridige forhold.
Herefter vil indklagede være at frifinde for den nedlagte påstand vedrørende
forsøg på boykot.
Derimod har indklagede undladt at efterkomme klagernes opfordring til at
deltage i det af klagerne begærede fællesmøde. For dette overenskomstbrud
fastsættes en bod på 5.000 kr.
For så vidt angår indklagedes selvstændige påstand, bemærkes, at retten
ikke finder det bevist, at klagerne har begået noget overenskomstbrud over
for den indklagede virksomhed. Det må endvidere lægges til grund, at der ikke
består noget overenskomstforhold mellem klagerne og firmaet Dansk El-Teknik
og der kan derfor ikke foreligge overenskomstbrud over for denne virksomhed.
Indklagedes påstand kan derfor ikke tages til følge.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Indklagede, H.S. Alarm A/S, har begået overenskomstbrud ved ikke at
deltage i fællesmøde.
Indklagede skal inden 14 dage fra dato til klagerne betale en bod på 5.000
kr.
Indklagede skal endvidere inden samme frist betale Arbejdsrettens
omkostninger med 2.000 kr.
Officielle noter
(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.330, K. 88.167 (A 1989, s.52).
Lignende dokumenter
- Bod 2.2.1. Arbejdsgiveres bodsansvar m.v. Anden afskedigelse eller afvisning af at modtage arbejdsydelse Overenskomstbrud og bod pålagt Faglig voldgift. Arbejdsgiver idømt bod for ikke straks efter afsigelse af en voldgiftskendelse at have efterlevet denne.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark for et medlem af forbundet (konsulent Ulrik Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Servicebranchens Arbejdsgiverforening for ISS Servicesystem A/S, København (advokat Helge Werner). Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.3.2. Arbejdsgiveres bodansvar m.v. Arbejdsgivers bodsansvar i øvrigt Bod ikke pålagt Processuelle spørgsmål 3.1. og 5.1. Arbejdsretsprocessen Arbejdsretsproccens parter Fuldbyrdelse af Arbejdsrettens domme Eksekution Uden betydning for bodsafgørelse, at strejkende var opført på forkert navneliste. (* 1) Landsorganisationen i Danmark for Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (konsulent Ulrik Jørgensen) mod Amtsrådsforeningen i Danmark for Fyns Amtskommune (advokat Mariann Norrbom/adv. Bjarke Vejby). Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.3.2. Arbejdsgiveres bodsansvar m.v. Arbejdsgivers bodsansvar i øvrigt Bod ikke pålagt Særoverenskomst. Holddriftsaftalen omfatter ikke arbejdere, der ikke skifter periodisk arbejdstid.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Ulrik Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Industrifagene for Scanglas A/S (advokat Merete Preisler). Retsinformation · 24. september 1997
- Landsorganisationen i Danmark for Dansk Bogbinder og Kartonnagearbejder Forbund (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeningerg for Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger for Slagteriernes Fællesindkøbsforening a.m.b.a. (kontorchef Per Laurents) Biintervenient: Dansk Arbejdsgiverforening (advokat Henrik Uldal) Dommere: Bangert (retsformand), Bollerup-Jensen, Bæhring, Arnold Hansen, Erik Jensen, Kardel (retsformand), Henrik Lind, Riis (retsformand) og Sarroe. Kollektiv arbejdsret, generelt, Kollektiv overenskomst 3. Særoverenskomst. Virksomhedsoverdragelse.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.3.1. Overenskomstbrud og bod pålagt. Faglig voldgift.(* 1) (* 2) Bod pålagt arbejdsgiver for undladelse af at betale løn i forbindelse med en overenskomststridig hjemsendelse. Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf-Forbund (konsulent Morten Ulrich) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation for Fyens Stiftstidende (advokat Michael v. Kauffmann). Dommere: Bæhring, Agnete Halmind, Kiil (retsformand), Albæk Petersen, Strube, Sven F. Thomsen og Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997
- Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Ino Dimsits) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Industriens Arbejdsgivere for Det Danske Stålvalseværk A/S (advokat Helge Werner) Dommere: Bangert (retsformand), Bollerup-Jensen, Agnete Halmind, Erik Jensen, Kofod, Lind og Erik Nielsen. Bod 2.3.1. Særoverenskomst. Tillidsrepræsentant. Bod for brud på aftale om virksomheds orientering af tillidsrepræsentant om iværksættelse af overarbejde.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997