Spring til indhold

Retsinformation

Fast ansættelse eller løsarbejde. Dimittendsats eller individuel sats.

KEN nr 3941 af 17/12/1990Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Fast ansættelse eller løsarbejde. Dimittendsats

eller individuel sats.

Et medlem ophørte den 31. januar 1986 i en vikarstilling på et plejehjem

og fortsatte i henhold til ansættelsesbrev af 26. februar 1986 som afløser på

plejehjemmet. Hun arbejdede bortset fra 6 uger med mindre end 15 timer

gennemsnitligt over 30 timer ugentligt.

Medlemmet havde ikke været tilknyttet andre arbejdssteder.

Arbejdsløshedskassen udbetalte dagpenge med individuel sats for ugerne med

mindre end 15 timers arbejde, idet medlemmets ansættelse i princippet var fra

dag til dag.

Direktoratet lagde vægt på, at der i realiteten havde været tale om

fortsat beskæftigelse hos samme arbejdsgiver, og at bortset fra 6 uger med

mindre end 15 timer pr. uge havde medlemmets beskæftigelse hos den pågældende

arbejdsgiver ligget på gennemsnitligt over 30 timer om ugen igennem hele året

undtagen ferie samt januar måned, hvor medlemmet var ansat i vikariatet.

På denne baggrund fandt direktoratet, at det var med urette, at

supplerende dagpenge blev udbetalt med individuel sats i henhold til

bekendtgørelse nr. 646 af 21. december 1983, § 8, stk. 2, samt at kassen

burde være eneansvarlig for tilbagebetalingen af de således uretmæssigt

udbetalte dagpenge, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 4.

Fejludbetalingen var for 1986 opgjort til 2.143 kr.

I anken anførte kassen, at medlemmet ikke havde en fast tilknytning til

arbejdsgiveren, idet medlemmet var ansat som afløser uden ansættelsesbrev til

afløsning ved ferie og sygdom. Medlemmet havde ikke været omfattet af et

opsigelsesvarsel, og var at betragte som opsagt hver dag.

Selv om medlemmet i undersøgelsesperioden havde haft meget beskæftigelse

på plejehjemmet, betød dette ikke, at hun havde haft en fastere tilknytning

til arbejdsgiveren. Der kunne ikke fra arbejdsgiveren garanteres

afløsningsarbejde, idet arbejdsgiveren ikke på forhånd vidste, hvor meget

sygdom blandt personalet der måtte komme i løbet af året.

Læs alt

Direktoratet fandt ikke grundlag for at ændre afgørelsen. Ifølge de

principper, der gælder for ansættelser i almindelighed vil beskæftigelse ud

over 3 måneder hos samme arbejdsgiver ikke umiddelbart blive betragtet som

værende af ren midlertidig karakter.

Yderligere henvistes til principperne for tidsbegrænsning i udbetaling af

supplerende dagpenge.

Kommunen oplyste for ankenævnet, at medlemmet blev ansat første gang på

plejehjemmet den 1. november 1982 som månedslønnet uuddannet sygehjælper, fra

den 17. marts 1983 som timelønnet afløser. Der havde været kortere perioder,

hvor hun ikke havde haft barsels-eller sygevikariat. Hun ophørte den 22.

februar 1989.

Medlemmet var ansat i henhold til overenskomst mellem Kommunernes

Landsforening og Dansk Kommunalarbejder Forbund.

Ankenævnet lagde til grund, at medlemmet i henhold til sit ansættelsesbrev

var ansat som uuddannet sygehjælper ved plejehjemmet som afløser, og at hun

ikke ifølge ansættelsesbrevet var garanteret arbejde i en periode, men i

princippet var at betragte som opsagt hver dag og skulle tilkaldes for ny

afløsning, som medlemmet ikke var forpligtet til at efterkomme.

På denne baggrund fandt ankenævnet, at medlemmet måtte anses for at falde

ind under den gruppe af medlemmer, der er omtalt i § 8, stk. 2, i

direktoratets dagældende bekendtgørelse nr. 646 af 21. december 1983, og at

hun derfor havde været berettiget til dagpenge efter den individuelle sats i

den omhandlede periode.

Ankenævnet ændrede således Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens

afgørelse.

Officielle noter

Ingen

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter