Spring til indhold

Retsinformation

Tilbagebetaling af dagpenge. (* 1)

KEN nr 3940 af 16/12/1988Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Tilbagebetaling af dagpenge. (* 1)

Kassens afdeling klagede den 25. maj 1988 over ankenævnets afgørelse af

19. maj 1988 vedrørende tilbagebetaling af feriedagpenge og karantæne. Ved

afgørelsen fastholdt ankenævnet sin tidligere afgørelse af 27. april 1987.

Ankenævnet havde den 27. april 1987 tiltrådt en afgørelse fra Direktoratet

for Arbejdsløshedsforsikringen om, at medlemmet skulle tilbagebetale

feriedagpenge, 1.256 kr., samt gennemgå 5 ugers karantæne.

Afdelingen havde i sin klage til ombudsmanden navnlig henvist til, at

medlemmet ikke havde et retligt krav på den løn, som han senere modtog

svarende til ferieperioden: der var tale om en slags gave fra arbejdsgiveren.

Ombudsmanden havde den 7. oktober 1987 bedt ankenævnet og Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringen om en udtalelse, idet han anførte:

»Det fremgår af de bilag, jeg har modtaget, at medlemmet holdt ferie

i perioden fra den 13. til den 19. august 1984, og at han i forbindelse med

ferieafholdelsen modtog feriedagpenge. Den 13. september 1984 fik han fra sin

arbejdsgiver a conto udbetalt en nettoløn pr. check for august måned, og i

slutningen af september 1984 fik han en lønafregning for august-september.

Ankenævnet henviser i sin afgørelse om tilbagebetaling og karantæne til,

at medlemmet »....burde have oplyst arbejdsløshedskassen om, at han

havde modtaget løn fra arbejdsgiveren samtidig med, at han modtog

feriedagpenge.« Jeg går ud fra, at denne betragtning er ankenævnets

begrundelse for dels at anse de subjektive betingelser for tilbagebetaling i

arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 1, for opfyldt, dels at betegne

medlemmets adfærd som »uagtsom«, jf. § 87, stk. 3, og cirkulære af

24. april 1986. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen anvender i sin

afgørelse i sagen af 21. marts 1986 en lignende begrundelse.

Jeg beder om, at det af udtalelserne kommer til at fremgå, hvorvidt

ankenævnet og direktoratet ved vurderingen af de lige nævnte spørgsmål har

været opmærksom på, at lønudbetalingen og lønafregningen først fandt sted,

efter at medlemmet havde anmodet om og fået udbetalt feriedagpenge, og i

Læs alt

givet fald, hvorledes denne omstændighed er indgået i vurderingen.'

Ankenævnet genoptog herefter sagen til fornyet behandling og indhentede

supplerende oplysninger fra arbejdsløshedskassen og Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringen.

Den 19. maj 1988 fastholdt ankenævnet sin tidligere afgørelse, idet nævnet

anførte:

»Ankenævnet har lagt til grund, at medlemmet modtog løn under sin

ferie i august 1984, og at han derfor ikke har været berettiget til

feriedagpenge, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 h.

Ankenævnet har herved lagt vægt på, at det forhold, at medlemmet ikke har

en ubetinget ret i henhold til lov eller overenskomst til løn under ferie,

ikke bevirker, at forholdet må betragtes som en gave, hvis arbejdsgiveren

alligevel udbetaler løn under ferie.

Da medlemmet i den foreliggende situation ikke har mistet en

arbejdsindtægt de gældende dage, ville han ikke være dagpengeberettiget, og

han opfylder således heller ikke betingelserne for at modtage feriedagpenge,

jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 h, stk. 1, 2. pkt.

Ankenævnet har endvidere lagt til grund, at medlemmet fik udbetalt

feriedagpenge i tilslutning til ferien, hvilket nu er bekræftet i kassens

brev af 19. november 1987, hvorefter feriedagpengene 1.256 kr. netto var til

medlemmets disposition den 20. august 1984.

Endelig har nævnet lagt til grund, at medlemmet ifølge de foreliggende

lønsedler fik udbetalt sin løn således:

3.323 kr. netto (a conto) for juni måned (1/2 måned).

5.208,40 kr. netto for juli til disposition den 31. juli 1984.

5.713,60 kr. netto (a conto) for august måned, udbetalt den 13. september

1984.

5.724 kr. for september måned til disposition den 28. september 1984.

Ankenævnet finder, at medlemmet, da han den 13. september 1984 modtog a

conto løn for august måned, og senest da han modtog lønafregning for

september måned (den 30. september 1984), burde have indset, at han havde

fået fuld løn for august måned, hvor han samtidig havde modtaget

feriedagpenge.

Ankenævnet finder derfor fortsat, at det kan tilregnes medlemmet som

uagtsomt, at han ikke var opmærksom herpå og ikke oplyste dette til

arbejdsløshedskassen, og at han derfor skal tilbagebetale det med urette

modtagne feriedagpengebeløb, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk.

1.

Ankenævnet finder endvidere, at forholdet skal medføre, at medlemmet

idømmes en karantæne for det uagtsomme forhold, jf. § 87, stk. 2, nu stk.

3.«

I anledning af afdelingens fornyede klage i skrivelse af 25. maj 1988 over

ankenævnets seneste afgørelse, anmodede ombudsmanden i skrivelse af 1. juni

1988 nævnet om en udtalelse, idet han anførte: ».......

Jeg anmoder om, at ankenævnets udtalelse til mig kommer til at indeholde

en mere udførlig begrundelse for, at ankenævnet har anset de subjektive

betingelser i arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 1, for at kræve

tilbagebetaling for opfyldt og har anset medlemmets forhold for uagtsomt i

relation til arbejdsløshedsforsikringslovens § 87. Jeg henviser i den

forbindelse til det, jeg anførte i min skrivelse af 7. oktober 1987 til

nævnet, og til ankenævnets seneste afgørelse, hvoraf det fremgår, at

medlemmet ved modtagelsen af feriedagpengene ikke havde modtaget løn for

august måned 1984 og ikke havde kendskab til, at han ville modtage løn for

ferieperioden. .......«

I en udtalelse af 15. juli 1988 til ombudsmanden anførte ankenævnet:

»Det er fortsat ankenævnets opfattelse, at medlemmet må antages at

have modtaget feriedagpengene den 20. august 1984 med rette, idet han må

formodes på dette tidspunkt at være uden kendskab til, at han senere ville få

udbetalt løn for samme tidsrum - hvilket han ikke havde krav på, og at han,

da han fik udbetalt a conto beløb for august måned den 13. september med

5.713,60 kr. netto og i hvert fald, da han ca. 14 dage senere fik udbetalt

restløn med 5.724 kr. netto, burde have indset, at han havde fået udbetalt

feriedagpenge i august for en periode, som han havde fået løn for.

Ved at fortie over for kassen, at medlemmet havde modtaget løn og

feriedagpenge for den samme periode, har medlemmet udvist uagtsomhed af en

vis grovere karakter, og dette bør efter ankenævnets opfattelse medføre

tilbagebetaling, jf. § 86, stk. 1.

Med samme begrundelse finder ankenævnet, at medlemmet skal idømmes en

karantæne for uagtsomt forhold, jf. § 87, stk. 3.«

Den 19. oktober 1988 havde nogle af ombudsmandens medarbejdere en

drøftelse med ankenævnets repræsentanter, der navnlig vedrørte spørgsmålet om

hjemlen for det rejste tilbagebetalingskrav, og det af medlemmet udviste

forhold set i relation til arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 1, og §

87, stk. 3. Nævnsrepræsentanterne anførte, at hjemlen for det i sagen rejste

tilbagebetalingskrav efter deres opfattelse og med støtte i en sag, som

nævnet senere har afgjort, ikke kan søges i arbejdsløshedsforsikringslovens §

86, stk. 1, og at ankenævnets afgørelse derfor var forkert begrundet for så

vidt angik denne del af afgørelsen.

Ombudsmanden udtalte den 6. december 1988:

Efter almindelig opfattelse omfatter bestemmelsen i

arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 1, tilfælde, hvor medlemmet har

været i ond tro med hensyn til sin ret til arbejdsløshedsdagpenge (viden) og

visse tilfælde af grovere uagtsomhed. Jeg henviser i den forbindelse til

lovforarbejderne til arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 1, (jf.

Folketingstidende 1969/70, tillæg A, sp. 2457) og tilsvarende bestemmelser i

anden lovgivning.

Det fremgår af ankenævnets udtalelse til mig, at nævnet har lagt til

grund, at udbetalingen af feriedagpenge til medlemmet - på

modtagelsestidspunktet - skete med rette, og at medlemmet først senere (i

september) kom i »ond tro«. Ankenævnet har som hjemmel for sin

afgørelse om tilbagebetaling henvist til arbejdsløshedsforsikringslovens §

86, stk. 1.

Efter min opfattelse forudsætter krav om tilbagebetaling efter § 86, stk.

1, at dagpengebeløbet er blevet udbetalt med urette (dvs. at modtageren på

modtagelsestidspunktet ikke var berettiget til de udbetalte dagpenge), og at

modtageren på (modtagelsestidspunktet) var i ond tro med hensyn til sin

berettigelse til dagpengene. Det forhold, at modtageren efterfølgende

modtager et beløb fra anden side, som hvis det var blevet udbetalt på

tidspunktet for dagpengeudbetalingen, ville have gjort ham uberettiget til

dagpenge, eller den omstændighed, at han efterfølgende kommer i ond tro med

hensyn til sin berettigelse til de udbetalte dagpenge, kan ikke danne

grundlag for et tilbagebetalingskrav (efter arbejdsløshedsforsikringslovens §

86, stk. 1.)

Tilbagebetalingskravet i den foreliggende sag kan derfor ikke støttes på

bestemmelsen i arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 1.

Som anført ovenfor gav ankenævnets repræsentanter under drøftelsen den 19.

oktober 1988 udtryk for samme opfattelse.

Jeg har ikke herved taget stilling til, om et tilbagebetalingskrav kan

gøres gældende på et andet grundlag, f.eks. på grundlag af en ulovbestemt

dobbeltforsørgelsesbetragtning.

Med hensyn til den ikendte karantæne efter arbejdsløshedsforsikringslovens

§ 87, stk. 3, har jeg ved min gennemgang af sagen fundet, at det kan give

anledning til nogen tvivl, om medlemmets undladelse af at oplyse, om

»ferielønnen« under de konkrete omstændigheder med rette kan

betegnes som en forseelse efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 87, stk. 3,

(dvs. uagtsomt forhold). Jeg henviser herved til oplysningerne i sagen om den

måde, hvorpå lønudbetalingerne for månederne juni til september 1984 fandt

sted. Jeg har dog ikke fundet fuldt tilstrækkeligt grundlag for at kritisere

ankenævnets vurdering, hvorefter det kunne tilregnes medlemmet som uagtsomt,

at han ikke var opmærksom på og oplyste om, at han havde modtaget løn for

ferien. Jeg har i den forbindelse henset til den meget vidtgående

oplysningspligt, som påhviler medlemmerne efter standardvedtægten for danske

anerkendte abejdsløshedskasser, (jf. nu bekendtgørelse nr. 545 af 22. august

1986, tidligere standardvedtægten for 1978, §§ 14 og 15). Omfanget af den

ikendte karantæne beror på en skønsmæssigt præget vurdering, som jeg efter de

regler om den praksis, der gælder for min virksomhed, ikke kan kritisere, med

mindre der foreligger særlige omstændigheder.

På baggrund af det anførte har jeg henstillet til ankenævnet at undergive

sagen en fornyet overvejelse vedrørende tilbagebetalingskravet og meddele

medlemmet en ny afgørelse. ......'

Ankenævnet genoptog sagen for så angik kravet om tilbagebetaling af

feriedagpenge i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 1.

Ankenævnet lagde til grund, at medlemmet måtte antages at have modtaget

feriedagpengene den 20. august 1984 med rette, idet han måtte formodes på

dette tidspunkt at være uden kendskab til, at han senere ville få udbetalt

løn for samme tidsrum - hvilket han ikke havde krav på, og at han, da han fik

udbetalt a conto beløb for august måned den 13. september med 5.713,60 kr.

netto og i hvert fald, da han ca. 14 dage senere fik udbetalt restløn med

5.724 kr. netto, burde have indset, at han havde fået udbetalt feriedagpenge

i august for en periode, som han havde fået løn for.

Ankenævnet fandt imidlertid, at tilbagebetalingskravet ikke kunne

fastholdes med henvisning til arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 1,

idet medlemmet den 20. august 1984 har modtaget feriedagpenge med rette og i

god tro.

Da medlemmet imidlertid har modtaget 2 ydelser (feriedagpenge og løn), der

dækker samme formål og samme periode, fandt ankenævnet, at der i det konkrete

tilfælde kunne kræves tilbagebetaling af de udbetalte feriedagpenge med

hjemmel i dansk rets almindelige retsgrundsætninger.

Ankenævnet lagde herved særlig vægt på, at det fandtes rimeligt at lægge

risikoen på medlemmet under hensyn til, at han burde have indset, at han

havde fået udbetalt feriedagpenge i august måned 1984 for en periode, som han

fik løn for.

Ankenævnet fastholdt således tilbagebetalingskravet, men med en ændret

begrundelse.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter