Tilbagebetaling af dagpenge. (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Tilbagebetaling af dagpenge. (* 1)
Kassens afdeling klagede den 25. maj 1988 over ankenævnets afgørelse af
19. maj 1988 vedrørende tilbagebetaling af feriedagpenge og karantæne. Ved
afgørelsen fastholdt ankenævnet sin tidligere afgørelse af 27. april 1987.
Ankenævnet havde den 27. april 1987 tiltrådt en afgørelse fra Direktoratet
for Arbejdsløshedsforsikringen om, at medlemmet skulle tilbagebetale
feriedagpenge, 1.256 kr., samt gennemgå 5 ugers karantæne.
Afdelingen havde i sin klage til ombudsmanden navnlig henvist til, at
medlemmet ikke havde et retligt krav på den løn, som han senere modtog
svarende til ferieperioden: der var tale om en slags gave fra arbejdsgiveren.
Ombudsmanden havde den 7. oktober 1987 bedt ankenævnet og Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringen om en udtalelse, idet han anførte:
»Det fremgår af de bilag, jeg har modtaget, at medlemmet holdt ferie
i perioden fra den 13. til den 19. august 1984, og at han i forbindelse med
ferieafholdelsen modtog feriedagpenge. Den 13. september 1984 fik han fra sin
arbejdsgiver a conto udbetalt en nettoløn pr. check for august måned, og i
slutningen af september 1984 fik han en lønafregning for august-september.
Ankenævnet henviser i sin afgørelse om tilbagebetaling og karantæne til,
at medlemmet »....burde have oplyst arbejdsløshedskassen om, at han
havde modtaget løn fra arbejdsgiveren samtidig med, at han modtog
feriedagpenge.« Jeg går ud fra, at denne betragtning er ankenævnets
begrundelse for dels at anse de subjektive betingelser for tilbagebetaling i
arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 1, for opfyldt, dels at betegne
medlemmets adfærd som »uagtsom«, jf. § 87, stk. 3, og cirkulære af
24. april 1986. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen anvender i sin
afgørelse i sagen af 21. marts 1986 en lignende begrundelse.
Jeg beder om, at det af udtalelserne kommer til at fremgå, hvorvidt
ankenævnet og direktoratet ved vurderingen af de lige nævnte spørgsmål har
været opmærksom på, at lønudbetalingen og lønafregningen først fandt sted,
efter at medlemmet havde anmodet om og fået udbetalt feriedagpenge, og i
Læs alt
givet fald, hvorledes denne omstændighed er indgået i vurderingen.'
Ankenævnet genoptog herefter sagen til fornyet behandling og indhentede
supplerende oplysninger fra arbejdsløshedskassen og Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringen.
Den 19. maj 1988 fastholdt ankenævnet sin tidligere afgørelse, idet nævnet
anførte:
»Ankenævnet har lagt til grund, at medlemmet modtog løn under sin
ferie i august 1984, og at han derfor ikke har været berettiget til
feriedagpenge, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 h.
Ankenævnet har herved lagt vægt på, at det forhold, at medlemmet ikke har
en ubetinget ret i henhold til lov eller overenskomst til løn under ferie,
ikke bevirker, at forholdet må betragtes som en gave, hvis arbejdsgiveren
alligevel udbetaler løn under ferie.
Da medlemmet i den foreliggende situation ikke har mistet en
arbejdsindtægt de gældende dage, ville han ikke være dagpengeberettiget, og
han opfylder således heller ikke betingelserne for at modtage feriedagpenge,
jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 h, stk. 1, 2. pkt.
Ankenævnet har endvidere lagt til grund, at medlemmet fik udbetalt
feriedagpenge i tilslutning til ferien, hvilket nu er bekræftet i kassens
brev af 19. november 1987, hvorefter feriedagpengene 1.256 kr. netto var til
medlemmets disposition den 20. august 1984.
Endelig har nævnet lagt til grund, at medlemmet ifølge de foreliggende
lønsedler fik udbetalt sin løn således:
3.323 kr. netto (a conto) for juni måned (1/2 måned).
5.208,40 kr. netto for juli til disposition den 31. juli 1984.
5.713,60 kr. netto (a conto) for august måned, udbetalt den 13. september
1984.
5.724 kr. for september måned til disposition den 28. september 1984.
Ankenævnet finder, at medlemmet, da han den 13. september 1984 modtog a
conto løn for august måned, og senest da han modtog lønafregning for
september måned (den 30. september 1984), burde have indset, at han havde
fået fuld løn for august måned, hvor han samtidig havde modtaget
feriedagpenge.
Ankenævnet finder derfor fortsat, at det kan tilregnes medlemmet som
uagtsomt, at han ikke var opmærksom herpå og ikke oplyste dette til
arbejdsløshedskassen, og at han derfor skal tilbagebetale det med urette
modtagne feriedagpengebeløb, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk.
1.
Ankenævnet finder endvidere, at forholdet skal medføre, at medlemmet
idømmes en karantæne for det uagtsomme forhold, jf. § 87, stk. 2, nu stk.
3.«
I anledning af afdelingens fornyede klage i skrivelse af 25. maj 1988 over
ankenævnets seneste afgørelse, anmodede ombudsmanden i skrivelse af 1. juni
1988 nævnet om en udtalelse, idet han anførte: ».......
Jeg anmoder om, at ankenævnets udtalelse til mig kommer til at indeholde
en mere udførlig begrundelse for, at ankenævnet har anset de subjektive
betingelser i arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 1, for at kræve
tilbagebetaling for opfyldt og har anset medlemmets forhold for uagtsomt i
relation til arbejdsløshedsforsikringslovens § 87. Jeg henviser i den
forbindelse til det, jeg anførte i min skrivelse af 7. oktober 1987 til
nævnet, og til ankenævnets seneste afgørelse, hvoraf det fremgår, at
medlemmet ved modtagelsen af feriedagpengene ikke havde modtaget løn for
august måned 1984 og ikke havde kendskab til, at han ville modtage løn for
ferieperioden. .......«
I en udtalelse af 15. juli 1988 til ombudsmanden anførte ankenævnet:
»Det er fortsat ankenævnets opfattelse, at medlemmet må antages at
have modtaget feriedagpengene den 20. august 1984 med rette, idet han må
formodes på dette tidspunkt at være uden kendskab til, at han senere ville få
udbetalt løn for samme tidsrum - hvilket han ikke havde krav på, og at han,
da han fik udbetalt a conto beløb for august måned den 13. september med
5.713,60 kr. netto og i hvert fald, da han ca. 14 dage senere fik udbetalt
restløn med 5.724 kr. netto, burde have indset, at han havde fået udbetalt
feriedagpenge i august for en periode, som han havde fået løn for.
Ved at fortie over for kassen, at medlemmet havde modtaget løn og
feriedagpenge for den samme periode, har medlemmet udvist uagtsomhed af en
vis grovere karakter, og dette bør efter ankenævnets opfattelse medføre
tilbagebetaling, jf. § 86, stk. 1.
Med samme begrundelse finder ankenævnet, at medlemmet skal idømmes en
karantæne for uagtsomt forhold, jf. § 87, stk. 3.«
Den 19. oktober 1988 havde nogle af ombudsmandens medarbejdere en
drøftelse med ankenævnets repræsentanter, der navnlig vedrørte spørgsmålet om
hjemlen for det rejste tilbagebetalingskrav, og det af medlemmet udviste
forhold set i relation til arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 1, og §
87, stk. 3. Nævnsrepræsentanterne anførte, at hjemlen for det i sagen rejste
tilbagebetalingskrav efter deres opfattelse og med støtte i en sag, som
nævnet senere har afgjort, ikke kan søges i arbejdsløshedsforsikringslovens §
86, stk. 1, og at ankenævnets afgørelse derfor var forkert begrundet for så
vidt angik denne del af afgørelsen.
Ombudsmanden udtalte den 6. december 1988:
Efter almindelig opfattelse omfatter bestemmelsen i
arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 1, tilfælde, hvor medlemmet har
været i ond tro med hensyn til sin ret til arbejdsløshedsdagpenge (viden) og
visse tilfælde af grovere uagtsomhed. Jeg henviser i den forbindelse til
lovforarbejderne til arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 1, (jf.
Folketingstidende 1969/70, tillæg A, sp. 2457) og tilsvarende bestemmelser i
anden lovgivning.
Det fremgår af ankenævnets udtalelse til mig, at nævnet har lagt til
grund, at udbetalingen af feriedagpenge til medlemmet - på
modtagelsestidspunktet - skete med rette, og at medlemmet først senere (i
september) kom i »ond tro«. Ankenævnet har som hjemmel for sin
afgørelse om tilbagebetaling henvist til arbejdsløshedsforsikringslovens §
86, stk. 1.
Efter min opfattelse forudsætter krav om tilbagebetaling efter § 86, stk.
1, at dagpengebeløbet er blevet udbetalt med urette (dvs. at modtageren på
modtagelsestidspunktet ikke var berettiget til de udbetalte dagpenge), og at
modtageren på (modtagelsestidspunktet) var i ond tro med hensyn til sin
berettigelse til dagpengene. Det forhold, at modtageren efterfølgende
modtager et beløb fra anden side, som hvis det var blevet udbetalt på
tidspunktet for dagpengeudbetalingen, ville have gjort ham uberettiget til
dagpenge, eller den omstændighed, at han efterfølgende kommer i ond tro med
hensyn til sin berettigelse til de udbetalte dagpenge, kan ikke danne
grundlag for et tilbagebetalingskrav (efter arbejdsløshedsforsikringslovens §
86, stk. 1.)
Tilbagebetalingskravet i den foreliggende sag kan derfor ikke støttes på
bestemmelsen i arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 1.
Som anført ovenfor gav ankenævnets repræsentanter under drøftelsen den 19.
oktober 1988 udtryk for samme opfattelse.
Jeg har ikke herved taget stilling til, om et tilbagebetalingskrav kan
gøres gældende på et andet grundlag, f.eks. på grundlag af en ulovbestemt
dobbeltforsørgelsesbetragtning.
Med hensyn til den ikendte karantæne efter arbejdsløshedsforsikringslovens
§ 87, stk. 3, har jeg ved min gennemgang af sagen fundet, at det kan give
anledning til nogen tvivl, om medlemmets undladelse af at oplyse, om
»ferielønnen« under de konkrete omstændigheder med rette kan
betegnes som en forseelse efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 87, stk. 3,
(dvs. uagtsomt forhold). Jeg henviser herved til oplysningerne i sagen om den
måde, hvorpå lønudbetalingerne for månederne juni til september 1984 fandt
sted. Jeg har dog ikke fundet fuldt tilstrækkeligt grundlag for at kritisere
ankenævnets vurdering, hvorefter det kunne tilregnes medlemmet som uagtsomt,
at han ikke var opmærksom på og oplyste om, at han havde modtaget løn for
ferien. Jeg har i den forbindelse henset til den meget vidtgående
oplysningspligt, som påhviler medlemmerne efter standardvedtægten for danske
anerkendte abejdsløshedskasser, (jf. nu bekendtgørelse nr. 545 af 22. august
1986, tidligere standardvedtægten for 1978, §§ 14 og 15). Omfanget af den
ikendte karantæne beror på en skønsmæssigt præget vurdering, som jeg efter de
regler om den praksis, der gælder for min virksomhed, ikke kan kritisere, med
mindre der foreligger særlige omstændigheder.
På baggrund af det anførte har jeg henstillet til ankenævnet at undergive
sagen en fornyet overvejelse vedrørende tilbagebetalingskravet og meddele
medlemmet en ny afgørelse. ......'
Ankenævnet genoptog sagen for så angik kravet om tilbagebetaling af
feriedagpenge i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 1.
Ankenævnet lagde til grund, at medlemmet måtte antages at have modtaget
feriedagpengene den 20. august 1984 med rette, idet han måtte formodes på
dette tidspunkt at være uden kendskab til, at han senere ville få udbetalt
løn for samme tidsrum - hvilket han ikke havde krav på, og at han, da han fik
udbetalt a conto beløb for august måned den 13. september med 5.713,60 kr.
netto og i hvert fald, da han ca. 14 dage senere fik udbetalt restløn med
5.724 kr. netto, burde have indset, at han havde fået udbetalt feriedagpenge
i august for en periode, som han havde fået løn for.
Ankenævnet fandt imidlertid, at tilbagebetalingskravet ikke kunne
fastholdes med henvisning til arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 1,
idet medlemmet den 20. august 1984 har modtaget feriedagpenge med rette og i
god tro.
Da medlemmet imidlertid har modtaget 2 ydelser (feriedagpenge og løn), der
dækker samme formål og samme periode, fandt ankenævnet, at der i det konkrete
tilfælde kunne kræves tilbagebetaling af de udbetalte feriedagpenge med
hjemmel i dansk rets almindelige retsgrundsætninger.
Ankenævnet lagde herved særlig vægt på, at det fandtes rimeligt at lægge
risikoen på medlemmet under hensyn til, at han burde have indset, at han
havde fået udbetalt feriedagpenge i august måned 1984 for en periode, som han
fik løn for.
Ankenævnet fastholdt således tilbagebetalingskravet, men med en ændret
begrundelse.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Tilbagesøgning af feriedagpenge (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Forseelse mod kassen - sanktion. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Samtidig udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge og kursusgodtgørelse (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Tilbagebetaling og uagtsomhedskarantæne Retsinformation · 1. marts 2004
- Selvstændig bibeskæftigelse, skærpet arbejdskrav, 78 uger, tilbagebetaling, sanktion for svig og for uagtsomhed Retsinformation · 24. juli 2003
- Dagpengeret under færdiggørelse af speciale. Retsinformation · 24. september 1997
Lignende dokumenter
- Retsgrundlag for tilbagebetaling af feriedagpenge Retsinformation · 17. januar 2019
- Tilbagebetaling af arbejdsløshedsdagpenge Retsinformation · 7. februar 2019
- Tilskrivning af renter på tilbagebetalingsbeløb Retsinformation · 11. november 2002
- Omfanget af personlig arbejdsindsats i ægtefælles virksomhed - tilfældig bistand. Retsinformation · 24. september 1997
- Selvstændig bibeskæftigelse, skærpet arbejdskrav, 78 uger, tilbagebetaling, sanktion for svig og for uagtsomhed Retsinformation · 24. juli 2003
- Oplysningsgrundlaget for afgørelse om tilbagebetaling og karantæne Retsinformation · 26. januar 2019