Arbejdes og indtægters betydning - fratrædelsesgodtgørelse (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Arbejdes og indtægters betydning -
fratrædelsesgodtgørelse (* 1)
Ifølge oplysninger fra medlemmet var en aftale indgået mellem ham og en
virksomhed, hvorefter han ved fratrædelsen som direktør for virksomheden
skulle have udbetalt en godtgørelse på 1 mio.kr. - svarende til 9 måneders
indtjening - uanset om han blev opsagt eller fratrådte efter eget ønske i
forbindelse med aktie-ejerskifte.
Den 15. december 1987 meddelte medlemmet virksomheden, at han ønskede at
fratræde, og fratrædelsestidspunktet blev fastsat til den 30. juni 1988.
Fratrædelsesgodtgørelsen beregnedes til 1 mio.kr.
Efter at have forelagt Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen sagen,
fandt kassen, at medlemmet først var berettiget til dagpenge 9 måneder efter
hans fratræden som direktør for virksomheden den 30. juni 1988, idet han i
forbindelse med fratrædelsen fik udbetalt en godtgørelse svarende til 9
måneders løn, ialt 1 mio.kr.
Som begrundelse herfor henviste kassen til, at fratrædelsesgodtgørelse
ifølge direktoratets fortolkning ikke kan sidestilles med de arbejdsfri
indtægter, der er nævnt i § 6 i direktoratets bekendtgørelse nr. 57 af 1.
marts 1982 om arbejdes og indtægters betydning for dagpengenes størrelse, og
at de 9 måneder med fratrædelsesgodtgørelse således efter direktoratets
opfattelse må betragtes som en periode uden tab af arbejdsfortjeneste og
derfor uden dagpengeret.
Medlemmet har anført, at han med henvisning til gældende lovgivning mener
sig berettiget til dagpenge fra den 28. september 1988, og at direktoratets
fortolkning ikke er korrekt.
Pågældende blev dagpengeberettiget pr. 28. september 1988, hvor han havde
været medlem af kassen i 1 år.
Direktoratet tiltrådte arbejdsløshedskassens afgørelse, hvorefter
medlemmet ikke var berettiget til dagpenge i 9 måneder at regne fra den 30.
juni 1988, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 51, stk. 5, nu stk. 6 ved
Læs alt
lov nr 364 af 7. juni 1989 i kraft den 1. juli 1989 og er fortsat gældende.
Direktoratet anførte, at det af vejledningen til § 6 i direktoratets
bekendtgørelse nr. 57 af 1. marts 1982 om arbejdes og indtægters betydning
for dagpengenes størrelse fremgår, at hvis en ledig har en indtægt, som ikke
er nævnt i bestemmelsens opregning af arbejdsfri indtægter, må det nærmere
undersøges, om der er tale om en arbejdsfri indtægt, der kan sidestilles med
de nævnte.
Efter det oplyste fandt direktoratet, at den omhandlede
fratrædelsesgodtgørelse ikke kunne sidestilles med de i bekendtgørelse nr. 57
af 1. marts 1982, § 6, nævnte ydelser.
Direktoratet lagde herved vægt på, at fratrædelsesgodtgørelsen var en
følge af ansættelsesophøret, og at størrelsen af godtgørelsen blev fastsat på
baggrund af medlemmets tidligere løn, således at den skulle dække, hvad han
totalt ville have indtjent fra virksomheden i 9 måneder.
Direktoratet fandt således ikke, at der forelå nogen form for tabt
arbejdsfortjeneste efter den 30. juni 1988, idet fratrædelsesgodtgørelsen
måtte betragtes som en erstatning for denne i 9 måneder fra ansættelsens
ophør, således at der skulle ske fradrag for udbetalingen af denne ydelse.
Funktionærlovens § 2 a:
Såfremt en funktionær, der har været uafbrudt beskæftiget i samme
virksomhed i 12, 15 eller 18 år, opsiges, skal arbejdsgiveren ved
funktionærens fratræden udrede et beløb svarende til henholdsvis 1, 2 eller 3
måneders løn.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt funktionæren
ved fratrædelsen vil oppebære pension fra arbejdsgiveren eller folkepension.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse i tilfælde af
uberettiget bortvisning.
Ankenævnet fandt, at der ikke er hjemmel i arbejdsløshedsforsikringslovens
§ 51, stk. 5 (nu stk. 6), til at foretage fradrag i dagpengene i anledning af
en fratrædelsesgodtgørelse fra en tidligere arbejdsgiver, idet formålet med
denne bestemmelse primært har været at undgå dobbeltforsikring, mens reglen
om fradrag i dagpengene på grund af indtægter af den omhandlede karakter
findes i arbejdsløshedsforsikringslovens § 58, stk. 1, nr. 3, og de i medfør
heraf fastsatte administrative regler, d.v.s. Arbejdsdirektoratets
bekendtgørelse nr. 57 af 1. marts 1982.
Ankenævnet lagde til grund, at medlemmet havde bragt ansættelsesforholdet
til ophør med 1/2 års varsel, at han ifølge sin ansættelseskontrakt kun havde
3 måneders opsigelsesvarsel, og at ansættelsesforholdet således i enhver
henseende var ophørt pr. 30. juni 1988.
Ankenævnet fandt på denne baggrund, at det omhandlede beløb var af en
sådan karakter, at det måtte sidestilles med de i direktoratets
bekendtgørelse nr. 57 af 1. marts 1982, § 6, litra i, omhandlede indtægter og
derfor ikke skulle medføre fradrag i dagpengene.
Ankenævnet ændrede således Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens
afgørelse.
Lignende dokumenter
- Stay-on-bonus – begrænset skattepligt Retsinformation · 17. juli 2008
- Fradrag i dagpengene for fratrædelsesgodtgørelse Retsinformation · 16. januar 2006
- Fratrædelsesgodtgørelse Retsinformation · 27. december 2002
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 22. december 2000
- PERSONBESKATNING 1991 AFSNIT AG - SÆRLIG INDKOMST Retsinformation · 5. februar 2008
- RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2017/824 af 15. maj 2017 om vedtægten for de ansatte ved EU-Satellitcentret EU-lovgivning · 15. maj 2017