Spring til indhold

Retsinformation

Arbejdes og indtægters betydning - fratrædelsesgodtgørelse (* 1)

KEN nr 3925 af 14/12/1989Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Arbejdes og indtægters betydning -

fratrædelsesgodtgørelse (* 1)

Ifølge oplysninger fra medlemmet var en aftale indgået mellem ham og en

virksomhed, hvorefter han ved fratrædelsen som direktør for virksomheden

skulle have udbetalt en godtgørelse på 1 mio.kr. - svarende til 9 måneders

indtjening - uanset om han blev opsagt eller fratrådte efter eget ønske i

forbindelse med aktie-ejerskifte.

Den 15. december 1987 meddelte medlemmet virksomheden, at han ønskede at

fratræde, og fratrædelsestidspunktet blev fastsat til den 30. juni 1988.

Fratrædelsesgodtgørelsen beregnedes til 1 mio.kr.

Efter at have forelagt Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen sagen,

fandt kassen, at medlemmet først var berettiget til dagpenge 9 måneder efter

hans fratræden som direktør for virksomheden den 30. juni 1988, idet han i

forbindelse med fratrædelsen fik udbetalt en godtgørelse svarende til 9

måneders løn, ialt 1 mio.kr.

Som begrundelse herfor henviste kassen til, at fratrædelsesgodtgørelse

ifølge direktoratets fortolkning ikke kan sidestilles med de arbejdsfri

indtægter, der er nævnt i § 6 i direktoratets bekendtgørelse nr. 57 af 1.

marts 1982 om arbejdes og indtægters betydning for dagpengenes størrelse, og

at de 9 måneder med fratrædelsesgodtgørelse således efter direktoratets

opfattelse må betragtes som en periode uden tab af arbejdsfortjeneste og

derfor uden dagpengeret.

Medlemmet har anført, at han med henvisning til gældende lovgivning mener

sig berettiget til dagpenge fra den 28. september 1988, og at direktoratets

fortolkning ikke er korrekt.

Pågældende blev dagpengeberettiget pr. 28. september 1988, hvor han havde

været medlem af kassen i 1 år.

Direktoratet tiltrådte arbejdsløshedskassens afgørelse, hvorefter

medlemmet ikke var berettiget til dagpenge i 9 måneder at regne fra den 30.

juni 1988, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 51, stk. 5, nu stk. 6 ved

Læs alt

lov nr 364 af 7. juni 1989 i kraft den 1. juli 1989 og er fortsat gældende.

Direktoratet anførte, at det af vejledningen til § 6 i direktoratets

bekendtgørelse nr. 57 af 1. marts 1982 om arbejdes og indtægters betydning

for dagpengenes størrelse fremgår, at hvis en ledig har en indtægt, som ikke

er nævnt i bestemmelsens opregning af arbejdsfri indtægter, må det nærmere

undersøges, om der er tale om en arbejdsfri indtægt, der kan sidestilles med

de nævnte.

Efter det oplyste fandt direktoratet, at den omhandlede

fratrædelsesgodtgørelse ikke kunne sidestilles med de i bekendtgørelse nr. 57

af 1. marts 1982, § 6, nævnte ydelser.

Direktoratet lagde herved vægt på, at fratrædelsesgodtgørelsen var en

følge af ansættelsesophøret, og at størrelsen af godtgørelsen blev fastsat på

baggrund af medlemmets tidligere løn, således at den skulle dække, hvad han

totalt ville have indtjent fra virksomheden i 9 måneder.

Direktoratet fandt således ikke, at der forelå nogen form for tabt

arbejdsfortjeneste efter den 30. juni 1988, idet fratrædelsesgodtgørelsen

måtte betragtes som en erstatning for denne i 9 måneder fra ansættelsens

ophør, således at der skulle ske fradrag for udbetalingen af denne ydelse.

Funktionærlovens § 2 a:

Såfremt en funktionær, der har været uafbrudt beskæftiget i samme

virksomhed i 12, 15 eller 18 år, opsiges, skal arbejdsgiveren ved

funktionærens fratræden udrede et beløb svarende til henholdsvis 1, 2 eller 3

måneders løn.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt funktionæren

ved fratrædelsen vil oppebære pension fra arbejdsgiveren eller folkepension.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse i tilfælde af

uberettiget bortvisning.

Ankenævnet fandt, at der ikke er hjemmel i arbejdsløshedsforsikringslovens

§ 51, stk. 5 (nu stk. 6), til at foretage fradrag i dagpengene i anledning af

en fratrædelsesgodtgørelse fra en tidligere arbejdsgiver, idet formålet med

denne bestemmelse primært har været at undgå dobbeltforsikring, mens reglen

om fradrag i dagpengene på grund af indtægter af den omhandlede karakter

findes i arbejdsløshedsforsikringslovens § 58, stk. 1, nr. 3, og de i medfør

heraf fastsatte administrative regler, d.v.s. Arbejdsdirektoratets

bekendtgørelse nr. 57 af 1. marts 1982.

Ankenævnet lagde til grund, at medlemmet havde bragt ansættelsesforholdet

til ophør med 1/2 års varsel, at han ifølge sin ansættelseskontrakt kun havde

3 måneders opsigelsesvarsel, og at ansættelsesforholdet således i enhver

henseende var ophørt pr. 30. juni 1988.

Ankenævnet fandt på denne baggrund, at det omhandlede beløb var af en

sådan karakter, at det måtte sidestilles med de i direktoratets

bekendtgørelse nr. 57 af 1. marts 1982, § 6, litra i, omhandlede indtægter og

derfor ikke skulle medføre fradrag i dagpengene.

Ankenævnet ændrede således Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens

afgørelse.

Lignende dokumenter